Fønix #17

VORES JUL JULEN KAN VÆRE HJERTERNES FEST

LÆS OM DUK’S ÅRSTEMA 2016

HVEM VAR SANKTA LUCIA?

FÅ STYR PÅ JULENS TRADITIONER #17 DECEMBER

Udgives af

DANMARKS UNGE KATOLIKKER

LEDER Må julen bringe velsignet bud - til alle mennesker.

Genudsendelser af julekalendere fra 90’erne, indkøb af alt for dyre gaver, der koster det halve i januar, gran på gader og stræder, et væld af julefrokoster, tynd gløgg og frostæbleskiver, guilander af tvivlsom kvalitet, nissefest i lande af vat, rædderlige overspillede julesange fra 80’er boybands samt flettet bagværk og glanspapir, kan hurtigt tage pusten fra mig. Ja, jeg kan faktisk blive helt træt af julen allerede inden adventstiden.

Det er ellers en vigtig tid for Kirken. 1. søndag i advent fejrer vi begyndelsen på et nyt kirkeår, og vi forbereder os på Jesu fødsel. Det er faktisk først d. 25. december, at juletiden rigtigt begynder, men der er jeg klar til at kaste alt, der tilnærmelsesvist minder om julen, i den nærmeste container.

Jeg har simpelthen fået nok - desværre.

Heldigvis, kan jeg nyde midnatsmessen, hvor fokus endelig bliver dér, hvor det bør. Vi må aldrig glemme, at essensen i julen er at mindes og fejre Jesu fødsel. Det er trods alt vores frelser, der, under mirakuløse omstændigheder, kom til verden for vores skyld.

I dette nummer af Fønix giver vi dig et indblik, hvordan julen kan blive fejret. Læs om, hvordan Kjeld prøver at gøre julen til hjerternes fest for de mest udsatte, få et indblik i hvordan Rasmus gør julen til sin egen og få styr på juletraditionerne. Det er vores jul.

God fornøjelse med Fønix #17!

Nicklas Sørensen Layouter & (midlertidig) Redaktør

FØNIX 17/DECEMBER 2015 Fønix er et katolsk ungdomsblad, som

UDGIVER:

REDAKTION:

udkommer fire gange årligt i 1400 eksem-

Danmarks Unge Katolikker

Nicklas Sørensen (Redaktør & Layouter)

plarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s

Sankt Kjelds Gade 3

Johanna Clausen Koerner

medlemmer over 14 år. Abonnement kr. 100

2100 København Ø

Kathrine Jørgensen

årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt.

E-mail: duk@duk.dk

Christa Lange Baerentsen

Tlf: 39 20 20 79

Ramesh Premarajah (Fotograf)

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til

www.duk.dk

indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Giro: 9 08 32 94

KONTAKT TIL REDAKTIONEN:

terens egen regning.

ISSN 0906-107x

foenix@duk.dk

Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

2

Tak til Niklas Rendboe for korrekturlæsning

Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfat-

INDHOLD 4

NYHEDER

6

JULEN KAN VÆRE HJERTERNES FEST

10

FOTOS FRA DE STØRSTE DAGE

12

NU BÆRES LYSET FREM

14

WORLD YOUTH DAY 2016

16

KREA-TIVITET

18

KLUMMEN: MIN JUL & MIN OPFORDRING

20

DUK’S ÅRSTEMA 2016

22

DE FORUNDERLIGE JULETRADITIONER

Pavetweets, DUK’s nye bestyrelse og seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

Læs om hvordan en korshærsleder fejrer juleaften. Kjeld Lundorf arbejder med de mest udsatte mennesker, der også skal have lov til at opleve julen som hjerternes fest.

14

DUK inviterede i september til De Største Dage i København og Horsens - vi giver dig et indblik i, hvordan dagene løb af stablen. Måske, der er et billede af dig?

Vi ved at Sankta Lucia fejres d. 13 december - men hvem var hun egentlig? Vi giver dig overblikket!

WYD 2016 nærmer sig med hastige skridt, og du skal til at melde dig til! Læs alt om DUK’s tur lige her.

Tag et smut med ind i Malenes kreative verden og få inspiration til dit næste juleprojekt!

Rasmus Arbirk reflekterer over, hvordan julen kan fejres, og om hvordan hans familie fejrer den. Få inspiration til en god juleaften - med eller uden traditioner.

12

Diakon Kasper Baadsgaard fortæller om tankerne bag DUK’s årtema. Få styr på barmhjertighedens betydning!

Hvorfor er det nu lige, at vi sætter et grantræ ind i stuen, og hvorfor står der en buk af halm ovre i vinduet? Bliv klogere på, hvorfor vi gør, som vi gør i julen.

HVORDAN FEJRES JULEN BLANDT SAMFUNDETS MEST UDSATTE?

6 10

SE BILLEDER FRA DE STØRSTE DAGE 2015!

3

NYHEDER

DUK’S ÅRSMØDE VALGTE NY BESTYRELSE Så er der blevet afholdt årsmøde! En ny bestyrelse blev valgt, og traditionen tro skulle vandrebiblen overrækkes til årets lokalforening.

I år gik titlen til Frederikshavn lokalforening, som virkelig har ydet en stor indsats for deres katolske børn og unge.

En stor tak og tillykke skal lyde til dem! Derudover er der blevet valgt en ny hovedbestyrelse: Klara Møller-Jørgensen, Nikolaj Le Fevre, Lea Noval, Michael Rangel, Adam Nawarecki og Kathrine Jørgensen er blevet valgt ind. Tak til de afgående medlemmer for deres store arbejde og velkommen til de nyvalgte!

1 MILLION BØRN BEDER ROSENKRANS D. 18. oktober 2015 bad 1 million børn rosenkransen for enhed og fred.

Den pavelige stiftelse Aid to the Church in Need har de sidste ti år støttet dette initiativ, hvor verdens børn opfordres til at bede i fællesskab den 18. oktober. Initiativet, der kaldes ”Én million børn i bøn”, opstod i Caracas i Venezuela i 2005, hvor Jomfru Maria viste sig for en gruppe bedende børn.

En af dem huskede Padre Pios løfte om, at hvis én million børn bad rosenkransen sammen, ville verden forandre sig. Dette blev starten til initiativet, som Aid to the Church in Need markerer hvert år den 18. oktober.

4

TAG MED PÅ FIRMELSESWEEKEND!

@Pontifex

PAVE FRANS’ TWEETS Pope Francis @Pontifex · 16. okt

Dear young friends, do not be afraid to give your all. Christ will never disappoint you.

9K

15K

Pope Francis @Pontifex · 10. okt.

Work is important, but so too is rest.

Shouldn’t we learn to respect times of rest, especially Sundays?

14K

DUK afholder i det nye år tre regionale firmandweekender. Meld dig til - det bliver sjovt og lærerigt!

For at komme på DUK’s regionale firmelsesweekender skal man tilmelde sig til sin kateket eller evt. sognepræst. Det bliver en række weekender i fællesskabets navn med troen som omdrejningspunkt.

Der er blevet sendt foldere ud til alle katolske sogne og skoler i oktober. Du kan se, hvornår der er firmelsesweekend i din region ved at gå ind under “arrangementer” på DUK’s hjemmeside.

24K

Pope Francis @Pontifex · 8. okt.

Dear young friends, ask the Lord for a free heart so as not to be ensnared by the false pleasures of the world.

12K

21K

Pope Francis @Pontifex · 1. okt.

Our life is not a pointless wandering. We have a sure goal: the house of the Father.

9,7K

18K

CARITAS: VI SVIGTER DE FATTIGE Caritas’ generalsekretær, Jann Sjursen, mener at det er en falliterklæring, at verdens fattigste skal betale for velfærd i Danmark, som er et af verdens rigeste lande. ”Ovenpå FN’s vedtagelse af de nye globale bæredygtighedsmål virker regeringens forslag til besparelser på udviklingsbistanden som en spand kold vandet i hovedet på verdens fattigste. Og det er det!” udtaler han.

Han fortsætter: ”For selvom handel, øgede skatteindtægter, private investeringer, god regeringsførelse og bekæmpelse af korruption er vigtige for at udrydde fattigdom i udviklingslandene, så er udviklingsbistanden fortsat et vigtigt instrument. Regeringens forslag går især ud over den langsigtede bistand. Det er dramatisk og får store konsekvenser. Det er lidt af en falliterklæring, at verdens fattige skal betale for velfærd i Danmark, som er et af verdens rigeste lande.”

5

JU L

IX

#1

E

S

FØ N

KRONIK

7: V O R

JULEN KAN VÆRE Julen er hjerternes fest, siger man. Jeg plejer at sige, at julen kan være hjerternes fest. For det er ikke en selvfølge for alle. Jeg har min daglige gang i Kirkens Korshær i Holbæk, og først vil jeg fortælle lidt om, hvad det egentlig er vi laver.

VARMESTUE

I vores varmestue ’Klostercaféen’ kommer socialt udsatte og udstødte; ensomme, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere, psykisk syge og hjemløse.

Varmestuen er åben mandagfredag fra 08.30-15.30 samt lørdag fra 10.00-15.30, og der kommer dagligt 70-100 brugere i huset i løbet af dagen.

Måltiderne er naturligvis et vigtigt omdrejningspunkt for varmestuens virke, men der er andre ting, som er mindst lige så vigtige og værdifulde for brugerne: Nærvær, varme og omsorg. Det er oplevelsen af at blive mødt værdigt og ligeværdigt. At kunne være i og blive rummet af et fælleskab, og det er muligheden for at kunne skabe sig et netværk. Vi bruger mange ressourcer på samtaler med brugere om livet,

6

livskriser, misbrug mv., på bistand med at læse og forstå breve fra offentlige myndigheder, på at gå med til samtaler hos sagsbehandler, i jobcenter, rådgivningscenter, læge og sygehus, retsvæsen mv.

Nærvær, varme og omsorg.

Vi bruger også mange ressourcer på sjælesorg og krisehåndtering i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald blandt varmestuens brugere, herunder også kontakt med brugernes pårørende.

Mange brugere benytter desuden vores tilbud om bad, tøjvask og muligheden for at få nyt tøj, soveposer, liggeunderlag og telte.

AT SKABE DE GODE STUNDER En gang om året afholder vi sommerlejr, hvor ca. 30 varmestuebrugere og beboere fra bofællesskabet tilbringer nogle gode dage sammen.

For mange af deltagerne er det den eneste gang, hvor de kommer uden for bygrænsen og oplever et afbræk i en måske meget grå og glædesløs hverdag. Vi arrangerer derfor også udflugter for varmestuens brugere i løbet af året. Ti gange om året har vi aftenarrangementer med fællesspisning, rummelig gudstjeneste, for dem der ønsker at deltage i det, og så efterfølgende kaffe, kage og mere samvær. Vi benytter enhver lejlighed til at fejre. Fordi mange varme-stuebrugere ikke synes, at der er så meget at fejre – eller ikke har nogen, der gider fejre dem.

VARMESTUEN I TAL 4,5 lønnede medarbejdere og ca. 100 frivillige medarbejdere uddeler årligt: • 3.500 portioner morgenmad • 16.000 portioner varm mad • 6.000 liter kaffe • 6 tons kartofler

HJERTERNES FEST Skrevet af Kjeld Bernhard Lundorf Korshærsleder i Kirkens Korshær, Holbæk

Så når en bruger har fødselsdag, er der lagkage i varmestuen. Vi spiser rigtig meget lagkage.

Vi markerer også påske, pinse, jul, grundlovsdag, varmestuens fødselsdag, fastelavn, halloween, skt. Hans, mortensaften, Hjemløsedagen, Flagdagen osv. I foråret fejrede vi således Dronningens 75 års fødselsdag med suppe, steg og is samt kongekroner og tiaraer. Hvert et lille slag med halen gi’r et afbræk i en trist hverdag.

BOFÆLLESSKAB Vi har også et bofællesskab, der har til formål at give socialt truede boligløse en bolig i trygge rammer. Her gives der støtte og vejledning til en tilværelse uden misbrug og kriminalitet, lysten til livet, at

forsøge at få styr på og genskabt familiære relationer, igangsættelse af uddannelsesforløb, jobsøgning, at få orden i økonomiske forhold og at blive genetableret i samfundet samt komme videre ud i egen bolig. ...så er vi der stadig - midt i kaosset og misbruget.

De fleste beboere, som vi modtager i bofællesskabet, kæmper med tunge, sociale problemer. Misbrug, psykiske lidelser, manglende selvværd og svage eller ikke-eksisterende sociale kompetencer.

Det kræver mange og lange samtaler og små korte ryk at etablere relationer, så der kan skabes tillid til at åbne for samtaler, hvor det aller-

sværeste kan vendes, og der måske kan findes og skabes håb om en vej ud af det ubærlige.

Ikke mindst fordi mange af beboerne har en oplevelse af igen og igen at være blevet svigtet af forskellige kontaktpersoner, som de har betroet sig til. Det er et langt og sejt træk, som nogle gange lykkes.

Når det lykkes, glædes vi sammen med beboeren. Når det ikke lykkes, så er vi der stadig – midt i kaosset og misbruget.

NÅR MAN IKKE GLÆDER SIG TIL JUL

Så fik vi rammerne på plads for det, der har været min hverdag de sidste tre år. Og det er de tre år, som har gjort, at jeg har et lidt anstrengt forhold til udtrykket “Julen er hjerternes fest.”

7

Varmestuen ligger i et smukt gammelt hus fra 1884. Tæt på kirken og tæt på parken, hvor mange af brugerne holder til.

I julen fejrer vi Jesus’ fødsel. Et lille barn, som skulle blive til håb og frelse. Men julen handler for de fleste mindst lige så meget om hygge. Hygge med vennerne, hygge med kollegerne og hygge med familien.

Vi halser rundt og hygger; vi er til julefrokost på jobbet, i idrætsforeningen, med vennerne og med familien. Vi mødes til gløgg og æbleskiver.

Vi tager i skoven og fælder juletræ. Vi er sammen med dem vi elsker. Men for mange er det desværre kun noget, man hører om. For mange af de mennesker jeg møder, er julen træls. Fordi man bliver mindet om, at man ikke har nogen at være sammen med. At man ikke er elsket eller måske lever så kaotisk, at det kan være nærmest umuligt for andre at elske en.

Det mærker vi tydeligt på stemningen i varmestuen i juletiden. Ja, i flere uger inden det overhovedet bliver jul.

Mange glæder sig ikke til jul

8

– de synes ikke, der er noget at glæde sig til. Brugerne bliver triste og irritable, og konflikter lurer lige under overfladen.

Misbruget får måske et ekstra hak, og er man psykisk sårbar, bliver det måske endnu sortere og kaotisk.

Og der er stor efterspørgsel efter samtale og sjælesorg.

Derfor gør vi meget ud af fejre jul i varmestuen. Så de, der ikke har familie eller venner at hygge med, også kan mærke glæde ved juletiden.

Forhåbentlig kan vi gøre en svær tid lidt nemmere...

I varmestuen er fredag altid lidt sjovere. Vi får ekstra god mad, der er kage og ofte er der nogen af brugerne, der motionerer klaveret. Fredagene i adventstiden giver vi den ekstra gas med tænding af adventskransen, med julebag og knas, vi laver julestads og pynter juletræ og vi synger julesange og –salmer.

Vi håber også i år at få besøg af ’Baggårdens Bolcher’, der underholder med guitar, harmonika og sav samt af spirekoret fra vores nabo, Skt. Nikolai Kirke – det plejer at give våde øjne hos mange.

Vi uddeler julehjælp til udsatte, som har deres gang i varmestuen og til mennesker, der kommer ind fra gaden med tunge historier i rygsækken. Og så afleverer vi julepakker med kaffe, kage, knas, læsestof mv. til de 23 indsatte hos vores næsten-nabo, Holbæk Arrest.

Jeg har kontakt med en mand, der sidder i frivillig isolation i et fængsel, og han fortæller, hvor svær juletiden er, når man er bag tremmer.

Forhåbentlig kan vi gøre en svær tid lidt nemmere med vores julehjælp og julepakker.

BØRN & VOKSNE I SAMLET FLOK Det bliver jo ikke jul uden en juleaften. Derfor holder vi fælles juleaften.

KJELDS ØNSKESEDDEL Kære Julemand, Jeg ønsker mig penge, som jeg kan give videre til Kirkens Korshær i Holbæk.

Du behøver ikke komme forbi med rensdyrene – jeg har MobilePay: 21 65 27 48

Arrangementet er åbent for alle. Sidste år var vi 125 samlet; hjemløse, misbrugere, psykisk syge og ensomme. Der var mange nationaliteter samlet og også 12 kvinder med børn fra krisecentret Medusa.

Vores juleaften ligner den juleaften, som fejres i de små hjem over hele landet. Juleevangeliet bliver læst højt, og vi synger julesalmer. Vi får flæskesteg og and med hvide og brune kartofler, rødkål og en sovs, der kan hænge ved.

Og der er risalamande med en mandelgave til hvert bord.

Bagefter bugner kaffebordet af kage, knas og frugt - og så får vi besøg af julemanden og hans kone.

I december måned har nogle af vores frivillige medarbejdere travlt med at købe julegaver, så der er gaver til alle deltagerne, og til børnene har vi fået listet gaveønsker ud, så de kan få det, de ønsker sig.

Det er en lang arbejdsdag for en korshærsleder, men belønningen er så rigelig, når man kan være sammen med dejlige mennesker og se glæden i deres øjne. Og så behøver jeg aldrig være nervøs for, om vi kan nå rundt om juletræet.

Det er en aften, som betyder

uendelig meget for dem, der deltager. Alternativet havde været, at de havde siddet alene og ensomme på en dag, hvor de fleste samles og nyder nærvær med andre mennesker.

Vi kan ikke fjerne smerten, afsavnet og følelsen af at være ensom og alene. Men vi kan skabe rammerne for, at de mange fantastiske mennesker vi er sammen med hver dag i varmestuen, og dem vi møder juleaften, også oplever, at julen er hjerternes fest.

MIT HJERTES FEST Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor jeg har valgt et job, hvor man møder så meget elendighed og fornedrelse. Hvorfor og hvordan jeg holder ud at være sammen med mennesker, hvis liv er præget af kaos, misbrug og ensomhed. Svaret er enkelt.

Fordi jeg elsker mennesker, og fordi alle mennesker er lige værdige. Og – med fare for at lyde frelst – fordi det er min pligt som kristen.

Når jeg underviser konfirmander, plejer jeg at sige, at dét, at være kristen ikke er noget, der er klaret med en time på kirkebænken søndag formiddag. Det er et fuldtidsjob.

En livslang forpligtelse til at

vise omsorg for sin næste.

Også – eller rettere især – når han er fuld, skæv, lugter af ged eller siger mærkelige ting. På Facebook fandt jeg et billede af et norsk skilt med denne tekst: “Din tro gjør deg ikke til et bedre menneske. Din oppførsel gjør.”

Før jeg startede i Kirkens Korshær, var jeg ansat i staten i 31 år. De sidste 15 år på kontorchefniveau, og det var med fokus på at rationalisere, beskære og få medarbejderne til at løbe hurtigere og på at opfylde egen og ledelsens resultatlønskontrakter.

Nu har jeg et job, som handler om at skabe rammerne for at mine medmennesker, nogle af de mest fornedrede og svigtede, oplever nærvær, varme og omsorg. Det er et jobskifte, der fylder mig med taknemmelighed og ydmyghed. Jeg møder mange dejlige mennesker, som viser mig tillid og stoler på mig.

Mennesker, som jeg griner og græder med. Så selvom jeg også oplever mange triste ting og mange dødsfald, så er det en fest i mit hjerte.

9

VEST

FOTOREPORTAGE

26/9

DSD D E

10

2015

S TØ R S T E

DAG E

ØST

19/9

11

JU L

IX

#1

E

S

FØ N

INFO OM EN HELGEN

7: V O R

NU BÆRES Sankta Lucia levede fra 283-304 e.kr. og er den helgeninde, vi fejrer hver december, for hun er oplyst i Guds herlighed. Her giver vi dig det store overblik over, hvem hun var.

LUCIAS LIV

I sidste ende bliver hun slået ihjel. Hun er nu skytshelgen for byen Syrakus, men også for de blinde.

12

Pigen Lucia bor med sin syge mor, som hun passer og plejer.

Skrevet af Johanna Lucia Clausen Koerner

Lucia og hendes mor rejser til Sankt Agathes grav og beder for morens helbredelse.

Soldaterne prøver alt, hvad de kan finde på. Nogle siger, at de stikker hendes øjne ud, mens andre siger, at hun selv gør det, fordi hendes forlovede siger, at øjnene er smukke.

Da soldaterne kommer for at føre hende væk, kan intet flytte hende. Hun er blevet urokkelig, og selv ikke okser kan få hende til at flytte sig.

LYSET FREM De beder hele den lange, kolde nat, og Lucia får en åbenbaring, som handler, om at hun skal leve helligt og blive skytshelgeninde for byen Syrakus.

Lucia bliver forlovet med en rig mand. Forlovelses-gaverne giver hun dog til fattige, hvilket får manden til at tro, at hun er ham utro.

Lucias forlovede siger til den romerske kejser, at Lucia tror på Gud, hvilket romerne så som blasfemisk og i mod det ’rigtige’.

Den romerske kejser bliver rasende og dømmer hende til selv at skulle ofres på bålet.

Den romerske kejser dømmer Lucia til at skulle ofre noget til ham på et bål, men Lucia siger: ”Jeg har intet at ofre, da jeg har givet alt til Gud.”

13

NYT FRA ORGANISATIONEN

WYD 2016

TILMELDINGEN ER ÅBEN! Da sommeren gik på hæld, begyndte de sidste brikker at falde på plads til World Youth Day – også kendt på dansk som Verdens Ungdomsdagene (WYD).

HVAD GÅR WYD UD PÅ?

Dette ungdomsmøde består kort og godt af, at unge mennesker fra hele verden valfarter til et bestemt sted – og i år går turen så til Kraków i Polen. I denne anledning vil DUK arrangere en pilgrimstur dertil, hvilket vil inkludere et besøg til bispedømmet, Bielsko, i Polen.

I byen Andrychow vil vi blive modtaget af værtsfamilier, der står klar til at tage imod os. I dette sogn vil vi deltage i alle sognets hverdagsaktiviteter – herunder morgen- og aftenbønner samt messer alle dage. Fra Andrychow vil vi begive os til Kraków til selve WYD, hvor vi vil blive indkvarteret på en skole. Disse dage vil være fyldt med katekese, bøn og messe.

14

Derudover vil der i eftermiddags- samt aftentimerne være en stor ungdomsfestival med kristen musik, oplæg og gudstjenester – og ikke mindst plads til at mødes og udveksle bekendtskaber og erfaringer på kryds og tværs af landene. I slutningen af rejsen vil der også være mulighed for afslapning og sightseeing i Kraków, inden turen atter går tilbage til Danmarks grænser og hverdagen.

HVORFOR SKAL JEG TAGE MED? Fordi WYD er den fedeste oplevelse! Vi oplever en masse katolikker samlet til en stor fest i fællesskab med Gud og Kristus! Du udvikler venskaber på tværs af nationaliteter, som er så givende samtidig med, at du styrker din tro.

Tilmeld dig på duk.dk og find også vores facebookgruppe: ”duk til Polen, wyd’16, Kraków”

Foto: Ramesh Premarajah

Især i Danmark kan det være svært at mærke den katolske identitet, fordi katolicismen er en minoritet, men til WYD oplever vi et helt andet fællesskab med over en million andre katolikker, og denne oplevelse kan både overraske, men især også fungere som en katolsk energidrik til dagligdagen i Danmark. Den kan give inspiration og indsigt, som er meget givende, også når du vender hjem igen.

OM WYD WYD er et kæmpe ungdomsmøde, som den hellige pave Johannes Poul II indstiftede i 1985.

Argentina, USA, Filippinerne, Italien, Tyskland, Canada, Australien, Spanien og Brasilien er blandt tidligere værtslande.

ALT DET PRAKTISKE

OM DUK’S TUR

Der vil fra DUK’s side blive sendt to aldersgrupper af sted til WYD; en juniorgruppe for de 16-17 årige og en voksengruppe for de 18-30 årige.

Turen vil foregå med bus med en enkelt overnatning på udturen, hvor vi vil benytte tiden til at lære hinanden lidt at kende, inden det går løs i Polen. Prisen vil være 5.000 kr. for 16-30 årige, og vil dække både transporten til og fra Polen, tilmeldingsgebyr for WYD arrangementet samt kost og logi. Derudover er det en god idé at have lidt penge med, hvis Krakóws butiksruder frister.

DUK har følgende antal pladser til WYD: 16 - 17 årige: Max 30 deltagere (pris: 5.000 kr.)

18 - 30 årige: Max 110 deltagere (pris: 5.000 kr.)

30 - 36 årige: Max 10 deltagere (pris: 6.000 kr) Kraków, Polen d. 18. juli 2016 - 3. august 2016

15

JU L

IX

#1

E

S

FØ N

UNDERHOLDNING

7: V O R

KREA-tivitet Så er vi for alvor kommet ind i vintertiden, og julen ligger lige rundt om hjørnet. Det kræver ekstra hygge. Så kom i gang med de kreative hænder.

Jeg giver dig her to bud til hvordan.

JULEPYNT AF FIMOLER 1

Skrevet af Malene Kokholm Ladefoged

Et nemt projekt! Det, som du skal bruge, er: Fimoler, kagerulle, bagepapir og ting til at stemple/rulle ned i leret.

Rul leret ud mellem to stykker bagepapir, så det næsten får den tykkelse, du vil have (min er 3-4 mm). Placér herefter et ornament, et stykke stof med hullet mønster, en nøgle, et stempel osv. over og/eller under leret.

Rul igen, men kun én gang og forsigtigt, men hårdt nok til, at mønsteret bliver imprægneret ned i leret.

2 Tag en kageform eller lign. og udstik nu julepynten. Til sidst laves et hul med fx en tandstik eller et sugerør og julepynten bages i ovnen ved 110 °C i 25-30 min. Og så skal de blot hænges op!

16

GRANKOGLER AF PAPIR Det her projekt kræver lidt mere fingerfærdighed, men når du først er kommet i gang, er det en sjov dekoration at have liggende/hængende. Du skal bruge: Styrolitæg, pap, saks og lim

Vælg noget sjovt pap (eller lim fx avispapir eller et blad af en serviet på et stykke pap, som jeg har gjort) og klip 100-120 trekanter, der måler ca. 1,5 x 2,5 cm. Afrund spidsen.

1

2

På toppen af ægget limer man de første trekanter fast som vist på billedet. Det kan være en fordel at bukke trekanten lidt, så den flugter med æggets afrundede flade.

Bemærk det lille hul i toppen af ægget (se senere). Herefter limer man blot flere og flere trekanter på under de første trekanter, indtil man når helt ned i spidsen.

3

Til sidst laves et hul med en tandstik/et søm i toppen, hvori man limer en tynd gren fast. Læg ægget til tørre, før det fx enten hænges op i en tråd eller lægges på et fad sammen med resten af dine vinter- eller juledekorationer.

Gå ind på min blog, www.kreativitet.bloggersdelight.dk for at se flere billeder af processerne, forslag til hvor man køber materialerne eller få andre ideer til vinterog julepynt. Ha’ en dejlig december!

17

JU L

IX

#1

KLUMME

E

S

FØ N

KLUMME

7: V O R

Skrevet af Rasmus Arbirk

MIN JUL & MIN OPFORDRING Kirkeåret begynder med adventstiden, som er forberedelsen til Jesu fødsel.

Vi gør os klar til den største begivenhed, mennesket har været vidne til, og venter med længsel på det, der kommer.

Men julen er blevet til meget andet end fejringen af, at vores frelser blev født.

Det kan være svært at se sammenhængen mellem stressede mennesker, overdådige måltider, grantræer, småkager, White Christmas på repeat og stalden i Bethlehem. I min opfattelse af jul er der dog få ting, der ikke kan laves om: Midnatsmessen i Sct. Albani Kirke og tid sammen med min familie. Deri er der selvfølgelig også en masse ting, som vi i familien plejer at gøre og godt kan lide at lave sammen, men som egentlig ikke har så meget med jul at gøre.

Det efterlader i mellemtiden en masse traditioner, som jeg sagtens kunne tage til overvejelse. Det har ledt til en sund samtale om, og revidering af, hvad julen egentlig behøver at være i vores hjem. I familien holder vi nu jul, sådan som vi har lyst til det, dét år. Det behøver ikke længere at være på en bestemt måde, før det føles som jul.

Det er ekstremt befriende for mig, fordi jeg i lang tid ikke har kunnet komme i julestemning, sådan som jeg har kunnet se, at andre var det.

Samtidig følte jeg et eller andet pres til at komme i julestemning, med det resultat at det bare har føltes irriterende.

Men nu holder vi i familien den fest, vi har lyst til, uden at vi skal anstrenge os, for at det skal være på nogen anden måde.

Vigtigere, end at få noget bestemt at spise eller overholdelse af traditioner som at danse rundt om et træ pyntet med nisser, er for mig at have tid med min familie.

At vi er nærværende, griner, snakker, synger og har det godt sammen som familie. Alt, hvad der fjerner fokus fra det, eller barnet i krybben, er støj, som jeg tænker, at vi er bedre foruden. Og det er en jul, jeg kan komme i stemning til.

Så uanset hvad I plejer at gøre i jeres familier, så lyder der en opfordring herfra: Hold julen åben. Find ud af, hvad der gør jer glade i jeres familier, og sørg for at julen bliver en smuk tid, hvor I kan fokusere på det, der er vigtigt for jer.

OM SKRIBENTEN • •

18

•

Rasmus Arbirk er 28 år gammel.

Spiller guitar og står bag vokalen i enmandsprojektet Dead Young Oaks, der udgav sin første EP i foråret.

Læser til lærer på Læreruddannelsen Zahles.

I familien holder vi nu jul, sĂĽdan som vi har lyst til det, dĂŠt ĂĽr

19

NYT FRA ORGANISATIONEN

Skrevet af Kasper Baadsgaard-Jensen

Diakon i Skt. Norberts Kirke, Vejle

ÅRSTEMA 2016:

“SALIGE ER DE BARMHJERTIGE, FOR DE SKAL MØDE BARMHJERTIGHED” I år er det ikke kun DUK, der sætter fokus på et særligt tema.

Pave Frans har udråbt et jubelår, som har barmhjertigheden i centrum - ”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig” (Luk 6,36). Barmhjertighed vil være omdrejningspunkt for Kirkens liv det kommende år - også DUK’s.

‫ םימחר‬mercy nhân từ miłosierdzie misericordia barmherzigkeit BARMHJER HVAD ER BARMHJERTIGHED?

AT TAGE IMOD

Barmhjertighed er en underlig størrelse, og ikke et ord vi bruger tit. Kort fortalt betyder ordet at vise medfølelse for nogen – at være god ved dem ved at hjælpe eller tilgive dem. I Bibelen har vi en lang række tekster, der beskriver de to sider af barmhjertighed, som årstemaet dækker over: Barmhjertighed imellem mennesker og Guds barmhjertighed til mennesket.

Den anden del af temaet handler om at modtage, både fra andre mennesker, men i særdeleshed fra Gud. Lukasevangeliets 15. kapitel har tre lignelser, som alle beskriver, hvilken kærlighed Gud har til os, og hvad Han kan sammenlignes med. Lignelsen om den fortabte søn fortæller os, hvordan Gud ikke afviser sine børn, men tager imod dem, der kommer til Ham med åbne arme og fest!

Pave Frans har bedt os særligt at fokusere på de barmhjertige gerninger, vi kan gøre. De bliver nævnt i Matthæusevangeliets 25. kapitel. Det er gennem disse handlinger, at vi udviser barmhjertighed over for hinanden, at vi tager os af hinanden og udlever Guds kærlighed i mellem os. Det er den første del af temaet. Det er krævende at være barmhjertig, men det giver en helt utrolig glæde, og vi opdager, at det faktisk falder os meget naturligt at hjælpe, og være der for andre.

20

”Tilgivelse er altid inkluderet i barmhjertighed.

Den er ikke en abstrakt idé, men en konkret virkelighed, hvor Han åbenbarer sin kærlighed som en fader eller en moder af dyb kærlighed til sine børn” (Pave Frans). Tilgivelse og barmhjertighed hører altid sammen, og Gud bliver aldrig træt af at tilgive os; alle der søger Ham vil modtage den. Det er billedet fra lignelsen om den fortabte søn, mennesker der kommer tilbage, hjem til Gud.

Pave Johannes Paul II mødes i 1983 med Mehmet Ali Agca, der var fængslet for forsøg på likvidering af paven. Johannes Paul II sagde efter mordforsøget: “Pray for my brother (...) whom I have sincerely forgiven.”

RTIGHED barmhjertighet barmhärtighet miséricorde கருணை miskunn soucit LAD KÆRLIGHEDEN SKINNE Barmhjertighed er kernen i vores tro, som Pave Frans udtrykker det: ”Kirkens første sandhed er Kristi kærlighed.” Den kendetegner hele Jesu virke, lige fra hans fødsel til døden på korset og opstandelsen. Hele vejen igennem er det et udtryk for Guds ubegrænsede kærlighed til mennesket, der manifesterer sig i en uindskrænket barmhjertighed.

Denne kærlighed skal vi særligt i år lade skinne igennem på vores arrangementer, i vores sogne, i vores liv!

Jeg håber alle vil læse Pavens budskab til WYD og Misericordiae Vultus (begge kan findes på dansk på katolsk.dk), som i et klart og enkelt sprog fortæller, hvad Guds barmhjertighed er, og hvordan vi kan sætte særligt fokus på denne fantastiske egenskab hos Gud og mennesket det kommende år.

BIBELSK BARMHJERTIGHED Ved at tage et kig i Matthæusevangeliets 25. kapitel kan vi lade os inspirere til, hvordan vi kan udvise barmhjertighed. Der står de legemlige barmhjertighedsgerninger beskrevet: At mætte de sultne og give de tørstende at drikke, at klæde de nøgne og tage imod de fremmede, at hjælpe de syge, besøge fangerne og begrave de døde.

De åndelige barmhjertighedsgerninger står samme sted: At vejlede de tvivlende, at undervise de uvidende, at formane syndere, trøste de nødlidende, tilgive fornærmelser, at være overbærende med dem, som vil os det ondt samt at bede for de levende og de døde.

21

JU L

IX

#1

E

S

VIDSTE DU?

FØ N

?

7: V O R

DE FORUNDERLIGE

JULETRADITIONER Vi mennesker er nu engang underlige væsner med mystiske traditioner – især i juletiden har vi faste ritualer, som slet ikke har med Jesusbarnet at gøre; juletræ, adventskrans, misteltenen, julebukken og ikke mindst julemanden og nisser. Hvordan hænger det hele sammen?

Skrevet af Kathrine Jørgensen

JULETRÆET

Juletræstraditionen er indhentet fra Tyskland, men selve idéen om, at bringe stedsegrønne planter ind i begyndelsen af det nye år stammer helt fra antikken i Rom. Her betød disse planter livskraft og sundhed, og man bragte dem således ind i hjemmet i håbet om solens tilbagevenden og sundhed.

NISSEN

Nissen kommer fra en tid, hvor vi troede på husguder – altså før kristendommen blev indført i Danmark. Husguden, Nis’ opgave var at beskytte gården, og selvom Danmark fik afskaffet de hedenske husguder, så levede idéen om nissen på loftet, som drillede, hvis den ikke fik sin grød, videre, og er nu blevet en dekorativ figur i de fleste danske hjem til jul – om man tror på husguder eller ej.

22

JULEBUKKEN

Traditionen bag julebukken er en gammel nordisk juleleg, som kendes fra landets julestuer. En karl ville klæde sig i skind og gedemaske, og ville så skræmme og skæmte på gården, hvorefter gæsterne skulle belønne ham med godter og æbleskiver. Formålet med legen var således, at ved at optræde sådan, ville man jage det onde væk for det kommende år. Nutiden halmbuk er importeret fra svensk tradition og har derved afløst den tidligere julebukkeleg.

JULEMANDEN

Julemandens oprindelse er, som mange bekendt, Sankt Nikolaus, der især er kendt for sit gode hjerte over for børn. Da hollænderne drog til den nye verden tog de Sankt Nikolaus med sig, og han blandes så sammen med den amerikanske Father Christmas, således at Sinter Klaus (Sankt Nikolaus) og Father Christmas blev til Santa Claus.

Derudover populariserede Coca-Cola ham ydereligere ved at iklæde ham den typiske røde dragt, som matcher deres logo – og således blev den julemand, som vi i dag kender, skabt.

ADVENTSKRANS

I december måned er ingen i tvivl om, hvad adventskransen symboliserer: De fire søndage indtil Jesu komme – ventetiden. Traditionen kom til Danmark gennem Sønderjylland under 1. verdenskrig, og tanken bag de røde og hvide bånd, som de oftest var pyntet med, var et udtryk for de sønderjyske hjems (der dengang tilhørte Tyskland) tilhørsforhold til Danmark. Under 2. verdenskrig begyndte de for alvor at slå igennem på det danske marked, hvor lysene blev et symbol på frihed og håb.

MISTELTEN

Misteltenen kender vi i almindelige vendinger som værende den plante, som pilen, der dræbte Balder i den nordiske mytologi.

Oprindeligt var den anset som en trylleplante, der bl.a. kunne gøre ufrugtbare dyr frugtbare og virke som serum mod alle typer gifte.

I den keltiske folketro mente man, at misteltenen kunne beskytte hjemmet mod onde magter, hvis den hang i døråbninger, og disse idéer har i dag tilsammen ført til, at hvis en mand og kvinde står under den sammen, så må de kysse, og for hvert kys skal manden derefter plukke et bær af misteltenen.

23

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse

REDAKTIONEN ØNSKER ALLE EN VELSIGNET ADVENT OG EN GLÆDELIG JUL! TAK, FORDI DU HAR LÆST MED I ÅR. VI HÅBER AT KUNNE GIVE DIG MANGE INSPIRERENDE HISTORIER I DET NYE ÅR.

VIL DU VÆRE MED? GÅR DU MED EN LILLE REPORTER INDE I MAVEN? ELLER ER DU SKRAP TIL AT TEGNE, TAGE BILLEDER ELLER LAVE LAYOUT? SÅ KAN DU MÅSKE HJÆLPE OS! I RETUR FÅR DU UDFORDRING, LÆRING OG UVURDERLIG ERFARING. SKRIV TIL OS PÅ FOENIX@DUK.DK