2K17 December

Danmarks unge katolikker

Julen

Hjerternes Fest

Julebønner Fotoreportage: KLU Årstema – Evangeliets Glæde

#24

Kærlighedens Glæde – har vi glemt hvad kærligheden i familien betyder?

//leder

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. [Luk 2:1] Hvor mange af os har ikke få et par for et par uger siden hørt eller genlæst denne sætning. Og hvor mange af os har i virkeligheden tænkt over, hvad denne kraftfulde sætning har haft af betydning for os.

Jeg selv er stor tilhænger af familiemessen d. 24. december. Jeg har prøvet midnatsmessen en enkelt gang, men det bliver en ubehagelig oplevelse for alle, når jeg skal vækkes af min søvnrus godt lullet ind i mad, sang, selskab og gaver. Så derfor står jeg troligt hvert år i Sct. Albani Kirke i Odense hen på eftermiddgen og overvåger krybbespil med sang, mens jeg bagefter hilser på tidligere skolekammerater, forældre og børn – thi julemessen giver et godt billede på, at julen også er familiernes og samhørighedens fest. Og hvilken bedre sammenligning end dette, når det netop er den hellige familie, der er i centrum. I Fønix har vi lagt vægt på julen – både som højtid, men også som fejring af kærligheden, for julen er trods alt hjerternes fest. Derfor kan du her læse julebønner fra årsmødet, Peter Andreas’ gennemgang af Kærlighedens Glæde, samt Jonathans tanker om julefejringen. Derudover kan du tage med Martha på jule-rundtur eller med Stef-fen til Esbjerg, springe ind i det nye år med f. Kasper og DUKs årstema 2018 samt kigge tilbage på det forgangne med gode minder fra KLU.

Kathrine Møller Rendboe Redaktør

//kolofon

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr. 100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt. Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Udgives af Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk / foenix@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 2245-084X Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Redaktionen består af Kathrine Møller Rendboe (redaktør) Nhung Tuyet Ngoc Nguyen (layouter) Niklas Møller Rendboe (korrektur) Steffen Nguyen (fotograf ) Peter Andreas Munk-Nielsen Mary-Jo Thomsen Eduard Constantin Jonathan Steiner Ebert

4

6

Nyheder

Julehilsen, årsmøde, menighedsrådsvalg og firmelsesweekender. Få seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet.

Vidste du - Julen Jorden rundt

8

Martha tager os med på rundrejse i verden med alle dens forskellige juletraditioner. Bliv klogere på dig selv og din nabo!

Fotoreportage: KLU

10

I efterårsferien tog en hel flok unge katolikker til Ømborgen for at lære og forbedre sig som katolske ledere! Se eller gense nogle af de unge, seje mennesker!

Årstema – Evangeliets Glæde

Hør om DUKs årstema for 2017 – hvorfor det er vigtigt for netop dig, og hvordan du bruger netop dette.

20

Julebønner

16

Til årsmødet skrev frivillige fra hele landet julebønner – for selvom julemandens ønskeliste kan være lang, så må man aldrig glemme det vigtigste juleaften. Læs dem her, og få inspiration til din egen julebøn, eller læg en af disse forbønner til din aftenbøn.

Kærlighedens Glæde – har vi glemt hvad kærligheden i familien betyder?

Peter Andreas har kigget nærmere på den nyligt udgivne skrivelse, Kærlighedens Glæde. Hør, hvad bogen handlede om, og hvorfor den er vigtig og relevant for os.

Klumme: Guds børn

Jonathan fortæller om sine egne tanker om julemiraklet og den kærlighed, som det udtrykker – at vi alle er Guds børn.

14

22

Regionale dage i Esbjerg

Esbjerg afholdte i samarbejde med andre lokalforeninger en regionaldag. Se en masse glade billeder fra arrangementet, og mød nogle af deltagerne!

//nyheder

tifex

itched pla as w e ahlk d t!toHw aw lods,soinm o Fran ein brl Pope s nrcoht disiscapapll thoaft th . it ce n o today eu oh rosasdos manity of GTohdedC ounr th heeart u h in s e hJoepseu r frm uite.et th 1539KK d beer ato aonrd 148KK 828 x ontife peres stos is @P usrsueplv Franc njotryu:sntienvgeor rtlvinegd,each o ta e Pope ere s v f to , o in y t ry ernc y ; gdeat ved Tehejosu becguinrisoesvitey nt to be li Th rd ea ive thpeoLsoit g. e life is m ,2 K 2 581 K inus ca mboern 1164KK 924 Pon cis @

x ants ontife Heonw as m fix:ed the is @P to dere Franc uyour ye fr keHim o a m y m o p g e Pope n inke oulecaarn . yto ouvitto thrd d is e yin u o ater la IGinovit oh eh. eart wriystoin tllpyoucr n a h re tosusshC dveiffe it Je w 1571KK a lo d 3KK hwoowrlto 71,1

2018 Menighedsrådsvalg Husk at der er menighedsrådsvalg i alle de katolske menigheder d. 18. marts, og du kan være med til at sætte ungdommens stemme på den katolske dagsorden og gøre en forskel i dit sogn! Enhver, som er fyldt 16 kan deltage, opstille og stemme. Frist for opstilling er d. 18. februar.

917

x e ontife ffereth is @P t uhsavoe ths, Lord , dleto Franc eople raact ethe e Pope ungyp, w e neemanstyth yo ra aic aovfe tru ited in th Dheeanr we pmfa oitsh. H un W rldgeaof nd peoples ow2016 o ra w u o k a c ra s K re ! # s u ! lt u hceuars e of Jesus nam

#dukliv

En julehilsen fra sekretariatet

4

Vi kan se tilbage på et spændende og produktivt år, hvor vi har oplevet et godt samarbejde med hovedbestyrelsen, teams, redaktioner, lokalforeninger og vores medlemmer. Vi vil gerne sige tak for i år og ønsker alle en glædelig jul! Vi glæder os og ser frem til et begivenhedsrigt nyt år sammen med jer.

Årsmøde En kold november weekend d. 24-26 november mødtes unge (og knap så unge) og aktive katolikker fra nær og fjern til DUKs årsmøde. DUKs vedtægter og arbejdsprogram blev diskuteret og fastslået, og sluttede af med et brag af en festmiddag og en nyvalgt hovedbestyrelse. Vi, i Fønix, siger velkommen, og glæder os til at følge med i arbejdet.

2018

Firmelsesweekender Et nyt år byder på nye firmander. Der er firmandweekender på følgende tidspunkt: d. 23-25 februar (Øst), d. 2-4 marts (Syd) og d. 9-11 marts (Nord). Tag med på firmandweekenderne for at lære mere om troen og sakramenternes kald. Med på alle weekenderne er særligt udvalgte lederteams, som glæder sig til at give netop jer en fantastisk oplevelse – så grib fat i din kateket, og kom afsted!

5

n e l Ju

tekst af Martha Gomes Ryom

//Vidste du...

t d n u r n e d Jor

k isk dans p y t e jr lig. at fe elvfølge lejer vi s p , w ie il o h m s g a eys Jule lde en blandin . I min f n e g is n D a g er o t ho rne m træ, gav es. Vi valgte a lemiddag om ditione a le r t ju , e d ll n d er li g, a sk ju erle tugiVerden æskeste e vi noget and at vi spiste dan fejrede vi por røve fl d e m å , d p n juleafte år siden prøve hvilket vil sige atsmesse, og s pændende, at n l, r n s le a r ju id ik til m For et p g portugisisk . Det va ge, hvordan ju it g s , t o e k o æ r r f t ø le ko ers jule trad af dans ansede om ju lækker d at und og romantiske g e o m r t e d s v , a a ik ke dg aftenen dag me r jeg givet mig s, skøre, magis le ju . 1 l a e erled rfor h sisk ju t, og de , og hvilke and y n t e g no de ndre lan rer har. a i s e jr e f ltu ndre ku tioner a

Den store lygtefestival

Middagstraditioner

I Filippinerne i byen San Fernando, som I mange europæiske lande er det også siges at være julehovedstaden i almindeligt at placere halm på Filippinerne, fejrer man ’Den store lygtefbordet eller under dugen, når der estival’ med gevaldige lanter spises julemiddag. Dette skal huske ner, der oplyser byen i mange smukke os på, at Jesus blev født i en krybbe. farver. Oprindeligt blev lanternerne lavet I flere lande, er der også tradition for, af papir og med stearinlys, men med at man faster hele dagen, og først tiden er de blevet større og vildere, og begynder at spise julemiddag, efter udformes i dag af mange materialer og den første stjerne har vist sig på himmed elektrisk lys. Denne tradition fejres len. Dette symboliserer De Hellige Tre hvert år på lørdagen inden juleaften, og Kongers rejse for at finde Jesusbarnet. den tiltrækker publikum fra hele landet. Når mørket lægger sig, går folk udenKonkurrencen er hård, når hele 11 landsfor i forsøget på at spotte en stjerne, byer tropper op med deres bud på de så de kan spise julemiddag, og julen mest pragtfulde lanterner. kan begynde. 6

Rullende jul I Venezuela går man til messe tidligt om morgenen. Hvis du synes, det er svært at komme afsted til messe, og at turen derhen godt kunne piftes lidt op, så gør som Venezuelanerne. De løber nemlig på rulleskøjter til messe. Tidligt julemorgen skøjter de af sted, og traditionen er så populær, at byens veje lukkes af for biler, så folk kan rulle sikkert til kirke.

Grillhygge på stranden Australien og New Zealand ligger som bekendt på den sydlige halvkugle, og derfor holder man, i modsætning til os i Danmark, sommerferie i juletiden. Det betyder, at julen ofte fejres på stranden med masser af sol, barbecue, familie og venner.

Kirkens fest I DR Congo fylder kirken specielt meget, da julen er meget mere religiøs end kommerciel, som den hurtigt bliver herhjemme. Man fejrer julen ved at samles i kirkerne, hvor masser af musik og krybbespil spiller en stor rolle. Disse festligheder kan vare hele aftenen og natten. Juledag fejres ved, at man spiser et større og bedre måltid end normalt, og ellers slapper man af, og sover ud efter en lang og festlig nat.

7

//fotoreportage

foto af Steffen Nguyen

K LU atolsk

eder

ddannelse

I efterüret tilbragte omkring 40 unge katolikker fem dage i det midtjyske for at dygtiggøre sig som katolske ledere - büde lokalt, regionalt og nationalt.

8

De lĂŚrte af hinanden, om troen og ansvarlighed. Se med, mens Steffen var et smut forbi.

#dukliv 9

//Nyt fra organisationen

tekst af f. Kasper

Evangeliets glæde Årstemaet 2018

10

”Evangeliets glæde fylder hjerterne, ja, hele livet hos dem, der møder Jesus.” (EG 1) Sådan skriver pave Frans i sin apostoliske skrivelse Evangeliets glæde. Det er den sætning og titel, der har givet inspiration til dette årstema. For evangelieteksterne er helt centrale i vores tro, det er der, vi læser om Jesu liv og lære, men det er også gennem de tekster, Gud taler til os i dag, gennem hans levende ord.

plads for alle kristne i hele verden og er oversat til over 1000 forskellige sprog. Og endnu flere millioner mennesker vil nok sige, at de tekster har haft en helt særlig betydning på deres liv.

De fire evangelier, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes har en helt særlig plads i vores tro. Tænk på messen. Når evangeliet skal læses, rejser alle sig og synger halleluja, og præsten tilryger evangeliebogen med røgelse. Det er den centrale tekst i bibelen som fortæller os, hvem Jesus er. De fire tekster har nu i 2000 år haft en særlig

De taler til os, fordi det er Guds levende ord. Det er gennem de tekster, at Gud taler til os personligt. Det er ikke en samling love og regler, vi skal følge, men en personlig invitation til hver og en af os, til at lære hvad Jesus egentlig sagde og gjorde og til at følge ham: ”Følg mig!” ”Kom og se!” siger Jesus til disciplene, men også til os.

For det er jo sådan med evangelierne, at de taler til os på en helt særlig måde. Ikke fordi teksten er skrevet af dygtige forfattere, eller fordi det er en bestseller, som alle andre læser og taler om.

Selv hvis vi levede i en verden, hvor alle kunne evangelierne udenad, ville det stadig være godt at have det i fokus et helt år. For det er en uudtømmelig kilde for vores tro. Hvis ikke du tror mig, så spørg din præst, om han stadig synes evangelieteksterne siger ham noget, om de stadig overrasker ham. Og der er en konkret udfordring. For rigtig mange hører kun evangeliet, når de kommer i kirken. Og det har måske ikke den højeste prioritet i vores liv at læse dem. Men det betyder jo ikke, at evangelierne ikke kan få en vigtig plads i vores liv! Under en angelusbøn på Peterspladsen nævnte pave Frans, hvad der mon ville ske hvis vi tjekkede bibelen så ofte, som vi tjekker vores mobiltelefon? Ville vi kigge i den flere gange om dagen? Ville vi gå tilbage og hente den, hvis vi havde glemt den? Ville vi have den på os hele tiden? Eller i det mindste en lommeudgave med evangelierne? Pave Frans, sagde selv, at det var en paradoksal tanke. Men det han gerne ville have folk til at tænke over, var hvilken plads Guds ord har i vores liv. Hvis Gud virkelig findes, hvis jeg tror på ham, eller gerne vil tro på ham, hvorfor læser jeg så ikke de ord, han har skrevet til mig? Hele formålet med dette årstema er først og fremmest, at vi alle i løbet af det næste år begynder at læse evangelierne. Både alene, men også sammen, taler om dem og diskutere, hvad vi synes, de siger til os. Læser dem både for at få en bedre viden om vores

tro – hvad var det egentlig Jesus sagde og gjorde – men også for at styrke vores tro. For vi kan nemlig læse dem på to måder. Den første er bare at læse dem fra start til slut. For at forstå historien, hvad sker hvornår, og hvordan hænger det hele sammen. Men vi kan også bruge teksten som en del af vores bøn. Læse en bestemt tekst langsomt og bede med teksten, meditere over de ting, der står, lade den tale til os. Er der særlige ord, som springer frem? Er der en bestemt tanke, der kommer frem? Vi kan forstille os, at vi selv er tilstede og står og ser det hele ske - Hvordan mon disciplene 11

”

mit håb, at vi ved at fordybe os i evangelieteksteren kommer tættere på Kristus, så den glæde, der er i evangeliet, kan skinne i vores liv og fylde os.

Kristne, både katolikker og protestanter, tror at disse evangelier, ligesom resten af bibelen, er skrevet af mennesker under Helligåndens vejledning. Det er altså Guds ord fortalt med menneskeord.

nemlig det, som evangelium betyder – det glade budskab. Men hvis vi skal kunne give noget videre, skal vi også have en idé om, hvad det er vi skal give videre. Her handler det ikke nødvendigvis om at have læst en masse tykke bøger om alle de ting, vi tror på. Det handler først og fremmest om at give den glæde, vi har opdaget i evangeliet, videre.

havde det? Hvad tænkte de, da Jesus gjorde sådan. Hvad ville jeg tænke, hvis det var mig, der stod der? Den måde at bruge teksten på kalder Kirken for lectio divina, og den har været brugt i mange år til netop at lade Guds ord tale til os. Det kræver ikke en særlig uddannelse at kunne gøre det. Alt, man har brug for, er at kunne finde en stille stund i sin hverdag og så have evangelieteksten. Men evangeliets budskab er ikke kun for os. Disciplene fik den opgave at give det glade budskab videre, og den opgave har vi også del i. Det er 12

For det at være katolik, handler nemlig om, at vi har haft et særligt møde med Kristus, som ændrer vores liv. Det møde har vi gennem sakramenterne og helt særligt i messen. Men det møde har vi også, når vi læser evangelierne. Det er dog ikke en engangsforestilling, hvor vi kan lægge det på hylden og sige, det var det. Det er et møde, som skal gentage sig og udvikle sig til en relation, hvor vi kommer tættere og tættere på Kristus, hvem han er, og hvad han ønsker med vores liv. Med DUKs årstema Evangeliets glæde er det mit håb, at vi ved at fordybe os i evangelieteksteren kommer tættere på Kristus, så den glæde, der er i evangeliet, kan skinne i vores liv og fylde os.

De fire evangelier er skrevet mellem ca. år 70 og ca. år 100, Markus er det ældste og Johannes det sidste, der blev skrevet. Der var altså en periode fra Kristi himmelfart til evangelierne var skrevet, hvor videregivelse af troen foregik mundtligt, gennem traditionen.

Matthæus, Markus og Lukas følger den samme historiske linje, og kaldes derfor de synoptiske evangelier. Johannes beskriver nogle andre historier fra Jesu liv. Men alle har de forskellige særpræg.

Den Katolske Kirke lærer, at Gud åbenbarer sig til mennesket både gennem skriften og traditionen. Skriften omfatter hele bibelen. Traditionen er det, som ikke står beskrevet i bibelen, men som har sit udgangspunkt i bibelen. F.eks. treenigheden er ikke et ord, der står i bibelen, men udspringer af de bibelske tekster. Det samme med trosbekendelsen, som også først blev til på et stort kirkemøde senere hen.

13

//Special event

tekst af Mary-Jo Thomsen

Julebønner for årsmødet Julen er både hjerterne, men også bønnernes fest. Fønix var repræsenteret på årsmødet, og i den forbindelse greb vi muligheden for at bede jer – lokalforeningernes ansigter og frivillige – om at skrive jeres julebønner ned. Sammensat af Mary-Jo Thomsen, skrevet af jer.

14

”Kære Gud Jeg beder for og håber, at du må give alle lokalforeninger en velsignet jul og styrke deres sammenhold og engagement i troens fællesskab” ”Kære Gud helt oppe i him’len Du der ejer stjernevrimlen Vi ber’ for den nye bestyrelse At den ik’ må møde forstyrrelse I deres vigtige virke For dig & hele din kirke!” ”Gud Jeg beder for, alle børn må opleve en god jul og juleferie. Må alle børn mærke julens glæde. Må alle få en gave – selv om gaven ikke er dyr. Den største gave er Jesusbarnet, som kom til os alle julenat. Amen” ”At denne jul, hvor Gud bliver menneske, det levende ord må trænge ind i alles hjerter og sprede evangeliets glæde.” ”Kære Gud Lær os at værdsætte glæderne ved den og andre folks kærlighed, frem for den nyeste iPhone Amen” ”Kære vor Herre, Jeg beder for, at der må sænke sig en julefred over jorden.” ”Jeg be’r for, at min jul ikke må blive i sorg, men i fest, da min far er død og er hjemme hos Jesus.” ”Jeg beder for alle skilsmissefamilier, at de må få en god jul.” ”Låt oss be fór alla nordens ungdomar och fór ett fortsatt sammarbete.” ”Må alle få en velsignet jul og komme godt i det nye år.” 15

//Anmeldelse

tekst af Peter Andreas Munk-Nielsen

Kærlighedens glæde – har vi glemt hvad kærligheden i familien betyder

Mange glæder sig over at være sammen med deres familie i juletiden. Vi elsker julehyggen, nærværet og intimiteten. Men hvad er egentlig en familie? Det er nok et af vor tids vigtigste samfundsspørgsmål. Svaret er ikke entydigt. Man kan komme til at tvivle på, der overhovedet er et rigtigt svar midt i den storm af alternative ideologier, vi befinder os i. Mange mennesker mener, at Den katolske Kirkes syn på ægteskab og familie er forældet, firkantet og alt for begrænsende. Med sin nye bog ”Kærlighedens Glæde” har Pave Frans imidlertid taget kampen op og forsvaret Kirkens syn på traditionelt familieliv. Bogen kan købes hos Pastoral-Centeret på www.pastoral.dk Flere og flere familier holder aldrig jul sammen. Aldrig har vi haft så mange skilsmisser i Danmark. Statistikkerne taler for sig selv. De seneste år er omkring halvdelen af alle ægteskaber endt i skilsmisse – en klar stigning fra tidligere årtier. Er vi vokset fra Kirkens idé om det stabile parforhold? Er den traditionelle kernefamilie blevet en utopi? Eller lever vi i en tid, hvor det simpelthen bare er meget sværere at være hinanden tro til døden skiller? Pave Frans nævner først og fremmest med en række udfordringer, der kan være med til at forklare, hvad der sker i dag.

”

Vi er grebet af en såkaldt frihedsmentalitet, hvor vi ikke ønsker at påtage os ansvar for andre mennesker

16

Kernefamilien under pres i det moderne samfund Det står klart for pave Frans, at individualismen er en af familiens største udfordringer. Mange sætter økonomi og karrierebevisthed over familieliv. Vi unge har i dag så mange valgmuligheder, at tanken om en familie, man knytter sig til, virker afskrækkende. Desuden kan alle mulighederne lægge pres på os – stress er en anden udfordring for familien. Vi risikerer at blive så fokuserede på at planlægge fremtiden for vores familie, at vi glemmer at dele nu’et med hinanden. Hvis vi ikke afsætter tid til dem, vi påstår at holde af, så kan vi ikke styrke vores forhold. Pave Frans nævner også digitalisering og forbrugerkulturen som trusler mod familien, da de har gjort det nemmere at være overfladisk i vores menneskelige relationer. Vi har alle oplevet, at det kan være meget lettere at slappe af foran skærmen end ved at gå ud og være sammen med sin familie. Han omtaler ”det flygtiges kultur” – vi er simpelthen blevet for overfladiske, vi hopper alt for hurtigt fra den ene følelsesmæssige relation til den anden. Vi er i for høj grad styret af vores følelser – hvad blev der af trofastheden? For der er intet galt med følelser i sig selv, men det afgørende er, hvordan vi vælger at reagere på dem. Menneskelige relationer skal ikke ses som noget, der kun skal tilfredstille ens egne følelser. Pave Frans omtaler ikke kun det stigende antal skilsmisser, men også faldet i fødselsrater. Vi er grebet af en såkaldt frihedsmentalitet, hvor vi ikke

ønsker at påtage os ansvar for andre mennesker. Med præventive virkemidler og abort kan vi i dag skubbe ansvaret for børn fra os. Vi er bange for at dedikere os 100% til et formål (måske endda både partner og børn). Her er den kristne tro vigtig, da hengivelsen til en anden person er nemmere, hvis man også har hengivet sig til Gud.

Ægteskabet som symbol på guddommelig kærlighed Har vi undervurderet hvor vigtigt ægteskabet er? Er vi helt klar over, hvad det går ud på? Pave Frans tager os tilbage til det grundlæggende ved at forklare Paulus’ velkendte tekst om kærligheden (1 Kor, 13, 4-7), der så tit bruges til bryllupper. Kort sagt kan den ideelle kærlighed udholde alt, ligesom Jesus udholdte alt på korset for vores skyld. Vi er skabt i Guds billede og skal derfor prøve at elske, som Jesus gjorde. Familien bør stræbe efter at være et spejlbillede af Jesus – der aldrig mistede medfølende nærhed. Det er meningen, at ægtefæller skal bære hinandens 17

byrder, være hinandens bedste venner, dele alt, være fælles om alt og vokse i kærlighed sammen, hele livet igennem. Pave Frans gør det klart, at gavmildhed og offervilje skal sætte ind, når forelskelsen har fortaget sig, faktisk er ægteskabet som en slags frelseshistorie – det er en kæmpe mission! Ægteskabet er et billede på Jesu korsfæstelse, fordi manden og kvinden ofrer sig for hinanden, men også et billede på treenigheden, da der kan komme nyt liv ud af deres gensidige kærlighed. Forældres betingelsesløse kærlighed til deres barn afspejler Guds kærlighed, de er redskaber for Guds kærlighed til barnet. Ægteskabet er ikke bare en social konstruktion eller et tomt ritual – det er et kald fra Gud, som man kun bør indgå efter seriøs og moden over- vejelse.

Kærligheden er altid større end vi tror Der er mange fantasier om det perfekte kærlighedsforhold. Men hvad ved vi overhovedet om kærlighed? Pave Frans fastslår, at forestillingen om parforholdet som komplet idyl og harmoni intet godt gør for ægteskabet. En sådan idé udelader netop dét, som ifølge pave Frans lader os vokse i kærlighed: Smerten og lidelsen. Vi kan ikke overføre længslen efter den perfekte og evige glæde til vores forgængelige, jordiske liv. Hvis vi er skabt til en anden virkelighed (himlen), må vi også acceptere denne virkeligheds (verdens) begrænsninger. Vi lever på en løgn, hvis vi tror på den indivi- dualistiske tanke om, at vi ikke er begrænset af noget som mennesker. Vi 18

bliver nødt til at opdage ægteskabet som en plan, der er større end os selv og vores egne projekter og forventninger – der er udfordringer vi ikke kan forberede os på. Alle familier har kriser, men det er også ifølge pave Frans ”en del af deres dramatiske skønhed”. Det betyder ikke, at vi skal lade være med at stræbe efter at elske så meget, som vi kan. For vi bliver positivt overrasket og jubler over kærligheden, når den varer ved – når et problem endelig løses i fællesskab med vores partner. Det er i de svære perioder i vores liv, at vi afslører, hvem vi er bag facaderne, og derved om vi virkelig elsker hinanden i både medgang OG modgang. Det er her, vi viser, om vi virkelig kan holde fast ved kærligheden, selv når den synes allermest urimelig.

Glæden ved ægte kærlighed Pave Frans understreger, at barmhjertigheden og tilgivelsen er altafgørende for kærligheden i familien. Dem, man elsker mest kan også være de sværeste at tilgive, og det er nok ægteskabets grundlæggende udfordring.

Forudsætningen for at tilgive andre er at være tilgivet af Gud. Pave Frans skriver, at ”vi selv er kaldet til at vise barmhjertighed fordi den først blev vist til os”. På den måde kan Guds kærlighed inspirere os til at også at tilgive andre, på den måde kan hans kærlighed virke gennem os på andre mennesker (og først og fremmest vores ægtefælle). Og pave Frans forsikrer os, at ægte kærlighed vil gøre os fri: ”Kærlighedens ømhed gør sig fri af den egoistiske trang til at besidde”. Den sande glæde ved kærligheden er at blive frigjort fra sig selv og sit eget ego – at have overvundet vores største fjende, nemlig os selv. Vi er skabt til at glæde os, både ved at elske og ved at være elsket. Og måske glædes man netop mest ved en kærlighedens gerning, netop når man gør noget for en anden, uden at forvente at få noget igen – altså når man tilsidesætter sine egne behov. Som Pave Frans siger, er sand kærlighed altid ufortjent og ubetinget, Guds kærlighed er helt og aldeles gratis! Det er derfor, at ægte kærlighed er så uhørt absurd og ulogisk og strider imod al købmandstankegang. Nogle ville kalde det dumt at prøve at efterligne sådan en kærlighed. Andre ville kalde det modigt. Men hvis Gud virkelig er ubetinget kærlighed, så giver det mening, at vi ikke til fulde forstår kærligheden. For hvis vi forstod Gud helt, havde vi nok selv fundet på ham. Vi kan nemt glemme, at det er den anden vej rundt.

Kirken – et tegn på Guds nærvær Pave Frans gør til sidst i bogen meget ud af at nævne Kirkens rolle i ægteskabet og familien. Kirken skal være en mulighed for forældre til vejledning til

et godt kærlighedsforhold, opdragelse og konflikter i det hele taget. Kirken skal ifølge pave Frans være familiernes familie. Han anerkender, at det ikke er nemt at leve op til de idealer, som Kirken fremstiller, og derfor fremhæver han også, hvor vigtigt det er, at vi som kirke bliver bedre til at udvise barmhjertighed og prøve at hjælpe de sammenbrudte familier og integrere dem i Kirkens fællesskab så godt, som vi kan. I overensstemmelse med DUKs årstema 2017 mener han, at ”Kirkens opgave ikke er at dømme et menneske for altid, men udbrede Guds barmhjertighed til alle, der beder om den af et oprigtigt hjerte”. Det betyder dog ikke, at vi skal kaste alle idealer fra os, men vi skal blive ved med at prøve at forstå Kirkens syn på kærligheden. Lad os ikke give op! På denne baggrund må vi tro og håbe på, at vi kan leve kærlighedens væsen ud til inspiration og glæde for os selv og andre. Vi har brug for Kirken! Hvis du er med så langt, er du måske ved at være udmattet. Sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg kæmpede mig igennem bogens talrige synodefædrereferencer og pastorale perspektiver… Men fortvivl ej – vi er næsten færdige! For fra min side er der kun tilbage at sige, at kærlighed uden tvivl er et af de dybeste og mest komplicerede eksistentielle emner, hvilket bogens udformning også på glimrende vis illustrerer. På den måde står pave Frans’ radikale budskaber i endnu stærkere kontrast til vores overfladiske kultur. Og dét alene gør Kirken til en værdig spiller i samfundsdebatten i dag. Jeg kan ikke give bogen 5 stjerner for god underholdningsværdi – men at noget er udfordrende, gør det ikke mindre sandt.

19

//klumme

tekst af Jonathan S. Ebert

Guds børn Når vi tænker på jul, tænker vi tit på gaver, sne, at danse om juletræet, god mad og hyggelige stunder med familien. Barndommen indebærer ofte en særlig kærlighed til gaverne, og vi husker sikkert alle den juleaften, hvor vi fik præcis den gave, vi havde ønsket os allermest. Julen er kort sagt en god tid, men hvordan kunne den også være andet?

Julen er tiden, hvor vi mindes, at Jesus Kristus blev født på Jorden som menneske, og det kan kun siges at være en god ting, en fantastisk ting ligefrem. Alligevel er det ikke Kristus, som bliver fejret overalt i forretningerne og i reklamerne, og hvor man nu ellers bliver udsat for den kommercielle jul. Det er dog meget forventeligt, når man tænker på den moderne tid, og selv har jeg det helt fint med, at Jesus ikke dukker op i TV’et, hvor Han prøver at sælge mig en 20

cola. Den ære kan julemanden få for sig selv. Jesus er Gud selv, og de ting, vi læser i evangelierne, og de oplevelser, vi har af Jesus i vores eget liv, vidner også om dette. Det gør det nemt at glemme at Han, ligesom os, har været en lille baby, der har været afhængig af en far og mor - godt nok var Josef strengt taget ikke Jesu far, men han tog opgaven på sig. Gud selv blev menneske. Hvor vildt er det ikke at tænke på?! Så ofte underminerer vi fuldstændig, hvor fantastisk og

”

Tilgivelse, omsorg og kærlighed skal komme i første række, mest af alt Kærligheden

overvældende det er, at Gud elsker os så meget, at Han blev som os. Når jeg tænker på Jesus i krybben, er det svært ikke at begynde at tænke på dåben, for ligesom Jesus blev født som Guds Søn, på samme måde bliver vi, i dåben genfødt som Guds børn. Julen er en tid, hvor vi skal fejre vores familie, og vi skal fejre den Kærlighed, som vi har i vort liv. Jesu fødsel er en af de mest centrale steder for den hellige familie. Det er omkring Kristus, at Josef og Maria står og med Ham som det nye omdrejningspunkt i deres liv. Begge har de sagt ’ja’ til Gud og givet Ham lov til at udvirke sin Kærlighed igennem dem. Gud valgte, at Jesus skulle have en familie, imens Han var på jorden. Derfor må vi aldrig glemme, at Kirkens fællesskab er en stor familie, med brødre og søstre, Gud Fader i Himmelen og Jomfru Maria, vor mor,

ligeså. Vi er den familie, som Kristus har valgt, og selvom det kan være svært at være enige med alle i Kirken (det kender man også, hvis man har søskende), så må vi ikke glemme at tilgivelse, omsorg og kærlighed skal komme i første række, mest af alt Kærligheden. Lad os derfor ikke have julemad og julegaver i tankerne denne december måned, men i stedet have Kristus, kærligheden og familien i tankerne. Lad os fulde af glæde bede for alle vore brødre og søstre, som ikke har en familie, de kan fejre jul med her og nu. Dem som ikke har mad at nyde, og alle dem som ikke har Kristus i deres hjerter. Må de blive trøstet af Jesus i denne juletid, og må Han komme til dem, som Han kommer til verden, og blive taget imod med åbne arme. Lovet være Jesus Kristus, i al evighed. Amen. 21

//hvad sker der lokalforening

tekst og foto af Steffen Nguyen

Hvad sker der

Esbjerg! Steffen har været en tur i Esbjerg til regional dag. Mød nogle DUK'er og se billeder fra dagen

Hvem er du og hvor er du fra? Mit navn er Alex Vu og jeg er fra Esbjerg Hvorfor er du taget med til regionaldagen? Jeg er taget med for at styrke de andre lokalforeninger og for at vejlede de andre, så de måske selv kan lave et arrangement på et tidspunkt Hvad er dine forventninger til regionaldagen? Jeg forventer vi får en mega hyggelig weekend med en masse nye venskaber Hvad er det bedste? Det bedste er at være en del af et godt lederteam og at møde de unge. 22

Hvem hedder du og hvor er du fra? Jeg hedder Phi Xuan Dang og er fra Viborg Hvorfor er du taget med til regionaldagen? Jeg er taget med for at lærer noget nyt og for at være sammen med gamle venner og møde nye Hvad er dine forventninger til regionaldagen? Mine forventninger er at det bliver en hyggelig weekend, og at jeg møder en masse nye venner Hvad er det bedste? Det bedste er nok, at jeg ser mine venner, der ikke lige bor i nærheden, og være en del af fælleskabet.

23

Udgives af Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 København Ø Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Pope Francis @Pontifex The Church is called to walk with Jesus on the roads of the world, in order to meet the humanity of today. 4K

13K

Pope Francis @Pontifex The secret to joy: never suppress positive curiosity; get involved, because life is meant to be lived 16K

28,2K

Pope Francis @Pontifex God is inviting you to dream: He wants to show you that you can make the world a different place. 7,1K

17K

Pope Francis @Pontifex Dear young people, let us offer the world a mosaic of many races, cultures and peoples united in the name of Jesus! #Krakow2016