Fønix #14

VIN GRAT D EN IS TU SOM R PÅ

MERLEJR!

HVORFOR ER FASTE, BØN & ALMISSE SÅ VIGTIGT?

8

FILMANMELDELSE:

”EXODUS”

FÅ STYR PÅ

BLIV INSPIRERET: ALTERNATIVE MÅDER AT FASTE PÅ!

FORÅRETS HELLIGDAGE TEMA:

#14 MARTS

FORÅRETS HØJTIDER

Udgives af

DANMARK UNGE KATOLIKKER

LEDER Faste og opstandelse. Så er vi kommet ind i fastetiden, hvilket for mange betyder refleksion og fordybelse i bøn.

I dette nummer af Fønix bringer vi forskellige artikler, som kan være en hjælp i fasten. Vores hovedartikel beskæftiger sig netop med faste, opstandelse og refleksioner omkring disse emner.

Derudover har vores skribent Johanna udarbejdet en guide til forskellige måder at faste på. Så hvis du er kommet lidt sent i gang, eller blot mangler gode idéer til anderledes måder at faste på, så skal du helt sikkert læse denne artikel.

For ca. et halvt år siden bragte vi en artikel om Peter-Andreas, som var brobygger for Caritas. Han har rejst til Zimbabwe, og fortæller i dette nummer om sin oplevelse.Siden han kom hjem fra Zimbabwe, har han sammen med sin rejsemakker været rundt i Danmark og holdt oplæg om deres tur.

Udover faste, påske og Caritas kan du også læse en filmanmeldelse af ”Exodus”, følge med i Malenes kreative verden og læse opdaterede katolske nyheder!

Redaktionen ønsker alle læsere en velsignet fastetid og påske!

God fornøjelse med Fønix #14!

Sasha Gabrielle de Oliveira Redaktør

FØNIX 14/MARTS 2015 Fønix er et katolsk ungdomsblad, som

UDGIVER:

REDAKTION:

udkommer fire gange årligt i 1400 eksem-

Danmarks Unge Katolikker

Sasha Gabrielle de Oliveira (Redaktør)

plarer. Fønix udsendes gratis til alle DUK’s

Sankt Kjelds Gade 3

Nicklas Sørensen (Layouter)

medlemmer over 14 år.

2100 København Ø

Johanna Clausen Koerner

E-mail: duk@duk.dk

Kathrine Jørgensen

Abonnement kr. 100 årligt. Goodwill

Tlf: 39 20 20 79

Christa Lange Baerentsen

abonnement kr. 300 årligt. Meninger

www.duk.dk

Ramesh Premarajah (Fotograf)

fremsat i bladet kan ikke tages til indtægt

2

for DUK, bispedømmet eller Den Katolske

Giro: 9 08 32 94

Kirke. Enhver ytring står for forfatterens

ISSN 0906-107x

KONTAKT TIL REDAKTIONEN:

egen regning.

Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S

foenix@duk.dk

INDHOLD 4-5

NYHEDER

6-9

OPSTANDELSE & FASTE

10-11

FILMANMELDELSE: “EXODUS”

12-13

8 ANDERLEDES MÅDER DU KAN FASTE PÅ

14-15

PÅSKEKONKURRENCE

16-17

KREA-TIVITET

18-19

KLUMMEN: ...OG LED OS IKKE I FRISTELSE...

20-21

FORÅRETS HELLIGDAGE

22-23

UNG BROBYGGER I CARITAS - DEL 2

Pavetweets, Lokalforeningernes ABC og DUK på de sociale medier. Læs nogle spændende katolske nyheder!

s. 6

Læs en spændende kronik om påskefejringen, opstandelsen og fasten. Præstestuderende Kasper Baadsgaard reflekterer over faste, bøn og almisse.

For første gang i nyere tid i Fønix, bringer vi en filmanmeldelse. Se hvor mange ”Fønix’er” Ramesh har givet filmen ”Exodus”.

Vores faste skribent Johanna giver dig et indblik i forskellige måder hvorpå du kan faste.

s. 10

Vind en gratis tur på sommerlejr, ved at svare på spørgsmål om påsken!

Tag et smut med ind i Malenes kreative verden, og få inspiration til dit næste projekt!

s. 18

Præstestuderende Jan Hansen reflekterer over synd og fristelser.

Alle de kommende helligdage, kan for nogle være lidt forvirrende. Hvad betyder de og hvorfor har vi dem? Læs en kort forklaring om forårets forskellige helligdage.

Kan i huske Peter-Andreas, der var ung brobygger i Caritas? Nu fortæller han om sin rejse og alle de oplevelser han har haft.

s. 22

3

NYHEDER

Tøv aldrig med at kontakte DUK’s sekretariat, hvis du har brug for hjælp med din lokalforening.

Tlf. 39 20 20 79

LOKALFORENINGERNES ABC PÅ GADEN NU Lokalforeningernes ABC fungerer som en inspirationsguide til hvordan, man kan opstarte og køre en lokalforening.

Den kan bl.a. hjælpe med de mere tekniske omstændigheder i forhold til generalforsamling, vedtægter, regnskab o.l.

Samtidig kommer Lokalforeningernes ABC med idéer til aktivitetskalenderen og en indbydelsesskabelon, som er nem at udfylde og sende af sted. Alt i alt tilbyder Lokalforeningernes ABC inspiration til alle nystartede foreninger. Redaktionen glæder sig til at se den komme i brug i hele landet!

ER PÅ DE SOCIALE MEDIER DUK har mange frivillige, der lægger en masse arbejde i det vigtige katolske ungdomsarbejde.

Deriblandt er fem aktive teams og to redaktioner.

De aktive teams er: Ledelsesteam (LT), Kreativt Team (KT), Vietnamesisk Team (VT), Valfartsteam (VFT), Besøgsteam (BT).

De to redaktioner er: DUK OP og Fønix Lige nu bliver der med jævne mellemrum uploadet korte videoer på DUKs Facebook- og YouTube-sider, der kort fortæller lidt omkring, hvordan de forskellige teams fungerer samt sætter et par ansigter på team-medlemmerne.

4

Indtil videre kan du lære lidt om Fønix, Vietnamesisk Team og Ledelsesteamet.

Så skynd dig ind og smid et par ”Thumbs ups” afsted til Danmarks Unge Katolikker begge steder, så også du kan holde dig opdateret!

DUK har fået hashtags på Instagram: #UngKatolik og #DanmarksUngeKatolikker.

Husk at bruge det, så er det nemmere for alle at finde billeder fra lejre og andre aktiviteter - lokalt som nationalt!

@Pontifex

PAVE FRANS’ TWEETS

KONKURRENCEVINDER Et stort tillykke skal lyde til Marianne Basland, som blev vinderen af mirakelkonkurrencen fra Fønix #12.

En flot DUK T-shirt er sendt af sted mod Marianne, og vi takker for alle de gode bud, vi fik!

Pave Frans’ tweets har i den seneste tid handlet om hans nylige tur til Sri Lanka og Filippinerne, som stadig er i fuld gang med genopbygningen af landet efter den katastrofale tsunamibølge, som ødelagde en stor del af landet i 2004.

Pope Francis @Pontifex · 17. jan.

We who are Christians, members of God’s family, are called to go out to the needy and to serve them 22K

34K

Pope Francis @Pontifex · 16. jan.

The Philippines bear witness to the youthfulness and the vitality of the Church.

36K

52K

Pope Francis @Pontifex · 12. jan.

Please pray with me for everyone in Sri Lanka and the Philippines as I begin my trip.

36K

64K

Sorte Madonna af Częstochowa i det sydlige Polen

TAG MED PÅ

PILGRIMSVANDRING TIL DEN

SORTE MADONNA Er du fyldt 18 og står med en uge fri i august, så pak vandreskoene og tag på pilgrimsvandring sammen med fader Paul Marx og fader Daniel Nørgaard.

Prisen er små 3500 kr., som inkluderer fly, al transport i Polen, overnatninger, pilgrimsgebyr samt delvis forplejning.

Sidste tilmeldingsfrist er fredag d. 20. marts.

Læs mere på www.duk.dk eller kontakt koordinatorerne Beata og Jerzy på Golubowski@kabelmail.dk eller tlf. 21 40 91 88.

5

TEMA:

FORÅRETS HØJTIDER

KRONIK

OPSTANDELSE & FASTE

Skrevet af præstestuderende Kasper Baadsgaard-Jensen

I den seneste tid har kernen af påskefejringen været til stor debat, efter en folkekirkepræst udtalte, at han ikke troede på den fysiske opstandelse, som den har været forstået i den klassiske forstand.

Det er vanskeligt at benægte opstandelsen, hvis der skal være hold i kristendommen, og derfor har det skabt debat ikke kun ude i kirkerne men også iblandt politikkerne.

Men hvad betyder opstandelsen egentlig? Hvad er det, vi som katolikker tror? Vi fejrer den hver søndag og bekender den i trosbekendelsen, men hvad betyder den og hvorfor er den så vigtig?

6

OPSTANDELSENS REALITET Hvis ikke Jesus opstod fra de døde, ville han bare være en karismatisk person med et godt budskab om næstekærlighed. Uden opstandelsen ville Jesu løfte om evigt liv være tomt. Hvis evangelierne sluttede med Jesu død, så er der jo ikke mere.

Så ville det hele blot være historie og alt, vi ville have, ville være en samling beretninger om denne person, der levede for 2000 år siden.

Troen ville være tom, som Paulus siger det: “er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.” (1 kor 15,14). Omvendt er det svært at bebrejde de folk,

der tvivler på opstandelsens realitet. Disciplen Thomas er det bedste eksempel: Selvom han fulgte Jesus og hørte hans lære med egne øre, tvivlede han, indtil han selv så den opstandne og rørte Hans sårmærker.

HVORFOR ER HAN SVÆR AT GENKENDE? Men det var ikke kun Thomas, der havde vanskeligheder. I alle evangeliernes beretninger om opstandelsen hører vi om mennesker, som ikke straks genkender Jesus. Der er altså noget ændret ved den opstandne Jesus, som gør, at de ikke umiddelbart kan se, hvem det er.

Korset er tomt, fordi Kristus er død, men på korset hænger ligklædet som symbol på, at Han er opstanden.

Tag for eksempel de to disciple på vej til Emmaus (Lk 24,13-35). De går længe sammen med Jesus, som forklarer dem skriftens betydning og opmuntrer dem i deres sorg.

Men det er først i det øjeblik, at Jesus bryder brødet, at det brænder i deres hjerter og de genkender ham. Maria Magdalene er den første ved den tomme grav.

At graven er tom, er i sig selv ikke et bevis på, at Jesus er opstanden, derfor henvender hun sig til havemanden og spørger, hvor de har lagt Jesus hen (Joh 21,11-18).

Men havemanden er Jesus, hun kunne blot ikke genkende Ham. De, der møder Jesus

efter opstandelsen, genkender Ham ikke på det ydre, men langsomt, når Han taler til dem og deler et måltid med dem, så genkender de Ham. Genkendelsen kommer ikke kun fra det ydre øjnene ser - den kommer til disciplene langsomt indefra i takt med, at deres hjerter bliver åbnet.

opstandne Jesus. De ser Ham som det perfekte menneske, det menneske vi er kaldet til at blive, Kristus der har overvundet døden og synden, så vi nu har del i det evige liv.

TROENS ØJNE Nogle teologer har sagt, at opstandelsen ikke kan erkendes med almindelige øjne, det Hans øjne blev åbnet, kræver troens øjne at se den da han så med troens opstandne. Sådan var det med øjne og kunne sige Thomas. Hans øjne blev åbnet, “min Herre og min Gud” da han så med troens øjne og kunne sige “min Herre og min Gud” (Joh 20,28). Sådan er det Hvorfor ser de ikke straks, hvem det er? Har Jesus ændret for os i dag, hvis vi forsøger at forstå opstandelsen ud form? Ja og nej, den er ændret fra logiske og videnskabelige i den forstand, at Jesus, efter forklaringer, kommer vi aldrig sin opstandelse nu har en i nærheden af den. opstanden krop. Han er den

7

Hvis opstandelsen var videnskabeligt bevist, hvad ville vores tro, så være? At tro er at overgive sig i kærlighed og tillid til et mysterium. Selvom vi ikke med forstanden fuldstændigt kan forstå alt vi tror på, så er det at tro også en sikkerhed.

Det vi tror på er sandt, det kan bare ikke bevises med videnskabens kriterier. Vi tror på noget, som er blevet åbenbaret, og da Han, som har åbenbaret det, er troværdig, så tror vi i tillid og kærlighed.

Selvom alt ikke kan forklares videnskabeligt, så er det stadig vigtigt at fordybe os i vores tro med vores fornuft. Spørger vi ind til det Kirken lærer os og det, vi læser i Bibelen, så vi kan vokse i troen og få en bedre forståelse for, det vi tror på. Så kan vi også selv bedre besvare spørgsmål om vores tro – f.eks. opstandelsen – overfor andre.

JESUS ER NÆRVÆRENDE OG TILSTEDE Her hjælper Kirken os også.

Fastetiden er en privilegeret tid til fordybelse. Mange forbinder den med at skære ned på de usunde madvaner, men fasten er langt mere end blot det. Fasten er ikke en negativ tid, hvor vi skal hænge med mulen, fordi vi ikke får vores fredagsslik. I fastetiden må vi have vores endestation

konstant for øje. Fastetiden er en forberedelsestid til påskefesten - Jesu død og opstandelse. Påskefejringen er ikke kun en mindedag for fortiden, men en fejring af en begivenhed, der går udover historien.

Jesus opstod, så derfor er han ikke fortid. Jesus er stadig til stede hver dag f.eks. i det forvandlede brød og vin.

en opstandelse i hjertet, altså at Jesus må opstå i os og ændre os, som Han ændrer rammerne for livet med sin opstandelse. Efter Jesu død nedfór han til dødsriget og overvandt døden så den ikke længere var slutningen for mennesket. Han overvandt døden selv så vi kunne få del i livet. På korset ser vi kærligheden blive åbenbaret for os, når Jesus giver sit liv Bøn er essentielt. for os. I opstandelsen ser Det er vores kommu- vi håbet på det evige liv; nikation med Gud på det som overgår vor forstand. og Hans med os.

Derfor er Jesu opstandelse vigtig. For efter opstandelsen er han ikke længere blot en historisk person med et smukt budskab, han er virkelig, evig og tilstedeværende. Når vi taler om Jesus, er det ikke i datid men i nutid.

Det er grunden til, at vi gemmer de indviede hostier, det er ikke længere bare brød - nu er det Jesu legeme. Jesus er til stede i sit legeme i brødets skikkelse. Derfor gemmer vi det i tabernaklet og gør knæbøjning, når vi går ind i en Kirke.

Opstandelsen gør altså Jesus virkelig også i dag, ikke bare som en fjern Gud, der holder øje fra afstand, men som nærværende og tilstede.

Derfor kan vi også tale om

I påsken fejrer vi alt dette, og vi forbereder os med fasten. Vi fokuserer særligt på tre områder for at forberede os: Faste, bøn og almisse.

FASTE, BØN OG ALMISSE Fasten er ikke kun faste fra mad. Når vi faster, må det ikke være for at tilgodese en personlig vinding, men for at komme tættere på Gud. Vi skal f.eks. finde ting, som hver dag tager vores tid og tanker væk fra det, der betyder noget.

Vi må altså ikke bare erstatte tiden med andre tidsrøvere, men bruge tiden på familie, venner, Gud, og lignende, der i sandhed betyder noget for os og giver os næring og energi.

At faste vil sige at give afkald.

Bøn er essentielt. Det er vores kommunikation med Gud og

Vi tror på noget, som er blevet åbenbaret, og da han som har åbenbaret det er troværdig, så tror vi i tillid og kærlighed.

8

Hans med os. Start i det små.

Begynd stille og roligt.

Det er som med sport: hvis du starter for hårdt ud bliver du ‘skadet’ - du kører træt.

Start nu med 10 min hver dag, højt eller i stilhed, eller læs i evangelierne og reflektér over teksten, bed et led af rosenkransen, gå i Kirke og tænd et lys for en du holder af, der er masser af muligheder! Almisse er ikke længere et meget brugt ord, men det er noget, de

fleste af os bør bedre til at yde.

Almisse er de gode gerninger, som vi gør for andre, den lille hjælp vi kan give dem, der trænger. Det er ikke blot give penge til en nødhjælpsorganisation og så slå fødderne op og slappe af.

Almisser dækker også over de små episoder i hverdagen, hvor vi hjælper med en positiv bemærkning og støtter en der har brug for et skulderklap.

Vi kan bruge det fokus, som fasten giver os.

Fasten er en gave til os. En forberedelse til fejringen af det mest essentielle i vor tro, nemlig Kristi opstandelse.

Fastetiden kan således hjælpe os med at komme tættere på Gud, så påsken endnu mere kan fylde os med håb og glæde.

Kristus er nærværende i sit legeme - i brødets skikkelse.

9

ANMELDELSE

MOSES SOM HÆRFØRER, HYRDE ELLER GUERILLAKRIGSFØRER

Skrevet af Ramesh Kingsly Premarajah Ridley Scott - instruktøren, som gav os Alien, Blade Runner og Gladiator, har kastet sig over bibelhistorien om Moses og hans kamp for at redde sit folk.

EXODUS – GODS AND KINGS

For at fortælle historien har han hevet Christian Bale ind som Moses og Joel Edgerton ind som Ramses. Altimens Ben Kingsley, Sigourney Weaver og John Turtorro er proppet ind som overbetalte statister.

Den trodsige Moses rejser sig mod den egyptiske farao Ramses, og leder 600.000 slaver på en monumental flugt fra Egypten og dens frygtindgydende række af dødbringende plager.

HELTEN & SKURKEN Ridley Scott følger Anden Mosebog nøje, men ændrer stadig på de typiske ting for at få historien til at virke ny og filmisk. Moses er blevet Ramses’ fætter og faraoens hærfører, og Gud er portrætteret som en sur lille dreng, der ikke får hvad Han peger på. Dramaturgisk bygger han filmen op som sin egen Gladiator.

Helten forvises til ødemarken af civilisationens skurk, men vender tilbage for at tage det endelige opgør.

10

Jeg havde aldrig forestillet mig Moses som den store kriger, men her deler han gedigne øretæver ud. Gud er ikke den kærlige og tilgivende, som vi kender ham nu til dags.

Det er ”øje for øje” og kamp til stregen.

Hans metoder er ret voldsomme, idet de ti plager rammer alle menneskene og ikke kun egypterne. Moses kommer med indvendinger, men makker ret til sidst, hvilket kan være lidt pinagtigt at se på.

DE IGNOREREDE TEMAER

Filmen er utrolig flot. Kostumemestrene og make-up-artisterne har haft deres sag for med at beklæde og sminke de mange skuespillere og statister i filmen.

Men hvad kan man så forvente af sådan en storfilm? Jo, man kunne forvente en gribende fortælling om Moses’ opgave og hans indre dæmoner samt det, at han skal op imod sin ”fætter” for at fuldføre den … en stor og opgave, Gud har pålagt ham. sprudlende action film Det hele lægger op til noget med kæmpe krigs stort, men det bliver lidt scener og flotte tamt i længden.

FLOTTE BILLEDER

Der er ikke et hår, der sidder forkert, når effektfolkene har været ud at trylle med computeren. Filmen er flot og fin, og hvis man bare gerne vil billeder… have genopfrisket sin bibelDer er åbenlyse temaer som bare historie (med nogle afvigelser), som en stor er gået over hovedet på instruktøren. For at og sprudlende actionfilm, med kæmpe krigsnævne et par: Indvandrere som underklasse, scener og flotte billeder, er det helt klart en angsten for det fremmede og fanatisme. film, der er værd at se.

Desværre er det hele kogt ned til en actionfilm med Bibelen som baggrundshistorie.

Dog synes jeg, at ”Prinsen af Egypten” fra 1998 Der er store mængder action, krige udkæmpet i var en meget bedre film, godt nok en tegnefilm, men jeg følte, at historien blev fortalt bedre og den solsvedne ørken og kæmpe naturkatastroflottere, samt at man følte sig draget af den. fer, som bliver vist på mesterlig vis.

11

TEMA:

FORÅRETS HØJTIDER

GUIDE SKREVET AF JOHANNA KOERNER

8

ANDERLEDES

MÅDER DU KAN FASTE PÅ

Har du før prøvet i fasten at skære ned på maden men synes, at det har været svært og hurtigt faldet tilbage til hverdagens rutiner?

Har du manglet inspiration til andre måder, du kunne faste på uden at kunne finde en fastemåde, som du virkelig synes lød interessant?

Så læs videre! For i denne artikel vil du helt sikkert læse om fastemetoder, du ikke har hørt om før, og som du måske ender med at ville prøve!

DEN ORIGINALE

Den helt og aldeles simpleste metode at faste på er den klassiske med at spise et enkelt måltid om dagen.

Til gengæld skal det ene måltid være større end den normale portion, man ville tage til et måltid! Det ene måltid skal jo stadig dække energiforbruget for en hel dag.

MEDITATION

i sin hverdag, så Det kan være svært at finde Gud sig ned et stille det er en virkelig god idé at sætte , tænke tilbage sted og sidde og bede en stille bøn at holde på den dag, der er gået eller prøve hovedet fri for tanker. te sig ned på Man kan gøre det til sit mål at sæt minutter eller denne måde hver dag i fasten i 10 mere.

FACEBOOK

En anden populær, men alternativ, måde, man kan faste på, er at holde sig fuldstændig fra fx Facebook.

Så har man mere tid til andre ting, som har betydning i ens liv. Man kunne fx bruge tiden på at bede en bøn for en person, som betyder meget for en.

12

FAKTA • •

•

Fastetiden er 40 dages forberedelse til påsken.

Vi fokuserer specielt på afholdenhed (faste), bøn og gode gerninger for bedre at kunne fejre påskefesten.

Gennem bønnen flytter vi fokus på vores forhold til Gud, gennem gode gerninger bliver vi mere opmærksomme på vor næste og gennem at give afkald oplever vi, hvordan livet ikke afhænger af hvad vi har.

GEN r en SEN seng e mark n ave en

At h i i Da r at , som v luksus nge glemme du i an ga nogle tte. Derfor k å p æ s e d v t so vær ælge a lemadras v n e t fas rul , på en gulvet ofaen. ås eller p øver r og pr e e g g i l ns du u bed Og me søvn, kan d i e e at fald or de mang om f ,s n n ø e b d r en i ve r e k seng s e menn ke ligger i en ik heller tten. a om n

BRUSEBAD

Mange kender til den utroligt rare følelse af at hoppe ind under bruseren og tænde for det varme vand.

Og lige præcis her er der en mulighed i form af en alternativ faste: Nemlig at bade i koldt vand i stedet for varmt!

Det skulle også være godt for din krop.

SPISEPIND

E

En alterna tiv måde a t faste på kunne også være at un dvære gafler og sk eer, og i st edet for spise med spisepinde !

Det er en u dfordring, og man ka hver gang, n man giver op bede ”Fader Vor” og så prøv e igen. På den måde beder man mere i sin hverdag o g kan kom me tættere på Gud.

KOMPLIMENTÉR

Noget af det bedste, man kan få fra en anden person i løbet af en dag, er en kom pliment!

Gør det til din opgave at give min dst en kompliment hver dag til nogle af de mennesker, som er omkring dig.

Dette vil virkelig gøre humøret bed re - både hos dig og din næste.

MAKE-UdaPglig bruger

Hvis man til an opdage make-up, kan m selv ved en hel del ved sig længere at gå foruden i en r ikke fo periode – så hvor ? en gøre det nu i fast Man får ikke bare orgenen længere tid om m an bliver m og aftenen, men som på rk æ også mere opm n man da or at værdsætte, hv . up eser ud uden mak

13

TEMA:

FORÅRETS HØJTIDER

KONKURRENCE

PÅSKE-

KONKURRENCE Sommeren kommer hurtigt og med det en masse udgifter – der skal bruges penge på sandaler, badetøj og gerne en is i ny og næ, og det kan derfor nemt knibe med pengene. Nu har du muligheden for at vinde en tur på sommerlejr!

1 Hvad betyder påske? a. Det er fuldbragt b. Forbigang c. Opstandelse

2

3

Til påske er det en gammel tradition at spise æg, kylling og lam. Lammet symboliserer offerlammet, og dermed en uskyldig, der dør.

Hvad gjorde soldaterne med Jesu klædning efter korsfæstelsen? a. Ødelægger og deler den b. Kaster lod om hvem, der skal have den c. Giver den til Jesu moder

Hvad symboliserer ægget? a. Evighed b. Sårbarhed c. Frugtbarhed

4 Hvornår stammer traditionen med gækkebreve fra? a. 1600-tallet b. 1700-tallet c. 1800-tallet

14

VIND EN TUR PÅ

Send dit svar inden 30. marts 2015 til foenix@duk.dk og deltag i lodtrækningen om den superfede sommerlejrpræmie!

Svaret er personligt, og præmien kan derfor kun benyttes af svarpersonen til én sommerlejr i 2015.

SOM MER LEJR

9 Hvem var de første til at se Jesus efter opstandelsen? a. Kvinderne ved graven b. Hans disciple c. Englene

8 Hvornår hører man første gang om påsken i Bibelen? a. 1. Mosebog b. 2. Mosebog c. 3. Mosebog

7

10 Hvor mange disciple sendte Jesus til Jerusalem lige før korsfæstelsen for at finde et æsel, han kunne ride på? a. 4 b. 3 c. 2

Hvorfor fejrer jøder påske?

a. Fordi det var i den periode, at Jødedommen udsprang i Israel b. Fordi det var da de drog ud af Egypten mod det forjættede land c. Fordi det var der at Toraen blev samlet

5 Hvorfor er haren valgt som påskedyret?

a. Fordi den, før i tiden, ofte blev fanget og spist til påske b. Fordi den er mest aktiv om foråret c. Fordi den er meget fertil, og passer derfor godt med forår og nyt liv

6 Hvad hed den røver som blev benådet i stedet for Jesus? a. Barabbas b. Thaddæus c. Bartholomæus

15

UNDERHOLDNING

KREA-tivitet

Skrevet af Malene Kokholm Ladefoged

EN UTRADITIONEL KYLLING Til denne påske har jeg valgt at gå af en lidt utraditionel vej og lave en kylling, som ikke er set før – jeg kalder den ”hippiekyllingen”, og den er lavet udelukkende i hånden.

1. Brug målestokken (figurerne er lavet på kvadratisk papir med 0,5 cm tern) og klip de enkelte dele ud i pap i antal (x1 eller x2) som vist på billede 1. Tegn delene over på stof og filt som angivet.

Man kan nu vælge enten at sætte et grillspyd i kyllingen og sætte den i en plante, lime en magnet på bagsiden og hænge den på køleskabet eller sy en snor med perler på og hænge den på et søm eller fra en gren på sin plante.

2. Øjet/perlen sys fast på det ene stykke af de to kroppe 0,5-1 cm fra kanten. Sy de to vingedele sammen med en knap øverst ved at stikke nålen igennem alle tre ”lag”.

Sy vingen fast 1 cm fra den øverste kant på samme stofstykke som det, hvorpå øjet sidder. Fold haledelen og sy med blank stitches (se senere) langs kanten.

På min blog, kreativitet.bloggersdelight.dk vil der komme flere billeder og en gennemgang af blank stitches. Man kan også ”google” sig til sidstnævnte. På hjemmesiden kan man også finde en alternativ måde at sende et gækkebrev på eller få inspiration til at lave gavepapir vha. forårets blomster.

3. Halen lægges imellem de to stykker stof, som ligger ret mod ret. Kun få mm af halen dækkes af stofstykkerne, mens resten stikker udenfor. Sy igen med blank stitches langs hele den runde kant. På den anden side af rundingen stikkes næbet ind mellem stofstykkerne og sys fast.

4. Der sys kun halvvejs hen langs den øverste kant. Bamsefyld/vat fyldes i, og man syr resten af kanten, laver en knude på tråden og lukker af.

16

MATERIALER • • • • •

Kraftigt pap 2 stk. 6x5cm stof Tre forskellige farver filt Sort perle Lille knap

• • • •

OM SKRIBENTEN

Nål og tråd Bamsefyld/vat Saks Blyant/kuglepen

1 • • • • •

Malene er 25 år og studerende Hun bor i Odense Kreativitet er for Malene hyggeligt og afstressende, faktisk næsten meditativt Hun har lavet lige fra malerier til tøj og arkitekturmodeller og på det seneste hækleprojekter Malene har to faste sider KREAtivitet i Fønix, hvor hun vil komme med en masse inspiration til at få gang i kreativiteten

2

3

4

17

TEMA:

FORÅRETS HØJTIDER

KLUMME

KLUMME Skrevet af præstestuderende Jan Hansen

...OG LED OS IKKE I FRISTELSE... ”Jeg kan modstå alt undtagen fristelser”, skrev den britiske forfatter Oscar Wilde en gang i ét af sine værker.

De fleste af os har sikkert mange gange prøvet at blive fristet til at gøre noget som måske ikke har været helt efter bogen. Fristelser er noget som vi kan møde hver eneste dag af vores liv. Vi kan måske blive fristet til at vende bort fra Gud, at gøre ondt mod andre eller os selv, eller undlader at gøre noget godt for andre mennesker.

I Bibelen kan vi læse hvordan Jesus blev fristet af Djævelen i ørkenen, og hvordan Jesus nærmest blev tilbudt guld og grønne skove hvis blot han ville tilbede Djævelen i stedet for Gud. Men hvordan kunne Jesus dog blive fristet af Djævelen? Jesus var på samme tid både menneske og Gud. Som menneske blev han udsat for de samme udfordringer og fristelser som vi gør, men fordi at han også var Gud, var han i stand til ikke at synde.

18

Fristelser er derfor i sig selv ikke nogen synd, dvs. noget som skader vores forhold til Gud og verden omkring os, men når vi vælger at følge fristelsen ud i livet, så bliver det til en synd som gør skade.

Jesus hjælper os, hvis blot vi beder ham om hjælp.

Vi bør altså ikke gå i panik, bare fordi vi får en tanke om at gøre noget ondt, for det er først hvis vi beslutter os for at det kunne være en god ting at gøre, at vi så synder imod Gud. Fra nu og indtil dén dag Gud vælger at kalde os fra denne verden, så vil fristelserne være en del af vores liv, hvad enten vi bryder os om det eller ej.

Hvis man læser biografier om de store helgener, så var selv de udsat for fristelser, og en gang imellem syndede de også.

Det vi kan gøre i dag er først og fremmest ikke at gå rundt og hele tiden frygte enhver fristelse i livet, men i stedet

overveje hvordan vi kan undgå at følge fristelsen til at gøre noget ondt. Når det så går galt, og vi kommer til at gøre noget forkert, så skal vi heller ikke gå i panik, og tænke at vi er det værste menneske der nogensinde har levet her på jorden.

Tag det bare roligt, for Jesus har løst problemet for os!

Hvis vi holder os til Jesus i vores liv, og beder ham om hjælp til at klare de fristelser eller problemer vi kæmper med, så skal han nok hjælpe os. Han giver os også, gennem Kirken, en hjælpende hånd når vi måske alligevel falder for fristelsen, og gør noget forkert.

Gennem skriftemålet fjerner Jesus det onde vi måtte have gjort, og giver os styrken til at gå videre gennem livet. Hvis så det skulle gå galt senere hen, så er det ikke værre end at Jesus hjælper os, hvis blot vi beder ham om hjælp.

Vi bør altså ikke gå i panik bare fordi at vi får en tanke om at gøre noget ondt, for det er først hvis vi beslutter os for at det kunne være en god ting at gøre, at vi så synder imod Gud.

OM SKRIBENTEN • • •

Jan Hansen er 30 år gammel og læser til præst.

Han er for tiden i præstepraktik i Aarhus menighed efter at have studeret 5 år i Rom sammen med Kasper Baadsgaard.

I sommer var Jan med på Juniorlejr som leder.

19

GUIDE

TEMA:

Skrevet af Christa Lange Baerentsen

FORÅRETS HØJTIDER

PALMESØNDAG Palmesøndag er indledningen til påskeugen, som også kaldes ’den stille uge’ og er den sidste uge af fasten. Vi fejrer dagen til minde om, da Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, og Jøderne hyldede ham som en konge ved at vifte med palmegrene.

ASKEONSDAG Askeonsdag er den dag, fasten går i gang. Navnet ’askeonsdag’ henviser til det, der sker under messen: Menigheden kommer op til præsten og får tegnet et kors i panden med aske eller får strøget aske i håret. Asken, der bliver brugt, kommer fra palmegrenene fra det forrige års palmesøndagsmesse, som er blevet brændt.

Til messen palmesøndag bliver der derfor velsignet og uddelt palmegrene til menigheden, som bærer dem ind i kirken under sang. Som evangelium bliver hele lidelseshistorien læst op, evt. med forskellige oplæsere til at gengive Jesus’, fortællerens, disciplenes og andres stemmer.

Den er et symbol på forgængelighed, hvilket betyder, når noget ikke varer evigt, og på den måde symboliserer den, at vi mennesker er kommet af støv og skal blive til støv.

KRISTI HIMMELFART Kristi Himmelfartsdag er den dag, Jesus tog afsked med sine disciple, for op til himlen og blev Guds højre hånd.

Den ligger 40 dage efter Hans opstandelse påskedag.

PINSEDAG Pinsedag fejrer vi Helligåndens komme og Kirkens fødselsdag. Inden Jesus opfor til himlen, lovede Han sine disciple, at Han ville være til stede hos dem på en ny måde, nemlig som Helligånden.

20

I følge evangelisten Lukas var apostlene samlet ti dage efter Kristi Himmelfart, hvor de blev fyldt af Helligånden og begyndte at tale på andre sprog. På den måde kunne de få jøder fra overalt i verden til at forstå det kristne budskab. Episoden kaldes ’pinseunderet’.

SKÆRTORSDAG Skærtorsdag er dagen før Jesus blev korsfæstet. Det var her, han spiste sammen med sine disciple for sidste gang, og hvor han indstiftede nadveren (velsignede brød og vin). Senere på aftenen blev han taget til fange i Getsemanes have, fordi Judas forrådte ham, og samme nat fornægtede Peter ham tre gange.

Ved messen skærtorsdag aften synger man, mens man ringer med klokkerne, men efter det, er der ikke orgel til messen før påskenat. Efter prædiken vasker præsten nogle af menighedens fødder, ligesom Jesus vaskede sine disciples fødder.

FORÅRETS HELLIGDAGE Går du rundt og er lidt usikker på, hvad det egentlig er, der ligger bag, når vi fejrer helligdage her i foråret? Få overblikket her og hør mere om, hvad syv af forårets helligdage handler om.

LANGFREDAG

PÅSKENAT - OG DAG Påsken starter med midnatsmesse natten mellem lørdag og søndag. Påskelys og vand indvies og der er mange læsninger til messen. Når man når til Gloria, ringer man med klokkerne, og herefter er der musik igen i resten af messen.

Både påskenat og påskedag fejrer vi Jesus’ opstandelse, som er den vigtigste begivenhed i den katolske tro, og derfor er det også den største festdag i kirken. I Bibelen hører vi, at to kvinder kommer for at se til Jesus og derfor opdager, at stenen foran hans grav er væk. En engel fortæller dem, at Han er opstået fra de døde.

Som nævnt ovenover blev Jesus korsfæstet langfredag, og derfor er det en sorgens dag i kirken. Der bliver ikke holdt messe, kun oplæsning af liturgien, og lysene på alteret bliver ikke tændt. Samtidig er det en katolsk tradition, at man holder sig fra at spise kød, og at man kun spiser ét helt måltid og to små på dagen.

Jesus skulle selv bære korset hele vejen op ad Via Dolorosa, som betyder ’smertens vej’. Det er den rute, han gik til stedet, hvor han blev korsfæstet ved siden af to forbrydere.

Korsfæstelsen er en central begivenhed i den katolske tro på grund af opstandelsen.

21

Skrevet af Peter Andreas Munk-Nielsen

NYT FRA CARITAS

DEL 2

UNG BROBYGGER I CARITAS

Jeg kom i slutningen af oktober, efter hvad der føltes som næsten et halvt år, hjem fra en måned i Zimbabwe – ikke fordi jeg havde kedet mig, men tværtimod, fordi jeg havde oplevet så meget.

Alle indtrykkene var knap nok fordøjet, inden min brobygger-kollega, Christa, og jeg skulle afsted på vores turné rundt i landet på omkring 20 skoler og 15 sogne for at fortælle om vores oplevelser med Caritas’ arbejde og indtryk af landet som helhed.

SOM AT VÆRE I EN ANDEN VERDEN Under vores ophold i Zimbabwe besøger vi skoler, hvor børnene vil røre ved os og glor intenst på os, fordi de aldrig har set en hvid person før (for ikke at nævne mit lyse hår og blå øjne). Caritas hjælper bl.a. skolerne med at uddanne eleverne til at drive

22

landbrug. Derudover ser vi grøntsagshaver etableret af Caritas rundt omkring i landsbyerne for at afhjælpe arbejdsløshed og sult.

Uddeling af geder og høns er en anden måde, Caritas hjælper landsbybefolkningen på. Sidst, men ikke mindst, ser vi udtørrede floder, hvor Caritas hjælper med at pumpe vandet op et par meter nedefra.

Man tror dårligt, at der er vand at hente i et sådant knastørt savanne-område – alene dét, at der overhovedet vokser planter, synes nærmest som et mirakel. De udtørrede floder er den eneste kilde til vand udover regn (som der ikke var

ret meget af). Det er meget mærkeligt at komme fra et land, hvor regn kan medføre oversvømmelser og primært ses som et irriterende og deprimerende vejrfænomen og ned til et land som Zimbabwe, hvor regn er anerkendt som kilden til liv og ligefrem forgudet.

REGNDANS OG JESUS Vi er nemlig vidner til at lokalbefolkningen danser regndans – omkring halvdelen af Zimbabwes befolkning er nemlig synkretister, dvs. at de blander elementer fra kristendom og stammereligion sammen. 25% af befolkningen er dog kristne (10% er katolikker).

Vi erfarer da også et samfund, der slet ikke er sekulariseret på samme måde som i Danmark.

Denne åbenhed omkring troen i samfundet fascinerer mig i høj grad med alle de ting, mange herhjemme ville opfatte som stødende eller pinligt: offentlig bøn før og efter busturen, unge med store kors hængende om halsen og en stor klippesten lige uden for byen med skriften ”Jesus is alive” og ”Jesus loves you”.

ET FÆLLESSKAB PÅ VERDENSPLAN Til alle messerne dernede er vi de eneste to hvide mennesker ud af de mange hundreder, der er mødt op. Kirkerne er

ofte helt overfyldte. At kunne være så forskellig af udseende og samtidig have så meget tilfælles, er helt ubeskriveligt fantastisk, og det understreger over for mig, hvor unik troen er som samlingspunkt.

For selvom deres udformning af messerne er meget anderledes end det, vi kender herhjemmefra, er indholdet det samme.

Dansende piger klædt i leopardskind og bongotrommerytmer burde ikke skille os ad. Til os katolikker som en klar minoritet i det danske samfund, står budskabet klokkeklart frem: Vi er ikke alene!

FASTEINDSAMLING

2015 Giv uddannelse til sårbare kvinder i Niger

Støt fasteindsamlingen via MobilePay på tlf. 60791887 eller send en SMS teksten NØD til 1231. Det koster 50 kr. plus alm. SMS-Takst.

Du kan læse mere om årets fasteindsamling på www.caritas.dk

23

Udgiver: Danmarks Unge Katolikker, Skt. Kjelds Gade 3, 2100 Kbh. Ø.

Bladet returneres til udgiver ved varig adresseænding med oplysning om ny adresse

Børnelejr

28. jun. - 4. jul.

7-10 år Ømborgen

Midilejr

Sommerlejre ‘15

4.-11. jul.

10 - 12 år Ømborgen

Tilmeld dig på www.duk.dk

Juniorlejr

18. jul. - 25. jul.

16 - 18 år Ømborgen

Maxilejr 11.-18. jul.

13-15 år Ømborgen