Fønix #11

2+2=

E KATOLIK = NIC

?

DELTAG I KONKURRENCEN

OG VIND EN GRATIS TUR PÅ SOMMERLEJR!

.

I.S .

M

TEMA:

KULTURMØDER LÆS OM DEN UNIVERSELLE OG MULTIKULTURELLE KIRKE

MØD DUK’S HOV EDB ESTYRELSE

#11 JULI 2014

HVAD ER SAMMENHÆNGEN MELLEM KULTUR OG GUDS VILJE?

LÆS OM p. ALLENS OPLEVELSER AF KULTURFORSKELLE MELLEM USA OG DANMARK!

Udgives af

Danmarks unge katolikker

LEDER I dette nummer af Fønix har vi fokus på kultur, kulturmøder og kulturelle forskelle!

Den katolske kirke er præget af mange forskellige mennesker og mange forskellige nationaliteter, og lige præcis af den grund er der også mange kulturer.

Jeg har gået på katolsk skole en stor del af mit liv, og der oplevede jeg virkelig mange kulturer samlet på ét sted. I min klasse var der både vietnamesere, polakker, en græker, en paraguayaner, en iraker, en islænding, etniske danskere og så mig fra Brasilien. Det var meget normalt for mig at komme hjemme hos mine polske venner, hvor man gjorde tingene på én måde og så hos mine vietnamesiske venner, hvor man gjorde det på en helt anden måde. Jeg husker fx at jeg hos mine vietnamesiske venner, lærte at hilse på deres forældre på en respektfuld måde. Jeg lærte forskellige sætninger på vietnamesisk, som jeg kunne sige når jeg kom ind hjemme ved mine venner. I min klasse var fællesnævneren vores indbyrdes tro, men udover troen var vi meget forskellige.

Forskellighed har altid været en stor del af mit liv, og det var egentlig først da jeg begyndte at komme i kredse hvor jeg var den eneste der ikke lige passede ind, at det gik op for mig, at alle måske ikke blev udsat for samme dosis forskellighed som jeg gjorde på min katolske skole. I dag jeg kun glad for at jeg i så ung en alder fik lov til at opleve så mange måder at gøre tingene på, da det klart har udvidet min horisont.

God fornøjelse med Fønix #11!

Sasha Gabrielle de Oliveira Redaktør

FØNIX #11/JULI 2014 Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr. 100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt. Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

2

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 0906-107x Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Redaktion: Sasha Gabrielle de Oliveira (Redaktør) Nicklas Sørensen (Layouter) Johanna Clausen Koerner Redaktionen takker alle bidragsydere.

Kontakt til redaktionen: foenix@duk.dk

INDHOLD 4-5

NYHEDER - To paver er blevet helgenkåret, en ny

6-7

MØD HOVEDBESTYRELSEN - DUK’s hovedbestyr-

8-9

KULTURELLE FORSKELLE I EN PRÆSTS LIV - Por-

10-11

DEN MULTIKULTURELLE KIRKE - Læs historierne

12-13

KONKURRENCE! - Tip en 13’er omkring DUK og vind

14-15

KULTUR & GUDS VILJE- DUK’s Udviklingskonsulent

16-17

KLUMME: TRO UDFORDRER VED AT SÆTTE GUD I CENTRUM - Den nyslåede bachelor i teologi Kasper

generalvikar er blevet udpeget og Ungdomslejren søger deltagere. Få et indblik i de katolske nyheder og krydr det med en lækker opskrift og udvalgte pavetweets.

s. 4

else har ansvaret for at lede organisationen mellem årsmøderne. Fønix giver dig muligheden for at få et indblik i, hvem der sidder med dette ansvar!

træt af fader Allen Courteau der fortæller, hvordan han oplever de kulturelle forskelle mellem USA, hvor han er født og Danmark, hvor han har boet de sidste 30 år.

s. 6

om, hvordan den katolske - eller universelle - kirke er både ens og forskellig over hele verden.

en gratis tur på sommerlejr i 2014 eller 2015!

fortæller og reflekterer over en oplevelse hun havde i Israel. Læs om hvordan piercing kom i vejen!

Baadsgaard-Jensen reflekterer i klummen over, hvordan religion er blevet en privatsag i den moderne verden.

Hvad skal være i centrum - Gud eller mennesket?

18-20

FORMANDEN FORTÆLLER - Khoa Dinh har været

21-23

TANKER OM TIDENS TENDENSER - Absolutisme,

s. 8

formand i et godt et halvt år og gør status på, hvad Hovedbestyrelsen har arbejdet med indtil nu og fortæller, hvad der er på tegnebrættet.

relativisme og Kant. Rasmus Arbirk reflekterer over, hvordan forskellige opfattelser af “sandhed” skaber konflikter - og hvordan vi kan imødegå dette.

s. 16 3

NYHEDER

HELGENKÅRINGER AF PAVER Den 27. april skete der noget vildt! Hele to paver blev helgenkåret af Pave Frans. De to paver var Johannes XXII og Johannes Paul II. Begge er gode eksempler på paver, som virkelig har betydet noget for Kirken. Det var pave Johannes XXIII indkaldte til Det 2. Vatikanerkoncil. Johannes Paul II virkelig gjorde meget af det, som koncilet ønskede bl.a. ved at åbne Kirken for omverden og andre religioner.

@Pontifex PAVE FRANS’ TWEETS

4

Det blev tydeligt både ved hans indflydelse på murens fald, at han indbød alle religiøse ledere til bøn for fred og at han undskyldte flere at Kirkens fejltrin op gennem historien.

Fx i forbindelse med hekseforfølgelser og fordømmelsen af Galileos teori om, at jorden drejer rundt om solen.

Pope Francis @Pontifex 18. mar.

Christian love is loving without counting the cost. This is the lesson of the Good Samaritan; this is the lesson of Jesus.

Pope Francis @Pontifex 3. maj

Do not be afraid! Open the doors to Christ!

OPSKRIFT PÅ EN DEJLIG HJEMMELAVET SOMMERDRINK Blend alle følgende ingredienser for at få den skønneste sommerlette Pina Colada Smoothie: • • • •

NY GENERALVIKAR Nu sker der noget på Bispekontoret! Fra den 1. september tiltræder Niels Engelbrecht som generalvikar i stedet for Lars Messerschmidt. Niels har fungeret som sognepræst i flere kirker blandt andet Domkirken i Bredgade, Sakraments- og Jesu Hjerte Kirken i København, samt Rosenkranskirken i Aakirkeby. Men efter august kan han kalde sig for generalvikar for bispedømmet.

Han fortsætter dog som sognepræst for Jesu Hjerte Kirke og på Bornholm.

SOMMER OG SOL

60 gram saftige ananas-stykker 125 ml skøn kokosmælk 125 ml smagsfuld vaniljeyoghurt 260 ml kolde isterninger

UNGDOMSLEJREN SØGER DELTAGERE

9.-15.

AUGUST

Er du mellem 18 og 30 år? Så tag med på Ungdomslejr, hvor et spændende program venter. Årstemaet, “I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn” vil blive vendt og drejet med oplæg som “Hvad gør os til katolikker?”, “Reformationen set fra taberens side”, “Hvad er mennesket?”, “At finde og at blive den rette”, “At bære troen ind i hverdagen” og meget mere. Der vil blive flere fester og naturligvis en masse gode oplevelser af fællesskab både i Kirken og ude i landskabet.

Nu er det snart sommer med alt hvad der hører til i form af lækre is, den varme sol, DUK’s sommerlejre på Øm og sommerferie! Det er tid til at se bort fra skole, studie og arbejde og nyde livet i fulde drag, ved fx at læse en spændende bog, holde strandaftener med sine venner, tage på udflugt eller til udlandet og opleve noget andet end hverdagsdrillen, eller bare få livets speed-o-meter helt ned på 0.

Sørg for at nyde den, for pludselig er den slut!

Pope Francis @Pontifex 23. maj To live by faith means to put our lives in the hands of God, especially in our most difficult moments.

Pope Francis @Pontifex 12. juni I wish everyone a wonderful World Cup, played in a spirit of true fraternity.

5

NYT FRA ORGANISATIONEN

MØD DUK’S HOVEDBESTYRELSE

2013 2014

I dette nummer af Fønix har vi valgt at bringe et udklip af helt nye interviews med alle medlemmerne af hovedbestyrelsen. I disse interviews svarer de på spørgsmål om deres vision med DUK, deres bedste DUK oplevelse og meget mere. På www.duk.dk kan du læse de fulde interviews, men herunder får du lige en lille forsmag!

Joseph Khoa Manh Dinh 24 år

HVAD ER DIN VISION MED DUK I ÅR? Min vision med DUK i år er, at vi formår at afholde arrangementer af så høj kvalitet som overhovedet muligt. Børn og unge som deltager på vores weekend- og sommerlejre skal ud over en fed og lærerig oplevelse også kunne bringe indholdet fra vores lejre med hjem og udøve det i praksis. Det vil konkret betyde, at der skal endnu mere fokus på relevant indhold og værktøjer ift. målgruppen.

Derudover skal DUK styrkes yderligere organisatorisk. Konkret skal der arbejdes på, at der kommunikeres godt på tværs af DUKs forskellige organer herunder HB, sekretariat og teams. I forbindelse med en nyansat Udviklingskonsulent er det min vision, at vi sammen får udviklet DUK til en mere bæredygtig organisation og dermed et godt fundament for et stærkt katolsk børn og ungdomsfælleskab fremadrettet.

6

Christopher Nybro Bonde 20 år

HVOR SER DU DUK OM 5 ÅR? Jeg ser DUK med bedre kontakt til vores nordiske venner (SUK og NUK) vi kan lære rigtig meget af dem, både omkring deres arrangementer men også hvordan de udlever deres tro individuelt og i fællesskab.

Jeg håber at DUK holder samme aktivitetsniveau og dér ved når ud til børn og unge så de får plads til Gud i deres hverdag og ikke er bange for at stå ved DUK og deres katolske tro.

Næstformand Formand

Frederikke le Févre Ryom

Cecilie Nybro Bonde

22 år

22 år

BESKRIV HVAD TRO ER FOR DIG: Troen er en kæmpe stor del af mit liv. Ja, jeg tror faktisk ikke at jeg ville kunne føle mig lige så godt tilpas i livet, som jeg gør nu, hvor jeg tror. Troen for mig er derfor mit hjem. Jeg føler mig hjemme i den katolske tro, det katolske kirke og især det katolske fællesskab.

Jeg kan til hver en tid søge tryghed i og med min tro på Gud og med det i ryggen, føler jeg at jeg kan klare mange ting i livet.

BESKRIV DIN BEDSTE DUK-OPLEVELSE: Der er mange men en af de bedste var nok da jeg var med til World Youth Day i Rio i sommers. jeg var sammen med en masse andre fra duk og så mødte vi en masse unge katolikker fra hele verden. og paven selvfølgelig! Det at mødes om en og samme ting, troen, var en fantastisk oplevelse.

Vincent Huynh

Patrick Hoyos

22 år

24 år

BESKRIV DIN BEDSTE DUK-OPLEVELSE:

HVAD ER DET DER GØR FRIVILLIGT ARBEJDE I DUK FEDT?

Min bedste DUK-oplevelse må have været DSD13 i Århus. Det er mit første DSD som leder hvor jeg kan få lov til at se så mange Katolikker et sted, med andre øjne. Sidste DSD var i Odense hvor jeg var deltager.

At man gør det i fællesskab med andre rigtig søde og dejlige mennesker der har samme tro, som en selv. Og så det, at man kan se hvordan der bliver spredt glæde ved det arbejde man gør, om det så er lidt arbejde eller meget. Det tæller alligevel.

Thomas Erik Bohn Smitshuysen 21 år

HVAD ER DET DER GØR FRIVILLIGT ARBEJDE I DUK FEDT? Det fedeste ved det frivillige arbejde er, at jeg får lov til at gøre det, jeg er allerbedst til, og uddanne mig personligt i netop de kompetencer. Sammenholdt med det, får jeg mig et netværk med en masse forskellige mennesker, som jeg lærer at kende på troen lige så godt, som jeg lærer mig selv at kende. Det er de mennesker vi omgås med, som hjælper os til at finde ud af, hvem vi er, og det gør DUK! Frivillige i DUK behøver ikke løn, fordi den personlige gevinst er mange gange større end nogen som helst pengepræmie.

7

Fønix11 Tema:

KULTUR MØDER

PORTRÆT

KULTURELLE FORSKELLE I EN PRÆSTS LIV En del præster i Danmark er født i et andet land og er senere kommet til Danmark. Det vil sige, at de har skulle tilpasse deres kulturopfattelse, så den kunne stemme overens med den danske kultur.

Vi har interviewet en præst, for at finde ud af, hvordan dette kulturskift kan være for en person i præsteembedet. En præst fra et andet land som bor i Danmark, har måske set nogle andre ting end dem vi selv ser, og derfor er det altid godt med lidt perspektiv. Her er en kort biografi af fader Allen Courteau:

BIOGRAFI

“Mit navn er Allen George Courteau. Jeg er født, opvokset, uddannet og præsteviet i USA. Jeg kommer fra delstaten Minnesota. og tilhører Oblatfædrene (OMI). Jeg blev præsteviet i 1976 og arbejdede i et sogn i Minnesota i 3 år og 5 år på vores kostskole i Belleville, Illinois.

Kostskolen lukkede i juni 1984.

Så kom jeg til Danmark i august 1984. Jeg boede i Herlev i 14 måneder med mine medbrødre mens jeg gik på Studieskolen for at lære dansk. Derefter arbejdede jeg 17 år (1985-2002) i Nordjylland og så i Lyngby (2002-2013). Nu bor jeg igen med mine medbrødre i Herlev.”

8

Skrevet af: Johanna Koerner

?

Hvor kommer du fra og hvad er karakteristisk for den kultur der findes der?

Jeg kommer fra delstaten Minnesota i USA. Minnesota, der hvor Mississippi floden starter, er kendt for landbrug og skovarbejde. Landskabet fra St. Paul og nordpå til Canada ligner en tur fra Malmö til Stockholm i Sverige. Der findes mange svenske, danske og norske navne i Minnesota. Min mor havde svenske aner. Det er en af grunderne til at jeg gerne ville komme til Skandinavien. Jeg havde først bedt om at komme til Sverige, men de havde lige fået en ung O.M.I. præst fra vores provins så provincialen spurgte om jeg ville til Danmark. Det sagde jeg ja til.

De civile myndigheder har styr på alt, der har med de civile ting at gøre: navngivelse ved fødslen, vielse osv. Kirkerne har ret til at døbe, firme og vie.

Minnesota, hvor f. Allen kommer fra

FAKTA OM OBLATFÆDRENE • O.M.I. er en forkortelse for ordenen Oblatfædrene (Oblati Mariae Immaculatae) • O.M.I. er en orden for mænd og mandlige præster som søger at hjælpe hvem som helst • Der findes 7 oblatfædre i Danmark - her i blandt fader Courteau

I forhold til vielsen er det det samme som her i Danmark. Det foregår enten på rådhuset eller også afleverer man prøvelsesattesten til præsten. Maden er stort set også det samme.

Man spiser mest cornflakes med mere til morgenmad, suppe/sandwich/salat til frokost og kød, kartofler, sovs, grønsager og dessert til aftensmad.

O.M.I, der blev grundlagt i 1816’s, segl

?

Har du på noget tidspunkt oplevet en forskel i kultur helt tæt på?

Der var engang hvor jeg hilste (bevidst på at svaret kunne være afvisende) en ældre dame på fortovet over for kirken da jeg var på vej til Føtex. Jeg sagde “God dag!” Og hun kiggede på mig og svarede “Dem kender jeg ikke!”.

?

Oplever du som præst mange, der har problemer med kultursammenstød?

Det gør jeg. Især hvis folk ikke er villige til at lære hvordan det er at være hvem de er i deres nye omgivelser. Mange kritiserer Hvad er det sværeste ved at kulturen fordi den ikke er som de er vant til integrere sig i en ny kultur? “derhjemme”. Man behøver ikke at være enig med alt i den nye kultur, men man Det er sproget. Hvem kan jeg Forskellen kan leve sammen. Men det bliver spørge om hjælp, landets lovogså svært når de nyankommne mellem USA føler at deres kultur er afvist. Så er givning (f. eks. fri-abort), brug af “De” og “du” og at observere folk og Danmark er på der ballade. og at lære værdierne af stilhed, sin vis både stor og hvornår og hvordan man kan Forskellen mellem USA og Danog lille. og må besøge folk. mark er på sin vis både stor og lille. På trods af at man måske spiser de nogenlunde samme ting, og at man Hvad er de mest markante forskelle går i skole på næsten samme måde, er der almellem den kultur du kom fra og ligevel en forskel i hvordan man er åben over den danske kultur og levemåde? for andre folk. Disse forskelle kan blive mere markante, jo længere væk man rent kulturDet må være åbenhed til at hilse og tale med mæssigt er fra hinanden. Som præst er det “fremmede” på fortovet eller i et superdog vigtigt at kunne se væk fra de kulturelle marked. Og at bare kigge ind hos venner uden forskelligheder og se på den enkelte som en formel invitation. person. Dette er vigtigt under fx skriftemålet.

En præst skal derfor som sådan ikke være bundet af sin moderlandskultur.

?

?

9

Fønix11 Tema:

KULTUR MØDER

CASE

DEN MULTIKULTURELLE

KIRKE

Skrevet af fader Christian Noval

En af de ting, jeg elsker ved at være katolik, er, at Kirken er universel. Ordet ’katolsk’ betyder faktisk ’universel’. Vi er mange kulturer samlet i et fællesskab. Når du går i Kirke i udlandet, møder du ofte anderledes kulturelle udtryk, men alligevel kan du genkende hele liturgien og føle dig ’hjemme’.

Jeg husker en gang, da jeg var på ferie på Bali.

Søndag gik jeg i Kirke. Den var stopfyldt, og der var slet ikke plads indenfor, så størstedelen stod udenfor. Det eneste ord jeg kunne forstå af hele messen var “Jesus” Alt andet var komplet uforståeligt for mig. Der var også nogle ekstra bønner, som jeg ikke lige ved, hvad var.

Men alligevel var det ’min’ Kirke og jeg følte mig ’hjemme’ selvom både stedet, fremmødet, sproget og ikke mindst temperaturen var meget anderledes, end hvad jeg var vant til.

10

Bag Kirken var de ved at bygge en ny og meget større Kirke. Lidt underligt, at der blev bygget om søndagen, men da størstedelen af befolkningen på Bali er hinduer, kunne det vel lade sig gøre. En anden gang da jeg var i Kenya, oplevede jeg, at dans var en væsentlig del af messen. Det var også vældig festligt. I vinters var jeg i Myanmar og fejrede messen med den lokale præst. Det foregik på bare fødder, da præst og ministranter ikke har sko på inde i Kirken. I Nordamerika har jeg oplevet at den rytmiske musik vi bruger i DUK er en stor del af deres almindelige kirkemusik. Mange steder var der også en storskærm, som man bl.a. kunne bruge til at vise en illustration under prædiken eller teksten til sangene. Disse er kun eksempler på forskelle under messen. De største forskelle finder vi nok i den måde vi lever på som katolikker.

Vi er én Kirke med mange kulturer og vi deler den samme tro. Men prøv at tænke over, hvor grænsen går for, hvad der er kulturelt betinget og hvad der er en del af vores fælles universelle katolske tro. Vores ’nationale katolske’ kultur kan naturligvis styrke og bane vej for en dybere og personlig tro, men det sker, at jeg møder mennesker, som måske føler sig ’meget katolske’ men hvor det måske mere grunder i en kulturel identitet end i en personlig og levende tro.

De fleste af os, som er vokset op i en katolsk familie, er også vokset op i en mere eller mindre katolsk kultur. Men på et tidspunkt skulle vi også gerne nå til en personlig tro, som både er en del af, hvem vi er, men som også rækker udover vore egne kulturelle grænser. Derfor elsker jeg at være katolik, for uanset hvor jeg rejser hen, så er jeg en del af den samme Katolske Kirke uanset hvilket kulturelt udtryk den har lige på det sted.

....FLERE HISTORIER OM KULTURMØDER Christopher Bonde 20 år Når jeg tænker på den katolske kirke, tænker jeg på en kirke med plads til alle.

Verdenskirken. Mange mennesker samlet om tro på tværs af kultur, rødder og nationalitet. Dette har jeg oplevet helt tæt på to gange. World Youth Day – Verdens Ungdoms Dagene. Da jeg deltog sidst var det i Rio De Janeiro, Brasilien. Her mødte man en helt anden måde at gå i kirke på og leve på. Deres messer var fyldt med musik og dans, her ” fejrede” man i bogstavelig forstand messerne.

Jeg er super glad og føler mig enormt privilegeret ved at have kunnet deltage i dette arrangement, og kan kun opfordre andre til at gøre det. Det er enormt trosbekræftende at opleve den mangfoldighed der er i den katolske kirke.

•

Brasilien er det land med flest katolikker - hele 145,5 mio

•

Den lille ø-gruppe Saint Pierre og Miquelon har flest katolikker målt på procenter - 100 % af befolkningen!

•

Nr. 2 målt på procenter er Italien hele 96,55 % er (officielt) katolikker

Kilde: catholic-hierachy.org

Kim Tai Nguyen 30 år Jeg er vokset op i et vietnamesisk hjem, og det er meget forskelligt fra, hvad jeg har oplevet hos mine danske venner. I min familie har vi utrolig meget fokus på det kollektive og man kan godt sige at vi til en vis grad har en kollektiv identitet.

Den vietnamesiske måde at opdrage er også anderledes, da man her fokuserer meget på at få en god uddannelse og på den måde få et godt arbejde. Her er der altså fokus på at man ligesom får en plads i samfundet.

Når man vokser op som ung vietnameser i Danmark har man muligheden for at få ”the best of both worlds”, og det er klart en mulighed man skal udnytte. Noget andet jeg også synes er sjovt, er hvis man fx har en dansk ven med hjem. Så oplever man sin egen kultur fra en helt anden vinkel. Når mine forældre fx synger karaoke eller spiser med pinde, så er det jo ikke noget jeg tænker over, men det har mine venner og jeg tit haft det sjovt over. Jeg har gennem mit liv oplevet at der er nogle kulturer jeg forbinder mere med hinanden end andre.

Da jeg var i Brasilien forrige år oplevede jeg en stor nærhed og varme blandt folket, som jeg også har oplevet i min egen kultur i Vietnam.

11

KONKURRENCE

VIND EN TUR PÅ EN AF DUK’S SOMMERLEJRE!

Er budgettet lidt stramt? Vil du rigtig gerne på sommerlejr, men føler du måske ikke lige du har pengene til det? Så skal du læse med her! Nu har du den unikke mulighed for at vinde en uge på sommerlejr med alt betalt!

1

DUK er også den officielle forkortelse for følgende forening: 1. Dansk Undulat Klub X. Dovne Uduelige Kræmmere 2. Danmarks Udendørs Klatrere

1

2

Hvilket år blev DUK grundlagt?

1. 1928 X. 1948 2. 1968

De fleste af DUKs sommerlejre afholdes på: 1. Ør X. Møn 2. Øm

1

2

X

1

Hvad hedder DUKs blad for de 14 til 30-årige?

1. Fønix X. Natflyveren 2. Natpotten

1

2

X

Hvor mange DUK’ere var af sted til World Youth Day i Rio i 2013?

1. 52 X. 98 2. 152

1

X

2

6

Hvad hedder DUKs blad for de 5 til 13-årige?

1. Vågn op, X. DUK DIG 2. DUK OP

1

12

2

X

4 3

5

2

X

X

2

Er det dig der skal have en gratis tur på sommerlejr?

12 Hvor mange medlemmer havde DUK ca. i 2011?

1. 1267 X. 1622 2. 2134

1

2

X

1

11

2

X

Hvornår ligger DUKs Miniweekend 2014?

1. 12.-14. sep.

X. 12.-14. okt.

2. 26.-28. okt.

10

1

Hvad hedder DUKs udviklingskonsulent?

1. Magna X. Sagna 2. Ragna

X

13

Tip en DUK-13’er ved at sætte krydser i de rigtige felter og send svaret til foenix@duk.dk inden d. 14. juli og vær med i konkurrencen. Præmien er personlig og gælder for én sommerlejr i 2014 eller 2015.

2

9

Hvem blev Årets Lokalforening i 2009?

1. Horsens X. Odense 2. Høje Taastrup

1

Hvad hedder Hovedbestyrelsens formand?

1. Khoa, X. Christopher 2. Frederikke

1

7

Hvor ligger DUKs sekretariat?

1. Ved Niels Steensens Gymnasium X. Ved Sankt Kjelds Kirke 2. Ved Christiansborg

1

X

2

8

2

X

2

X

Hvilket bibelcitat var DUKs årstema taget fra i 2011?

1. Joh 1,16 X. Luk 9,20 2. Matt 16,15

1

X

2

13

Fønix11 Tema:

KULTUR MØDER

KRONIK

Kultur & Guds vilje

Skrevet af DUK’s Udviklingskonsulent Ragna Valbjørn Skov

Jeg vil helst fortælle nye historier fra mit liv - jeg føler, at de er mere relevante, men i dag vil jeg gøre en undtagelse. For denne historie har ledt mig til at stille et vigtigt spørgsmål igen og igen, samtidig med at den har lært mig noget vigtigt om tilgivelse.

Det hele startede med, at jeg som 17-årig rejste til Israel, med en dansk familie, for at

være deres aupair i et år. Vi kom i en Messiansk menighed, hvilket vil sige en menighed af Jesus-troende Jøder. Der var folk fra alle nationaliteter i denne menighed, eller sådan føltes det nogle gange. Om søndagen mødtes alle i kirke.

De fleste kvinder kom klædt i pæne kjoler, blondestrømper, sandaler og smykker som øreringe, ringe og halskæder, som var de taget ud af det lille hus

Billede: Tiberias, som Ragna besøgte som 17-årig

14

på prærien, og givet et 90’er tvist. Jeg kom som regel i bukser, en top og bluse. Selvfølgelig noget der var pænt. Det er jo ret normalt i Danmark, og jeg følte mig mest hjemme i det tøj. Der var dog heller ingen som kommenterede at jeg så lidt anderledes ud. Jeg var en del af kirkens ungdomsgruppe som mødtes hjemme ved præsten, og lærte mange fra menigheden at kende.

Tiberias ligger i den nordlige del af Israel ved Galilæa sø Ved påsketid var der kort tid problem at have en piercing, til jeg skulle rejse tilbage til så det kom bag på mig. Med et Danmark. Jeg spurgte derfor forslået hjerte rejste jeg hjem præsten, om jeg måtte synge til Danmark. Og begyndte at en påskesang for menigheden, spørge mig selv og andre: inden jeg tog afsted. Jeg ville ”Hvad er kultur og hvad er gerne vise min taknemmeGuds vilje?” lighed over at have været en del af menigheden. Efter at 12 år senere fandt jeg ehave rådført sig med ældmailadressen til præsten og sterådet i skrev ham et Hvad er kultur og brev. Helligånkirken, afshvad er Guds vilje? den havde i log han med begrundelsen; årenes løb, at de ikke ville have én med mange gange, mindet mig om, en øjenbrynspiercing til at stå at jeg skulle tilgive præsten og frem foran menigheden, da de ældsterådet, og bede dem om mente at det ikke var accepta- tilgivelse, for at have følt mig belt. Jeg blev meget såret! Og bedre end dem. Jeg ønskede senere vred! Hvorfor havde de ikke længere at være som ikke sagt noget til mig i al den farisæren der takkede Gud for tid jeg var hos dem? Jeg følte ikke at være som tolderen, mig som en andenrangstrosom vi kan læse om i Lukas ende i deres øjne. Den kirke evangeliet 18:9-14. Jeg bekjeg kom fra, var det ikke noget endte min hårdhjertethed i

brevet, bad om og gav tilgivelse, og bad Gud ved sin Helligånd forny mig. Og det har han gjort! Jeg ved, at Gud har tilgivet alle mine synder en gang for alle, og jeg har lært, at bekendelse for Gud og mennesker sætter mig fri.

Enhver menighed har sin egen kultur som mere eller mindre afspejler Guds vilje. Stiller du spørgsmålet; hvad er kultur og hvad er Guds vilje i min menighed?

At være såret er ikke syndigt, men vrede mod andre og sig selv er, når den skaber ukærlige tanker og handlinger. Har du brug for at Gud sætter dig fri? Helligånden vil elske at forny dig!

Lukasevangeliet kapitel 18, vers 9-14 Til nogle, som stolede på, at de selv var retfærdige, og som foragtede alle andre, fortalte Jesus denne lignelse: »To mænd gik op til templet for at bede.

Den ene var en farisæer, den anden en tolder. Farisæeren stillede sig op og bad således for sig selv: Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker, røvere, uretfærdige, ægteskabsbrydere, eller som tolderen dér.

Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver tiende af hele min indtægt.

Men tolderen stod afsides og ville ikke engang løfte sit blik mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: Gud, vær mig synder nådig! Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.«

15

KLUMME

KLUMME Skrevet af præstestuderende Kasper Baadsgaard-Jensen

Tro udfordrer ved at sætte Gud i centrum Religion er en del af vores kultur. Men selvom Mennesker tilslutter sig ikke andre medmindet er en af byggestenene i den verden vi lever dre de har fået noget først. Der er ikke nogen i, så er religion blevet en privatsag. Når det der vælger at leve efter et bestemt mønster, gælder den Katolske Kirke så er der mange i medmindre de også får noget ud af det. Sådan dag som ser den som gammeldags og ude af er det også med katolikker, men det er svært trit med den måde folk lever på. Der er brug at forstå for udefrakommende, fordi de kun ser for fornyelse hvis det katolske budskab skal hvordan vi lever, og desværre alt for sjældent være brugbart for mennesker i dag. Men denne ser hvorfor vi gør det. Vi lever som katolikker holdning har ikke Gud i centrum. Mennesket er fordi vi har fået troen. Troen på opstandelse, i centrum og religionen skal tilpasse sig mendet største tegn på den kærlighed som vi får fra neskets behov. Det har længe Gud og håbet på at denne Derfor er det kontroværet sådan at mennesket er i kærlighed en dag vil sejre. versielt for mange centrum. Jeg er centrum, jeg lever mit liv efter mine behov og hvad når vi ikke sætter os selv i At vi som katolikker lever et jeg synes er rigtigt og forkert. liv som på nogle områder centrum, men Gud! er udfordrende for den Det lyder jo også fornuftigt at leve verden vi lever i, skyldes sådan, men det bliver vanskeligt når Gud kom- altså først og fremmest det vi har fået fra Gud. mer ind i billedet. Med en sådan tilgang til livet, Når vi accepterer denne tro er det, det mest så er jeg over Gud og jeg bestemmer hvordan naturlige at leve efter den, for i den tro opdager Gud skal være. Derfor er det kontroversielt vi at det ikke er os selv som er i centrum, men for mange når vi ikke sætter os selv i centrum, Gud. men Gud! I Evangelierne beskriver Jesus sig selv med forskellige titler, i denne her sammenhæng er én især relevant: “Jeg er vejen, sandheden og livet” (Johannes Evangeliet 14, 6). Med Gud i centrum handler det ikke kun om at følge et regelsæt. Først og fremmest handler det om at følge Jesus som er sandheden. At Jesus er sandheden betyder at det er i Jesus liv og ord at vi finder meningen med livet. Derfor, fordi Jesus er sandheden, sætter vi Gud i centrum af vores liv. Men det betyder også at vi tilslutter os en sandhed som er større end os.

16

OM SKRIBENTEN •

Kasper Baadsgaard-Jensen er 26 år og tidligere formand for DUK.

•

Han læser til præst ved Universitetet Gregoriana i Rom.

•

Her er han lige blevet bachelor i teologi sammen med sin kommende kollega Jan Hansen

•

Til sommer skal han med på Maxilejr som leder

Vi lever som katolikker fordi vi har fået troen.

Troen på opstandelse, det største tegn på den kærlighed som vi får fra Gud og håbet på at denne kærlighed en dag vil sejre.

17

W

NYT FRA ORGANISATIONEN

Khoa Dinh, formand for Hovedbestyrelsen og Christian Elveberg, chef for World Youth Day 2016 til formøde for World Youth Day i Krakow.

FORMANDEN FORTÆLLER Skrevet af formand for DUK’s Hovedbestyrelse Khoa Manh Dinh

Kære unge katolikker!

De seneste uger har varmen så småt meldt sin ankomst, og årets første halve år er nu ved at være omme. Derfor vil jeg gerne gøre status på hvad der er sket i de forgangne måneder i hovedbestyrelsen (HB) og give jer en lille appetizer på hvad vi har på tegnebrættet.

DUK PÅ HJEMMEBANE

Som noget nyt valgte HB i år at afholde et Udviklingsseminar for DUK’s teams, redaktioner og repræsentanter fra lokalforeningerne, med intentionen om at give de centrale ledere muligheden for sammen at diskutere organisationens udviklingspotentiale, anerkende deres gode arbejde, samt få input Det er en spændende til deres frivillige arbejde gennem relevante oplæg.

Konceptet med sakramenfase vi er i lige nu Seminaret er et nyt koncept, talweekenderne er vi tilsom HB vil arbejde videre fredse med, og gennem årene har vi med, med udgangspunkt i erfaringerne fra i år. også fået menighedernes opbakning, hvilket er HB har også diskuteret afholdelsen af Den rigtig godt. Der er dog praktiske udfordringer Største Dag i 2015. På baggrund af evaluerinmht. mulighed for opholdssteder, kapaciteten samt faciliteter knyttet dertil, som besværliggør gen af sidste DSD ’12, har vi valgt at afholde et møde for interesserede DUK’er, med det planlægningen, med risiko for at kvaliteten af weekenden i sidste ende påvirkes heraf. HB har formål at indsamle input om hvordan det nuværende koncept er og idéer til hvordan det arbejdet på nye løsninger og tiltagene er i fuld kan gøres anderledes. gang.

Siden nytåret har der været rigeligt med opgaver at tage fat på. Der har været alt fra opgaver af praktisk karakter som eksempelvis driften af vores sekretariat og det at iværksætte arbejdet med henstillingerne fra årsmødet, men der har også været andre typer af udfordrende opgaver.

18

Det er en spændende fase vi er i lige nu, hvor aktive DUK’er har haft mulighed for at præge arrangementet, hvilket vi synes er super fedt.

om en prisjustering, da Ømborgens økonomi fremadrettet skal være uafhængig af tilskud fra bispedømmet.

DUK PÅ TVÆRS

DUK PÅ UDEBANE

Hovedbestyrelsen mødes månedligt, hvor vi Hvis I har opfattelsen af, at DUK kun beskæftbl.a. diskuterer udfordringer som beskrevet iger sig med nationale aktiviteter, så er det på i forrige afsnit, men derudover er HB også tide at tro om igen. Det fantastiske ved vores optaget af, at samspillet mellem DUK’s centrale katolske fællesskab er, at vi også er knyttet organer, dvs. teams, redaktioner og lokalsammen på tværs af landegrænser. I foråret foreninger, er velfungerende. Derfor har vi i deltog Christopher Bonde og jeg på SUK’s foråret holdt møder med Ledelsesteamet, DUårsmøde, som er vores søster KOP redaktionen, Vietnamorganisation i Sverige, Sveriges Derudover har HB esisk Team og ringet rundt til Unge Katolikker. Det var en fanværet på besøg hos lokalforeningerne. Erfaringen tastisk skøn oplevelse! biskop Czeslaw til er, at det giver rigtig god mening at mødes mindst én en hyggelig middag, hvor vi Christian Elveberg er desuden fik udtrykt hvordan situgang årligt for organisatioationen med en manglende blevet lejrchef for World Youth nens sammenhængskraft.

Day 2016 i Krakow, og i foråret børne- og ungdomspræst De resterende teams og deltog han og jeg på et formøde (BUP) påvirker DUK. redaktioner forventer HB at i Rom, hvor vi fik networket med mødes med efter sommer. vores skandinaviske venner fra Derudover har HB været på besøg hos biskop Czeslaw til en hyggelig middag, hvor vi fik udtrykt hvordan situationen med en manglende børne- og ungdomspræst (BUP) påvirker DUK. Det er endnu uklart hvornår der bliver udnævnt en ny BUP, men vi kan forsikre om, at der bliver arbejdet på det. Ømstyrelsen, som er ansvarlig for driften af Ømborgen, har HB også holdt møde med og samtidig plejet vores samarbejdsforhold. Det mest aktuelle på mødet i år var en diskussion

Norge og Sverige og mange andre lande fra hele verden.

I løbet af sommeren vil DUK også være repræsenteret til to konferencer i Italien. Den ene er Europæisk Lægmandskonference om børne- og ungdomsarbejde i Rom, hvor Nicklas Sørensen og Ragna Skov repræsenterer DUK, og den anden er iFaith, hvor Rasmus Arbirk og Mary Jeyaratnam deltager. Det bliver rigtig spændende hvad der bringes med tilbage til Danmark.

Hovedbestyrelsen til møde med Biskop Czeslaw Kozon, i hans hjem i Hellerup

Fortsætter på næste side

19

W KVALITETSSIKRING

På baggrund af et spændende og inspirerende Det bliver en enorm spændende proces, som oplæg af Ragna til et hovedbestyrelsesmøde vil kræve tid og energi, dog vil jeg kraftig opom en mål- og visionsproces for DUK, fik HB taget hul på en rigtig spændende debat. En de- fordre alle DUK’ere til at tage del i og præge denne debat og proces. Det er utrolig vigtigt for bat der handler om DUK’s vision og mål, som vores organisation, at vi i fællesskab får defigrundlæggende står skrevet i vores formålneret klare mål, som vi sammen skal bestræbe sparagraffer i store træk, men vi vil gerne blive os efter at nå til gavn for DUK og de katolske endnu bedre til at nå vores formål. Gennem børn og unge i fremtiden. den sidste årrække er DUK blevet meget mere synlig og integreret i menighedernes børneInden jeg slutter ordene for denne og ungdomsarbejde. DUK har ...tusinde tak gang vil jeg gerne på vegne af også bredt sig meget kvantitativt: sige tusinde oprettet mange lokalforeninger, til alle frivil- hovedbestyrelsen tak til alle frivillige i DUK! I yder et afholdt et stigende antal sakralige i DUK! utrolig flot og vigtigt stykke arbejde mental-weekender samt flere DSD’er. på alle mulige kanter og niveau af De næste par år kunne det være organisationen, hvilket afspejler jeres engagespændende at fokusere mere på kvaliteten ment.

Jeg ved, at det engagement I lægger i frem for kvantiteten, så vi reflekterer over, hvad DUK er noget I selv har valgt, ensbetydende vi er gode til, hvad vores styrker er og bliver med, at I så har fravalgt meget andet at bruge endnu bedre til det. Det betyder naturligvis tiden og energien på.

Det er både jeg og resten også, at vi skal turde stille kritiske spørgsmål af HB yderst taknemmelige for – I har vores til den måde vi arbejder på og spørge os selv, respekt! Jeg håber, at I fortsat vil finde gejsten om vi også gør det på den bedste måde. Vi og glæden i DUK arbejdet, og husk at motivere tror, at man kan nå rigtigt langt i denne proces ved at hente inspiration fra bl.a. andre katolske alle DUK’ere til at give en hjælpende hånd. børne- og ungdomsorganisationer i udlandet.

I ønskes alle en rigtig god sommer, og vi ses måske på sommerlejrene!

De bedste hilsener

Khoa Dinh

Fem facts om formandsrollen i Danmarks Unge Katolikker 1. Formanden vælges internt i Hovedbestyrelsen, på det første møde efter Årsmødet.

Dette konstituerende møde afholdes oftest i december.

2. Formanden vælges (eller genvælges) én gang om året 3. Formanden er frivillig og modtager dermed hverken løn eller honorar 4. Formandens ansvarsområde er først og fremmest at lede Hovedbestyrelsen 5. Dernæst er opgaverne varierende ud fra, hvordan bestyrelsen fordeler arbejdet

20

KOMMENTAR

TANKER OM TIDENS TENDENSER Skrevet af Rasmus Arbirk

I denne artikel vil jeg reflektere over nogle tendenser, som jeg ser dem i vores samfund. Mine overvejelser er ikke skrevet for at skabe uvenskab, eller for at grave grøfter. Det er en personlig overvejelsesproces, hvor jeg prøver at finde en kommunikationsmetode der kan gøre det lettere for mig som katolik at forklare mine etiske standpunkter til andre.

abort handler om at manden også har ret til at bestemme over ”sin egen krop”, og at det skal være muligt for manden ikke at være far, hvis han ikke ønskede at barnet skulle blive født. I første omgang undrer jeg mig over at man gennem

praktiske årsager, hvis manden nu ikke har lyst til at skulle betale børnepenge eller gerne vil undgå at skulle være en del af barnets liv.

Det virker for mig som om at denne retspraksis er til for at gøre det nemmere for ...vi bør være bedre til at velkomme det liv der bliver mennesket ikke at skulle givet, i alle afskygninger. tage ansvar for den måde Jeg holder rigtig meget af at en juridisk proces vil tage vi lever på. Men jeg synes at leve i Danmark, men der er stilling til og evt. ændre på dette burde være et farestendenser i samfundet som biologisk fakta, især i et samignal for mennesket – den jeg ikke bryder mig om. Tag fund der prioriterer videnskab måde vi lever på har disse for eksempel diskussionen og uddannelse højt. Men det konsekvenser som vi ikke om juridisk abort. Juridisk kan selvfølgelig bare være af bryder os om, i stedet for at overveje at leve anderledes, ændrer vi på konsekvenserne for ikke at forholde os til det der skabte ”problemerne” til Om skribenten at starte med. I stedet for at træffe beslutninger og ændre • 26 år genetikken gennem jura, synes • Studerende på Zahles jeg at vi bør være bedre til at Lærerseminarium. velkomme det liv der bliver • Lærervikar på Sankt Ansgar givet, i alle afskygninger. skole i København • Oprindeligt fra Fyn, men har boet i København de sidste fem år • Har tapiren som yndlingsdyr Fortsætter på næste side

21

ORDBOGEN SIGER: relativisme [rælati'vismə] sb. -n den opfattelse at sandhed og værdier ikke har absolut gyldighed, men er afhængig af og varierer med individet el. tiden ≠ ABSOLUTISME

Symptomer eller årsager?

Som jeg ser det, er det dog stadig nemmere for os at behandle symptomer end årsager - i stedet for at finde ud af hvorfor vi har hovedpine tager vi medicin der dulmer smerten. Men jeg er overbevist om at vores problemer ikke kun ligger i symptomerne. Symptomerne er bare et overfladisk signal om, at der er noget galt et andet sted.

Når den katolske kirke skal forklare eller forsvare dens værdier i medierne opstår der ofte kommunikations problemer, og der er garanteret flere udfordringer end forskellen mellem en absolut og relativistisk sandhedsgrundlag. Absolutisme vil indenfor filosofien sige at der eksisterer noget der altid vil være rigtigt uanset hvad mennesket

mener om det. Relativisme vil derimod sige at der ikke eksisterer en entydig sandhed men at det i højere grad er mennesket selv der definerer hvad der er rigtigt og forkert i en given situation.

Opfattelsen af sandheden Jeg møder ofte relativismen i sætninger som, ”selvom det er rigtigt for dig er det ikke nødvendigvis rigtigt for mig”. Denne forskel kan også siges at være grunden til at man som samfund hellere vil forholde sig til symptomer end til årsager, da der ligger den forståelse at når det kommer til spørgsmål om etik og moral er alles egne bud lige rigtige.

Men når der er denne store forskel i betragtninger om hvilket grundlag sandhed har, kan det være svært at forklare sig. Jeg diskuterede den

katolske kirkes moralkodeks med en journalist fra DR2, og denne forskel gik først op for mig bagefter. Hvis han tænker at sandheden er hvad mennesket bestemmer, er det da klart at vi ikke forstår hinanden når jeg taler ud fra den opfattelse at mennesket kun prøver at nærme sig sandheden og ikke bestemmer den.

At handle som alle burde handle Men jeg tror måske at jeg har fundet et sted vi alle kan mødes. Flere har gennem tiden prøvet at skabe en absolut moral uden brugen af en højere ”lovgivende” eksistens, sådan at man selvom man ikke tror på en Gud kan henvise til en idé eller lov som sætter sig over mennesket, men ikke er i relation med en højere magt.

Immanuel Kant har lavet et betydningsfuldt tankeeksperi-

ORDBOGEN SIGER: absolutisme [ɑbsolu'tismə] sb. -n det at man hævder at noget gælder som absolutte værdier og sandheder ≠ RELATIVISME

22

ikke kommer udover problemet med en sandhed der ikke er funderet i mennesket.

Kants overvejelser er dog nogle der har haft stor indflydelse på dansk lovgivning så en måde man som katolik kan bygge bro og gensidig forståelse kunne være gennem Kant.

Immanuel kant • Født i 1724, død i 1804 • Tysk filosof • Søn af en sadelmager • Opvokset under fattige kår Især kendt for teorien om det “kategorisk imperativ”

ment som han kalder for – det kategoriske imperativ.

Hans idé går ud på at du skal handle på en sådan måde at man vil kunne sige at alle skulle handle sådan. Eksempelvis hvis man står overfor beslutningen om man skal køre over for rødt eller ej, og ikke kan finde ud af om det er moralsk forsvarligt, kan man tænke på det som vil man have at alle skal kunne køre over for rødt når de har lyst, og på den måde prøve

at afgøre og bedømme ens handling. Dog er dette værktøj ikke særlig brugbart til at vurdere absolutte moralske værdier men bliver i stedet et redskab til at vurdere det i praksis.

Kant som brobygger Kant formulerede selv en masse værdier om hvad der var rigtigt og forkert for at hans kategoriske imperativ skulle virke. Derfor virker det også for mig som om, at han

For at runde af på en ordentlig måde vil jeg bruge et citat af vores pave Frans. Jeg har valgt citatet, netop fordi vi skal blive bedre til at værdsætte det liv der bliver givet til os, både vores eget men i lige så høj grad alle andres.

“Although the life of a person is in a land full of thorns and weeds, there is always a space in which the good seed can grow. You have to trust God.”

“Although the life of a person is in a land full of thorns and weeds, there is always a space in which the good seed can grow. You have to trust God.” - Pave Frans

23

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

RESERVER DATOERNE:

10.-15.

OKTOBER

GIV DET VIDERE, SOM DU SELV HAR MODTAGET

TILMELD DIG PÅ DUK.DK

• KLU ER DEN DIREKTE VEJ TIL AT BLIVE LEDER I DANMARKS UNGE KATOLIKKER • LÆR AT TAGE ANSVAR • LÆR DIG SELV AT KENDE SOM LEDER • FÅ KONKRETE REDSKABER TIL AKTIVTETER OG OPLÆG • FÅ EN KORT UDDANNELSE DER SER GODT UD PÅ CV’ET