Page 1

en øjenvidneberetning

UFO YEPHA

ICE CUBE BUN B CLIPSE WC BISHOP LAMONT DEFARI

OEPS TOBIAS DYBVAD J-SPLIFF MIKL vs. PEDE B JOE TRUE SLAVKO LABOVIC KUKU AGAMI

VIND præmier for over 80.000,-


Værdi 9.499,- // Konkurrencebetingelser // Hver sms koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7


Pricing & Trade Inquiries Mail: contact@bigspenderwear.com Tel.: +45 51 89 66 90

www.bigspenderwear.com s www.myspace.com/bigspenderwear


Konkurrencebetingelser // Hver sms koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


UDGIVER DUBCNN MAGAZINE ApS Skjulhøj Allé 8b, 2720 Vanløse Tlf. 21859941 redaktion@dubcnn.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jakob Ørom - jonnyhefty@dubcnn.dk ADM. DIREKTØR Bobby Hulstrøm - bobby@dubcnn.dk ØKNOMI DIREKTØR Mehdi Esfahani REDAKTØR Peter Trier Aagaard - pta@dubcnn.dk SKRIBENTER Aida, Anders Carlsen, Ann Noyd, FredNukes, Gísli Gislason, Grubert, Jonny Hefty, JNS, Kia Jespersen, K-V, Marie Pade Andersen, Nima Etminan, Pelle Bombholm, Peter Grønlund, Playground Music, Ras Money, Static, Søren Karstensen, Toobs, Unnar Theodorsson, Yash FOTOGRAFER Anden.dk, Anders Carlsen, Ann Noyd, Carsten Seidel, Evolution Entertainment, Fbi.dk, Flemming Gernyx, Jezpar, Jonny Hefty, Kenneth Nguyen, Kia Jespersen, Lars Wahl, Linnea Frank, Madness4Real, Mads Themberg, Mathias Nygård Justesen, Mew, Niels Due-Boje, Niki Bernhard Petersen, OEPS, Sigurdur J. Ólafsson/IPA, Simone Ziegler, Stephen Freiheit, Thomas Busk, Universal FORSIDE FOTO Carsten Seidel LAYOUT & GRAFIK Rasmus P. Larsen, Jonny Hefty, John Engelbrecht Madsen & Kim Syberg BILLEDBEHANDLING John Engelbrecht Madsen KORREKTUR Jonny Hefty & Peter Trier Aagaard SALG Anders Carlsen - anders@dubcnn.dk Daniel Nedeljković - daniel@dubcnn.dk TRYK Kolofon Oplag 40.000 WEBMASTER Bo Laursen DUBCNN MAGAZINE er et uafhængigt medie, som udkommer hvert kvartal og finansieres af annoncesalg. DEADLINE TIL DUBCNN MAGAZINE #2 2. februar, 2009 DUBCNN Magazine udkommer næste gang Marts 2009 DUBCNN Magazine tager forbehold for tryk- og tastefejl samt ændringer af tidspunkter og aflysninger af begivenheder beskrevet i bladet. Eftertryk og kopiering af billeder og artikler i DUBCNN Magazine er ikke tilladt. Dele af det redaktionelle indhold kan være publiceret på dubcnn.com. DUBCNN Magazine påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale herunder tekster/manuskripter, billeder, video eller tegninger. DUBCNN Magazine tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster og billeder fra eksterne skribenter og fotografer. Meninger, der kommer til udtryk i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for DUBCNN Magazines holdning. DUBCNN Magazine kan ikke stilles ansvarlig for andres meninger og holdninger udtrykt via bladet. BETINGELSER FOR SMS KONKURRENCER Minimums aldersgrænse for deltagelse 18 år. Præmierne kan ikke ombyttes. Vinderne kontaktes direkte pr. tlf. Vinderne offentliggøres. Konkurrencerne er ikke købsbetinget. Se øvrige betingelser på www.dubcnn.dk


KUKU AGAMI // TAGER KAMPEN OP......14 ICE CUBE // LOVLØS......18 WC // RULLER TIL HJULENE FALDER AF......22 OEPS // BEAD ART......26 J-SPLIFF // YOU BETTER RESPECONIZE......28 GOD IS A DJANE......31 MC’S FIGHT NIGHT // PEDE B VS. MIKL......41 UFO YEPHA // EN ØJENVIDNEBERETNING......48 AARHUS TOOK IT......64 BISHOP LAMONT // REAL MUSIC, REAL NIGGAS, REAL SOUL......66 CLIPSE // STOF TIL EFTERTANKE......72 BUN B // UNDERGROUND KING......76

BREAKING NEWS, SNOOP DUBS, WHUT UP, GHETTO FAB, KHAL ALLAN, TATTOOS, DM I MIX, DJ DIRECT, SANDHEDENS TIME, KONKURRENCER, COMEDY, TOBIAS DYBVAD, GAMERS LOUNGE, JOOKS, T-SHIRTS WITH ATTITUDE, GRAFFITI, SVENSK VS. DANSK HIPHOP, JØDEN GOES GREENLANDISH, NOIZE IN THE HOOD, BEHIND THE VIDEO, MOBILISTIC LIR, IMMORTAL TECH, SLAVKO LABOVIC, JOE TRUE, WIZDOM IS KNOWLEDGE, DEFARI, S!VAS, TOP 10, DUBCNN AGENCY HONEY, A MILLI


N BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN BREAKING N

Redigeret af Jonny Hefty & Peter T Aagaard

tracks. Der bliver også en del storytelling derpå, som jeg synes er et element som dansk rap desværre mangler - derudover bliver det en udgivelse med meget fokus på det tekniske aspekt af rap”. ”Synes du jeg er smuk?” releases en gang i starten af 2009. www.myspace.com/kazpag

SICKNATURE TAGER PÅ SYG TOUR MED ILL BILL Sicknature har haft travlt. Udover han producerede 2 numre på Ill Bill’s nye album ”The Hour of Reprisal”, har han senest medvirket på nye albums fra blandt andre Sabac Red, Outerspace, Revolution Of The Mind, Doap Nixon, King Syze, Brooklyn Academy, Snowgoons, King Magnetic & Reef The Lost Cauze. Desuden har han produceret næste single fra det kommende album fra La Coka Nostra (DJ Lethal, Everlast, Big Left, Danny Boy, Ill Bill & Slaine). Dette nummer gæster også B-Real fra Cypress Hill og der er netop skudt video til det. I december turnerer Sicknature Europa tyndt sammen med Ill Bill, Big Left & Snowgoons. Sicknature & DJ Illegal (fra Snowgoons) slår sig sammen og udgiver album i det nye år. www.myspace.com/sicknature

der det et ”Fulestændigt Grates ræmikes Album” og det bærer titlen ”Grovsmask +”. Lyden er eklektisk techno-electro-crazymashup. Hjælp til musikken kommer fra Incognito, FredNukes, Mo Fire og Røde. DeubleE og Ralle-Muesch rapper som altid, men der er også vers fra Pede B, Benjah, Fantomet, Røde, Roit-A-lot, Kim Hot, Supa Jan, LappeLøsning og Hulter. Albummet skydes af til releaseparty den 19. december på K1 på Nørrebro i Kbh. Udover at få et musikalsk beatdown, bliver man sendt i gulvet af Torrpedorrs særlige eliksirer Knytnæve og Nuclear Warfare. www.myspace.com/torrpedorr

KONTORET EKSPANDERER: NU OGSÅ I ÅRHUS Kontoret, tidligere kendt som Hip Hop Kontoret, startede for over fem år siden i spillestedet Vegas Idealbar i København. Der har været fest hver eneste torsdag, og DJ Knud har fast stået bag pladespillerne alle årene og alle landets stjerne-DJ’s har tjekket ind på Kontoret. Der er også opstået små klubber i klubben, fx Brun & Blid, der byder på live-rap og R&B og Ladies Night, hvor pigerne overtager mikrofoner og pladespillere. I Odense huserer Kontoret allerede på AliBi Supperclub med resident DJ’s Direct, Tunes og Big N. Nu er det blevet tid til at ekspandere til Århus, hvor Kontoret fra december kommer til at fyre op på pAKHUSET med lokale DJ Diverze bag roret. www.myspace.com/kontoret

DENZ KAN GODT SELV SYNES DU KAZPA G ER SMUK? Den notoriske nordjyske Aalborg-rapper, Kazpa G, som længe har figureret som hemmelig karakter med kultstatus i den danske undergrund, er langt om længe ved at være klar med sit første solo-udspil. Udgivelsens titel bliver ”Synes du jeg er smuk?” og vil blive distribueret og udgivet af Run For Cover/UnderCover. Kazpa udtaler: ”Det bliver en ret mørk og dyster udgivelse, som dog stadig vil have elementer af både humor, og mere hårdtslående

TORRPEDORR GIVER DIG GROVSMASK De gale trubadurer fra Torrpedorr rører igen på sig. DeubleE og Adam Sampler har tæsket et album sammen fuldt med remixes og mashups. Stavekongerne kal-

Denz er en 28-årig rapper fra Albertslund. Han har tidligere været en del af gruppen NoCanDo der havde hittene ”Stomp” og ”Naggin’”. Sidstnævnte lå nummer to på single-hitlisten i 2003, kun overgået af 50 Cent’s ”In Da Club”. Denz er nu klar med sit første soloalbum, der kommer på gaden i februar 2009. Første single herfra bliver nummeret og videoen ”Sådan kan det gå”. Udover musikken spillede Denz også rollen som Brian i filmen ”Pistoleros” fra 2007, hvor han blandt andre spillede overfor Robert Hansen og Sofie LassenKahlke. www.denzmusik.dk og www.myspace.com/denzip

N BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN BREAKING N


G NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN

www.denbedsterapper.dk

KØBENHAVNSKE NATKLUBBER KÆMPER OM ONSDAGEN Der er knald på onsdagen i Kbh for tiden. På natklubben Rust skruer HEAT op for varmen hver onsdag i de vinterkolde måneder. Der har allerede været fornemt besøg fra Afrika Bambaataa, DITC og Pharoahe Monch. Vinteren over kan man opleve alt fra Royce da 5’9" og MOP til RJD2. Samtidig er festaberne fra MID WEEK BRAKES vendt tilbage for igen at gøre onsdagen til ugens højdepunkt. De har flyttet location til Kødboderne 18, og fyrer nu op for party en onsdag om måneden. Resident-DJ’s er LeBon fra Den Sorte Skole og DJ Schack og man kan glæde sig til shows fra Jeru The Damaja og de vildeste DJ-navne i verden. Det bliver spændende at følge de to natklubber kæmpe om onsdagen og ultimativt bliver vinderne jo gæsterne, der kan se frem til nogle seriøst fede oplevelser. www.myspace.com/copenhagenheat og www.myspace.com/midweekbrakes

HAM DEN LANGE NY RUN FOR COVER ARTIST De fleste kender nok Ham Den Lange som deltager fra MC’s Fight Night eller som den ene halvdel af gruppen Haven Morgan. Gruppen, som også tæller makkeren Kejser A, udgav ep’en ”Velkommen i haven” som høstede stor respekt i hiphop-undergrunden og solgte små 2000 eksemplarer. Ham Den Lange kan med rette kaldes dansk raps Two Face. Hans komplekse stil kan skifte fra ondskabsfuld og arrogant battle-rapper til indsigtsfuld og poetisk historiefortæller. Nu er Lange blevet signet til Run For Cover og arbejder på et album: ”Jeg er ikke i gang med at lave en Fight Night plade. Min plade handler om verden omkring os - og den er ikke kun lavet med fokus på hiphopperne” forklarer Ham Den Lange. www.myspace.com/hamdenlange

kollektiv som forsøger at fjerne fokus fra hvad de har i stilkglasset og i deres pistoler, og retter blikket mod andre måder at leve sit liv på, og især andre måder at føre et samfund på. Kald det politisk rap, kald det brok, kald det hvad du vil. Tjek det på: www.sortstue.org

IDIOTSIKKER RECORDS HAR ÅNDSSVAGT TRAVLT Der bliver knoklet igennem hos Idiotsikker Records. Der er nyheder både fra KLiir og DJ-duoen Nyboe & O-Jay. K-Liir’s ep ”Under den elektriske stjernehimmel” rammer streeten den 12. december på vinyl og MP3. Den beskrives som ”en introspektiv abstrakt lyrisk rejse ud i alt og ingenting”. Der er releaseparty på Studenterhus Århus samme dag, hvor KLiir optræder med liveband. Gratis entré! Nyboe & O-Jay er desuden månedens gæste-DJ’s hos We Are Music (wamdjs. com), hvor der er lagt et trueskool mixtape op til gratis download. Desuden er der vist et helt album på vej. www.idiotsikker.dk

DEN BEDSTE RAPPER ER FUNDET Rapperen Rakish tog titlen som ’Den Bedste Rapper’ i konkurrencen af samme navn, på en propfyldt Park Café i København. Andenpladsen gik til Mund De Carlo og M.I.L.O. løb med trediepladsen. Konkurrencen kom hele landet rundt, og det lokale publikum var med til at bestemme, hvem der skulle sendes videre fra de indledende runder. Det var således talent fra hele Danmark, der stillede op til finalen på Park Café, hvor man kunne forvente en københavnervenlig crowd. Her var der dog også tilknyttet kyndige og upartiske dommere fra hiphop-miljøet. Alle fandt Rakish som værdig vinder, til trods for lidt problemer med afviklingen. Det bliver spændende, hvem der vinder ’Den Bedste Rapper 09’.

SORT STUE KNOKLER I MÅNESKINNET Mens vi andre knokler med b-skat og momsregnskaber, er aktivisterne fra Sort Stue gået uden om skattedaddy for at kunne give os deres tredje udgivelse ”Sort Arbejde” helt gratis. ”Vi har smidt resultatet af et års hårdt arbejde på gaden. Vi har færre numre end set (hørt) på de to forrige plader, til gengæld har vi kælet for lyden, og produktionen, som var den en kattekilling! For de uindviede er sort stue et to år gammelt, københavnsk musik-

TAUR SÆTTER GANG I UDVIKLINGEN Hvis man ikke er helt vildt hip til rapgamet, kender man nok bedst Taur som frontmanden i MC Andersen, der rappede eventyr i HC Andersen året. Nu er rapper-produceren dog ude med et projekt i en helt anden boldgade. Med mixtapet ”Udviklingen” fortæller han historien om sig selv fra vugge til grav - og han er ikke engang død endnu. Der er features fra Strøm og Nemo og stilen er fængende hooks, vocoders og screwed’n’chopped vokaler. www.myspace.com/taurt

G NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DUBCNN


SNOOP DUBS

MED BIG TIL KONCERT DUBCNN TOG HALLEN, HVOR ALLE SNOOP I KB KASTEDE DUBS! VAR VILDE OG

Billeder: Anders Carlsen & Jonny Hefty

DUBCNN lavede snapshot drive-by med kameraer, da SNOOP DOGG gæstede KB Hallen 4. september. Salen var pakket og alle fra kendte rappere og ægte G’z til skolebørn og unge mødre smed deres dub-håndtegn i vejret for Snoop. Som ekstra overraskelse åbnede DOGG POUND showet for deres store homie, og leverede fed westcoast stemning. Pludselig blev lyset slukket i salen, og før man vidste af det, stod Snoop på scenen med et cool as fuck udtryk i fjæset. Med en perlerække af classics som "Gin & Juice", "What’s My Name" og "Drop It Like It’s Hot", viste verdens mest berømte hund, hvorfor han stadig er koncertpublikummets bedste ven.


KUKU AGAMI

Ord: Peter T Aagaard // Billede: Stephen Freiheit

TAGER KAMPEN OP

Kuku Agami er mange ting. Han er kendt fra TV. Han er kongesøn i eksil. Han er blevet ambassadør for Aids-Fondet. Men først og fremmest er han rapper, og har levet af rappen siden han gik ud af skolen. Med soloalbummet ”Closure” afslutter Kuku Agami et kapitel i sit liv, og gør klar til en ny begyndelse.... Vi fik besøg af Kuku i DUBCNN’s hovedkvarter, og det var en mand af sine meningers mod, der kom forbi. Kuku er ikke bange for at kigge indad på sig selv, udad på verdens problemer, og slet ikke for at fortælle sine rap-kolleger, hvor skabet skal stå. Hvad er din baggrund, Kuku? - Min familie og jeg stammer fra et land, der hedder Lado og ligger i Centralafrika mellem Sudan, Uganda og Congo. Min far var konge i Lado, men landet er ikke selvstændigt og derfor bor vi i Danmark som politiske flygtninge. Mine forældre kom til Danmark i 70’erne med min bror Al og min storesøster. Min bror, Joseph, og jeg er født her. Vi flyttede så til Afghanistan et par år, hvor min far arbejdede for FN, men tog tilbage til Danmark igen. Jeg er vokset op i Kokkedal, 2980, sammen med alle rødderne, ballademagerne og selvfølgelig også de søde piger. Lige siden jeg gik ud af skolen har jeg levet af at rappe. Det er der, vi er nu. Hvordan kom hiphoppen ind i dit liv? - Der i 80’erne kom der jo fand’me en ny craze næsten hver dag, Cherry Coke og yoyo, og så kom der også breakdance ind ad døren. Nå, breakdance-crazen døde, men sammen med breakdance kom der også nogle bånd med rap på. Hjemme hørte vi meget reggae og afrikansk musik, og jeg var ikke så imponeret over det rap dér, men der var et par numre jeg syntes lød meget fede. Mine

storebrødre var nok lidt mere bidt af det, og de kom hjem med det ene rap-album efter det andet, og som lillebror er man jo bare nødt til at høre det de store lytter til, der er ikke noget at gøre. Sidst i 80’erne var der så en rap-battle, og der var det meningen mig og mine brødre og fætre skulle stille op som Danmarks yngste rap-gruppe under navnet QED: Quite Easily Done. Det var første gang jeg var på scenen. Hvad tror du det var, der gjorde rap var mere holdbart end yoyo og kirsebærcola? - Der er forskellige grunde. Der var en energi i rap, som man ikke havde hørt før, og der var et oprør og noget rebelsk i det. Du skal tænke på, dengang var der ikke så mange black people i Danmark, ikke som nu, hvor man ser små brune unger over det hele. Dengang var man meget alene, og så kunne man se, at rap blev lavet af unge sorte mænd, der blev kendte på det, og tilsyneladende levede af det. For os var det også tiltrækkende. Hvornår blev du så solo-rapper? - Jeg ved ikke om jeg betragter mig som solo-rapper. Denne plade er selvfølgelig min soloplade, men jeg startede jo i QED som senere blev til Agony Brothers, da vi tog på turné med Al. Men det har været en lang proces. Jeg indspillede mine første solotracks i midten af 90’erne, hvorefter jeg signede med Soulshock og lavede et album til det amerikanske marked, der aldrig udkom. Så

lysten har hele tiden været der, og jeg har altid været i gang med forskellige producere. Hvis jeg kigger på mit iTunes, har jeg næsten lavet numre til ti album. Det er bare først nu, vi endelig er kommet i mål. Du har altid rappet på engelsk, men efter Al Agamis første plade var det som om engelsksproget rap blev skubbet i baggrunden af det danske, kunne du mærke det? - Man har godt kunne mærke, at der skete et skift. Dengang var meget af det engelsksprogede rap herhjemme meget inspireret af amerikansk rap, uden at folk helt mestrede sproget. De kunne selvfølgelig godt kommunikere på engelsk, men de fik ikke sig selv med, og så kom de til at lyde som kopier i stedet. Men den dag i dag, hvor der er mange dygtige MC’s der rapper på engelsk, er det stadig svært at få radioerne til at spille engelsksproget rap herhjemme. De siger selvfølgelig at de er åbne for det, men jeg tror stadig, at de ubevist mangler at omstille sig. Vi taler engelsk derhjemme, så for mig er det den mest naturlige udtryksform. Og det har også været positivt at møde modstand, for det betød jeg fik lov til at søge andre veje. Selvom du har grindet helt vildt på livescenen, er der nok stadig mange, der kender dig som ham fra ZindyKukuBoogaloo fra TV 2’s ”Venner For Livet”, hvordan kom det i stand? - Danmark er jo så lille et land, at alle møder hinanden på et tidspunkt. Folk lægger mærke


pekt for kunsten. Nu om dage vil ”Der mangler ydmyghed og res neren, alle vil rappe. Folk kunne alle være stjerner, alle vil i fjer erne til at rappe, og hvis de ikke godt tænke over, om de har evn relset og øve noget mere” har det, må de lige tilbage på væ til, hvis man gør et godt stykke arbejde. Efter jeg var kommet hjem fra Los Angeles, da amerikanereventyret var gået i vasken, kedede jeg mig lidt. Så ringede trommeslageren Claes Antonsen, der jo nærmest er med i alle TV 2’s programmer, og spurgte om jeg ville være med til at lave ”Venner For Livet”. Han vidste ikke helt hvad programmet handlede om, eller hvad jeg skulle lave, men jeg var klar på udfordringen. The rest is history, hehe. Du antydede albummet har været undervejs nogle gange, hvorfor tror du at det er lige nu, det kommer? - Jeg havde heller ikke troet vi skulle vente helt til 2008. Det hænger nok sammen med at jeg først skulle møde de rigtige folk. Jeg er meget kunstneragtig på den måde, at dem jeg arbejder sammen med skal have lige så meget drive som mig, før jeg kan give mig 100%. For nogle år siden, da vi startede projektet, sad jeg sammen med Jay-B, dansk hiphops godfather, og han foreslog producerne Pitchshifters som mulige samarbejdspartnere. Dengang sad de nede i Madness4Reals studie og lavede beats, så jeg kom forbi og vi lavede et par tracks og jeg syntes det var fede ting de lavede. Der gik et stykke tid, og så satte vi os ned, og jeg sagde til dem: ”Det her det funker, lad os lave en fucking plade”, og det var vi alle sammen enige om, at satse fuldt ud på. Nu er den lukket og slukket og ”Closure” er i butikkerne nu. Hvad handler ”Closure” om? - ”Closure” handler om mig, mit syn på verden, på livet og på mig selv. Det er personlige beretninger, holdninger, tanker og drømme. Det er kærlighed og død, alt det jeg indeholder. ”Closure” betyder jo afslutning, og titlen skal forstås på den måde, at det er et kapitel i mit liv, der slutter nu, it’s done. Hele processen op til den her plade her været sindssygt lang, og jeg føler at jeg er klar til en ny begyndelse. Part 2 starter nu. Er der noget vi kan forvente bliver næste single? - Der er et nummer, der hedder ”She Don’t Know”. Det er en klassisk breakup historie, der kommer tæt på mig selv, og jeg rapper lidt om min eks. Det kan måske minde om Method Man’s ”Break Ups 2 Make Up” hvis du kender den. Men det ligger ikke helt fast, det kan også være det bliver ”Thankful”, et stille nummer, hvor jeg takker mine forældre for alt det de har gjort for mig. Er der nogen gæster på albummet? - Der er Jonas Rendbo fra min gruppe Sweatshop, der både leverer sang og har hjulpet lidt på tekstfronten og Ida Corr er også med. Det er to kunstnere jeg har arbejdet sammen med og sætter pris på, så det

var fedt at jeg kunne sige ”tak for sidst” på den måde. Så er Brandon Beal fra Harlem med, der giver den gode amerikaner-lyd og USO gæster faktisk også, ham har jeg drukket mange sjusser med gennem årene, og jeg tror folk bliver overraskede over at høre ham på engelsk, for det lyder fedt. Negash Ali og Majid er med på ”Run” remixet, men jeg synes ikke der skal være vildt mange gæster på et album. Jeg synes kunstneren skal være i fokus, så der kun er gæster, når det er relevant… og fedt. Det er noget med albummet udgives i samarbejde med Aids-Fondet? - Ja. Jeg er ambassadør for Aids-Fondet herhjemme, fordi jeg synes de gør et godt stykke arbejde. Flere unge er holdt op med at bruge kondomer, og det er jo vigtigt at få dem til at få øjnene op for sikker sex. Det kan jeg måske hjælpe med. Jeg har doneret nummeret ”African Jewel” til Aids-Fondet. Er det særligt vigtigt for dig som afrikaner, at gøre noget i kampen mod Aids? - Selvfølgelig er det også vigtigt, men det er jo et problem for os alle som mennesker. Jeg har altid ment at Afrikas problemer skal løses i Afrika. Man kan selvfølgelig støtte med penge og rådgivning, men hvis afrikanerne ikke selv er med i processen, er det nytteløst. Når man arbejder for at få unge til at dyrke sikker sex, er det vel let selv at blive set som sexsymbol, har du tænkt over det? - Det har jeg ikke noget problem med. Medierne skrev alt muligt om mig, da jeg lavede ZindyKukuBoogaloo, og nu er det i en god sag, så jeg håber bare vi får så meget omtale som muligt. Og hvis nogen vil se Kuku som et sexsymbol er det helt cool, den rolle tager jeg gerne på mig. Nu skal du ud og promovere albummet, hvad synes du egentlig om rap-scenen herhjemme lige nu? - Der er en masse gode ting, og dansk hiphop har rykket sig meget, men der er stadig meget crap. Der er gået lidt MC’s Fight Night i den. Det er et fedt koncept, men det gør også at alle tror de kan stille sig op og spytte et par rim, og så er de rappere. Hvis de lyttede til LOC og Suspekt, eller til J-Spliff og mig, der virkelig lægger blod, sved og tårer i det, ville de opdage det kræver noget, bare at nå os til sokkeholderne. You wanna be a rapper, this is what you’re facing! Herhjemme er der en pionerånd og alle prøver at gøre noget selv, men der mangler ydmyghed og respekt for kunsten. Nu om dage vil alle være stjerner, alle vil i fjerneren, alle vil rappe. Folk kunne godt tænke over, om de har evnerne til at rappe, og hvis de ikke har det, må de lige tilbage på værelset og øve noget mere.

KUKU AGAMI’S

TOP 3

ALL TIME

FAVORITE RAPPERS LIL’ WAYNE

RAKIM

LUPE FIASCO


WHUT UP? Redigeret af Gísli

Eminem? Han har en relapse. Om det er til sovepiller eller til at lave Common? Har taget en stor mundfuld tofu ud af munden, for at en ny plade, kan være svært at vurdere, men rygterne vil vide at Dre og andre superdrenge er godt i gang med at kokkerere en plade til manden med de mange issues. Derudover går rygterne også på, at hans datter Hailie skulle få julegaver, der er fuldstændig off the chain i år.

T.I.? Kæmper med sig selv om førstepladsen på Billboards singlehitliste. Så hans seneste plade ”Paper Trail” bliver til ”making paper trail”. Man må håbe han ikke skal lægge al fortjenesten over i Rhiannas lomme. Mon ikke Rhianna er en sød pige? Hun ved jo godt T.I. har en familie, der også skal ku’ klare sig, når farmand skal i fængsel det næste år. Det var noget med han købte en masse guns. Lil Wayne? Nyder successen med ”Tha Carter 3”, og forhåbent-

lig er han begyndt at chille med sit forbrug af sizzurp.

Ludacris? Han har et teater inde i hovedet. Musikken til dette ”Theater of the Mind” skulle blandt andet være produceret af 9th Wonder og DJ Premier. Rolig poptøser - der stod blandt andet. T-Pain er med på singlen. Det er ham der, der lyder lidt som Kanye West.

Jay-Z? Er i gang med at lave ”Blueprint 3” og rygterne vil vide at Kanye og No.ID. producerer det meste. Men som det altid er tilfældet med Jay-Z, så går promo-maskinen i gang cirka 3 uger før pladen bliver udgivet, så intet vides med sikkerhed endnu. Ud over at ”Jockin’ Jay-Z” lyder dope, og tyder på en tilbagevenden til noget old school hiphop shit. 50 Cent? Venter på at blive droppet af hans pladeselskab, eller lave et comeback af dimensioner på ”Before I Self Destruct”. Han skulle gå tilbage til Dre og få nogle beats, der rent faktisk er værd at lytte til. Det kunne være nice. ”Before I Self Destruct” er sat til at komme her i december.

lave en plade. Den skulle egentlig være kommet i sommer og hedde ”Invicible Summer”. Nu kommer den i efteråret og hedder ”Universal Mind Control”. Den skulle være produceret af The Neptunes og Mr. DJ (kendt fra Outkast). Om det kommer til at holde stik, finder vi forhåbentlig snart ud af.

Rick Ross? Han er godt i gang med at sælge alle de plader Def Jam købte af hans seneste, for at han kunne blive nummer 1 med en kugle. Han har prøvet at sælge dem i forskellige fængsler, men det går vist ikke så skide godt med det. Diddy? Flyver nu på økonomiklasse, når han skal til Los Angeles. Sensation!

Plies? Gør for tiden meget ud af at time sin næste plade, så den IKKE kommer ud i samme uge som ”Carter 4”. Young Jeezy? Venter på at ”The Recession” er overstået. Vi andre synes bare lyden af ”The Recession” er fantastisk, selvom vi ikke har en krone på lommen.

Rich Boy? Han er blevet så rig, at han har 100-dollar-sedler i sit køleskab. Hvorfor sedler skal på køl vides endnu ikke, men vi undersøger sagen. Kanye West? Forsøger at lyde som T-Pain, og synger igennem programmet autotune på hele sin nye plade ”808’s & Heartbreak”. Der er allerede droppet 3 numre, og alle sammen er syngmed sager, der sjovt nok handler om kærlighed. Det er begrænset hvor meget rap, der er kørende her. Det er vel ok, Kanye har aldrig været specielt sej til ‘det der rap-noget’.


Os der er westcoast, vi er de lovløse. Vi er på grænsen af hiphop


Ord: Nima Etminan // Oversættelse: Anders Carlsen // Billeder: Playground Music

LOVLØS

Han startede det gangsta shit, mere simpelt kan det ikke siges. Fra han første gang skrev rim for Eazy-E og blev verdensberømt som en del af NWA, har Ice Cube været manden, der leverer de hårdeste rim og rå fortællinger. Han dannede Westside Connection sammen med Mack 10 og WC, da eastcoast-westcoast krigen var på sit højeste. Selvom han opdagede sit funnybone som filmstjerne lagde han aldrig mikrofonen fra sig, og med det nye album ”Raw Footage” leverer han noget af sit mest samfundskritiske materiale til dato.

Da han gæstede KB Hallen i København i sommer, var det den samme gamle Ice Cube vi så. Med W’erne højt hævet tordnede han gennem et show proppet med westcoast klassikere og viste at den gamle O.G. stadigvæk cripwalker et skridt foran de nye stjerner. Ice Cube har stadig meget på hjertet, han har stadig masser af attitude, og han føler sig stadig lovløs – yeah yeah! Så sidder vi her med Ice Cube, hvad sker der med dig mayn? - Jeg har det godt, klar til at komme ud og smadre lortet. Dit nye album, ”Raw Footage” droppede den 19. august. Du har en ny video ude til ”Do Ya Thang”. Kan du fortælle os lidt om det track, og hvorfor du valgte det som førstesingle? - Grunden til vi valgte ”Do Ya Thang” som førstesingle, er at vi følte det var den mest radiovenlige sang på albummet, for at være ærlig. Alt det andet shit på skiven er virkelig hardcore. En masse folk følte at ”Gangsta Rap Made Me Do It”, var for hård at spille. Så vi tog det ligesom lidt roligere, bare for at være sikre på vi havde alting i check, inden albummet kom. Men albummet er råt. Det er

egentlig den plade jeg har ventet på at lave, siden ”Death Certificate”. Jeg vil ikke snakke uden om det, så lad os komme til sagen. Alle snakker om situationen med The Game lige for tiden. Der går rygter om The Game er på vej til at blive nyt medlem i Westside Connection? - Er det rigtigt? Er det det de siger? Der er en sang på dit album med titlen ”Get Used To It”, med dig selv, Game, og WC? - Yeah, det track banger! Betyder det vi skal vænne os til den trio på plader for fremtiden? - Måske... måskeee.... Haha, det kunne godt være en idé at vænne sig til det. Hvordan hookede dig og Game egentlig op? Du er med i hans nye video, på hans album, og han er på din skive? - The Game er en af mine favorit-artister. Han er en af mine yndlings, unge, blodtørstige MC’s. Vi har været nede siden vi mødtes, hvilket var omkring hans første album. Vi har altid ville arbejde med hinanden. Vi lavede noget på WC’s album ”Guilty By Affiliation”. Jeg har lavet et par ting for ham, han har lavet et par ting for mig, du ved. Hvad betyder det for forholdet mellem dig og Mack10? - Mack og jeg har det samme forhold nu, som

vi har haft de sidste par år. Der er ikke noget ændret. Jeg synes bare det er bedre, at han gør sin ting, og jeg gør min. Det er bare to bosses, der har taget en beslutning om ikke at arbejde sammen. Det lyder spændende. WC og Ice Cube, to veteraner, og The Game, det nye ansigt. - Det ville jeg gerne se. Jeg synes mange af westcoast-kunstnerne burde lave collabs. Jeg har en forhåbning om at lave en plade med mig selv, Snoop Dogg og The Game, og kalde den ”The Big 3”. Man ved aldrig. Forhåbentlig kan vi få sat nogle af de ting op. Der er ingen grund til vi ikke skulle samarbejde i hvert fald. Lave en hel masse penge og tage på tour. Kan du nævne nogle af højdepunkterne på ”Raw Footage”? Du har blandt andet et track på med Young Jeezy? - Yeah, der er et track med Jeezy ved navn ”I Got My Locs On”. Det track er til de rigtige OG’s, der har været nede siden dag et... De kommer til at elske det. ”It Takes A Nation”, det er jeg næsten sikker på du har hørt, det er en rigtig banger. Så har jeg et track der hedder ”Hood Mentality”, det kommer folk også til at elske. Og ”Why Me?” med Music Soulchild, som er en rigtig seriøs sang. Faktisk en af mine mest seriøse siden ”Dead Homies”. Der er nogen bangere på!


If I sell a little crack - ain’t nohin’ to it - gangsta rap made me do it If I die in Iraq - ain’t nohin’ to it - gangsta rap made me do it If I take you for granted - ain’t nohin’ to it - gangsta rap made me do it If I fuck up the planet - ain’t nohin’ to it - gangsta rap made me do it

Jeg ved du var involveret i DJ Crazy Toones’ ”CT Experience”, både på mixtapet og dvd’en. Er der nogen chance for et helt mixtape med Ice Cube og Crazy Toones? - Det vil jeg da håbe! Kan du ikke snakke med ham for mig, og høre om vi kan lave et? ”CT Experience” var sygt. Vi opfordrer ham allesammen til at lave et til. Så snart jeg er færdig med min Europa-tour, og vi kommer hjem igen, går vi i gang med at arbejde på det nye WC album, som kommer til at hedde ”Return Of The Barracuda”. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med det. Forhåbentlig kan vi få Toones til at smide et mixtape ind i mellemtiden, og give folk noget at brage op for. Jeg ved der bliver ventet med længsel på det album. Jeg ved at du på et tidspunkt havde nogle forskellige folk omkring dig, den sidste jeg kan huske var Mr. Short Khop, men det er år tilbage. Er der nogen chance for du kommer til at stå bag en ny artist?

- Det ved jeg ikke, det er ikke i mine planer lige nu. Jeg har åbnet Lench Mob Records, for at smide mine egne plader ud, og WC’s, på de måder vi nu synes er smart for os. Tit, så sidder hovedet skruet lidt skævt på, på mange af de nye dudes. Jeg har ikke tid til at lære nogen at være stjerne... Så man er ligesom nødt til allerede at være poppin’, for at komme ind. Jeg ved Maylay er involveret med Lench Mob Records? - Yeah, Maylay kommer forbi mere og mere, og gør sin ting. I mine øjne er han en gut der kunne være på tale med en udgivelse. Hans hoved er skruet godt på, han har været i spillet længe, han er klar. Han er faktisk veteran. Han er en god dreng. Men man ved jo aldrig, der kommer måske én lige pludselig der har hele pakken. En der er hot - så er jeg nødt til at hoppe med og lave det. Men lige nu har jeg egentlig ikke tid til at investere i at kultivere andres karrierer.

Spørgsmålet ”hvad er der galt med westcoast?” og ”hvorfor har det ikke kommerciel succes”, er blevet stillet i årevis nu. Er det noget du stadig tænker over? - Jeg tror, at os der er westcoast, vi er de lovløse. Vi er på grænsen af hiphop. Det meste hiphop bliver genereret på østkysten og i syden, rent industielt. Aviserne, magasinerne, tv-shows og så videre, er hovedsageligt eastcoast. Så vi får altid resterne. Vi bliver aldrig anerkendt til prisuddelingerne eller den slags. Det er fucked op, for de vil gerne komme til L.A. og holde deres fucking Source Award, eller sådan noget lort, men der er aldrig nogen L.A. artister nomineret. Så det er svært at gide komme til det pis. Vi er altid de lovløse. Vi forbliver de lovløse. Jeg kan godt li’ det er på den måde... Vi gør det bare, og bliver ved. Fuck enhver der ikke er nede med westcoast hiphop!


Ord: Nima Etminan & Peter T Aagaard Oversættelse: Anders Carlsen

F A R E D L A F E N LEEFALDER AF U J H L I T R EN UL E HJ L L TI ER L RULL RU Bare et blik på WC er nok til at se manden stinker af Original Gangsta. Han kaster dubs og repræsenterer Los Angeles som ingen anden, og alligevel er han respekteret fra kyst til kyst. Den gamle Westside Connection banger har måske klippet tveskægget af, men ellers er intet forandret. Lige nu brygger han på sin næste udgivelse ”Return of the Barracuda”, og ligesom den beskidte, voldgiftige fisk er WC ikke en fyr man skal undervurdere. Vi fangede ham da han var i København for at optræde med sin berømte homie Ice Cube og indspille med danske Madness4Real. Den travle herre tog sig tid mellem sin business til at snakke med vores udsending fra DUBCNN:

Hvad så Dub? - Chiller bare mayn. Vi er her i København lige nu, for at skubbe den her Lench Mob bevægelse vi har gang i. For at lade dem vide Ice Cube har et nyt album ude; ”Raw Footage”. Og selvfølgelig for at lade de fans, der ikke fik chancen for at checke op for Dub på det sidste album ”Guilty By Affiliation”, eller de der ikke har set Dub her i Danmark før, få en smag af westcoast-kultur. Det har været fedt. Rigtig fedt! Du udgav ”Guilty By Affiliation”. Hvad har du lavet siden? - Jeg har været på farten. Arbejdet. Jeg er midt i min nye plade lige nu; ”Return of the Barracuda”

Hvorfor det navn? - Fordi det er en af de arter i verden der bare er fuld af bakterier. Den har fortæret så meget lort over årene, så hvis den bider dig... Slut! Du er færdig! Jeg har været igennem så meget i min karriere, at jeg har det lidt sådan, at jeg er den forkerte mothafucka at fucke med, mayn. Det er sådan jeg har det med rap-gamet og sådan jeg behandler branchen. Jeg gider ikke spille efter deres regler mere. Jeg har fået smag for det selvstændige liv og det passer mig fint. Det er derfor jeg opfordrer alle opkommere derude, alle producere, alle der prøver at få lagt noget ned: Lad vær at tøve med at gå ud og gøre det uafhængigt. Du får måske ikke lige så mange penge

i starten, eller et stort forskud, men det du får er dit! Du er din egen herre. Så senere, hvis du sætter dig ned og forhandler med et stort selskab, kan du få det på din måde. Hvad end du har solgt, arbejdet op, merchandize og alt det, er de nødt til at sidde ved bordet og give dig for. For real. Det er forretningsdelen af det, som mange af os ikke kan lide at snakke om. Vi kan bedre lide showet, bling bling’et og videoerne. En masse af gejlet, men intet af virkeligheden bag det. Så det er sådan set hvor vi er lige nu. Der er snak om et nyt Westside Connection projekt lige nu. Hvad sker der med det? - Tjaa... Du ved... Vi lader folk bryde hovederne lidt. Jeg kan ikke rigtig uddybe hvad der foregår. Vi lader det være op til fansene. Der er en sang på Cube’s album med dig selv og Game, ”Get Used To It”... - Ja, væn jer til det! Bare for at give dem lidt at snakke om. Men det bliver værre endnu. Meget værre. Helt sikkert! Hvordan er dit personlige forhold til Mack10 lige nu? - Det er all good... Jeg har ingen problemer med nogen i branchen. Hvis der var nogen jeg havde noget med, ville jeg ik’ tie stille med det. De ville få det at vide. Hvad Mack10 angår, gik alle bare deres egne veje. Jeg gik i gang med min egen solo-ting. Cube havde ild i noget vildt på solo-siden, og han gav mig et tilbud jeg ikke kunne afslå. Jeg er min egen herre, og jeg har det godt lige for tiden. Støtter min homie og hans initiativ. Angående Mack10, har jeg ingen problemer med ham. Jeg ønsker ham al success i verden. Du får mig ikke til at sige noget dårligt om ham. Jeg siger ikke du prøver på det, men ingen kunne få mig til at sige noget negativt eller dårligt om ham. Han har altid været solid, og 100% med mig, så jeg har ingen problemer på nogen måde med ham. Men lige nu, har jeg gang i det her, pusher noget WC, og støtter den her Lench Mob ting. Jeg var der fra dag et. Lench Mob er en del af mig. Jeg ER Lench Mob. Hvad er der blevet af skægget? - Jeg hakkede det af for et stykke tid siden, mayn. Hvis du havde mit sidste album, ville du


fra dag et. der fra var der ”Jeg ”Je g var af del et. er endag Mob h Mo Lenc Len ch b er en del ” af ob M h Lenc ER Len Jeg ER mig..Jeg mig ch Mob” vide det lort var væk, haha. Det har sgu været væk et stykke tid nu. Det havde jeg slet ikke lagt mærke til. - Hahaha. Check det shit. Den her mo’fucka er omkring 2-3 år for sent ude, haha! Det er derfor I er nødt til at hoppe ind på Dubcnn. com, så vi kan holde jer opdateret med noget game! For real! Men yeah, jeg hakkede det shit af for et stykke tid siden. Det er sådan, at med musikken kan man stadig holde det gangsta, men samtidig er der ikke noget galt i lige at flippe den lidt engang imellem. Det hører under ’hold det hood’ kategorien, men når alt er sagt, er man sgu nødt til lige at flippe den engang imellem. Jeg har sgu ikke tænkt mig at løbe rundt med fletninger som 50-60 årig, og bare gøre det samme altid. Jeg var NØDT til at flippe den. Jeg har været velsignet med lang tid i det her game, og har stadig relevans. Jeg ser opkommere, komme op i de fodspor jeg har hjulpet til med at træde i westcoast. Jeg vil bare blive ved med at komme ud med det. Ikke bare i gangsta raps navn, men for en masse af de kunstnere der er på vej op i westcoast. Det er den label de har sat på os, så det er hvad vi holder det! Jeg snakkede med dig for nogle dage siden, og gav dig en idé til en supergruppe... - Yeah mayn, det kan jeg godt huske. Jeg spurgte; ”Hvad er din ønskeliste”? Jeg sagde Tech9, dig selv, Crooked I, Chino XL og så sagde jeg vist enten Brotha Lynch Hung eller Jayo Felony? - Yeah, jeg tror du sagde Jayo Felony. Jeg fucker med alle de drenge. Er fan af alle de drenge. Jeg er fan af en masse nye niggas på vej op også. Jeg er fan af musikken. Jeg leder bare efter noget andet end de fleste, og prøver at finde det i min musik. Det hører alt sammen under gangsta-rap, men vi prøver bare at gøre noget anderledes. Jeg er fan af alle du lige nævnte, og det ville i hvert fald være anderledes. Måske sku’ vi stikke hovederne sammen, og starte med et enkelt track og se hvad reaktionerne ville være. Lade fans skrive ind og fortælle os hvad de vil høre, og hvad de vil se. Men Dub er i det, og har været

hiphop, som mange af hipho delen af ningsdelen ”Det er forretnings som mang e lide bedre kan Vip, om. e snakke om. Vi at snakk lide at af os ikke kan lide kan bedre lide mass En erne. video og ’et bling showet, bling bling’et og videoerne. En massee igheden bag det” virkelighed af virkel intet af af gejlet, men intet en bag det” det længe. Ruller med homie Ice Cube, og pusher den her Lench Mob ting, og det stopper ikke! Vi er på den anden side af jorden lige nu, og hvor end vi kommer, er der udsolgt. Fansene nyder showet. Lige meget hvor længe vi har været i spillet, går vi stadig på scenen som var det første gang vi holdt en mikrofon - nervøse for at holde den. Før vi går på, ser vi det som en kamp. Sætter os op til den. Vi tager vores håndværk seriøst, og vi er nogle af dem, der har gjort det sådan længst. Jeg kender ikke særlig mange der kan fucke med vores show. Vi holder det real. To 1210’ere, to mikrofoner. Ja, I skal på scenen lige om et sekund, er der en sidste ting du lige vil lade folk vide? - Yeah, jeg vil sige til alle der støtter den her westcoast ting... bliv ved! Vi ruller til hjulene falder af! Hvis I vil have uncut råt shit, så kom og få det af Lench Mob Records! Du ved vi aldrig stopper. Hold øje med en masse nyt på vej, vi standser på ingen måde. Vi skubber det hele under W’et!


Ord: Peter T Aagaard // M4R privatfoto

med td tutdie me is die i stu 4 lReal ssea dne4R Maess Madn De danske producere Madness4Real, bedre kendt som Den Gale Pose, går langt tilbage med WC. Faktisk har de kendt ham siden de i starten af 90’erne tog til LA og lavede musik med nogle af de aller-mest legendariske westcoast rappere. Under hans Danmarksbesøg var det derfor naturligt at WC gik i studiet med Madness4Real. Her fortæller Nick Coldhands om samarbejdet: Hvad har WC betydet for westcoast hiphop? - WC er nok den ”reneste” MC på vestkysten. Han startede med DJ Alladin tilbage i 80’erne med at lave ”true” hiphop, og var nok på det tidspunkt en af de bedste på dette område. Senere blev stilen væsentlig mere gangsta, da han dannede Maad Circle med blandt

andre Coolio og sin bror Crazy Toones, men satsede på en solo-karriere i starten af 90’erne, indtil han nogle år senere sammen med Ice Cube og Mack 10 skabte Westside Connection. I har tidligere produceret på blandt andet hans album ”Curb Servin”, hvordan er det som danske producere, at være med til at definere lyden af LA? - Vi er bare meget taknemmelige over at vi fik mulighed for at være i LA på det tidspunkt, og arbejde med de folk der lavede fantastiske ting i gangsta-rappens guldalder. At det oven i købet så var navne som Ice Cube, WC, Eazy-E, MC Ren og Mack 10, gjorde at vi kunne sætte vores fingeraftryk på platinsælgende kunstnere, der betød en masse for mange

mennesker, ikke mindst os selv - og dansk hiphop. Hvad skal nummeret I lavede med WC bruges til? - Vi ved det ikke helt, men vi har planer om at få Bishop Lamont på, og få lavet et ”rigtigt” stærkt westcoast nummer! Og så kommer der en dansk side af nummeret, men det kan man høre om senere! Er der ellers noget spændende på vej fra Madness4Real? - Vi kommer ud med en plade fra SupaJan, en single fra Christine Milton, og så har vi talt med Clemens om noget samarbejde til næste år, plus et cut på Jokerens nye plade, og en masse andet. Læs mere på: www.myspace.com/madness4real

GHETTO FABOLOUS Redigeret af Jonny Hefty

Bling bling er hot, men overskrider man den tynde grænse mellem smagfuld og smagløs, kan man hurtigt blive ghetto fabolous på den ufede måde. Regel #1 - don’t over-do it!


2009

Er din hiphop blevet syg? Og gør det dig ked? Spørg Dr. Gisli. Han kan helt sikkert hjælpe. Undrer du dig over Lil Wayne ikke ringer tilbage? Tror du han har skiftet nummer? Spørg Dr. Gisli. Problemer med dit sexliv? Spørg Dr. Gisli. Kan din kæreste ikke li’ at kneppe til al din undergrunds-hiphop? I don’t blame her. Alle kneb gælder og de fleste spørgsmål bliver besvaret af Dr. Gisli. gisli@dubcnn.dk

Ord: Peter Trier Aagaard // Billede: Anders Carlsen

Ord & billeder: Jonny Hefty

BUBBLE GIRLZ

Run For Cover kan meget mere end udgive danske rap-skiver og sælge hiphop gear og lir... Deres nyeste initiativ er en frisk og fræk kalender med såkaldte bubble girls - chicks med graffiti på deres mere eller mindre nøgne kroppe. De 12 kalender-piger, som alle er rekrutteret i hiphop-miljøet, er udsmykket af graffiti-kunstneren ACIS og billederne er taget af fotografen Carsten Seidel. Kalenderen er i handlen fra 1. december og koster 149 kroner. www.runforcovershop.dk

Hvis en person i dansk hiphop er fuldstændig utilregnelig, må det være Khalern. Rapperen fra Organiseret Riminalitet kan stå til et hiphop jam det ene øjeblik og det næste springe op til en improviseret demonstration som en trold af en æske. Pludselig har han under truckernavnet Khal Allan færdiggjort ”Tuder & Høvding” et soloalbum, der stikker i alle mulige kunstneriske retninger. Vi spurgte ham, om der er mening med galskaben... Hvordan opstod ideen til at lave et soloalbum? - Det føles ikke som en solodebut, for mig er det mit opus med en masse ting fra i år, og fra fremtiden. Jeg besluttede jeg skulle lave en plade, og min ven, der laver billeder ville gerne udgive den. Tidligere har han kun lavet kassettebånd med gamle jazzplader som han selv malede nye covers til og udgav dem på sit eget label, Halloween Creativity. Jeg tænkte det var en spændende udfordring, og vi mente det ville tage en måneds tid at banke pladen sammen. Det tog så lidt længere. Adskiller albummet sig meget fra stilen fra OR? - Det er noget helt andet, meget mere kryptisk og indadvendt. Men det er selvfølgelig stadig mig, Khalern fra OR, der har lavet det, det kan jeg ikke løbe fra. Mange af mine venner laver elektronisk musik, og de bliver ikke underholdt af ren rap over beats, så jeg har søgt andre udtryk også. Stilen er breakbeats, electro og så noget hiphop i midten. Præmissen er, at hvis vi begynder at kede os, så går vi videre. Hvad handler pladen om? - Det handler om mig, store og små ting, krig og kærlighed. Jeg har prøvet at lave noget anderledes musik. Verden går lidt i tomgang nu, og det hele kører rundt om sig selv, der sker en hel masse, men der er efterhånden informations-overkill.

CHECK IT OUT: NY DANSK HIPHOP KALENDER MED HONEYS & GRAFFITI

Albummet udkommer kun på vinyl, hvordan kan det være? - Vi har bare lavet det lidt anderledes, så man får også et stilehæfte med teksterne, en idolplakat og en masse andet. Og så prøvede vi at få musikken til at passe til en LP. Den kan høres enten som 30 adskilte tracks eller som to numre, et på hver side af pladen. Det virker som om du tænker meget på dit udtryk, både musisk og visuelt, kommer der også video til numrene? - Nogle af numrene passer godt til en video, andre gør bestemt ikke. Da jeg lavede min sidste video, havde vi den allerede i hovedet da vi skrev nummeret, andre gange laver man jo bare musik uden at tænke over hvilke billeder, der vil passe til. Men bare rolig, der skal nok komme noget, vi skal jo fodre YouTube. Hvad betyder Tuder & Høvding egentlig? - Det er lidt vanskeligt at forklare. Når indianerfar står oppe på toppen af bakken og kigger ud over landskabet, tænker ”what the fuck” og græder lidt, så er det ”Tuder & Høvding”. Det er også ”Tuder & Høvding” når Ghostface Killah sidder og spiller klaver for eksempel.


PLADEVIS AF PERLER

Ord: Jonny Hefty // Billeder: OEPS & Jonny Hefty

Hvis du har bevæget dig rundt på gaderne i større danske byer for nylig, har du sikkert set dem - perleplader med påskriften OEPS. Overalt på skilte, lygtepæle og mure titter de frem i alverdens farver og udformninger... Pikke, spraydåser, øjenæbler og graffiti-bogstaver - kunstnerisk udformet i perler, strøget på bagsiden og sirligt limet op på iøjnefaldende spots. DUBCNN lavede et interview med perleplade-pigebanden OEPS, for at høre hvad det egentlig er de har gang i? Yooo, OEPS, jeg har hørt det betyder ’Øjne På Stilke’? - Ja, den er god nok, vi kører bare en international stil hvor OE=Ø. Vi har de vildeste flying eyeballs der flakser rundt på skilte og mure, deraf navnet. Hvem er I, uden at afsløre for meget? - Vi er et crew. Vi er to. Vi er kællinger, men ligner mænd. Kort plyshår og store muskler, hehe... Hvad har I gang i? - Perler, fis og ballade. Intet andet. Hvad er jeres mission? - Missionen er klar; vi skal have perler op så mange steder som muligt. Vi skal ud, ud og op, op! Hvordan foregår det når I laver perlepladerne? ...Og når I sætter dem op?

”Bli’r I sure hvis jeg kalder det tøse-graffiti? - Ja. Vi flår nosserne af dig og stryger dem som en perleplade. Og den nosseplade hænger vi på Faderhuset” - Vi arbejder både nat og dag, i crew og for os selv. Når vi er ude kan det også være alene eller sammen, men de større missioner er planlagte og foregår med crewet og som regel i ly af natten. Ind imellem allierer vi os med andre ballademagere, men vi er vores egne vagter. ’Øjne På Stilke’ I ved nok... Det virker som om I er meget omhyggelige med at udvælge de spots I klistrer pladerne op på? Hvad går I efter? - Vi er blevet mere kræsne med spots. Vi vil gerne have dem højt op så de bliver siddende, det er jo ikke for sjov vi bruger så meget tid på at lave dem. Er I kunstnere eller kriminelle? - Outlaws. No doubt about it. Det er det folket vil ha’. I er gået under jorden, hører jeg? - Det er et nødvendigt onde. Babylon jager i storbyjunglen. Er der for meget heat omkring ørerne på OEPS? - Både ja og nej, vi har nok at se til. Det er cool. I har lige været i New York, hvad lavede I der? - Vi har sat 260 perleplader op i New York og omegn. Det var det vi skulle og det var det vi gjorde. Så så vi på street art, så øjnene trillede rundt i hovederne på os. Der var så meget fedt street art i NY. Og vi er vel piger, så vi shoppede også. Klistermærker, tusser, sneakers og jernkæder har vi med hjem. Har I dekoreret andre byer med jeres bead art? - Hongkong og Nuuk har smagt på perlen, London er blevet forkælet


”Vi troede fandeme vi gjorde kommunen en tjeneste med vores pynt. Utak er verdens løn. Doooooh!” med lækre plader og jow jow, vi har været godt omkring. Også i den danske provins. Så er vi inviteret ned til Marseille til nogle graff-drenge som gerne vil smadre rundt med os. Altså, graffiti-smadre med perler. Noget på dåsen... Eller? Har I nogen tilknytning til hiphop-miljøet? Mange af jeres ting virker meget graffiti-inspirerede? - Ja ja, vi er sygt hiphop. Vi ER hiphop. Hvem var i tvivl? Vi tror mere det er graffitimalerne der bliver inspirerede af os, for det er da satans så gerne de vil hjem og lave perler. Det forekommer mere uskyldigt at hænge perleplader op i forhold til hardcore graffiti bombing? Bli’r I sure hvis jeg kalder det tøse-graffiti? - Ja. Vi flår nosserne af dig og stryger dem som en perleplade. Og den nosseplade hænger vi på Faderhuset. Gratis gave til Ruth.. Er I nogensinde blevet taget af politiet eller antastet af andre? Har jeres street art haft nogen uheldige konsekvenser? - Ja, folk er så smålige. Vores internet-administrARTor har fået problemer med Københavns kommune og Kassen på Nørrebro. De er bange for vores små klisterdimser og truede med bål og brand og politifascisme. Så indtil en ny administrator er fundet, er hjemmesiden nede. Og vi troede fandeme vi gjorde kommunen en tjeneste med vores pynt. Utak er verdens løn. Doooooh! OEPS har efterhånden fået en del fame, er det ikke nederen at være tvunget til at være anonyme (Når I fx kunne få et stort billede i DUBCNN Magazine?)

- Aaaarh du lokker jo… topløse måske? Ring lige… I forbindelse med jeres voksende berømmelse, er der flere der piller jeres perler ned og tager dem med hjem... Hvad siger I til det? - Vi synes det er top-nederen. Vi synes det er egoistisk, når det er gadens kunst. Det er vel et kompliment, men vi bliver hidsige. Helt vildt hidsige når vi opdager det. AAAAAARGH der er flyveskaller i luften hvis vi opdager hvem det er! I har for nyligt udstillet på Månefiskeren på Christiania. Kan man tage street art væk fra gaden og ind i et udstillingsrum? - Ja da, langt det meste er røget ud på gaden igen. Tjek vores billeder fra London og NY. Hvor længe har I været med på street art scenen og hvordan har den udviklet sig? - Vi har holdt øje længe, vi har smurt perler op i 1½ års tid, og der sker ikke vildt meget…lidt hist og lidt her. Er der nogle danske street artister I vil gi’ den op for? - StangtennisONE... og alle dem der ikke er nævnt her, er glemt. Hvad bli’r det næste fra OEPS? Holder I jer til perlerne eller begynder I at lave kastanjedyr eller hvad? - Ja, stencils er ikke lige vores remoulade på brødet, så vi holder os til perlerne, og de skal nok blive vilde! Derudover skal vi på museum... Vejle kunstmuseum i Jydernes land, i januar. Hvor street er det lige? Hold øje med lygtepæle, mure, skilte og www.oeps.dk


Ord: Jonny Hefty Billeder: Thomas Busk

YOU BETTER RESPECONIZE På papiret er han tandlæge om dagen, men mest af alt er han rapper om natten. Den evigt rappende, slangspyttende, hårdt-grindende, mikrofon-rockende J-SPLIFF besøgte DUBCNN headquarters i anledning af udgivelsen af sit nye album ”ThreeSixty”. J-Spliff har haft et travlt år. Han har udgivet plade og turneret med sin gruppe Majors. En turné der blandt andet har bragt ham til Europas store hiphop-festivaler; Hiphop Kemp i Tjekkiet, Splash Festivalen i Tyskland, Hiphop Explosive i Norge, samt Roskilde Festival, Århus Took It og et par abekatteshows på Grønland. Derudover er han en del af Yadamean Team, laver club MC’ing med DJ Static, undercover backup-rapper i Jødens show og gæsteoptræder ofte hos hiphop-orkestret Gypsies... Og som om det ikke er nok, har hans soloalbum netop ramt gaden... J-Spliff is in the building. J-Spliff. Forpligter dit navn dig ikke til at ryge og rappe helt vildt om jays og spliffs? - Nej, for jeg er rapper, jeg kan jo bare sige det er en metafor og argumentere mig ud af alt, hehe! Din plade hedder ”ThreeSixty”. Er det fordi vi skulle vente 360 dage længere på den, end først annonceret? - Ja, det var skæbnen at den fik det navn og at der gik så lang tid. Faktisk næsten 400 dage.

veste negabe efter den sjo ”Hvis du lærer at elig godt rim er du allerede er i showbiz, så t crazy lid får e lig is du så stillet der, og hv masse dank , ved at høre en gangsta attitude kke dig på n du lære at udtry rap-musik, så ka måder” en masse sjove

Men... Nej, den hedder ”ThreeSixty” fordi jeg har prøvet at male et lydbillede af hele min personlighed. Stort set hele albummet er i øvrigt indspillet hos og af Ufo og Yepha. Er der et nummer, som du er særligt stolt over at ha’ med på ”ThreeSixty”? - Duke Nougatz, jeg er stolt af hvert eneste nummer, der ligger på det album. Hvad har dit medlemsskab af Majors betydet for albummet? - Det har betydet at vi detaljemæssigt har gået albummet lidt mere i sømmene end vi ellers ville ha’ gjort, og det har betydet at jeg på live-siden skal, eller vil, uppe mit game. Jeg kan jo ikke komme ud med Majors liveforetagende som er helt vildt og så bagefter floppe fuldstændig solo. Det har også kastet navnet J-Spliff ud i alverdens medier, som jeg helt sikkert ikke ville ha’ ramt, hvis jeg ikke havde være i selskab med de her kendte gutter. På “ThreeSixty” er du i selskab med nogle andre kendte gutter. Hvilke features har du på? - Planet Asia, Sean Price, Mic Geronimo, Wordsworth, Masta Ace, Royce the 5’9 og hans bror Kid Vicious, en gut der hedder Icewater som jeg lærte at kende gennem AG, Static & Nat Ill, Substance, Nappion og Jonas Rendbo. Hvordan var det at gå i vokalboksen med amerikanske rappere? - Spændt... super fedt, men spændt, fordi

man kender ligesom de her gutters katalog og det er jo sygeligt imponerende hos stort set hver eneste af dem. Man ved jo, at de har skills i forhold til at ramme præcist hver gang. Jeg tænkte helt klart på, at jeg skulle uppe mit game, når jeg skulle gå ind med de her gutter. Du ved, det kræver selvfølgelig altid lidt ekstra at stå ved siden af en, der har bevist sig selv i et årti, ik’? You better respeconize! Hvordan kan man få alle de US rappere med på sin plade? - Det kan man ved at kontakte dem og præsentere det som man gør, på en ordentlig måde. Og så finde ud af hvad der skal til, før den her rapper vil arbejde med en. ...Og hvad skal der til? - Først og fremmest skal du ikke lyde af lort, altså. Du skal selvfølgelig være over et vist niveau, før folk gider arbejde med dig. Sådan har jeg det i hvert fald selv og jeg tror de fleste rappere har det sådan. Og så skal der som regel nogle penge til, eftersom det her rap er et job for dem, og det er det som sætter mad på bordet hjemme hos dem. Så de render selvfølgelig ikke rundt og rapper gratis i vildskab. Hvem var du mest positivt overrasket over i processen med albummet? - Hmm, det må være Royce the 5’9, han er en ekseptionelt dygtig rapper og hans arm var ekseptionelt fucket op i en kæmpestor gipsslynge og hang vandret ud i luften og var helt crazy at se på. Vi satte os ned og skrev


nummeret sammen og så laver han bare så vildt et vers, at jeg kun ku’ ligge og trille rundt af lykke. Derudover var det nok AG der imponerede mig mest. Den måde han skriver på og lægger sine ting ned på og rent praktisk indspiller det på, det er ikke noget jeg har set før. Hvordan er du blevet så god til at rappe og udtrykke dig på engelsk? - Fordi jeg altid har været rimelig entusiastisk med at abe efter alle mulige underlige film jeg har set. Jeg har også hørt en masse plader, hvor jeg har lært at abe efter rapperne. Jeg har kunnet hele film udenad; ”Raw”, den første ”Beverly Hills Cop” og ”Golden Child”. Jeg var kæmpe Eddie Murphy fan dengang jeg var lille... Så hvis du lærer at abe efter den sjoveste neger i showbiz, så er du allerede rimelig godt stillet der, og hvis du så lige får lidt crazy gangsta attitude, ved at høre en masse dank rap-musik, så kan du lære at udtrykke dig på en masse sjove måder. Hvis du selvfølgelig ikke insisterer på at være kattejammer i 15 år, indtil du indser du er butt juice og må skride, haha! Er det ikke against all odds at rappe på engelsk i Danmark. Altså, hvis du rapper på dansk så konkurrerer du mod Per Vers eller Orgi-E, men på engelsk er du oppe mod Ice Cube og 50 Cent? - Jo, lad os sige jeg godt kan li’ en go’ udfordring. Selvfølgelig er det svært. Man sælger max et par tusinde eksemplarer af engelsksproget rap her i Danmark, med mindre man laver en coverversion af ”Aicha”, haha. Markedet er så lille og der er kun plads til 4-5 engelsksprogede rappere, der er værd at tale om. Det er selvfølgelig også svært at slå igennem i fx Tyskland, der har en kæmpe fest kørende i forvejen, så hvorfor skulle de dreje hovedet bare to grader for at kigge på min plakat eller cd... Og hey, J-Spliff står lige ved siden af Jay-Z på hylden, du ved godt hvad for en J der er mest interessant at kigge på, haha. Der er mange J’s out there, som sikkert bliver samlet op fra hylden før jeg gør.

J-SPLIFF ORDBOG Respeconize: Når noget virkelig kræver anerkendelse. Noget der kræver at blive reconized og kræver respect, en blanding af de to ord. Når du har lavet det ultimative, så skal folk bare respeconize på det. Duke Nougatz: Universaludtryk. Nougatz, damn, det kan betyde alt muligt, det kan betyde; hey homie, det kan betyde; shit hva’ sker der, Nougatz; whut up, du ved? Dank: Det stammer fra Århus, fra produceren Albino. Når man er Binolam og har drukket sig sideways, og kold-før-tolv er en fast leveregel, så er man dank... blackout-lam!

BLÆKFANG Du har næsten lige fået din første tattoo? Hvad fik dig til at kaste dig ud I det? - Jeg har set en masse fuckin’ grimme tatoveringer. Tribal og pigtråd op og ned ad hele kroppen og crazy horn i panden, og folk der ligner en leopard og en øgle og en ørn og alt muligt stupid shit... Ama’r-plader og røvgevir og tramp stamp og whut not, haha. Jeg har altid tænkt at mange mennesker må fortryde helt vildt, at de har fået lavet de tatoveringer. Det er pretty begrænset hvor personlig sådan en tribal-tatovering, eller et dødningehoved eller superman-tegn, kan være. Folk får skrevet alle mulige tøsers navne og deres eget navn, hvilket ikke er så needed, eftersom det står på deres sygesikringskort. Jeg har bare ikke helt forstået, hvorfor folk maler sig til med alt muligt. Men nu er du jo selv blevet malet til. Hvad er det du har fået lavet? - Jamen, folk vil sikkert også synes jeg er en totalt crazy klovn, haha, men jeg har fået lavet et par AirMax 88 der hænger over min højre skulder. Den ene sko hænger på brystet, den anden hænger på skulderbladet... og så er der fine grønne snørrebånd over skulderen. Hvad betyder de sko for dig? - Jeg har fået lavet dem, fordi jeg løb hjem-

mefra i sådan et par sko, da jeg var 8 år gammel. Det var jo en heftig beslutning og et real bossy move, så jeg husker de her sko som noget positivt. Så lang tid jeg har de her sko med mig, så kan jeg altid keep it movin’, du ved. Så kan jeg altid walk the extra mile... Walk hard. Hvem har tatoveret dig? - Charlotte Monster i Baby Lou Tattoo, og hun er faktisk slet ikke noget monster... Det var en real bossy experience. Jeg havde regnet med, det skulle gøre fuckin’ sygeligt ondt. Men det var faktisk ik’ så painful, da den blev tegnet op. Men det var en helt anden historie, da jeg skulle ind og ha’ lavet det færdigt. Jeg skulle ha’ lagt skygger og farve i... Det er en anden proces, det gør sygeligt ondt, hehe... Især lige ved siden af din nipple og ved brystbenet og over kravebenet, så ka’ det godt gøre pænt nas! Har du fået mod på at få flere tusser efter den her? - Ja, det næste bli’r at jeg får tatoveret det grønne joggingsæt, som jeg stak af i, ud over hele min krop, haha. Der er da kommet lyst til mere, men igen vil jeg gerne lige overveje det, inden jeg ender med et røvgevir.


Redigeret af Jonny Hefty // Billeder: Evolution Entertainment

www.evolutionmusic.net info@evolutionmusic.net

Svedige, frække DJ-gudinder forhekser festtempler med house og hiphop. Kendisser, modeller og party-piger fester i VIP loungen. DUBCNN giver dig her 5 gode grunde til at få røven ud på dansegulvet: Niki, Ngelik, Meg, Jennifer og Martina. De 5 dejlige DJanes er leveret af Evolution Entertainment, et internationalt booking og event bureau, som opererer i Europa, Sydamerika og Mellemøsten. Med fokus på elektronisk musik, urban og dance-scenen, samarbejder Evolution med prominente kvindelige DJ’s, sangere, modeller og dansere fra hele verden. Kodeordene er clubbin’, musik, mode, livsstil og luxus. Under navnet ’God is a DJane’ spicer de 5 seje og sexede piger nattelivet op. Både på club tour, på cd-kompilationer, til galla shows, afterparties, mode- og tv-events. Så må vi bare håbe på, at de kommer forbi Danmark!


Navn: Niki Belucci Årgang: 83 Hvor’ du fra: Budapest, Ungarn Hvad har du gang i: DJane, producer og model DJ style: Club house, progressive & electro house

Niki er en energisk og sensuel DJ, med en fortid som guldvindende gymnast. Hun har solgt undertøj, lavet erotiske fotos og porno. Til uddelingen af Porno Oscar Awards i 2003 trak hun sig ud af pornoindustrien for at gøre karriere som DJ. Efter 160 optrædener i Ungarn og omegn, fik hun kontakt med Evolution Entertainment, og så kom der hul igennem. De sidste 3 år har Niki spillet mere end 400 steder i hele verden, udgivet singlen ”Get Up” og lavet sin første mix compilation, som er udgivet worldwide.


Navn: Maria Gonzalez Årgang: 82 Hvor’ du fra: Caracas, Venezuela Hvad har du gang i: DJane, producer, remixer & model DJ style: Club, minimal, electro, acid og tech-house

Maria aka DJane Meg har både klassisk ballet, moderne dans, elektronisk musik og clubbin’ i blodet. Den sødmefyldte pladevender og producer har DJ’et i 3 år. Hun startede til fester og på klubber, så fik tobaks- og alkoholindustrien øjnene op, og sendte hende på promotiontour. I dag rangerer hun blandt de 5 bedste DJ’s i Venezuela, og er klar til at indtage Europa og Asien: “Jeg spiller aldrig plader i bestemt rækkefølge. Når jeg er ude som DJane mærker jeg viben fra dansegulvet, og tilpasser musikken til crowden”.


Jennifer er halvt svensk, halvt spansk. Hun startede i mode- og underholdningsbranchen som model i ’99. Hun blev hooked på at mixe musik i 2003, efter hun havde besøgt en DJ workshop i Stockholm, og begyndte derefter at spille på diverse svenske og skandinaviske clubs. I dag er hun hus-DJ på den hotte svenske Köket Club, hvor hun med tunge, sexede rytmer skaber atmosfære på dansegulvet: ”Det vigtigste er at have føling med stemningen og publikums humør”.

Navn: Jennifer Lopez Hvor’ du fra: Stockholm, Sverige Hvad har du gang i: DJane, model & musikskribent DJ style: House, electro house, lounge & chill-out


Navn: Angélica Pérez Hvor’ du fra: Venezuela Hvad har du gang i: DJane, designer & model DJ style: Techno, electro, minimal house

Angélica aka DJane Ngelik er blandt de førende female DJ’s i Sydamerika. Hun kan fylde et dansegulv. Hun er model, kan både synge og danse, og så spiller hun guitar. Hendes omgangskreds bestod på et tidspunkt meget af DJ’s, som fik hende til at elske elektroniske beats. Hun lærte sig de basale teknikker på 1210’eren og begyndte at spille på diverse klubber. Siden har hun været rundt i verden som DJane og blandt andet figureret som playmate i Indonesien.


Ord: Peter Trier Aagaard // Billeder: Jonny Hefty & Niki Bernhard Petersen

SCRATCH FOR SKILLINGERNE Der var cuts og scratches, blends og juggles, wordcuts og disses, men vigtigst af alt var der en stemning, der i løbet af aftenen blev pumpet op til kogepunktet og kogte over i en regulær fest. DM I MIX 2008 i Pumpehuset viste sig at være en udsøgt årgang af den stolte konkurrence. Jøden og DJ Nut bød velkommen til konkurrencen, hvor det lå helt fast, at vi skulle se en ny DJ champ, eftersom den forsvarende mester DJ Diverze valgte at sidde over. Skulle det blive publikumsdarlingen DJ NeedleSplit? Eller vinderen af Get Down 08 DJ-konkurrencen - DJ Credit? Eller ville DJ Direct løbe med titlen igen, som han gjorde i 05 og 06? De første DJ’s på scenen led desværre under en del tekniske problemer og virkede aldrig som om de kunne blive reelle bud

på en ny mester, først da DJ Wernz ramte scenen, blev der rusket lidt op i stemningen. Udover DJ’ing var der også en stribe rappere på plakaten; Fler Farver, Jooks samt UFO Yepha. Specielt de sidstnævnte rockede scenen hårdt, og det var tydeligt de elektroniske lyde UFO Yepha arbejder med appellerede til DJ-publikummet. Desuden var der også engelsk besøg fra DJ Switch, der udover at være meddommer i konkurrencen også indtog pladespillerne og smilede sig igennem en fresh rutine. Festen gik for alvor i gang, da DJ Credit fra Næstved ramte scenen, og med masser af rock’n’roll-inspiration satte han ild under crowden. Konkurrencens grand ol’ man DJ NeedleSplit var i den grad også kommet for at underholde. Nok engang var han indbegrebet af kreativitet. Mens han med elastikker forvandlede en plade til et strengeinstrument og fistede en lolitadukke med de andre deltageres navne på, fik han lige vist at hans tekniske niveau også var markant skudt i vejret, og han udfordrede i dén grad til tronen.

Det så dog ikke ud til at bekymre DJ Direct, der med finesse og musikalitet fik vist superavancerede scratch-teknikker og han sluttede aftenen med en stilsikker præstation. Til slut vurderede dommerne at DJ Direct nok engang havde været en pickup-nålsbredde bedre end konkurrenterne, mens NeedleSplit kom ind på 2. pladsen, og DJ Credit blev nummer 3. Aftenen var dog ikke helt slut endnu, for den engelske champ, DJ Switch, udfordrede på stedet DJ Direct til en venskabelig battle, hvor de to skiftevis kæmpede om pladespillerne. En reel afgørelse fik vi ikke, da resten af dommerne heller ikke kunne holde hænderne i ro. Mens der blev improviseret til den store mixmedalje fra unge og gamle DJ’s, og tæsket sponsorgaver fra blandt andre Ortofon og Ecler ud til publikum, var det tid til at sige farvel i Pumpehuset. Der var scratch for skillingerne til DM i Mix 2008, og så må vi håbe endnu flere unge DJ’s får fingerne ud, og op på mixeren og pladespillerne til næste år.


Ord: Peter T Aagaard // Billede: Simone Ziegler

The champ is here!

Der må være hiphop i Vesterhavet ved Hvide Sande, for den lille fiskerflække har fostret flere DJ’s end de fleste andre byer. DJ Direct er kommet langt fra tidevandet i Hvide Sande, siden han første gang lagde sin barnehånd på pladespilleren. Med adskillige DM i Mix-titler under bæltet i forvejen, kan han nu også kalde sig mester i 2008. DUBCNN mødte scratchkongen. Hvordan startede du som DJ? - Jeg kan huske at da vi vandt EM i fodbold i 1992, var jeg allerede hiphopper. Min storebror havde et set-up med mixer og pladespillere, og dem sneg jeg mig til at øve på indtil jeg en dag kom til at ødelægge noget. Det fik jeg en røvfuld for, men jeg fik mit eget udstyr, og tog den derfra. Der var faktisk mange DJ’s i Hvide Sande på det tidspunkt, og nogle af de større drenge tog mig med i Apollo DJ’s crewet, da jeg stadig bare var en lille knægt. Hvad tror du har gjort, at du har taget konkurrence-DJ’ing til det næste niveau, hvor mange andre er stoppet? - Jeg tror det er mit drive. Jeg bliver styrket af nederlag, og dem har jeg fået mange af, både i livet og i DJ’ing. For mig har battle altid været det tiltrækkende i hiphop. Når folk taler crap om os unge DJ’s og siger vi ikke har de samme skills som før, giver det mig bare lyst til at råbe, at vi skal battle lige nu og her. Hvad er det, der gør din stil speciel i forhold til for eksempel DJ NeedleSplit, der laver meget mere gøgl i sit show? - Jeg kan sagtens lære noget af DJ NeedleSplits tilgang til DJ’ing. Han er jo for vild, og han bliver bedre hele tiden. Men jeg vil ikke bruge så stor en del af mit show uden at røre pladespillerne som ham. Internationalt kan man ikke vinde med gimmicks og wordcuts mere, der bedømmer de dig på musikalitet og teknik. Men når vi battler herhjemme behandler jeg DJ NeedleSplit som alle andre DJ’s, jeg står

overfor. Det er en krig, og mit job er at banke dem tilbage op i deres mors fisse. Ser vi dig vinde verdensmesterskabet i mix en dag? - Jeg håber det, og jeg arbejder stadig på det. Jeg bliver meget nervøs, når jeg står til verdensmesterskabet, ikke på grund af omgivelserne, men på grund af den respekt jeg har for historien. Men i år var det sgu en skandale at jeg ikke gik videre til top 10, det fik alle de andre også at vide fra scenen. Du laver også andet end konkurrence-DJ’ing, kan du fortælle om det? - Jeg er meget ude at spille på klubberne for tiden. Sammen med DJ Tunes er jeg resident på Kontoret i Odense, hvor vi prøver at give byen mere hiphop-identitet. Jeg har også Hvide Sande Soundsystem sammen med min mentor DJ LNRT. Vi bruger mikrofonen meget mere, når vi spiller nu, også inspireret af det DJ Static har gang i. Alting kommer i bølger og DJ’ing er virkelig tilbage for alvor på klubberne. Hvad er dine ambitioner for fremtiden? - Jeg læser jura nu, og ellers surfer jeg meget, og har besøgt surfspots i hele verden. Jeg bruger meget tid med min søn Philip, han er min øjesten og bedste ven. Ellers har jeg har en drøm om at blive rig nok til at købe en jeep, putte chrome på fælgene og køre rundt og pumpe Masta Ace hele dagen.

NEW TASTE VIND

1 ÅRS FORBRUG AF CULT™ RAW ENERGY! SPØRGSMÅL?

HVAD GIVER ENERGIEN I CULT™ Svar 1: SUKKER Svar 2: GUARANA KOFFEIN

WWW.CULT-PARTY.COM Konkurrencebetingelser Hver sms koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


5 3 6 &  6 3 # " /  8 & " 3 X

X

X



Q

I

B

U

M

J

G

F



D

P

N

$PEF%6#$//#ZFOUFSJOHUIFDPEFUPU IFDBSU ZPVXJMMHFUEJTDPVOUPOUIFDP NQMFUF1IBUMJGFTUVGGXXXQIBUMJGFDPN


    % J T D P V O U  $PEF%6#$//


Ord: Jonny Hefty // Billeder: Thomas Busk

HENNESEY

Det skal være råt. Det skal være pågående. Det skal være afslørende. Det er det de unge vil ha’, så vi placerede rapperen HENNESEY i den brandvarme stol bag forhørsbordet, og stillede ham 10 skarpe spørgsmål. Sveden sprang frem på panden af Rent Mel rapperen, som snart er solo-aktuel med ep’en "Baren Er Åben", da vi begyndte at bore i hans sorte samvittighed... Det var blevet Sandhedens Time i DUBCNN Magazine... Har du nogensinde malet ulovlig graffiti eller tags? - Har sgu set mange gøre det, men mine tegne/male skillz har sgu aldrig rækket så langt og har aldrig kunne finde på et dope nok navn til at tagge. Har du nogensinde knaldet en groupie efter et show? - Det kan jeg sgu ik’ huske. Har du nogensinde siddet i fængsel eller overnattet i detentionen? - Jeg er desværre ik’ så gangsta at jeg kan prale med den slags. Ej, ærligt talt, så har jeg det sgu fint med ikke at have været så meget på kant med loven! Har du nogensinde thrashet et hotelværelse eller smadret en guitar? - Har faktisk ”thrashet” et hotelværelse med Rent Mel drengene og en røvfuld andre en gang efter noget DM i Rap finale... Der blev fucket godt rundt! Men heldigvis skulle jeg tidligt afsted morgenen efter sammen med Jooks, for at lave noget tv i Århus, så vi nåede at stikke af fra al balladen. Har du nogensinde kastet op på, eller faldet ned fra, scenen? - Hahaha... Ikke på scenen! Faktisk kastede jeg op under vores DM i Rap 97 nummer i Amager Bio... Blev så pisse nervøs så jeg løb ud i

den ene side af scenen og kastede op backstage, for derefter at entrere scenen fra den modsatte side, lige til mit vers startede. Har du nogensinde gået med kniv? - Hvis en spejderkniv da jeg var 8 år tæller? Har du nogensinde downloadet dansk rap ulovligt, i stedet for at købe det? - Synes ik’ man bør downloade dansk rap, man ik’ vil købe. Jeg kunne finde på at downloade det, for at høre om det var noget jeg ville købe, i stedet for at gå ned i en butik for at høre skiven, men det er også så langt jeg ville gå! Har du nogensinde bitet eller oversat en anden rappers rim? - Nope... Tekster kan jeg godt skrive selv! Har du nogensinde sniffet coke? - Aldrig... Men kan jo nok ikke løbe fra, at jeg har røget en lille pind. Har du nogensinde stjålet en knallert eller en bil? - Er engang for mange år siden vågnet op efter en kæmpe brandert og så holdt der en knallert udenfor jeg ik’ kendte til... Det viste sig så at det var en jeg havde ”lånt” på vej hjem... Det fede var at min buddy 10 minutter efter ringer og siger han har fået stjålet sin knallert samme nat på stationen... Den vidste jeg så godt hvor var.


MC’S FIGHT NIGHT MikL endelig mester

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Kenneth Nguyen & Ann Noyd

Finalen til MC’s Fight Night var vanen tro henlagt til KB Hallen i København. Selvom der denne gang ikke var live-TV til at bevidne det, var der skrald på stemningen allerede fra gonggongen lød første gang og kamplederen Jøden bød velkommen til den 9. udgave af den hæderkronede konkurrence i battle-rap. Mens fokus var på den forsvarende champ Pede B, skulle det vise sig at aftenens freestyler i skysovs blev MikL. 3. gang var lykkens gang for den rødhårede rapper, der altid er klædt i sort. Efter 2 gange tidligere at have tabt i finalen, vandt han i en hård og tæt battle mod netop Pede B. MikL kan det næste år stolt kalde sig landets bedste battle-rapper. Årets punchline award: Ham Den Lange nåede sidste år finalen, men måtte denne gang se sig slået af MikL en runde før. Det var dog i kvartfinalen mod Henrik Hass han rappede: ”Det var et udmærket forsøg på at få vendt den / Men du burde gå på pension ligesom Bendt Bendtsen / Din demo bliver ikke god, hvis ikke jeg gæster den / Du er en konservativ kælling ligesom Lene Espersen”. Han mente ikke selv det var hans bedste linje, men inkasserede en gylden mikrofon for besværet. Årets overskud: MikL, der i en battle mod Patrick Linky fik emnet ”Bandekrig” og mente det var så vigtigt at rappe om, at han igennem de 60 sekunder forholdt sig strengt til bandekrigen i København. Han fik stående applaus uden at have disset sin modstander en eneste gang.

Årets knockout: Debutanten og vestfinale-champen Johnny G stod for årets K.O., da han fik Den Hvide Neger til at give op med linjer som: ”Du kommer ik’ i kvartfinal’ / Du ligner en der kommet hjem fra karneval / Hvor temaet var strandet hval”, ”Nummerpigerne er misundelige på dine man-tits” og ”Der’ en lillebitte ting, jeg vil fortæl’ / Det’ min opgave at gøre dig til grin, men det klarede du flot selv”. Årets entrance: Deltagerne kan kendes på musikken, der spiller når de går til ringen. Siden starten er Pede B kommet ind til de hypnotiske beats fra Raekwon’s ”Ice Cream” og Shake giver den spade med ”Cowboys From Hell” med Pantera. Ingen skilte sig dog mere ud end Marxist-hopperen Tempo Bang, der marcherede til ringen fulgt af røde faner og til tonerne af ”Internationale”. Årets væddemål: Igen i år kunne man sætte penge på sine yndlings-rappere hos Nordic Bet. Den absolutte favorit til både titlen og punchline-awarden var Pede B, hans odds blev endda sat ned fra 2.50 til 2.30 gange pengene igen. Det viste sig dog at blive MikL der løb med titlen og Ham Den Lange der fik punchline-awarden, begge til odds 6.00. Havde Patrick Linky eller Orhan G vundet, havde man fået pengene 100 gange igen - det gjorde de ikke.


Billeder: Kenneth Nguyen


KAMMERATER I KRIG Ord: Peter T Aagaard & Jonny Hefty Billeder: Jonny Hefty

Pede B og MikL er to af de mest kendte ansigter fra MC’s Fight Night. Desuden er de venner. I år mødte de hinanden i finalen, hvor MikL, den evige 2’er, fik vippet Pede B, den regerende champ, af pinden. Men hvor meget minder de egentlig om hinanden i virkeligheden? Vi satte de to freestylere under luppen... Navn: Peter Bigaard Årgang: 84 Kampvægt: Roughly 98 kilo Har vundet MC’s Fight Night: 2005 og 2007 Du ku’ ha’ vundet bæltet for 3. gang, men nu er det din gode ven MikL der snuppede titlen, hvordan har du det med det? - Jeg har aldrig været så glad for at tabe. Andre mestre har tabt deres bælter i semifinalen eller kvartfinalen. Jeg nåede helt til finalen, så man kan ikke gøre det mere ærefuldt. Samtidig er det fedt, fordi jeg synes MikL har fortjent at vinde. Jeg er sgu tilfreds. Har du en speciel teknik når du battler til MC’s Fight Night? - Jeg plejer at sige min teknik er en ar-

bejdsskade, fordi det er en bestemt måde at tænke på når man battler. Jeg er efterhånden blevet halvgod til at rime og tænke i bestemte associationsrækker... Og så lader jeg være med at spise en kæmpe bøf lige før konkurrencen... Hvad er den bedste punchline du har fundet på i en battle? - En af de skæggeste var i en tagteambattle til Grøn Koncert, hvor mig og MikL battlede Fantomet og Tempo Bang. Tempo Bang stod og skreg i mikrofonen, og Fantomet har jo det her hæslige garn på hovedet, som han nu har. Jeg rapper så henvendt til dem begge. ”Det virker som om du ikke kan forstå teknikken / Hvorfor skal du stå og råbe på mikken / Det minder mig om en sang, men lad’ vær at bli’ genert / For DIN stemme er i overgang og DIT hår er helt forkert”. Hvad ser du som dit værste nederlag i ringen? - Jeg har jo ikke tabt en battle i fire år før jeg tabte til MikL.Tidligere har jeg tabt til alle mulige, jeg ser ikke mig selv som uovervindelig overhovedet. Alle har jo forhåbentlig skulle lære at rappe. Det er de færreste der popper ud af deres mors fjappe og kan rime med det samme. Er du bange for at blive for personlig, når du battler din ven? - Jeg har jo battlet mod MikL så mange gange, at han ville hverken blive stødt eller overrasket hvis jeg sagde noget personligt. Publikum og dommerne ville heller ikke fatte det, hvis det var for internt, så det ville ikke give mening at sige noget for personligt. De første år vandt jyderne MC’s Fight

Night, nu sidder København på titlen, hvorfor det? - Tilfældigvis havde den ene halvdel af Danmark den bedste freestyler på et tidspunkt og de andre bagefter. Jeg synes ikke der er nogen forskel. Det at man laver punchlines om det, burde folk kunne tage som en del af legen ligesom your mamma jokes. Jyderne har grædt over vi er jydefjendske i så mange år, men jeg synes selv de tager fjendtlighed med herover somme tider. Du har været champ to gange, hvad har det ført med sig? - Jeg har fået en masse øget opmærksomhed omkring mine andre projekter. Faktisk har vi kunne lave promotion på mit nye album ”Stadig beskidt” to gange, først da den kom og bagefter i forbindelse med MC’s Fight Night, så jeg skylder arrangementet meget. I ny og næ kan man ærgre sig over arrangementet er lidt pubertært og ikke udvikler sig mere, mens freestylen rundt om MC’s Fight Night udvikler sig meget mere. Hvordan er det at stå og improvisere, foran et stort publikum, med snurrende tv-kameraer og folk der har spillet penge på dig? - Det er nok lidt sært at tænke over det med pengene. Man vender sig jo til presset, men jeg synes altid jeg er lidt dårligere til MC’s Fight Fight, på grund af alt det stress der. Og så den megen ventetid. Stiller du op næste år? - Jeg ved ikke rigtigt. Jeg kunne godt finde på det. Beskriv MikL som rapper med 3 ord? - Humor, teknik og arrogance.


Navn: Mikkel Lauritzen Årgang: 84 Kampvægt: 80 kilo Har vundet MC’s Fight Night: 2008 Din gode ven Pede B kunne ha’ vundet bæltet for 3. gang i træk, men du snuppede titlen, hvordan har du det med det? - Det har jeg det rigtig, rigtig godt med. Ikke så meget fordi jeg forhindrede Pede i at vinde for 3. gang, men fordi jeg synes, at han er den bedste. Hvis Pede havde haft en dårlig runde før vi mødtes og var blevet slået af en anden, som han ellers ville have slået 98% sikkert, ville jeg ikke føle det, som så stor en sejr, at vinde til sidst. Har du en speciel teknik, når du battler til MC’s Fight Night? - Jeg går altid virkelig koncentreret ind i battlen. Jeg prøver lige at holde mig opdateret i medierne, med hvad der er aktuelt, og hvad situationen ellers er. Nogle ting kan være virkelig upassende at sige, fx når det er muskelsvindfonden der afholder arrangementet. Til MC’s Fight Night tager jeg det ekstra seriøst, fordi det er det største arrangement og det, der får mest opmærksomhed. Så der lader jeg vær’ at drikke mig fuld i ugen op til og øver som regel med Pede. Vi sætter nogle instrumentaler på og giver hinanden åndssvage emner og freestyler om det. Hvad er den bedste punchline du har fundet på til MC’s Fight Night? - Jeg havde en meget sjov en til Grøn Koncert, hvor man er i hold, så der er ekstra muligheder. Jeg rappede mod Henrik Hass og Kim Jensen, og sagde at hvis

man satte dem sammen, ville de være Simon Jul. Jeg fik at vide bagefter, at publikum havde kigget på den tykke dreng og den lille kineser... og langsomt var linien gået op for dem. Hvad ser du som dit værste nederlag i ringen? - Mod Kejser A i 2004, da publikum var mod mig fra start, men Strøm i 2003 var også nederen. Det jeg ser som det største, var nok mod Fantomet på Langelands Festivalen hvor jeg havde rappet fantastisk, men havde drukket mig kampstiv om eftermiddagen. Da jeg skulle rappe, kunne jeg ikke huske en skid, eller sige noget sjovt overhovedet, det var virkelig skidt. Det lærte mig dog, at jeg aldrig choker i en battle, selvom jeg bestemt ikke var på topniveau. Er du bange for at blive for personlig, når du battler din ven? - Nej. Jeg har rimelig meget kontrol over hvad jeg siger, og hvad jeg ikke vil sige. Jeg er ikke bange for at være personlig, når det er noget folk alligevel godt ved. Henrik Hass ved jo godt, at han er tyk, så jeg har ikke noget imod at pointere det. Hvis jeg havde været sammen med hans lillesøster, ville jeg nok ikke rappe om det. De ting, der er åbenlyse for folk, ved rapperne jo godt vil blive nævnt, så dem har jeg ingen problemer med at rappe om. De første år vandt jyderne MC’s Fight Night, nu sidder København på titlen, hvorfor det? - Københavnerne har været gode de sidste fire år. Vores stil er lidt mere aggressiv, med alvorlig battle-attitude, hvor jyderne har en lidt mere selvironisk tilgang. Vi har

så været bedst på det sidste. Jeg synes det er meget sjovt at slås om geografien, og hvor AGF og FCK ligger i Superligaen, men mere er der ikke i det. Nu er du champ, hvad tror du det kan føre med sig? - Forhåbentlig fører det en masse freestyle-jobs med sig. Det vil nok også skabe mere opmærksomhed omkring det album jeg går og brygger på. Jeg har lavet en masse numre, og hvis de bliver til et helt album en dag, vil det da være meget rart, at kunne sige: ”Ey MC’s Fight Night champen er tilbage. Han kan både freestyle og skrive numre”. Så bliver det spændende om jeg kan det. Hvordan er det at stå og improvisere, foran et stort publikum, med snurrende tv-kameraer og folk der har spillet penge på dig? - Det med penge har jeg ikke tænkt så meget over. Nogle gange har jeg tænkt, at mine modstandere har så høje odds, at det ville give flere penge at satse på ham og lade mig tabe, end at vinde hele konkurrencen. Men det har min ære forbudt mig. De snurrende kameraer kan godt gøre mig lidt nervøs, for jeg ved at når det bliver sendt live, er der intet der bliver censureret fra. Det bliver ikke kun vist til fadøls-publikummet, men også til min farmor, der kigger med i fjernsynet. Stiller du op næste år? - Det tror jeg. Der skal ske drastiske ting, hvis jeg ikke skal være med. Jeg er jo direkte kvalificeret til finalen som mester, og det privilegium vil jeg da benytte mig af. Beskriv Pede B som rapper med 3 ord? - Attitude, teknisk dygtig og intelligent.


V

D N I r e v ro

o f r ie

m æ r P

, 0 00

. 0 5

Rejse for 2 Værdi 10.000,-

Deltag i konkurrencen

SMS DUBCNN til 1220 Svar på 3 hurtige og vind: REJSE for 2 til SUNNY BEACH med Dansk Ungdomsferie! - Tag en ven eller kæreste med, og nyd en uge med sol, vand og varme. Sov rusen ud i luksus på 4-stjernet hotel, på et af Europas hotteste party-rejsemål! Lækker UNISEX CYKEL fra Kildemoes - Er din cykel blevet stjålet, så scor en ny! SPILPAKKE fra Ubisoft - 3 nyheder fra Ubisoft der med sikkerhed gør dine nætter lange, og din kæreste irriteret! DVD BOX fra MisLabel - 5 stærke titler til en grå tømmermandsdag. Alt fra Tarantino til hånddukker, og hjernedøde får!

Ubisoft spilpakke

Værdi 1.500,5 sæt

Mis Label

DVD Box Værdi 680,50 sæt

l

e k y c s moe

,5 9 9 . rdi 4

Kilde

Konkurrencebetingelser // Du vil modtage 3 spørgsmål. Hvert svar koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Konkurrencen udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Alle 8, 2720 Vanløse, tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09 .Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


UFO YEPHA En øjenvidneberetning Ord: Ann Noyd // Billeder: Carsten Seidel

Utrættelig grind, stor disciplin, års erfaring og musikalsk talent har igen og igen sendt UFO Yepha i rotation på radio-stationerne, hvor duoen er kendt for, at kunne smede ørehængere med zeitgeist...

Drengenes force er især UFOs skarpe lyrik kombineret med Yephas adrætte flow. Da de blowede op i 2003 med singlen ”Hver Dag”, imponerede de med hæsblæsende tempo og en smidighed i levering, der kunne gøre selv et speedjunkende slangemenneske misundelig. Det var urban tricking på beat, og drengene mestrede den svære kunst at jonglere, uden at falde i bås som gøglere. Teksterne understregede seriøsiteten med sin kærlighed til hiphop, og rappen i front. Jeg skal tilbringe en hel dag med den dynamiske duo, men ikke en hvilken som helst dag. Det er en efterårskold gråvejrsdag i oktober, og en nærmest religiøs mærkedag i hiphop, for det er dagen for MC’s Fight Night; den årlige verbale knockout konkurrence, hvor landets bedste freestylere mødes i KB Hallen, for at svine hinanden ud af bokseringen, indtil vinderen står tilbage med guldbæltet, sejren, og respekten. Målt efter dansk hiphop-skala er showet af gigantiske proportioner, som tæller både avissider, tv-dækning, sexede nummerpiger og festfyrværkeri. Traditionen tro, er der også et stort musikalsk hiphopindslag, og i år er det UFO Yepha i selskab med Anna David - men det er en hemmelighed indtil de går på scenen. Til MC’s Fight Night lydprøve i KB Hallen Klokken er kun 13:30 da UFO alias Kristian Humaidan, møder mig i KB Hallens indgang. Han og Jeppe Bruun Wahlström, bedre kendt som Yepha, er netop ankommet for at deltage i lydprøverne.

Der er ikke nogen iøjnefaldende glamour over de to nede-på-jorden homeboys, som hverken sporter swarovski-besatte sneakers, New Era caps eller klirrende guldkæder. De er bare to stille og rolige drenge i afdæmpet streetwear, og hiphop nok til ikke at råbe op om det. Indenfor er forberedelserne i fuld gang, og mens Fight Nights godfather, Michael C.U.P., suser i pendulfart gennem hallen, hænger aftens dommere foran stolerækkerne, og udveksler seneste nyt i dansk hiphops inderkredse. UFO og Yepha forsvinder om bag den enorme diodeskærm på scenen og, efter noget ventetid, er det deres tur til at få fintunet mikrofon-niveauerne. Hele tre gange flueknepper de sig gennem alle detaljer af første singlen ”Næh Næh”, fra det seneste album ”Kig mig i øjnene”. I deres liga handler det ikke længere om, at vælte op på scenen til et jam, med en backstage-bajer i den ene hånd og en smadret mikrofon i den anden, mens feedbacken hviner i højttalerne. Selv de fælles fodskridt indøves, så motorikken er i sync med stortrommen på beatet. UFO Yepha vil give folk hele pakken; også den visuelle del, som danske kunstnere ellers tit er nærige med. Pyroteknikeren fremtryller Anna David gennem små eksplosioner rundt om i salen, og hendes kælne stemme smyger sit omkvæd om drengenes iltre rap. Mellem øverne gjalder fyrenes stemme: ”Mere UFO i mit øre!”, og lignende tekniske justeringer til lydmanden. Alt skal være perfekt.

Mens aftens konferencier, Jøden, taler sig ud af at skulle flyves ned til ringen, dinglende fra en wire, går UFO og Yepha backstage for at smide noget bagage. Et lille beskedent omklædningsrum med toilet er headquarters for i aften. På bordet står et par lunkne sodavand og et lille fad chips og slik. UFO sætter sig straks til at studere det udprintede program nøje, mens Yepha filosoferer over forskellen i skala til amerikanske superstartilstande, og drømmer om en massagebriks med tilhørende kropsæltning - gerne fra en af nummerpigerne, tilføjer han. UFO har et presset program med både optræden og kommentator-rolle for DR. Den tidligere journaliststuderende har et vindue på 10 minutter til at klæde om fra smoking, seler og butterfly til en mere street couture, inden han skal op i ringen for at brage igennem på mikrofonen. Foran helfigur-spejlet koordinerer han sin påklædning med Yepha: ”Hvis du tager den sorte på, så tager jeg det her på, og så passer det sammen” mumler han, og vælger en sort bomulds-hoodie der matcher Yephas skinnende sorte Adidas windstopper. Der bustes et par linjer, og armene bliver kastet i takt for at sikre, at stoffet falder rigtigt om deres moves. Jo, det holder... Afbrændte aggressioner De er kun 25 og 27 år, men professionalismen er ikke til at tage fejl af, og det er ikke til at se det på deres babyfaces, men de har


has g Yep un o t i m var k e ud af g t e e j å ar g isse, og g kom ikk v g e ”J je at t r o men f , , r e s telt k erbu i und e igen” g tilba

mange år på hængerøven. Før der var noget, der hed UFO Yepha, var de med i den syv mand store gruppe: Kælderposen; og endnu før det, lavede Kristian musik med en svendborgensisk DJ ved navn Madman, for ikke at nævne teenageårene som rockmusiker i bandet Exitium. ”Jeg savner ikke heavyrock, sådan at jeg går rundt og sukker efter langt garn og mit gamle Marshall rack med topforstærker” forklarer han, ”Men jeg skammer mig på ingen måde over at have spillet hård rock. Det var sgu fedt at brænde nogle aggressioner af i de unge teenageår! Musik har altid været en kæmpe del af mit liv, og rap-musik er ét musikalsk udtryk. Jeg laver og skriver stadig anden musik, og vil ikke acceptere at skulle indordne mig under dogmer som fx, at hvis man er ”rigtig” hiphopper, så hører og laver man kun hiphop-musik? Hva’ fa’en er hiphop-musik egentlig? Hvor går grænsen for, hvad der er hiphop? For mig har hiphop altid handlet om et opgør med de mere traditionelle genrer, og om at have et sted, hvor der er plads til at eksperimentere og tænke nyt. Hvis hiphop-musikken som genre gror fast og går i stå i sin udvikling, så synes jeg, den mister en af sine helt store styrker”. ”Jeg stod og lavede bollebevægelser op af en teenagepige” Yepha har aldrig kendt til en verden uden musik. Med undtagelse af et halvt år, på produktionsskole i Svendborg, har musik været hans liv, siden han var 6 år. Som trommeslager har han en instrumentalistisk tilgang til produktionerne, og skulle han lave noget andet, ville han stadig spille, men så ville det være roller: ”Jeg har altid været meget fascineret af skuespil og film” fortæller han, og tilføjer: ”Jeg har da også været til lidt casting, og blandt andet haft en minirolle som voldtægtsforbryder i serien ’Ørnen’. Det var groft nok. Jeg stod og lavede bolle-

bevægelser op af en teenagepige, der spillede bedøvet - det var meget surrealistisk!” Ligesom UFO favner han bredt musikalsk, og de to har netop produceret punkmusik til en Volvo-reklame. Men selvom drengene er fleksible, er hiphop-miljøet nogle gange mere stivnakket. Efter indledende undergrundsrespekt for debutalbummet "U vs. Y", var der nogle, der blev skuffede over opfølgeren "Ingen som os", som de synes var for poppet. Især på beatsiden blev der mumlet om radiosingle-prostitution og kommerciel ”sellout” blandt de mest hårdnakkede betjente i realness-politiet. UFO Yepha havde selv overtaget al produktion som whYyoU, og dermed ændret den lyd, som andre producere havde bidraget med til den første plade respekterede producere såsom PhaFalAion og Madness4Real. Nik & Jay og KRS-One Der var for meget ørehænger og sing along frem for hardcore MC’ing og tunge beats, mente puritanerne. Havde det ikke været for den rap-tekniske virtuositet og de afbetalte ”dues” med freestyle-sejre og dobbelttempo skills, var drengene måske blevet forvist til popland, men UFO Yepha har formået at balancere på knivsægget, og vundet mainstream-popularitet uden at miste gaderespekt. Hvor hiphop synes de selv de er, på en 10-skala med KRS-One i den ene ende, og Nik & Jay i den anden? ”Skal det forstås sådan, at Nik & Jay er mindst hiphop, og KRS er mest hiphop?” spørger UFO: ”Så må det være set ud fra et traditionelt synspunkt. Jeg synes ikke det er specielt ”hiphop” at lyde af 1994 i 2008. Respekt til rødderne og historien og alt det der - no doubt, men jeg er af en anden og yngre generation, så hvis min musik lød som KRS, mener jeg faktisk ikke, det ville være særligt hiphop, for så ville jeg ikke have bidraget til nogen udvikling eller skabt fornyelse. Nik &

”Hva faen er hiphop musik egentlig?”

Jay er, efter min mening, ikke særlig talentfulde rappere, men de formår at lave fængende pophits, og hvad enten man kan lide det eller ej, så rapper de. De har, med deres pop-rap, sneget rappen ind på de kommercielle stationer og ud i alle danske hjem, og på den måde øget interessen for rap, og det har givet plads til rappere med lidt større ambitioner rent teknisk. Men hvor befinder UFO Yepha sig på den skala? Hvis man vælger at se det fra et traditionelt synspunkt: Nik & Jay = minus hiphop og KRS = super hiphop, så 5 måske? Jeg vil sige, at vi har større mulighed for at nå ud til et bredt publikum end KRS, men samtidig har vi mere rap-integritet, og rummer mere fornyelse, end Nik & Jay”. Pomfritter og dysterhed Duoen har oparbejdet appetit, og vi sætter kurs mod Café Martin, ikke langt fra KB Hallen. Hiphopperne er begyndt at strømme til i gadebilledet, og fylder det op med denim og lirede sneakers. Pigerne har spændt sig op, og deres høje hæle smælder mod fortovet, når de går forbi, mens duften af parfume og hårlak hvirvles ud i støvregnen. ”Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi er her i verden” Indenfor bestiller drengene burgersæt og lun smørrebrødsplatte. Det er selvfølgelig Hr. Stelton & Holmegaard der skal have morfarretten. UFO virker voksen i alle aspekter, helt ned til hvad han propper i kæften, men det er stadig vildt, så ung den kommende far ser ud. Til januar bliver han forælder til lille Storm, men om 17 år bliver han den eneste oldskooler, der skal vise ID i døren, når han går i byen med ungen. Lige nu, ligner han en glad dreng, der skovler bløde løg op på sin gaffel, uden en bekymring i verden, og med så meget tilfredshed, hvorfor er deres sidste plade så blevet mere dyster? ”Jeg tror vi er blevet mere modne, og fået overblik til


"Nog l for m e gange s e p gang get. Men ekulerer j i n det n mellem, år jeg, e eg n e f viske d, er der år skreve l t stres tavlen re igesom a t n. se ne d ige Så kan je n" g

at tænke mere over tingene - det præger selvfølgelig vores musik” forklarer han. Det var ikke været helt omkostningsfrit, at vende tilbage til et mindre muntert univers end "Ingen som os". Det har været sværere at booke diskoteksjob og fylde tourkalenderen ud, når ryste-røv-hits har veget pladsen for poetisk stilhed som på "Uendeligt øjeblik", eller kaotisk sjælesøgning på "Én ting". "Én Ting" er Yephas solotrack, og det tætteste på hans hjerte af alle pladens numre: ”Jeg har en tendens til at tænke for meget over alting” indrømmer han ”Og det ender tit med et negativt syn på tingene. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi er her i verden. Svaret er sikkert enkelt nok; at vi er til stede til ingen verdens nytte, ud over vores egen. Men jeg har svært ved at acceptere; at det bare er det samme og det samme, der sker hele tiden. Man kan bryde gentagelsesmønsteret ved at tage ud og rejse engang i mellem, men jeg ved jo allerede hvad der sker, når jeg tager af sted. Jeg har gennemgået hele skemaet i hovedet inden afrejsen: så bader vi dér, så spiser vi dér, så gør vi dit og dat. Det jeg vil frem til er, at jeg nogle gange spekulerer for meget. Fx som nu, hvor jeg tror, at jeg får ligeså meget ud af at visualisere en rejse, som at tage på den. Men når jeg, en gang i mellem, får skrevet det ned, er der ligesom at viske tavlen ren. Så kan jeg stresse ned igen. Derfor betyder "Én ting" meget for mig”. Smertehelvede Nogle pomfritter senere, begynder Yepha at sidde uroligt på stolen. Han kan godt virke rastløs og ukoncentreret, som han sidder der og vrider/vender sig. Overfor sidder UFO med stoisk ro og drikker sin cola. Ingen spiritus før showet, har han besluttet. Yepha har ondt i ryggen. Det har han faktisk haft hele sit liv, og det mærker han ikke bare hver dag, men hvert minut. ”Det føles som om, jeg ikke har muskelkraft til at holde min

overkrop løftet”, forklarer han. Det kræver stort arbejde, at passe lidelsen med både øvelser, træning og ikke så lidt mental disciplin for at kunne abstrahere fra smerterne. Sløser han med programmet, fucker ryggen helt op, og forvandler ham til en sur stodder, fortæller han. Piller og smertestillende medicin undgår han så meget som muligt, men der er enkelte dage, hvor der ikke er nogen anden udvej, og de dage kan han blive helt høj af, at mærke sin krop uden smerterne som især ætser ham, når han sidder ned. ”Ville du bytte muligheden for at lave musik, resten af dit liv, for at blive smertefri?” spørger jeg. ”Det spørgsmål har jeg stillet mig selv maser af gange” svarer han ”Og nej, det tror jeg ikke”. ”Så elsker du altså musik højere, end du elsker dig selv?” siger jeg, og han nikker. Men der er kun få musikere, der er blevet tvunget til at bevise det, ligeså brutalt som ham. Langelænder-stiv Yepha håndhæver ikke nogen alkoholpolitik, og kan godt forestille sig at drikke en øl eller to, selvom det er show-night. Han er også single, modsat UFO, og i det hele taget er forskellene til at få øje på i såvel mentalitet som livsforhold. På 13. år er deres venskab konstitueret af et intenst fællesskab i musik, men resten synes at hive dem i hver sin retning. De var mere samme sted i livet for nogle år tilbage, og der virker også langt fra den UFO, der sidder her nu, til ham der redefinerede begrebet ”langelænder” for en del år tilbage på Langelandsfestivalen: ”Vi sov i telt på festivalen”, forklarer Yepha: ”Og UFO blev så mega stiv. Han havde skændtes lidt med sin daværende kæreste, og besluttet sig for at drikke igennem”, UFO springer ind i fortællingen: ”Jeg var gået ud af mit og Yephas telt, for at tisse, og jeg var kun i underbukser, men jeg kom ikke tilbage igen” siger han, og Yepha fortsætter: ”Jeg synes godt nok han var væk i lang tid, men pludselig kom den

her fyr over, som havde telt overfor vores, og sagde til mig, at jeg skulle komme og hente min ven ud fra DERES telt. Da jeg kommer derhen, sidder UFO der inde, du ved, med sådan nogle øjne der sejler rundt i hovedet, og siger ”De der geeks prøver at smide mig ud af teltet!”, så jeg prøver at overtale ham til at gå med ud, og så bliver han vred, og kigger på mig - med de der sejlende øjne - og siger ”Holder du med geeksne?”, men til sidst får jeg ham overtalt, og går ud for at snakke fyrene lidt ned, for de er pænt pissed. Og pludselig råber den ene: ”Han har taget mit tøj på!”, og så er UFO kommet ud af teltet i fyrens bukser, T-shirt, sokker og sko!”. UFO ler højt: ”Jeg troede jo, det var mit eget tøj! Jeg anede ikke, hvor jeg var” og Yepha tilføjer: ”Ja, og du nægtede at tage det af, fordi du var sikker på, at det var dit! Og ham fyren beskyldte dig for, at ville stjæle hans pung, som lå i lommen på bukserne, men efter lidt diskussion sagde han, at du var nødt til at aflevere tøjet og skoene, men godt måtte beholde sokkerne”. Og det var historien, om dengang UFO vaklede rundt på Langelandsfestivalen kun iført underbukser – og en anden dudes sokker. Udenfor er mørket faldet på, og det er blevet endnu koldere. På vejen tilbage mod KB Hallen, går de bag en enlig homie, der trasker af sted med hængerøv ned til knæskallerne. ”Sådan nogle bukser går jeg ikke med mere”, siger UFO, og vi bliver enige om, at det er 90’er at have for meget hængerøv. Med hurtige skridt gennem mylderet af mennesker foran glasdørene, går vejen ind ad en ubevogtet bagindgang. En trappe op, og vi står i det lille baglokale igen. UFO skal snart på skærmen sammen med tv-værten Huxi, og inden længe er han klædt om, og forsvundet ud i lyshavet foran ringen og kameraerne. Yepha bliver tilbage, og laver et par rygøvelser, siddende på et bord. Det kunne


"Det betyder mest at f책 respekt fra dem, der forst책r skills"


U F O YEPHA En øjenvidneb eretning

være interessant at vide, om det betyder meget for ham, at få kunstnerisk respekt i hiphop-miljøet? ”Ja, det betyder mest at få respekt fra dem, der forstår skills. Det er altid fedt, at få at vide, at man er god, men når det kommer fra folk, som ved hvad det handler om, er det en ekstra god fornemmelse. Jeg synes også, det er fedt, at få props for detaljer, som den almindelige lytter ikke altid fanger - det kan være referencer og den slags, som er skrevet til de, der kender genren. Og det er altid fedt at få props for sin levering, fra folk som kan høre, at der ikke er snydt med teknikken, fx ved, at sætte stemmen op i tempo på computeren. Det er real shit! Og det kan de real homies godt høre”. Yepha har opgivet at stå ude foran i hallens Tuborg-område, kun et stenkast fra ringen. Det havde ellers været hans plan. I stedet sidder han backstage, sammen med en langhåret tekniker, og ser showet på en tv-skærm. Det er larmen og ryggen, der har sendt ham om bagved, og hverken gratis humle eller guldkjoleklædte serveringsdamer kan lokke ham tilbage. Tohovedet rap-monster Udenfor siler regnen, og i ringen fyger kampene, men om lidt er det UFO og Yepha, der skal storme showet. Jeg stiller mig ud i salen, og kort efter viser de sig, side om side, på toppen af scenetrappen. Nu er de langt fra stille og rolige, eller nede på jorden. Som et tohovedet rap-monster krabber de sig rimspyttende henover metalbroen, mens psykedeliske farver sprøjter ud af alle pixler på skærmen bag dem. Tight på beatet og perfekt synkront, fordobler de energien, ved at kombinere alt hvad de har. Enheden deler sig for foden af trappen, og sætter i løb mod rebene. De mødes igen på midten, omkranset af halvmørket der forstærker spotlyset. Med et brag dukker Anna David op, og synger omkvædet ud af røgen, mens tilskuerne labber koreografien og tonerne i sig. Fyrværkeriet pisker stemningen op, og der lyder piften og jubel til trods for, at lugten af prut spreder sig fælt efter hver eksplosion. Den pyrotekniske pris er lav, målt op mod succesen: endnu en succes – og endnu en dag i UFO Yephas liv.

Da MC’s Fight Night slutter, føles det som om, der er gået et døgn. Om det er varmen, intensiteten, menneskevrimlen, eller øllen, er svært at sige. Man er næsten udmattet efter alle de ordtæsk og det visuelle bombardement. Men udenfor står en lille van, der skal køre UFO Yepha til et diskoteksjob i Nykøbing Sjælland. En times kørsel væk, men stadig god tid, for de skal først på klokken 3 om natten. Der er akkurat plads til tre personer på bagsædet. ”UFO, hvilket track betyder mest for dig på den nye plade?”, spørger jeg. ”Jeg synes mit vers på ’Stille og roligt knald på’ er et ret skarpt snapshot af, hvordan mit liv er lige nu. Det er jeg glad for, fordi det er mig, der viser hvem jeg er, og hvor jeg er henne. Helt ærligt og tæt på. Men også mine vers på "Uendeligt øje blik" betyder meget for mig. Nogle misforstår nummeret og synes, det er et sørgmodigt flæbenummer. Det er faktisk det modsatte; en hyldest til livet, og et forsøg på at beskrive det sjældne øjeblik, hvor man føler, at verden og livet er noget smukt og uendeligt - spirituelt nærmest. Det er ikke et forsøg på at lave noget Nik & Jay ‘En-dag-tilbage-melankoli’, som nogle anmeldelser har beskrevet det. Det er bare et forsøg på at formidle en følelse, som jeg en sjælden gang i mellem oplever, og som jeg har lyst til at dele med verden”. Lidt udenfor byen ebber gadelysene ud. Regnen er så tæt, at det føles som at køre gennem en spulende bilvask. Trætheden er overvældende, og jeg døser hen i bilens vuggende bevægelser, men drengene har ikke tænkt sig at slappe af. Instrumentalen til deres numre bliver sat i cd-afspilleren, og volumen skruet op. På skift rapper de deres vers, og indøver timing og levering af alt. Først da de føler sig sikre på, at det hele ligger på rygraden, stopper de. Teknikeren, der også er chauffør, spørger om han skal lade radioen køre på den sidste strækning? ”Nej tak” svarer Yepha. Og stilheden breder sig ud som en blød dyne. Inden øjnene lukker Fremme ved diskoteket, er der næsten in-

gen mennesker. Uvejret har nok gjort sit til, at Check Point er halvtomt, men UFO og Yepha lader sig ikke afskrække. De går op ad en smal trappe, til et af de mest rodede backstagerum man kan forestille sig. Overalt ligger ting i lag, og tæpper i bunker. Fra nogle smadrede persienner kan man se dansegulvet gennem en støvet rude. Yepha tager plads i en udtjent sofa, og hviler ryggen mod en plettet dyne. Han opgiver at spekulere over, hvad pletterne består af... En flaske vodka bliver båret op med nogle energidrikke, og nede i salen er lidt flere kommet på gulvet. Når man lukker øjnene, springer tiden, og et øjeblik senere står jeg dernede, og ser dem lave showet. De gir’ den vildt gas fra en lav scene, med publikum så tæt på, at kun scenehøjttaleren forhindrer en ivrig blondine med kæmpebarm i, at gnubbe sin skvulpende kavalergang mod Yephas ben, i takt til rytmen. Sættet bliver leveret med ligeså meget energi, som stod de foran tusinder, og stemningen bliver pumpet op, til lokalet virker fyldt. Én der hopper, fylder mere end tre der stener, og pludselig er stedet næsten proppet. Da showet er færdigt, råber publikum på ekstranummer, og UFO Yepha giver dem, hvad de forlanger, men så er festen også slut. UFOs kæreste venter derhjemme, og Yepha ligner en, der kunne trænge til en blød seng. De venter i baglokalet på førstesalen, mens teknikerne får pakket udstyret ned. En kvindelig bartender kommer op for at bede om autografer. Hun har fri i aften, og en drink i hånden. Hendes veninde følger med ind, og de to tøser benytter chancen for at slå sig ned og sludre med drengene. UFO og Yepha er søde og høflige, men for utilnærmelige til en flirt, og så snart den sidste kasse er klar, griber de overtøjet og smutter. Inden længe er vi i bilen igen, på vejen igen - opslugt af natten igen. Og det er sindssygt svært at holde sig vågen i mørket. Jeg ser UFO kigge tavst frem for sig, og Yepha stirre ud gennem sideruden. Uden for suser vejen forbi, uden at vi kan se den. ”Det ser ud til, at de er i hver sin verden” når jeg at tænke, inden øjnene lukker.


Ord: Unnar ’U-Manden’ Theodorsson Billeder: Sigurdur J. Ólafsson/IPA, www.anden.dk, www.fbi.dk

Indledningsvis vil jeg kort beskrive manden med magten i de næste 5-10 minutter af dit liv - alt afhængig af hvor længe du blev i folkeskolen. Jeg hedder Unnar Theodorsson og er stand-up komiker. Jeg har baggrund i den danske hiphop-scene, både som graffitimaler (meget kort), som DJ ( alias DJ Youman, kendt fra blandt andet RAW2007 og MC Fight Night Showcase Tour 2007) og ikke mindst som rapper (alias U-Manden, kendt fra DM i Rap 98 og EP’en ”Respekt er kun et fattigt ord!!”). Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der er pænt træt af al den mediesnak om finanskrise? Der synes jeg faktisk godt, at den menige dansker kunne lære noget af hiphopperne. Vi har de sidste 25 år med stor succes, investeret vores hårdt tjente sparepenge i vinylplader, hvide kondisko og billigbajere. Og det er noget, der ville kunne hjælpe enhver ud

af denne her krise! Vinylpladerne stiger stille og roligt i værdi med årene; billigbajerne gør, at man mentalt kan kæmpe sig igennem selv den værste omgang økonomisk modgang og de hvide kondisko er guds gave til den sikre flugt fra politi og rockerinkasso, BUM! Jeg tog en tur ned af Nørrebrogade i bus 5A forleden dag. Jeg blev sgu lidt stram i masken - måske er det mig, der er blevet lidt krukket på mine gamle dage, men det var jo ikke til at holde ud. Det var bestemt ikke den nærmest råbende somalierflok, der sad og løste lokalpolitiske problemer i Mogadishu 30 centimeter fra mit øre, eller de 13-årige ildelugtende autonom-aspiranter med huller og nitter i alt, hvad der kunne straffes af legemsdele og hårtotter i galoperende neonfarver. Næ nej, det var horder af ganske ’normale’ unge mennesker der torturerede mine hiphop-elskende ører med deres mobiltele-

foner sat på højtalere - hvorefter 2pacs ”Hit ’Em Up” blev gjort til skamme. Ikke fordi sangen ikke er en evergreen (på disse kanter), men fordi en fucking mobilhøjtaler kun har en diskant og det burde være forbudt ved lov! Jeg måtte storme ud af bussen ved Nørrebro Station; flænse den sløjeste svedende fars af en shawarma EVER i håb om, at enten den maniodepressive smiley ville give mig en granvoksen madforgiftning, eller at jeg kunne få et 9mm vådeskud fra en indvandrerbande/rockertosse boret i panden - så det bare kunne lindre smerten lidt… Fy for Søren Colling! Vi havde i det mindste bassenheder i vores boomboxe... Stram op! Ellers er vi nogle stykker, der klynger jer op i jeres Burberry halstørklæde og spanker jeg med jeres Gucci-bælte! - Vi ses i baren... Juhuuuuuu!


Ord: Peter T Aagaard

ANDEN VENDER TILBAGE Dansk comedy O.G. og dedikeret hiphopper, Anden, er på Danmarksturné med sit PSYCHO anmelderroste oneman-show ”...Vender tilbage”. Hvis du ikke på nuværende tidspunkt har checket det, så sørg for gud og fædreland for at skaffe en billet pronto! Anden river hele lortet rundt som en tropisk storm i Caribien! Check det ud homie... www.anden.dk

DM I STAND-UP 2008 Hver andet år er der DM i stand-up. Konkurrencen er primært en amatørkonkurrence, men af og til ser man mere eller mindre etablerede komikere deltage. Man kan vel roligt sige, at DM har fungeret som FBIs rugekasse i forhold til unge talenter. Følgende komikere har blandt andet vundet konkurrencen: Lars Hjortshøj, Geo og Jonatan Spang. Der er indledende runder i hele landet og danmarksmesteren fra 2006, Elias Ehlers, optræder ved alle arrangementerne... www.fbi.dk

9 KILO COMEDY Husk at comedy kan opleves på dit lokale spot. Der er open mikes og shows i hele landet. Fx den blomstrende comedyscene i Aalborg. Der er to store spillere: Funny Farm og 9000Comedy. 9000Comedy står blandt andet for open mike på Le Bar Bat i Jomfru Ane Gade (check facebook gruppen ’standup comedy i Aalborg’ for fuld info), mens Funny Farm står for booking af komikere fra og til hele landet... www.funny-farm.dk

Char lie hydie Muerre p end Ed sjov

”CHARLIE MURPHY!” Alle der har set Chappelle’s Show, husker Rick James-sketchen, hvor Charlie Murphy fortæller hvordan det virkelig var at være kendt i 80’erne. I et anfald af kokain og storhedsvanvid udsætter Rick James ham for ydmygelser på stribe, til Charlie endelig får nok og giver funkstjernen en royal asskicking. Pludselig var han ikke længere bare halvkendt for at være Eddie Murphy’s storebror, han var blevet en stjerne på egen hånd... Det emmer af forventning i Imperial. Eventarrangørerne Majistical Entertainment har booket den kæmpestore biograf til en af de største begivenheder i stand-up herhjemme. Folk har tanket op med popcorn og fadøl, og godt det samme for Charlie Murphy lader vente på sig. Endelig sker der noget, og efter opvarmning fra en kvindelig komiker fra LA, kommer Murphy på scenen. Med det samme fanger han salen med en joke om han nu kun turnerer med komikere, der kan slås, efter han blev efterladt alene i en slåskamp af en kendt stand-upper. ”I won’t mention his name… I’ll just mention he’s a bitch”, joker han. Charlie Murphy har sin helt egen stil. Han får en til at grine og samtidig efterlader han ingen tvivl, om at han kan lammetæve dig tre gange uden at blive forpustet. Omdrejningspunktet for showet er mænds kæmpestore egoer, som Charlie Murphy hylder og samtidig ser som verdens helt store problem. For eksempel mener han alle mænds yndlingsfilm må være ”300”, alene på grund af hvor mandigt King Leonidis opfører sig. ”Now Charlie Murphy ain’t no bitch. But if you challenge me to a butt-naked swordfight with your balls hanging loose… then Charlie Murphy would have to bitch out”. Charlie Murphy har godt fat i publikummet. Da han skal til at fortælle om det navn, han ville ønske han havde døbt sin pik, råber en sjov fyr ”Eddie” mens en anden mener, at den må hedde ”Darkness”. ”What is this Jeopardy? Two men thinking they know the name of my dick, that’s some straight up Brokeback Mountainshit” improviserer han hurtigere end en freestyler til MC’s Fight Night. Vi får heldigvis også historien bag den legendariske Rick Jamessketch, der åbenbart startede en dag, hvor han var blevet træt af at høre om Dave Chappelle’s eskapader med Talib Kweli og Mos Def. Med sætningen ”Motherfucker, I used to hang with Rick James” var en klassiker født. Det bizarre Rick James eventyr indeholder både firserdrugs, en pool fyldt med nøgne damer og det særlige fænomen: ”ball-collapse”. Herefter forlader han os med kollapsede grinemuskler og sultne efter mere. Han når næsten samme skyhøje niveau for standup som det Eddie Murphy satte i 80’erne med ”Delirious” og ”Raw”, og det er helt sikkert - Charlie er en million gange sjovere end Eddie er nu.


"Jeg flirtede lidt med graffiti i 96-97, og i den forbindelse sked jeg i bukserne med en politihund i hælene og fik tæsk af nogle andre malere. Hiphop har gjort mig til den ydmyge, beskedne mand jeg er i dag"

Ord: Gísli // Billeder: Mew

Tobias Dybvad debuterede som stand-upper i 2002, og er siden blevet omtalt som et af de mest lovende talenter i branchen. Men som enhver anden stand-upper, kan han det der med at diversify sine skills. Han kan snart ses på Zulu som opvarmer for Jan Gintberg i showet ”Big time Paranoia”. Han har en finger med i spillet, når Brian Mørk og Simon Jul kommer på skærmen i et nyt comedy program på Zulu i starten af 09. Derudover kommer han til at spille en lillebitte, mystisk rolle i Christian Fuhlendorffs længe ventede comedy-serie på Zulu, der er sat til forår/sommer 09. Og så har han jo rappet i Tjenesten på numrene ”Minimalstat” og ”Ingen diskussion”. Det er en af grundene til, vi gerne vil høre lidt fra ham. En af hans glansroller, er som den ene halvdel af Nik og Jay parodien i Tjenesten. Fra DUBCNN vil vi bare sige: ”du gør det godt”, og så tjekke ud, hvordan han har det med det der nymodens hiphop. Hvornår opdagede du, der var noget, der hed hiphop? - Da jeg var 6, fik jeg foræret en båndoptager, og med den fulgte et kasettebånd med noget breakdance af en art. Og et par år senere forærede min far mig en LP med Break Machine; ”Street Dance”. Det syntes jeg var pisse fedt. Men hey, jeg syntes også at Roxette og ”Brian igen-igen” var røvfede, såeh... Din favorit hiphop-skive(r)? - Busta Rhymes ”When Disaster Strikes” er nok den rap-plade jeg har hørt mest. Men Cypress Hills ”Black Sunday” og Snoops ”Doggystyle” er næsten lige så slidte. Og Clemens ”Den anden verden”. Og begge Malk de Koijns!

Hvilken sang gør dig klar til at gå på? - Dizzee Rascals ”Flex”. Relativt poppet, men mægtig funky og god at komme i gear til. Hvilken sang sidder fast i dit broken car stereo? Og er du træt af at den ikke kan komme ud derfra? - Del tha funky homosapien ”Mistadobalina”. Jeg går amok! Den er fed nok, men, og det er der ikke mange der ved, det er faktisk imod Genéve-konventionen at spille den 3 gange i træk (eller mere), i forbindelse med forhør af krigsfanger. Hvad er det bedste hiphop nogensinde har gjort for dig? - Jeg flirtede lidt med graffiti i 96-97, og i den forbindelse sked jeg i bukserne med en politihund i hælene og fik tæsk af nogle andre malere. Hiphop har gjort mig til den ydmyge, beskedne mand jeg er i dag. Har du nogensinde snakket med Nik og Jay? - Ja. MC og jeg mødte både Jon & Jules og Nik & Jay til Zulu Awards i år. De var flinke og gav udtryk for, at de synes det var meget sjovt, det vi har lavet med dem i Tjenesten. Vi sludrede faktisk om at lave en ekstra sketch sammen med dem, og smide på YouTube, men jeg fik aldrig rigtig nosset mig sammen til at skrive den, og nu er tiden ligesom lidt løbet fra det, på en eller anden måde. Men stort at de var åbne for idéen. Selvironi er altid et plus i min bog. For jeg har en bog. Med plusser i. En plusbog.


ALTID FØRST BEDST & BILLIGST MED DET FEDESTE FITNESS GEAR & STREETWEAR SHOP ONLINE PÅ WWW.STREETWEAR.DK ELLER BESØG OS PÅ VESTERBROGADE 196


Ord & billeder: Jonny Hefty

DUBCNN vs. NIARN

NIARN er kendt for mange ting. For at leve livet i den hurtige bane, fra TV Zulu’s "Djævleræs" og lige nu for singlen "Undskyld (Jeg var fuld)". DUBCNN MAG udfordrede ham til en omgang MOTORSTORM, bedst ud af 10, mand mod mand, ingen forberedelsestid. Gamers Lounge redaktør, unge Toobs, stillede op for DUBCNN og så var der bil-battle...

GAME vs. FAME. Duellen skulle stå i Nordisk Films gaming room. Niarn og Toobs blev placeret foran en storskærm og inden længe gik det vilde ræs gennem ild, vand, skov og strand, over stok og sten, mellem palmer og ruiner. DUBCNN tog hurtigt føringen 1-0, mens Niarn bandede: ”Fuck, det var nederen, han vandt kun med 2 sekunder”. I 3. runde vandt Niarn på banen Wildfire under stor jubel; ”Wildfire, det er mit indianernavn”. Unge Toobs beklagede sig: ”Den her runde tæller ikke, jeg kørte i en skraldevogn”. I den efterfølgende runde kan Toobs dog gnide sig tilfreds i hænderne, da han giver Niarn baghjul i en sneplov. Der lyder konstante overraskelsesudtryk fra de 2 gamers: ”Woow, Fuuuck, Nej, Oooh”, mens de ræser gennem baner med navne som Sugar Rush og Badlands og på skift overhaler hinanden. Niarn bliver helt revet med og begynder at rappe og synge om sine store skills som racerkører. Men ved stillingen 6-3 er DUBCNN den uomgåelige vinder. Skråsikre Toobs sætter sejren og bladets ære på spil, og udfordrer Niarn til en sidste og afgørende runde... som han vinder. Det fejres med en sejrsdans og et klap på skulderen fra redaktøren, som også lige skulle ha’ et par runder, inden Niarn kørte os tilbage til hovedkvarteret (uden at smadre ind i noget). Tak for kampen! Vi vender tilbage i DUBCNN Magazine #2 med en ny udfordring. Niarn... Du har lige spillet ”Motorstorm: Pacific Rift”. Hvad synes du om det? - Normalt er bilspil ikke lige mig, jeg kan bedre li’ at skyde folk, haha, men jeg synes bestemt det var mega fedt. Der var en kort indlæringsproces, så man blev rimelig hurtigt okay til det - og det var ret svedigt, at jeg rent faktisk vandt tre gange over en lille, garvet spille-nørd, vil jeg også godt liiige sige, hehe. Det var også rimelig cool, at man kunne køre alle mulige forskellige veje på banen, og ikke blev nødt til

at holde sig til én rute, som i mange bilspil. Grafisk var det enormt imponerende, og man levede sig virkelig ind i det - et par gange glemte jeg endda at styre bilen, fordi jeg bare kiggede på de sindssyge baner og baggrunde. Den der detalje med at ens boost køler ned, når man kører i vandskorpen, var super sejt lavet. Det samme når man kørte igennem ild på Wildfire banen, og derfor var nødsaget til at komme under vand og få det slukket, for ellers ville køretøjet eksplodere. Det var fandme noget, jeg kunne bruge til noget! Det giver meget, at det er så ligetil at komme i gang med - selvom vi godt nok ikke spillede på psykopat-no-life-sværhedsgrad. Men bare det, at man kan sætte sig ned og begynde at vinde løb efter kort tid - det giver virkelig blod på tanden. Og så det med at man ikke røg en milliard pladser tilbage, og tabte løbet, hver gang man kørte galt, det forøgede også klart fokus på spillet. Man kunne jo stadigvæk nå at vinde, selvom man røg ud over en klippe. Lyddelen var også fed - fed tråd i soundtracket. Boosten var der virkelig knald på, og jeg kunne klart høre, når jeg var ved at fucke motoren op, haha. Er det sådan et spil, som du kunne finde på at bruge meget tid på? - Helt sikkert! Det er sådan et spil, hvor det ene ræs lige tager det andet. Specielt i multiplayer er det vanvittigt grineren at smadre ind i sine homies og fucke deres game op, haha. Karakter på en 6-skala? - Den ska’ da ha’ 5 W’er.

SMS-KONKURRENCE

Find din mobil frem og deltag i lodtrækningen om 5 fede ”Motorstorm: Pacific Rift” PS3 spil signeret af Niarn. Der trækkes desuden lod blandt de 100 første deltagere om 3 Motorstorm hooded sweatshirts.

SMS DUBCNN NIARN til 1220

Konkurrencebetingelser // Hver sms koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


“2” and “PLAYSTATION” are registered trademarks and “ ” is a trademark of Sony Computer Entertainment Inc. Ô is a registered trademark of Sony Corporation. All rights reserved. MotorStorm® Pacific Rift ©2008 Sony Computer Entertainment Europe. Published by Sony Computer Entertainment Europe. Developed by Evolution Studios Ltd. MotorStorm is a registered trademark of Sony Computer Entertainment Europe. All rights reserved.

motorstorm.com


NBA Live 09

NBA 2K9

Fallout 3

Platform: PS 3 (også til: Xbox 360, Wii, PS 2, PSP) Spillere: 1-4 (Online: 10 spillere) Genre: Sport Udgiver: Electronic Arts

Platform: Xbox 360 (Udgives også til: PS 2, PS 3, PC) Spillere: 1-4 (Online: 2-10 spillere) Genre: Sport Udgiver: 2K Sports

Platform: PS3 (Udgives også til: Xbox 360, PC) Spillere: 1 Genre: RPG Udgiver: UbiSoft

Det første man bemærker i ”NBA Live 09” er at grafikken har fået et løft. Selv tilskuerne i de amerikanske courts har ændret sig markant - publikum reagerer forskelligt, og opfører sig realistisk under kampene. Det er megasejt, og giver rigtig godt liv i spillet, der sammen med en meget gennemført lydside, vel nok må betegnes som et af de mest intense ”NBA Live” længe. Men ellers rummer det ikke de store ændringer i forhold til forgængeren. Gameplayet fungerer godt. De slowdowns der var i sidste års udgave, er blevet rettet. Dog virker det rodet at dække forsvar, og en vital funktion som at blocke skud, fungerer ikke som den skal. Basketspil er en af de få spiltyper, hvor der er noget ved at se replays og savle over de blærede dunks - men her hakker replayfunktionen konstant. Det er simpelthen ikke godt nok, EA! Dog er en ny, cool feature i ”NBA Live 09” DNA-måleren. Den opdateres hele tiden i løbet af en kamp, så hver enkelt spiller vurderes på hvert skud og dribling. På den måde udvikler spillerne sig konstant - både positivt og negativt. Desværre er der stadigvæk elementære fejl, som ødelægger det realistiske feel og flowet i spillet, men ”NBA Live 09” indeholder forbedringer og en bunke nye features.

Omsider er ”NBA 2K9” kommet til Xbox 360. Spillet har fået et ansigtsløft og er nu noget nær den svedigste sportsoplevelse på en spillekonsol! Gameplayet er fantastisk. Uden tvivl den bedste styring og spiloplevelse i et basketballspil nogensinde. Når man skal hoppe op og blokere et af modstanderens skud, så hopper man rent faktisk hen imod manden og strækker sig for at blokere skuddet - utroligt realistisk lavet. Gameplayet er godt understøttet af nogle af de flotteste animationer, jeg nogensinde har set i et basketballspil. Jeg levede mig på et tidspunkt så meget ind i spillet, at jeg sad og trashtalkede Kobe Bryant til den helt store guldmedalje, efter jeg havde blokeret hans skud med Kevin Garnett, hvorefter Eddie House kastede sig efter bolden, reddede den - sendte den videre til Ray Allen, der lavede et killer dunk! Whooo! Grafisk er ”NBA 2K9” ikke så flot som konkurrenten ”NBA Live 09”, der fremstår en smule mere poleret. Lydsiden er intens og lækker med kompetente kommentatorer. Spillet er samtidig spækket med dope hiphop. Fra The Cool Kids til N.E.R.D. - Jeg skal love for der bliver fyret op for urban tracks. ”NBA2K9” er rent ud sagt fremragende - og bliver kun bedre af, at man sidder 4 venner sammen og spiller det på storskærm! Det bedste basketball spil ude lige nu!

“Fallout 3”! Endelig! Fallout-universet har huseret siden slutningen af halvfemserne, og har siden da været et af de bedste bud på et alternativt rollespils-univers, til det mere klassiske Dungeons & Dragons. “Fallout 3” foregår i et post-apokalyptisk Washington D.C. Beefen mellem USA og Kina accelererede og endte i atomkrig. Hvis du er til rollespil, og elsker at rende og bygge en karakter op, så er ”Fallout” noget for dig. Der er masser af mulighed for at få lange nætter sat til livs, og som spiller skal man hele tiden liiige se hvad der gemmer sig bag den næste bakketop. En af de fedeste ting, er klart V.A.T.S systemet som er spillets måde at retfærdiggøre muligheden for at fryse billedet, når du møder en fjende. På denne måde kan du sigte på de kropsdele du har lyst til at se blæse af, og samtidig mere taktisk planlægge de kommende vigtige sekunder, i de noget heftige kampe der udspiller sig. Har du set “Oblivion” fra Bethesda, har du set motoren i ”Fallout”, men det bærer man dog hurtigt over med. Landskaberne ser også til tider lidt for ens ud, men det kan tilgives, lige netop fordi det er “Fallout 3”. Hvis de mange quests bliver fulgt mere målrettet, så præsenteres du for en historie der både er morsom, relevant, og så syret at du kun kan få lyst til at spille det igen. “Fallout 3” var ventetiden værd!

- FredNukes

- Anders Carlsen

- Toobs


Midnight Club: Los Angeles

Platform: Xbox 360 (også til: PS3) Spillere: 1 (Online: 2-16 spillere) Genre: Racing Udgiver: Rockstar Games For hiphoppere er LA sikkert mest kendt for gangsta-rap, men byen er åbenbart også centrum for gaderæs. "Midnight Club" serien har stået for åbne områder med actionfyldt ræs om natten i trafikerede gader. Sådan er det også i det fjerde udspil. Næsten. Vi er stadig i den lettere urealistiske ende af skalaen, og fornemmelsen af bilerne, er igen en smule mere ægte end spillets nærmeste konkurrenter. Nu kan man dog også køre om dagen. Som en typisk kliché, starter man karrieren som nyankommet racerkører i LA’s spraglede byliv. Visuelt er ”Midnight Club” en godbid, hvor for eksempel vandpytterne på asfalten ser godt ud. Man kunne godt ønske sig mere synlig skade på bilerne. Det er tydeligt, at Jordan og 7-Eleven har sponsoreret spillet. I første omgang er de mange billboards et angreb på synsnerven. Lydsiden er en god blanding af genrer. Som hiphopper kan man glæde sig over et udvalg af tidssvarende numre - dog er det lidt tyndt med klassisk westcoast rap. Persongalleriet viser, at spillet satser på teens, der synes det er sejt at blive kaldt "dog", "homie" eller "cousin". Spillets helt store problem er sværhedsgraden. I løbet af kort tid, er man tvunget til hele tiden at vælge de absolut nemmeste løb, for at tjene til at opgradere bilen. Jo sværere et løb er, desto mere frustrerende og i sidste ende kedeligt, bliver det også. Alt i alt et fornuftigt spil, der underholder, gør mange ting rigtigt, men også fejler på vigtige punkter. - JNS

Far Cry 2

BioShock

Platform: PS 3 (Udgives også til: Xbox 360, PC) Spillere: 1 (Online: 2-16 spillere) Genre: FPS Udgiver: UbiSoft

Platform: PS3 (Udgives også til Xbox 360 & PC) Spillere: 1 Genre: FPS Udgiver: 2K Games

Du befinder dig i Afrika. To rivaliserende grupper har splittet kontinentet, og fører krig mod hinanden. Her er kun en lov, jungleloven, og det er jo ikke en særlig holdbar situation. Du er derfor sendt ud for at dræbe bagmanden ”The Jackal”, der forsyner begge sider med våben, og tjener enorme summer af penge på dette. Skudvekslinger er hverdagskost - for i ”Far Cry 2” skyder stort set alle på dig. Da spillet har kontrolpoints med vagter rundt omkring der er vitale for, at du kan bevæge dig rundt - skal du derfor konstant dræbe de samme fjender, selvom du allerede har tævet dem før... Lidt kedeligt. Grafisk er ”Far Cry 2” dybt imponerende. De enorme områder varierer i stilart og er alle flot designet. Samtidig er figuranimationerne noget af det flotteste, der er set på PlayStation 3 indtil videre. Lydsiden består af jungle-stemning, der forøger intensitet i spillet, når du bliver jagtet af diamant-hungrende fjender. Derudover er der virkelig knald på riffelskuddene, samt onlinedelen, hvor der er et væld af gamemodes og maps. ”Far Cry 2” indeholder et par glitches, men det ødelægger på ingen måde spiloplevelsen. Historien er lidt hullet, men det egentlige problem eller det trivielle ved spillet er vel, at der er for mange ligegyldige ildkampe, men hva’ fanden. Spillet er så velpoleret, har så glimrende gameplay og rummer mange muligheder, at jeg smider en stor 5’er efter det.

For lidt over et år siden henrykkede ”BioShock” masserne, men der skulle altså gå et helt år før PlayStation 3-ejere også kunne få glæde af denne sublime titel. De knap 14 måneder som 2k Boston har haft til at føje nye features til spillet, er ikke blevet brugt til alverden. Det piller ikke ved det faktum, at ”BioShock” er et helt fantastisk spil. Efter det underjordiske utopia Rapture er kollapset, bliver du sendt ned for at udforske resterne. Historien fortælles langsomt ved, at du samler lyddagbøger, der forklarer hændelsesforløbet i Rapture. Gameplaymæssigt er ”BioShock” klassisk FPS. Det gælder om at rende frem og tilbage og løse opgaver - ikke så meget nyt under solen der. I modsætning til andre spil, så virker det bare i ”BioShock”. Grafisk er ”BioShock” overvældende. Det mest imponerende er at byen er bygget i art deco-stil, og det er vildt stemningsfyldt at løbe rundt i den underjordiske by, mens du skiftevis kan høre jazz og monsterbrøl i baggrunden. Vi taler virkelig om et spil, hvor du sidder på kanten af stolen, og føler den nervepirrende stemning helt ind i kroppen. ”BioShock” har hele pakken. Grafik og lyd går i ét og skaber et unikt miljø, hvor den medrivende historie fastholder gameren. Jeg tror vitterligt, man skal spille ”BioShock”, før man kan forstå den fantastiske oplevelse. Køb ”BioShock” og udforsk Rapture - det er et must for enhver gamer med respekt for sig selv.

- Toobs

- Toobs


LittleBigPlanet

Motorstorm: Pacific Rift

Platform: PS3 Spiller: 1-4 Genre: Kreativ Udgiver: Nordisk Film

Platform: PS3 Spiller: 1-4 (Online: 2-12) Genre: Racing Udgiver: Nordisk Film

”LittleBigPlanet” er uden tvivl den bedste PS3-eksklusive titel. Det er umuligt at stemple det i en bestemt genre. Historien i spillet udvikler sig langsomt, og er ikke vanvittig dyb. Det er små søde fortællinger, som går ud på, at du skal hjælpe folk omkring dig. Derudover kan du finde objekter til din mapcreator. Dette er faktisk den rigtige genistreg ved spillet. Selve story-moden er morsom, specielt hvis du gennemfører den i co-op. Jo flere baner du har klaret, desto flere objekter kan du bygge dine baner med. Herfra er det udelukkende fantasien, der sætter grænser på hvilke baner du kan skabe og dele med hele verden. Jeg har spillet på brugerskabte baner, hvor der var basketballbaner, ”Metal Gear Solid” tema, ”Sonic” baner og racing. Det er overvældende kreeret, man kan opleve alt, og desto længere tid der går, desto mere imponerende bliver banerne. Grafisk er ”LittleBigPlanet” gennemført og meget specielt. Sjove animationer og en helt unik stil, der virker helt tegneserie-agtig, dog uden at være cel-shade. ”LittleBigPlanet” er svært at beskrive. Mange vil nok rynke øjenbrynene, når de får fortalt hvad spillet går ud på, men det har en fortryllende stemning, og imponerer hver dag du går ind og tjekker nye baner. Det gør det sikkert også om et år, for Sony har været så geniale, at give køberne af spillet frie hænder til videreudvikling. Det er skræmmende underholdende at udforske helt nye områder og ”LittleBigPlanet” er et af de bedste spil, jeg nogensinde har spillet.

”Motorstorm: Pacific Rift” leverer samme hæsblæsende arcade racing som etteren gjorde for halvandet år siden. Det er ikke en racing-titel, hvor man på nogen måde er bundet til at benytte samme kedelige bil. I ”Motorstorm: Pacific Rift” finder man et væld af forskellige køretøjer med hver deres force - alt fra motorcykler til rallybiler og til monstertrucks. Singleplayer-delen er bygget rimelig varieret op, og det er ikke kun ræs om førstepladsen hver gang - der er god afveksling i typerne af ræs. Visse gange er det klassisk først-over-målstregen-racing, men der er fx også checkpointrace, race med begrænsning på antal ulykker du kan have, samt det vældigt underholdende ”elimination”, hvor det gælder om ikke at ligge sidst, da man i så fald bliver elimineret. Sværhedsgraden stiger ganske fint, og det er meget ligetil at begynde med ”Motorstorm: Pacific Rift”. I dine bestræbelser efter førstepladsen behøver du ikke være den kedelige, der overhæler folk og dytter - hvis du vil, så kan du bare vælge at smadre din modstander, og nyde når hans motorcykel sætter kurs mod nærmeste klippeafsats. ”Motorstorm: Pacific Rift” hiver dog klart pengene hjem i multiplayer-delen. Singleplayer-delen er underholdende, men kan godt blive lidt monoton, da man ikke kan opgradere køretøjer e.l. Online eller mod en ven, er det dog en helt anden snak. Man kan næsten fornemme hvordan gutten fra Spanien, du lige har sendt ind i en klippe, smider et ”hijo de puta” efter dig. Grafisk er spillet virkelig imponerende. Der er et væld af meget forskellige baner, hvor du ikke er låst fast til én bestemt rute. Du kan altså forsøge dig med mange forskellige

- Toobs

THE GAME GOT GAME

Rapperen The Game viste han har game for real, da han kickede Bow Wow’s ass - i spillet Madden 09. De 2 tosser stillede op i et showdown i Hollywood, hvor de spillede om 100.000 dollars. Det var Game som løb med sejren 55-23 med kommentaren ”I’m the shit man”. Bow Wow var ligeglad: ”Det var en hård kamp, vi er begge vindere, pengene går til velgørenhed og hey... Jeg scorer flere piger end den der nigga”. Game svarede rapt tilbage: ”Det er all good, jeg har selv børn på din alder og der må alligevel ikke komme piger i mit hus, kun gamers… and you’re not one”. The Game kommer iøvrigt snart til Danmark og spiller i Vega den 5. december.

veje, for at finde ud af hvad der er hurtigst. Der er vanvittigt fede animation, når en ulykke opstår, hvor spillet går i slowmotion, så man virkelig kan se hver eneste del af bilen blive krøllet sammen - super blæret lavet. Lydmæssigt står den hovedsageligt på punk, og det får lidt en hiphopper til at blive vanvittig, mens det sikkert glæder andre... Selve motorlydene og lyden af din boost, er ganske fint lavet og med det rigtige anlæg, så er der virkelig smæk for skillingen. Skaberne af ”Motorstorm: Pacific Rift” har måske ikke genopfundet den dybe tallerken, men de har lavet en god omgang arcade racing, hvor der er underholdning til mange timer - specielt med en ven eller tre ved siden. - Toobs


Ey Jeg vågner op, ligger ik’ i min seng har ærligt talt ingen idé om hvor jeg’ henne jeg må være gået med en eller anden hjem ik’ unaturligt efter en tur i hegnet hun er skredet, der’ sket noget slemt for der’ blod på mit tøj, det’ svært at trække vejret ind har så hæved’ øjne, at jeg praktisk talt er blind ik’ unaturligt efter en tur i hegnet pludselig mærker jeg, jeg ik’ er alene for enden af min seng sidder to mænd de har ens tøj på, har begge lommelygter fremme det’ unaturligt efter en tur i hegnet det eneste jeg tænker er at jeg skal væk fra dem men jeg kan ik’ rejse mig, ik’ bevæge mine ben den ene læner sig frem og si’r ”min ven, lig stille mens du er i ambulancen”

Jooks

Rolig nu, pust ud, træk vejret ind du skal nok blive god igen hvad’ der sket, de spørg’ hvor, hvad og hvem? men jeg husker ingenting x2 Det startede cirka klokken fem på vej til en fest med mit slæng fik en flaske gin lige så snart jeg trådte ind så er jeg allerede på vej i hegnet hælder sprit i sårene på sjælen som om vi ik’ kommer til at se solen igen flasken til munden, lad problemerne forsvind’ så er jeg allerede på vej i hegnet de drikker for at huske at livet ik’ er slemt jeg drikker for at glemme ved jeg er derhen’ når folk si’r ”Jooks” og jeg si’r hvem? så er jeg allerede på hovedet i hegnet det sidste jeg husker var jeg skred fra mit slæng slingrer ned ad gaden, forsøger at finde hjem derfra er der blackout, jeg husker ingenting - hvad fuck sker der mayn? ”lig stille i ambulancen” Rolig nu, pust ud, træk vejret ind du skal nok blive god igen hvad’ der sket, de spørg’ hvor, hvad og hvem? men jeg husker ingenting x2 Rolig nu - træk vejret ind hvad der’ sket, prøv at tænk’? - jeg husker ingenting x2 Jeg mister hele tiden bevidstheden lægen snakker til mig, men jeg følger ik’ med de må ha’ ringet til min kæreste for jeg ser hende stikke hovedet ind på stuen og gå igen blå øjne, hæved’ kinder, brækket næse min egen chick kan ikke engang genkende mit fjæs og jeg har ingen sår på mine knoer - shit jeg har ik’ været i slagsmål, jeg har fået tæsk og gid jeg kunne huske af hvem så jeg ku’ retaliate, gi’ dem som fortjent men det egentlig heldigt jeg ik’ kender dem det ku’ hurtigt ende med seksten år med tremmer om min seng Rolig nu, pust ud, træk vejret ind du skal nok blive god igen hvad’ der sket, de spørg’ hvor, hvad og hvem? men jeg husker ingenting x2 Ar på min næse, brækkede knogler i min krop de kan læg’ mig ned, men jeg vil altid rejse mig op x4

www.myspace.com/jooksmusic

Tekst: J. Forsby Billede: Flemming Gernyx


S U H T I R A K A OO T CLIPSE

BUN B

BISHOP LAMONT

Ord: Gísli Billeder: Mathias Nygård Justesen & Anders Carlsen

Aarhus Took It er jo et must for enhver hængerøvs-hiphopper eller fly lady. De er der alle sammen; De søde piger i Run For Cover boden, de forskellige fotografer, de danske kunstnere, de amerikanske hovednavne, Took It Hanne og Anna Bandana der holder deres kærlige men bestemte hånd over alle, der træder ind på Train i Århus; de stive idioter, som ikke er så idiotiske, når hiphoppen spiller i højtaleren med den faste DJ Nelson ved roret i pausen.

Nogle gange oplever man fantastiske koncerter, andre gange finder man ud af, hvorfor så mange amerikanske kunstnere har et dårligt ry. Den danske hiphop undergrund repræsenterer i høj grad til Took It. Der er altid en fed crowd der. Det hele går ned 3 dage i Århus. Og hvis du ikke var med, så missede du endnu et fantastisk Took It. Uanset hvad, finder man ikke en bedre stemning i dette land. Det er that real shit.


www

REAL MUSIC, REAL NIGGAS, REAL SOUL minde helt sikker t være et ig, at "Aarhus Took It vil el hvad? Jeg følte virk for livet, for ved du nue, jeg virkelig styrede ve det var den første n" g rockede crowde med hård hånd… Je

Ord: Toobs & Anders Carlsen // Billeder: Kenneth Nguyen, m.fl.

Rygterne siger at han er Dr. Dre’s nye ghostwriter, men han er meget mere end det. Westcoast-rapperen Bishop Lamont er den ukronede konge af mixtapes, og samler kysterne gennem samarbejder med producere fra både New York og Detroit. Han kommer snart med sit officielle debutalbum ”The Reformation” og så er det bare et spørgsmål om tid, inden hele verden er på fornavn med Biskoppen. DUBCNN Magazine fangede ham til Aarhus Took It, og det var en glad mand, vi havde i den anden ende af diktafonen...


ghostwriter! Jeg "Hell yeah, jeg er en ly ghostwriter” nd er ”Casper the frie

Yo Bishop... Hvordan var det at optræde på Aarhus Took It som dette års første store internationale navn? - En blessing mayn! Dope energi, smukke mennesker, blive fucked up stiv og fyre den af. Det er dét, det handler om. Det handler om hiphop. Du optræder jo ikke i hovedstaden, men i Aarhus, en by der er noget mindre, så det er jo vildt nok, at se den love der var? - Det her vil helt sikkert være et minde for livet, for ved du hvad? Jeg følte virkelig, at det var den første venue, jeg virkelig styrede med hård hånd… Jeg rockede crowden! Når jeg engang kommer til København, så bliver det fedt, men Aarhus Took It vil jeg altid tænke tilbage på med glæde. Folk stod oppe foran og actede like fuckin’ maniacs… og jeg elskede det! Hvordan ser du den danske scene, i forhold til den amerikanske? - Niggaz er mere real herovre, mayn. Moh’fuckas er ik’ på noget Hollywood shit. Moh’fuckas er ik’ på noget næsen-i-sky shit. De holder det nede. De fatter det. Hvis dit lort er hot, så siger de det er hot. De er ikke bange for at more sig og have det sjovt med det. De render ikke med ryggen mod muren konstant eller opfører sig fucked up, som om de er bedre end én. Det er bare ren kærlighed. Det er dét, det handler om. Hvad sker der med dit kommende album ”The Reformation”? - Pladen er omkring 80% færdig. Jeg har stadigvæk nogle producers, jeg vil have med på albummet. Jeg talte med DJ Premier for noget tid siden, og ham bliver jeg nødt til at have med. Just Blaze er på, Black Milk er selvfølgelig på. Ham arbejder jeg stadigvæk meget med. Jeg mangler et par numre og et par vers fra gæste-rappere. Albummet er ikke helt færdigt, jeg går jo stadigvæk og hører på det, og finder stadigvæk små steder, hvor det kan gøres endnu bedre. Jeg laver hele tiden numre, som er endnu bedre, og så bliver et par andre numre kasseret, og de nye kommer ind. Så der er hele tiden upgrading, flere features, flere fede kunstnere. Jeg ser blandt andet meget frem til at få lavet et nummer med Fiona Apple og et nummer med Dave Matthews Band. Der sker meget, og jeg har hele tiden lige tid til at få tilføjet nye ting. Du er jo en hardcore westcoast MC. Hvorfor arbejder du sammen med eastcoast cats som DJ Premier og Pete Rock? - Det er jo også family. Det handler jo om at lave god musik, real music, real niggas, real

soul. Det handler om at skabe et movement, som folk vil føle, ligegyldigt hvor de er i verden. Hvis der er fede kunstnere i Danmark, så laver jeg musik med dem. Hvis der er fede kunstnere i Paris, jamen, så laver jeg da musik med dem. Caltroit-projektet med Black Milk, hvordan blev det til? - Det var faktisk Hex Murdas idé (Bishop Lamonts DJ, red.) Hex Murda sagde en eller anden dag: ”Yo Bishop, dig og Black Milk skal lave noget sammen! I ville være for sindssyge sammen”. Så det var hans idé. Hex blander sig i snakken: ”What you sayin’ about me?” Bishop forklarer Hex, hvad han lige har forklaret os, og Hex ser ganske tilfreds ud, da vi smider et tak i hans retning. - Nå, men Caltroit kom ud, og nu arbejder vi på Caltroit ”Metropolis” med endnu flere MC’s fra Detroit og andre steder. Angående pladen, så er Little Brother og 9th Wonder på, for det er familie, og selveste Lord Finesse er også med... Og DJ Quik, Battlecat, Hi-Tek, Jake One og Focus.

Det er jo creme de la creme? - Ja, mand! Jeg vil skabe en oplevelse, og jeg vil få folk til at omfavne og nyde pladen, for det har taget 3 år at lave den, og jeg sætter virkelig meget pris på den støtte, jeg har fået omkring projektet. Folk har ventet med tålmodighed uden at miste interessen. De bliver endnu mere opsatte på at høre pladen og det sætter jeg så fuckin’ meget pris på. Jeg har siddet og hørt mixtapes’ne ”The Confessional”, ”Pope Mobile” og ”Nigga Noize” og dem ville du jo kunne sende ud som regulære albums. Hvorfor koster det os intet, at høre så god musik? - Hahaha, jamen sådan er det. Jeg havde god, gratis musik at give til folket, for at vise hvor meget jeg sætter pris på den støtte, jeg har fået. Jeg har heller ikke andet end vilde producers og vilde features på... og at det så bare er gratis, det er min måde at vise min støtte til fansene, og så kan jeg jo bare håbe at få den støtte igen når albummet kommer, og det er jeg sikker på sker. Jeg har jo allerede givet dem fire albums, haha.


"Niggaz kan gøre hvad de vil mayn. Det er deres egen sag. Hvis de virkelig er inde i det drug game, så er de bare det. Hvis ikke, så fucking lyver de"

Jeg sad også lige og hørte ”Lights Out”. Smid det dog på et mixtape! Det kan da ikke bare være uudgivet. Det er det alt for godt til? - Faktisk er det ikke et leftover nummer. Jeg var i studiet, og så troppede Nune og Shade Sheist op, og vi havde fået nogle beats fra Focus. Vi drak noget sprut, lavede et track, og det er så deres nummer nu. Det var bare nogle folk, der hang ud, og så sker sådan noget. Det er ligesom at sige: ”Lad os køre en tur?” Det her er så hvordan os rappers tager en køretur, haha. Nu til Aftermath. Dig og Dr. Dre udgiver henholdsvis ”The Reformation” og længeventede ”Detox” i 2009. Hvad med sådan en rapper som Stat Quo? - Stat Quo’s plade er færdig, jeg aner ikke hvornår den kommer, men jeg har hørt den og den er helt vanvittig fed. Jeg snakkede med Stat Quo for et par uger siden, og han er jo en super fed rapper, og vi har nogle sindssyge numre på vej til jer. Der går mange rygter om at du ghostwriter for… Ja, nu vil jeg ikke nævne navne men, en masse forskellige folk. - Haha, nej, jeg nævner heller ingen navne. Heh… Så hvad siger du til det, er du en ghostwriter? - Hell yeah, jeg er en ghostwriter! Jeg er ”Casper the friendly ghostwriter”. Niggaz betaler mig for at skrive deres rim. Det er en velsignelse når folk vælger mig, og vil have

jeg skal lave noget til dem. Det er ekstra brød mayn. Så det har jeg ikke noget problem med. Ekstra brød! Så bare la’ rygterne svirre! Clipse fra Virginia optræder jo lige nu... Snakker du med dem? - Jeg har jo allerede lavet et nummer med Kardinal Offishall, Ab-Liva laver musik med Dr. Dre. Clipse arbejder med Mark Batson, som jeg jo også arbejder med. Så det er helt sikkert fam. Vi kommer helt sikkert til at lave et nummer før eller siden. Når folk udgiver singles, så taler de jo ofte om at score damer og få bling bling... - Er det ikke også fesent? For mig var det vigtigt at lave et seriøst nummer som ”Grow Up”. For jeg har jo lavet de der ting med bling og sådan, men det er ikke hvad det handler om nu... og hvor forudsigeligt og kedeligt er det ikke også blevet at rappe om? Lige nu er vi jo i en situation, hvor folk har det svært, blandt andet på grund af økonomikrisen. Så de har brug for at høre et nummer, som de kan forholde sig til. Et nummer om at få skabt en tilværelse på en god måde. For mange folk lige nu er for umodne and not actin’ their fuckin’ age. Det er det, jeg vil fortælle dem, at de skal grow the fuck up! Hvordan har du det med, at så mange rappere snakker om salg af stoffer, refererer til det konstant, og praler med deres kriminelle baggrunde? - Niggaz kan gøre hvad de vil, mayn. Det er deres egen sag. Hvis de virkelig er inde i det

game, så er de bare det. Hvis ikke, så fucking lyver de. Drug-gamet er vist egentlig heller ikke det samme mere. Nu er det piller, de niggaz går op i. Medicin på recept. Som Young Jeezy sagde, der er recession. Der er sgu ingen der kan sælge i den Scarface-stil mere. Hvis du endelig kunne, eller havde gjort, ville du jo ikke snakke om det. Men altså, lad mig understrege, hvis de niggaz virkelig lever det, kan de rappe det. Hvis ikke, så burde de holde deres fucking kæft. Jeg skal også lige høre, bare for sjov... Valget i USA, hvem stemmer du på? - McCain... Haha, fuck ham. Barack Obama all day! Der er alt for meget falskhed i verden. Fra gaderne til det hvide hus, forstår du? Vi har en bitch ass nigga i det Hvide Hus. En anden bitch ass nigga ved navn McCain, der prøver at komme ind i det. Alt det fakeness må sgu stoppe. Slut færdig! Nogle sidste ord? - Gør hvad du gør bedst. Hvis du er en real nigga, og du lever den op sådan, så gør du bare det. Hvis du er en kegle, så hold den keglet. Lær at have det godt med dig selv og stop med at lade som om du er noget, du ikke er. Hiphop er i live i Danmark (det skal han jo sige, red.) og vi vil fortsætte med at lave fed musik. Vi vil fortsætte med at lave shows her, og vi vil score alle de damer vi kan, hahaha! Bishop Lamont reppin’ DUBCNN… INTERNATIONAL! YEAH!


Ord & billeder: Anders Carlsen

SPRAYCAN

En udendørsscene blev smækket op på trapperne til Århus Took It fredag aften. Der blev fyret en øffer på et spyd, slasket kartoffelsalat på pap, og langet gratis guldøl ud fra Tuborg! Det hele blev endda krydret og mixet sammen med lidt go’ gammeldaws dansk undergrunds-rap når det er bedst. Vold fra den glade hær, skruetrækker i øret fra MagerMayn, hvide Tyde med de funkalistiske lyde, og masser af svin! JOW TAK!

GRIS!

Århus Took It bød i år på nogle rigtig fede navne, som kunne opleves i et tæt pakket Train over den tre dage lange festival. Alligevel fandt arrangør og rapper, Henning Winther, tid til i samarbejde med tøjfirmaet Spraycan, at klemme lidt ekstra open air godter ind til de mange fans. JOW TAK!

GULDØL!

En svært omtumlet dude, der tydeligvis syntes de gratis guldøl skulle udnyttes fuldt ud, kæmper med ikke at tabe sit scruffy hår ned i sin gris. Den anden hånd verfer en lokal grønlænder væk fra at stjæle hans endnu ikke tomme guldøldåse. JOW TAK!

GO’ RAP!

Trapperne koger foran Train, hvor Fler’ Farver rocker crowden. De råber en masse med, at de vil smadre alting og derved gøre folk glade, mens de kaster nogle eksemplarer af deres nye cd ”Happy Army” ud. En af dem lander lige i min hånd. JOW TAK!

IV!

GRØNLÆNDER-ST Jeg spørger, om jeg må prøve grønlænderens ride, som på dette tidspunkt er læsset med fire-fem dinglende slidte Nettoposer, en fyldt kurv, og hans ven der mangler flere tænder end ham. Han siger nej… Øv! Den er garanteret ikke tunet alligevel! I stedet ser jeg Fler’ Farver færdig, og holder grineren over svinet med gris i hele ansigtet. Spraycan fyrede op! Go stil... JOOOW TAK!


Ord: Peter Trier Aagaard // Billeder: Kenneth Nguyen

STOF TIL EFTERTANKE Som rap-gruppe er Clipse lidt af et paradoks. Brødrene Malice og Pusha T kan hoppe på et nummer med Justin Timberlake og give den fuld gas på dansegulvet, uden at miste deres street cred. Dagen efter kan de indspille verdens hårdeste nummer om kokainhandel og stadig få det spillet i radioen. Selvfølgelig hjælper det, at Clipse er Pharrell’s yndlingsgruppe, men der må være andet, der gør de bevæger sig så ubesværet fra pop til gangsta-rap. Vi møder Malice på hans hotelværelse før showet til Aarhus Took It. Deres fly landede få timer før, og Pusha T måtte melde afbud til interviewet, da han fik en aftale med sin seng, så han knalder brikker inde ved siden af. Med hitalbum som ”Lord Willin’” og ”Hell Hath No Fury” kunne man forvente et arrogant rap-idol, men Malice er så nede på jorden, at kun den gigantiske Re-Up Gang guldkæde afslører at vi snakker med en superstjerne.

Hvordan opdagede du hiphop? - Jeg tror det at være født i The Bronx, New York, hvor hiphop opstod, hjalp lidt. Vi har en ældre bror, der var vild med rap og breakdance og det hele på det tidspunkt. Selvom jeg ikke var så gammel, havde det at være så tæt på musikken en afsmittende effekt og jeg er overbevist om, at jeg allerede vidste dengang, at jeg ville være rapper. Folk betragter nok Clipse som en rap-gruppe fra Virginia, hvornår flyttede I derned? - Vi var ikke særligt gamle, jeg tror jeg var syv, da vi flyttede fra New York. Virginia havde ikke sin egen identitet i forhold til musikken dengang, jeg tror Mad Skillz var den første, der fik hul igennem til omverdenen herfra. Men Virginia er ikke så langt fra New York, og tidligere havde vi store festivaler, hvor folk kom herned, brugte penge og havde det sjovt, og på den måde har vi altid haft et forhold til New York. Indflydelsen fra eastcoast hiphop med fokus på gode rim, er det jeg kan identificere mig mest med.


”Rap er lidt som da man var lille og troede fjernsynsprogrammer var noget, der blev produceret langt væk i ”Fjernsynsland”. I virkeligheden er det jo bare folk som dig og mig, der laver det” Jeg ved Clipse består af dig og din bror, så på en måde har gruppen vel eksisteret altid, men hvordan opstod idéen? - Idéen opstod faktisk da jeg var i hæren. Jeg havde en kammerat, der fortalte om den her fyr med fantastiske beats, det viste sig at være Pharrell. Jeg mødte ham så i Virginia Beach, eller for at være præcis var det på The Strip, lige ved hjørnet af 17th Street - der rappede og freestylede alle i gamle dage. Han fortalte at han havde hørt meget godt om mig, og vi udvekslede telefonnumre, og har været nede med hinanden lige siden. Kort efter blev jeg inviteret over til Chad Hugos hjem, hvor han havde lavet et studie oppe på loftet. Der indspillede vi vores første materiale, havde det sjovt og irriterede Chads forældre, hehe. Var Neptunes berømte på det tidspunkt, eller var det før de brød igennem? - Det er helt tilbage i starten af 90’erne, før der er sket noget som helst. Chad og Pharrell gik på en særlig skole for begavede børn, fordi de er musikalske genier begge to. Derigennem var de blevet introduceret for Teddy Riley (produceren bag BlackStreet, Michael Jackson, mm.) Han gav Neptunes mulighed for at blive hørt i New York, og de tog også med derop. Resten er nærmest historie. Hvordan var det at gå fra at lave musik på loftet til at blive spillet i fjernsynet? - Det var selvfølgelig en crazy oplevelse, men det tog lang tid for os. Vores første album ”Exclusive Audio Footage” er nærmest bare en videreudvikling af vores demoer, og det hele var meget upoleret dengang. Pharrell havde allerede en manager, og vidste en masse ting om musik. Jeg vidste ikke noget om noget som helst, hverken om managere eller hvordan man taler i musikindustrien. Men jeg fandt hurtigt ud af, at musik er som at fiske, man smider noget ud i håb om nogen bider på krogen. Det blev jeg fanget af, for det er jo egentlig ret nemt. Teddy Riley og til dels også Timbaland var en stor hjælp, for de viste os, at man godt kunne gøre det her uden at bo i New York eller LA. Rap er lidt som da man var lille og troede fjernsynsprogrammer var noget, der blev produceret langt væk i ”Fjernsynsland”. I virkeligheden er det jo bare folk som dig og mig, der laver det. Men Teddy og Timbalands succes hjalp med at gøre det opnåeligt for Clipse og give os motivation og håb. Teddy var cool nok til at give os adgang til

sit musikstudie, og vi så alle stjernerne gå ind og ud, og der vidste jeg, at jeg ville være en del af det. Boede Teddy Riley ikke stadigvæk i Harlem på det tidspunkt? - Nej, han var flyttet fra Harlem og havde bygget sit studie i Virginia Beach. Det lå bogstavelig talt bare et stenkast væk fra skolen Pharrell gik på, hvor de holdt talentkonkurrencer og den slags. Det var på den måde Teddy opdagede Neptunes kan man sige. Hvad tror du det var Riley, Timbaland og Neptunes så i jer? - Jeg har altid skrevet rim, helt tilbage til de første skoleår og selv da jeg var i hæren. En af mine kvaliteter tror jeg er, at jeg aldrig har forvekslet gode beats med beats der inspirerer mig. Før Neptunes lavede jeg musik med nogle andre fyre, og deres beats var okay, men jeg følte mig ikke inspireret. Da jeg mødte Neptunes var det som om det bare clickede og inspirationen væltede ind - jeg skrev mine rim på præcis samme måde, de fungerede bare meget bedre med Neptunes, og det tror jeg også de kunne høre. Det er ret tydeligt fra omtalen, at Pharrell er fan af Clipse, får I også førstevalg til beats? - Det har vi faktisk altid fået, ja, især da han boede i Virginia. Vi var jo altid i nærheden, så vi kunne skrive med det samme, hvis vi faldt over noget, som vi vidste ville blive et hit. Men for det meste laver Neptunes (Pharrell og Chad, folk glemer altid Chad) musikken specielt til kunstnerne. De har et fantastisk øre for hvad der gør en kunstner god, og selv når de arbejder sammen med superstjerner, kan de finde på at sige ”Hey, husk nu hvad der gjorde dig hot til at begynde med”. Er der nogen af deres ting, hvor du bagefter ville have ønsket, at I havde valgt det beat? - Hmmm. Jeg har meget få ting jeg fortryder, hvis nogen overhovedet. Jeg kunne godt li’ ”Throw Them Bows” med Ludacris og ”What, What” med NORE for eksempel. Men jeg tror ikke på tilfælde, jeg tror det var meningen at de skulle have de beats, så Neptunes kunne blive succesfulde, og noget af den succes får vi selvfølgelig også del i. Der er et nyt album ude fra jer som Re-Up Gang, kan du fortælle om det? - Det er en afledning af vores ”We Got It 4 Cheap” mixtapes og andre ting, som du måske har hørt før. Men vi har sat ny musik til og indspillet en del nye tracks, så det er bare en måde at få de ting, vi før har


”Det er en skam folk ikke kan forstå, at der er forskel på underholdning og virkelighed, for hvis de fattede det, så ville jeg rappe om endnu mere crazy shit!”

lavet på mixtapes, ud til et endnu større publikum. Der er også video til ”Fast Life” derfra. ”Fast Life” er produceret af Scott Storch, der jo har haft beef med nogle Virginia-artister, hvordan var han at arbejde med? - Hey, beefen er hans egen sag og jeg tror det er et overstået kapitel. Jeg ved bare han var en gentleman og inviterede os ned til sit kæmpe hjem, hvor vi satte os og havde en god samtale, før vi overhovedet indspillede noget. De skills han har som pianist er sindssyge, han er et geni. Clipse bliver somme tider anklaget for at skrive tekster med et kontroversielt indhold, der kan virke noget hårdere end den musik, som I rapper til, hvor kommer det fra? - Dengang vi gik i skole var det to af vores fætre, der stort set styrede gaderne. De var kæmpestore og berygtede, så alene fordi det var vores fætre, blev vi accepteret i miljøer, hvor det var nemt at rode sig ud i… lad os kalde det en masse dårlige vaner. Hiphop handler jo også om at få respekt, for eksempel gennem at have det fresheste tøj, de flyeste sko og de vildeste guldkæder, og kriminalitet var en genvej til at få de ting. Det startede med mig, jeg er næsten fem år ældre end min bror, Pusha T. Da jeg kom i hæren gik han samme vej som mig, mødte de samme mennesker og blev næsten mere fanget i det end jeg var. Det er ikke noget jeg er stolt af, men det giver en baggrund som andre nok ikke har, og det er jo bare underholdende at rappe om, ligesom store biograffilm altid indeholder vold og narko. De farlige ting er spændende, men jeg synes ikke vores materiale begrænser sig til kriminalitet, vi har også stof til eftertanke. Er der noget som du er særligt stolt af, at have givet til hiphop? - Yeah! Min indsigt i det hele taget, er jeg stolt af at kunne bidrage med. Andre rappere roser mig også for at kunne fortælle så flersidede historier. Det handler ikke bare om at påstå man er den vildeste gangsta, det handler om at vise folk et billede, hvor man ser alle sider af historien. Jeg er fascineret af at fortælle historien om ondskab, men set fra flere sider end den normale. Jeg rapper også om hvad stoffer fører med sig, og hvad det har ført med sig for mange af mine venner. Da vi lyttede til hiphop som små, lyttede vi ikke til det for at blive ligesom rapperne. Vi lyttede til det for at blive underholdt og høre gode historier. Mig og Pusha voksede op i et hjem med to forældre og mange er ikke ligeså heldige, og for dem tror jeg rap på overfladen kan give et forkert indtryk. Men hvis du virkelig lytter til mine tekster, er der altid flere dimensioner. Musik taler direkte til sjælen. Jeg tror der er noget musik du kan tage til dig og leve efter, og så er der musik, hvor du bør tænke mere over tingene. Det er en skam folk ikke kan forstå, at der er forskel på underholdning og virkelighed, for hvis de fattede det, så ville jeg rappe om endnu mere crazy shit... Noget endnu sygere shit, haha. Har det at blive et verdenskendt navn ændret dit syn på noget? - Ja, det mener jeg. Det at være et globalt fænomen og rejse til fjerne

lande og se andre kulturer har bekræftet for mig, at selvom man lever på forskellige måder, er de egentlige værdier de samme. I forhold til musik er I nok lidt mindre opdaterede herovre, men til gengæld sætter I pris på musik fra alle perioder. I USA kan noget musik være supertrendy den ene dag og blive smidt ud dagen efter. I Europa er man bedre til at bevare den gode musik. Det tror jeg også kan overføres til måden man ser på samfundet, amerikanerne kan godt blive bedre til at se værdien i de ting, der ikke er trendy lige nu. Forhåbentlig har USA en afroamerikansk præsident, når bladet udkommer… - Yeah man! Lige nu er økonomien forfærdelig og det skal mine børn ikke opleve. USA har ry for at være verdens vagthund, og blande sig i andres problemer. Jeg synes vi burde fjerne skyklapperne fra vores egne øjne og se på de problemer som amerikanerne har. Vi kunne måske se på resten af verden som et eksempel på en anden måde at leve på, i stedet for hele tiden at ville gøre alle ens. Som jeg sagde, har en historie altid flere sider. Med de ord forlader vi Malice fra Clipse, der skal have vækket sin lillebror før de kan optræde om aftenen. De må have fået en god kop kaffe før showet, for der er virkelig fuld knald på. ”Grindin’”, ”When The Last Time” og ”Keys Open Doors” bliver banket ud over scenekanten til både rappere og publikum er badet i sved. Som vaskeægte pushere afslutter Clipse koncerten, da den er på sit allerhøjeste og efterlader Aarhus Took It crowden med en øjeblikkelig trang til mere stof. Stof til eftertanke.


Ord: Gísli Billeder: Mathias Nygård Justesen

der sang Før der var nogen Yeah” var ”Hey Ya” og ”Yeah neste der UGK. Før den se inerem ringetone-melodi do r noget va r de r fø , de hitlisten før pladeder hed autotune, fucked, før branchen var helt Britney... Dengang Lil’ Wayne var 12 år gammel, dengang en gangsta var en gangsta og en buster fik slag. Dengang var der en hiphop-gruppe, der hed Underground Kingz. Man skulle tro de kom fra New York med det navn. Men nej, Port Arthur, Texas er hjembyen for Pimp C og Bun B. De startede med at lave musik ud af Pimp C’s kælder. Det var lang tid før Dirty South var omgærdet af respekt. Underground Kingz laver pimp musik, med beats så langsomme at de næsten går i stå. Helt perfekte til bilen, stranden eller en kold vinteraften, hvor man gerne vil tænke på bedre tider. Plader som ”Ridin’ Dirty”, ”Dirty Money” og dobbelt albummet ”Underground Kingz” står som klassikere i hiphop-historien. Og Bun B var pælen i Underground Kingz. En af de bedste og mest karakteristiske stemmer i hiphop, en rapper der kan skrive røven ud af bukserne på hvem som helst . Bun B spillede til Århus Took It, med hele sit Houston slæng i anledning af hans seneste plade ”2 Trill”. Og DUBCNN fik selvfølgelig en snak med ham om livet i en af de bedste hiphop-grupper denne planet har set, om livet som solokunstner og savnet af sin homie Pimp C, der døde i 2007. Det er grown man talk fra en af de mest respekterede rappere i denne verden, en mand der har set sin bedste homie dø, en mand der ufortrødent fortsætter. No bullshit allowed. Bun B taler.

Du er nok en af de bedste tekniske rappere i gamet. Hvordan holder du dig på toppen efter alle disse år, hvordan bliver du ved med at udvikle dig? - Jeg tror information er det vigtigste for at holde dig selv på toppen. Især i hiphop. Information er nøglen. Det at jeg stadig er her, og har en karriere, er fordi jeg stadig er åben overfor nye informationer, og jeg giver information tilbage i mine vers. Nogle mennesker begynder at cutte sig selv af fra verden, og siger; ”jeg kører min egen stil, jeg vil ikke vide noget”, jeg forstår det godt... men når folk skal relatere til dig, så bliver du nødt til at vide, hvad fanden folk går igennem... altså, når jeg er med på plader her i syden, så ved jeg, folk forstår mig med det samme, men når jeg tager til LA eller til New York, så skal jeg også kunne tilpasse mig til noget westcoast shit som en kunstner fra syden. Fordi vi har mange ting til fælles som rappere, men der er også mange ting vi ikke har... selv de ting vi har til fælles bliver ikke sagt på samme måde. På eastcoast er man i the gates, i Atlanta hedder det trap, i P.A. hedder det on the cut... men det er den samme ting de beskriver. Hver region har sin egen måde at sige tingene på, det er virkelig vigtigt at have en idé om hvordan folk snakker sammen i de forskellige regioner, ellers kan du ikke snakke med dem.

Bun B er fucking cool. Da han render rundt til lydprøven på Train i Århus er der virkelig et minimum af attitude fra hans side. Det er sjældent man oplever en rapper hvile så meget i sig selv. Danske Jooks har lydprøve lige bagefter og Bun B er hurtig til at komme hen og sige han har været inde på hans MySpace dagen før og tjekke hans musik ud. Han synes det er svedigt. Hvad er din yndlingssætning? (Jooks’ intro begynder at køre i baggrunden for fuld styrke). - Ah fuck! That Jooks shit threw me off... dope shit… I like it. Han flipper igennem sin iPhone for at høre de seneste ting han har indspillet. Han kan ikke rigtig huske den fedeste linje. Han ved bare han lige har sagt den. ”Dumb it down for the masses, nope they can kiss asses / cos this is a toast to all my down south hustlers, raise ya glasses” - Dumbin it down for the masses (at fordumme sine ting) er noget vi snakker om en del. Folk siger jo også at jeg er ret politisk... og tja, jeg har det sådan lidt, alle der kender mig, ved at jeg ikke er en ignorant, og for mig, at begynde at spille dum nu... det er bare for kedeligt. En anden af mine favorit-linjer er:


SIZZURP SO SCREWED’N’CHOPPED

"Folk på gaderne har ik’ nødvendigvis råd til en cd. De køber måske en bootleg, og kommer til koncerten i stedet, eller de køber en t-shir t" ”I got people crunk like Obama at Invesco...” Jeg har været til superbowls, spillet et hav af shows, været til tusinde forskellige ting, hvor folk kom for at råbe og heppe på nogen eller noget. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, som da Obama accepterede sin nominering. Det var så vildt. Underground Kingz er lige præcis som navnet antyder; konger af undergrunden. Deres største hit har været en feature på Jay-Z hittet ”Big Pimpin’”. Men de har altid lavet plader, og solgt plader, uanset hvor stedmoderligt de blev behandlet af deres pladeselskab. Underground Kingz er en af de få grupper, hvor det kun var musikken, der talte. Men den snakkede højt nok til at de klarede den i gamet. Deres ’no bullshit allowed’ form for hiphop har altid været særegen og ekstremt populær. I Houston har man en årlig Underground Kingz Day, hvor cirka 10.000 mennesker mødes og hører musikken, får en koncert med på vejen, og ellers fejrer deres favoritgruppe. Jeg tvivler på at andre kunstnere har den samme opbakning fra deres fans. Underground Kingz... Hvordan begyndte det? - Det begyndte i Pimp C’s soveværelse... det hele startede der. Først var vi en fire-mandsgruppe, så gik vi tilbage til to. (han giver mig den eksakte adresse). Hov, den må du ik’ putte i bladet... Pimp C’s mor bor der stadig, haha.

Hele jeres karriere har I haft et pladeselskab, der ikke forstod jer (Jive, der huser folk som Britney, Backstreet Boys og NSync) og alligevel har I solgt millionvis af plader, haft en stor karriere. nærmest alle rappere og rap-grupper, der kom ud på samme tidspunkt, gik under på det pres... Hvorfor ikke jer? - Jamen, mange havde dårligt management ligesom vi havde. Pladeselskaberne forstod ikke noget af det der foregik udenfor LA og New York. Der var ikke nogen der kom derfra. Det havde intet at gøre med, at vi ikke lavede musik folk jammede til, det var nok mere at folk ikke vidste hvad vi snakkede om eller hvilke ting vi gik igennem, fordi vi aldrig fik lov til at skyde videoer hvor vi kom fra, eller videoer der viste hvad vi handlede om. Vi havde ingen medier der ville snakke med os. Folk virkede sgu rimelig ligeglade, men i løbet af noget tid kom det, men det var hårdt i starten. Men selv omkring ”Ridin’ Dirty” (en stor klassiker indenfor hiphop), mærkede du noget skift i hvad folk tænkte om jer der? - Nej, ikke rigtig... altså, det kom mere med tiden. Det var som om ”Ridin’ Dirty” var en klassiker, det tog folk 10 år at opdage. Vi havde nogle mål for os selv, i forhold til at udgive musik. Vi vidste ikke hvad folk ville få ud af det. Pladeselskaberne forstod det ikke, og har nok aldrig forstået det vi lavede.

Denne blanding af kodein-baseret hostesaft, Sprite/lemonade/Jelly og cognac har længe været populær i syden. Der er lavet utallige sange til ære for det søvndyssende stof (der også kaldes lean, fordi man begynder at ”læne”). Desuden har det inspireret sin helt egen genre, som blandt andre DJ Screw har været med til at popularisere. Hans mixtapes var altid sænket i tempo (cirka halvt tempo), samtidig var der skruet ekstremt meget op for bassen, og ”choppet” (klippet/cuttet) i de forskellige numre. Et typisk chopped’n’screwed nummer af fx ”Lollipop” med Lil Wayne vil cirka vare 6 minutter og 30 sekunder. Musikken var lavet direkte til at passe til en lean koger i bilen (dette er selvfølgelig dybt ulovligt), og er utroligt populært til de såkaldte parking lot parties, der foregår på parkeringspladsen udenfor klubben. Det er her, man viser sin nymalede cadillac og forkromede fælge frem. Men sizzurp eller lean er ikke bare søvndyssende glade dage og en dejlig fest i bilen. DJ Screw døde af hjerteproblemer, der i høj grad menes at være forbundet med hans forbrug af sizzurp. Pimp C blev fundet på et hotelværelse i LA, hvor ingredienserne til sizzurp lå på natbordet. Og det menes at være en kombination af sygdommen søvnabnø og indtagelsen af sizzurp, der var skyld i hans død.


"...at jeg sidder og græder over at min homeboy, min bror, er død, siger jo ikke man er svag, det siger bare at man er ægte, at man er mand nok til at græde" Vi lavede ikke, hvad andre folk lavede, eller sagde ikke det samme som alle andre. Det var anderledes slang, vi havde nogle andre værdier, og folk (på pladeselskaberne) forstod det ikke. Der var ikke nogen, der havde en interesse i at forstå os. Men gaderne har altid forstået os. Vores musik blev lavet til gaderne, til folk der - the blue collar folk. Vi kom selv fra gaderne. De folk havde ikke problemer med at forstå det, men altså folk på gaderne har ik’ nødvendigvis råd til en cd. De køber måske en bootleg, og kommer til koncerten i stedet, eller de køber en t-shirt. I forhold til merchandise føler jeg virkelig, vi er på toppen af gamet nu. Jeg har et helt hold, som bare kører den del af min business Hvor startede UGK lyden? - ”Pocket Full Of Stones” remixet fra ”Menace To Society” var nok den første gang, hvor vi bare fik lov til at gøre, hvad vi havde lyst til. Det var første gang nogen havde ringet til os, fordi de synes vi var fede, det var smigrende og på samme tid ville vi sørge for, at det lød right like a muthafucka. Sangen var bare så relevant for filmen, den passer virkelig godt til den, det er jo en crack movie. Jeg tror det var

det tidspunkt, hvor resten af verden begyndte at tage os alvorligt som rap-gruppe. En ting er at smide et album, men et movie soundtrack giver dig bare meget mere exposure. Betød det meget for hvordan folk så på jer? - Ja, helt klart, vi kunne mærke den offentlige mening skifte deromkring. Folk var sådan lidt; ”damn de er med i en film nu” - og filmen var noget real hood shit. Det ville ha’ været noget andet, hvis det var en romantisk komedie eller sådan et eller andet shit, men det her var a gangsta ass song from a gangsta ass group in a gangsta ass movie... og det passede bare sammen. Hvornår følte du respekten for dig som lyriker kom? - Sangen ”Murder” (fra ”Ridin’ Dirty”, red.) var skrevet udelukkende for at vise folk, hvor svedig jeg var til at skrive raps... altså, det ku’ godt være vi ikke battlede og al muligt shit... men hvis det stod til tekster, så kunne vi hænge med de bedste. Det var derfor jeg lavede den sang. Bun B havde egentlig aldrig drømme om at være stjerne. Det var Pimp C’s drøm at blive

det næste store musiknavn. Bun B havde en enorm kærlighed til ordene, til rimene, til rappen, men der var aldrig så meget på spil for ham, som der var for Pimp C. Pimp C var i fængsel i en periode på 3 år, og samtidig overtog Bun B nærmest branchen og fik etableret sit navn, som et af de største indenfor hiphop, dog altid som en rapper’s rapper. Det virkede som om, at mens Pimp C var i fængsel, var der virkelig ild i røven på dig. Du havde en periode på 3 år, hvor du nærmest var med på alle større og mindre rapalbum. Tog du bare fat i din telefonbog? - Nogle gange ringede folk bare og spurgte, eller sagde; ”hey jeg har hørt du arbejder på et soloalbum, sig til hvis du har brug for noget”. det var både producere og rappere, såsom T.I. og Ludacris. Her den anden dag ringede Fawnsworth Bentley til mig. Han havde en sang med Lil Wayne og Pimp C og det var i første omgang til hans eget album. Han sagde: ”Hvis du vil ha’ sangen til et UGK album, så får du den bare, og vi donerer al vores (mulige) indtjening til Pimp C’s børn”. Selv i dag er der så mange der støtter the


BUN B’S

TOP 5 ALL TIME

FAVORITES PIMP C

PIMP C

Pimp C var brændstoffet i UGK motoren. Han kunne eksplodere når som helst, med vilde udtalelser om alle de folk, der ikke gjorde det godt nok, og han havde altid et vers til at bakke enhver udtalelse op. Det var hans omkvæd, hans slingrende vokaler, hans drevne beats, der komplimenterede Bun B’s direkte flow og klare udtale perfekt. Pimp C blev berømt gennem UGK, og nu er det kun lydene, der står tilbage som minde. Lyden af den tungeste bas, de bedst programmerede 808 trommer denne verden har set, og de smøde omkvæd med de langstrakte vokaler. Det er lyden af Pimp C. En af de bedste producere i hiphop, selvom han aldrig fik det store gennembrud, er respekten omkring ikke til at tage fejl af. Heldigvis for alle os, er lydene der stadig. Vi kan stadig jamme til Underground Kingz næste sommer, og Pimp C’s minde vil altid være til stede, der, ude i den virkelige verden.

UGK movement, det er sådan en smuk ting. Det føles godt, at så mange mennesker rækker hånden ud og viser deres respekt. Det er sgu ik’ normalt... altså, Ludacris koster mange, mange tusinde dollars, Lil Wayne koster endnu mere og det viser bare at folk har karakter. At de respekterer en. Hvordan startede din solokarriere? - Det startede fordi Pimp C røg i fængsel. Jeg har egentlig aldrig haft et ønske om at være solokunstner. Jeg har været en del af en af de bedste hiphop-grupper nogensinde. Jeg har aldrig haft brug for en solokarriere. Men jeg blev nødt til at gøre noget, for at holde UGK tingen kørende så lang tid som muligt, og sørge for, at der var noget at komme tilbage til, når han kom ud af fængslet. Det var faktisk hans idé, at jeg sku’ gøre det. Han synes det var nødvendigt for at vi kunne holde fast i UGK navnet. Så lavede jeg ”Trill” albummet (Bun B’s første soloalbum) og ja, the rest is history.

YOU CRY LIKE A MAN

Et af de mest rørende øjeblikke for mig, var da Bun B 3 dage efter Pimp C’s død gik på radioen i Houston og snakkede om det. Det var en mand fyldt med sorg, men med så klart et syn på, hvad han nu skulle, og hvad der nu skulle ske, at det endte med at være en af de mest inspirerende samtaler, jeg nogensinde har hørt. Han konfronterede tabet. Direkte.

- Jeg snakker ikke mellem linjerne om noget. Uanset hvad bliver det emotionelt, og jeg vidste det ville blive følelsesladet under interviewet. Jeg er bare en ægte person. Jeg kender ikke nogen, der ikke har grædt over noget, eller nogen. Jeg er en mand, jeg er meget sikker på min manddom. Jeg har ikke noget problem med at slippe mine følelser løs. Hvis én du kalder din bror, dør, og man siger man elsker ham, og man IKKE kan komme ud af sin coolcoat og vise sine følelser offentligt... altså, alle har ondt bag lukkede døre, men meget få mennesker er villige til at vise det. Det ser jeg som en styrke i mig. Problemet i USA er at mange af de unge der lytter til hiphop, tror de er for hårde og streetwise til at vise følelser, at det gør man ikke. Men altså, at jeg sidder og græder over at min homeboy, min bror, er død, siger jo ikke man er svag, det siger bare at man er ægte, at man er mand nok til at græde. Hvis du tror jeg er en punk, fordi jeg græder, jamen så er DU en taber, for det viser bare at jeg gi’r en fuck for de mennesker jeg holder af. UGK har aldrig skjult noget. Vi har altid sagt hvordan vi har haft det. Vi har aldrig løjet. I underholdningsbranchen tager det kun 1 løgn, før du er ude, så tror folk ikke på dig mere. Grunden til vi stadig er her, er at vi har holdt det ægte, hele dagen, hver dag.

TOKIO HOTEL

ROYCE 5’9

RADIOHEAD

COOL KIDS


T-SHIRTS

WITH

ATTITUDE

Redigeret af Jonny Hefty

VIP

Bliv DUBCNN

-

Få adgang til ek lusive tilbud, ny konkur rencer ogsk der andet lækker t gehe jl...

SMS DUBCNN VIP til 1220 Deltag i lodtrækningen om præmier for over 15.000,-

KUN som VIP får du mulighed for at vinde koncertbilletter, tøj, cd’er, spil og m.m.

ALTING ER VIP.... ER DU?

- Signeret merchan dise - Eksklusive tilbud - Backstage pass Vores VIP´s får altid de første og bedste tilbud fra vores sponsorer og får løbende tilsendt information om, og invitationer til store events, før alle de andre!

Konkurrencebetingelser // Hver sms koster 2 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 - 01.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


ss nn byyee b

Redigeret af Jezpar

s l u p puls


byens puls


byens puls


VENSK S SVENSK ERSUS V VERSUS ANSK D DANSK IPHOP H HIPHOP Ord & billeder: Kia ’Meggie’ Jespersen

Ord & billede: Kia ’Meggie’ Jespersen

Vi er vist alle nogenlunde bekendte med topnavne som LOC og Suspekt, der bliver ved at holde ild i den dansksprogede rap-fakkel. Men hvor mange af os render rundt og nynner med på Snook eller Afasi & Filthy? Ikke nok, efter vores mening, så DUBCNN sendte praktikant Meggie af sted mod nabolandet, for at lære lidt mere om den svenske rapmusik... BAGOM LAGOM SOUNDSYSTEM Min location var Bistro Bar i Kalmar, mit event var Lagom Soundsystems åbnings-optræden. De tre medlemmer, Daniel ’Danne’ Adams-Ray (fra den svenske duo Snook), Professor P og DJ Akilles, skulle vende plader og rappe det meste af natten, og køen var lang... Det var ikke svært at se, at disse killer’s tekster ligger i ordforrådet på de fleste gennemsnitlige unge svenskere. Det var heller ikke spor svært at se hvorfor. Efter mit livs hidtil dyreste bytur, en smule søvn og en gang etagevask på ’banen’, mødtes jeg med talenterne til en kop kaffe og en snak om det bedste jeg ved... Dansk og svensk hiphop! Här kommer Snooks orkester eller hur? For et sæt nordiske ører er det ret nemt at skelne mellem et dansk nummer og en svensk låt. Forskellen ligger primært i produktionen, der på den blå-gule side af Øresund oftest er meget mere kompliceret bygget op. Især duoen Snook skiller sig ud fra den rappakke, vi er vant til at høre. De gør flittigt brug af rigtige instrumenter, en sprød orkesterlyd, og de skabte en stor lydmæssig trend specielt efter deres andet album ”Är”... Professor P: Jeg sad en dag med Tjes Boogie og fumlede lidt med nogle beats. Tjes faldt over et let og lyst instrumentalt ét af slagsen, og han sagde straks: ”Hold da kæft, et svensker-beat”. Selvfølgelig har sprogforskellene også en hel del at skulle have sagt. Danne: ”Danskerne har et meget mere råt sprogbrug, og det afspejler deres rap naturligvis. Hvis jeg ser en svensk film, hvor nogle bliver vrede og begynder at skændes, kan jeg slet ikke tage det seriøst... De er jo for fanden da ikke vrede? Hvorimod hvis man ser en tilsvarende scene på dansk, bliver man næsten helt bange”. Förstår ni inte skämt i Sverige? Svensk musik har altid klaret sig et godt stykke over middel, og det lægger et stort pres på de nyere kunstnere. Det er også grunden til, at man sjældent finder en svensk gimmickrapper eller et useriøst forsøg på at udfordre

hiphoppen, på den anden side af broen. Jeg spurgte ind til den manglende humor og fandt hurtigt ud af, at det hele handlede om intentionen med musikken... Danne: Naturligvis har vi et par stykker, der laver parodi-hiphop, men generelt set er det sådan, at hele kulturen omkring musik gør, at man tager det mere seriøst end i Danmark. Der hviler en form for reality-pres. For ti års tid siden var der tendens til, at alle gemte sig bag en facade af ironi. Folk er blevet trætte af det efterhånden, så nu vil folk gerne kende den, de lytter til. Professor P: Det handler også meget om lytternes behov. Det er altid federe, også for kunstneren, at skabe en kontakt gennem musikken, i stedet for bare at plapre løs om ligegyldige ting. Danne: Det er også nemmere at vinde på den måde... Tag bare The Game, han er måske ikke den mest teknisk dygtige rapper, men han er ærlig, troværdig og rapper om ting med relevans. Nogle gange lyder det som om han rapper lige fra hjertet – og det slår hårdere end hans tekniske færdigheder ville have gjort. Hvis du hører en joke to-tre gange, så er den jo heller ikke sjov mere. På den måde bliver et gimmick hurtigt til en døgnflue. Lyssnar ni på danskar? Vi kiggede alle sammen hen på Professor P, da han er den eneste med en egentlig dansk hiphop-erfaring. Han snakkede lidt om nogle danske DJ’s, som de tre svenske hiphopstjerner havde enormt meget respekt for. De udtrykte det endda så flot, at hvis man havde en gennemsnits-DJ i Danmark, ville han være på en top 10 i Sverige. Især Static & Noize beundrede de alle en hel del... Professor P: Verbal Ink är den grymmaste rapper i Danmark! Har ni haft några speciella musik upplevelse i Danmark? DJ Akilles: Jeg elsker generelt set bare at spille i København.. Der er intet, der kan slå et dansk publikum, de er så meget mere på, og der er en meget bedre kontakt mellem dem og kunstneren end i Sverige.

Professor P: Min bedste danske oplevelse var, da jeg vandt MC’s Fight Night (internationalt) i år 2002... Efter sejren tog jeg rundt i København og spillede en masse fede jobs og mødte en masse mennesker, jeg i dag kan kalde mine venner. Danne: Jeg har haft en dårlig oplevelse! Daniel sætter sig op efter at have været nok så tilbagelænet det meste af snakken igennem. Han fortsætter bittert, men med et svensk glimt i øjet, man ikke kan andet end tage cap’en af for... Danne: I 2005 vandt jeg et arrangement, der blev kaldt ’Årets Rappara’. Det blev afholdt i Sverige, men det havde danske arrangører. Førstepræmien var en sum penge og nogle billetter til New York. Jeg modtog pengene, men jeg fik aldrig billetterne... Fuckhoveder man! Selvom de tre herrer her ikke mener, at der er en egentlig hiphop-kultur tilbage i Sverige, så spirer den alligevel i det skjulte. På den nye hiphop-scene træder navne som Lazee og Adam Tensta hovmodigt frem - godt bakket op af velproducerede, computerlavede beats. Begge talenter er i år nomineret til en ’EMA’ for årets svenske navn; den selvsamme pris, som Snook vandt i sin tid. Tiderne skifter, og hiphoppen følger med uanset hvilket land, man befinder sig i. Hvor er det godt, at hiphop er lagom!

LAGOM!

Lagom er svært at oversætte, da betydningen kun findes på svensk. Det betyder egentlig ’okay’, men på en positiv måde. Ikke for meget, ikke for lidt. Danne udtrykte det ved at sige, at i Sverige er alle ret lagom, hvorimod hvis en italiener kom til Sverige med sine store armbevægelser og råbte op, så ville han bestemt ikke blive opfattet som lagom... Danne: Jeg faldt for udtrykket, som jeg også har opkaldt min tøj-kollektion efter, fordi det egentlig meget godt beskriver den svenske kultur. I USA lyder det negativt: ”Har du det godt?” - ”Jeg har det okay”. Men på svensk er det faktisk noget positivt. Vär lagom, stil dig i kø og opfør dig ordentligt!


Not Mut Meaning Mut, But Mut Meaning Good!

JØDEN GOES GREENLANDISH Ord: Michael Jøden Billeder: J-Spliff & Jonny Hefty

Når man rapper på dansk, er der ikke mange eksotiske steder man kan spille koncerter, udover Bornholm. Medmindre man tager rigtig langt nordpå. Det gjorde rapperen Jøden, som her bringer en kort rap-rapport fra Grønland, mayn...

Det tager et splitsekund at maile til Nuuk og aftale et par spillejobs sidst i september. Flyveturen fra Danmarks til Grønlands hovedstad via Kangerlussuaq (der hvor hash-hundene chiller) tager til gengæld 4 timer i godt vejr. Vi overlevede turen på 6 timer gennem stiv kuling, polarluft, drivhuseffekt og mosekonebryg (bagagen ankom 56 timer senere, tak for tandbørsten). Efter indlogering (suite, sweet!) er Jøden, Jonny Heftymut & J-Spliff klar til at indtage byen, bogstavelig talt på toppen af verden og med big time jetlag i systemet. Så lad os skyde skylden på jetlag i stedet for det lokale bryg, Moskus øl. Vi følger termometeret og tidsforskellen og går kolde i det kolde nord. Dagen efter havde byen virkelig gjort sit for at skabe den autentiske stemning, fisk med frisksmagskrydderi, kuldekanonen kørte på fuld tryk, et par lokale hang foran Brugsen og minsandten om der ikke også var blevet pustet et monster isbjerg op, som flød forbi morgen-

buffeten. På nær to gigs havde vi frie hænder til at udforske the streets of Nuuk, hvilket gik fra storpattede mindestatuer & julemandens postkasse (c’mon, Hefty er blevet babydaddy) videre til 2Pac Torv & Blok P (skud og kuglerespekt til vores ghetto-guide Mikisoq). Koncerterne på den lokale Manhattan Nightclub var Big Boss. Det er sgu surrealistisk at være så langt hjemmefra og blive bedt om numre fra bagkataloget, grænseoverskridende big time bawlin at lære ’paggaa’ hvor man kaster med penge og yderst bekræftende at publikum var tørstige efter "Monkeyjuice". Vores nye show kan du snart selv tjekke hjemme i Danmark, men hvis du vil kombinere det med moskusoksejagt og ryger til 400 kroner grammet, må du dog nok fange os i Nuuk. Vi fester enten på Maximut, Tullemut, Kristinemut eller hjemme hos Lille Lars... Qujanaq for turen. qallunaaq out! PS: Hvalsafari, det er straight op prikken over isbjerget.


Anmeldelser

Pede B ”Stadig Beskidt” (Run For Cover) Intelligente emner, skarpe formuleringer og gode punchlines. Pede B har det hele og lader det skinne på sit album. Den mest prominente gæst er LOC der på ”Mr. Næsten”, løfter sig til en topplacering på pladen. Netop LOC’s mørke, smidige stemme fremhæver noget man kan savne fra den potentiale-stærke Pede B, nemlig lidt mere gennemslagskraft og animeret følelsesregister i stemmeføring. Måske levner hans forkærlighed for mange ord og komprimerede tekster ikke helt nok plads til at flexe med flowet? Flere af pladens omkvæd er heller ikke optimale, som for eksempel det tamt sungne af slagsen på ”Pas på dig selv” eller mine-homies-skal-med-tracket ”Tror ikk’ på dig”. Generationsportrættet ”Et barn af tiderne” viser for alvor Pede B’s kaliber 22, og når han skal ramme et emne er det på kornet, men punchline-mesteren møder en sjælden overmand på ”Superstar” hvor den legendariske über-sprognørd Per V rimer Michelangelo på ”branche-ho”, over et originalt beat fra LuxXx, som krydreri på albummets overvejende klassiske boom-bap lyd. Adam Sampler er produceren der har sørget for den røde tråd gennem skiven, hvor blandt andet Es giver pote med beatet til ”Hund”, flankeret af Benjah som også får tracket til at logre med halen. ”Stadig Beskidt” er en vellykket plade af høj standard, og bringer Pede B sikkert ind på toppen af listen over mest interessante rappere. - Ann Noyd

Lil Wayne ”Tha Carter III” (Universal / Cash Money Records) Den kun 26 år gamle, selverklærede BEST RAPPER ALIVE, Lil Wayne, har de sidste par år været en af de mest aktive rappere i gamet. I år smed han således den foreløbige

NOIZ IN THE HOOD

kulmination, ”Tha Carter III”, på gaden, et af de mest hypede og ventede albums. Hr. Carter solgte da også over en million den første uge, mens pladens største hit ”Lollipop” hurtigt nåede #1 på Billboard top 100, og sådan bliver succeshistorierne ved. Weezy er flyvende på ”Tha Carter III”. Der er utroligt stor diversitet, både musikalsk og lyrisk. Linjerne er på samme tid sjove, eftertænksomme og så smartass, man kun kan grine. Leveringen er som altid i særklasse og unik. Produktionerne skifter ligeså meget i stilen som rappen, det er kun Kanye West, og Lil Wayne’s studietekniker Darius ”Deezle” Harrison, der går igen med hver 2 beats. Dette gør dog absolut intet, for Weezy har formået at vælge beats, der både skiller sig ud, passer til stilen, og trods forskelligheden, mødes i en helhed der gør ”Tha Carter III” til et album, der virkelig kan vokse på lytteren. - Anders Carlsen

T.I. ”Paper Trail” (Warner Music) Efter et år med lidt for mange guns, lidt for meget FBI og lidt for mange advokater til at redde hans røv, er T.I. alias the King of the South, ude med ”Paper Trail”. Han har siddet i husarrest under indspilning af hele dette album, og det kan høres. Det er en tekstmæssig rigtig stærk plade T.I. har fået stykket sammen. De første 3 numre er simpelthen klassikere, der tænksomt forklarer hans noget hårrejsende år. De efterfølgende 3 er monster hits, hvoraf de to af dem ”Whatever You Like” og ”Live Your Life” ligger og kæmper øverst på den amerikanske single-hitliste. Så succesen er hjemme, og det er fuldt ud fortjent. Jeg har altid syntes, at T.I.s styrke ligger som storyteller, og så det voldsomt præcise og slæbende flow samt DJ Toomps sindssygt vilde beats. Han er egentlig ikke kendt for sine tekster i Danmark, men burde være det, for kongen er skarp som bare sa-

tan. Der er lidt for mange unødvendige features, hvor jeg især synes John Legend og Usher burde lukke arret. T.I. derimod, viser han stadig har hvad der skal til, for at være på toppen af rap-gamet. Manden kan med ”Paper Trail” i bagagen roligt tage i fængsel et år og skrive nyt materiale. Solitary confinement seems to work wonders for The King. - Gisli Gislason

Ice Cube ”Raw Footage” (Playground, Lench Mob Records) Ice Cube er tilbage. Slut færdig. Tilbage for at minde os om han aldrig har været væk. Jeg satte ”Raw Footage” på, og grinte i starten. Den klichefyldte intro er bare lidt for sej, men det er forhåbentlig selvironi. Første rigtige track, ”I Got My Locs On” med Young Jeezy, fik mig dog til at lytte nøjere efter. Jeg er typen der elsker G’d up gangsta shit, og det er et kendetegn for ”Raw Footage”, specielt i selve lyden, der er langsom, hård og tør. Lyrisk er Cube dog som altid et hak mere voksen at høre på end mange andre rappere. Der bliver taget fat i mange af de problemstillinger andre pænt danser uden om, som glorificeringen af ghettoliv på ”Hood Mentality” eller ”Stand Tall” der som titlen antyder, handler om at holde hovedet højt, og være taknemmelig for hvad du har. I bund og grund er der gemt et smukt budskab i en masse grimy brutal sandhed på ”Raw Footage”. Cube elsker stadig penge, bitches og gangsta-shit, men der er en dybere mening end som så i det hele: Under blærerøvsfacaden er Don Mega ude på et større selvhjælpskorstog i hiphop. Eneste grund til jeg ik’ kaster 5-6 dubs efter Cube er manglen på variation i rappen, og de til tider lidt for monotone beats. De kommer kun til deres ret på en decibel over 120. Jow tak, stort 4! - Anders Carlsen


UFOYepha ”Kig mig i øjnene” (Playground) Hvad gør man, når man har lagt landet ned med ørehængere der fik folket op med håret og op i hængekøjen? Hvis man er UFOYepha søger man indad, kigger sig selv i øjnene, og laver musik med mening. UFO er altid et studie i laidback levering, hvor de gode linjer står i kø. Denne gang er det dog Yepha, der med overraskende og knivskarp rytmesans, er den største oplevelse. Som sædvanlig står de under navnet whYyoU selv for producertjansen. Især på førstesinglen ”Næh Næh” formår de med opklippede trommer og vokaler, at ramme som en elektronisk knytnæve i dansemusklen. Også ”Stille og roligt knald på” fænger, men ikke på samme lette måde som de tidligere megahits med tvivlsomme emner. Den drengede humor er erstattet af en voksen sarkasme og selvindsigt. Til trods for et crazy flow minder ”Kom Nu” mest om de tidligere album, måske derfor bliver det bangende track en ufrivillig pause i udviklingen. UFOYepha har med ”Kig mig i øjnene” lavet karrierens bedste album, og som musikalsk makkerpar er der ikke mange, der kan fuck’ med UFOYep. Næh, næh! - Peter T Aagaard

J-Spliff ”ThreeSixty” (City Hall Music) J-Spliff. Navnet burde ringe klokker hos de fleste rap-interesserede i Danmark. Specielt hvis du er til klassisk eastcoast, med fokus på teknik, punchlines, og levering. Siden slutningen af halvfemserne har J støt opbygget sit rep, og de sidste par år har der ikke hersket tvivl om, at J klart er blandt Danmarks bedste engelsksprogede rappere. Dette blev slået grundigt fast, da Spliff kom i godt selskab, med gruppen Majors. Spliff er klar med opfølgeren til debuten ”Homesick” nemlig ”ThreeSixty” og det er et BOMBEN al-

bum! Der er virkelig knald på alle 360 grader af denne skive. Lyden er tør, rå, eastcoast med klassiske samplebeats, der skifter fra det energiske til det mere mellow. Produktionerne leveres af Pitchshifters, Crateraider, PhaFalAion, DJ Miraculez og mange flere. De mange producere ødelægger dog intet i lydbilledet som helhed. Beats’ne supplerer både hinanden og rappen rigtig godt, og efterlader i de fleste tilfælde J i stand til at gøre hvad han gør bedst. Rock dat shit! Med features fra blandt andre Royce Da 5´9”, Planet Asia, og Mic Geronimo, virker det desuden som om Danmark endelig har fået en MC, der kan blande sig med de helt store. Linjerne er gennemtænkte, og er som resten af pladen, og vel nærmest hele J-Spliff’s karriere, en hyldest til den gyldne æra i hiphop. Der er boombap for alle pengene. - Anders Carlsen

Kuku Agami “Closure” (Exile Music) Kuku Agami er sandsynligvis rapperen herhjemme med mindst dansk accent på engelsk, og dertil kommer en god stemme og tight levering. Håndværket er prisværdigt, men måske er det indholdsmæssigt et problem? Pladen mangler nationalitet og særegne træk, der kan tegne et utraditionelt portræt af en utraditionel kunstner. Resultatet er, at Kukus univers ligner en kopi af uendeligt mange US rappere før ham. Det er ikke fordi at K-Agony ikke tager alvorlige emner op, som overgreb og landflygtighed, men historierne fortælles uden overraskelser. Stilen er så straight-up at den i længden bliver kedelig. Mod pladens slutning har man ikke bare hørt nogenlunde det samme gennem 15 tracks, men 15 år. Og det hjælper heller ikke, at producergruppen Pitchshifters elsker loops og 80’er inspirerede beats, der desværre ikke rigtig udvikler sig. Dygtige er de, der mangler bare det ekstra et eller andet - noget originalt - som kan elevere det. Det bliver i hvert fald ikke den klistrede R&B sang på omkvædene, og de klichéfyldte hooks er da også pladens største problem. Når det er sagt, så er singlen ”Run” (og remixet) bragende fedt og klart en kandidat til et af årets absolut bedste numre. - Ann Noyd

IdaAida ”100%” (Cocoon Music) Flow og punchlines, tjek. Mikrofoner og beats, tjek. Stiletter og nederdele, tjek! IdaAida debuterer med en blanding af hiphop og R&B, der ser ligeså meget til Nik & Jay som UFOYepha. De to radiohits ”100%” og ”En Klassiker” får lov at indlede albummet, og specielt det nyeste er et perfekt bud på en moderne popsang. Idas varme soulvokal må tø selv den tørreste backpacker op. Herefter rammer albummet desværre en bølgedal. Selv en hjerteskærende sjæler med besøg fra Lizzie kan ikke holde dampen oppe, og teksterne er ikke spændende nok til, at man lever sig ind i tekstuniverset. Heldigvis bliver tempoet sat op, og vi får gang i festen igen. ”Ta’ dit ego” er skabt til clubben og, hvis Ida er stjernen på en ”En klassiker”, viser Aida på ”Smukke drenge”, at hun har flavor som MC, der må give præstationsangst til mange mandlige kolleger. Hovedproduceren Pilfinger forstår at skrue moderne popmusik sammen. Jo, det minder om Timbaland og Neptunes, men ingredienserne blandes til en original cocktail. IdaAida har leveret et album, som de 100% kan være stolte af. Det er måske et lille skridt for IdaAida, men et kæmpe skridt for kvindelige kunstnere i dansk rap. - Peter T Aagaard

Clemens ”Det fortabte album” (Det Gode Selskab / Bonnier) Siden sin debut i 1997 har MC Clemens slået sit navn fast som en af landets mest produktive MC’s. Med 7 albums, tv-shows, teaterforestillinger, en masse features, et venture ind i heavy-rocken og meget andet gør Clemens nu status over sit professionelle liv med mix tapet ”Det fortabte album”, uudgivet materiale fra 2000-05.Det er blevet til 15 numre med cremen af Danmarks producere. Desværre sker det, jeg synes er kendetegnende


for alle Clemens’ albums. Clemens er og bliver vel nok det vi her i Danmark kommer tættest på Canibus; En utrolig talentfuld MC med et umådeligt dårligt valg i beats. Og hvor det starter godt med det næsten lalleglade ”En flaske to” er det bagefter let at høre hvorfor disse numre er blevet valgt fra. Det er mere larm end musik, og det er til tider svært at høre hvad Clemens rapper, hvilket undrer mig, når ingen ringere end Saqib står bag mixerpulten. Der er dog guldkorn imellem. Især førnævnte ”En flaske to” og ”Jeg er ligeglad” (hvor Ezi Cut flipper Fat Boys’ ”Jailhouse Rap”) fortjener rotation, men ellers er det en Clemens plade, man ikke nødvendigvis bør ha’ i sin pladesamling. Det er en skam, når man ved hvor vild en rapper Clemens kan være. - Søren ’kaos’ Karstensen

Madness4Real Inc. “Smokenhagen Sessions Vol. 1 + 2“ (Under Cover Records / Run For Cover Records) “Bedre sent end aldrig” siger man til sig selv, før man omsider får sig nosset sammen til en hovedrengøring af den slags der kommer helt ned i bunden af skufferne. Det har givetvis været ræsonnementet hos Madness4Real, hvis dobbelte udgivelse kompilerer tracks fra de sidste 8 år. Vol. 1 består af bidrag fra overvejende udenlandske kunstnere, og vol. 2 fra danske. Især den engelsksprogede del stikker i alle mulige retninger fra George Coles smørbløde soul til Sutrapumos arrige tråd. Sammenhængen er en anelse bedre på den danske del, der til gengæld domineres af kedelige beats og en endnu mere uddateret vibe. Funk Flush blev vel nærmest opløst under Stauning. På opsiden shiner Clemens med en supertight levering, men kompromitteres af et corny omkvæd på ”Claimer mit show”. Frem for alt er udgivelserne blottet for rød tråd og hvis man er nede med klassisk hård, rowdy hiphop som Honestlys ”Roxstar”, gider man næppe høre Bens tyske synthesizer poprap, og er man til rå, sulten LOC anno 2001, gider man nok ikke vugge hofter til Burhan G eller Obi og Bashir. Man skal, med andre ord, have en temmelig bred smag, for at kunne værdsætte pladerne fra ende til anden, eller acceptere at rode rundt i den halvgale pose med blandede bolsjer. Der er ingen tvivl om at Madness har hygget

sig med at ryge fede på legender som A.G. og PMD, men resultatet burde være foræret ud som download, og kun koste kærlighed for sine enkelte gode indslag. - Ann Noyd

Madlib The Beat Konducta “WLIB AM: King of the Wigflip” (BBE / Playground) Madlib rykker lort op med sine beats på denne udgivelse. Den sprøde lyd, han nu igennem 15 år har arbejdet med, befinder sig langt væk fra den såkaldt normale mainstream. Der bliver choppet samples til ukendelighed, uden der bliver set bort fra det sprøde groove. Madlib er en undergrundsmester, og denne udgivelse beviser det endnu en gang. Det er skævt og spændende at lytte på. Især i produktionerne. Der er 15 features på albummet, og det er lige i overkanten. Det betyder at slutproduktet bliver ufokuseret, der sker ikke nok på tekstsiden. Det havde været rart med en grundlæggende idé, eller hvis Madlib bare havde holdt fast i drengene Frank’n’Dank og lavet et album med dem. Deres ”Drinks Up” er et højdepunkt, som man kun kan ønske sig mere af. Med mindre man bliver direkte liderlig af at høre Guilty Simpson, ville jeg nok vente til der kommer en instrumental plade, som helt sikkert ville få en god stor 4’er. Med rap på, bliver det kun til 3. - Gisli

Fler Farver ”Happy Army” (Fairplay Records) Glad og funky hiphop fra Odense er hvad der kommer mig i tankerne, når jeg skal beskrive Fler Farvers andet album ”Happy Army”. Gruppen har efter sigende forskanset sig i Tjekkiet i 14 dage og skabt et album der på en gang er frisk og nytænkende, men som har en sær 90’er lyd over sig; jeg kan ikke lade være med at tænke på de tidlige jams jeg har

været til, når jeg hører pladen. Et eller andet sted tror jeg desværre at Fler Farver gør sig meget bedre live end hjemme i stuen, og det er ikke de bedste MC’s i verden vi hører her, men hvad gør det, når man kan høre at de har sjælen, energien og lysten med sig? Jeg savner dog noget mere variation end fest, farver, druk, hor og røg, og jeg kan undres over at ingen af de 5 MC’s har mere på hjerte end det. Det minder lidt om en 08-version af Hvid Sjokolade og lumre teenagetanker. Derfor: Er du til glad hiphop uden dybere tekster så køb pladen, for det er lækre beats, der til tider får en til at tænke på Goran Bregovic’s skæve sigøjnermusik. Der er bestemt også linier der får en til at grine højt, men er du til lidt dybere tekster, så sid over. - Søren ’kaos’ Karstensen

Analogik ”Klunserbeats live“ (Jenka/VME) Hvem der dog kunne vende den fascistoide, borgerlige verden ryggen og melde sig ind i et kollektiv af langhårde bohême-musikere for at strikke beats sammen med håndspillede, økologiske instrumenter på sin pc! Så ville man kunne håndskrive hele coveret og indsætte billeder af sine katte, eller lave en billedcollage af artsy snapshots fra Interrail. Det er omtrent hvad Analogik har gjort - og det holder sgu. Instrumentalalbummet er et patchwork af lyde, etniske krydderier og rytmer. Når der en sjælden gang optræder vokal, i ”Old Man”, er det en gøgler-ramt skuffelse, selvom stemme er det man savner mest i det lange løb. Pladens styrke er den kompositoriske legesyge og eksperimenterende tilgang, båret op af talent, tyvagtighed og stærk musikalitet hos de mange bagmænd, og selvom ånden er 70’er-retro, er det opdateret med nutidens lydelementer. Det skaber en fed, kreativ atmosfære fx på ”Hramond The Man” og ”Røg”, mens der går lidt for meget mescalinsvamp i beskøjterne på ”Visen”. Klunserbeats er bedst som den er skabt - i bidder - og et must-have for den kræsne musik-gourmand med smag for eksotiske lydretter, den neo-revolutionære anti-mainstreamer, den moderne breakbeat/ jazz-elskende hiphopper, samt enhver kunstgallerist med respekt for sig selv. - Ann Noyd


Jeppe Rapp ”Ikk uden mig”

(TABU Records/Playground/808 Playtime) TABU som selskab og bannerførere for en, i dansk sammenhæng, særegen lyd, har med Marwan, Suspekt og senest LOC fået diverse anmeldere til at trille rundt på gulvet af glæde. Rosen er berettiget. Hvert af navnene er nummer 1 indenfor deres felt. Ofte fordi de selv alene eller til dels, har defineret hvordan hver af nicherne skal udføres. Jeppe Rapp er i den sammenhæng det TABU-navn med de svageste kort på hånden. Han er i bund og grund ”blot endnu en rapper”, men dog en af de bedre. På ”Ikk uden mig”, leverer han en række rigtig velskrevne sange, der besidder dybde, kant og indhold. Det er tydeligvis en ung mand med noget på hjerte, som her udleverer både sig selv, sin geografiske baggrund og til dels det danske rap-miljø. Men samtidig også en kunstner der ikke er bange for at stå ved sit tilhørsforhold til alle tre. Jeppe har dog det problem, at han sjældent brænder helt igennem. For sjældent går levering og tekst op i en højere enhed, og nærværet ryger. Lyden er semifuturistisk og typisk Troo.l.s. De to samarbejder fint albummet igennem, dog uden at det er decideret fantastisk. Det er til gengæld flere af gæsterne. Og pladen til tider ligeså. Og det er ikk’ uden Jeppe. - Pelle Bombholm

Waqas ”Øko Logik” (Universal) Jeg er stor fan af Outlandish’s to første plader. Da de udkom var de i Danmark, hvis ikke forud for deres tid, så i hvert fald salgsbar rap på højere niveau end få tidligere havde formået. Da ”Aicha” udkom, steg jeg af vognen. Og overvejede desværre ikke siden at stå på igen. Outland tabte en hiphopper, men vandt Tyskland og meget mere. Nu, 8 år efter debuten, udgiver Waqas sin danske solodebut ”Øko Logik”. Det er ikke overraskende 12

sange med en politisk (korrekt) dagsorden. Waqas har aldrig været verdens bedste rapper. Men hans ærlighed og charme kompenserer delvist for det middelmådige flow og et ofte sprogligt fladt udtryk. For Waqas snakker ikke lort. Og det kan - selvom nogle måske har glemt det, have en ret stor værdi i sig selv. Det er opløftende fortællinger rettet mod had og frygt, til mennesker i alle aldre og lag. Musikken er funky og støvet med gode popmelodier, der ikke støder nogen. Generelt er pladen gennemsympatisk og befriet for forsøg på at være noget Waqas ikke er. En af de helt store konklusioner gennem ”Øko Logik”, er netop at Waqas i høj grad har fundet ud af hvem han er - som rapper og menneske. Helt uden tilsætningsstoffer. - Pelle Bombholm

Wu-Tang Clan “Live at Montreux 2007” DVD (Playground Music, Eagle Vision) Wu-Tang Clan er en af hiphops største grupper både succes- og repertoiremæssigt, samtidig har de optimale forudsætninger for at levere et fantastisk liveshow med så mange til at smide brænde på bålet. Uheldigvis er det kun Method Man og RZA, der for alvor formår at løfte opgaven, mens resten af gruppen for det meste virker uanimerede. Showet starter stort med ”Wu Tang Clan Ain’t Nuthing Ta F... Wit”. Herefter er det gruppens opgave at holde energien kørende gennem de resterende 31 numre, men det lykkes ikke engang for solokongen Ghostface, der upædagogisk truer crowden til at juble højere. Medlemmerne mangler generelt luft til at rappe deres linjer færdigt - det er som om vokalerne ind imellem kæmper mod beatet, hvilket forvandler især GZA’s autoritære mørke stemme til en uflatterende fistel. dvd’en indeholder et eklektisk mix af gruppens klassikere, krydret med et par uinteressante afstikkere, samt den positive overraskelse når Meth fremfører den ultrahardcore ”What The Blodclot”, der vibrerer af rendyrket passion for rå hiphop. Showets 94 minutter byder, foruden bangers, på både klassiske gimmicks, og piger på scenen til en omgang tåkrummende udstilling. Men selv med alle skønhedsfejlene, skuffelserne, og savnet efter Ol Dirty Bastard, så er det stadig Wu-Tang Clan! - K-V

Suspekt ”Prima Nocte - Er Du Dum Eller Hva!!?” DVD (Tabu / Playground)

Drengerøvene i Suspekt blev næsten voksne på deres seneste album ”Prima Nocte”. Men også kun næsten. Der er altid plads til at ”Sut’ den op fra slap” i det suspekte univers, og tak Gud for det. Sådan er det selvfølgelig også på DVD’en, der dokumenterer den lange tour, der fulgte i kølvandet på guldpladen ”Prima Nocte”. Vi får to dvd’er og en cd med 4 numre med i pakken, så der er rigeligt at dykke ned i. Men er det noget ved? Den første DVD viser noget af det bedste koncertmateriale, jeg har set på dansk grund. Her er der stemning, vildskab og man får virkelig en fornemmelse for den professionelle stil drengene ligger for dagen, og grunden til de er kendt som et af de bedste live acts i Danmark. Det er en oplevelse at se dem komme ind på scenen foran crowden på Roskilde, der er så meget med dem, selvom de ikke har hørt numrene før. I Vega får man kuldegysninger over den vilde stemning af 1500 skrigende mennesker. Lyden er intet mindre end fantastisk, og det er virkelig fedt at se, flere gange. Uanset om man har set dem på tour eller ej, er denne dvd et must. Den anden dvd - not so much. Her er alt det crazy fra touren rundt i Danmark, Tignes, Færøerne og Grønland. Jeg så gerne at man enten havde lavet nogle virkeligt fucked up ting, eller bare klippet det ned til de sjove 30 minutter. Der er simpelthen for meget materiale, der ikke er sjovt nok, og for mange mennesker omkring Suspekt, som er med, uden der er den store grund til det. Jo, den ene af dem laver noget mandestrip... øh,fedt? Køb ”Prima Nocte” for ”Misbrug”, de superfede musikvideoer, og koncerterne. Resten er som krymmel på lagkagen; fint nok, der er bare alt for meget af det. Men købe dvd’en, det skal du. - Gisli


ZJAKALEN Ord & billeder: Jonny Hefty

Behind the video remix 2008 DU’ MIN ÆÆÆNGEL – HURH! Det er efterhånden ved at være 20 år siden Chief 1 hoppede rundt på Assistens kirkegård og rappede ”Du’ min Ææængel” til en bodypaintet statue. Nu har den nye skole taget tråden op! Zjakalen, 21-årig, 2 meter høj rapper fra Aalborg, har lavet et remake af det klassiske Rockers By Choice track. DUBCNN fangede ham on location, da der skulle skydes video til nummeret. Artist: Zjakalen Track: ”Engel (remix 2008)” Producer: Lil Jay Location: Assistens Kirkegård, København Instruktion: Laurids Larsen. Videoen er indspillet på en dag, uden det helt store budget, med hjælp fra venner og folk der kender nogen der kender nogen. ZJAKALEN Hvorfor har du valgt at genindspille RBC’s ”Engel”? Hvorfor laver du ikke bare dine egne numre? - Jeg laver skam normalt også min egne numre, dette er det første covernummer jeg har lavet. For det første elsker jeg den originale version, hvilket jeg altid har gjort! Det var jo også det første store hiphop-hit herhjemme, så det var jo lidt af en banebryder! Desuden elsker jeg lyden af 80’er! Og da tracket jo har 20 års jubilæum i år, kom jeg på ideen om at lave en ny og moderne version. Heldigvis er min producer Lil Jay tilfældigvis gode venner med Chief 1, så Chefen sagde at vi bare sku’ gå for det! Du har lavet om på teksten, hvorfor det? - Jeg ville ikke lave et nummer der bare var fuldstændig magen til det for 20 år siden! Det skulle være med mine egne ord og tanker! Selvfølgelig har jeg taget noget fra det gamle og genbrugt det, men hovedsageligt er det

Zjakalen i videoen til "Engel" 2008 min egen tekst. Denne gang er det jo ikke Chief 1’s men min Engel der rappes om, hehe. Lyden er også gjort mere 2008 agtig, men vi har valgt stadig at holde den med et twist af 80’erne. Derudover er der jo også kommet sang med i omkvædet. Kan man tillade sig at lave om på en klassiker? - Nogen vil nok få deres mad galt i halsen, når de hører min nye version, og sige: ”Det kan han sgu da ikke tillade sig!” Men jeg kan nu ikke se noget galt i at genopfriske gamle tracks, det har man jo altid gjort! Jeg kan fx heller ikke se noget galt i at genindspille gamle film og gøre dem mere up to date, det har brancen jo stor succes med for tiden. Selvfølgelig er "Engel" ikke et hvilket som helst nummer, og jeg ville da heller aldrig ha’ gjort det, hvis det ikke var med Chief 1’s godkendelse. Det ville nok også ha’ bidt mig rimeligt hårdt i røven, hvis det var, haha. Samtidig er det jo også ment som et jubilæums-nummer og dermed en hyldest til de gamle rødder! Og jeg synes sgu vi er sluppet godt fra det! Hvad er temaet i din video? - Den handler egentligt bare om mig og min engel, hehe. Jeg går og rapper om hende, mens hun, uden jeg opfatter det, forfølger mig i baggrunden! En rigtig kærlighedshistorie, haha. Desuden valgte vi at filme den ude på Assistens kirkegården, da det også var der den gamle video blev filmet, så man kan jo kalde det en lille reference. Kommer der mere med Zjakalen efter ”Engel” singlen? - Ja, uden tvivl! For tiden arbejder jeg på mit debutalbum og det skal sgu nok blive en pose blandede bolcher, hvor der er alt fra kærlighedsnumre til jysk bonderøvs-rap, haha... BLAW!

Chief 1 i videoen til "Engel" 1989 CHIEF 1 Hvordan er det at være hiphop-veteran, og se sin 20 år gamle sang lavet som cover-nummer? - Det tror jeg ikke nogen vil påstå er en åndssvag ting. Det beviser jo at nummeret har kunne stå tidens tand, det er fedt. Jeg er da glad og beæret. Tænk at sådan en ting som er indspillet på en 4-spors båndoptager i Tårnby Torv, ku’ ende med at blive en evergreen og ende i nye fortolkninger. Hvordan foregik indspilningen af videoen i ’89? Og hvor? - På 5-6 locations i København, primært på Georgios værelse. Han havde ik’ fortalt sin mor at der ville komme et film crew. Hun kom træt hjem fra arbejde og så var der en togskinne igennem lejligheden, som var fyldt med røg og kamerafolk og en nøgen kvinde. Hele rockers lå på maven og prøvede at smugkigge under dørsprækken, haha. Det blev optaget på vhs dengang og der var ikke mobiltelefon, så jeg står og snakker i en stationær, der liiige stod ude midt på kirkegården, haha. I den scene hvor jeg snakker i telefon, står der ‘strudsesæd’ og ‘myggesperm’ på væggen bagved. Og det er så sjovt at tænke på, at den blev vist i Hitparaden. Vi indspillede også nogle scener i Klub 47 og på Assistens kirkegården, hvor der var så meget tryk på røgkanonen, at brandvæsenet kom. Hvad synes du om Zjakalens version af nummeret? - Superfedt, det er jo lavet med kærlighed og respekt og samtidig tilført noget nyt. Har du så selv fundet din engel efter alle disse år? - ja, efter at ha’ været kærester med Christina i 14 år, er vi blevet gift her i sommer, så nu er der fred, overblik og overskud.


LIVE

NAS r Bio

2. november, Amage

e 10 ting du skeanl vid om koncert Ord: Peter Trier Aagaard // Billede: Niels Due-Boje

Søndag den 2. november spillede den illmatiske rap-gud Nas i Amager Bio. Det var fedt det var det. Det var jo trods alt Nas. Men alligevel var der ting til koncerten, der fik en til at tænke; hmmmm... 10: Nas indledte koncerten med “Hip Hop Is Dead”, hvor efter han bekendtgjorde, “Hip Hop ain’t dead it’s breathing… as long as we’re still breathing”. Man har et standpunkt til man tager et nyt. 9: Nas spillede “Black President” med hooken “We ain’t ready to see a black president” men havde jazzet versionen op med først at råbe “Obama”, og derefter, “Are we ready?” adskillige gange. Man har et standpunkt til man tager et nyt. 8: Nas rapper gennemgående fedt, men afslutter sjældent sine enderim. Som Lex_L bemærkede under “Life’s A Bitch”: “Gad vide hvad det ville koste at få AZ med som backup?” 7: En enkelt smart fyr eller fyrinde i crowden fik den lyse idé at tænde en lighter under “One Mic” så det passede præcis til det hvor Nas rapper; “all I need is one light”. Smukt. 6: Kaffen i Amager Bio er økologisk og koster en 10′er. Smukt. 5: Green Lantern var en forbavsende god live DJ, der styrede sit Serato til perfektion. Under “Made You Look” skiftede beatet til Mohawks “Champ”, “Still Dreaming” blev fremført med et chopped op beatjuggle som Nas matchede ret godt i vokal, og “Got Yourself A Gun” gled over i “Still DRE”. 4: Jeg selv og hiphop-journalisten Rune Skyum skrålede så meget med på “Got Yourself A Gun” at de foranstående kiggede olmt på os. 3: Showet var tydeligvis ikke ændret en tøddel fra det han turnerer med til “Rock The Bells”. Det startede kl. 20:30 og sluttede kl. 21:30. Det var lige før det tog længere tid at få sin jakke tilbage end at høre koncerten. 2: Nas brillierede igen da han før allersidste nummer til den, tillad mig at sige det, forholdsvis kompakte koncert, råbte: “I got so many songs, I wanna play them all!” 1: Det var ikke til at lade være med at grine, da en knægt i jakkekøen bemærkede: “Og så sluttede det allerede halv ti - hold kæft hvor er det bare fucking BALLS, mand!”


Mobilistic lir

Ord: Peter T Aagaard

Ord: Marie Pade Andersen

Nokia N96 All-round men ikke All Good Nokia N96 er en videreudvikling af den meget populære N95, hvor der er skruet lidt op for detaljerne uden det kan betragtes som en sensation. Kameraet er udmærket, men 5 megapixelstandarden er ikke længere et trumfkort i en tid, hvor de første 8 megapixel-mobiler er lanceret. Dualsliderfunktionen, som kan bruges til at rotere skærmvisningen en halv omgang, er smart, og støttefoden der kan bruges når man ser video, er også en fed feature. Kameraets linse er ikke beskyttet af et dæksel, så hvis du er hård ved din telefon eller bare lidt klodset, ryger den nok hurtigt retur til reparation. N96 føles let, men der er ikke megen slimline elegance over en telefon, som er næsten 2 cm tyk. Designet er neutralt, men N96 udstråler ikke eksklusivitet eller innovation i materialeanvendelsen og bliver derfor lidt for plastikagtig og uinteressant. N96 er en lækker telefon med gode specs – blandt andet 16 GB intern hukommelse! Men i forhold til den høje pris leverer den ikke varen.

Bag sitet står de to redaktører Tau ”Taur” T. Gundersen og Alex ”Lex_L” Christensen. De er gamle rotter i hiphop, Taur rapper og har sit eget studie, Lex_L er del af rap-gruppen Combo Cowboys og medstifter af pladeselskabet Graven. De har begge været hiphop-skribenter i lang tid, men står nu selv i front for deres eget site. Taur forklarer om baggrunden… - Jeg syntes, at der var behov for et aktivt nyhedssite, der dækkede hiphop i et bredere perspektiv end hidtil. Det tog dog sin tid, før vi var klar til at launche. Vi holdt en masse møder, men der manglede den der kunne skære igennem og sige ”det er sådan vi gør”. Jeg satte mig ned, fandt på et navn, fandt på en stil, og fandt ud af hvordan man laver en hjemmeside. Så ringede jeg til Alex, og sagde: ”Nu har jeg gjort det, hvad siger du til det?” Bidragyderne var nemme at finde, redaktørerne støvsugede simpelthen de danske hiphop-boards efter de mest aktive skribenter, og så de en fotograf til en koncert, fik de et åbent tilbud om at levere billeder til sitet. Det eneste, der kræves er en vilje til at bidrage aktivt og tage imod kritik. Men hvad dækker Rap-Game egentlig? Lex_L fortæller… - De gamle sites har været meget selektive i hvad, de har dækket. Vi går efter alt hvad der er spændende. I virkeligheden behøver det ikke engang være godt, vi skal bare synes, det er interessant og mærke engagementet. Vi skal mærke ilden bag det. Uanset om det er et undergrundsnavne, MC Givdengas eller kæmpestore ting som MC’s Fight Night til Grøn Koncert, synes vi at det skal dækkes. Fremtiden ser lys ud for Rap-Game, men de unge ildsjæle har dog ikke tænkt sig at stille sig tilfredse med status quo. Taur afslutter… – Der er altid drømme om expansion. Det ligger i filosofien om en positiv spiral, at man altid skal tænke større. Vi behøver ikke forblive kun som site på internettet, vi vil rigtig gerne ud og vise fanen ved for eksempel live-arrangementer. Måske når vi på et tidspunkt en grænse for, hvor mange hiphop-fans der er i Danmark, men lur mig, om vores ambition ikke er at skabe nye fans og nye hiphoppere ved at udvide kendskabet til hiphop-kulturen i alle dens afskygninger. Følg udviklingen på www.rap-game.dk

De gik ned i 2008: Actionspeax: Hiphopmagasinet nåede at udkomme i 3 år, før svigtende annonceindtægter gav dødsstødet til bladet i februar 2008. Det 13. og sidste nummer udkom kun digitalt. Flavourz.dk: Sitet nåede at bringe os smagfulde artikler i mere end seks år, før flere af skribenterne søgte nye græsgange på den engelsksprogede blog concretemusic.org. Blackout: Efter fem år drejede Christian Grubert og Trae Hancock nøglen om for Danmarks eneste cd-butik specialiseret i hiphop, R&B og soul. Hiphop.dk: Portalen eksisterede fra februar 2003 til serveren blev slukket i august 2008. Redaktøren Kimblim smed håndklædet i ringen, grundet manglende tilgang af nye kræfter.

T.I. Headphone - www.myskullcandy.com

Sony Ericsson W980 Back to basics Sony Ericsson W980 er svaret på dine bønner, hvis du er træt af multifunktionsmobiler, der har tusindvis af mystiske funktioner, som du aldrig får brug for. W980 er nærmest Zenagtig enkel: flot design og en let, overskuelig menustruktur. Kameraet er absolut ikke top of the line, men det fungerer til ad hoc brug uden blitz vel at mærke. Denne lækre lille klapmobil køber man for at lege med andre mediefunktioner: Udover den essentielle musikafspiller medfølger også tre spil, blandt andet en variant vanedannende Tetris. Musikafspilleren er W980’s vigtigste funktion, men den har sine mangler. Lyden i højttalerne bliver skinger og diskant, når der skrues op for volumen – en ret problematisk mangel for en walkman-mobil. Man kan bruge de medfølgende hovedtelefoner, men de er ikke behagelige at ha’ i ørene. Den indbyggede hukommelse på 8 GB kan ikke udvides med memorykort, så der er altså en naturlig begrænsning for mobildiskotekets playlist. Alligevel leverer W980 varen – vel at mærke medmindre man er en navigationskrævende, megapixelfikseret gadget-narkoman.

Mens andre hiphop-sites brændte ud i ’08, rejste RapGame sig fra asken som en Fugl Fønix. De skiller sig ud af flokken med en opdateringsfrekvens, der kan få selv de amerikanske gossipsites til at gispe forpustet efter vejret.


Vind hovedtelefoner og andet lir

T.I. Headphone - www.myskullcandy.com

SMS DUBCNN SC til 1220

Konkurrencebetingelser // Hver sms koster 5 kr. + alm. sms-takst som trækkes på din telefonregning. Tjenesten udbydes af DUBCNN Magazine, Skjulhøj Allé 8, 2720 Vanløse, Tlf. 21859941. Konkurrencen løber 01.12.08 27.02.09. Vinderne offentliggøres. 14 dages fortrydelsesret. Ved deltagelse accepterer du at DUBCNN Magazine må sende dig sms’er med tilbud om andre konkurrencer og lignende tjenester. Se øvrige betingelser på side 7.


til et show med "Når man kommer ue bliver man en Immortal Techniq , og vi kæmper lse del af en bevæge e" sammen side om sid

Ord: Peter T Aagaard // Voxpop: Jonny Hefty // Billeder: Kenneth Nguyen, Anders Carlsen & Jonny Hefty

Immortal Technique er en rapper, som man ikke kan undgå at tage stilling til. Han tror på den socialistiske revolution, og kæmper for den gennem hardcore hiphop... Tracks som "Bin Laden", hvor han anklager George Bush for selv at stå bag 9/11-angrebet på New York, har gjort ham til et kontroversielt navn. Om man er enig i hans politik eller ej, må man anerkende hans rap-skills. Da vi snakkede med folk efter koncerten, var det tydeligt, at han er mange rapperes yndlings-rapper. Til showet i et godt fyldt Store Vega røg de knyttede hænder også i vejret, da han efter en times sveddryppende guerilla-rap bad publikum om, at råbe ”Viva La Revolución!” Vi fik en ultrakort snak med Immortal, før han og crewet rykkede ud i Københavns natteliv med et par kvindelige revolutionærer. Hvad kan folk der ikke har set dig live forvente af et show med Immortal Technique? - De kan forvente at jeg giver mig selv fuldt ud. Når man kommer til et show med Immortal Technique bliver man en del af en bevægelse, og vi kæmper sammen side om side. Derudover kan man forvente noget af det bedste hiphop, man har set i sit liv. Jeg har altid en DJ med, uden DJ’en ville vi ikke have hiphop i dag.

Du er både rapper og politisk aktivist, er det svært at vælge rolle? - Jeg er begge dele hele tiden. For eksempel blev jeg tidligere interviewet i forbindelse med ”Hands Off Venezuela” kampagnen, der handler om, at folk forsøger at stoppe revolutionen i Venezuela. Hvis jeg kan støtte dem, ved at bringe deres budskab videre til rap-publikummet har jeg gjort mit arbejde. Du har spillet i Danmark før, til Roskilde Festivalen, kan du huske noget fra den koncert? - Jeg kan huske, at der var fucking varmt, og publikum var fantastisk, men det endte med jeg blev smidt ud, haha. For det første måtte jeg ikke sælge mine t-shirts selv, det ville de have deres egne folk til. Så havde jeg en pige med bagved, som måske ikke havde officiel adgang dertil. En af vagterne ville smide hende ud, og gjorde det på en straight up upassende måde. Jeg er en mand og kan selvfølgelig ikke acceptere, at nogen lægger hånd på en dame, og det fik han at vide. Så røg vi ud. Hvad er det vildeste der er sket på turnéen foreløbig? - Jeg laver ikke noget crazy shit, når jeg er på turné. Jeg sidder på mit hotelværelse og tæller mine penge, haha. Turnéen er først lige startet. Så det vildeste må være, at være i Danmark.


Hvem der: Fantomet Hvordan var koncerten: Fantastisk, jeg er ude for at fejre min fødselsdag og Immortal er en af mine gamle yndlings-rappere og den bedste fødselsdagsgave overhovedet, altså. Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Fordi folk tager sig selv for højtideligt og tror de er noget og bare vil tjene penge. Immortal er det ekstreme modstykke af det. Nogle folk vil måske sige at han er så ekstrem

modsætning at han selv er selvfed, men jeg tror han er fed på vores andres vegne. Yndlingsnummer: Svært at sige. Det kommer an på hvad for en stemning jeg vil sætte mig i, altså, ”Obnoxious” er jo det vildeste partynummer, og så er der ”Dance With The Devil” og ”You Never Know” som kører for sindssygt. Du er selv rapper, hvad kan du bruge aftenens koncert til: Jeg kan bruge den til at mødes med alle de drenge jeg elsker, haha.

Hvem der: Mazlom & homie Hvordan var koncerten: Han er for gal, mand, han er syg, der er ikke nogen der kan slå ham og hans flow. Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Fordi han er meget politisk i sine tekster, det er ikke kun blær. Det giver mening

alt sammen. Yndlingsnummer: Arh, det er nok ”Dance With The Devil”. Du er selv rapper, hvad kan du bruge aftenens koncert til: Hans budskab om at man skal elske sine egne før det er for sent, det kan jeg bruge til noget.

Hvem der: Khal Allan aka Kært Barn med en masse navne Hvordan var koncerten: Jeg synes det var fedt. Han speaker the truth... altid. Folk siger han er sur, men jeg synes han er mega positiv. Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Fordi han er the revolutionary Messiah. Han fortæller nogle ting som en masse mennesker glemmer at tænke på.

Yndlingsnummer: Uha, det ved jeg sgu ik’, der er mange tracks. Han har ikke altid den bedste produktion, men her bragede det da igennem. Du er selv rapper, hvad kan du bruge aftenens koncert til: Jeg fik en masse tanker i løbet af hele lortet, men glemte alle tingene igen, haha. Fik en masse idéer og blev bekræftet i noget jeg ved i forvejen og en masse nyt shit. Han er klog.

Hvem der: AndyOp Hvordan var koncerten: Det var fedt, han er jo en preachermayn uden lige og han gør det så pisse godt. Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Fordi verden trænger til nogle budskaber og noget revolution på dagsordenen. Det kan godt være han er sådan lidt vanvittig og outreret, men det er jo en fin balancegang at få ind i spillet, for det er der fandme brug for... Det er godt.

Yndlingsnummer: Det er helt klart hans ”Homicide Harlem” nummer, det synes jeg er så pisse godt. Du er selv rapper, hvad kan du bruge aftenens koncert til: Jeg synes jeg kan bruge Immortal Technique generelt til at huske på, at verden er større end mig selv. Han har nogle budskaber, som kommer ud over kanten og fanger alle mand... også dem på gaderne.

Hvem der: Jinix Hvordan var koncerten: For det første synes jeg han er en klog mand med noget på hjerte... Og selvfølgelig er det også godt at have et venue som det her. Han artikulerer sig fantastisk. Han har sine beats, han har sit flow, han har det hele, så jeg synes det var årets koncert for mig personligt. Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Man kan sige at han måske er så ekstrem, så han sætter lidt balance i tingene, du ved. Du kan ikke høre et Immortal Technique nummer uden at tage stilling til hvad

der sker. Det tror jeg vi har brug for, for der er meget fuckidi-fuck-fuck rap. Yndlingsnummer: Ahm, det er jo ”Dance With The Devil”. Det kan man jo ik’ komme uden om. Du er selv rapper, hvad kan du bruge aftenens koncert til: Altså, nu ved jeg ik’ om det har været en åbenbaring, hæhæ, men det har været dejligt for Malchau og mig at spille for nogle glade mennesker. Der var jo fand’me kommet en hel masse, allerede da vi spillede, så det var daaajligt.

Hvem der: Rawald aka Miss Raw Hvordan var koncerten: Jeg har været til rigtig, rigtig mange hiphop-koncerter, og det her har klart været den fedeste. Toppen af toppen. Nas var fed, men det her slog alt. Bare det at han gik rundt blandt publikum og var totalt common. Jeg havde respekt for ham før, men nu... jeg kan ik’ beskrive det med ord. Han lå nummer 4 på min top friends på MySpace... Nu ligger han nummer 1, hihihi.

Hvorfor har verden brug for Immortal Tech: Fordi han for alvor kommer ud med budskaber. Mange rappere påstår de kommer ud med budskaber og de prøver at komme ud og røre folket, men der er ikke nogle der er kommet tæt på hvad Immortal Technique har gjort. Jeg er så inspireret af ham. Yndlingsnummer: ”Dance With The Devil”. Jeg har lyttet til samtlige af hans albums og... gotta go, jeg skal ud og spise med Immortal Technique, vi ses, hihi. Øøh?


MIRRORSEDGE.COM Ÿ)''/<8;`^`kXc@cclj`fej:<89%D`iifiËj<[^\Xe[k_\;@:<cf^fXi\kiX[\dXibjfii\^`jk\i\[kiX[\dXibjf]<8;`^`kXc@cclj`fej:<89%8ccI`^_kjI\j\im\[%<8Xe[k_\<8cf^fXi\kiX[\dXibjfii\^`jk\i\[kiX[\dXibjf] <c\Zkife`Z8ikj@eZ%`ek_\L%J%Xe[&fifk_\iZfleki`\j%ÈGcXpJkXk`feÉ#ÈGC8PJK8K@FEÉXe[È ÉXi\i\^`jk\i\[kiX[\dXibjf]Jfep:fdglk\i<ek\ikX`ed\ek@eZ%8ccfk_\ikiX[\dXibjXi\k_\gifg\ikpf]k_\`ii\jg\Zk`m\fne\ij%

WWW.EA.DK


www.ea.dk Š 2008 Electronic Arts Inc. EA, the EA logo and Need for Speed are trademarks or registered trademarks of Electronic Arts Inc. in the U.S. and/or other countries. All Rights Reserved. Microsoft, Xbox, Xbox 360, Xbox LIVE, and the Xbox logos are trademarks of the Microsoft group of companies and are use under licence from Microsoft. All other trademarks are the property of their respective owners


FILM

Ord: Anders Carlsen // Billeder: Jonny Hefty

SLAVKO LABOVIC SLAVKO LABOVIC

Integreret dansk verdensborger med holdninger og mafiaforbindelser

Han er dansk films håndlanger nummer 1. Han smadrede Kim Bodnia i ”Pusher”. Han smadrede ham igen da han havde fucket med Vuk i ”I Kina spiser de hunde”. Han er venner med HA’erne og Jønke, han er venner med Bandidos, og han kender sikkert også nogen der kender din pusher! Hans navn… Slavko Labovic. DUBCNN inviterede Slavko ud på redaktionen, for at møde mennesket bag det filmskabte bad ass image... Du kommer oprindeligt fra Montenegro. Ser du dig selv som serber eller dansker? - Jeg føler mig som serber, men jeg føler mig 100% integreret i Danmark, selv om jeg ikke er assimileret. Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på. Jeg går stærkt ind for integration. Jeg går ind for ”skik følge, eller land fly”. Det er mit politiske standpunkt. Man behøver ikke at assimilere sig, bare fordi man bor i et andet end sit oprindelige, men man skal selvfølgelig integrere sig i samfundet og følge love, regler, og lokale skikke. Man behøver dog ikke give afkald på sine oprindelige værdier. Der behøver ikke at være en identitetskrise, eller en konfliktsituation. Jeg ved godt det kan være det, men i min familie, og hvor jeg kommer fra, der har vi slet ikke mærket noget til den slags. Jeg tror serberne er nogen af dem, der er bedst integreret i det danske samfund, af alle de der er kommet hertil i årenes løb. Vi kommer fra et kristent land i Europa, til et andet

kristent land i Europa. Vi er faldet godt til. Altså, over halvdelen af min familie er jo dansk. Begge mine søstre er dansk gift, og også min lillebror og mine fætre og kusiner.

Kan du fortælle os lidt om hvordan du kom ind i filmverdenen? - Det var faktisk en ren tilfældighed... Det danske filmselskab lavede jo en del opsøgende arbejde, både i det kriminelle miljø, og en del andre steder. De prøvede at finde en ”prototype”, der kunne spille den rolle jeg rent faktisk fik. De henvendte sig til nogle forskellige repræsentationer for de etniske mindretal i Danmark. Blandt andet faxede de en henvendelse til den jugoslaviske ambassade, hvori de søgte én der kunne opfyldte de og de krav. Man skulle f.eks. være 1,90 høj, muskuløst bygget, og have et potentielt brutalt udseende. Hahaha… - Ja, det grinede den daværende repræsentant for den jugoslaviske ambassade også meget af. Han kendte mig nemlig fra nattelivet i København, hvor jeg i mange år var en berygtet udsmider på en natklub der hed Axel Dansebar på Axeltorv. Der havde han set mig udføre nogle ret ”brutale” udsmidninger, af de ballademagere der nu var. Da han


FILM så den fax der, tænkte han med det samme på mig og indsendte mit navn til filmselskabet. Senere fik jeg så en henvendelse om jeg ville komme til casting. Først troede jeg det var en joke nogen af mine venner lavede med mig. Det havde sgu aldrig faldet mig ind, at jeg skulle have en karriere på det hvide lærred.

”Jeg har sgu mange venner rundt omkring i de forskellige miljøer, også i de kriminelle kredse. Det er mere baseret på personlige venskaber, end noget andet. Jeg er en mand af mange sider” Hvad lavede du da på det tidspunkt? - Da arbejdede jeg faktisk som ufaglært pædagog. Jeg er uddannet sygehjælper og plejer, men arbejdede altså som pædagog der. Nå, men jeg reagerede selvfølgelig ved at ringe tilbage, og først da, gik det egentlig op for mig, at det var sgu ikke nogen joke. Den var sgu god nok. Jeg mødte så op til den casting der, og det var ret spændende og nyt for mig. Der var masser af andre etniske ”prototyper” der også skulle til casting, men det var åbenbart mig, der var den mest overbevisende, for der gik ikke længe før jeg fik rollen. Du kender jo også en del til det miljø du portrætterer. Kommer du stadig meget i det miljø? - Tjo altså, jeg kender da en del. Jeg har sgu mange venner rundt omkring i de forskellige miljøer, også i de kriminelle kredse. Det er mere baseret på personlige venskaber, end noget andet. Jeg er en mand af mange sider og har et utroligt stort socialt netværk. Jeg færdes i utroligt mange forskellige kredse, og jeg er god til at skille tingene ad. Altså ikke at blande dem sammen. Jeg er god til at tilpasse mig forskellige miljøer og situationer, og ikke mindst mennesker. Selv om nogle måske er i modsætningsforhold til hinanden, behøver jeg ikke at være det. Jeg kan sagtens bevare de gode relationer og jordforbindelsen til folk, selv om jeg måske ikke altid er 100% enig med de forskellige ting de nu går og laver. Det bringer mig faktisk frem til mit næste spørgsmål. Hvor tæt op ad virkeligheden synes du egentlig ”Pusher” filmene ligger? - Jeg synes at de ligger temmelig, temmelig meget op ad virkeligheden. Jeg synes det er rigtig godt at de film er blevet lavet. Jeg ville nok sige nej til at være med i en film, hvis meningen var at romantisere, promovere, eller glorificere narkomiljøet, narkomisbrug, og narkohandel. Det syntes jeg absolut ikke ”Pusher” filmene gør. De viser miljøet som det er i virkeligheden. De er i mine øjne mere en kraftig advarsel til unge mennesker, om at man skal holde sig langt væk fra det miljø. De viser den rå og brutale virkelighed. Vi ved jo

også, både fra film og virkelighed, at de der virkelig har med den slags at gøre, de ender jo alle sammen på den samme måde... Det er kun et spørgsmål om tid, før man enten mister friheden, livet, eller kommer ud i alvorlige problemer. Har du oplevet at folk skæver anderledes til dig efter dine roller. At folk simpelthen tror du er mere ond, end du i virkeligheden er? - Ja. Godt spørgsmål. Det er sjovt du spørger om det… Det oplever jeg så at sige dagligt. Det kommer hver gang de spiller mine film i fjernsynet. Lige umiddelbart efter, så kommer der ligesom en bølge. Jeg bevæger mig jo stadigvæk meget ud i nattelivet og i miljøet. Jeg føler mig sgu ikke for gammel til at trykke den lidt af i weekenderne. Én ting alle de mennesker der kommer og taler med mig, har til fælles, er at de alle spørger mig: ”Er du også sådan i virkeligheden?” Det er det store genganger-spørgsmål. Ligegyldigt hvor jeg bevæger mig hen. Nok fordi jeg viser en meget autentisk side af miljøet, og fordi jeg er den her meget markante person på lærredet. Jeg kan ikke gøre for jeg ser sådan ud i virkeligheden jo. Folk har en tendens til at blande film og virkelighed sammen i høj grad. Det er ikke kun almindelige folk der gør det. Politiet gør det for eksempel også mange gange. Det var faktisk mit næste spørgsmål. Du er jo tidligere blevet sat lidt i forbindelse med, hvad skal man sige, lyssky grupperinger. Hvordan er det at være i politiets søgelys? - Det er ikke noget, jeg på nogen måde skammer mig over. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har mange venner, både indenfor HA og Bandidos, og en masse forskellige indvandrergrupper. Det er personlige venner, som jeg er relateret til på grund af venskabelige bånd gennem mange år, og det er rigtigt nok, så kan man jo ikke undgå at komme i politiets søgelys. Det er ikke noget jeg er uvant med. Det generer mig egentlig ikke, for de gør jo bare deres arbejde. Jeg er heller aldrig blevet chikaneret personligt af politiet af de årsager. Jeg vil dog sige, at for eksempel her da min gode ven Jønke blev løsladt, da var jeg ude med nogle venner for at sige velkommen til friheden, og da blev vi virkelig gået igennem. Bilen vi ankom i, blev splittet ad. Vi fik tjekket vores lommer, og med det samme vi begyndte at parkere, blev kameraerne hevet frem og vi blev filmet og fotograferet på livet løs. Du havde ikke noget på dig? - Hahaha… Nej, det havde jeg ikke... Jeg vidste jo, hvor jeg skulle hen, ik’? Kunne man så forestille sig, at du faktisk kunne være en slags mægler grupperingerne imellem? Fx det der sker ude på Nørrebro for tiden – der spekuleres jo i om, det har noget med HA at gøre, måske

er det kun rygter, men kunne det tænkes, du kunne fungere som mægler i den slags situationer? - Jeg kan ikke udtale mig om den aktuelle situation. Jeg mener faktisk ikke der er nogen reel konflikt. Jeg tror det er noget opreklameret lort, som pressen er med til at skabe. Kunne du så fungere som mægler den anden vej, mellem pressen og parterne der får skylden for konflikten? - Altså, jeg er jo kendt som en rigtig god mægler, men jeg kan ikke lide at blande mig i andres ting af principielle årsager. Jeg ville heller aldrig finde mig i nogen blandede sig i mine. De eneste gange jeg har fungeret som mægler, er når jeg er blevet bedt om det. Den aktuelle konflikt, tror jeg til gengæld er meget mere oppustet, end den i virkeligheden er. Det kan da godt være der har været lidt skyderier, men altså... Det bliver jo blæst op som skudepisoder og bandeopgør. Det er et godt eksempel på, hvordan pressen og politiet hurtigt gør det banderelateret. Jeg tror personligt ikke på at det er så slemt som det bliver lagt ud til at være. Du spiller jo altid de her lidt onde roller. Hvordan har du det med at blive typecastet som bad ass? - Det er faktisk ikke noget jeg har bedt om jo, men måske har det været uundgåeligt, på grund af min attitude, mit udseende, og mine personlige holdninger. Det er nok mere folk der har placeret mig i den skuffe, end jeg selv har gjort det. De fleste roller jeg har fået tilbudt og accepteret, det er netop de der typer. Virkelig bad ass, brutale, skruppelløse og voldelige typer, der løser problemerne kontant, her og nu. Har du så nogensinde sagt nej til en rolle der var for wimpet? - Jeg har sagt nej til en hel del tilbud. Det har jeg gjort fordi de roller jeg fået tilbudt, har været noget, jeg ikke har kunnet identificere mig med. De roller jeg har accepteret, er jo nogle jeg sagtens kan leve mig ind i. Det har jeg så også fået ros for, men ja, der har været ting, jeg har sagt nej til. Du har den holdning med, at du ikke vil glorificere. Mange andre de tager det image til sig og glorificerer den slags. Hvorfor tror du det er, og hvad er forskellen? - Jeg oplever jo en hel fantastisk popularitet. Hvis man kunne tage i byen med mig en enkelt aften, og se hvor utroligt mange mennesker der kommer hen til mig for at hilse, eller tilbyde mig nogle drinks eller bare give lidt ros for mine roller… Det er jo altid fedt. Om de så glorificerer det eller ej, det ved jeg ikke. Det er deres egen sag. Mange rappere og rap-sange glorificerer også stoffer og kriminalitet og hele den verden der skildres i ”Pusher”. Hvordan ser du på det?


FILM - Man kan godt have flere meninger om denne sag, uden at blive dømt som dobbeltmoralsk. Jeg mener... selvfølgelig er jeg imod glorificering af narkohandel og stofmisbrug, jeg har jo selv børn, men jeg er da ikke fanatisk imod det. Det er ikke altid sort eller hvidt. Det er det samme med færdselsloven, selvfølgelig

”Folk har en tendens til at blande film og virkelighed sammen i høj grad. Det er ikke kun almindelige folk der gør det. Politiet gør det for eksempel også mange gange” er jeg for et forbud mod at køre over for rødt, men altså, klokken 3 søndag nat, hvor der alligevel ikke er et øje på vejen, forstår du? Jeps. Hvad er dit eget forhold til musik og rap-musik? - Rap er fedt, men personligt foretrækker jeg techno. Jeg ved godt mange synes det er tomt og substansløst musik, men jeg elsker det. Jeg elsker dét det gør ved mig. Blodtrykket stiger og jeg kommer i total god stemning af det. - TOP 3 favorite rappers? - Eminem er jo kongen. Manden er jo en musikalsk perfektionist. Simpelhen alt hvad han laver er jo 100%. Hans tekster, videoer, lyset, lyden - alt er gjort til perfektion. Toke (Danmarks yngste rapper) og så er der jo

selvfølgelig altid Snoop Dogg. Har du oplevet, at folk lige skal prøve at hive dig med til et eller andet lidt fordækt, fordi de tror du er en balladedreng? - Det oplever jeg jævnligt. Jeg får masser af invitationer af alle mulige forskellige folk. Folk ser på mig fra mange vinkler. Selvfølgelig er jeg ikke som jeg bliver fremstillet i film, jeg har mange sider, som alle andre mennesker. Man ville være et fattigt menneske uden. Hvad kan vi så forvente fra dig i fremtiden, har du noget du kan afsløre til DUBCNN Magazine? - Jeg har faktisk lige fået en rigtig fed rolle i en stor serbisk film. De danske film jeg har været med i, er jo blevet vist blandt andet ved den internationale filmfestival i Beograd, og det har haft en fantastisk effekt på det lokale publikum. De synes jo det er for fedt at en dansk film, har så stort et element om den serbiske mafia inkluderet. På grund af det, har jeg allerede været med i én serbisk film. Nu har jeg så fået en ny rolle, som skal indspilles i Las Vegas, i USA. Haha… Jeg skal faktisk spille panser denne her gang. En efterretningsagent som beskytter et vidne i det serbiske vidnebeskyttelses-program. Det er sådan lidt halv-dokumentarisk i en stor del af filmen, som omhandler en højt rangeret kriminel person, som har vendt ryggen til sine kumpaner, og valgt at fortælle anklagemyndigheden og politiet alt hvad han ved om deres fælles aktiviteter. Historien udspringer af virkeligheden. På et tidspunkt havde de kriminelle miljøer så godt fat i samfundets elite i Serbien, og det gjaldt altså både politiet, domstolene, regeringen og parlamentsmedlemmerne, at staten Serbien faktisk ikke kunne beskytte ham. Så det er en helt autentisk historie? - Ja, den er baseret på en sand historie. Det endte jo med at de slog premierministeren ihjel for nogle år siden. Så det er simpelthen en del af den historie? - Ja, det er nemlig det, det er. Det er en af de nøglepersoner, i den gruppe der slog selveste premierminis-

teren ihjel filmen handler om. Han blev så flyttet til USA, da de ellers ikke kunne garantere hans sikkerhed. De kriminelle havde simpelthen politiet for dybt i lommen. Derfor blev han altså fløjet til Las Vegas, hvor han så opholdt sig indtil retssagen. I virkeligheden fik staten Serbien jo så alligevel samlet sig nok til at retsforfølge dem. De har faktisk lige fået 40 års fængsel, de to af dem. De to andre blev likvideret, under et flugtforsøg. I filmen, lykkedes det dem til gengæld at sende en mand efter ham, til Las Vegas. Det er så ”Pusher” filmene der har banet den vej. Hvordan er det pludselig at være kendt hjemme i Serbien? Bliver du så en større stjerne der end i Danmark? - Det er faktisk et kanon godt spørgsmål. Du er inde på noget, der har med mentaliteten at gøre. Nede på de kanter der, går folk meget mere op i ting, på en anden måde. Det er meget mere følelsesrelateret. Hvis man sidder en flok danskere og taler sammen, og én ser dronningen komme gående, siger man ligesom; ”Se der går dronningen” og en anden svarer: ”Nå ja… Det gør hun også” og så taler man videre. Dernede, hvis man bare ser en kendt musiker, skuespiller eller noget andet, så flyver folk op af sæderne. Sådan har det altid været. Det er folks mentalitet dernede. Hvis du stopper en tilfældig biografgænger i Serbien, så ved han udmærket hvem der har produceret filmen, hvem der har castet den og så videre. De går meget mere op i det. Det er meget mere udviklet end i Danmark, lige på det punkt. Så du kan altså på en måde bedre forme din karriere dernede? - Tjah… Jeg har jo allerede en stor rolle i ”Absolute Hundred”. Den har fået en del priser, i blandt andet Vancouver, München og i Grækenland. Den fik jeg udelukkende som et resultat af de danske film jeg har været med i. De er jo blevet vist i hele Eksjugoslavien, lige fra Makedonien, til Slovenien. Jeg har venner, familie og bekendte overalt dernede, og bliver tit ringet op både fra Bosnien, Kroatien og alle mulige steder fra og får at vide at, ”Gud, nu ser vi sgu din film igen”. Det er helt utroligt, hvor meget jeg bliver genkendt. Det er vildt at en dansk film kan sætte så meget præg rundt omkring. Jeg er meget taknemmelig.

”Jeg mener faktisk ikke, der er nogen reel konflikt. Jeg tror det er noget opreklameret lort, som meget af pressen er med til at skabe”


Ord: Jonny Hefty & Peter T Aagaard // Billeder: Mads Themberg

. kom så med den plade..

JOE TRUE

Joe er er kendt kendt for forsit sitomfangsrige omfagsrige sprog og ogflow. flow. True, True, true. true. HanHan har har gennem gennem flere flere år været år været lige ved lige at ved få sitatalbum få sit”Den album Ægte” ”Denud, Ægte” men ud, mmmmmmmmmmmmmmn hver gang er det endt med en nnnnnnnnnnn,mmmmmJoe masse snak og ingen handling. er kendt for sit Drømmen omomfangsrige at gøre det stort sprog og ogmusikken få flow. True,ud true. på Han et rigtigt har genselnem flere skab, er gang år på været ganglige bristet. ved Nu at få Joe er sit tilbage album i”Den udgangspositioÆgte” ud, bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb. nen - do it yourself style. Joe er kendt DUBCNN blevfor trætte sit omfangsrige af at vente, sprog hev fatog i Joe flow. True’s True, krave true.og Han råbte: har gennem Hva’ skerflere der med år været pladen? l Hjggg... Beskriv Beskriv Joe Joe True True for for læserne? læserne? Joe True er en lyrisk rap- Joe True er en lyriskrapper, rapper,en en hardcore hardcore rapper, en flownørdet rapper,en teknisk rapper, per, en flownørdet rapper,en teknisk rapper, en eeh...Lad Lados osbare bareholde holdeden dender, der, hehe. en eeh... hehe. Udover Udover rap, rap, hvad hvad består består din din verden verden så så af? af? -- Tegneri og design. Jeg er tegner, grafiker Tegneri og design. Jeg er tegner, grafiker og og rapper... rapper... All All round round kunstner-snude, kunstner-snude, hæhæ. hæhæ. Hvad Hvad føler føler du du er er din din plads plads i dansk hiphop? i dansk hiphop? -- Den Den er er vel vel at at være være ham ham der der bliver bliver ved ved at at holde holde fast fast ved, ved, at at fokus fokus er er på på rappen. rappen. Og Og ikke ikke så så meget meget på, på, at at rappen rappen er er der der for for at at føre føre vividere til omkvædet, og omkvædet er der dere til omkvædet, og omkvædet er der for for at at gi’ gi’ dig dig et et hit hit inden inden du du bli’r bli’r 30. 30. Min Min plads plads er er at at holde holde fast fast ii det det lyriske lyriske og og stoltheden stoltheden ii at at være være tekniker, stolthed ved rimene... Hæve tekniker, stolthed ved rimene... Hæve raprap-

pen op til at være det primære i en rap-sang, simpelthen. Jeg synes der er for lidt fokus på, at det ikke er en go’ rap-sang, hvis den ikke indeholder go’ rap.

Du rapper på Majors’ remix af ”Suckers Never Play Me” at du har fået en fyreseddel fra dit pladeselskab. Hvad er historien bag det? - Jeg havde en kontrakt, og dem jeg havde kontrakt med havde noget distribution, som var noget tunge i røven, og som endte med at springe fra, da første single ikke gik som ønsket. Så sprang dem som jeg var signet med også fra. Så stod jeg der og det havde jeg ligesom prøvet før. For før det havde jeg en kedelig oplevelse med Noize Music. Den dag jeg ringede for at fortælle dem, at nu var videoen til singlen klar, fik jeg at vide at de var ved at dreje nøglen om. Så stod jeg der. Det tog sgu lidt luften ud af ballonen, da det hele glippede... Jeg havde ikke nogen kontrakt, ikke noget distribution, hehe, jeg havde ik’ 5 flade ører at lave nogle moves for selv, vel? Så din plade har ligget klar rimeligt længe? - Ja, det har den, men ikke i den forstand at det er den samme plade der bare ligger. Jeg laver hele tiden musik og nye numre og vi har remixet ting, så det er en hel anden plade, end da vi først kom ud og sagde at Joe True har lavet en plade. Men nu er jeg tilbage hvor jeg startede og hvor jeg hører til. Altså, vi startede med at lave indie-ting med

Helt Sikkert Records, hvor vi selv lavede alle moves’ne. Vi havde en distributionsaftale, og så var det løb-stærkt og knofedt for resten, ik’? Den smukke ordning er jeg tilbage i nu, og det er dybest set rigtigt glædeligt. Jeg har fået mine forventninger og prioriteter på rette niveau nu. Så nu kommer ”Den Ægte”? - Ja, fordi nu er det mig der bestemmer at den kommer og hvornår den kommer, så nu kommer den! Den bliver udgivet på Brogade Boogie, min egen label, i samarbejde med Paragraffen Streetwear. Du havde godt fat i publikum med ”Nørrebro Hotride” og ”Gadeplan”, men det var som om stilen skiftede med ”Kama Sutra” nummeret. Tror du folk var klar til den udvikling? - Ja, jeg tror nogle godt kunne se hvor jeg ville hen med det, men jeg tror også der var rigtig mange der ikke var klar til det. Jeg synes at ”Kama Sutra” er tættere på mit udgangspunkt end ”Nørrebro Hotride”, fordi det er rim og det er flows og jeg har taget konsekvensen af, at jeg er tekniker. Det er rimene og ordene og flowet der dikterer hvor nummeret skal hen... Simpelthen! Det er det nummer hvor jeg har skrevet mest frit og bare lade det hele strømme. Alle er så forhippede på, at ting skal være relaterbare. Succeskriteriet i dansk rap er efterhånden, at hvis du kan få folk der egentlig er ligeglade med hiphop og


JOE TRUE’S

TOP 3 ALL TIME

FAVORITE RAPPERS CHUCK D

Den ægte Joe vil hæve rappen op til at være det primære i en rap-sang: ”Simpelthen. Jeg synes der er for lidt fokus på, at det ikke er en go’ rap-sang, hvis den ikke indeholder go’ rap”

rap, til at lide det du laver, så er det en succes! Det er for mig at se den bagvendte prioritet, i forhold til hvordan det plejer at være. Det behøver ikke være så firkantet og skåret ud i pap. Jeg synes det er smukt når man kan lave nogle ting med kontraster i, for så kommer der nogle spændinger i det man laver.

Ja, du er jo kendt for sprog og flow, Joe. Hvor kommer alle de idéer fra? - Jeg kan godt lide at lege med ord, at nørde ord og ordbetydninger. Jeg har altid været vild med musik og haft flair for ord og sprog. Så for mig er det vel bare oplagt, at lave musik der er ordbaseret.

Du har også lige været dommer i MC’s Fight Night. Hvordan var det? - Det var skide sjovt, rigtig cool. Det var sjovt at opleve det fra den side, for jeg har efterhånden været til det og set de her mennesker freestyle rigtig mange gange. Men det gjorde det intenst og vedkommende igen, at skulle sidde og nærlytte hvert eneste ord der kommer ud, for at være sikker på at jeg dømte retfærdigt.

Synes du andre rappere herhjemme rapper for ligefremt? rapper for ligefremt? - Næh, ikke nødvendigvis, det synes jeg måske nok at der er nogle der gør. Der er fede rappere i Danmark og der er skod-rappere. Dansk rap har så mange år på bagen efterhånden, så vi har vores egne ’skoler’, der kan holde vægt i sig selv. På mange måder er der et højt niveau i Danmark.

Det er vel også en ære at blive udvalgt til dommer? udvalgt til dommer? - Ja, helt sikkert, det er da et udtryk for at min person har noget vægt i rap gamet, så det er jeg super glad for. Selvfølgelig er det en anerkendelse. Kan du selv freestyle og har du nogensinde overvejet at stille op til MC’s Fight Night? - Jeg kan holde den kørende i så kort tid, så det ville der ikke være nogen mening i. Jeg har aldrig priorteret det. MC’s Fight Night har gjort at det er blevet en stor ting i dansk rap, så hvis du skal gøre det, så skal du gøre det 100%. Jeg har valgt at dedikere mig til at skrive rap og til at indspille numre.

Hvad vil det sige at være ”Den Ægte”? Kopierer andre rappere for meget. - Næh, men jeg er ægte overfor mig selv, ægte overfor hvordan jeg synes at rap skal skæres og overfor hvad jeg putter i af mig selv i min musik. Men hvis jeg skal sige en negativ tendens i dansk hiphop, så er det at folk er for skabelonfikserede. Tendensen er sådan; ”Den her slags musik kan jeg godt li’, så når jeg har lavet noget der er magen til det, så er det lig med at det er godt”. Jeg kan ikke kopiere på den måde, jeg er elendig til at lave ting magen til. Selv hvis jeg prøvede ville det komme anderledes ud. Men ”Den Ægte” indeholder mit bud på hvordan go’ hiphop skal lyde. Noget som både kan swinge i det nye årtusinde, men stadig har inspirationen fra alle de år hvor jeg selv har hørt rap.

SEAN PRICE

REDMAN


Ord: Peter Grønlund

S I M O D S I W M O D S WIOWLEDGIES E K KNNOWLEDG Attention nostalgi-junkies! 2 bøger ser tilbage i tiden, tilbage til dengang Stay High og Evil Eddy bare var små knægte med spraydåser, tilbage til dengang oldschool graffiti var det nyeste shit...

Life As A Drawing Begynder du at ryste og tale usammenhængende, hvis ikke du får fixet gamle flix og anekdoter fra dengang tags og pieces blev lavet med standarddyser - fordi der ikke fandtes andet, ind i dit S-togsrøde blod hver dag, så er ”Life As A Drawing” måske noget for dig. ”Life As A Drawing” er en kunstnerisk biografi om Keith Haring, og den henvender sig egentligt ikke specielt til graffitihungrende kids, men man kommer ikke uden om, at Haring, inden han blev hotshot kunstner, der hang ud med Andy Warhol og udstillede sine billeder overalt i verden, poppede direkte fra New Yorks spæde graffitikultur. Haring udfordrede tidligt en af undergrundens værste gloser; sell-out, ved på forhånd at ringe til medier og politi, for at fortælle hvilken undergrundsstation han ville male (ofte med kridt) og efterfølgende fik sit billede i aviserne, masser af spaltemillimeter og stor eksponering af sit kunstneriske projekt. Nogle er ligeglade, nogle synes

det var genialt, mens andre aldrig har tilgivet ham - decide for yourself! Bogens tekstside er både på engelsk og tysk, og så er der hundredvis af billeder og illustrationer fra hans virke som kunstnerisk naivist/graffitimaler/homo-avantgardist fra 1980’erne og frem til sin død i 1990, hvor han fremstod som en væsentlig personlighed på den internationale kunstscene. Det kræver ikke den helt store kunstneriske uddannelse, at se, at der er en direkte linje fra Harings udtryk til flere af dem der laver street art i dag, men forventer man en graffitibog, sådan i klassisk forstand, så skal man beholde læderet i lommen. Vil man derimod nørde over en af kulturens pionerer og se hvor langt han kunne drive det, så er ”Life As A Drawing” absolut ikke uinteressant. “Life As A Drawing”. 144 sider. 24.95,- euro. Forlaget Prestel

Tag Town Martha Cooper behøver næppe nogen præsentation - er man interesseret i graffiti, så ved man hvem hun er! Tidligere på året nedkom hun med bogen ”Tag Town”, der gennem et omfattende fotoarkiv, tager læserne med på en rundtur i New Yorks history of handstyles and tags. Bogen dokumenterer den udvikling de krøllede bogstaver gennemgik fra 1963–1982. Det var dengang simpeltskrevne navne som BC Riders, Say hey 1, Coco 64 og Popeye, bare for at nævne et par stykker, dukkede op i de trøstesløse og broke ghettoer, og ret hurtigt spredte sig til de knap så trøstesløse og knap så broke bydele, og senere til resten af verden. ”Dit navn er din identitet. Præsidenter sætter deres som underskrift på vigtige dokumenter, en graffitimaler sætter sit på sine omgivelser”, som der står i forordet. Tag Town viser navnene, der er blevet bombet, tagget og scriblet på mure, facader og subways, fra de første, der blev skrevet med en ubehjælpelig håndskrift, til opfindsomme

graffitimaleres forsøg med at præge bogstaverne med pile, glorier og jointrygende tændstikmænd og senere eksperimenterede med at lave dobbelt outline, så det begyndte at ligne noget der kunne kaldes et piece. Billedsiden består af 270 flix - ét skal fremhæves specielt; de legendariske vandal squad cops Ski og Hicky, der grinende poserer foran et Shy 147-tag på en politistation, dedikeret til dem selv. That’s a classic! ”Tag Town” er ikke en ny ”Subway Art”, og den får nok heller aldrig samme Bibel-status, men mindre kan også gøre det, for det er en fed bog, og alle der gerne vil tjekke op på historien og se hvor tags’ne, som graffitimalere elsker og stort set alle andre hader, egentligt stammer fra, bør få fingrene i den. ”Tag Town”. 112 sider. 179,- svenske kroner. Forlaget Dokument


Ord: Peter Trier Aagaard // Billede: Kenneth Nguyen

Defari har for længst fået legendestatus i westcoast-hiphop. Han er del af Likwid Crew, der også tæller Tha Liks, King Tee og Xzibit. Han var med på Dr. Dre’s albumklassiker ”2001”. I 1996 debuterede han med klassikeren ”Focused Daily”. I aften gæster han natklubben Heat, der har til huse på Rust i København, og viser at han ikke har mistet noget, når det kommer til at rocke publikum. Med J-Ro fra Tha Liks som special guest, sætter han festen i gang med masser af kvalitets-hiphop og cognac. DUBCNN fanger ham efter koncerten til en diskussion om Los Angeles, biler og ringetoner.

Hvordan er det at være tilbage i Europa? - Det er ren kærlighed. Jeg har taget Los Angeles med mig som du kan se (Defari peger på J-Ro), men det er altid en fornøjelse at være herude, hvor folk husker hvem jeg er. Hvordan opdagede du hiphop? - Jeg startede med breakdance, da jeg var helt ung i Los Angeles. Jeg opdagede hiphop gennem film som ”Beatstreet” og ”Breakin’”, Mantronix, sange som George Clintons ”Atomic Dog” og jeg kunne blive ved. Alt det var hiphop for mig, det er det jeg er vokset op med. Måden jeg har fulgt med på, er at jeg har været DJ siden jeg gik i 7. klasse, og gør det stadig. DJ’en er den lim, der holder hiphop sammen, fordi han skal være åben for alt - om det er hiphop fra New York, sydstaterne eller Los Angeles. Hvornår begyndte Los Angeles og vestkysten at gøre sig bemærket på scenen? - Jeg var først fan af Ice T og senere King T, som er fra mit team - Likwit Crew. Los Angeles har gjort sig bemærket af flere omgange. Tha Alkaholiks var store i ’92 og jeg selv og Dilated Peoples brød igennem i ’96. Dit største fingeraftryk på kulturen er selvfølgelig debuten ”Focused Daily”, hvordan blev den til? - Vi startede med at lave et par singler på Tommy Boy og pludselig stod vi med en fed

pladekontrakt og havde lavet et klassisk album. Det er jo ikke noget man tænker særligt meget over, jeg ville bare gerne lave musik, der lyder godt i folks biler! Hvilken slags musik er specielt god bilmusik? - Musik der er styret af beatet og bassen, og så skal rapperens stemme også være fed. Det behøver ikke have en dyb tekst, det skal bare lyde godt og have en god melodi. Melodier er utroligt vigtige for, om man gider høre en sang igen, og jeg er meget fokuseret på melodierne. Jeg laver undergrunds-rap, og jeg er kongen af den genre, men jeg forstår, hvad der får musik til at fungere generelt, og som DJ spiller jeg alt, hvad der sætter gang i dansegulvet. Mange kritiserer den musik de hører nu, men hvad hvis musikken slet ikke havde været her? Der ville i hvert fald være meget mere kriminalitet, det ved jeg. Hvilke rappere ser du selv som inspirationskilder? - Slick Rick! Han er en enorm inspiration, også Rakim, Schooly D og KRS-One fra den samme æra. I en periode tog mange rap så seriøst, at de ikke ville høre noget fra en anden kyst. De glemte at det handler om musik, om at danse eller chille, ikke bandekrig. Men jeg diskriminerer ikke, og jeg kan li’ alt fra The Game til Dipset. Hvis musikken lyder godt så pumper jeg det - i bilen.

Hvis du skulle give stafetten videre til den nye generation, hvilken rapper ville du så give den til? - Jeg giver ikke min stafet videre foreløbig jeg har stadig masser af løb tilbage i mig. Og i øvrigt er der ikke særligt mange nye kunstnere, der hitter. De fleste du ser på hitlisterne nu, der ikke er T-Pain eller børneartister, har lavet musik i mere end ti år. Rap-branchen er vanskelig at bryde igennem i, men når du har gjort det, så hænger du fast. Hvordan har du det selv med musikscenen lige nu? - Som jeg ser det, handler det om at lave musik, der kan blive hits som ringetoner. Hvis du først har lavet en ringetone, som folk køber, så har du ramt jackpot. Derfor laver kunstnerne bevist sange, der passer til det. Alt fra melodier til rap på folks singler lyder mere som små reklamejingler. Det rimer endda; ”make your single a jingle”. Sørg for at få copyright på det, der er sikkert penge i det, når folk bruger det som ringetone, haha. Defari bliver forhåbentlig ved med at fokusere på kvalitets-hiphop, og ikke ringetoner. Foreløbig har han albummet ”Work Hard, Play Harder” i støbeskeen. Rygterne går på, at han under københavnerbesøget også har været i studiet med FredNukes, og lagt et vers ned til ”Copenhagen Claimin’ Respect Part III”.


&3(05&3"1&65456%&3&/%&*/Š457&% '¶3&/6%%"//&-4& t *",5*7*5&5&34#&5:%/*/('0346/%)&% t *46/%)&%'03#¶%&,3010(14:,& t .&%."/(&+0#.6-*()&%&3 t .&%45035*/5&3/"5*0/"-5/&57Š3, t .&%.6-*()&%'0313",5*,01)0-%6%&*7&3%&/ t .&%&(&/."45&307&3#:(/*/( 

&SHPUFSBQFVUFS HFOPQSFUUFSIWFSEBHFO WFEBUGPSFOFNFOOFTLF LSPQPHUFLOJL

8886$4+%,&3(0


UP’N’COMING

S!VAS Du får brug for popcorn når SIVAS fortæller historier

Ord: Gísli

En af de nye storytellers på den danske rap-scene hedder Sivas. Han har huseret i undergrunden de sidste par år med blandt andet den definitive danske version af Rick Ross’ ”Hustlin’”. Hans MySpace profil er proppet til randen med freaks, wannabees og rigtige gangstere. De hiver i ham. Alle vil ha’ et stykke af det nye store fortælletalent i dansk rap. Men Sivas holder hovedet koldt. Han er i gode hænder hos Hideout. Han er blandt andet back-up-rapper for Jooks på hans Danmarkstour, og produceren Atilla sidder og fedter med nogle beats til ham. Ingen grund til stress, alligevel hustler han hele dagen med tekster, historier og flows. Han er dansk raps nye håb om en fortæller med benene solidt plantet i virkeligheden. Som han selv siger på et af sine utallige undergrundstracks ”det’ dramatik det hele”. På både den ene og den anden måde. Du skal være med på Jooks’ længe ventede plade ”Privilegeret”, kan du sige noget om det? - Yeaah, Jeg ska smide et vers til ”Priviligeret” albummet, hvilket er kæmpestort for mig, da jeg ser op til Jooks og hans skills som rapper. Oprindeligt havde vi indspillet et track, ”Pusher”, til pladen, og det var meget tidligt i processen, så efterhånden som albummet formede sig, valgte vi at lave et nyt track i stedet. Det nye track, som iøvrigt kommer til at blive en omgang MONSTASHIT, blir med Jooks, LOC og mig. Jeg bli’r smidt på et track produceret af Atilla, med to af mine yndlings-rappere, og når man tænker på, at jeg ikke har noget officielt materiale ude, er der nok mange som tænker: ”WhutTheFuck!?”. Men jeg føler mig klar til at hoppe på et track med de to Big Tymers. Atilla fandt mig i slummen for 3 år siden, nu er det på tide at træde ud af skyggen. Ya Digg? Tracket, som ik’ har fået titel endnu, handler om, at rappere er for hurtige til at dække lyrik op med make up, og at vi holder det ægte, til vi bor der hvor ormene bor. Det blir fedt! Hvad kan vi forvente os af din kommende solo plade? - Min soloplade kommer til at være en ny lyd for mange, en meget mørk og dyster plade med masser af følelser og sjæl i. Jeg har forsøgt at holde min stil meget original, jeg forholder mig altid til virkeligheden. Der blir en masse ”storytelling”, og mørke produktioner, så lav popcorn li’e efter du har købt pladen og så bare lay low og lyt. Atilla kommer til at være hovedproducer, men der kommer også til at være produktioner fra andre store navne. Featurings er ikke sat på plads endnu, så der vil jeg ikke være for hurtig på aftrækkeren. Et af dine MySpace tracks var ”Freak”. Care to comment? - Haha, ja, ”Freak”, hva’ kan man sige om det track. Det er jo et mix-

tape-track over Chris Browns’ ”Goodbye”. Sad bare hos homeboy Reza! sammen med en anden homie og lyttede til nogle beats og faldt over det. Så med det samme tænkte vi bare ”that’s that freaky shit right there”. Jo mere beskidt desto bedre... Så kom hvis du er en freak. Jeg er blevet angrebet af tricks ude på gaden på grund af det track. 50% af damerne (the true freaks) synes den er rigtig god, den anden halvdel (den tørre halvdel) synes at jeg er fucked up... It is what it is! Hvordan adskiller du dig fra alle andre rappers? - Jeg adskiller mig fra andre rappers, fordi jeg ikke sætter begrænsninger for mig selv, jeg kan stort set rappe over alle former for beats og jeg er åben overfor at eksperimentere med flows og rap-teknikker. Du ved, der er masser af backpack-rappere derude, der prøver at holde det old school og følge de samme opskrifter som old school rappere, på old school hiphop beats og breaks. Jeg snakker om de samme som har tatoveret ”hiphop is dead” på panden og bruger deres rapkarrierere på at forklare, at hiphop er dødt. Ey homeboy, hiphop ain’t dead, hiphop er i bevægelse hele tiden, og du må hellere hoppe på bølgen, inden du drukner. Hvordan kommer en upcomer frem? - Et godt råd til young upcoming rappere er, hold dit shit originalt, sørg for dit musik har kant og forhold dig til realiteter! Folk gider ikke høre dit shit, hvis det ikke er relevant. That’s what I did! Hvor finder du inspiration? - Mine inspirationskilder er alt omkring mig. De ting jeg oplever på blokken, ting jeg ser med mine egne øjne, eller hører om. Generelt ting man har siddet og tænkt over. Homies der fortæller deres historier - trading war-stories. Alt det jeg skriver, er virkelighed eller baseret på virkelige historier. Hvis jeg skriver om skyderier, så er det fordi jeg oplever den våbenhandel og den krig der foregår ude på gaden, de knivstikkerier der sker næsten hver weekend, homies der bli’r indlagt eller smidt bag tremmer. Hvorfor skal man dække over sandheden. Jeg byder jer velkommen til den grimme, beskidte, men sande side af Danmark. www.myspace.com/sivashideout


AIDA

DJ STATIC

ROCK THE BLOCK TOP 10

TOP 10 TV SHOWS

01: Ciara Harris “Like a Boy” 02: DJ Khaled + VA “I’m So Hood” 03: M.I.A. “Jimmy” 04: M.O.S. “Drug Related” 05: Tech N9ne “Like Yeah” 06: Janelle Monae “Sincerely Jane” 07: Kidz in the hall + VA “Driving Down the Block” 08: Shawnna ft. I-20 “Block Music” 09: Nelly ft. Rick Ross “U Ain’t Him” 10: Devin The Dude ft. Odd Squad “Just Tryin’ to Live”

01. Curb Your Enthusiasm 02. Arrested Development 03. Entourage 04. Mr. Poxycat 05. 30 Rock 06. Everybody Hates Chris 07. Extras 08. Family Guy 09. The Office 10. The Daily Show

RAS MONEY

10 TUNES DER RULLER DANSEN 01: Eagger Stunn ”Morder Myrder” (RUF remix) 02: Natasja ft. Beenie Man ”Better Than Dem” 03:Lady Smita & Mogadishu ”Wozniaki” 04: Vybz Kartel ”Mi Talk With Gunshot” 05: Natasja “Ildebrand i Byen” (2000F remix) 06: Serani ”No Games”/”Everywhere I Go”/”Doh” (ft. Bugle) 07: Black Ryno ”Bendover” (+ Mavado og Aidonia på Workout riddim) 08: Wadadda ”Elders Refix” 09: Busy Signal ”Jail” 10: Demarco ”Sort Dem Out”

GRUBERT

TOP 10 HOT JAMS

Billeder: Lars Wahl

Den flotte forside på dette første nummer af DUBCNN Magazine er fotograferet af Carsten Seidel. Sådan et billede kræver mere grind end de fleste lige går og forestiller sig. Fotografen Lars Wahl gik under cover, og skød denne serie en kold novemberaften...

01 Common ft. Pharrell “Universal Mind Control” 02 Lorentz & M. Sakarias “Say Yeah” (Umyo 23:05 remix) 03 Kid Cudi ”Day n Nite” 04 Medina ”Kun For Mig” 05 Kanye West “Any Way” 06 Jay-Z “Jockin’ Jay-Z” 07 Cam’ron “Bottom of the Pussyhole” 08 Charles Hamilton “Windows Media Player” 09 U-N-I “Yesterday” 10 Young Jeezy “Money”


DUBCNN AGENCY HONEY Ord: Yash Billeder: Linnea Frank

www.dubcnnagency.com

Emelie Johansson, 18 år Har du altid drømt om at blive model og hvordan blev du det? - Helt ærligt, så kan jeg godt lide at tage sexede billeder og showcase mig selv. Alle mine venner har på et eller andet tidspunkt opfordret mig til at blive model. Hvad er det bedste og værste ved modelbranchen? - Det bedste må være alle de venner jeg har fået igennem branchen. Det værste er nok alt det sexede tøj, som jeg ikke har fået lov at beholde efter shoot’et. Hobbies? - Fiesta, shopping og lange bade med Volbeat i baggrunden. Hvilket nummer får dig i stemming? - T.I. ft. Rihanna: ”Live Your Life”. Jeg elsker at danse til den sang. Turn-ons? Turn-offs? Turn ons: fyre som dufter godt og danser godt, rene hvide sko, smykker, mørkt hår, store arme og røv, mørk stemme og det vigtigste - humor. Turn-offs: Fyre i stramme bukser, forudsigelige fyre, dårlig selvtillid og fyre med make-up på. Nævn en ting ved din personlighed, som alle bør vide? - Jeg er ikke så sød og cute, som jeg ser ud til! Hvad synes du om fyre som er hiphoppere? - Alle hiphoppere har en ting til fælles - de er nogle hustlere :-) Favorit sexstilling? - Lad mig sige det sådan her: ”Who Let The Doggs Out". Kender du sangen “I Kissed a Girl” og har du nogensinde selv kysset en pige? - Det er ik’ nogen big deal, jeg gør det hele tiden og... I liked it.


A MILLI Ord: Peter Trier Aagaard

Millioner af Remix I 2008 var det beat, der blev rappet mest over ubetinget instrumentalversionen af Lil Wayne’s nummer “A Milli” fra ”Tha Carter III”. Selv da nummeret ikke engang var en officiel single endnu, snusede verdens bedste og kendteste rappere sig frem til Weezy’s guldkorn som blodhunde. Nummeret blander et gammelt A Tribe Called Quest sample med moderne trommeprogrammering. Det blev for rappere, hvad a cappella versionen af Jay-Z’s ”Black Album” var for producere - en mulighed for at konkurrere på tværs af genrer, salgstal og landegrænser.

Her er 6 af de fedeste remix...

Jay-Z

Hvorfra: Brooklyn Hvad: ”A Billie” Bedste linie: ”I see dead people / I see Benjamins and a million other big head people”

LOC & Orgi-E

Hvorfra: Århus V & Alb ertslund Hvad: ”E Mili” Bedste linie: ”Vi to er måske ikk’ ven ner / Men jeg er for dig, hvad Ma ds Mikkelsen var for rygertænde r”

Nik & Jay

Hvorfra: Værløse Hvad: “En Mille” Bedste linie: ”Til de små bitches, der rapper om de vil smadre mig / 61130148, I ringer bare!”

Chamillionaire

Hvorfra: Houston Hvad: “Cha-Milli Remix” Bedste linie: “Vivid imagination, colorful as a Coogi / Musta been watching Scarface and got your life out the movie”

Lil Mama

Hvorfra: Harlem Hvad: ”A Millie Remix” Bedste linie: ” Look. See I, must got 3 eyes / Never put that gun up in a stash like T.I.”

Ne-Yo

Hvorfra: Los Angeles Hvad: “A Millie” Bedste linie: ”Man I ain’t lyin’ / Your girlfriend’s favorite song is mine”


Billede: Anders Carlsen

DUBCNN MAGAZINE #2 UDKOMMER MARTS 2009

www.dubcnn.dk

GADEHJØRNET Billeder: Jonny Hefty


DUBCNN Magazine #1  

DUBCNN Magazine - Vinter 2008/2009

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you