Fønix #8

WYD

Rio2013

Fønix søger nye medlemmer - WYD 2013: Hvad skete der egentlig? - Voxpop om WYD - Spot på en helgen - Nyt fra Caritas - Hvad er tro? - VUT Hvem, hvad, hvorfor? - Kald og fald - Maxilejr 2013 Juniorlejr 2013 - Flyvske tanker #8 November 2013 Udgives af Danmarks Unge Katolikker

1

leder

I bladet Fønix søger... 3 WYD 2013 - Hvad skete der egentlig? 4 WYD Voxpop

8

Spot på en helgen

10

Nyt fra Caritas

12

Hvad er tro?

14

VUT - Hvem, hvad , hvorfor?

16

Kald og fald

18

Maxilejr 2013

20

Juniorlejr 2013

22

Flyvske tanker

23

Sommeren er ovre, og efteråret er godt i gang. Det har været en varm og dejlig sommer med en masse forskellige aktiviteter i DUK, og Fønix har selvfølgelig været med hele vejen!

Derfor kan alle I dejlige læsere i dette nummer få et indblik i nogle af sommerens lejre, og ikke mindst 52 unge katolikkers rejse til World Youth Day i Brasilien. Derudover har vi også fokus på Troens År, hvor du kan læse lidt om hvad tro egentlig lige er for en størrelse.

På vegne af Fønix og DUK vil jeg rette en stor tak til Julie Benedicte Riis for hendes arbejde som redaktør. Det har været en sand fornøjelse, og vi ønsker dig al held og lykke fremover :) Til sidst er der ikke så meget andet at sige end god fornøjelse med læsningen, jeg håber I vil tage godt imod bladet!

- Sasha Gabrielle de Oliveira

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer.

Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år.

Abonnement kr 100 årligt.

Goodwill-abonnement kr 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

UDGIVER: Danmarks Unge Katolikker, Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø - e-mail: duk@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 - Fax: 39 20 90 79 - Giro: 9 08 32 94 ISSN 0906-107x DUKS HOVEDBESTYRELSE: David Sørensen Rasmus Arbirk Larsen Christopher Nybro Bonde Khao Manh Dinh Vincent Huynh (suppleant)

Redaktionen

2

Clara Riis Ottosen-Støtt (Layout)

Sasha Gabrielle de Oliveira (Redaktør)

Fønix søger…

Vi søger lige nu både redaktionsmedlemmer og freelancere til Fønix!

Sidder du med en lille forfatter i maven, eller brænder du for at tage billeder, og har du lyst til at være en del af dette fantastiske blad, så skriv en mail til foenix@duk.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv.

Vi er utrolig åbne over for al slags hjælp, så hold jer endelig ikke tilbage!!

3

- hvad skete der egentlig?

Af: Sasha Gabrielle de Oliveira

D

en 14. juli mødte jeg spændt op i Kastrup Lufthavn tidligt om morgenen. Min krop boblede af en masse forskellige følelser. Det var én stor blanding af spænding, forventning og glæde, samt en lille smule usikkerhed over hvordan de næste 3 uger egentlig ville komme til at forløbe.

De næste tre uger skulle jeg nemlig bruge sammen med 51 andre unge katolikker fra Danmark. Vi skulle hele vejen til Brasilien, og min rejse startede lige der midt i den kaotiske lufthavn. Jeg mødte de andre deltagere, og der var både kendte og ukendte ansigter iblandt. Alle var glade, spændte og måske også en smule nervøse, lige som jeg selv var.

Den første uge af vores rejse skulle vi bruge i en

lille by der hedder Contagem. Denne uge kaldes Missionary Week. Her forbereder man sig til selve World Youth Day ugen, og dette gjorde vi også.

Hele den danske gruppe var delt op i to store grupper, som var tilknyttet hvert sit sogn. Vi skulle i løbet af denne uge lave en masse aktiviteter med sognets unge, fejre messer, spise lækker brasiliansk mad og meget andet.

Vi tog afsted fra Kastrup søndag aften, og ankom

i Rio de Janeiro mandag aften, deres tid vel at mærke. Her ventede os en lille bustur på 8 timer, så vi ankom i Belo Horizonte tirsdag. Som I nok kunne forestille jer, var alle meget trætte og udkørte efter den lange rejse, men da vi ankom blev vi overvældet af mennesker som havde glædet sig utrolig meget til vi kom.

I denne uge skulle vi bo hos forskellige værts-

familier. Jeg blev indkvarteret hos et ældre ægtepar, og det var meget tydeligt at se hvor spændte de var. Et af de store arrangementer vi var med til i løbet af de første dage, var åbningsceremonien for Missionary Week i Belo Horizonte. Her deltog vi i en koncert hvor stemningen var helt ubeskrivelig.

Det var virkelig et af de arrangementer der gjorde størst indtryk på mig. Alle hoppede og dansede, og man kunne mærke en overvældende glæde fra alle sider.

4

Et andet stort arrangement vi deltog i, var den

store Youth Walk hvor vi gik 5,6 km sammen med en hel masse andre unge katolikker fra hele Belo Horizonte området. Der var utrolig god stemning på hele turen, og folk dansede og sang hele vejen.

Da vi var nået ca. halvvejs i den første uge, blev vi

introduceret for det missionærarbejde de lavede i vores sogn. Derfor skulle vi ud og besøge folk, der på den ene eller anden måde havde brug for det.

Det var meget spændende at få lov til at komme ud og se en anden virkelighed end den vi ellers havde set i sognet. Nogle besøgte mennesker der ikke havde så meget, andre besøgte folk der var syge og andre besøgte store børnefamilier.

Den første uge gik meget stærkt, og da den

nåede sin ende, var det bestemt ikke nemt at skulle sige farvel. Det var en tårevædet afsked ved afslutningen, hvor hver eneste værtsfamilie havde forberedt taler til os. Jeg husker selv da Cassandra og jeg stod foran hele vores gruppe sammen med vores værtsfamilie og skulle høre vores værtsmors

tale. Det krævede godt nok meget at holde tårerne tilbage, for vi var virkelig kommet tæt på hinanden i løbet af ugen.

Næste stop på vores

tur var Rio de Janeiro, som vi alle glædede os utrolig meget til. Nu skulle vi opleve World Youth Day, se Pave Frans og en hel masse andet. Det første der skete i Rio, var at vi mødtes med den vietnamesiske gruppe fra Danmark. Vi lavede en masse sjove teambuildingaktiviteter så vi kunne blive rystet godt sammen.

I Rio havde vi

de første par dage engelsk katekese, hvor der både kom biskopper, præster og andre unge katolikker og fortalte os deres spændende historier. Disse katekeser var meget lærerige da vi hele tiden var nødt til at tage stilling til vores tro. Vi kom også til dansk katekese som biskop Czeslaw Kozon afholdt. Han holdt et spændende oplæg for os, hvorefter vi fik lov til at stille ham spørgsmål. Til

5

sidst fejrede biskoppen dansk messe for os, og det var der mange der var glade for da de fleste messer indtil nu havde været på enten engelsk eller portugisisk.

Igennem hele ugen

var det meget nemt at se hvor folk kom fra. Alle gik rundt med flag, t-shirts, hatte eller andet der på den ene eller anden måde viste hvor de kom fra.

Det gjorde vi selvfølgelig også. Der gik konkurrence i hvem der kunne ”være mest dansk”, og som I nok kan se, vandt Daniel!

”When in Rio, go see Christ the Redeemer…”

I selve WYD-ugen deltog vi i mange arrange-

menter hvor Pave Frans var der. Det var fx åbningsmessen, korsvej og vågenat. Det var en stor oplevelse at få lov til at se Pave Frans, især da vi fik lov til at komme helt tæt på. Pave Frans kørte nemlig hele vejen ned langs Copacabana strand så vi kunne få lov at stå ude i siden og se ham.

6

And so we did – selvfølgelig skulle Kristus-statuen besøges! Selvom vejret ikke var helt i top, drog en gruppe håbefulde unge op for at se den berømte statue. Sukkertoppen, en anden seværdighed i Rio, var der også en stor del af gruppen der besøgte, og det skulle efter sigende have været noget af en oplevelse!

Vi sluttede WYD-ugen af med afslutningsmesse på Copacabana strand sammen med 3 millioner andre mennesker. Det havde været en uge fyldt med oplevelser!

Den sidste uge af vores rejse skulle udelukkende

stå på afslapning og turisme. Vi tog til strandbyen Ubatuba i 4 dage, hvor vi kunne få lov til at sole på stranden, surfe, komme på hiking tur og spise lækker mad. Det var virkelig tiltrængt med afslapning, da vi jo havde været i gang næsten hele tiden de sidste to uger.

Derefter stod den på 2 dage i storbyen São Paulo

Afskeden internt i vores gruppe var bestemt heller ikke uden en lille tåre. I løbet af de 3 uger var vi kommet utrolig tæt på hinanden. Vi havde fået lov til at dele en stor trosoplevelse med hinanden, haft en hel masse sjove øjeblikke sammen, badet på stranden, grint sammen, grædt sammen, spist VIRKELIG meget mad sammen og meget andet.

Personligt er jeg virkelig glad for at jeg deltog på

den her tur. Jeg har fået et nuanceret billede af min tro, på mange måder kommet tættere på Gud, fået en masse nye venner, og så har jeg fået lov til at opleve et fællesskab som er uden sammenligning.

inden vi tog tilbage til Danmark.

På de næste sider kan du læse om nogle af deltagernes mange indtryk fra turen.

7

Natasha Mautone, 22 år Hvad var det bedste ved at være med til World Youth Day? Det bedste ved at være med var helt klart fælleskabet omkring WYD og følelsen af at være med i noget stort sammen med sine bedste venner.

Hvad overraskede dig mest ved Brasilien?

Folket overraskede mig mest, i deres simpel livsstil men med masser af livsglæde og kærlighed.

Filip Michalak, 19 år

Hvad var det bedste ved at være med til World Youth Day? Det bedste ved WYD var at møde de millioner af mennesker, som delte den samm trosopfattelse. Ud over at være sammen med alle de mange katolikker, var det og en stor oplevelse at opleve den brasilianske kultur, som var anderledes end den europæiske.

Hvad overraskede dig mest ved Brasilien?

Brasilien overraskede mig på mange måder, men jeg lagde mærke til det gæstfrie samfund. Og især i den første by, Belo Horizonte, hvor vi boede hos værtsfamilier.

De var ikke kun gæstfrie, men betragtede os som familie. Det var en stort oplevels og overraskelse - på den gode måde.

Martin Khoa Nguye n, 23 år Hv

ad var det bedste ve d at være med til Wo rld Youth Day? Det bedste ved at være med til World Youth Da y var klart at være mé simpelt er det. Jeg kan d til World Youth Day. ikke udpege noget, da Så jeg synes at alt fra avoc elle så som åbningsme ado juicen - til det spirit ssen, katekesen og ko ursvejene var fantastisk udover var fælleskabet og helt ubeskriveligt. og atmosfæren melle Derm millioner af mange vækkede nogle indre katolikker noget som følelser indeni. virkelig Dette er min tredje Wo rld Youth Day og jeg bli ver gang på gang bege alle de gode oplevelser jstret og overrasket ov man får på vingen som er man kan dele med an for livet er da Paven pe dre. Et minde jeg vil hu rsonligt kørte forbi os ske (en gruppe på 10) og kede kún til os. Det ka rullede vinduet ned og n helt klart anbefales vin at tage til World Youth at høre om det end at Day, for det er helt an være med til det. derledes Hvad overraskede dig mest ved Brasilien?

Kulturen var helt klart det mest overraskende ved Brasilien. Mennes imødekommende og kene var generelt utrol åbne. En oplevelse hv ig or det især kom til ud messe bad vores grupp tryk, var da præsten un e om at fejre messen ve de r d hans side. Ydmygt so blev vi mødt af tilhøre m vi gik op af kirkegang nde klapsalver som vil en aldeles blive et uforgl gerne var efterfølgen emmeligt minde. Kirke de utrolig rare og intere gænsserede i at høre mere overhovedet lavede i om hvor vi var fra og hv Brasilien. Dog skal det ad vi siges at det langsomme attitude også er en de tempo og den afslappe l af deres kultur – dette nde kan være noget svært normalt er oppe i et he at vænne sig til når ma lt andet gear! n

8

me gså

e . se

Day? ager a år Youth bet. Man t der4 d l 2 r o , r lleska 3 uge Doan t være medhtiellW lart fæ l tilbringe vad hvis e k t L a ”h a Truc det bedste veemd ed til WYDndeerr. Ved manensdk e og tænkjee;g har væreyte f-

mm vær var k ke ange og n Hvad ste ved at n knap no a lidt skræ d af de 4 g enskaber lleskab. a v u rd ed æ Det b n gruppe m n, og det e en”. Men 4 lie. Tættere s som et f i o e e m e i m d l a m n d f ina ste ny t sam re sa med h kan funge m med en får os til a e nede n j e e h ristmet gt. D an ikk en tu elsk. r a nu m er jeg kom ærkværdi v m , eng at Rio en? afsted ores Tro er rasili tilling om n menu på B d e V s v e . bånd have n fore mest e dig eg havde e ngelsk og r! d e k s a .J ee sse overr da tal m ikke pa g ikke Hvad Det ved je r kan alle o e g fo eni ..

Hmm by, og der alle blive å t s e præg t kan vi jo e Men d

Caroline Ta, 25 år Hvad var det bedste ved at være med til World Youth Day? Det hele! Hvis jeg absolut skal vælge, så må det være at blive lukket ind i en brasiliansk familie og opleve deres ubegrænsede gæstfrihed og livlige kirkefællesskab. Det var meget anderledes og derfor også utroligt lærerigt.

Hvad overraskede dig mest ved Brasilien?

Jeg blev overrasket over, hvor mangfoldigt Brasilien er. Jeg oplevede både storbyer og en lille strandby, mange forskellige slags mennesker og ikke mindst mange forskellige måder at danse på!

9 år Kim Tai Nguyen, 2

World Youth ved at være med til Hvad var det bedste Day? riøst et par meter så tæt hold! Vi stod se At opleve paven på lov til at se ham forbi og vi fik endda fra ham, når han kørte re alt for langt ær r i Madrid, var vi desv flere gange! Da vi va nn de e gang. At lig en stor oplevelse også den væk, så det var virke forskellige lande var fra r ke lik to ka ge an møde så m stemning. den glæde, energi og største oplevelse, alt en? dig mest ved Brasili Hvad overraskede lpsomme, især i lk var så søde og hjæ At de brasilianske fo bedste indtryk værtsfamilie gav det at de ville hjælpe Belo Horizonte. Vores er alle forventninger, ov r va t de og se lel fø ilie eden for det. med deres varme fam når de havde muligh , os e dr fo psto og os med alt 9

ven i

nøden

–

Af Jan Hansen

En

Historien om Pier Giorgio Frassati For familien var han blot en ung mand der var ude sammen med vennerne, i stedet for at passe sine studier.

Dette var ikke sandt.

I virkeligheden levede han et dobbeltliv, og dette skulle de senere opdage da han døde en sommerdag i 1925, kun 24 år gammel.

10

Den unge mand hed Pier Giorgio Frassati, og kom fra en rig familie i Torino i Norditalien.

Hans far ejede avisen La Stampa, som på det tidspunkt var den største i Torino, og havde også været senator i Italien og ambassadør i Tyskland.

Der manglede intet, materielt set, i den unge Pier Giorgio’s liv, men åndeligt søgte han konstant at fordybe sit forhold til Gud, selvom forældrene var alt andet end religiøse. De brød sig i hvert fald ikke om at han konstant rendte til messe og foretog sig alle mulige andre fromme ting i sin hverdag, særligt fordi hans far mente at der var vigtigere ting i livet end Gud. Pier Giorgio lod sig ikke overbevise. For ham ville livet uden Gud være tomt og meningsløst.

Allerede som barn viste han tegn på at blive til en, som bekymrede sig om andre. Særligt stod de fattige ham nært. Engang bankede det på døren hos den rige familie, og udenfor stod en kvinde med et barn, der ikke engang havde sko at gå i. Pier Giorgio tog hurtigt sine sko og sokker af og gav dem til barnet, hvorefter han skyndte sig at lukke døren af frygt for at nogen skulle opdage det.

Pier Giorgio havde ikke nemt ved at lære i skolen. Dog hjalp det at han kom til at studere hos Jesuitterne, hvorefter han begyndte at læse til ingeniør, og hans store drøm

var senere at blive missionær. Fritiden blev ofte brugt på bjergbestigning, mens at hans hobby var at lave sjov og ballade med sine venner eller andre uskyldige som hurtigt blev ofre for hans store humoristiske sans.

Ofte gav han sin frakke væk til en fattig på gaden, gav alle sine penge til tiggerne, og måtte så bede sine forældre om flere penge, som han så senere hen brugte til at skaffe den nødvendige medicin til de syge som ikke selv havde råd til det.

I juni 1925 var Pier Giorgio ved at færdiggøre sit studie, men de mange besøg hos de fattige i Torino skulle nu betyde enden for hans liv, da han blev smittet af børnesygdommen Polio. I starten troede man blot at det var en feber som hurtigt ville gå

over, men da den varede ved blev det klart at hans liv ikke stod til at redde.

Pier Giorgio døde den 4. juli 1925, og så småt gik det op for familien hvem Pier Giorgio egentlig var. Nyheden om hans død fik mange, særligt de fattige, til at strømme til familiens hus for at vise en sidste respekt. Pier Giorgio viste således familien hvor meget hans tro på Gud havde spillet sammen med hans iver efter at hjælpe fattige og andre i nød, fordi han betragtede andre som sine brødre og søstre.

Pier Giorgio Frassati blev saligkåret den 20. maj 1990 af pave Johannes Paul II.

11

Sct. Joseph skole, Roskilde donerede 100.000 til Caritas udviklingsarbejde i Burma

Nyt fra Caritas Danmark Endnu en aktiv måned – med Caritas Årsmøde på Magleås, verdens bedste nyheder og mange events på såvel skoler som i menigheder….

Af: Christa Bonde og Sasha Gabrielle de Oliveira I september har man på gavlen af en af de katolske skoler i København kunnet læse Be a chance…. På en anden katolsk skole har banneret overskriften: Vi går sammen om at hjælpe.

De katolske skoler og Caritas har iværksat et to-årigt udviklingsprojekt som skal hjælpe nomadebørn i Niger til at komme i skole og til at få et måltid mad om dagen. Niger er verdens næstfattigste land. Med dette udviklingsprojekt hjælper danske skolebørn nomadebørnene i Niger til at få skolegang, og dermed forbedre deres fremtidsudsigter.

Mange af de katolske skoler har bidraget med hjælpen, og ved udgangen af den to-årige periode runder vi flot det mål vi har sat på 300.000 kroner.

12

Penge som skolernes elever, lærere, forældre og øvrige netværk har indsamlet ved hjælp af spændende aktiviteter og stor

opfindsomhed.

På Caritas' hjemmeside kan man læse mere om de forskellige skolers aktiviteter. På Sct. Joseph Skole i Roskilde har de i forbindelse med en emneuge om Burma indsamlet et stort beløb, så der sideløbende med hjælpen til Niger også er iværksat hjælp i Burma!

med nødhjælpen. Straks efter katastrofen blev den vigtige lufthavn blokeret så USA kunne indflyve tropper der skulle hjælpe til, blandt andet med at opretholde ro og orden. Det betød at hjælpeorganisationerne ikke kunne indflyve nødhjælp i form af mad, telte, medicin mv.

Caritas benyttede en anden vej ind i landet, og ved hjælp af den lokale Caritas kunne man langt hurtigere få hjælpen bragt frem til de nødstedte.

Caritas betyder kærlighed - og derfor hedder den katolske kirkes hjælpeorganisation Caritas. Verden over er 165 lande repræsenteret ved en Caritasorganisation. Folk der arbejder i Caritas, kalder Caritas Internationalis for familien. De udgør tilsammen et af verdens største humanitære netværk. Men det er ikke kun et af de største netværk, det er også et netværk med helt særlige forudsætninger.

Det er altså en vigtig detalje at Caritas Internationalis i mange situationer bringer hjælpen frem til lokale Caritasorganisationer, som på den måde får hjælp til at hjælpe sig selv hurtigt og meget effektivt.

Ved Caritas' netop afholdte årsmøde fortalte Dolores Halpin Bachmann om, hvordan Caritas´ ved katastrofen i Haiti var den organisation der nåede først ud

Caritas Danmark arbejder med udvikling og nødhjælp i Afrika, Asien og Sydamerika. I Danmark arbejder Caritas med diakonale projekter. Caritas koncentrerer

det internationale arbejde i otte lande, hvor organisationens indsats sker i tæt samarbejde med lokalsamfundene. Caritas’ arbejde i udviklingslandene varetages af lokalt ansatte. Det sikrer en bæredygtig og effektiv lokalforankret drift.

Skoleprojektet i Niger er bare ét af Caritas Danmarks mange projekter.

Caritas har i flere år uddelt Verdens Bedste Nyheder på Hovedbanegården. I år den 13. september var Caritas atter på Københavns Hovedbanegård, men med hjælp fra frivillige og Caritas-repræsentanter var vi nu også repræsenteret i Lyngby, Århus, Aalborg, Nykøbing Falster og endda også på Grønland!

Fra tidlig morgen stod repræsentanterne på stationerne og uddelte en juicebrik og en særudgave af MetroXpress.

I Lyngby mødte 9. klasse og lærere – efter en meget aktiv aften med høstmarkedscafé på skolen til fordel for Nigerprojektet - op på stationen kl. 7.00 Her ventede stabler af aviser og juicebrikker, som skulle lægges i poser og uddeles til pendlere ved stationen. Og det gik slag i slag. I løbet af en time og tyve minutter var alt uddelt, og det var en super dejlig oplevelse at få lov at give folk en juicebrik og Verdens Bedste Nyheder i hånden. Det bragte smil frem, og vi fik muntre bemærkninger fra de travle morgenfolk, så tiden fløj af sted.

Klassen havde inviteret Lyngby Taarbæks borgmester, der mødte op og hjalp til med uddelingen og den efterfølgende oprydning.

I begyndelsen af september holdt Caritas også det årlige årsmøde på Magleås. På årsmødet deltager sognerepræsentanter, Caritas’ bestyrelse, generalsekretær Jann Sjursen, medarbejdere i Caritas, frivillige medarbejdere, samt repræsent-

ant fra FAKS – i år Simon Gjedde, og repræsentant fra DUK.

Næstformanden i Danmarks Unge Katolikkers hovedbestyrelse, Rasmus Arbirk Larsen, deltog på hele Caritas' årsmøde, og han udtrykte håb om at det i praksis bliver til mere samarbejde med Caritas i fremtiden.

I år var der ændret lidt på rammen, idet en del af mødet var åbnet for andre end sognerepræsentanter og særligt inviterede, men der arbejdes på at alle der er interesserede i Caritas' arbejde skal kunne deltage på årsmødet. Vi håber på denne måde at få langt flere aktive i sognene. Sognemedlemmerne gør et stort arbejde ude i sognene, men vi har brug for ekstra hjælp til de mange tiltag vi netop står og skal i gang med.

Caritas har ansat en ny national medarbejder som skal hjælpe sognene med at komme i gang med det udvidede nationale arbejde. For også på hjemmefronten vil Caritas hjælpe med karitativt arbejde.

dam Korsgård caritas@caritas. dk, eller til bestyrelsesformand Christa Bonde c.bonde@mail.dk.

Skriv også hvis I har en god ide!

Vi har mange opgaver, men der er også en stor glæde i dette arbejde, for kærligheden og glæden fordobles når man deler ud af den.

Vi håber at få et samarbejde med DUK – og alle i sognene, så de får lyst til at hjælpe til. Det kan være de små opgaver – måske en kasse på børnelejren – og et brev ud til deltagerne om hjemmefra at indsamle gamle briller eller frimærker, det kan være uddeling af fastebøsser i sognene til alle børn så de samler ind derhjemme, det kan være en kirkeindsamling, unge der samler ind når der er katastrofer ude i verden, eller hjælp ved en årlig markedsdag, en kirkekaffeindsamling eller andet.

Vil du være med i det nationale arbejde, kan du fx give en fast månedlig aften til et regionalt arbejde.

Der er mange opgaver, og vi håber I har lyst til at hjælpe Caritas!

Vi håber derfor at der er mange unge der har lyst til at hjælpe til, da vi har brug for ekstra hjælp ude i sognene, og unge der kan varetage nogle af de mange opgaver som vi gerne vil søsætte.

Har du tid og lyst til at være med til at gøre en forskel, så ring eller skriv til vores nationale koordinator i Caritas, Mia Tol-

13

Hvad er tro?

Af Kasper Baadsgaard

Dette spørgsmål har været stillet af mange, næsten lige så længe som mennesket har eksisteret. Og det er et væsentligt spørgsmål, for uanset om man synes det er fornuftigt at tro eller ej, så er det noget som vi mennesker tænker over og længes efter. Mennesket har ikke nok i sig selv, der må være meget mere end bare mig.

S

varene på disse spørgsmål er lige så mange som spørgsmålene selv, og alt efter hvad man tror på, kan der komme forskellige svar.

For os som katolikker har vi også nogle svar på, hvad det er at tro - altså ikke hvad vi tror på, men hvad det er at tro.

For mange er det lidt svært at beskrive hvad tro er. Vi har lettere ved at beskrive hvad vi tror på, altså at vi tror på Gud, på Jesu død og opstandelse og så videre. Men alt det vi tror på opstår ikke ud af det rene ingenting. Det er heller ikke noget som vi bare vågner op en morgen og har fundet ud af at sådan her må tingene hænge sammen.

N

ej, vores tro opstår ved et møde; et møde med en kærlighed som er langt større end noget vi hidtil har oplevet.

Dette møde er en personlig henvendelse til os fra Gud, som kalder os til at få del i hans kærlighed, og til at leve et liv hvor det ikke kun er mig der er i fokus, men hvor denne længsel efter noget større, bliver besvaret.

T 14

roen er altså vores svar til Gud, svaret på Guds kald til mig. Vigtigt at huske når det handler om dette svar, er at vi ikke har taget initiativet. Det

er Gud der kalder, og os der svarer. For når rollefordelingen er på plads, forstår vi at troen er noget vi har fået, en gave Gud har givet os. Men denne gave er ikke udnyttet fuldt før vi svarer. Altså troen opstår ikke kun ved at Gud henvender sig til os, vi skal også svare før troen for alvor begynder at vokse. Troen bliver til når vi svarer Gud, troen er vores svar på den gave vi kvit og frit har fået.

M

an spørger sig selv: Hvorfor vil Gud overhovedet sige noget til mig?

Hvis han er Gud så har han vel ikke brug for mig? Svaret er meget enkelt: det har han heller ikke! Gud har ikke brug for mennesket for at eksistere.

Gud har ikke brug for mennesket, ligesom mennesket har brug for mad og drikke for at overleve. Dog er det ikke helt så negativt! Gud giver sig selv til mennesket for at give det sin kærlighed. At tro handler ikke om et fysisk behov der skal opfyldes, hverken for Gud eller mennesket. Gud kan godt overleve uden os, og vi kan godt overleve uden en tro på Gud. Nej, tro handler om kærlighed.

T

roen opstår når vi mennesker indser at vores liv

er frugten af et personligt kald og en personlig kærlighed.

Mødet med Gud sætter vores liv i perspektiv, og vi forstår at der er en mening og en kærlighed som er langt større end os selv, og ægte kærlighed kan ikke opstå på baggrund af nødvendighed eller tvang, ægte kærlighed er altid en helt fri handling. Henvendelsen fra Gud er altså helt fri, den bygger kun på en ting: kærlighed!

S

å Gud giver os, kvit og frit, sin personlige kærlighed, og vi svarer, og derved opstår vores tro. Beviset for dette er Jesus. Jesus døde for vores skyld inden vi var til, og det var ikke bare for vores skyld, men for alle mennesker, både dem der har været og dem som kommer. Det klareste tegn på Guds kærlighed er altså at Jesus giver sit liv for alle mennesker.

O

g ikke nok med at dette er tegnet på Guds ubegrænsede kærlighed til os – det er også hele kernen i vores tro: Er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves (1 Kor 15,17). Men med kærlighed går det begge veje. Der modtages og der gives. Gud giver os sin søn, men hvad giver vi så tilbage til Gud? Er der overhovedet noget vi kan gøre der

Man spørger sig selv: Hvorfor vil Gud overhovedet sige noget til mig? Hvis han er Gud så har han vel ikke brug for mig?

bare kommer i nærheden af at gengælde hvad Gud har gjort?

Her er svaret ikke negativt, men et rungende JA! Vi kan svare på Guds henvendelse og bruge denne tro til at forme vores liv. Den kærlighed Gud giver os, skal bruges til at bygge vores liv på så vi ikke bare lever et liv, men lever vores liv i den fuldeste mening og udnytter alt det livet har at byde på.

M

en så er alt jo godt; Gud giver os sin kærlighed, og vi accepterer den, og derved fødes vores tro på Gud, som vi bruger i vores liv som en byggesten til at lægge fundamentet til vores liv. Men hvad så med alle de andre?

Hvis det bare handler om Gud og mig, så har jeg vel ikke brug for en masse andre mennesker for at min tro fungerer?

Sådan er det heldigvis ikke.

Hvis denne tro for alvor skal udleves, er det absolut nødvendigt at vi bruger den sammen med andre, både så den vokser, og så vi kan give denne kærlighed vi har modtaget

videre til andre. Og årsagen til dette skal findes i Gud selv.

Gud er én, men også tre: Faderen, Sønnen og Helligånden.

D

erfor er Guds kærlighed ikke noget mellem to, men mellem tre, altså et fællesskab. På samme måde er det for os. For at denne kærlighed bliver fuld og ægte, så er det ikke nok med mig selv og Gud. Vi har brug for hinanden så vores tro bliver udlevet i et fællesskab, ligesom Guds egen kærlighed udleves i et fællesskab mellem tre personer.

Derfor er kirken og alle de andre vigtige, for uden dem ville vores tro ikke blive levet fuldt ud. Men når vi er en del af det store fællesskab, bliver det et spejlbillede på det fællesskab treenigheden også lever.

T

ro er altså Gud som giver sig selv til os, helt uden nødvendighed, men bare fordi han elsker os. Når vi svarer på denne kærlighed opstår vores tro, men for at få den fulde udnyttelsen af den, skal vi udleve den i fællesskab med alle andre troende, for Gud selv er fællesskab og troen kommer fra Gud.

HVAD ER KIRKENS DEFINITION PÅ TRO? Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.

(Hebræerbrevet 11, 1-3) Troen er menneskets svar til Gud, som åbenbarer sig og skænker sig selv, idet Han samtidig bibringer mennesket et overstrømmende lys i dets søgen efter den sidste mening med dets liv.

(Den Katolske Kirkes Katekismus, 26)

15

VUT – hvem, Man har hørt om VUT i en eller anden sammenhæng… men hvem er det så? Hvad går de rundt og foretager sig? Og hvorfor gør de nu det de gør?

Af Teresa Vu og Khoa Dinh

Hvem?

VUT står for Vietnamesisk UngdomsTeam og har eksisteret i over 15 år. Vi er en gruppe unge der brænder for at lave børneog ungdomsaktiviteter med det formål at viderebringe det glade budskab og læren om den katolske tro, samt styrke det vietnamesiske trosfællesskab i Danmark.

I VUTs styregruppe er der otte

16

glade, friske og dybt engagerede ’gule’ unge – fra nær og fjern :)

Hvad?

De mødes tre gange årligt forskellige steder i landet for at koordinere planlægningen af teamets årlige arrangementer, herunder påskelejr for børn, ungdomsretræte, sommerlejre for børn og unge samt en årlig sammenkomst for unge vietnam-

hvad, hvorfor??? esere. Disse arrangeres af forskellige arrangørteams, som bliver nedsat af styregruppen. En af de vigtigste opgaver for styregruppen er derfor at skabe rammerne og redskaberne for arrangørteamene fx booking af hytter, have ansvar for budget/regnskaber, udarbejde retningslinjer m.m.

Hvorfor?

Vietnameserne er en etnisk gruppe i det katolske samfund i Danmark. Med tiden opstod der et behov for at etablere et fællesskab for at værne om de katolske værdier og traditioner forbundet med den vietnamesiske kultur for børn og unge.

På lejrene bliver der sat stort fokus

på selvdisciplin og konkurrence med den intention at lære deltagerne at samarbejde, holde sammen og på trods af den indbyrdes konkurrence stadig formå at holde fast i det store fællesskab.

VUTs største arrangement er den årlige børnesommerlejr. Der er altid rift om de 100 eftertragtede pladser, om at være blandt en af de heldige børn som får mulighed for at møde nye som gamle venner og komme hjem med massevis af gode minder og oplevelser. En måde børnene lærer mere om vores tro på, er gennem ugens program, som altid er smækfyldt med underholdning, sjov og kreative aktiviteter, altid forbundet med

lejrens tema. Årets tema var ”Vores Verden – og Gud så det var godt” med fokus på at lære børnene om det vigtigste indhold i skabelsesberetningen. Børnene blev allerede fra dag 1 inddelt i 8 hold, hvor de gennem hele ugen konkurrerede mod hinanden i en masse spirituelle aktiviteter, fx fingermaling af skabelsesberetningen på lærreder.

Disse sommerlejre er utvivlsomt en fantastisk måde at lære børnene mere om troen på mens de har det sjovt sammen med andre børn, hvilket forhåbentligt vil give dem en større interesse for og viden om Gud som de kan dele med andre børn.

17

Af Daniel Steiner Ebert

I BEGYNDELSEN I begyndelsen af Bibelen hører vi om Adam og Eva, deres liv med Gud, og hvordan de svigter Gud ved at vælge sig selv (syndefaldet). Derefter bliver de sendt ud af Paradis, og en engel med et flammende sværd bliver sat til at vogte indgangen.

Dette lyder meget hårdt, og som om Gud smider os væk, men tværtimod: i det øjeblik Adam og Eva er trådt ud af porten, begynder Gud på sin frelsesplan. Det er ikke Gud der smider os ud, det er os selv der tvinger os væk, for med synden er vi blevet fejlbarlige, og kan ikke længere være ét med det ufejlbarlige, altså Gud. Englen med sit flammende sværd er kærligheden selv, der vogter porten og renser det der skal ind.

LIVET OG KALD Vi får livet som en gave og en chance for at vende tilbage til Gud vor Fader der elsker os, og for at gøre dette helt klart har han sendt sin Søn for at dø på korset for os. Som hjælpemiddel har han givet os Kirken og de hellige sakramenter. Men hvad har det med kald at gøre? Jo, da vi mennesker er skabt af Gud, og skabt til at være sammen med Gud, ja, så kalder Gud på os konstant. Han kalder på hver enkelt af os; kalder os til at komme hjem. Det er den længsel vi alle mærker inde i os, og vi bliver aldrig tilfredse før vi svarer på det kald og lytter. Vi skal ikke være bange for at svare, for det Gud kalder os til er et liv fyldt med hans kærlighed, en kærlighed der rækker længere end vores lille fantasi. Vi må så finde ud af hvilken vej vi skal gå for at komme hjem; kalder Gud os til at gå præstens vej, nonnens vej eller familiens vej? Eller kalder han os til et af de mange andre kald? For der er mange forskellige kald. Lige så mange som der er mennesker. Det kan være svært at finde sit kald, men der har Gud igen givet os en masse hjælp og hjælpemidler. Kirken, sakramenterne, alle de mennesker der har gået vejen før os og al den litteratur der er kommet ud af Kirken. ”Søg og I skal finde” KÆRLIGHEDEN Gud er en levende Gud, og ikke en Gud der ikke er til stede. Han er så nærværende at vi blot skal lade ham komme ind i vores liv, for der sker ikke noget hvis vi bare sidder på vores flade. Gud tvinger os ikke til noget, for hans kærlighed er sand kærlighed! Som Paulus skriver om kærligheden i første korintherbrev kap 13 v 4: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op.” Det er fuldstændig sådan Gud venter på os. Med åbne arme står han mild, tålmodig, tåler alt, udholder alt, hidser sig ikke op, osv. Hans kærlighed til os hører aldrig op! Det eneste vi skal gøre er at sige ja, og lukke Gud ind og lade ham blive herre i vores liv. Amen.

Kald og

18

Vidste du….

-At bispedømmet har en kaldshjemmeside, www.kald.dk, hvor du kan se interviews med ordensfolk og meget andet -At der findes en facebookside, som også hedder kald.dk, hvor der løbende bliver opdateret med videoer og lignende "Kom og følg mig!" sagde Jesus til fiskerne Peter og Andreas (Matt. 4,19). Også i dag kalder Gud mennesker, og du er måske ét af dem. Denne hjemmeside er for dig der går og overvejer, hvad Gud vil med dig og kalder dig til. Du vil her finde generel information om, hvad kald er, og der vil være en præsentation af forskellige kald og ordenssamfund.

Det er en stor opmuntring for mig som biskop at konstatere, at der blandt unge er kommet fornyet engagement i Kirken og dens vækst. Ikke mindst glæder det mig at en hel del unge overvejer et forpligtende kald som præst, ordenssøster eller -broder, og at være med til at sprede det vidunderlige budskab om Guds store kærlighed.

Gud tvinger ingen. Gud kalder kun – et tegn på, at han vil dig. Må denne hjemmeside informere og inspirere så du kan komme videre i dine overvejelser og en dag sige JA til det som Gud kalder dig til. + Biskop Kozon (Uddrag fra www.kald.dk)

g fald

19

Maxilejr 2013

Af Josefine OstenfeldMøller Chris Arguimbau & Jakobine Jessen

20

Maxilejr? Det var selvfølgelig hele sommerens højdepunkt; det man havde glædet sig til lige siden man kom hjem fra sidste års lejr. Selvom Maxilejren var en 'jomfrulejr', kunne det ikke mærkes på nogen måde, da det var gennemført som sædvanlig. Det eneste der kunne mærkes ved det var, at vi alle sammen var på samme alder, og der ikke var nogen der var meget ældre eller yngre end andre. Det var rart!

Da vi skulle hen til Ømborgen var alle kufferter ikke taget ned fra hylderne og midt i forvirringen, havde gruppen mistet et par stykker, der var på vej mod Århus. Vi fik hurtigt fat i rejselederen Morten, som var skrap til at finde en løsning. Derfor stod vi af i Århus og tog toget tilbage, hvor Morten ventede på os med bussen.

Efter en dramatisk start blev vi sat direkte ind i det velvalgte demokratitema. Vi skulle nu gå rundt i vores grupper og finde på sjove navne til vores grupper/partier, samt et passende motto. Min gruppe hed Det Frie Øm. Derudover kunne man tjene mandater, der gjorde, at man ville få større magt over Øm. Der blev lavet brevkasse og oplæseren fik sin egen brevkasse. Tiden gik, og det blev onsdag - dagløbs dag. Jeg forstår godt, at de ligger det på en onsdag hvert år. Fordi det er en ”ond” dag, og lejrchef Nicklas havde lavet den sværeste rute. Mit hold gik cirka 3 kilometer for meget og sprang en post over, eftersom den kære lejrchef ikke kunne forklare ruten, da han kun havde i bil rundt om ruten. Vi gik igennem stød hegn, men holdt stadig humøret højt. Det var en rigtig hyggelig (lang) gåtur.

Om fredagen er der dømt festaften: pigerne svingede med kjolerne på danse gulvene, mens drengene lavede elegante chassér-trin. Ud over demokratitemaet kørte vi også på et tema om helgener, hvilket var meget spændene. Vi hørte om forskellige ordner, fx Franciskanerne.

Det tema jeg syntes, de har kørt rigtig godt ALLE årene er et, som vi selv er med til at lave, nemlig fællesskabet. Det er det dejligste at se hinanden igen og lære nye at kende.

Dette var bestemt ikke min første gode oplevelse med et DUK arrangement, og det bliver bestemt heller ikke min sidste!

Dommerpanelet for Maxilejr 2013:

1 2 3

Hvad vil du sige til fremtidige deltagere?

At de har noget at glæde sig til, at de bare skal slå sig løs, få prøvet nogle nye ting, og at det helt sikkert kommer til at være noget du ikke vil glemme. Også lige en sidste ting, det er: når man skal til at sige farvel kan man godt være forberedt på et par tårer.

Una Mairéad O’Reilly Linneberg Hvorfor tog du på Maxilejr 2013? jeg tog på Maxilejr fordi at jeg er på øm hvert år. Men også fordi at jeg elsker at være der. Man kan være sig selv og får både nye venner og ser sine gamle fra hele landet :) Agnes Lucia le Févre Ryom Hvad var det fedeste ved at være på lejr?

Det fedeste var helt sikkert at være sammen med de venner man kun er sådan rigtig sammen med én gang om året, og at bygge videre på det fælleskab man har, både socialt men også trosmæssigt.

Johanna Clausen Koerner

21

Juniorlejr 2013 Af Simon og Lukas Nordentoft

Juniorlejr 2013 var fuld af spas, messer, aktiviteter, oplæg, improvisation og selvfølgelig dagsløb og natløb. En uge i sommerferien var Ømborgen fuld af dejlige deltagere og ledere, med en ordentlig omgang god stemning.

Vi startede Juniorlejr 2013 ud med at vente på de københavnske tropper, da deres tog jo selvfølgelig var planmæssigt forsinket. I stil med JL 2012 tog vi derefter ud og lavede nogle få sjove teambuilding øvelser, og så var JL 2013 skudt i gang.

Lejren i år var dog lidt anderledes end sidste år, da der var blevet valgt at der skulle holdes messe hver dag i løbet af ugen. Det var dog ikke langsomme messer på en times tid hver gang, men nede i mere håndgribelige tidsrammer, som fader Daniel kaldte ”quickie” messer. Det var en ny måde at opleve messen på og virkede forfriskende. Dog kunne det, i kombination med at der var flere oplæg på lejren end sidste år, godt virke lidt ensformigt på visse tidspunkter, men da det kun var ”quickie” messer klarede vi os. En af dagene var præget af mange oplæg, som

22

godt nok var spændende, men desværre også lidt trættende.

Til et af oplæggene var der kommet en nonne ud til Ømborgen, som fortalte lidt om sig selv, hvorefter vi fik muligheden for at udspørge hende. Dette var ret spændende, da det gav en større indsigt i hvordan en nonnes liv normalt er og gjorde nonnelivet til en mindre ”mystisk” ting.

I kombination med messerne lullede oplæggende os dog ind i en lidt træt tankegang. Lederne kompenserede for dette dagen efter med en intensiv dreng/ pige-dag med udendørs aktiviteter, hvor vi var rundt på et fysisk intensivt løb, så vi vågnede lidt op.

Men lejren var ikke kun messe og kirkelige oplæg. Hen mod midten af ugen have vi et fantastisk oplæg/aktivitet omkring kunsten at improvisere, som blev holdt af Sebastian Steiner der var leder på lejren. Dette oplæg blev holdt gennem en række lege, som var alt lige fra at sætte sig på en stol til at udøve en scene ud fra små papirs sedler der var smidt på gulvet. Ved

hurtig tænkning og reglen ”du må aldrig sige nej”, kom vi ud i de mest vanvittige fantasiscener.

De forskellige lege var utroligt sjove, da man fik mulighed for at give slip og bare opføre sig totalt impulsivt (og ligne en åndsbolle mens man gjorde det).

Natløbet i år havde et tema omkring hjemsøgelse og nedbrændte børnehjem. På forskellige poster, på en rute der gik ned omkring De Små Blå Søstre og hen i nærheden af fugletårnet, skulle vi finde ud af ting om et børnehjem, der var brændt ned for præcis 100 år siden.

Så var der selvfølgelig også dagløbet, hvor vi fik gået godt 16 kilometer trods det lidt triste vejr.

Temaet for dagsløbet var de syv dyder, så her fik vi blandt andet testet vores samarbejdsevner, tillid til hinanden og klogskab på de forskellige poster rundtomkring. Selvom der var flere af holdene der havde navigations problemer, så nåede vi alle igennem og kom godt hjem til Ømborgen igen. Efter en kanon fest fredag, og en lidt træt oprydning lørdag tog vi hjem igen efter en fed uge på Øm.

Flyvske tanker Af Charlotte Ly Jeg er blevet opdraget til at være katolik, men gennem mine første barndomsår forstod jeg ikke hvad det indebar. Henover mine teenage-år begyndte jeg så at lytte efter når præsten prædikede, jeg tog til retræter og fik en bedre forståelse af hvad det betyder at være katolik. Nu har jeg nået en alder hvor jeg forstår mere (selvom jeg stadig har tusindvis af spørgsmål), men på vejen har jeg mødt mange udfordringer som ung i det nuværende samfund, hvor jeg skulle sige højt at jeg var troende. Men jeg har helt sikkert lært at elske min tro og ladet den være en vigtig del af mit liv.

Jeg startede ud på en hel normal folkeskole i Gentofte, og flyttede derefter til en katolsk privatskole, kaldet Sankt Knud Lavard Skole, hvor størstedelen af mine venner var katolikker, protestanter, eller en helt tredje religion. 5 år gik, og jeg skulle på gymnasiet. Jeg startede på Niels Brock Business College på linjen IBB, hvor jeg kom ind i en helt anderledes klasse. Da jeg på daværende tidspunkt bar rundt på en rosenkrans gemt bag min trøje, var der ingen der vidste at jeg var katolik, så da vi en dag havde dansk og skulle diskutere religion, kom vi ind på katolicisme, hvilket er et velkendt emne for mig, så jeg var meget fordybet i hvad andres holdninger var til det.

Det kom som et chok at ¾ af mine klassekammerater mente at det var komplet tåbeligt at være troende, dernæst at skulle gå i kirke hver søndag og overholde de forskellige bud der er blevet lagt for os. Da jeg så fandt modet frem til at tilstå at jeg var katolik, blev jeg nærmest bombarderet med spørgsmål.

Det var det der vækkede mine tanker: hvorfor er jeg katolik? De 10 bud, kirke hver søndag, ingen sex uden for ægteskabet, homoseksuelle ægteskaber er ikke gyldige i Den katolske Kirke, utallige anklager om pædofili og mange flere ting som har skabt stor debat. Der er mange bud som vi skal leve efter som kan være svære for os unge i det nuværende samfund, og oftest er det disse ting der får mig til at stille spørgsmålstegn ved min tro. Jeg begynder at stille mig selv spørgsmål om hvad der har gjort at jeg er forblevet tro mod katolicismen.

I pressede og stressede situationer, som til eksamen, tager jeg en hurtig bøn for at berolige mig selv, hvilket jeg altid føler har en vis effekt; det letter virkelig min nervøsitet. Og jeg beder ikke kun under sådan nogle situationer. Ved fodboldkampe, kærestesorg og hvad end universet byder mig, finder jeg trøst i at bede til Gud. Når jeg begår en synd, eller gør noget jeg selv fortryder, tynger det mit hjerte så umådelig meget – jeg ved ikke med jer, men det er som en tung sten der bliver presset mod det når man gør noget man selv fortryder. Her hjælper et skriftemål.

Dog bliver hele byrden ikke altid løftet, men det løfter en hel del, og gøre det nemmere at leve med. Her tænker jeg altid på hvad andre folk føler og gør for at få løftet denne byrde.

Situationer som de ovenstående har fået mig personligt til at elske min tro. At Gud til hver en tid er villig til at tilgive en, så længe man dybt inde fortryder sin synd, at man til hver en tid kan snakke med Gud og få svaret sin bøn, selvom det ikke altid er det svar man søgte. Vores religion er noget af det smukkeste jeg har fået lov til at lære at elske. Når jeg tvivler på min tro, tænker jeg blot tilbage på de gange den har hjulpet mig igennem hårde situationer, og så finder jeg kærligheden igen.

23

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

Årsmøde 2013 Så er det snart tid til et af årets vigtigste arrangementer i DUK!

•

På Årsmødet mødes Hovedbestyrelsen, delegerede fra hver lokalforening, repræsentanter fra de forskellige teams i DUK og andre interesserede og diskuterer året der er gået, regnskab og budget, DUKs fremtid og sidst men ikke mindst vælges nye medlemmer til hovedbestyrelsen.

•

Hver lokalforening kan sende 2 delegerede med stemmeret, men derudover er man også meget velkommen til at deltage som observatør.

•

Årsmødet er DUKs øverstbesluttende organ, og det er derfor utrolig vigtigt at alle lokalforeninger deltager.

•

Alt dette kommer til at foregå d. 22.24. november 2013 på Ømborgen. Du kan tilmelde dig på duk.dk

Vi ses!

24