Fønix #19 - At elske skaberværket

danmarks unge katolikker

Kan religion redde miljøet?

Kom med til tamilsk bryllup Reportage: World Youth Days 2016 Smag på det gode miljøansvar

#19

At elske skaberværket

//leder

Et symbiotisk ansvar: Mennesket, Gud og Skaberværket Efter en tiltrængt sommerferie, er Fønix nu atter klar igen.

Redaktionen har lagt hovederne i blød til et godt tema, og hvilket bedre fokus end Moder Natur, da netop denne årstid også gør os ekstra observante på vores omgivelser: Hvor mange af os har ikke brokket sig over en regnvejrsdag i ferien?

I bladet har vi valgt at fokusere på forskellige tilgange til miljøbevidsthed forsøgt serveret på appetitlig manér – Pavens nylige skrivelse ”Laudato Si” eller som på dansk hedder ”Lovet være Du”, der omhandler vores fælles ansvar for skaberværket, Zofias reportage af marts’interreligiøse-politiske debat på Politikens Hus samt Christas hverdagsreflektioner vedrørende slikpapirsudsmidning.

Derudover, præsenterer vi Leas oplevelse af WYD 2016 og hendes glæde over den fornyede tro, billeder fra sommerens lejre, samt et kulturelt indblik i et tamilsk bryllup.

Redaktionen håber, at I alle har fået nydt sommeren på hver jeres måde – om det har været en uge på Øm, pilgrimstur i Krakow, backpacking gennem Alperne eller blot en overnatning hos en slægtning i Skagen – det vigtigste er bare, at I har fået ladet op og er klar til igen at tage fat om vores fælles projekt: at redde jorden – et slikpapir ad gangen.

//kolofon

Kathrine Møller Rendboe Redaktør

Fønix er et katolsk ungdomsblad, som udkommer fire gange årligt i 1400 eksemplarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s medlemmer over 14 år. Abonnement kr.

100 årligt. Goodwill abonnement kr. 300 årligt.

Meninger fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt for DUK, bispedømmet eller Den Katolske Kirke. Enhver ytring står for forfatterens egen regning.

Udgives af Danmarks Unge Katolikker Sankt Kjelds Gade 3 2100 København Ø E-mail: duk@duk.dk / foenix@duk.dk Tlf: 39 20 20 79 www.duk.dk Giro: 9 08 32 94 ISSN 2245-084X Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

Redaktionen består af Kathrine Møller Rendboe (redaktør) Nicklas Lundorf (layouter) Nhung Tuyet Ngoc Nguyen (layouter) Johanna Clausen Koerner Christa Lange Baerentsen Ramesh Premarajah (fotograf ) Peter Andreas Munk-Nielsen Tak til Niklas Rendboe for korrekturlæsning

6

4 Nyheder

Laudato Si: Lovet Være Du

Pavetweets, årsmøde, sommerreception på sekretariatet og maxi-juniorweekend.

Få seneste nyt fra Den katolske Kirke i Danmark og udlandet!

Få et reflekteret indblik i Pave Frans’ skrivelse til kardinaler og biskopper, der sparket gang i miljødebatten verden over.

8 Kan religion redde miljøet?

Følg Zofias udlægning af fire religiøse overhoveders debat om religions ansvar og indflydelse på klimapolitik i Politikens Hus.

12

14

Smag på det gode miljøansvar

Fotoreportage: Sommerens lejre

Miljøbevidsthed kommer ikke af sig selv.

Få gode råd og viden om miljøskånsom madlavning.

Har ømmermændene ramt dig igen?

Se eller gense billeder fra sommerens Maxi- og Juniorlejr 2016

16 Tamilsk Bryllup

Oplev et indblik i en anden kultur! Ramesh har været til tamilsk bryllup i Canada og beretter om det spændende kulturmøde.

18

20

World Youth Days (WYD)

Klumme: Et slikpapir ad gangen

Sommeren har bragt en masse unge katolikker til WYD i Krakow. Læs Leas beretning om glæde og fornyet trosgnist – og begynd allerede at spare op til næste gang i Panama 2019!

Læs Christas tanker om vores alle fælles ansvar for skaberværket, og hør hvordan det kan være svært i et ungt menneskes liv.

22

Hvad sker der, Odense?

Mød nogle af ildsjælene i Odenses lokalforening og hør, hvad deres forhold til DUK er - få et autentisk billede af DUKs børneog ungdomsarbejde hos Sct. Albani DUK.

//nyheder

Sommerreception på DUK’s sekretariat for frivillige

Pope Francis @Pontifex The Church is called to walk with Jesus on the roads of the world, in order to meet the humanity of today.

4K

13K

Pope Francis @Pontifex The secret to joy: never suppress positive curiosity; get involved, because life is meant to be lived

I år har hovedbestyrelsen valgt at tilføje en ekstra reception til at supplere den årlige julereception.

Derfor mødte en masse friske katolikker op på Sankt Kjelds Gade 3, lørdag d.

20. august for at se og gense hinanden: ledere, ansatte, teams og bestyrelsen var alle repræsenteret. Det var et herligt arrangement, og hovedbestyrelsen takker for den store opbakning.

4

16K

28,2K

Pope Francis @Pontifex God is inviting you to dream: He wants to show you that you can make the world a different place.

7,1K

17K

Pope Francis @Pontifex Dear young people, let us offer the world a mosaic of many races, cultures and peoples united in the name of Jesus! #Krakow2016

Helbred ømmermændene i efteråret Traditionen tro kalder efteråret til reunion på højeste plan! Vi har samlet et fedt lederteam, som glæder sig til at skabe en fantastisk lejr for jer. Mød dem, du har været på sommerlejr med i år, sidste år eller for tre år siden.

Maxi-junior weekenden inviterer alle i aldersgruppen 13-18 til at nyde nogle dejlige dage i godt selskab på Ømborgen. Så skynd dig at melde dig til på: www.duk.dk. Vi ses!

28.-30. oktober 2016

Tag med på Arsmødet I år samles vi endnu engang på Ømborgen d. 18-20 november for at afrunde Barmhjertighedens År i DUK på fineste manér.

Så hvis du sidder som formand, næstformand, kasserer eller bestyrelsesmedlem i en af DUK’s fine, aktive lokalforeninger eller teams, så husk at få meldt jer til!

Der skal bla. gennemgås årsrapporter fra de forskellige lokalforeninger samt vælges medlemmer til hovedbestyrelsen. Og så bliver det nye årstema afsløret! Hele weekenden tilbringes selvfølgelig i godt selskab med både gamle kendinge samt nye ansigter og med masser af aftenhygge og gode snakke.

5

//boganmeldelse

tekst af peter andreas munk-nielsen

“Lovet Være Du” “Laudato Si” – “Lovet Være Du” – det er titlen på pavens banebrydende encyklika fra 2015, der har pustet nyt liv i miljødebatterne verden over, men hvad er det egentlig for nogle budskaber, Pave Frans brænder for at få igennem?

Manglende adgang til rent drikkevand, udledning af drivhusgasser og dyrs og planters uddøen er kun nogle af de miljømæssige udfordringer, menneskeheden i dag står overfor. Men hvem skal løse disse problemer?

Har vi alle et lige stort ansvar over for miljøet?

Pave Frans lægger ud med at redegøre for uretfærdigheden i, at forureningen af kloden går ud over de svage. Videnskabelig forskning bekræfter, at mange bønder i de fattige lande har mistet deres høst pga. det uforudsigelige vejr forårsaget af klimaforandringerne.

Vandforurening påvirker mest de fattige, der ikke har råd til vand på flaske, og vandstigninger vil som følge af den globale opvarmning især gå ud over de fattige i kystområderne, fordi de ikke har mulighed for at flytte.

Pave Frans understreger, at adgangen til rent drikkevand og andre basale levebehov er menneskerettigheder, som den industrialiserede del af verden ikke må krænke! De såkaldte udviklede lande har i årtier forurenet på bekostning af de fattige lande, og det skaber en endnu større global ulighed. Derfor fastlår han, at de lande, der har forurenet mest, i højere grad har pligt til at løse problemerne, at de har en ‘økologisk gæld’.

Omsorg for næsten går gennem omsorg for miljøet

Et af Pave Frans’ centrale budskaber er, at verden er en gave fra Gud til hele menneskeheden, og at vi derfor ejer jorden sammen med andre og ikke alene – den er vores fælles ansvar.

Gud udelukker eller favoriserer ikke nogen. Derfor har vi heller ikke har ret til at forbruge på bekostning af, at andre mennesker får mindre. Og her kommer næstekærligheden ind i billedet. Netop fordi overforbrug og ødelæggelse af jorden går ud over de svageste og de fremtidige generationer, kan vi elske vores næste ved at passe på jorden og behandle den med respekt. Pave Frans understreger mange gange, at ansvaret over for næsten og skaberværket ikke kan skilles ad.

6

fønix #19 tema // at elske skaberværket

Pave Frans ser i modsætning til mange politikere og økonomer menneskeheden som en helhed, hvor de fremtidige generationer skal tilgodeses i lige så høj grad som os selv.

Den grådige, kortsigtede politiske og økonomiske tankegang, vi ser i dag, er ikke holdbar, fordi jordens ressourcer er begrænsede. Vi bør tænke mere bæredygtigt og ikke se miljøbevarelse som et spild af penge, men som en investering i fremtidige generationer.

At se Gud i detaljen

Det er ikke tilfældigt at paven har taget navnet Frans.

Frans af Asissi lovpriste naturen, fordi han kunne se Gud i hver enkelt del af naturen. Derved understreger Pave Frans, at naturens uerstattelige biologiske mangfoldighed ikke kun har potentiale for fx medicinsk udvikling i fremtiden, men den er også en værdi i sig selv. Derfor skal vi prøve at elske skaberværket ligesom den hellige Frans gjorde.

Livets opståen og kompleksitet peger på en dyb mening – når man ser, hvor fantastisk et system naturen er, kan man næsten ikke lade være med at tro på en skaber bag, på at det hele ikke bare er en tilfældighed. Naturen er det perfekte system, et vidnesbyrd om en større helhed, hvor alt er forbundet! Derfor har vi også pligt til at beskytte den.

Fællesskabet som verdens redning

Mange ser videnskabsfolk og religiøse som værende i opposition til hinanden. Men gennem hele encyklikaen taler Pave Frans til vores samvittighed og dermed til alle mennesker. Han gør det klart, at videnskab og religion ikke kan stå alene i kampen for miljøet. Religionen bidrager med etikken bag den videnskabelige forskning, der skal forbedre vores forståelse af økosystemer og på den måde gøre det muligt at beskytte dem.

Paven kommer med mange konkrete løsningsforslag, men hans største ønske er først og fremmest en fornyet dialog, der kan skabe enighed og sammenhold verden over. Han erkender, at udfordringerne er så store. at vi ikke kan klare dem alene. Vi skal samles og forenes om det, der i øjeblikket er menneskehedens største udfordring, før det er for sent.

Men alt stort starter småt (måske lige med undtagelse af Gud selv...), og på den måde bliver vores små handlinger i dagligdagen som at spare på strømmen og undgå madspild, også vigtige vidnesbyrd om menneskets ansvar for hinanden, for som den hellige Moder Teresa af Calcutta sagde, “Gør små ting med stor kærlighed!”

7

//kronik

tekst af zofia zelazny

Kan religion redde klimaet?

Selvom der ofte tales om klima i Danmark, har vi stadig et ret højt CO2-udslip. Faktisk ligger vi på en 35. plads ud af 200 lande. Hvordan forholder vi os som troende til det? Er det ikke letsindigt af Gud at overlade Jorden i vore hænder?

Den 7. marts afholdte Økologisk Råd, Folkekirkens Nødhjælp og Politiken Live et debatarrangement med klimatematikken i et økumenisk forum. De interesserede tilhørere samledes langsomt i Politikens Hus ved Rådhuspladsen i en stor hal med rå betonvægge og gamle industrielle konstruktioner med afskallet, gul maling.

Vi sad på flere rækker af stole vendt mod en scene, hvor et sortdækket bord med fire tynde mikrofonstativer stod klar. Jeg øjnede straks et par andre DUK’ere, der også var kommet.

Vi var klar til at høre fire trosledere, der ville dele deres tanker om religion og klima, nemlig: imamen Abdul Wahid Pedersen, overrabbineren Jair Melchior, den katolske præst f. Daniel Nørgaard og den protestantiske biskop Peter Fisher-Møller.

8

Indledningsvis gav Isam B fra Outlandish og hans guitarist et par numre. Han fortalte om, dengang de spillede på klimakonferencen COP15 og oplevede at få et kram af Desmond Tutu. Som Isam sagde, hænger bæredygtighed og tro tæt sammen, og han spurgte retorisk: ”Tror vi egentlig på, at vi kan redde klimaet?”

Ydmyghed overfor skaberværket

”Op al den ting som Gud har gjort, hans herlighed at prise. Det mindste han har skabt er stort og kan hans magt bevise...” (”Op al den ting” af Hans Adolph Brorson) Selv er jeg en skeptiker i forhold til at tale om miljøproblemer i høje vendinger og alt det med at slukke lyset i en time om året til Earth Hour eller plante et sølle træ, hver gang man har

fønix #19 tema // at elske skaberværket

“

”Det handler om ikke at være ligeglad” - Isam B

taget en flytur. Men, når jeg ser National Geographic eller vandrer i bjergene, kan jeg virkelig tage mig til hovedet over, hvad menneskelig aktivitet har gjort ved naturen. Fordi naturen er uundværelig. ”At elske Skaberen, betyder også at elske skabelsen”, sagde imam Abdul Wahid Pedersen. Han indledte med at forklare, hvordan han gennem bønnen fem gange dagligt kan opleve sig selv som en lille brik i universets uendelige puslespil.

Han ser kilden til alt engagement i miljøbeskyttelse som oplevelsen af at være en del af noget større. Forundringen over skaberværket forener mennesker på tværs af tro og skel, og det gik igen flere gange i samtalerne. Vi skal huske, påpegede biskop Peter Fisher-Møller, at vi er forvaltere, ikke ejere af skaberværket.

At være forvalter, betyder at have en ydmyg indstilling og leve op til det ansvar, man er givet.

Hvad betyder jeg i det store spil?

Er mit miljøaftryk ikke bare en mikroskopisk dråbe i havet? Tilsyneladende er der en menneskelig brist, der gør det svært at leve op til et kollektivt ansvar som jordboere. Hvert individ synes på samme tid betydningsfuldt og betydningsløst.

Overrabbiner Jair Melchior illustrerede denne dualitet mellem vores lidenhed og vores uendelige værdi som individer meget godt ved at fortælle om en mand, der havde et stykke papir i hver lomme. På det ene stod ”verden er skabt for mig,” og på det andet ”jeg er kun som støv.” Så 9

Imam Adbul Wahid Pedersen

F. Daniel Nørgaard

længe han huskede at læse begge sedler, var han på rette vej til at forstå begge perspektiver.

Jøderne har mange gode og lærerige historier, hvilket Det Gamle Testamente også byder på. Én af dem passede rigtig godt ind i diskussionen. Den handler om en olding, der er i færd med at plante et Johannesbrødstræ. Et træ af den slags vokser i 70 år, før det begynder at bære frugt. En forbipasserende spørger, hvorfor han planter et træ, som han aldrig når at få noget udbytte af. Han svarer, at nogen plantede også et træ for ham, som han kunne spise af.

Set i lyset af troens budskab om kærlighed og solidaritet, kræver vores globale fælleskab, at vi tager os af hinanden. Klimaforandringerne forårsager ikke bare en generel opvarmning af kloden, men også tiltagende ekstreme og ødelæggende vejrforhold. Dette går hårdest ud over u-landene, der rammes af stadig mere tørke, flere oversvømmelser og orkaner.

Klimakrisen og dens konsekvenser kan derfor ikke ses isoleret fra den sociale krise og ulighed i verden.

Religions rolle er at lytte til sin tid og reagere på den. Budskabet om uselviskhed og retfærdighed Egentlig, tænker jeg, indkapsler verdensdele og generationer dette essensen af, hvad fælimellem, er en seriøs forpliglesskab går ud på. Det er at telse. Som rabbineren og tage ansvar for alle. Det er at ”Jeg har mere håb imamen forklarede, er den så deltage i den række af årsagend frygt” seriøs, at islam og jødedom er og virkninger, der danner - Jair Melchior som lovreligioner vil kunne menneskehedens historie. pålægge de troende en klimaSamtidig er det at tro på sin egen magt til at ændre noget venlig livsstil. Lovreligion bliver og at huske at plante sit Johannestil en slags ’handlingsreligion’, der brødstræ. kan forpligte alle i fælleskabet. Vores egoisme hindrer os i at handle, fordi det koster os noget.

Moralske forpligtelser ”De forskellige skabninger, villet som de er, genSelvom der kan være en tvivl om klimaforanspejler, hver på sin måde, et glimt af Guds uendedringerne er menneskeskabte, har vi stadig lige visdom og godhed. Det er derfor, mennesket pligt til at handle. Hvis nogen stod med noget, skal respektere enhver skabnings egenværdi og der lignede et gevær bagerst i lokalet, forkvogte sig for at bruge tingene imod deres bestemlarede f. Daniel Nørgaard, ville det være menmelse.” (Katekismus, 339) ingsfuldt og ansvarligt at overmande vedkommende, også selvom det skulle vise sig at være

“

10

fønix #19 tema // at elske skaberværket

Overrabbiner Jair Melchior

en paraply han stod med. F. Daniel pointerede, at den Katolske Kirke egentlig ikke kan udtale sig om naturvidenskabelige teorier, som global opvarmning jo er. Vores viden om menneskeskabte klimaforandringer er faktisk ret ung, ca. 30 år gammel. Som sagt, fritager usikkerheden os ikke for ansvaret.

Kirken har over længere tid blandet sig i debatten og opfordret katolikkerne til at passe på miljøet. Allerede i 1970 talte Paul d. VI om det ”bydende nødvendige behov for en radikal ændring i menne¬skehedens adfærd” (tale til FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug).

Vores nuværende paves valg af navnet Frans, efter Frans af Assisi, kan ligeledes tolkes som en kommentar i klimadebatten.

Hvad kan det religiøse sprog?

Hvad er det, vi kan udtrykke i lignelser, salmer eller poetiske billeder, som vi ikke kan udtrykke med tal og grafer? Religionen kan med sit sprog supplere det, som naturvidenskaben, økonomien og politik kan beskrive, og inspirere flere til et oprigtig engagement. Biskop Peter Fisher Møller gjorde opmærksom på, hvordan vores sprogbrug påvirker vores forståelse.

Selvom det åndelige eller poetiske sprog ikke kun er forbeholdt religiøse, kan det være med til at forme en bestemt mentalitet i brede kredse.

Verdensreligionerne er ekstra relevante, fordi størstedelen af jordens befolkning er religiøse, og deres trosledere har stor autoritet.

Biskop Peter Fisher-Møller

Med en mentalitets- og attitudeændring kan vi sandsynligvis komme længere end lov og politik. Folkekirken, som biskoppen forklarede, ser også sig selv som en del af civilsamfundet og vil med projektet ’Grøn kirke’ tage sin del af opgaven og fokusere på bæredygtighed i forbindelse med driften af kirkerne. De andre trossamfund blev også hjerteligt inviteret til at samarbejde om initiativet. Rabbineren foreslog i spøg i stedet en konkurrence om, hvilket af trosamfundet der kunne blive det ’grønneste’.

Denne idé vakte væsentlig mere livlighed i salen.

Vi kan bygge et Babelstårn

Jeg gik egentlig hjem med en følelse af at have været til den kedeligste debat til dags dato.

Alle var jo enige. Stikker man dog en anelse dybere, stiller klimakatastrofen os en masse eksistentielle spørgsmål. Udover de lidt moralske budskaber om forpligtelse og ansvar, havde diskussionen også en meget positiv konklusion.

Der var en tillid til, at selvom det var lidt letsindigt af Gud at overlade skaberværket til os mennesker, skal han nok hjælpe os med at redde det hele på målstregen. Fortællingen om Babelstårnet, viser hvordan mennesker har evnen til at foretage sig noget fantastisk sammen. Vi kan altså bygge et tårn til himlen, hvis vi vil. ’Det nytter’-attituden er en motivation for at komme ind i kampen. ”Jeg har mere håb end frygt”, som imamen sluttede af med at sige.

11

//guide

tekst af johanna lucia clausen koerner

Smag på det gode miljøansvar Mange af det moderne menneskes daglige aktiviteter i vor tid forurener meget, hvad end det er i form af en hurtig køretur i bilen, en flyrejse til den anden side af Jorden eller noget så simpelt som den daglige kost - forurening som ikke kan undgås helt, men kan nedbringes i nogen grad.

Få her nogle tips og opskrifter til, hvordan du kan indføre nye og hensigtsmæssige vaner ind i din daglige kost!

Tip 1: Få styr på fakta!

Grunden til, at det er en god ide at tænke over ens mad i forhold til miljøet, er, at der altid er en produktionskæde bag den enkelte fødevare – noget man måske ikke altid overvejer, når man står med en agurk eller spegepølse i hånden. Udover transport af de enkelte produkter er der typisk også noget forarbejdning, som udføres af maskiner.

Spegepølser gror normalt ikke på træerne, så de skal laves i nogle kæmpe maskiner, som forurener – fx ved at udlede drivhusgasser.

I publikationen Klima på Bordet fra fvm.dk findes en oversigt over CO2-udledning forbundet med fremstillingten af de mest almindelige madvarer i det danske køkken

Ovo-lakto-vegetarisme:

Vegansk kost med æg, honning og mælkeprodukter

Veganisme:

Spiser kun kost, som ikke kommer fra dyr

Pescetarisme:

Ovo-lakto-vegetarisk kost med fisk

Pesco-pollotarisme:

Ovo-lakto-vegetarisk kost med kylling og fisk

Pollotarisme: Ovo-lakto-vegetarisk kost med kylling

Tip 2: Få styr på begreberne!

Kostretningslinjer kan forekomme uoverskuelige og alt for strenge for den, som ikke anser sig selv som ovo-lakto-vegetar eller streng veganer. Her er et kort overblik over, hvad kostnavnene betyder:

12

Igen, det kan være meget svært at vælge at være veganer fra den ene dag til den anden.

Her kommer et nyt begreb ind – Flexitar.

En flexitar forsøger at spise vegetarisk et par dage om ugen og nedbringer derfor også kødforbrug og –produktion!

Brandgod blomkålspizza

De fleste danskere er umådeligt glade for denne flade spise – pizzaen. Hvis man har lyst til at peppe den lidt op til, når ens venner kommer forbi, kan man prøve denne opskrift, hvor man samtidig tager hensyn til miljøet ved at udskifte mel med blomkål:

Ingredienser til bunden (1 stor bund): • • • •

Et helt blomkålshoved 3 æg 2 fed hvidløg Salt og peber efter smag

Hak blomkålshovedet i helt små stykker; eventuelt hak det i en blender, så det får en smuldrekonsistens.

Bland æg, hakket hvidløg, salt og peber i hvidkålssmulderet og spred det ud på en bradepande – enten i mange små pizzabunde eller én stor. Bag hvidkålsbunden i 30-35 minutter ved 175°C i midten af ovnen.

Nu kan man lave en ’frisk’ pizza, hvor man fx har tomatsovs, friske spinatblade og mozzarella på, eller man kan lave noget tilsvarende fyld, putte lidt revet mozzarella på og putte det i ovnen igen indtil osten er smeltet – og så har man en mere klassisk pizza, som man kender den bedst.

Kastanjer med klimakvalitet

Efteråret lurer lige om hjørnet, hvilket betyder at kastanjerne snart er klar til både tændstiksdyr, men også som en god eftermiddagssnack. Følg denne opskrift, og nyd den dejlige efterårsnød med masser af smag og god miljøsamvittighed!

Ingredienser til 4 personer: • • • • •

500 g spisekastanjer 1,5 dl groft salt 100 g smør 0,5 tsk balsamicoeddike Knivspids salt

Sørg for at kastanjerne er tørre, og skær et kryds på den hvide plet på alle kastanjerne. Find et stort ovnfast fad og fordel det grove salt i fadet. Læg kastanjerne i saltet med krydset opad og bag dem midt i ovnen på 225 grader celsius i 25 minutter. Hvis du vil have dem endnu blødere, kan du bage dem 5 minutter mere. Server de lune kastanjer med smørret, som er blandet med balsamicoeddiken og lidt salt.

13

jr le er m 6 m 01 So 2 fotos af jakobine jessen (maxi) & steffen nguyen (junior) 14

M AX I

//fotoreportage

OR NI JU

15

//reportage

tekst af ramesh premarajah fotos af digital plus photography

Ramesh på tour:

Tamilsk bryllup

Jeg har været en tur i Canada til min kusines bryllup med omkring 600 mennesker, hvor næsten en tredjedel var udenlandske. Tamilske bryllupper er en smule anderledes end danske, og jeg vil prøve at forklare deres traditioner og bryllupskultur.

Jeg har været to uger i Canada. Det er min kusines store dag. Hun skal giftes med sin kæreste efter næsten et års bryllupsplanlægning. Min familie og jeg ankommer til brudens hjem for at sende hende afsted til kirken på ordentlig manér. Selskabet summer. Jeg har aldrig været til et bryllup så tæt på mig før. Min kusine og jeg har været meget tætte, så noget rører mig lidt anderledes i dag.

Velsignet med gurkemeje

Hun kommer ned i sin bryllupskjole, og vi kan ikke holde et hyl tilbage; vi hujer og klapper, når hun kommer ned af trapperne. Problemet er dog, at vi allerede er ret forsinkede, og vi skal lige nå et par traditioner. Min far er sat til at læse et vers højt fra en tamilsk bibel, imens bruden bliver velsignet med en alathi. Det er et fad med gurkemeje, korn og små lys, som føres rundt af to kvinder i en cirkel foran bruden, før hun skal afsted til kirken.

Det har undret mig, for jeg troede altid, at det var en hinduistisk tradition. Jeg har dog forhørt mig om traditionen hos f. Alren Soosaipillai, 16

som er fra Sri Lanka og sognepræst i Lyngby.

Han fortælller mig, at det ikke er en hinduistisk tradition, men en over 1000 år gammel tamilsk tradition – altså ikke en specifikt religiøs tradition.

Kvinden tænder lys

Gurkemejen er meget vigtig i tamilsk kultur.

Den bruges meget i mad og blev oprindelig indført for dens helende kvaliteter, som tamilerne opdagede for mange tusinde år siden. I dag er det blevet tradition og norm. Korn er en stor del af livet i Sri Lanka, da de fleste retter indeholder ris. Lyset symboliserer kvindens rolle i forholdet. Til en familie med en mand, der skulle finde sig en kone, plejede tamilere at sige: ”En kvinde skal komme og tænde lys i denne familie”.

Vi skal nu videre til brylluppet i ‘downtown’ Toronto. Bruden bliver kørt i limousine, mens min familie hopper ind i en lånt Toyota og sætter liden til en lumsk GPS. Vi kører afsted og farer naturligvis vild. De andre gæsters biler er væk, og vi har den forkerte adresse. Med et

telefonopkald til min mors kusine, når vi heldigvis ind til kirken før ceremonien starter. Alle i bilen hopper hurtigt ud, ind i kirken og hen til vores respektive sæder, men i forhold til, hvor mange der er inviteret, er der ikke særlig mange i kirken.

Vi venter og venter, og vi havde ikke behøvet at stresse - de er slet ikke gået i gang endnu.

Tiden går; intet sker. Og tanken slår mig: Har bruden fået kolde fødder? Men så går det i gang, den traditionelle musik starter, og ind kommer de alle sammen parvis, brudepiger og brudesvende og til slut: bruden ført ind i af sin far og bror. Halvvejs bryder brudens mor ind og bytter plads med broren og fører hende resten af vejen op til alteret sammen med faren.

Ris, ringe og thali-halskæde

Når det endelig bliver tid til det gyldne øjeblik, sker der noget mere end, dét jeg er vant til i et traditionelt, dansk bryllup. Parret siger deres løfter, får ringe på, og så får bruden en thali på; en slags halskæde, som symboliserer ægteskabet. Da tamilerne i sin tid blev kristne af por-

tugiserne, var de skeptiske overfor, om ringene var nok som tegn på deres ægteskab, og derfor bibeholdte de den tamilske tradition omkring thali-halskæden.

Der går ikke lang tid derefter, og vi er er alle ude og kaste ris efter brudeparret. De kører sammen hen til festsalen, hvor ægteskabet endelig fejres.

En del af sin mand

Det som møder os, da vi kommer til festsalen er næsten ubeskriveligt, en sal med plads til ca.

800 mennesker, hvor vi jo kun fylder 600, som alligevel giver sig for meget. Der bliver holdt taler og og toastmestrene brillierer med jokes og anekdoter om brudeparret, og videoer fra siden de var små til nu.

Til sidst skal bruden udføre det sidste ritual i den tamilske kultur, hun skal iføre sig i en rød ‘Koorai Saree’ – en traditionel tamilsk klædedragt. Dette skal symbolisere, at hun er blevet gift, og at hun nu er en del af sin mand. Derfor er det også mandens familie, som køber sareeen og giver den til bruden under festen.

17

//reportage

tekst af lea uhlott noval fotos af lea uhlott noval & steffen nguyen

WYD: Barmhjertighed, fællesskab og Gud i fokus Der har været så mange fantastiske oplever på vores tur til World Youth Day i Krakow. Jeg kunne fylde hele bladet med alt det, vi har oplevet. Så lad mig blot give jer højdepunkterne.

Den første uge var en optakt til selve ugen i Krakow. Vi blev privat indkvarteret i byen Andrychów og mødte for første gang den polske åbenhed og gæstfrihed. Allerede fra starten var vi en del af familien og kun det bedste var godt nok for deres danske gæster. Vi så bl.a. Johannes Poul II’s barndomshjem, som nu er lavet om til museum. Man skal ikke have været længe i Polen for at opdage, hvor meget Johannes Poul II har betydet for Polen.

Overalt er der statuer og billeder af ham.

Han var ikke blot en pave.

Mange kaldte ham Onkel og følte, at han var en del af deres familie. Selv i den saltmine, vi så, var han tilstede i form af en statue. En WYD-følelse er en følelse af, at man ikke er alene om sin tro. Min første oplevelse med denne følelse var, da vi fejrede messe på et bjerg sammen med ca. 10 andre nationaliteter. For første gang på denne tur følte jeg,

18

at jeg har brødre og søstre i troen over hele verden. Her var samlet over 100 mennesker fra flere steder i Europa, fra Canada, USA, Australien og Asien.

Det var en fantastisk følelse at kunne fejre messe på ét fælles sprog og føle os som én kæmpe familie samlet om Gud.

“

“én kæmpe familie samlet om Gud”

Samme følelse kom, da vi en dag var til ungdomsfestival, hvor endnu flere unge katolikker var samlet. Den følelse, jeg får af at have en sammenhæng og et fællesskab uden landegrænser og ud over sprogbarrierer, er ikke til at forklare.

Den skal opleves.

Da WYD-ugen startede i Krakow var denne følelse konstant. Overalt jeg gik, var der mennesker, som jeg havde noget til fælles med så dybt som religion. Det var jo derfor, jeg var i Krakow og grunden til, at de var der. Flere af dagene startede med amerikansk katekese i en sportsarena kaldet Mercy Center.

En morgen kom der en kardinal fra Filippinerne ind på scenen ved navn Luis Tagle.

Allerede fra starten strålede han af karisma. Han talte om, at det er vigtigt at kunne bede om hjælp. Det er ikke et tegn på svaghed, og det er ikke en synd. Alt skal ikke måles i succes. Hans tale ogpersonlighed var et samtaleemne for os danske pilgrimme resten af vores rejse, som gjorde stort indtryk på os. Så ankom Paven til Krakow og festen begyndte.

Fra morgen til aften var der smil og halleluja i Krakows smukke gader. Hurtigt faldt jeg i snak med mennesker fra

fjerne lande. Aftenen inden selve messen med Paven, sov alle 2 millioner pilgrimme på samme mark.

Jeg mødte nogle fra Libanon og Nigeria. Her oplevede jeg igen WYD-følelsen, men denne gang stærkere end før. Frans’ prædiken var super god og messen var smuk.

Hele turen har været en kæmpe oplevelse og en lang rejse både trosmæssigt og rent praktisk. Turen har været super godt planlagt fra både dansk og polsk side. Særlig stor ros til lejrchef Christian Elveberg og tak til ledere og deltagere for en uforglemmelig tur. Jeg er klar til World Youth Day 2019 i Panama, er du?

19

//klumme

tekst af christa lange

Et stykke slikpapir ad gangen Da jeg var yngre, gjorde min mor meget ud af, at min lillesøster og jeg ikke skulle gå og smide skrald i gaderne – og endda samle andres skrald op engang imellem, hvis vi havde lyst til at gøre en god gerning.

På den måde kunne vi få oplevelsen af at have gjort noget godt, samtidig med at vi hjalp med at redde jorden. Den jord, Gud har overladt til os og givet os ansvaret for - alt sammen bare ved at gå nogle få ekstra skridt hen til en skraldespand. Det lød som en meget fair deal, ikke? Jeg fulgte det blindt og delte gladelig ud af budskabet til mine venner og veninder. Jeg prøvede tit at stoppe dem, hvis jeg kunne se, at de var ved at slippe det brugte slikpapir midt på fortovet eller kaste det gennemtyggede tyggegummi ind mellem buskene. Men det, jeg fik tilbage i hovedet var altid en ubekymret og hånlig latter. Hvorfor skulle de dog bekymre sig om det?

Holdt jeg fast ved mine meninger? I et stykke tid, ja. Men som teenager har man ikke lyst til at løbe rundt og lege den strenge mor over for sine venner, så som årene gik, begyndte jeg at sige mindre fra og tænke: hvis det kun er mig, der gør det, sker der så overhovedet en forskel?

Hvorfor skal jeg bruge tid og kræfter på noget, der kan virke nyttesløst?

20

Men, det bliver først nyttesløst, hvis vi giver op.

Vi kan føle os som en lille dråbe i det store hav, men selv en enkelt dråbe kan være det, der får et bæger til at flyde over. Altså er hver person vigtig og bærer en del af ansvaret. Gud har givet os verden, og det er den eneste, vi har. Det er en overdådig gave uden noget byttemærke – vi får ikke en ny serveret på et sølvfad, hvis vi ikke passer på den.

Som ung kan det være svært at overskue, at det, vi gør i dag, har konsekvens langt ud i fremtiden. Når vi tager i skoven og ikke samler vores skrald op, så kan det ligge dér i alt fra få måneder op til 500 år og forurene jorden (cigaretskod = 1-5 år ; ispind = 10 år ; sodavandsdåse = 500 år). Vi lever i en smuk verden, en verden, som jeg meget gerne vil have, er der, når jeg selv en dag får børn, når mine børn får børn og lang tid efter det.

Så ja, selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan for at passe på den, og jeg vil gøre mit bedste og fortsætte med at samle skrald – ét stykke slikpapir ad gangen.

fønix #19 tema // at elske skaberværket

//

Som ung kan det være svært at overskue, at det, vi gør i dag, har konsekvens langt ud i fremtiden.

21

//reportage

tekst af Trang Tran & My Linh Thi Ta baggrundsfoto af Nicklas Lundorf

Hvad sker der, Odense?

Der sker rigtig mange ting i Odense. Der er blandt andet blevet trænet til den nationale fodboldkamp i Horsens, hvor Sct. Albani DUK dog ikke løb med sejren i år.

I august måned blev der afholdt bowlingtur for alle lokalforeningsmedlemmer, og på regulær basis bliver der arrangeret ungdomsmøder og ungdomsmesser for de unge samt børnedage for den yngre del af menigheden. Til foråret planlægger Sct. Albani DUK at afholde foreningens årlige DUK-træf i form af en weekend-hyttetur i en hytte på Fyn. Det bliver super fedt!

Vivi Tran

20 år, Bestyrelsesmedlem Hvad er dit forhold til DUK? Jeg har tidligere været medlem af DUK, men har ikke været aktiv før her for nylig. DUK holder en masse spændende arrangementer til både store og små; hytteture, bowlingture, ungdomsmøder osv. Der kommer altid nye og gode ideer på banen til bestyrelsesmøderne, og vi gør vores bedste for at bringe disse ideer ud til lokalforeningen. Gennem arrangementerne har jeg fået nye venskaber og snakket med en masse erfarne mennesker. Jeg er blevet rigtig glad for at være en del af Odenses DUK-team og glæder mig meget til de fremtidige aktiviteter og arrangementer.

Trang Tran

Ung katolik – 21 år, DUK medlem Hvad er dit forhold til DUK? Jeg har ikke tidligere været så aktiv i DUK, men er begyndt at komme til flere af deres arrangementer, som ungdomsmesser og ungdomsmøder, da jeg synes, at det helt klart er en super måde at styrke ens tro på en sjovere og mere atypisk måde og samtidig opnå et større fælleskab.

Bestyrelsen i Odense er i hvert fald super god til at tænke ud af boksen mht. aktivitetsplanlægning. De arrangerer alt fra bowlingdag til hyttetur og fodboldtræning, så der er noget for enhver. De fik endda tillokket mig, et tidligere inaktiv medlem, til at stå for deres fodboldtræningsdage, hvilket har været fornøjeligt og aldeles belærende omkring hvad DUK bibringer til lokalforeningen.

22

Linda Amir Daniel

27 år, bestyrelsesmedlem

Jeg har altid hjulpet til i Sct Albani DUK siden 2012, eftersom det altid har faldet mig naturligt at hjælpe andre. I år blev jeg bestyrelsesmedlem i Sct. Albani DUK, og det er jeg rigtig glad for, da jeg nu har større mulighed for at få indflydelse på at lave aktiviteter og arrangementer for børn og unge i Odense. Arbejdet som frivillig betyder, at jeg kan opleve glæden hos børnene og de unge, når de har det sjovt til de forskellige arrangementer, samtidig med at vi er med til at hjælpe dem til at styrke deres tro på Gud. Det at være med til at afholde arrangementer i fællesskab med andre frivillige unge gør, at jeg får skabt nogle nye venskaber og et fællesskab, som er med til at motivere mig til at fortsætte dette frivillige arbejde. Jeg ser frem til nogle spændende og lærerige arrangementer, og jeg ønsker at blive ved med at være aktivt medlem af Sct. Albani DUK mange år frem.

My Linh Ta

21 år, Formand

Hvad er dit forhold til DUK? Jeg har været medlem i DUK ligeså længe jeg kan huske. Jeg deltog altid til deres arrangementer, da jeg var yngre og begyndte selv at være aktiv frivillig i 2009. Siden da har jeg været leder på diverse arrangementer og er selv formand i min egen lokalforening.

Jeg elsker at DUK har en bred målgruppe og forskellige arrangementer til de forskellige aldre. Men hvad jeg elsker allermest er, at vi i Odense føler os som en lille familie.

23

Udgives af Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 København Ø Bladet returneres til udgiver ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Slip din indre leder løs!

Er du mellem 15 og 30 år, og har du mod på at udfordre dig selv? Vil du være med til at bygge morgendagens kirke gennem inspirerende og berigende katolsk børne- og ungdomsarbejde?

Så tag med på KLU, og find din indre leder!

Vi ses på Katolsk LederUddannelse i efterårsferien d. 17.-21. oktober.

Meld dig til på duk.dk