Fønix 6

Om nonner og nisser - Sjov og spas - ...Og Han blev menneske - KLU - Katolsk Leder Uddannelse - De to vinger - Schindler og Lille Leyson - Fü magt over medierne! - Mød den nye Hovedbestyrelse - I dag er Guds dag

#6 december 2012 Udgives af Danmarks Unge Katolikker

1

leder

I bladet Leder

2

Brevkassen

3

Om nonner og nisser

4

Sjov og spas

8

...Og Han blev menneske

10

KLU - Katolsk Leder Uddannelse

12

De to vinger

15

Schindler og Lille Leyson

16

Få magt over medierne!

19

Mød den nye Hovedbestyrelse

20

I dag er Guds dag

23

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer.

Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år.

Abonnement kr 100 årligt.

Goodwill abonnement kr 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Her i december måned har de fleste af os travlt med alle de arrangementer vi skal til og alle de gaver der skal købes ind. Arbejdet, skolen, familien og vennerne kræver stadig meget energi og tid, så for mange ender det der egentlig skulle være en sød og hyggelig ventetid op til jul som en noget hektisk affære.

I dette nummer af Fønix stiller vi derfor skarpt på mennesker som meldt sig helt ud af juleræset og valgt en anden, mere stille og gudsnær livsform, nemlig søstrene af Skt. Josefs Karmel i Hillerød.

Vi undersøger også julens kristne budskab, hvad det egentlig vil sige, at Gud blev menneske og tog vores synder på sig, og hvorfor netop dette mysterium er helt specielt for vores katolske tro.

Jeg håber, du vil nyde at dykke ned i alle bladets sider, og på redaktionens vegne ønskes du en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår!

-Julie Riis

UDGIVER: Danmarks Unge Katolikker, Sankt Kjelds Gade 3, 2100 København Ø - e-mail: duk@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 - Fax: 39 20 90 79 - Giro: 9 08 32 94 ISSN 0906-107x DUKS HOVEDBESTYRELSE: David Sørensen Mary Jeyaratnam Rasmus Arbirk Larsen Philip Oliver Løvland Christopher Nybro Bonde Khao Manh Dinh Marie Therese Johansen (suppleant) Vincent Huynh (suppleant)

Redaktionen

2

Julie Benedicte Riis (Redaktør)

Clara Riis Ottosen-Støtt (Layout)

Sasha Gabrielle de Oliveira

Mary Jeyaratnam (HB-rep)

Casper Lindgren Andersen

Viet Pham

BREVKASSEN

Vi har modtaget dette billede af et par superflotte DUK-Halloweengræskar som Johanna Tranborg Le Fevre og Louise Bartosiewicz Roger har været kreative og lavet. Mange tak skal I have!

Husk at du er meget velkommen til at sende os kreative indslag, spørgsmål eller tanker på foenix@duk.dk.

3

Om nonner og nisser

På besøg hos Sankt Josefs Karmel i Hillerød Af: Julie Riis

Julenisser og kræmmerhuse, TV-julekalendere, julefrokoster helt ind i februar, søde sager og masser af mad og gaver. Det er faste bestanddele af den danske jul vi allesammen kender på godt og ondt. Og nårh ja... et smut i kirke juleaften bliver der måske også plads til.

Julen i et afsondret, katolsk kloster står umiddelbart i grel kontrast til alle de danske traditioner og festligheder, men er det hele nu også så 'kedeligt og fromt' som man skulle tro?

Ved ankomsten til klosteret træder jeg ind i forhallen og dernæst ind i kirken, hvor alle søstrene sidder bag et trægitter bagerst i rummet og beder rosenkransen sammen. Med ét forsvinder al støj udefra og jeg hører kun søstrenes fælles messen og mærker den atmosfære af ro og stilhed der breder sig.

Da bønnen stopper går jeg hen til gitteret og mødes af en smilende søster Susanne som beder mig gå ind i samtalerummet i den tilstødende bygning. Jeg hilser på hende igen derinde, hvor der er stillet cola og frugt frem på et lille bord, hvor jeg kan sidde og

4

tale med hende. Også igennem et gitter naturligvis, men det forhindrer mig ikke i tydeligt at se og høre hende. Gitteret forekommer mere som en symbolsk markering af, at her slutter min virkelighed og på den anden side starter det indre liv på klosteret. Vi sætter os til rette og jeg begynder at spørge ind til, hvordan søstrene fejrer advent og jul. Jeg indleder med det spørgsmål jeg selv, og sikkert mange andre gerne vil have svar på, fordi det ligger os så nært.

Får i slet ingen gaver juleaften og hvad laver I ellers?

Jo, altså vi giver gaver til vores venner og familie, men ikke til hinanden, svarer søster Susanne med et smil på læben. Juleaften fejrer vi med juleringning med klokkerne allerede kl. 04.00, og derefter er der tidebøn kl. 11.00. I løbet af dagen gennemgår vi de relevante episoder fra Biblen, spiser en let aftensmad og går tidligt i seng. Kl. 23.45 står vi så op igen, for der er der midnatsmesse med deltagelse af præster og andre folk udefra, som kommer for at fejre julen sammen med os. Efter messen er der varm kakao og gaver og vi søstre sidder og snakker

sammen efter vi har trukket os tilbage fra kirken. Det er rigtig hyggeligt! Jeg synes, at forskellen på hverdag og fest skal kunne mærkes. Så god mad og hyggeligt samvær er slet ikke af vejen, når lejligheden byder det.

Har i et juletræ og pynter I overhovedet op til jul?

Vi pynter ikke op fra den 1. december som mange danskere gør, men den 23. december sætter vi en julekrybbe op med det lille Jesusbarn i og resten af den hellige familie.

I kirken er der altid et fint pyntet juletræ, men vi danser ikke rundt om det juleaften.

Man skal huske på, at vi søstre kommer fra mange forskellige lande, og lige nu er der kun én dansk søster, hvilket giver et godt billede af kirkens situation her i landet. På grund af vores forskellige kulturelle og nationale baggrunde bliver vi altid indbyrdes enige om de forskellige måder at gøre tingene på. Sådan er det derfor også med julens traditioner og sange.

I adventstiden er der mange mennesker som forærer klosteret pynt og blomster,

fordi de tror vi ikke har råd til det selv. Men den virkelige årsag til at der ikke er nogen blomster i fasten, er at vi skal fokusere på bod og faste i den tid der leder op til julen.

Det er der vist ikke så mange "almindelige" katolikker der gør, så hvorfor faster I til advent, i stedet for at gå til en masse julefrokoster?

Vi faster, fordi der skal være en mærkbar, ydre forskel på de ting vi gør i adventstiden.

Vi praktiserer ikke en streng faste, og det handler ikke kun om mængden af mad vi spiser. Man kan faste på mange måder, for eksempel kan man faste på sin egen vilje, sit humør eller væremåde over for andre mennesker. Kun hvis man vil gøre noget specielt eller har et personligt ønske om hvordan man vil faste, skal man have priorindens tilladelse til det, men det sker sjældent.

Priorinden har en moderlig rolle for os søstre. Hun skal ikke være hverken vagthund eller åndelig vejleder, men hun har en mere praktisk funktion og skal sørge for os allesammen. En gang hver måned

5

afholder hun individuelle samtaler med søstrene for at høre hvordan det går. Et godt billede på hendes rolle, er at hun skal repræsentere Kristus for os i hverdagens klosterliv som den gode hyrde der våger over sin flok.

Hvad betyder adventstiden for jer, og laver i noget særligt på den tid af året?

Spørger man mange danskere er juleaften højdepunktet på en travl og ofte hektisk december måned. Sådan ser vi ikke på det, da julen varer frem til Jesu dåb søndagen efter Herrens Åbenbarelse i starten af januar.

Advent er for os en ventetid og en længslens tid, hvor man personligt forbereder sig på Jesu genkomst og husker på hans fødsel. For os karmeliter

6

betyder Jesu menneskelighed særlig meget, og vi fejrer derfor det lille Jesusbarn i forbindelse med julen. Vores stifter Theresa af Avila gik meget op i dette aspekt af troen; Gud kom til vores verden som et lille skrøbeligt menneskebarn for at leve sammen med os på jorden.

Dette er et uudtømmeligt og forunderligt mysterium som er helt specielt for vores kristne tro. Derfor fokuserer vi intenst på Biblens tekster, og på at forstå de ting Jesus vil sige os mennesker. Her er stilheden og fordybelsen utrolig vigtig.

Men kommer du aldrig til at savne din barndomsjul eller at fejre jul sammen med familien?

Den første jul i klostret var selvfølgelig svær, men man lærer hurtigt at sætte pris på

livet her. Der er dog ingen tvivl om, at det er en nødvendig forudsætning for ens velbefindende, at man føler sig kaldet til klosterlivet som jeg selv gjorde. Det er et stort skridt at tage, og en meget anderledes livsform som bestemt ikke er for alle. Samtidig skal man dog også huske på, at Gud aldrig kalder os mennesker til noget, der er umuligt for os, eller til noget vi bliver ulykkelige over.

Det er ikke meningen med at udleve sit kald, at man skal føle sig straffet - tværtimod.

Nogen ville sige, at det er et egoistisk valg at leve som I gør, fordi I ikke deltager aktivt i samfundet - hvad mener du om det?

Man skal huske på, at denne livsform ikke er en fiks idé jeg selv har fået, men et kald fra

Søster Susanne er født i Sydamerika af ungarske forældre. Hun blev som 23-årig optaget i et kloster i Sverige og rejste til Danmark i 1999.

Hvis du vil vide mere om hende, så besøg hjemmesiden www.kald.dk, hvor hun i en video fortæller hele historien om sit liv og sit kald.

Her kan du også finde andre personlige beretninger og oplysninger om det at føle et kald fra Gud.

Gud som der er en helt særlig plan med. Som ordenssøster har man et ansvar over for sin opgave og for at blive klogere på den hele livet igennem bønnen. Bønnen er som et åndeligt kraftcenter, men den giver selvfølgelig kun mening hvis man tror på bønners kraft og mener, at der er en Gud som elsker mennesket og som fortjener tilbedelse og kærlighed.

Så for at svare på dit spørgsmål vil jeg sige, at hvis vores tavshed her i klosteret ikke kan tale, så siger vores ord heller ingenting. Mange mennesker nyder desuden stilheden i vores kirke og nyder at komme der, fordi det er en slags frirum for dem.

Har I tv og radio, eller kan man

sige, at I lever i en form for tidslomme?

Vi ser ikke julekalender i tv eller hører radio til daglig, men vi holder os opdateret på hvad der foregår i den store verden gennem kirkelige aviser og lidt nyheder, og vi beder for dem der har brug for det. Faktisk er det rigtig rart, for uden tv og radio er der ikke så meget støj og mange indtryk hele tiden, og man kan nemmere koncentrere sig om at komme tættere på Gud og give plads til ham i sit sind og hjerte. Vi er dog ikke stille hele tiden, som man måske kunne tro. To timer om dagen har vi rekreation, hvor vi gerne må tale med hinanden og hygge os sammen.

Vi lever fuldt ud i nutiden, måske endda mere end mange moderne mennesker giver sig

selv lov til, fordi deres dage ofte flyder ud i hinanden med mange gøremål og forpligtelser. Vores liv i klostret peger mod det evige, himmelske liv med Gud og det er et vidnesbyrd herom, men det er lige netop i nuet og i øjeblikket at evigheden og tiden bliver ét, og kun dér kan man møde Gud. Ikke i går eller i morgen.

7

Jesus vs.

I kampen mellem det gode og det onde, vil der altid være superskurke og superhelte, i denne udgave af Fønix, tørner de to største superhelte fra Kirken og tegneserieverden sammen, og der er ingen tvivl om at dette bliver århundredes brag.

Biografi Med en komfortabel, lang morgenkåbe holdt sammen af et bælte og sandaler, er det ikke noget at råbe hurra for, men i det mindste løber han ikke rundt i underbukser.

(1 point)

Med sit lange garn og fuldskæg tager Jesus Kristus uden tvivl Hipsterrunden.

(1 point)

Med den faldne engel, Satan, som sin ærkefjende, kan man umuligt finde værre.

(1 point)

Fødsel: år 7-12 før vor tid / 1938 Alter ego:Jesus Kristus / Clark Kent Mandskab : De 12 disciple /Justice League

Første Runde - Tøjstil

Anden Runde - Hipster

Tredje Runde - Superskurk

Kappe, spandex og underbukser, gør ikke så meget for at redde Supermands tøjstil. Han burde måske finde sig en ny stylist.

(0 point)

Clark Kents korte sideskilning og det nybarberede ansigt gør Supermand til mere af en pretty baby boy end en Hipster.

(0 point) Lex Luthor er et supergeni, med mørke tendenser, men han er ikke fra helvede.

(0 point)

Katolske vittigheder – indsendt af Philip Oliver Løvland Grant Taget fra "569 Katolske Anekdoter". Den kan købes på www.katolskforlag.dk Det var julemorgen. Sognepræsten kom ind i kirken. Til sin forfærdelse opdagede han, at Jesus-figuren fra julekrybben var blevet fjernet. Han satte sig ned i en bænk i sideskibet for at gennemtænke, hvad han skulle gøre. Pludselig blev døren åbnet, og en dreng på omkring 8 år kom kørende ind i kirken med en splinterny og flot malet trillebør. Han drønede gennem kirken og standsede ved julekrybben. Her fremdrog han Jesus-figuren fra trillebøren, lagde den forsigtigt på plads i julekrybben, idet han sagde: ”Sådan! Lovede jeg dig ikke, at du skulle få den første tur i min nye trillebør, hvis du hørte mine bønner om at få den?”

Den meget gamle præst var en from mand, men efterhånden også en smule glemsom. Derfor kunne han godt gå i stå under messen, indtil nogen hjalp ham på gled igen. Det skete en gang da man var nået til trosbekendelsen. Ministranten nærmede sig forsigtigt og hviskede ”Jeg tror på én Gud…”.

Den gamle præst kiggede op, smilede lykkeligt og sagde: ”Det gør jeg også!”

8

En englænder, som senere blev præst, var kort efter sin konversion til Den katolske Kirke på besøg på et irsk præsteseminarium. Her nød han den berømte irske gæstfrihed og whiskyen flød, som var

Superman

Af: Viet Pham

Fjerde Runde - Superkræfter Jesus havde et arsenal af superkræfter: han kunne genoplive de døde, manipulere med elementerne, duplikere atomer og helbrede syge.

Alt dette gør ham til den ultimative superhelt. Men smid lige udødelighed ned i godteposen og man har Guds søn.

(1 point)

Jesus gav sit liv for at redde menneskeheden, en større heltegerning findes ikke.

(1 point)

Superstyrke, hurtighed, lasersyn, frysende ånde, super hørelse og infrarødt syn er blot få af de superkræfter Clark Kent leger med, men når man kæmper mod en modstander der er udødelig, har man ikke en chance.

(0 point)

Femte Runde Heltegerninger

Clark har reddet Metropolis gang på gang, men heller ikke i denne runde er han nogen værdig modstander.

(0 point)

AFGØRELSEN:

5 point

Med 5 point mod Supermands 0 point, gennemfører Jesus endnu engang en knockout, og er dermed uden tvivl den største superhelt, der nogensinde har betrådt denne jord.

0 point

det vand. Efter det første glas ville man fylde hans glas igen, og hans protester nyttede ikke noget.

Hans glas blev fyldt igen og igen … Til sidst udbrød han: ”Mine herrer, jeg kan ikke drikke mere. De må huske, at jeg bare er en konvertit” En velhavende, gammel mand lå på sit dødsleje og havde besøg af præsten. Manden siger (lidt bekymret): ”Tror De, at jeg kommer i Himlen, hvis jeg giver 100.000 kr. til Kirken?” Præsten svarede: ”Det kan jeg ikke garantere, men jeg synes helt bestemt, at det er et forsøg værd.”

Hvorfor blev Jesus ikke født i Jylland? De kunne ikke finde 3 vise mænd.

Den fromme katolik gik regelmæssigt i Kirke – hver eneste juleaften.

9

…og Han blev menneske Julen nærmer sig. Udenfor er de grønne og røde farver kommet til, mens vores præster går i adventslilla farve. Det er i denne tid, at vi forbereder os på Kristi komme. Vi gør det på to måder. For det første forbereder vi os i ånden på at fejre Kristi komme for 2000 år siden. For det andet forbereder vi os på den tid, hvor han skal komme igen for at dømme de levende og de døde.

Kristus er Herre, Kristus er Gud, lærer Kirken os. Hvad betyder det for os, som er født og lever så mange år efter hans fødsel?

K

ristendommens centrale mysterium er inkarnationen; Gud blev menneske.

Det virker ikke så chokerende for os, der har hørt frasen blive gentaget gang på gang, men hvis vi tager et skridt tilbage, så overvej det. Gud er det, som ingen kan tænke noget højere end. Han er ikke blot det største væsen i universet.

Vi kan se i Jødedommen og Islam, at erkendelsen af dette er til stede. For dem er Gud så stor og hellig, at det er direkte blasfemi at sidestille nogen eller noget med Gud. I Islam er det endda den største synd. Vi som kristne er også enige i, at vi ikke må sidestille noget eller nogen med Gud... udover Gud selv.

D 10

et er her, at vores tro skiller sig ud fra alt andet. Når vi læser om Jesu liv, slår det os, at modsat Muhammed og Gautama Buddha, så er vores trosfundament ikke Jesu lære, men hans identitet. Kristus spørger ”Hvem siger folket jeg er?” og ”Hvem siger I jeg er?”.

Han slår os ud til sidst med svaret ”Jeg er den, som er”.

Jøderne forstod det. Disse var de ord, som Jahve havde udtalt til Moses, da han havde spurgt hvem Jahve var. Jesus

siger, at han er Gud.

Fordi dette mysterium er så vigtigt, er det også et stort mål for angreb og kritik for troens modstandere. Igennem det første årtusinde, var det ikke Jesu etik eller messens liturgi, der var debatemnet.

Næsten samtlige konciler blev holdt, fordi en prominent kristen fremsatte teorier om Jesu identitet, som stod i modsætning til sandheden.

D

et stoppede ikke der.

I vores tid fortsætter det. Jesus er hvem som helst, bare helst ikke Gud. Da VinciMysteriet blev en bestseller.

Senest dukkede der et dokument op fra omkring 200-tallet, som fortæller om ”Kristi ægteskab”. De selvsamme kritikere, som har kritiseret Kirkens accept af evangeli-

Af: Casper Lindgreen Andersen

erne på grund af deres ”sene” tilkomst, sidder nu og anerkender et dokument, der blev skrevet mere end 200 år efter Kristi fødsel, fordi det i det mindste benægter Jesus, som Kirken kender ham.

For os Jesu disciple betyder inkarnationen en væsentlig forskel i vores mission. Hvor man i andre religioner ønsker at forkynde en lære eller en lov, så er den kristnes mission at forkynde en person. Ordet

er blevet kød og er en person, ikke blot en lovtekst.

E

n væsentlig del af det inkarnerede Ords liv finder vi i Jesu lidelse. Lidelse er en universel del af menneskehedens tilstand. Ingen er kommet igennem livet uden lidelse, og Jesus, som er helt menneske og helt Gud, tager også del i den. Som det perfekte menneske var Jesus også i stand til at lide mere end os. I svækket tilstand (arvesynden) vil vores krop slå fra ved for store fysiske smerter, men Jesus kunne bære hele

skåner os ikke for lidelsen, men han skåner heller ikke sig selv for den.

F

or det andet, giver det os en målestok. I oplevelsen af små irriterende ting, som når nogen gør noget dumt i trafikken eller når nogen har en irriterende vane, kan vi falde tilbage på Jesus. Intet vi går igennem vil kunne nærme sig den nær uendelige lidelse han oplevede på Golgata.

Også når vi lider under de for os tilsyneladende uoverkommelige ting i livet, så ved vi, at Jesus led og døde, men han besejrede døden og genopstod.

K

rigen er vundet med inkarnationen og opstandelsen. Vores opgave er derfor blot at afslutte den og tage de kampe, der er tilbage.

verdens synder og bevare bevidstheden.

F

or os betyder dette to ting.

For det første, at vi ikke er alene i lidelsen. Hvor var Gud, da det gjorde ondt? Han var lige ved siden af. Hvor er Gud, når mennesker lider og dør på stribe i Syrien? Han er blandt ruinerne og de sårede. Gud

11

KLU - Katolsk LederUddannelse!

Af: Sasha Gabrielle Oliveira

KLU er en uddannelse for nye ledere i DUK, og for ledere med lidt erfaring som efterlyser flere redskaber til deres arbejde. Det kan f.eks. være redskaber som pædagogik og aktivitetsplanlægning. KLU er delt op i forskellige niveauer efter deltagernes erfaring. Niveau 1 er for deltagere der er på KLU for første eller anden gang. Niveau 2 er for dem der er med for tredje eller fjerde gang. Det tager fire år at blive færdiguddannet leder gennem KLU, og i år havde DUK for første gang en færdiguddannet flok! Jeg tog en snak med et par af deltagerne på dette års KLU på Øm i efterårsferien for at høre, hvorfor de havde meldt sig til uddannelsen. være leder?

-Ja, fordi vi kommer igennem en masse oplæg, der dækker mange områder. Oplæggene er interessante og lærerige, og giver mig mod på at prøve tingene af i praksis.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Jeg vil gerne sprede det glade budskab ved at give de katolske børn i Danmark lysten til at vide mere om deres tro og følelsen af at det er fedt at være katolik!

Niveau 1: Louise Roger, 19 år, Skt. Pauls Kirke i Høje Taastrup, 2. gang på KLU 1. Hvorfor har du valgt at deltage på KLU? -Fordi det er skridtet videre, når jeg har været så mange gange på sommerlejr. Det er en mulighed for at komme på Øm i fremtiden og være leder for en masse børn, og give det fællesskab videre som jeg selv har fået alle de år jeg har været på lejr.

2. Føler du at KLU giver dig mere inspiration og mod på at

12

Michael Rangel, 18 år, Sct. Mariæ Kirke i Aalborg, 1. gang på KLU

1. Hvorfor har du valgt at deltage på KLU? -Fordi jeg selv har været på sommerlejr mange gange og fået gode venner og fede oplevelser. Det vil jeg gerne give videre til andre børn og unge.

på et katolsk arrangement, end så meget andet, hvor børn og unge er samlet.

2. Føler du at KLU giver dig mere inspiration og mod på at være leder?

-Ja helt sikkert! Vi lærer en masse ved af oplæggene og øvelserne. Det er også lidt hårdt, fordi det er lidt ligesom at være i skole i ferien, men jeg ved helt sikkert mere end jeg gjorde da jeg kom.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Det er anderledes end at være leder på andre typer arrangementer, blandt andet fordi man skal forkynde Guds ord. Jeg ved ikke om det nødvendigvis betyder mere end at være leder til andre ting, altså ikke fordi jeg ikke nyder at være katolsk leder.

Esau Kallan, 16 år, Skt. Therese Kirke i Gentofte, 2. gang på KLU 1. Hvorfor har du valgt at deltage på KLU? -Fordi det altid har været en drøm for mig, og fordi jeg blev opfordret til det af min gode ven Christian Elveberg som selv er leder i DUK. 2. Føler du at KLU giver dig mere inspiration og mod på at være leder?

-Altså første gang jeg var her, synes jeg ikke det gav så meget, men nu når det er min anden gang lærer jeg meget mere. Jeg tror det var fordi jeg var ny dengang, og nu er jeg virkelig begyndt at lytte til hvad de gamle kloge siger.

Daniel Rangel, 18 år, Sct. Mariæ Kirke i Aalborg, 1. gang på KLU 1. Hvorfor har du valgt at deltage på KLU? -Fordi jeg fra jeg var meget lille og indtil nu har fået SÅ meget ud af at være på sommerlejre på Øm. Jeg synes selv jeg er forpligtet til at give nogle af de samme oplevelser videre til andre børn, så de kan have det lige så sjovt som jeg har haft det.

2. Føler du at KLU giver dig mere inspiration og mod på at være leder?

-Ja, helt bestemt! Til foredragene får vi ny viden og inspiration, og vi får også afprøvet vores lederegenskaber i praksis. Man får mange ting at vide, som man ikke vidste, men som er helt essentielle for at være en god leder.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Det gør det lidt mere specielt end at være leder andre steder. Fællesskabet er knyttet sammen om noget dybere når det er i en katolsk sammenhæng.

Det giver derfor mere mening for mig at være leder

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Det betyder en del, da jeg jo altid har drømt om at være det. Nu er jeg stolt over det, så jeg skjuler det ikke for nogen.

Niveau 2: Amanda Toft Christensen, 18 år, Skt. Mariæ Kirke på Frederiksberg, afsluttede KLU i år 1. Hvad har været din motivation for at komme på KLU

13

flere gange?

-Det har mest været for at afslutte kurset at jeg er kommet flere gange. Samtidigt har jeg hele tiden lært noget nyt, så efter anden gang vidste jeg at jeg ville tage de sidste par gange for at blive rigtig god.

2. Hvordan bruger du det du har lært på KLU i praksis?

-Noget af det har jeg brugt når jeg har været leder på forskellige lejre, fx de pædagogiske redskaber vi har fået. Derimod har jeg ikke haft chance for at bruge sådan noget som administration og økonomi endnu.

til side. Jeg har fået en masse redskaber, som jeg har brugt på de lejre jeg har været med på, og som jeg forhåbentligt også kommer til at bruge fremover.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Som udgangspunkt, at give den katolske tro videre og give børn følelsen af at være en del af et større fællesskab.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

Det betyder rigtig meget, da jeg gerne vil give børn en god oplevelse med deres tro og vise dem, at det både kan være sjovt og lærerigt at være katolik!

Natascha Azucena Hintz, 19 år, Skt. Pauls Kirke i Høje Taastrup, 3. gang på KLU 1. Hvad har været din motivation for at komme på KLU flere gange?

-At jeg rigtig gerne vil være leder, og nok også de mennesker jeg er taget på KLU med, de har også betydet meget.

Mary-Jo Thomsen, 19 år, Sankt Clemens Kirke i Grenaa, afsluttede KLU i år 1. Hvad har været din motivation for at komme på KLU flere gange?

-Stemningen, og at jeg gerne ville afslutte det jeg begyndte. Og så selvfølgelig for at få nogle redskaber jeg kan bruge senere hen.

2. Hvordan bruger du det du har lært på KLU i praksis?

-Til at owne min lærer i mine religionstimer! Ej, spøg

14 14

2. Hvordan bruger du det du har lært på KLU i praksis?

-Jeg bruger det meget i mit eget sogn. Jeg sidder i bestyrelsen i vores lokalforening, og det har hjulpet mig meget til at komme i gang med at lave aktiviteter der.

3. Hvad betyder det for dig at være katolsk leder?

-Jeg føler at det måske giver et lidt større fælleskab, at man har troen til fælles; at jeg ikke bare er en eller anden voksen på en tilfældig lejr.

Fornuft og religion Af: Casper Lindgren Andersen Jeg er 20 år og er ved at tage studentereksamen.

Det er mit sidste år på studenterkurset på Frederiksberg. Mange ting har jeg oplevet i mit relativt korte liv, og det dejlige ved studenterkurset er, at dine klassekammerater også for det meste er folk med noget livserfaring.

Dog må jeg stille mig noget overrasket over den undervisningsverden jeg er vendt tilbage til efter en del år på arbejdsmarkedet. I dansk (og sikkert også mange andre landes) undervisning er der tilsyneladende et dogme.

Dogmet om, at tro og fornuft er to uforenelige størrelser.

Denne røde tråd er fundet igennem mange af fagene. I historie bliver man undervist i, at middelalderen var blottet for fornuft og troen (og dermed Kirken) var dominerende. Fornuften vender så mirakuløst tilbage i den selverklærede Oplysningstid, hvor troen bliver sendt bort igen og frihed og videnskab vinder. Jeg kan endda citere min historiebog for, at ”mennesket var ubetydeligt” ifl. middelalderens verdensanskuelse. Kender de, der skriver dette overhovedet til læren om, at mennesket er skabt i Guds billede?

I den videnskabshistoriske del af fysikken får man en udlægning af Galileo-sagen, der koges ned til: Galileo den gode og retskafne videnskabsmand mod den irrationelle og formørkede katolske kirke. Galileo fik helt klart en forfejlet behandling af Kirken, men den er langt mere kompliceret end en 'det gode mod det onde-fortælling'.

Det er hvad den senmoderne lærebog fortæller om tro og fornuft. Hvad siger Kirken egentlig?

Hvad siger du?

15 15

Af: Louis Bülow

En katolik i Godhedens tjeneste: Schindler og lille Leyson Da den tyske levemand – og katolik - Oskar Schindler for 40 år siden besøgte USA og steg ud af ruteflyet i Los Angeles i 1972, udspillede der sig næsten tumultagtige glædesscener i lufthavnen.

En større gruppe jøder, som han havde reddet fra udryddelse i Hitlers dødslejre under nazisternes folkemord 30 år tidligere, stimlede sammen for at give ham en begejstret modtagelse.

I

sær èn af jøderne var spændt på, om Schindler kunne genkende ham efter alle disse år. Dengang havde han været den absolut yngste på Schindlers liste, en lille spinkel knægt, og nu her næsten 30 år senere var han en ikke helt ung gymnasielærer på 43, gift med Elisabeth med to børn, Stacy og Daniel Tsalig. Men da Oskar Schindler fik øje på ham blandt de mange fremmødte, tøvede han ikke men udbrød med et stort smil: ”Jeg ved godt, hvem du er – du er lille Leyson.”

T

o år senere døde Oskar Schindler i Hildesheim i Tyskland den 9. oktober 1974 i en alder af 66 år. I overensstemmelse med sit ønske blev hans jordiske rester ført fra Tyskland til Israel, hvor hans kiste blev båret igennem Jerusalems gader. Han blev begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af grædende Schindler-jøder. Mine børn, som han altid kærligt sagde.

En tysker iblandt israelere. En katolik iblandt jøder.

A

llerede tidligt under den anden verdenskrig havde Oskar Schindler etableret en emaljevare-

16

fabrik, Deutsche Emailwaren Fabrik, i den polske by Krakow nær KZ Plaszow og den jødiske ghetto, hvor han fortrinsvis beskæftigede jødiske arbejdere – og samtidigt et fristed, hvor han med livet som indsats satte alt på spil for at redde jøderne frelst gennem Holocaust.

L

eon Leysons far Moshe og broderen David var ansat hos Schindler, og da Leon var 13 år gammel, gik Schindler med til at tage ham ind på fabrikken.

Drengen var den yngste af de 1200 arbejdere og så lille af statur, at han måtte stå på en trækasse for bare at nå drejebænken og maskinens håndtag. Men Schindler tog sig godt af sin unge arbejder – lille Leyson, som han altid kaldte ham - og kom næsten dagligt forbi i fabrikshallen for venligt at spørge til, hvordan det gik. Når Schindler bemærkede, at Leon var ved at køre træt i et bestemt stykke arbejde, gav han ham fri og fandt på mere spændende opgaver til ham. Ofte endte det hele med, at drengen fik tildelt dobbelt madration og ekstra brød, som han kunne tage med hjem til familien – næsten uvirkeligt i tider med sult og hunger som en del af hverdagen. Da han senere

fik problemer med synet på grund af natarbejdet, greb Schindler ind med det samme og fik ham forflyttet.

L

eon Leysons 16-årige storebror, Tsalig, blev taget af nazisterne under en razzia i ghettoen og slæbt til jernbanestationen med sin jødiske kæreste for at blive deporteret til dødslejren KZ Belzec.

Oskar Schindler ilede straks til stationen og forsøgte desperat at redde den unge mand. Han tog alle sine overtalelsesevner i brug, og det lykkedes ham at bestikke en SS-officer til at slippe Tsalig fri. Men i sidste øjeblik besluttede han at blive i togvognen hos sin kæreste – og begge blev myrdet straks efter ankomsten til KZ Belzec.

A

llerede i 1941 var Leons ældste bror, den 19-årige Hershel, flygtet fra Krakow for at opsøge sine bedsteforældre i Narewka 190 km nordøst for Warszawa. Men inden længe slog nazisterne til også her, og alle byens jøder, deriblandt Hershel, blev myrdet under en blodig masakre. Senere i oktober 1944 blev Leon Leysons mor Channah og søsteren Pesza reddet fra Auschwitz’ gaskamre i allersidste

øjeblik af Oskar Schindler. I forbindelse med lukningen af KZ Plaszow beordrede SS næsten 300 Schindler-kvinder deporteret til et ukendt bestemmelsessted.

Transporten i de overfyldte kreaturvogne var et næsten endeløst mareridt, og da dørene endeligt blev åbnet, blandede den hæslige stank af overfyldte spande med urin og afføring sig med en sødlig, kvalmende lugt fra ligbål. Krematorieskorstene, pigtrådshegn, vagttårne, barakker. Store projektører oplyste rampeområdet, schæferhunde gøede som rasende og bevæbnede SS-mænd kommanderede ”Raus! Raus! Schnell!”

Schindler-kvinderne var ankommet til dødslejren AuschwitzBirkenau, og med god grund frygtede de at blive sendt direkte til gaskammeret. En af de overlevende, Anna Duklauer Perl, fortalte senere: ”Jeg vidste, at noget var gået forfærdeligt galt … de klippede håret helt kort og sendte os til baderummet. Vort eneste håb var, at Schindler ville finde os.”

O

skar Schindler handlede lynhurtigt og skyede intet middel for at få de 300 Schindlerkvinder sat fri. Efter 3 ugers kamp lykkedes det til slut at få overtalt kommandanten i Auschwitz, Rudolf Høss, og for første og eneste gang i Auschwitz’ historie kunne en gruppe jøder forlade dødslejren i live.

Da de udmarvede kvinder og børn, blandt dem Channah og Pesza Leyson, vendte tilbage efter 3 ugers mareridt, blev de modtaget af Oskar Schindler i fabrikkens portåbning. Med sin hæse stemme – omgivet af skulende SS vagter – gav han dem et løfte, som ingen af dem nogensinde skulle glemme: ”Nu er I endeligt hos mig, I er i sikkerhed. I skal ikke være bange mere …”

Oscar Schindler

K

LI

O AT

K

S

tella Müller-Madej fortæller i sine erindringer: Med et barns øjne – En pige fra Schindlers Liste: ”Schindler, der gik ned langs rækken, fæstnede sit blik på mor. Denne kæmpemæssige mand havde et besynderligt udtryk i ansigtet, et udtryk af forfærdelse, barmhjertighed, godhed … Jeg tror, at selv de frommeste jøder nu, i stedet for at bede til Gud, beder til Schindler.” En anden af de overlevende kvinder, Mila Pfefferberg, fortalte mange år senere, at dette var et øjeblik med den dybeste og mest grundlæggende taknemlighed: ”Han var vores far, han var vores mor, han var det eneste, vi troede på. Han svigtede os aldrig.”

Da nazisterne blev slået tilbage på Østfronten, blev KZ Plaszow og nærliggende fabrikker beordret lukket, og Schindler nærede ingen illusioner om, hvad dèt ville indebære: 25.000 mænd, kvinder

og børn i Plaszow ville ubønhørligt blive sendt til udryddelse i dødslejren Auschwitz, kun 60 km fra Plaszow.

S

chindler bearbejdede utrætteligt sine forbindelser indenfor militæret og SS og tog til slut til Berlin med en liste over sine 1200 jødiske arbejdere. Som noget helt uhørt fik han tilladelse til at flytte såvel fabrik som arbejdere til Brinnlitz i det besatte Tjekkoslovakiet, og hans jøder undgik hermed at dele skæbne med de øvrige mange tusinde jøder i Plaszow. Men ved en skæbnesvanger fejl var Leon Leyson og hans far og bror ikke kommet med på Schindlers liste, og de blev derfor stillet op i rækker og geled med andre jøder for at blive deporteret til Auschwitz. Leyson har mange år senere fortalt, at han pludseligt så et glimt af Oskar Schindler og derfor masede frem

17

Leon Leyson

i rækkerne for at fange hans opmærksomhed. En SS-officer slog ham hårdt med geværkolben, men Schindler hørte støjen og fik øje på Leyson: ”Jeg råbte til ham: Vi er ikke på listen, min far, min bror og mig ... Schindler gav straks ordre til, at vi blev ført på listen.”

Med stort besvær fik Schindler trukket Leon, Moshe og David væk fra rækkerne af dødsdømte, og straks derefter gik han i gang med at lede efter moderen og søsteren for at sikre sig, at de var i gruppen af Schindler-jøder.

I maj 1945 var det hele så forbi.

Millioner af jøder var blevet myrdet i nazisternes dødslejre som Treblinka, Sobibor og Auschwitz, men Schindlers 1200 jøder havde overlevet Holocaust. Blandt dem var Leyson-familien: Leon Leyson, hans søster Pesza, hans bror David og forældrene Moshe og Channah. De næste 3 år tilbragte familien sammen i tyske flygtningelejre, hvorefter Leon Leyson og hans forældre rejste til et nyt liv i USA. Hans søskende – David

18

og Pesza – emigrerede til den nye stat Israel.

L

eon Leyson er i dag 83 år gammel, bosat i Fullerton i Californien, hvor han igennem 39 år underviste som gymnasielærer på Huntington Park High School.

Selv om han for længst er pensioneret, har han i mange år været en af Californiens mest efterspurgte foredragsholdere, der flittigt er taget land og rige rundt for at fortælle om sine oplevelser under Holocaust.

L

eyson har været med til at hente Oskar Schindler frem fra historiens tusmørke som frelseren af 1200 jøder i en tid, hvor millioner blev udryddet som ofre for det nazistiske inferno af mord og hensynsløs barbari uden sidestykke i verdenshistorien.

Midt i dette ragnarok, hvor næsten al idealisme gik i forrådnelse, havde Leyson sin velgører Oskar Schindler at holde sig til: medlem af nazipartiet, en alko-

holiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe – og samtidigt én af de største, om ikke den største, humane skikkelse i Holocausts historie.

L

evemanden Oskar Schindler passer ikke ind i billedet af Godhedens koryfæer som Gandhi med sit lasede lændeklæde eller Moder Teresa i sin ydmyge nonnedragt. For Godhed drikker ikke, holder ikke elskerinder på stribe, bærer ikke prangende naziemblem.

Men som en barmhjertig samaritan gav Schindler Leyson-familien og de øvrige Schindler-jøder en ny chance, et nyt liv. I dag er der næsten 10.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA, Europa og mange i Israel. Før anden verdenskrig udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning – i dag skønnes der at være færre end femten tusinde tilbage.

Få magt over medierne!

Kære unge Katolikker Hvor mange af jer interesserer jer for, hvad der kommer i tv og i radioen?

Det gør vi i Katolsk Medie Forum, som har eksisteret siden 1931, det vil sige i over 80 år. Jeres forældre og bedsteforældre har kæmpet for retten til at blande sig i diskussionen om udsendelsernes sprog, etikken i programmerne og de kristne værdiers plads på sendefladen. Denne opgave har aldrig været let, og er heller ikke blevet det med årene. Ikke desto mindre, mener vi at den er vigtig.

Katolsk Medie Forum har repræsentanter i 6 ud af 11 DR P4-stationer i landet i et såkaldt dialogforum. Det er: København, Næstved, Aarhus, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.

Vi har også fire repræsentanter hos TV2 Øst og hos TV2 Lorry og vi samarbejder med SLS, Sammenslutningen af Lyttere og Seere, fra 4 forskellige medieorganisationer.

To interesserede DUK’ere, Andreas Riis og Alan Navaratnam har allerede været med os fra Katolsk Medieforum på tæt hold til møder i DR og TV2 for at få medbestemmelse på udsendelsernes indhold.

Vi har inddraget dem i vores arbejde, fordi vi synes, det er vigtigt, at alle unge katolikker får en chance for at præge, hvad der kommer i medierne. Alle i DUK er derfor meget velkomne til at være med til Katolsk Medie Forums møder.

Vi mødes regelmæssigt med DR`s generaldirektør Maria Rørbye Rønn og TV 2´s direktør, Merethe Eldrup, for at drøfte, om programmerne kan gøres bedre i forhold til det katolske indhold.

Katolsk Medie Forum eksisterer for at sikre, at alle Danmarks katolikker; børn og unge, voksne og gamle får et tv og en radio, som de kan være stolte af og som oplyser og underholder på samme tid. Den katolske Kirke ønsker, at alle katolikker interesserer sig for medierne. Det kom tydeligt frem i 2. Vatikankoncils dokument om meddelelsesmidlerne. Det kaldte man medierne dengang for 40 år siden.

Et medlemskab af Katolsk Medie Forum koster kun 70 kr. om året. I kan finde os og tilmelde jer på www.katolskmedieforum.dk Jeg håber, at I har lyst til at være med til at præge dagsordenen i medierne!

Venlig hilsen Annette Madsen, Formand for Katolsk Medie Forum

19

Mød de nye medlemmer af DUK's Hovedbestyrelse!

Af: Julie Riis

Traditionen tro var der på DUK's årsmøde den 23.25. november valg til Hovedbestyrelsen. Valget foregik helt uden drabelige kampscener og tumult og der blev klappet højlydt af de nye kandidater som fik en velsignelse med på vejen af DUK's teologiske konsulent p. Christian Noval.

Udover de nye kandidater som du kan læse om her, sidder David Sørensen, Mary Jeyaratnam og Rasmus Arbirk Larsen stadig i Hovedbestyrelsen.

De faste medlemmer for en 2-årig periode • Navn og alder? Philip Oliver Løvland Grant, 23 år (havde fødselsdag på årsmødet).

• 1. gang i Hovedbestyrelsen? Nej, jeg sad der også fra 2010-11, men jeg har ikke været formand.

• Hvorfor stillede du op? Fordi jeg har meget at bidrage med og fordi jeg gerne

• •

vil udføre et stykke arbejde som giver mening for andre end mig selv og som styrker det katolske fællesskab.

• Hvad vil du især arbejde for? For at vi får glæden og gejsten tilbage i DUK. Det har været et par hårde år med mange udfordringer, så der er brug for ny energi.

• Hvorfor skal man engagere sig i HB? Fordi det er så vigtigt at nogen tænker i de store linjer for organisationen. Hvad meningen er med det vi går og laver og hvilken retning vi skal følge fremover. Her er der brug for kloge hoveder som kan se 'skoven for bare træer'.

Hvad er dit største ønske for DUK i 2013? At vi allesammen oplever en større glæde ved det vi laver. Arbejdet i DUK skal ikke føles som en sur og kedelig pligt. Man skal virkelig brænde for det og nyde at være en del af fællesskabet.

Hvad var højdepunktet på dette årsmøde? At der var så mange unge mennesker med som deltog aktivt i diskussionerne og viste at de gerne vil være med til at udvikle DUK, selvom budgetter og regnskaber kan være tørre at gennemgå.

• Navn og alder? Khoa Dinh, 23 år.

• 1. gang i Hovedbestyrelsen? Ja, jeg har indtil nu kun siddet i Vietnamesisk Team (VT).

• Hvorfor stillede du op? Samarbejdet mellem Hovedbestyrelsen og VT har på

• 20

det sidste været rigtig godt, og jeg ser derfor et stort potentiale i at styrke samarbejdet endnu mere. DUK er jo for alle unge katolikker. Desuden vil jeg gerne dele min erfaring og viden med DUK og jeg synes at det organisatoriske arbejde er sjovt og udfordrende. Jeg har haft nogle fantastiske år i VT og den følelse vil jeg gerne give videre til den næste generation.

Hvad vil du især arbejde for? At udvikle praktiske værktøjer som kan optimere vores interne kommunikation i DUK. For eksempel et forum hvor DUK's frivillige kan udveksle ideer. Jeg vil også gerne

være med til at skabe større kontakt til og samarbejde med alle lokalforeningerne.

• Hvorfor skal man engagere sig i HB? I HB træffer man beslutninger for hele DUK. Det er et stort • •

ansvar som ikke er for alle. Man skal have lyst til at præge udviklingen i den retning man synes er den rigtige for fællesskabet. Jeg selv kan godt lide tanken om at være med bag kulissen, optimere arbejdsgangene og få fundamentet på plads for alle teams, så de kan koncetrere sig om deres opgaver.

Hvad er dit største ønske for DUK i 2013? At VT og resten af DUK får lavet flere fælles arrangementer. Af praktiske årsager har de været opdelt førhen, men jeg ser kun positive aspekter ved at vi i højere grad udveksler vores erfaringer og deler troen med hinanden.

Hvad var højdepunktet på dette årsmøde? Jeg blev positivt overrasket over de mange unge som er så engagerede og aktive i DUK. Alderen spiller ikke en rolle - det gør engagementet derimod!

• Navn og alder? Christopher Bonde, 18 år.

• 1. gang i Hovedbestyrelsen? Nej, jeg har siddet der i et år.

• Hvorfor stillede du op? Fordi jeg brænder for at udvikle organisationen i en positiv retning.

• Hvad vil du især arbejde for? For gennemførelsen af det vedtagne arbejdspro-

•

gram, især med fokus på at styrke samarbejdet mellem lokalforeningerne og DUK. • Hvorfor skal man engagere sig i HB? Det vigtigste er at man virkelig vil det.

Det er hårdt arbejde, men til gengæld er det også rigtig spændende.

• Hvad er dit største ønske for DUK i 2013? At vi kan fastholde medlemstallet og det høje aktivitetsniveau, men også at vi bliver bedre til at komme ud til lokalforeningerne. Det vil jeg arbejde for som teamkoordinator for Besøgsteamet.

Hvad var højdepunktet på dette årsmøde? At de delegerede viste et stort engagement, hvilket man kunne se på de mange ideer og henstillinger som de ønsker HB skal arbejde med næste år.

De to suppleanter for en 1-årig periode • Navn og alder? Marie Therese Johansen, 24 år.

• 1. gang i Hovedbestyrelsen? Ja, men jeg har før været formand for UPAG og

• • •

nu sidder jeg i Ledelsesteamet.

• Hvorfor stillede du op? Fordi jeg gerne vil være med til at sikre at DUK også fremover kan give børn og unge ligeså gode oplevelser som jeg selv har haft gennem årene.

• Hvad vil du især arbejde for? Jeg har ikke en bestemt kernesag, men jeg interesserer mig meget for organisatorisk arbejde og har erfaring med det fra mine studier på CBS. Så jeg føler jeg har en masse ideer at byde ind med og et stort engagement som gerne skulle komme DUK til gode.

Hvorfor skal man engagere sig i HB? Det skal man gøre hvis man har lyst og hvis man har nogle holdninger til hvordan DUK skal se ud i fremtiden.

Hvad er dit største ønske for DUK i 2013? At vi får en fed tur til Rio på WYD, jeg skal selv med som leder. Og at vi kan få endnu flere børn og unge med på vores arrangementer gennem et styrket samarbejde med lokalforeningerne.

Hvad var højdepunktet på dette årsmøde? Jeg kunne desværre ikke komme pga. en vigtig eksamen mandag, men jeg havde skrevet en motivation for min opstilling som blev læst op og et billede af mig blev vist, så folk kunne se hvem jeg var :)

21

• Navn og alder? Vincent Huynh, 21år.

• 1. gang i Hovedbestyrelsen? Nej, jeg har siddet der siden sidste år.

• Hvorfor stillede du op? Fordi jeg føler, at jeg stadig kan bidrage og jeg vil DUK det bedste.

• Hvad vil du især arbejde for? Kontakten til lokalforeningerne gennem mit

•

arbejde i Besøgsteamet og for at synliggøre DUK's nye struktur og teams.

• Hvorfor skal man engagere sig i HB? Fordi man får indflydelse på DUK's fremtid overordnet set.

• Hvad er dit største ønske for DUK i 2013? At vi bliver endnu flere medlemmer og bliver mere synlige i menighederne.

Hvad var højdepunktet på dette årsmøde? Der var meget bedre stemning end de forrige gange jeg har deltaget. Der var ikke så meget uenighed eller strid. Og så var det også fedt at biskoppen kom forbi og fejrede festmesse med os.

Formanden siger tak og søger nye veje i DUK

• Navn og alder? Nicklas Sørensen, 23 år.

• Hvorfor stillede du ikke op igen i år? Fordi der var nye kræfter som gerne ville til og jeg tror at de • • • • •

22

kan løfte opgaven godt. Så synes jeg også det var på tide efter fire år, heraf tre som formand, at give faklen videre.

Hvad har været den største udfordring i din tid som formand? At være 'arbejdsgiver' som ung person uden stor erfaring fra arbejdsmarkedet i øvrigt. Det har også været svært at nå nok ud til alle medlemmer og være synlig på mange fronter.

Hvad har været den største succes? At vi siden 2008 har over fordoblet medlemstallet og at vi fortsat er en organisation i konstant udvikling. Personligt har det været at komme helskindet igennem de svære perioder der har skyldtes manglen på en fast Børne og Ungdomspræst og færre medarbejdere på Sekretariatet. Jeg synes alt i alt vi har gjort det rigtig godt.

Hvad ønsker du for den nye HB i det kommende år? At de med den formand de vælger vil styrke den interne kommunikation og samarbejdet med de forskellige teams. Jeg håber de vil opretholde den gode stemning og en følelse af at have en fælles mission for DUK. Hvad er din fremtid i DUK fremover? Jeg er slet ikke færdig med at bidrage. Til sommer skal jeg med på Maxilejr og så kunne jeg godt tænke mig at være med i et team. Selvfølgelig vil jeg også hjælpe HB på vej og overlevere opgaver og erfaringer. Jeg vil ikke blande mig som sådan, men hjælpe til hvor jeg kan og forklare hvor vi står lige nu.

Kunne du finde på at stille op til HB i fremtiden? Ja, men ikke lige foreløbig. Nu er jeg nemlig nødt til at bruge lidt mere tid på mine studier i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

Hvad er dit nytårsforsæt for 2013?

Af:Julie Riis Altså udover at begynde at bruge dit dyrt indkøbte fitnessmedlemskab, at kvitte smøgerne eller få styr på økonomien?

Her i redaktionen vil vi gerne give dig lidt katolsk inspiration til det nye år ved hjælp af et udsnit fra bogen “I dag er Guds dag” af karmelitmunken, Wilfrid Stinissen, som vi anmelder i næste nummer af Fønix. Rigtig god fornøjelse!

31. DECEMBER Det nyes muligheder Det er en kunst at kunne begynde på noget nyt, helt at kunne tage afsked med det, som har været. Måske sker der noget afgørende i dit liv, så du må forlade alt det gamle og tilvante. Det kan give dig anledning til at uddybe fællesskabet med Gud. Det, som har været, har givet dig en del glæde og en del sorg, en del nåde og en del synd. Guds nåde må du være taknemmelig for, og din synd må du angre og bede om tilgivelse for.

Alt som Gud i sin nåde har givet dig, får du lov at tage med ind i det nye. Alt det virkelig positive har en evighedsdimension. Du har altid og vil altid være Guds elskede barn, glem ikke det, og han har bevist sin trofasthed over for dig på mange måder. Det må du bevare som en dyrebar skat.

Din synd behøver du derimod ikke slæbe med dig ind i det nye. Du må lægge den i Guds barmhjertighed, og da udsletter han den således, at den ikke eksisterer længere. Det, som Gud gør, gør han altid godt. Når han tilgiver, gør han det altid helt og fuldt. Du kan med lette skridt gå ind i det nye, uden at være tynget af en tung byrde. Guds lam bærer din byrde. Han bærer den frem til Faderen, og Faderen tager imod den med glæde. Ja, det er en glæde for Faderen at få mulighed for at vise dig sin barmhjertighed.

Alt det, som har været, din synd, din sorg, din smerte, hviler i Faderens favn. Du behøver ikke bekymre dig for noget. Du kan trygt gå ind i det nyes muligheder.

2323

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

God jul og godt nytår!

24