Page 1

Danmarks unge katolikker

Forsoningens vingesus Brønd skaber muligheder Forsoningen sÌtter os fri Guide: Skriftemül

#21

Klumme: Forsoningens vingesus


//leder

Den menneskelige fejlbarlighed og Jesu evige korsoffer Især i den forgangne faste- og påsketid har jeg været særligt opmærksom på den menneskelige fejlbarlighed og ikke mindst det største offerlam, som er os givet – Jesus. Tænk sig at ofre sig selv, for at frelse os. Men hvad kan vi, Guds børn, så gøre?

Den anden dag overhørte jeg nogle elever, som var endt i en konflikt på grund af en bagatel. Begge endte med at være for stædige og stolte til at sige undskyld, selvom det var tydeligt, at de begge var kede af det. Som jeg sad og observerede dem, kom jeg til at overveje hvor helt menneskeligt, deres reaktion var. På samme vis, som de havde svært ved at undskylde og vise fejlbarlighed overfor hinanden, lige så svært – og til tider sværere, kan det også være for os at erkende det over for Gud; det har jeg i hvert fald selv oplevet.

Kathrine Møller Rendboe Redaktør

//kolofon

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr. 100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt. Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Med dette i mente har Fønix besluttet at fokusere på forsoning. For hvad er forsoning, og hvordan kan vi forsone os med Gud, når vi har fejlet. Da jeg var til SUKs årsmøde havde vi afslutning hver aften, hvor vi sagde syndsbekendelsen højt. Det gav for mig rigtig god mening, for vi fejler hver eneste dag – og det er helt okay, for Guds kærlighed overvinder det alligevel, så frygt ej. Hvis vi læser længere ind i bladet kan vi både læse Peter Andreas’ kronik: forsoning sætter os fri, som netop behandler dette tema. Kigger man videre giver f. Kasper gode råd til at forberede sig til skriftemålet – både for nybegyndere og vante skriftemålsgængere. Til sidst giver Christa et hverdagsindblik i tilgivelsens vigtighed ved små og store konflikter. Derudover byder Fønix også på de klassiske nyheder, et indslag fra Caritas og en reportage af DUKs kaldsseminar. God læselyst!

Udgives af Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk / foenix@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 2245-084X Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Redaktionen består af Kathrine Møller Rendboe (redaktør) Nhung Tuyet Ngoc Nguyen (layouter) Niklas Møller Rendboe (korrektur) Ramesh Premarajah (fotograf ) Christa Lange Baerentsen Peter Andreas Munk-Nielsen Mary-Jo Thomsen


4

6

Nyheder

Caritas: Brønd skaber muligheder

Pavetweets, sakramentallejre, CPR-numre og nye redaktionsmedlemmer. Få seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

8

Sara Guldberg har været i praktik hos Caritas Danmark og fået øjnene op for, at fasteindsamlingen gør en forskel!

Kronik: Forsoning sætter os fri

12

Peter Andreas udlægger hvorfor, at forsoning er vigtig for os, og hvorfor vi netop tænker på det i faste- og påsketiden.

Filmanmeldelse

14

Guide: Fem hurtige tips til skriftemålet

Ramesh har endnu engang været i biografen. Denne gang faldt valget på Silence. Se hans vurdering her, og hvor mange fønix’er den får!

Lær mere om skriftemålet og følg Kaspers gode råd til hvordan, man kan forberede sig.

18 Reportage: Kaldsseminar

20

Som noget nyt har DUK afholdt kaldsseminar. Sebastian beretter om arrangementet, og hvad det har givet ham personligt.

Klumme: Tag det første skridt på tilgivelsens vej

Læs Christas reflekterende tanker om forsoning og tilgivelse i hverdagshøjde.

22

Hvad sker der, Vesterbro?

Mød nogle af ildsjælene i Jesu Hjerte Unge Katolikker, og hør, hvad deres forhold til DUK er - få et autentisk billede af DUKs børne-og ungdomsarbejde hos JHUK.


//nyheder

Nordisk Ungdomsweekend (16+)

Som noget nyt har DUK indgået et samarbejde med både Sveriges- og Norges Unge Katolikker (hhv. SUK og NUK), og derfor er der planlagt en nordisk ungdomsweekend d. 1.-3. september 2017 for unge i alderen 16 og op. Arrangementet vil foregå i Vadstena, Sverige og er stadig under udarbejdelse, men sæt endelig allerede kryds i kalenderen, og hold øje med hjemmesiden og facebook.

#dukliv Du har måske bemærket, at hjemmesiden, og specielt tilmeldingen til arrangementer, har ændret sig. Fra nu af skal man bruge sit CPR-nummer for at blive medlem af DUK og til tilmelding på arrangementer. “Hvad skal DUK dog bruge mit CPR-nummer til?” tænker du nok.

Medlemsnummer overgår til CPR-nummer At DUK har nummeret sikrer, at de kan identificere deres medlemmer som unikke personer i systemet, så alle ting, der vedrører det samme medlem, er samlet ét sted. CPR-nummeret gives naturligvis ikke videre til uvedkommende, og det opbevares ganske sikkert. Det sparer ikke blot tid, men skaber overskud. Så frygt ej, alt er som det plejer. Blot nemmere. 4


fønix #21 Kirken - et tegn på Guds nærvær// Vinteren er forbi. Dagene bliver længere, kulden træder langsomt væk, og blomsterne dukker atter op af den kolde jord. Der har i løbet af vinteren været en masse arrangementer, for både store og små, der har forberedt unge katolikker til de to sakramenter: førstekommunion og firmelse. Disse weekender har i år været en succes med mange deltagere fyldt med energi og livsmod. Vi håber, at forberedelserne kan hjælpe alle deltagere til at få en fantastisk dag både til dem der skal have kommunion for første gang, og til dem der skal erkende deres tro og lade Helligånden komme over dem.

Sakramentallejrene 2017 Væ r

me

di

red

ak

Pope Francis @P

Kan du lide at skrive? Interesserer du dig for det katolske fællesskab? Er du fyldt med gode ideer?

ontifex

tio

ne

Go Thdekno Chws urcbet tercal h is tha n we led to do waabo ut h lk wit what we nee Jes Wethe usd.on muroa st hav faitthe dseof h, bec woaus his rld,ein wa ys are order todiff ere from me etntthe our s. humanity of

Vi søger i øjeblikket medlemmer til vores redaktion her i Fønix, uden større krav end engagement og godt humør. Er det noget du godt kunne tænke dig, sender du bare en mail til os på foenix@duk.dk, og så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi ser frem til at få nogle nye ansigter – og bare rolig, vi bider ikke.

622

n!

today.

4K 15K

40K 13K

Pope Francis @P

ontifex

Let Thus e sec never retforg to et joyto: nev prayerfor sup eac h ano pre ss ther.pos Praitiv yereiscur ourios greity; ateget st stre invngt olvh.ed,

because life is me 728

ant to be lived

16K 19K

49K 28,2K

Pope Francis @P ontifex Gong d is Bei inviev a bel itinergme you tolea ans dre am rnin He wa g:how to nts to sho see withweye you s oftha faitt h. you can make the world a different place. 510

11K 7,1K

32K 17K

Pope Francis @P ontifex IfDe eviar l isyou conng tagpeo ious,ple letgoo so, is usdne offss. er Let theus woinfe be rldcte a mo d bysai c of goo dnema ss and ny rac letes, us spread goo culdne tures ss! and peoples uni ted in the name of Jesus! #K rakow2016

5


//Kronik

Caritas

tekst af Sara Guldberg praktikant hos Caritas

///Du kan stadig nå at give rent vand til bønderne i Myanmar: Støt via MobilePay på 60 79 18 87 eller SMS CARITAS til 1231 (SMS koster 100 kroner + alm. SMS-takst)

Brønd skaber muligheder i Myanmar I november 2016 var to unge brobyggere fra Myanmar ude på min skole for, at fortælle om Myanmar og Caritas projekter i landet. Marcel og Joseph var på turné i Danmark, hvor de var ude på flere skoler og i sogne. For mig var det spændende at høre dem fortælle om Myanmar, og for dem var det spændende at opleve, hvor anderledes tingene er i Danmark.

Forskel på Danmark og Myanmar

”Det er meget spændende at få lov til at møde så mange forskellige personer og grupper. Det er også lidt krævende! Vi har forberedt oplæg, som er tilpasset forskellige aldersgrupper, og har selvfølgelig billeder med. Vi fortæller om Myanmar og landets udvikling historisk, politisk og kulturelt samt om det arbejde, Karuna (Caritas) i Myanmar gennemfører med støtte fra Danmark”, fortæller Marcel. Både Marcel og Joseph har fortalt, at det var en rigtig spændende oplevelse for dem at se Danmark. ”De danske elever adlyder nogenlunde deres lærer, men vi er slet ikke vant til, at der er så megen snak i timerne. Disciplinen er noget mere skrap i vores land. Og forholdet mellem lærer og elev er nok mere afmålt. I går så jeg en elev i et frikvarter, der kom grædende hen til en lærer og fik et kram. Det var nok ikke sket på helt samme måde derhjemme” fortæller Joseph, efter et af de skolebesøg de var på.

I praktik hos Caritas

Den uge, jeg var i praktik hos Caritas, kom jeg i tanke om Marcel og Joseph 6

igen. I årets fasteindshamling bliver der nemlig samlet ind til et af Caritas projekter i Myanmar. Det går ud på at bygge brønde i ni landsbyer i Myanmar. Længe har udviklingen i Myanmar stået stille, da der har været kampe mellem væbnede oprørsgrupper og militærdiktaturet. På grund af det, mangler fokusset på indbyggerne, og de mangler dermed adgang til de helt basale ydelser som rent drikkevand, lægehjælp og uddannelse. De ni landsbyer, Caritas bygger brønde i, ligger langt fra de større byer. Landsbyerne er især præget af fattigdom, og mulighederne er begrænsede for byens indbyggere. Størstedelen af indbyggerne lever af at dyrke jorden og indsamle spiselige planter i den omkringliggende skov.

Tid til at lave lektier

Brøndene i de ni byer hjælper både på hygiejnen og på overskuddet. Bonden Aug Gay bor i en af de landsbyer, hvor Caritas tidligere har bygget en brønd. Han har fortalt, om hvordan livet er ændret og blevet forbedret, efter brønden


er kommet. Før brønden kom, kæmpede indbyggerne for at sikre sig nok vand til at kunne overleve. De sparede kraftigt for at få det til at holde til både forbruget i hjemmet og til afgrøderne på marken. ”Før Caritas støttede os i landsbyen, skulle børnene hver dag hente vand både før de gik i skole, og når de kom hjem, for at der kunne vaskes og laves mad”, fortæller han. Aug Gay forklarer videre, at børnene nu er rene, og har mere tid til at lege og lave lektier. Brønden har derfor ikke kun hjulpet bønderne, så der er rent drikkevand året rundt, men har også givet børnene bedre mulighed for at uddanne sig. Det har den i den forstand, at efter brønden er kommet, har de haft mulighed for at lave deres lektier, og kommer dermed ikke uforberedte i skole.

Brønde giver nye muligheder

Om sommeren, når det er varmest, er det især svært at skaffe vand nok. Vandet er tit forurenet, da indbyggerne vasker tøj, og tager bad i det samme vand. Det resulterer i hyppige sygdomme hos både børn og voksne. Efter der er kommet en brønd med rent drikkevand året rundt, er flere af familierne begyndt at dyrke grøntsager i deres baghaver udover deres afgrøder på markerne. Aug Gay og de andre indbyggere i landsbyen sætter stor pris på adgangen til rent vand året rundt, og de vil gerne selv gøre en indsats for, at det varer ved. Caritas uddanner derfor indbyggerne i de ni landsbyer, hvor der bygges brønde, så de selv kan vedligeholde og reparere, når den går i stykker. Det sikrer rent vand til børn og voksne mange år frem.

/Hovedstad : Yangon /Valuta: Kyat /Indbyggere: 51,4 millioner /Sprog: Burmesisk /Areal: 676.578 km², hvilket vil sige 16 gange større end Danmark /Religion: 88% Budister, 6% Kristne, 4% muslimer, 2% andre religioner

Spændende og lærerigt

Det var for mig en rigtig spændende og lærerig oplevelse at være i praktik hos Caritas. Jeg fik indblik i projektet i Myanmar og i mange af de andre projekter Caritas har i udlandet og i Danmark. Caritas har meget fokus på nødhjælp, men også på udvikling, så folk som Aug Gay i Myanmar får bedre mulighed for at klare sig selv. Det satte virkelig nogle tanker i gang og fik mig til at sætte mere pris på, hvor godt jeg egentlig har det. Jeg er rigtig glad for, at jeg fik mulighed for at være i praktik hos Caritas.

7


//kronik

tekst af Peter Andreas Munk-Nielsen

Forsoning sætter os fri Man siger at påsken er en forsoningstid. Vi betegner som kristne Jesus som vores frelser og forsoner. Men hvad betyder forsoning egentlig?

Hvert år fejrer vi i påsketiden at Jesus døde på korset for vores skyld og frelste os fra synd. Ikke fordi vi er begejstrede for al den smerte han skulle udholde, men fordi at han valgte at gøre det af kærlighed til os. Han elskede os så meget at han ville give sit eget liv for os, selv om han ikke selv havde gjort noget forkert. At sone betyder netop at gøre noget godt igen, at råde bod på en dårlig gerning. En bodshandling er en form for pris, man betaler for at vise at man vil gøre noget dårligt godt igen. Derfor bliver Jesus også kaldt soningsoffer, slagtoffer og offerlam – hans liv var den pris der skulle betales for at vi kunne gå fri og løses fra vores synd. At vi også kalder Jesus for Guds lam, er en reference til udvandringen fra Egypten, hvor israelitterne måtte slagte et lam og smøre dets blod på deres døre for at frelse deres førstefødte fra at blive slået ihjel. 8

Forsoning er at tage imod Guds kærlighed Det virker refærdigt at noget godt skal kompensere for noget ondt, men hvad der ikke virker retfærdigt er, at Jesus betalte den pris vi skulle have betalt. Han gik i vores sted, tog vores dom og fik den straf vi skulle have haft. Ved at ofre sit eget liv frelste han os fra døden en gang for alle og gjorde derved det evige liv med Gud muligt for os. Det er rimeligt vildt, egentlig…


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Man kan så spørge sig selv om tilgivelse ikke bare er ”gratis”, hvis Jesus døde for vores skyld og har betalt den pris, vi skulle have betalt? Hvis Guds barmhjertighed virkelig er uendelig stor, så kræver han vel ikke noget af os? Nej, faktisk skal vi ’blot’ tage imod hans

Når vi oplever og forstår Guds barmhjertighed lærer vi hvem vi virkelig er

kærlighed. Og det gør vi gennem forsoningen. Men selvom Jesus i princippet har gjort arbejdet for os, kan det stadig være svært at tilgive og blive tilgivet. Det er ikke altid let at sige ja til Guds kærlighed fordi tilgivelsen indebærer forsoning – en slags indre oprydning eller renselse af vores sind og bevidsthed, næsten som en slags meditation. Når vi oplever og forstår Guds barmhjertighed lærer vi hvem vi virkelig er. Og sandheden om os selv er ikke for sarte sjæle. Den gør ondt langt ind i hjertet. Paulus, en af de største helgener, er kendt for sin beklagende udtalelse: ”Jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg ikke vil, det gør jeg.” (Romerbrevet, kap. 7, vers 15). Hvis selv ikke Paulus kunne lade være med at synde selv om han ikke

ville, hvordan skal vi så? Svaret er, at vi måske ikke skal alligevel. I det moderne individualistiske samfund hvor menneskers værdi synes at være bestemt ud fra deres præstationer, kan man nemt komme til at glemme at vi ikke er perfekte. Vi glemmer at vi ikke er Gud selv. Men vi har uendelig høj værdi i kraft af dem vi er. Det betyder på den anden side ikke at vi gladeligt skal gå ud og synde så meget vi overhovedet kan komme til. Vi skal stræbe efter et liv uden synd, men vi skal også anerkende at vi kun er mennesker der ikke kan undgå at lave fejl indimellem. Jo mere vi nærmer os Gud, jo bedre vi lærer ham at kende, desto

9


//Kronik

mere bliver vi klar over hvor små og svage vi er. Derfor har vi brug for Guds tilgivelse – regelmæssigt. På den måde er vores menneskelighed også med til at banke ind i hovedet på os at vi ikke altid kan leve op til vores egne idealer. Forsoningen med Gud indebærer en forsoning med sig selv Det er umiddelbart ikke nogen særlig opmuntrende tanke at vi skal gå hele livet og være bange for os selv og vores tilbøjelighed til at tage nogle dårlige valg og lave fejl. Vi har jo ikke lyst til at Jesus skulle lide så meget for vores skyld og for den sags skyld heller ikke andre mennesker. Men Jesu offer var ganske enkelt nødvendigt. I stedet for kan vi tænke over hvad vi så skal gøre for at forsone os og kunne tage imod den kærlighed, han har tilbudt os. Jeg ser to afgørende skridt på vejen til forsoningen med Gud. Det første er anerkendelsen af sin svaghed og bekendelsen af vores synder. Denne indebærer at vi indrømmer vores fejl og oprigtigt og ærligt angrer og er kede af det og ønsker ikke at gøre det igen (gennem skriftemålet). Det næste er forsoningen med sig selv og troen på Guds tilgivelse. Dette er måske den sværeste del. For én ting er at erkende at man har begået fejl, en anden er fuldt ud at tro på Guds tilgivelse, også når vi føler uværdige til den. Har Gud virkelig kraft til at bære over med de talløse åndssvage ting jeg finder på, der skader både mig selv og andre mennesker? Kan han tilgive mig også 10

selv om jeg laver de samme fejl igen og igen? Hvordan kan jeg acceptere mig selv som den jeg er og angre mine synder, hvis jeg ved at jeg kommer til at fejle igen? Alle disse spørgsmål kan fare rundt i hovedet på én, når man forbereder sig på at gå til skrifte. Vi kommer pludselig til at tvivle på om vi virkelig er det værd. Når det sker, må vi huske at spørge os selv om det virkelig er sådan vi tror Gud ønsker vi skal have det. Hvis han ofrede det han havde allermest kær for vores skyld, nemlig sin eneste søn, ville han så ikke ønske at se ethvert menneske komme til ham? Han ønsker ikke at vi er bange for at komme tilbage ham. Vi må blive ved med at tro på, at vi er Guds børn og at intet kan gøre os uværdige til Guds tilgivelse. Det er derfor at Guds kærlighed er så ufattelig en størrelse. I relation til påsken mener nogle endda at Judas’ væsentligste synd ikke var, at han forrådte en uskyldig mand, men, at han ikke troede på, at han kunne tilgives for det. At Jesus gennem sin død på korset kan gøre selv de værste gerninger gode igen kan være svært at forstå.

Èn ting er at erkende at man har begået fejl, en anden er fuldt ud at tro på Guds tilgivelse, også når vi føler uværdige til den


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Forsoning vil føre til frihed Det hele lyder som en lang og besværlig procedure – men tro mig, det kan skam godt betale sig! Jeg kan selv huske første gang jeg var til skrifte. Det var i folkeskolen sammen med de andre katolikker i klassen. Det kan godt være at det kun var småting der blev skriftet, men følelsen bagefter var ikke til at tage fejl af. Det var en fantastisk følelse af lethed, som om en byrde var blevet løftet fra ens skuldre. Og mine klassekammerater havde præcis det på samme måde – ikke mere at være tynget af vores fejl og mangler. Tilsyneladende kan synd nærmest opleves som en fysisk byrde. Derfor tror jeg også at Kirkens retningslinjer for hvordan vi bør opføre os, ikke er til for at gøre livet surt og kedeligt for os. Det er simpelthen blot for at beskytte os og gøre tingene lettere for os. Kærligheden sætter os fri og gør os til dem vi virkelig er bestemt til at være. Det er normalt ikke en indsigt man kan læse sig til. Nogle gange forstår man først en fejl efter at man har begået den – og måske er det derfor at Gud gav os den frie vilje? Vi mennesker kan ikke forudsige fremtiden (selv om vi ofte prøver) og det er heller ikke meningen at vi skal. Men når vi vælger Gud, fra og ser hvor galt det kan gå, lærer vi også noget – om end på den hårde måde. I sidste ende bliver vi altid opfordret til ikke kun at komme nærmere Gud, men også vores medmennesker. For hvis vi forstår at forsone os med Gud får vi også lettere ved at tilgive andre mennesker og blive

tilgivet af dem. Vi bliver frie fordi vi beviser over for Gud og os selv at vi kan handle ud over vores egen selviskhed. Vi er ikke længere slaver af vores eget ego. Vi kan gøre hvad andre mennesker ønsker af os. Vi kan hjælpe og gøre verden til et bedre sted at være.

Kærligheden sætter os fri og gør os til dem vi virkelig er bestemt til at være 11


//Anmeldelser

tekst af Ramesh Kingsly Premarajah

Filmanmeldese Silence

4 ud af 6 fønixer Silence er en lang og hård film, som sætter to Jesuiterpræster på en hård prøve og stiller spørgs-målet ”er det i orden at sætte religion højere end menneskeliv?” Stilhed er en magtfuld ting, men også pinefuld at blive udsat for. Når man står foran sine forældre og indrømmer sine fejl, og der ikke kommer andet end stilhed i en rum tid, før man endelig får et svar. Det svar er svært i denne film. Gang på gang spørger præsten, Fader Rodrigues, spillet af Andrew Garfield, hvorfor han ikke får svar fra hans far “gudfader”, og gentagende gange er svaret en run-gende stilhed. 1700 tallet er året, hvor vi starter vores historie. Fader Ferreira har været i Japan som missionær de sidste mange år, og har møgsommeligt prøvet at omvende japanerne til den katolske kirkes tro. Tilbage i Rom hører Jesuiterordenen, at deres udsendte missionær har fejlet, og faktisk har afsagt sin kristne tro og 12

omvendt sig til buddhismen. To af Fader Ferreira’s tidligere studerende og nu udøvende præster, Fader Rodrigues og Fader Garupe, får dette at vide fra deres overordnede i Jesuiter-ordenen. De to unge præster tror ikke på disse påstande og overbeviser deres overordnede om, at de kan finde fader Ferreira og bringe ham tilbage og samtidigt bevise, at han stadig kristen. De to unge præster kommer til Japan og møder landsbyer fyldt med kristne katolsk-troende japanere, som lever i skjul med deres religion for ikke at blive straffet af kejseren. Rejsen er lang og foruroligende for de to unge præster, og deres tro bliver sat på prøve flere gange undervejs for at finde deres mentor.


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Filmen er lang og til tider prøvende, men jeg kan forstå, at instruktøren med vilje har udsat sit publi-kum for dette, for at vi skal få samme følelse som præsterne igennem deres lange prøvelse. Filmen prøver ihærdigt, at vise præsternes tvivl og men samtidigt også deres stærke katolske tro. Dog var det mest præsternes overraskelse over de japanske beboeres tro som imponerer, da deres tro næsten overgår præsternes. De fattige japanske bønder tilbyder husly, mad og deres urok-kelige tro til præsterne, som nogle gange selv glemmer egen tro. En scene som slog mig ret hårdt var et tidspunkt, hvor de unge præster bliver tilbudt et meget sparsommeligt måltid mad, hvorefter præsterne straks påbegynder måltidet, men de fattige bønder

“Dette er ikke en film for sarte sjæle, man bliver virkelig sat på prøve, og det er ikke alt, der bliver serveret i mundrette bidder.” begynder dog ikke med at spise, før de har bedt bordbøn. Præsterne synker det, de har i munden, og begynder flovt at bede, alt imens de kigger undrende på bønderne. Dette er ikke en film for sarte sjæle, man bliver virkelig sat på prøve, og det er ikke alt, der bliver serveret i mundrette bidder. Filmen er fantastisk flot med billeder af store vistaer, små lukkede ja-panske hytter og den smukke natur, som med rette er blevet nomineret til en Oscar for bedste Ci-nematografi. Hvis man håber på forløsning, bliver man skuffet for der er ingen, udover den man selv finder i slutningen af filmen. 13


//Guide

5

tekst af Kasper Baadsgaard

Hurtige forberedelsestips til at gå til skrifte

Noget af det folk spørger mig mest om, efter jeg er blevet præst er: ”hvordan er det at høre skriftemål?” Det er da også et spænende spørgsmål, og det er jo sådan vi er som mennesker, vi vil gerne høre, hvad andre har gjort – vi er nysgerrige. Men i virkeligheden er det ikke det, der er spænende. Det virkelig interessante er, hvad der sker i skriftestolen, hvad der sker mellem det menneske og Gud. For skriftemålets formål er, at mennesket må modtage Guds tilgivelse, og der igennem komme til en større klarhed i sit liv; finde ud af, hvad der er op og ned. Skriftemålet er et sakramente, der er altså et synligt tegn på en usynlig virkelighed. Den usynlige virkelighed, der finder sted, er tilgivelsen og forsoningen med Gud. Derfor hedder skriftemålet også forsoningens sakramente, fordi man bliver forsonet med Gud. Gennem tiden har udtrykket ’at gå til skrifte’ fået en lidt negativ klang, fordi det forbindes med at fortælle en præst, hvor dårligt et menneske man er. Problemet med den tilgang er, at man glemmer, hvad der egentlig sker – hvad hele formålet er med sakramentet – at blive forsonet med Gud. Men selv med den rette indstilling, kan det være svært at gå til skrifte. For når man er der, så skal man jo indrømme først og fremmest overfor sig selv, hvad man har gjort, og hvad man ikke har formået at gøre. At se sig selv i øjnene og indrømme sine fejl og mangler er aldrig en let ting. Derfor handler det også i høj grad om at vende blikket væk fra sig selv og vende sig til Gud, for at Gud kan oplyse os, vise os, hvad han gerne vil med os, og hvor han gerne vil tage os hen. Det handler om at komme til klarhed om det, der er galt. Præsten har ikke altid svaret, men i den fortrolige samtale bevæger man sig sammen med præsten mod løsningerne. Det kan være svært selv at finde ud af, hvad der er op og ned, der er mange gråzoner i vores liv. Men her er skriftemålet et ’rum’, hvori vi netop beder Gud om hjælp med denne opgave. Forsoningens sakramente handler om meget mere end bare at fortælle præsten, hvad man har gjort forkert. Der er fem punkter som du kan følge til at gøre det lettere at gå til skrifte og give dig en positiv oplevelse. 14


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

1

Det første er at sige tak. Det er ikke præsten, som tilgiver dig, det er Gud selv, som virker gennem præsten. Inden du går til skrifte, så tak Gud for at denne mulighed eksistere, uanset hvad man har gjort. Tænk på lignelsen om den fortabte søn, der bruger alt, han har fået, på spil og fest, og da han vender hjem, løber faren ham i møde, krammer ham og glæder sig, fordi hans søn er kommet hjem. Det er, hvad der sker i skriftemålet, Gud der kommer os i møde og takker os, fordi vi er kommet til ham. Så først, tak Gud for denne mulighed.

“Men skriftemålet er ikke en engangsforestilling, den er der altid!” Det andet er samvittighedsransagelse. Brug noget tid, hvor du tænker over, hvad du gerne vil sige. Og spørg Gud, hvad det er, der skal bringes frem i skriftemålet. Nogle gange har vi stirret os blind på en ting, som vi ser som det allerstørste. Men der kan været andet som i virkeligheden ligger bagved. Det er vigtigt, at vi finder frem til det, der virkelig skiller os fra Gud. Som en hjælp kan du eventuelt bruge et skriftespejl, det kan du finde i bønnebogen eller spørge din præst, om han har et. Skriftespejlet er en hjælp til at se forskellige områder i livet, og på den måde åbne op for, hvor man eventuelt har gjort noget forkert.

2

15


//Guide

3

Nu er du klar, og det er det tredje punkt - selve skriftemålet. Og her opstår et af de mest brugte argumenter mod at gå til skrifte: hvorfor skal jeg sige det til en præst? To grunde, for det første så er det almindelig kendt, at det hjælper at sige det til et andet menneske. Når vi indrømmer vores fejl overfor andre, så bliver de mere virkelige for os selv – vi indrømmer det overfor os selv. Det gælder i mange facetter af livet. Derfor er det så godt at snakke ting igennem med en god ven – det hjælper at få det sagt. Det næste er så, at præsten er som et instrument for Gud. Han er der ikke for at skælde dig ud eller få dig til at få det dårligt, tværtimod! Præsten er der for at Gud, gennem præsten, kan give dig tilgivelsen. Det er præstens rolle, ligesom det er under messen, til en dåb osv. Og det er ikke noget kirken har opfundet, fordi præster er nysgerrige mennesker. Det er et sakramente, dvs. indstiftet og villet af Jesus: ”Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.” Selve skriftemålet begynder med korsets tegn og en kort indledning til præsten. Er det længe, siden du har været til skrifte, eller er du usikker på, hvad du skal gøre og sige, så fortæl præsten det, han er der for at hjælpe dig. Præstens roller er ikke at fortælle dig, hvor dum du har været, men at hjælpe dig videre. Præsten skal sammen med dig finde ud af de ting, der er gået skævt og hjælpe dig til at finde ud af, hvordan du kommer videre.

“Det er ikke præsten, som tilgiver dig, det er Gud selv, som virker gennem præsten”

16

4

Det fjerde punkt er højdepunktet - bod og absolution. Præsten vil give dig en bod, det er noget, som du skal gøre efter skriftemålet. Det er et udtryk for, at man er ked af det, man har gjort, det kirken kalder, at man angrer sine synder. Det kan være meget forskelligt, bede en bøn, tænde et lys eller give en buket blomster til sin kæreste. Så kommer absolutionen, hvor præsten løser dig fra dine synder. Det er her, at du bliver tilgivet for det, du måtte have gjort forkert og kan begynde på en frisk, det er her at Gud – som faren, der ser sin fortabte søn komme tilbage – tager imod dig med åbne arme.


“Men selv med den rette indstilling, kan det være svært at gå til skrifte”

5

Det femte punkt – et som tit bliver glemt – er at sige tak. Det er vigtigt, at vi ikke kun kommer til Gud, når vi har det dårligt eller har brug for noget. Det er nemlig en hel del at takke for, og ikke mindst, at han giver os denne mulighed for at få tilgivet vores synder og begynde på en frisk igen.

Men alligevel er der stadig nogle hindringer tilbage. F.eks. er der mange der tænker ”det er jo lige meget, for jeg gør jo alligevel noget forkert igen.” Ja, det gør vi helt sikkert, for vi er kun mennesker. Hvis ikke vi gjorde noget forkert, så ville vi ikke være mennesker, så ville vi jo allerede være perfekte. Men skriftemålet er ikke en engangsforestilling, den er der altid! Pave Frans har sagt flere gange, at Gud aldrig bliver træt af at tilgive os, det er os, der bliver trætte af at bede om tilgivelsen. Skriftemålet gør ikke, at vi aldrig mere gør noget forkert. Det giver os først og fremmest tilgivelse, og dernæst gør det, at vi vokser som mennesker tættere på Gud. Som katolikker ved vi godt, at vi ikke selv kan klare det; vi har brug for Guds hjælp. Det er netop denne hjælp vi får i skriftemålet. En anden indvending kan være, at vi altid siger de samme ting, det er de samme synder jeg begår, så det er jo lige meget. Men heller ikke den holder. For igen, så er vi kun mennesker, vi begår de samme fejl. Det betyder ikke, at det er lige meget, for hver gang tager Gud os til sig og tilgiver os, så vi på ny kan rejse os op og komme videre. Gud bliver ikke træt af at høre de samme ting, tværtimod vil han hjælpe os til at overkomme de ting, vi gør forkert. Gud er altid klar til at tage imod os, vi skal ikke vente. 17


tekst af Sebastian S. Ebert

//Reportage

DUKs kaldsseminar Fredag 7. april DUK afholdte et kaldsseminar fra 7.-9. april på feriehjemmet Klitborg. Rejsen startede fra hovebanegården med bus kl. 18 for dem, der ville rejse med på fællesrejsen; resten tog selv derop. Efter alle deltagere var ankommet, blev der spist aftensmad og afholdt et kort oplæg af f. Kasper, som handlede om, hvad et kald egentlig var. Oplægget var godt og meget spændende, og det lod til, at alle deltagere fik noget ud af det.

Lørdag 8. april Dagen efter var der mulighed for morgenmesse og derefter morgenmad. Dagens skema var godt pakket til med oplæg om forskellige kald som ordenslivet, diakon og til sidst ægteskabet. Der skulle dog have været et fjerde oplæg, men personen var desværre syg. Oplæggene varede hele formiddagen og det meste af eftermiddagen, men der var lagt pauser ind, så man kunne få lov til lige at samle tankerne og strække benene og få snakket med de andre deltagere om kald, eller hvad man nu lige havde brug for. Deltagerne var glade og åbne over for hinanden, og turen havde en behagelig og humørfuld stemning. Det oplæg, som gjorde mest indtryk på mig, var diakonen Kaarde som fortalte om sit liv, og hvordan han fandt sit kald til at blive diakon. Flere af oplæggene omhandlede temaer som dét at være søgende, at reflektere over livet og finde ud af, hvornår og hvordan et kald først mærkes. F. Kasper forklarede endvidere, at kaldet er unikt for hvert menneske og sker i et personligt forhold til Gud ud fra, hvilke nådegaver der er personen givet. Sidst på dagen blev der gjort tid til vågenat og Kristi legeme blev stillet frem på alteret. Vågenatten foregik fra kl. 20-22, hvor grupper af to skulle tage vagter af mindst 30 min., og længere vagter var også tilladt. Man skrev sin vagt på et skema, som f. Kasper havde lavet til lejligheden. Da klokken var blevet 22, mødtes vi alle derinde og afsluttede det med en bøn. 18


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

/ Konceptet var godt

og spændende

/ Der var mulighed for en lang tilbedelse/vågenat

/ God og dejlig mad / Naturen omkring Klitborg var smuk, og der var meget stille, hvilket hjalp med at komme i dybden med ens kald

Ting der var gode

/ Naturen kunne udnyttes mere / Man kunne organisere

kaldssamtale, hvori deltagerne kunne tale med hinanden om, hvor de var i deres kald, og hvorfor de var kommet til seminaret.

Ting der kunne ændres

Søndag 9. april Dagen startede, som de andre morgener, med rullende morgenmad og messe derefter. Efter en smuk og dejlig messe, skulle vi evaluere weekenden. Alt i alt var deltagerne glade og tilfredse med weekendens forløb, og der var stemning for at gøre det igen, forudsat at indholdet ville variere fra gang til gang. Efter evalueringen var der oprydning, og derefter blev vi hentet med bus, som kørte os tilbage til hovedbanegården, hvor der blev sagt farvel på bedste DUK-manér. 19


//klumme

tekst af Christa Lange

Tag det første skridt til tilgivelse

Vi har alle sammen prøvet at blive uvenner med en ven, kæreste, søskende eller forælder, og måske endda til et punkt, hvor vi ikke kunne forestille os nogensinde at kunne tilgive dem igen. Hvad gør man, når man står i en situation som denne? Nogle sluger stoltheden og undskylder, mens andre er for stædige, og på den måde kan forsoningen være enten gensidig eller ensidig.

Da jeg var yngre, havde jeg tit småskænderier med mine veninder. Noget, jeg specielt husker, var min rigtig gode veninde, som boede i opgangen lige ved siden af min. Vi fulgtes i skole hver eneste dag, og selvom vi til tider ikke havde fået løst et skænderi og tilgivet hinanden, efter vi var kommet hjem, var vi alligevel indforstået med, at vi skulle følges igen dagen efter. Nogle dage gik eller cyklede vi i tavshed, fordi vi stadig var irriterede på hinanden, og så blev problemet først løst ovre i skolen, men 20

andre dage blev vi venner igen med det samme. I dag er vi stadig venner, og med tiden er skænderierne blevet færre og færre. På mange punkter har jeg lært meget af den måde, jeg tilgav hende så hurtigt og kom videre, og den erfaring har jeg taget med mig ind i voksenlivet. Nu da jeg er blevet ældre, er der kommet mange nye personer ind og ud af mit liv. Der har været nogle enkelte, som jeg har haft svært ved at tilgive, og hvor de har haft det på samme måde. Det har resulteret i nogle ubehagelige


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

“Jeg har lært af

erfaring, at det er bedst at tilgive” situationer, enten med skænderier eller med fuldkommen tavshed –men jeg er altid nået til et punkt, hvor jeg har tænkt ”nu må det være nok”. Jeg har lært af erfaring, at det er bedst at tilgive. Dette selv hvis den anden part nægter at gøre det samme. Det kan til tider føles uretfærdigt ikke selv at blive tilgivet, men ved at tilgive den anden vil de med tiden forhåbentligt indse, hvor

unødvendigt det er at forblive uvenner. Begge parter vil dermed opdage, at det aldrig er rart at skændes med nogen, man holder af, og at det ikke er noget, man bør bruge så mange kræfter på. Især i den forgangne faste- og påsketid bør vi tænke ekstra meget over, hvor vigtigt det er at tilgive hinanden, selv hvis det ikke fører til forsoning for begge parter. Jesus tog menneskehedens synder på sine skuldre og døde på korset for at skabe forsoning mellem os og Gud, så vi bør også kunne sluge vores stolthed og tilgive den ven, kæreste, søskende eller forælder, som har behandlet os uretfærdigt. 21


//hvad sker der lokalforening

tekst af Mary-Jo Thomsen foto af JHUK

Hvad sker der, JHUK? Beliggende i hjertet af Vesterbro ligger Jesu Hjerte Kirke og dens nyligt stiftede lokalforening JHUK, København. Med stor hjælp fra menighedsrådet samt viljestærke katolske unge blev lokalforeningen stiftet i slutningen af 2016. Og herfra har det taget fart – med en fast månedlig ungdomsmesse og forskellige andre arrangementer og tilbud, er JHUK langsomt ved at sætte sit præ på det katolske liv i København. Her kan du få et indblik i bestyrelsen samt dens passion for fremtiden og DUK og et medlems refleksioner

22


fønix #21 Kirken - Kirken - et tegn på Guds nærvær//

Hvad får du ud af DUK og lokalforeningen JHUK? Lea Noval, 20 år DUK har givet mig (og giver mig stadig) et kæmpe katolsk fælleskab med andre unge. Det stærke fællesskab, som jeg føler gennem DUK, vil jeg gøre alt for at give videre gennem lokalforeningsarbejdet.

Bestyrelsesmedlem

Daniel Malheiro, 24 år Gennem DUK får jeg muligheden for at møde andre unge katolikker som mig selv. Jeg forlod Danmark for at læse min bachelorgrad i Holland, og jeg kom tilbage derfra med en lyst til at bringe flere unge til den Katolske Kirke. Gennem DUK og JHUK kan jeg give noget tilbage til det samfund, der engang hjalp mig med min egen tro.

Kassér

Igennem DUK får jeg noget samvær med venner, som jeg nok ellers ikke ville have set så ofte – det er nemt at mødes gennem DUK, og det føles naturligt for mig at mødes gennem en messe. Det fede ved dem, jeg kender fra DUK er, at jeg ofte ikke behøver at udveksle så mange ord med dem, men at vi gennem DUK og kirken opnår nogle specielle venskaber og et kæmpe fælleskab. Jeg har førhen ikke haft noget forhold til selve Jesu Hjerte Kirke, men efter JHUK er startet, er jeg begyndt at komme meget. JHUK skiller sig ud i form af, at det er en mindre lokalforening som har samlet flere unge.

Annie Kusiak, 23 år

Medlem

23


Udgives af Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 København Ø Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Maxilejr

Juniorlejr

Ungdomslejr

Årgang: 2002 – 2004 Årgang: 1999 – 2001 Årgang: 1987 – 1998 Dato: 08. juli – 15. juli Dato: 1. juli – 7. juli Dato: 31. juli – 4. august

Der er åbnet for tilmelding til årets sommerlejre, som igen i år er propfyldte med sjov, fælleskab og selvfølgelig den katolske tro. Så tag dine venner under armen og skynd jer at melde jer til, så I ikke går glip af en uforglemmelig sommerlejr.

Bemærk, at DUK inddeler som noget nyt lejrene efter fødselsår Tilmeld dig på www.duk.dk

Fønix #21  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you