Issuu on Google+

METHOD MAN 4FOD

JOHNSON& USO BROTHER ALI

DJ NOIZE

YUKMOUTH

NELLIE

PHARFAR & FRESH-I

HUSKMITNAVN

KONKURRENCE MØD NAS & DAMIAN MARLEY

KISSMAMA JUSE ONE KLAES DEE PEE UFO FRESH CLAUS HØXBROE HENRIK HASS JOE TRUE GURU R.I.P. THE ISH

Too Shy ApS | Esromgade 15, opg. 1, 1. sal | 2200 København N | Tlf. +45 35 82 00 62

dub_cnn_7_cover final.indd 1 1 DROP DEAD Annoncer.indd

MOS SWAG DEF TALK

06/05/10 11:11:52

21-05-2010 21:01:53


dub_cnn_7_cover final.indd 2 21-05-2010 21:02:00

For retail contact - gstreet@live.dk - Tlf.: 5122 7308 - www.gstreet.dk


DUBCNN 7c - pt1.indd 3

25-05-2010 04:48:30


DUBCNN 7c - pt1.indd 4

25-05-2010 04:48:33


DUBCNN 7c - pt1.indd 5

25-05-2010 04:48:33


TWISM™ 2010 TWISM™ LOGO AND LOGO THE AND TWISM™ THE TWISM™ NAME ARE NAME REGISTRADE ARE REGISTRADE TRADMARKS TRADMARKS ALL RIGHTS ALL RIGHTS RESERVED RESERVED ©2010 ©

DUBCNN 7c - pt1.indd 6 TWISN Artwork 2010 Spread.indd 2

25-05-2010 04:48:33 21/05/10 21:05:31

TWISN


:31

DUBCNN 7c - pt1.indd 7 TWISN Artwork 2010 Spread.indd 3

25-05-2010 04:48:34 21/05/10 21:05:32


UDGIVER

DUBCNN MAGAZINE ApS Erantisvej 38, kld. 4700 Næstved tlf. 20613616 info@dubcnn.dk

ADM. DIREKTØR

Bobby Hulstrøm aka Onkel Bob

ØKONOMI DIREKTØR Mehdi Esfahani

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jakob Ørom aka Jonny Hefty

REDAKTØR

Peter T Aagaard aka PTA

PR & MARKETING Bobby Hulstrøm

SKRIBENTER

Anders Carlsen, Ayan Mouhoumed, Gísli Gíslason, Jeppe Barslund, Jeppe Kristiansen, Jonny Hefty, JNS, Kasper Blomgren, Kasper Gordon, Morten Wichmann, Ole Jakobsen, Peter Grønlund, Peter T Aagaard, Signe B, Søren E, Toobs

FOTOGRAFER

Allan B, Anis Dhiman, Bo Pee, Britta Egebjerg, Carsten Seidel, Charley Banko, Elisabeth Dahlberg, Frederik Høyer-Chr, Harrytwostones, HuskMitNavn, Jacob Vidkjær, Jakob Skovgaard, Jan Trzaskowski, Jonny Hefty, Juse One, Kasper Blomgren, Kenneth Nguyen, Kissmama, Little Shao, Mads Themberg, Michael Hornbogen, Peter Juhl, Peter T Aagaard, Poul D Carstens, Thorbjørn Flinker Olsen, Toke Kjer

ILLUSTRATIONER

Søren ‘kaos’ Karstensen

FILM & VIDEO

Henrik Bloch-Hansen & Troels Kay

FORSIDE FOTO Universal Music

LAYOUT

Jonny Hefty

GRAFIK

Rasmus P. Larsen

BILLEDBEHANDLING jOhndOe

KORREKTUR DUBCNN Crew

ANNONCESALG salg@dubcnn.dk tlf. 20613616

TRYK Printall

OPLAG 30.000

WEB-REDAKTØR

Peter T Aagaard

DE FEDESTE MÆRKER DE BEDSTE PRISER

urban-wear.dk Vi ligger Vi ligger ogsåogså i i Ringstedgade Ringstedgade 11E 11E Næstved Næstved 47004700 55761700 Tlf.: Tlf.: 55761700

DUBCNN 7c - pt1.indd 8

DUBCNN MAGAZINE er et uafhængigt medie, som udkommer hvert kvartal og finansieres af annoncesalg DEADLINE TIL DUBCNN MAGAZINE #8 2. august, 2010

DUBCNN MAGAZINE #8 udkommer i september, 2010

For bæredygtig skovdrift

DUBCNN Magazine tager forbehold for tryk- og tastefejl samt ændringer af tidspunkter og aflysninger af begivenheder beskrevet i bladet. Eftertryk og kopiering af billeder i DUBCNN Magazine er ikke tilladt. Artikler må citeres, når det sker jf. citatreglerne, med tydelig angivelse af DUBCNN Magazine som kilde samt mdr. og år. Dele af det redaktionelle indhold kan være publiceret på dubcnn.com. DUBCNN Magazine påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt materiale herunder tekster/manuskripter, billeder, video eller tegninger. DUBCNN Magazine tager ligeledes forbehold for fejl og rettigheder til tekster og billeder fra eksterne skribenter og fotografer. Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for DUBCNN Magazines holdning. DUBCNN Magazine kan ikke stilles ansvarlig for andres meninger og holdninger udtrykt via bladet.

25-05-2010 04:48:43


INDHOLD 4FOD // GROWN ASS MANDE-RAP...................12 JOHNSON & U$O // MIXTAPE BAWLERS.....16 YOUNGSTARS // DISSER DANSKE RAPPERES TØJSMAG.................................18 THE ISH // ONLINE HIPHOP RADIO..............20 NICOLAS DALBY // SHARPSHOOTER...........22 MOS DEF // CHARMETROLDESTILEN...........24 GRAFFITI SPECIAL // JUST WRITING MY NAME, SYDHAVN GETDOWN & JUSE ONE.............26 GURU // REST IN PEACE..............................34 US RAP // SAIGON & YUKMOUTH................36 COMEDY // MORTEN WICHMANN.................38 NELLIE // REAL TALK...................................40 RAPPENSKRALDER.....................................42 MOR // FISSE I DIT FJÆS.............................44 DEEPEE // DEN GAMLE SKOLES MESTER SÆTTER SIT LIV I PERSPEKTIV..................46 KLAES // VESTJYSK ORIGINAL...................50 METHOD MAN // SUPERHELT MED HVERDAGSPROBLEMER.....................51 HOOD FILM // DEN TYPISKE, DEN OVERSETE & DEN HELT VILDT ELENDIGE....................58 FRESH // SÅ ER DER FO’BOLD......................60 DANSK RAP // UFO, LASG & JOE TRUE..............................66 DE LA SOUL // 20 ÅRS JUBILÆUM...............70 DJ NOIZE // VERDENSMESTEREN...............72 HENRIK HASS // KA’ GODT VÆRE EN KRADSBØRSTIG SATAN........................74 PHARFAR & FRESH-I // LET THE RIDDIM HIT EM’............................82 CLAUS HØXBROE // STORYTELLER.............84 BROTHER ALI // ALBINO MC........................86 STREET ART SPECIAL // ÅRHUS STREET ART, KISSMAMA, HUSKMITNAVN & M. FLOHR.......................90 YASMIN // DUBCNN HONEY.........................96 "Mig og Raekwon gik i skole sammen. Vi hang også ud med Ghostface, selvom han ikke gik på skolen. Dengang var han kendt for at være human beat boxer, vi kaldte ham Nigga Dub og han havde en afro, haha. Rae havde altid gang i noget gangsta shit" - Method Man

DUBCNN 7c - pt1.indd 9

25-05-2010 04:49:22


CNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING Redigeret af Peter T Aagaard & Jonny Hefty

J-SPLIFF ER CLIFF UWEY BITCH!

Imens det næste album fra J-Spliff er i støbeskeen er her lidt gratis godter. Efterfølgeren til DJ Miraculez og J-Spliff’s mixtape ”Up the Sleeve” fra 2009, der bærer titlen "U.T.S 2 - It’s Cliff Uwey bitch!" udkommer i juni måned, GRATIS. Udgivelsen er mixet af Dj Miraculez og indeholder originalt materiale fra J-Spliff, der er kommet til verden siden "MAJORS" og "ThreeSixty". Det indeholder omkring 25 skæringer med beats af PhaFalAion, ES, Apricut, Beanz, Dj Noize, CrateRaider, Partners, KV & Cliff Uwey ham selv! Der er features fra Skinz, Wafande, Jaysaun, Big Shug, Niki Beams, Negash Ali, Nappion og en håndfuld af de bedste danske engelsksprogede rappere. Der skulle være nyt album på gaden i 2011, indtil da må folk nyde mixtapet, der altså kom til download free of charge... bitch. www.myspace.com/jdaspliff

NIARN SKAL GIFTES Tror man, at en stodder ikke kan blive voksen, burde dette være bevis på det modsatte. I forbindelse med programmet AllStars på TV-2 kom det frem at korlederen skal giftes. Niarn havde gjort sine hoser grønne og friet til sin smukke udkårne Asal, som han nu har kommet sammen med i 5 år. Frieriet foregik med stil. ”Jeg gav hende en ring og alt muligt”, udtaler han. Hvornår brylluppet skal stå vides ikke, men lad os håbe Niller ikke behøver at synge ”Undskyld jeg var fuld” efterfølgende.

DEN SORTE SKOLE FORTOLKER 40 ÅRS ROSKILDE FESTIVAL

Først rockede de i årevis Skatescenen hårdere end alle andre, før de allernådigst blev sluppet ind på festivalpladsen. Men i år er dj-trioen Den Sorte Skole i den grad kommet til højbords. I anledning af festivalens 40 års jubilæum har dj-trioen fået fuld kunstnerisk frihed til at samle 4 årtiers musik til et fantastisk mix. Udover ‘Skolen’ kan hiphopperne glæde sig til Brother Ali, Tech N9ne, Drake, Khal Allan og Kasper Spez. www.densorteskole.net

SHITKID SIGTET FOR DRAB Shitkid blev landskendt, da han optrådte til MGP 2001 med nummeret ”Når vi sparker Biiip” og efterfølgende udgav et album med samme titel. Den unge rapper forsøgte med en opfølger, der aldrig kom ud over demo-stadiet. Senere har han haft problemer med misbrug, og den 11. maj kom nyheden om, at den nu 21-årige rapper angiveligt har myrdet sin tilsynsværge med en kniv, efter et skænderi uden for sine forældres hus.

PER VERS LAVER DANSK RAPS FØRSTE BOKSSÆT

Det ellers så ydmyge freestyle-fænomen Per V har adskillige titler og rekorder på cv’et. Nu kan han tilføje dansk raps første bokssæt. Den 5. juni udgiver han nemlig ”10-20-30”, 3 cd’er der fejrer 3 jubilæer. ”Status” fejrer at Per har været professionel rapper i 10 år, ”Danish Operation”, hvor en stribe danske rappere giver nye bud på Premiers klassiske instrumentaler, fejrer at det er 20 år siden, den første danske rap-plade udkom, og ”Rhyme Traveling”, hvor Jaguar Skills mixer 538 numre kronologisk sammen, fejrer de 30 år amerikansk hiphop har eksisteret på plade. Der er reception for "10-20-30” på Ideal Bar den 5. juni før DMC Nordic, hvor ”Danish Operation” fremføres live. www.tityvetredive.dk

STREETKNOWLEDGE CPH STREAMER HIPHOP-SHOW

Nu er der en ny mulighed for at tjekke hiphop direkte fra gaden på din computer. Manden bag er Sonny B aka DJ Typhoon, kendt fra Boulevard Connection og Nobody Beats The Beats. Han har tidligere lavet hiphopradio på både The Voice og P3, men denne gang er han gået helt undergrund i det nye ustream-medie. Stilen tager afsæt i hiphop, men der spiles alt fra reggae til funk og rare grooves. De faste recident dj’s Power og Phase 5 rocker pladespillerne sammen med Typhoon, og der har allerede været liveshows med Clemens og Mass, og sågar lidt electric boogie. www.ustream.tv/channel/streetknowledge-cph

MC’S FIGHT NIGHT GÅR GRØN IGEN

Ligesom de 3 foregående år, er der til sommer mulighed for at varme op til MC’s Fight Night ved Grøn Koncert rundt i landet. Denne gang er tag-team battles med 8 deltagere, dog blevet reduceret til to teams, der til gengæld også må siges at være de bedste genren har at byde på. Pede B, MikL, Ham Den Lange og Kejser A stiller op til ”showbattle”, hvor konceptet skulle være endnu mere interaktivt og impro-præget end tidligere. Er man til Grøn, spiller supergruppen Selvmord også ved alle koncerter. www.fightnight.dk

DUBCNN 7c - pt1.indd 10

25-05-2010 04:49:30


BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING NEWS // DUBCNN BREAKING // DNN

KCL TIL DMC NORDIC

Når DMC Nordic finder sted i Vega den 5. juni, sker det for første gang i 20 år, at en kvinde stiller op i en dansk dj-konkurrence. Ikke siden Queen Of Speed stillede op i 1990 har der været en pige bag pladespillerne. KCL, der til dagligt findes bag disken i KCL’s Boutique, er bestemt ikke nybegynder som dj, og har faktisk rykket i vinyl siden de gode gamle dage i Klub 47. For tiden er hun dj i pigecrewet B-Human, der også tæller rapperen Tia og danseren Nellie. Til DMC Nordic får hun dog kamp til stregen, for danmarksmesteren DJ Graded lover at han forsvarer sin titel. Det foregår i Vega den 5. juni. www.dmcnordic.dk

M.I.L.O. GIVER DANSKE SOLDATER EN STEMME

Rapperen M.I.LO. der bevæger sig i undergrunden herhjemme, er trukket i trøjen og blevet en del af de danske udsendte i krigen i Afganistan. Det, og meget andet, rapper han om på albummet ”Min sidste time” som blev lagt til gratis download umiddelbart før M.I.L.O. drog til Afganistan, og efter et smut hjem, er han klar til endnu en mission. www.bandbase.dk/milo

"Ligger bagbundet, helt sammenkrøbet snakker tåget på det kolde gulv i fangehullet hører pøbelens kald og ser fakkeltoget er det dem eller mig der er gak i låget?" - 4FOD

COPENHAGEN’S MOST BLUNTED FEJRER 100 PODCASTS

I anledningen af Master L, Spirited Sage og Stacks, der tilsammen udgør Copenhagen’s most blunted, nu er oppe på 100 podcasts på Greenshades, har de valgt at udgive en gratis kompilation. Den indeholder nogle af de navne, man plejer at kunne høre i det bluntede radioshow, og der er besøg fra blandt andre SupaJan, Mike Raw, J-Spliff og Flemming Stjerneskud. www.gsmusic.bandcamp.com

Det var egentlig meningen at Jokeren skulle trække stikket ud og holde sabbatår, men den rastløse rapper har ikke hvilet på sine laurbær. Sammen med en stribe jazzmusikere har han skabt bandet Grafisk Musik, hvor Jokeren læser tekster op i slampoetry-stil, ikke så fjernt fra hans homie Henrik Lists ”Pussyland Connection”. Bandet står allerede klar med deres første og, ifølge Facebook, muligvis eneste live optræden. De har urpremiere på Copenhagen Jazzhouse den 3. juni. Jokeren vender i øvrigt også tilbage som dommer i Talent 2010.

PEDE B SKYDER MED SKARPT

I sidste DUBCNN lovede den tredobbelte MC’s Fight Night mester Pede B, at han ikke bare ville udsende albummet ”Jungleloven” i år, men også 4 gratis download-ep’er. At det ikke bare var tomme ord, kan man konstatere på rapperens blog, hvor “Skarpe Skud part 1 - Startskuddet” allerede ligger til download. Ep’en er produceret af Face It fra Madness4Real, og 4Pro og LuxXx gæster. Pede B der på ”Danish Operation” siger han kan ”leve på en sten som Krølle Bølle”, får mulighed for at leve op til udsagnet. Han spiller nemlig hele 3 gange på Bornholm til sommer. www.pede-b.dk

O.R. SIGER FARVEL MED GO’ STIL

Lars EFX, Slogan, LL Kool Jepp, Khalern og DJ Jett, der tilsammen udgør Organiseret Riminalitet har siden ‘96 været en integreret del af den danske hiphop-scene. De har deltaget i DM i Rap, spillet til Roskilde og Aarhus Took It, og ikke mindst lavet seks udgivelser, hvoraf det anmelderroste album ”Med Love Skal Man Land Bygge” må siges at være den største succes. Nu vælger de imidlertid at takke af, men de gør det med go’ stil. De lægger nemlig alt deres musik til gratis download. Dermed får folk - der har spillet vinylerne så meget at de har fået ridser, stillet deres cd-afspiller på loftet eller simpelthen aldrig hørt om O.R. - mulighed for at dyrke deres bagkatalog på ny. www.riminalitet.dk

DUBCNN 7c - pt1.indd 11

JOKEREN ER TILBAGE MED GRAFISK MUSIK

PEACEFULL JAMES HOLDER DET ÆGTE

Idiotsikker Records præsenterer nu den unge engelsksprogede rapper Peacefull James’ debut-EP “Keepin It Real”, og det gør de ganske gratis. Peacefull James blev i starten af 2010 udvalgt blandt 800 bands til en af de 24 kunstnere i P3’s KarriereKanonen. Nummeret der blev valgt ud var ”Lazy Ass Nigga” der også er at finde på denne fire numre lange gratis-EP. www.idiotsikker.dk

PEDE GØBB LADER OP TIL ALBUM Efter at have udgivet M-Cnatet’s ”Om nogen” og ”Spytbakken vol. 4” barsler Echo Out med deres 3. plade i 2010. Næste udgivelse fra hippiehopperne bliver med den omvandrende afsikrede pistol, Pede Gøbb, der rammer rendestenen med pladen ”Det er alle andres skyld”. Med inspiration fra beatnik-universet bydes der på drukballader og galgenhumor, når den storrygende rapper beretter om livet som selvdestruktiv, fattig rapper med plastre på sjælen. Pladen er produceret af Davey, Melancolia og DixOne og bliver efter sigende en banger med garanteret smil-på-læbenfaktor. www.echoout.dk

25-05-2010 04:49:41


4FOD GROWN ASS MANDE-RAP

Ord: Jonny Hefty // Billeder: Kenneth Nguyen & Jonny Hefty

De startede som hangarounds til Kælderposen i 1997. Første gang de stak fødderne ind i dansk hiphop var til DM i Rap i 1998, hvor de vandt i Sønderborg. De flyttede til København hvor Kælderposen, Suspekt og Clemens var blevet etableret som Nyt Blod og her blev de hurtigt en fast bestandel. I 2004 kom ep’en ”Køb den - stjæl den” som blev nomineret til 2 Danish FØDDERNE PÅ JORDEN OG HOVEDET PÅ BLOKKEN

DUBCNN møder trioen Brygs, Kami og Stoy på café Zugarbaby på Vesterbro. De kommer direkte fra et nærliggende øvelokale, hvor de har terpet tracks med deres nye live-band. Bryx har kone og barnevogn udstationeret længere nede ad gaden og det er tydeligt at dette interview er presset ind i et stramt voksen-skema, så jeg tænder diktafonen og fyrer løs... 4FOD, hva’ fanden betyder det? - I tidernes morgen var vi 3 og skulle af med et medlem, hæhæ, og så fandt vi på 4FOD for at skære det ud i pap for ham den tredie, som ikke skulle være med. Fødderne repræsenterer, at man er nede på jorden... Men nu er I alligevel endt med at være 3? - Ja, haha, han kom tilbage. Nej, det var ikke ham, men nu er det blevet et bandnavn fremfor navnet på 2 mennesker, nu er det mere blevet en helhed, et brand. Og I har det også tatoveret? - Yep, yep... Vi mangler lige Simon. Jeg tror faktisk han lovede det i et interview i Actionspeax (DUBCNNs forgænger, red.). Vil du ikke gerne være med i hulen, Mulle? - Joo, men jeg har ik’ haft råd til det, haha. Nej, vi har jo skiftet logo nogle gange, så jeg har ventet på det rigtige, hehe. Vi har logoet på plads nu og vi har pladen ude, så nu skal det være - til sommer. Ja, nu skal det være, for nu er jeres debutalum ”Hovedet på blokken” på gaden. Hvad ligger der i denne titel? - Vi har jo været væk et stykke tid fra offentligheden og har i den tid samlet alt det, som vi synes var værd at præsentere. Vi lægger hovedet på blokken... for materialet og for os

DUBCNN 7c - pt1.indd 12

Hiphop Awards og siden da er det blevet til nogle spillejobs og et par features på album og mixtapes, men tiden er især gået med at blive rigtig voksne - med koner, børn, uddannelser og ansvar... Nu har 4FOD taget pikken i egen hånd og lagt hovedet på blokken med deres debutalbum, som netop har ramt gaden...

selv. Der er selvfølgelig også de klare metaforer som ’hovedet på skriveblokken’ og ’på huggeblokken’ og ’boligblokken’ og så videre. Det er en sætning der går igen på pladen i forskellige betydninger og selvfølgelig især på titelnummeret. Hvorfor har det taget jer 5 år at få hovederne op på blokken? - Jamen, det er også lidt af en misforståelse, der er endda nogle, der siger det har taget 10 og 12 år. Jeg ved ikke helt, hvordan folk regner det ud. Når man bliver dannet i 98 og stiller op til DM I Rap, så sætter man sig jo ikke ned og skriver et debutalbum dagen efter - og hvis man gør, så er det nok ikke det, der udkommer 12 år efter. Så vi føler ikke, der er gået så lang tid. Vi har også lavet en masse andet lort... Vi har været ude at rejse og fået uddannelser og børn og været med på diverse mixtapes. Vi er også ret kvalitetsbevidste og leder med lys og lygte efter de bedste rim. Er der noget der hedder kvantitetsbevidste? Vi er i hvert fald grådige, vi vil gerne ha’ alle de gode rim med, som rimer på de gode rim. Det er sgu en lang proces at sidde og udsøge alle de mange lange rim. Hvis du skiller denne her plade ad og tæller rimene, så er der nok ligeså mange rim som på 3 plader. Men øh, der kommer ikke til at gå 12 år næste gang. Højst 5-6 år, hahaha. I siger, I har det drengene trænger til. Hvad er det? - Charme, selvtillid og lækkert hår, haha. Vi spænder utroligt vidt og har formået at få både gade-rap med, klassisk battle-rap, historiefortællinger plus personlige og mere selvudleverende numre... Vi synes det er dét drengene trænger til. Pladen går også ud til rim-nørderne, hvor vi ligesom praler med; se hvor fuckin’ mange rim vi kan diske op med

og se hvor lidt vi rimer på samme tid, hehe. Vi er før blevet kritiseret for ikke at rime på den rigtige måde, som i rimordbogen, men der er jo ikke nogen der kritiserer Eminem, altså, han rimer da om nogen slet ikke.

”Vi har alt lige fra numre der er ramme alvor Til numre hvor vi dummer os og skærer din hals over” PIK, PATTER & MANDE-RAP

Brygs og Kami er begge blevet fædre, gift, og har taget konens efternavn, hvilket ifølge dem selv er ”mega gangsta”. Det lagde op til en rigtig mande-snak... Jeg har set I kalder det ’mande-rap’? - Ja, den røg vist lige ud på Facebook en eller anden dag, hæhæ. Hvordan har I taget skridtet fra drengerøvsryst-dit-røvhul-rap til mande-rap? - Jamen, vi synes jo selv, vi er gået hen og blevet nogle mænd. Der er stadig drengerøvsnumre på pladen, men med et mandigt touch. Vi vil godt stå ved, at vi faktisk er voksne hiphoppere. Man kan godt være voksen og lave rap og være hiphopper og spille sin plade på arbejdet... også selvom der bliver sagt pik og patter. Men I siger da ik’ pik og patter ret meget på pladen? - Vi siger ’røvhul’ et sted, haha. Men der er ikke så meget af den slags. Det er måske også en del af at blive ældre. Men det er altså ikke sådan, at nu ka’ vi ikke sige pik og patter, fordi vi er de voksne. Men nu har I jo også selv børn, som kommer til at høre pladen en dag? - Ja, det hænger nok lidt sammen det hele.

25-05-2010 04:49:41


DUBCNN 7c - pt1.indd 13

25-05-2010 04:49:50


4FOD Navn: Lars Jæger Street name: Brygs Hvor’ du fra: Sønderbronx Årgang: 78 Er lige blevet udlært tømrer, far til 2 Navn: Kasper B Meinertz Street name: KamiKasper Hvor’ du fra: Sønderbronx Årgang: 79 ligesom Niarn Er lige blevet uddannet cand. mag. i engelsk og film- og medievidenskab og arbejder som web-editor i en større dansk høreapparatvirksomhed, far til 1 Navn: Simon Isaac Toft Street name: Simon Stoy Hvor’ du fra: Aabenrå Årgang: 85 Arbejder med promotion og management i musikbranchen

Men man kan jo altid bare rappe i datid, ik’, "dengang var det hele bare pik og patter". Kan man være veluddannet, ha’ fast arbejde, kone og børn og stadig være en troværdig mikrofonrockende motherfucker på scenen? - Ja, det synes vi da bestemt man kan. Man ska’ da ikke lægge rappen på hylden, bare fordi man har fået ansvar! Jeg synes ikke det er svært at gå op på scenen og fyre den af og være den rapper man er, mens konen samtidig ligger på hotelværelset og sover med børnene. Vi kommer jo også til at optræde med nogle af de numre, der er dedikeret til vores børn - det er bare os nu, altså. Vi påtager os jo ikke nogen rolle, når vi går på scenen. Der er nok ingen, der står efter koncerten og tænker: ”Jeg går lige om bagved og knepper med ham der”, haha. Det er ligesom slået fast i numrene, at sådan kommer det ikke til at være. Der er jo et hav af rappere, der har fået børn nu. Er dansk rap kommet ud over fuckfingeren og puberteten og ved at blive voksen? - Det vokser jo hele tiden og musikken går fra at være old school til westcoast til eastcoast til elektronisk... Det ændrer sig stilmæssigt med tiden. Mange af dem der begyndte at rappe samtidig med os, er jo også blevet voksne og har fået børn. Sådan en som Jooks tog et af de første spadestik til det der med at lave rap som en familiefar og faktisk gøre det pissegodt. Det bringer musikken videre på alle mulige måder. Nummeret ”Hvis jeg ku” er dedikeret til vores børn og det skrev næsten sig selv, det fløj bare ud af ærmerne. Vi rapper også til vores sønner hvor meget

DUBCNN 7c - pt1.indd 14

vi elsker deres mor, så det er også til dem. Vi er sgu også blevet populære hos konerne derhjemme efter det nummer, hæhæ... Det virker lidt bedre hos konen end at rappe: ”Kælling, ryst dit røvhul”? - Hæhæhæ, ja. Er det ikke svært at få tid til at være rappere, når der skal hentes børn og købes ind og laves mad... - Og laves børn, hahaha. Altså, tiden er ikke på vores side længere. Før kunne vi bare lalle rundt og drikke bajere og ta’ på de ugentlige hiphop-klubber, nu er der sgu en lang tjekliste over ting, der skal laves hver dag, et fast skema. Hver en øver skal tjekkes med hjemmefronten og der skal vaskes op, før man kan sætte sig ned og skrive rim.

”En ny start en ny begyndelse En nybagt far med sin nyfødte sønnike”

TA’ CHANCEN I PLADEBRANCHEN

Den længe ventede debut "Hovedet på blokken" er udgivet af Slow Shark Records og produceret af Machacha, Mavix, Ocancey, Jo:El og Simon Stoy og indeholder features på mikrofonen fra blandt andre Bai-D, Xander, Clemens, Claude og Jeppe Rapp. Nu er I jo ude på et rigtigt pladeselskab med en rigtig plade og så skal der jo rigtige singler ud. Har I arbejdet på at gøre det mere radiovenligt og flirtet lidt med hittet? - Jeg tror ikke vi har tænkt så meget over at skulle lave et hit, vi har bare hørt nogle fede tracks og lavet nogle fede tekster og rappet om dét, vi synes kunne være fedt. Det er ikke

mindet på, at det skal i radioen, vi tænker mere på, om det ville være fedt at stå og spille på en scene. Hvis vi laver et hit, så er det til os - noget der bliver lækkert, at komme ud og optræde med. Vi gør det nok også med mere humor end generelle club-numre, vi rapper om gammel dansk og saftevand og sørger for at tage festen udendørs. Det er ikke en Crazy Daisy fest.

”Os på et club beat, det i sig selv er nok til At vores ellers så trofaste fans de råber stop deeet” I udkommer på Slow Shark Records, hvad er det for et selskab? - Det er et indielabel, som primært udgiver indiepop og rock og new age og lidt country, men aldrig har arbejdet med hiphop før. Vi synes det ku’ være spændende at arbejde sammen med nogle, som har et andet netværk og en anden tilgangsvinkel - vi kender jo alle hiphopperne, men de kender alle mulige andre typer, så vi er kommet lidt bredere ud. Kan man overhovedet sælge plader mere? Johnson, U$O, Joe True og andre store danske rap-helte smider jo gratis rap op til download for tiden... - Nah, det ka’ man ikke. Vi har jo også lavet det her album for vores egen skyld, for at have et album ude. Vi er da nede med gratisudgivelser. Vores ep hed jo ”Køb den - stjæl den” og det var sgu med streg under stjæl den - eller få fat i den på en eller anden måde. Det er måske også gaven ved at rap er en sidegesjæft for os lige nu, at det ikke er bundet op på, at der skal tjenes store summer på det. Og vi behøver ikke udgive en plade

25-05-2010 04:49:54


"Selvom vi fortsætter med at lave numre med de folk fra Sønderbronx, så bliver de nok ikke så hjemstavns-agtige som før. Der er jo nok at beskrive; at ta’ med spritbåden, gå til ringridning og smugle kanonslag i kasketten over grænsen, hæhæ. Men nu er det ligesom gjort!" næste år, eller stille op i Zulu Djævleræs for at ku’ overleve. Men i og med det er et rigtigt album på et pladeselskab og med lækkert digi-pack cover og det hele, så får det nok også mere opmærksomhed, end hvis vi lagde det ud på nettet... Skulle I ik’ ha’ lavet denneher plade for længe siden? - Jo! Vi føler nok at vi ku’ ha’ udnyttet situationen lidt bedre. Det hele gik meget op i at feste og drikke og være flyttet hjemmefra. Vi følte vi var en del af noget helt nyt, the shit, som ingen kunne fucke med. Men vi skulle nok ha’ lavet en plade dengang... nu er tiden bare gået. Der må vi tage hatten af for hele TABU, der var med lige fra starten af, og bliver ved med at udgive plader og udvide og udvikle. De lever sgu for det... Men de lever vel også af det? - Jojo. I har lavet jeres egen version af Malk De Koijns ”Jagt”. Hvordan turde I kaste jer over så stor en klassiker fra den danske rap-skat? - Vi sad hos Matthæus, som også er nybagt far og hovedproducer på pladen og lyttede til beats og syntes det der beat havde noget snigeren over sig, noget luskeprins, hehe. På en eller anden facon fik vi indre billeder fra ”Jagt”. Hvis man skulle lave et remix af den, kunne man sagtens ha’ brugt denne instrumental til det. Vi tænkte, hvis man skal lave et jagt-nummer, så kan man jo jagte dragen, jagte den ultimative druktur, jagte damer og den slags. Så kontaktede vi Malk De Koijn, som sagde go’ for vi brugte/tyvstjal deres omkvæd. Det er faktisk Matthæus der synger, det er ikke samplet...

ALSDRENGENE

I er er jo sønderjyder og der kommer en masse rap ud af Sønderjylland. Hvad er det der bliver ved med at binde jer sammen med Jeppe Rapp, Claude og Clemens og Als, her 10 år efter I er flyttet til hovedstaden? - Sønderjyder er jo et stolt folkefærd, som er stolte af, hvor de kommer fra. Jeppe Rapp har lidt den samme tilgangsvinkel til rimstrukturer som os, det behøver sgu ikke altid lige rime, som vores mormor mener det skal rime, der er større frihed. Så er de jo vores venner. Vi har gjort meget ud af ikke at lave numre med fx L.O.C, det skal være nogle vi hænger med i øjeblikket og noget der opstår i nu’et. Vi er en del af noget i forvejen, så lad os lave et nummer ud af det, i stedet for at ringe til nogen med en idé. Vi er Alsdrengene. Hvordan kan det være der er så meget gang i den sønderjyske scene? - Er der det? Det er nok fordi man ikke får det hele serveret, man er nødt til at kæmpe for noget selv og det skaber en kreativitet. Man må klare sig med det man har og så bygge

DUBCNN 7c - pt1.indd 15

videre på det. Men vi flyttede altså væk for 10 år siden og vi har ligesom beskrevet det blad, så selvom vi fortsætter med at lave numre med de folk fra Sønderbronx, så bliver de nok ikke så hjemstavns-agtige som før. Der er jo nok at beskrive; at ta’ med spritbåden, gå til ringridning og smugle kanonslag i kasketten over grænsen, hæhæ. Men nu er det ligesom gjort!

4FOD’S

TOP 5 HELTE

"Det’Als-drengene, vi’alle vegne Vi kom, vi så, vi sejrede, vi har klaret os selv I skiftehold har vi iskoldt mejet jer ned" Brygs, du var jo kendt som en af dem, der ka’ pisse længst i hele Danmark. Er der stadig noget langpisser tilbage i Bryggeren? - Nu får vi se om mine 2 sønner kan pisse langt, men ellers bli’r det sgu ikke til så meget for tiden. Jeg pisser generelt bedst når jeg har drukket øl og det gør jeg ikke så tit mere... Ik’ hver dag. Sætter man så ikke meget mere pris på det, når man endelig får udgangstilladelse fra familien? - Vi var i Sønderborg og holde releaseparty. Vi kørte afsted i Kaspers bil, bare os tre på vej ud og spille, det var bare så fedt. Vi kørte over den gamle bro i Sønderborg og rappede med vinduerne rullet ned. Det er en lidt anden entré, end når man har kone og børn med... Selvom det er den samme bil - endda med rims, haha. Men ja, man sætter sgu meget mere pris på en go’ druktur nu. Så inde i de voksne mænd, bor der stadig 3 drengerøve der er klar til at hoppe på tourbussen? - Ja, det gør der sgu - et par forvoksede drenge. Men hvor man før hoppede på en eller anden tourbus bare for at buste et vers, så tager vi nok mere ud nu, hvis der er et formål. Vi planlægger en Sønderbronx Punks efterårstourne med Jeppe Rapp, han er også blevet far, så der er ik’ så meget punk over det mere, haha. Men vi ska’ da ud og hilse på folket. ...Ud og sige mojn? - Ja, MOJN!

”Jeg har ikke noget problem med alkohol Drikker som et mandfolk og har alt under kontrol Fører mig frem fandenivoldsk, køber flasker på klods Champagne og shots blandet med drugs Mon ik’ det halve ku’ være nok, nu må det satme da stop’ Det varer ikke længe før jeg flasher cock og kaster op Homie hiver i min arm si’r jeg skal blive ved baren Fornuften si’r ta’ hjem til damen og dit lille barn”

CV JØRGENSEN

ANKER JØRGENSEN

OTTO BRANDENBURG

BIG L

MICHAEL JACKSON

25-05-2010 04:49:55


Ord: Jonny Hefty // Billede: Jacob Vidkjær

MIXTAPES

U$O & JOHNSON

U-Dollartegn og Johnson har længe været toppen af poppen i det danske rap-hieraki. Mellem sig har de stået for en stribe klassiske albumudgivelser. Nu har big time bawlerne taget et fast greb om mixtape-gamet og banger snart en fællesudgivelse ud. Vi linkede op med de to allstars fra Århus Vest, for at høre, hvad de har kogt op til os... Det var U$O der kom først med "U$upermayn", hvordan er Johnson blevet trukket ind i mixtape-gamet? Johnson: Det var faktisk ”U$upermayn” mixtapet der fik mig i gang. Der var en total afslappet stemning i studiet, da vi lavede vores track til U$O’s mixtape og efter jeg hørte resultatet blev jeg sulten efter mere. I er da begge to nogle big time bawlers, hvorfor vælger I så at lave et gratis mixtape? Johnson: Mest fordi det er pisse sjovt at lave det! Næst for at gi’ tilbage til de folk der har støttet os igennem tiderne. Og til sidst fordi at vi elsker rap-musik. U$O: Jeg er bare gavmild af natur... hehe. Hvordan foregår det når U$O og Johnson går i studiet, holder I en fest eller er I totalt professionelle? Johnson: Vi holder en professionel fest i studiet! Det er aldrig kedeligt at gå i studiet med U$O! U$O: Selvfølgelig er der en professionel indstilling til tingene... men tror aldrig jeg har grinet og haft det så sjovt, som at indspille dette mixtape. Hvad bringer I til bordet, når I indspiller, er der forskel på jeres tilgang til numrene? Johnson: Jeg synes vi komplimenterer hinanden rigtig godt i studiet, efter mange år i vokalboksen virker det stadigvæk friskt og spændende, når det er sammen med UDOLLAH! U$O: Johnson har jo sin egen stil og jeg har min... men når vi mødes i studiet, er det som om den store Transformer bliver samlet! Hvorfor vælger I at give et nyt spin på andres numre, i stedet for at rappe over jeres egen musik? Johnson: Fordi friheden er meget større. Når jeg fx laver numre til en plade, er der mange

DUBCNN 7c - pt1.indd 16

faktorer der spiller ind. Vil selskabet udgive det, og så videre. Men med mixtapes kan jeg koncentrere mig om teksterne og intet andet! U$O: Jeg tror de fleste rappere kender følelsen af, at høre en sang de godt kan lide, og ønske de kunne få lov til at rappe over beatet... det er lidt det samme her. Det er også sjovt at høre, hvordan man kan nyfortolke amerikanske sange til dansk. Hvilke instrumentaler kan man forvente at høre jer rappe over herpå? Johnson: Dj Khaled: “Out Here Grindin”, Beyonce: “Video Phone” og Gucci Mane: “Heavy”. Så Matador-mix har ikke noget på os! U$O: Masser af down south ATL tracks... Er der nogen gæster med, og hvordan har I valgt dem? Johnson: Gæsterne er valgt, fordi de passer godt ind i temaet på det enkelte track. Vi har Marwan, Alex, Jonny Hefty og Joey Moe med fra Danmark og Sparkz fra San Francisco og Capo fra Alabama. U$O: Jep, vi har en del gæster på mixtapet... Cool folk som alle har været med til at gøre sangene federe, ved at bringe deres eget personlige touch til de tracks de optræder på. I plejer at være rimelig fremme i skoene i forhold til de nye trends fra staterne, har I opdaget noget nyt shit, som I kan introducere os for? Johnson: Der er masser nyt fra THE STATES! Bare download mixtapet for mer’ nyt. Hvordan ser mixtape-scenen ud i USA? Johnson: Mixtape-scenen har aldrig været mere on! Gorilla Zoe fra Atlanta lavede lige 28 mixtapes på 28 dage! Kvalitet kan diskuteres, men der er gode tracks på ALLE 28 mixtapes! U$O: Den amerikanske mixtape-kultur er kæmpe... der er masser af artister, der har tjent millioner og bygget deres karriere op

omkring mixtapes. Hvordan ser mixtape-scenen ud i Danmark? Johnson: For at være ærlig, så bruger jeg så meget tid på at udforske den amerikanske scene, at jeg ikke er helt inde i, hvad der rører sig i DK. U$O: Det virker til den vokser hele tiden... tror folk herhjemme er ved at forstå ideen bag mixtapes. Er der forskel på, hvilke emner man vælger, når det er til et mixtape i forhold til et konventionelt album? Johnson: Klart! Som sagt er pladeprojekter noget, hvor der er flere folk inde over, så presset er større og friheden er begrænset. Men på mixtapes bestemmer du sgu selv hva’ du si’r! U$O: Jep... på det her mixtape har vi ikke haft nogle regler overhovedet... I stedet for har det været mere spontant og ligetil... alle tracks er for eksempel kun blevet indspillet en gang, i stedet for at gå dem slavisk igennem og genindspille vokaler efterfølgende, som de fleste gør ved en rigtig pladeudgivelse. Hvornår kan vi forvente at mixtapet lander og hvad kommer det til at hedde? Johnson: ? U$O: Hmmmm... Godt spørgsmål ;) Hvad har I ellers af planer for sommeren, skal der bare stenes VM eller ser man jer vippe med ørerne ude i landet? Johnson: Masser af VM tak! Og så glæder jeg mig helt vildt til at lave næste mixtape færdigt!…SOM UDKOMMER I ÅR! U$O: Der skal helt sikkert stenes VM, ellers ska’ vi bare ud og fyre shows af rundt omkring i dejlige DK... så kig forbi hvis du er i området. Hvor kan man downloade mixtapet når det kommer? WWW.GRATISMIXTAPE.DK ITS A MOVEMENT!

25-05-2010 04:49:57


DUBCNN 7c - pt1.indd 17

25-05-2010 04:49:57


YOUNGSTARS DE UNGE KONGER AF FASHION

Ord: Peter T Aagaard // Billede: Michael Hornbogen

SWAG TALK

DISSER DANSKE RAPPERES TØJSMAG Der var nok en hel del, der fik deres Haterade galt i halsen, da de surfede ind på DR’s Pirat TV og så programmet Swag Talk, hvor to unge, ulasteligt klædte knægte dissede den danske rap-elites kluns: Niarn klæ’r sig som en alkoholiker, Jøden ligner en, der er ved at blive kvalt i sit partisanertørklæde og MC’s Fight Night minder om en konkurrence i dårlig tøjsmag. Drengene bag Swag Talk hedder Andy og Morten. De går fælles under navnet YoungStars og hvis nogen skulle være i tvivl, mener de det dybt seriøst. Jeg beder gutterne om at give mig et indblik i deres verden og kort efter sidder vi på en trendy fortovscafé på Frederiksberg. Andy og Morten har lige vist mig rundt i deres hood, og nu bladrer de i DUBCNN Magazine, mens de sipper en hindbærsaft. Andy kigger forfærdet op fra bladet, ser fornærmet på mig og udbryder: ”Bumsestilen, mand! Det er jo lige det vi mener, hvorfor i alverden er nogen stolte af at være bumser?” For en gammel hængerøv som mig, kan det godt være svært at forstå, hvorfor kluns pludselig er blevet så vigtigt. Men det har YoungStars ikke vanskeligt ved at forklare... Hvad er det der swagger? - Selvom vi har clearet det op, op til flere gange, siger vi det igen: Der er ikke noget der hedder en SWAGGER, man kan derimod have swag. Swag er ens udstråling, aura og så videre - den måde man klæder sig på. Man skal se godt ud ned til mindste detalje. Det er også måden man taler på og håndterer situationer. Vi plejer at sige; se på os og så har du definitionen af swag. vi kan få en cykelhjem til at se fly ud! Hvornår og hvordan fandt I ud af, at I har swagger? - Swagger er medfødt, men vi må indrømme at i folkeskolen var vores swagger gemt godt væk. Men igennem årene har vi fundet ud af, at vi har mere swagger end nogen andre her i DK og det er vi ikke bange for at sige. Vi har altid synes vi var dope, men da ”Swagger Like Us” med T.I, Kanye West, Jay-Z og Lil Wayne kom ud, var det som om sangen talte til os og blev vores anthem. Vi fik øjnene op for, at der virkelig ikke var nogen med en "Swagger Like Us". Hvor mange penge bruger I på kluns om måneden? - Vi bruger jo en del af vores penge på tøj, det kan vi ikke komme uden om, men alt hvad vi køber, bliver næsten købt over nettet eller i Danmarks mest eksklusive butik Storm. På

nettet kan du få fat i en masse federe og langt mere eksklusive ting end her i DK, Så internettet sætter vi stor pris på. Det er svært at sige, hvor mange penge vi bruger på tøj, men det kan det være nogle tusinde på en måned, og en anden måned kan det være nogle hundrede. Her i Danmark prioriterer folk tit og ofte smøger, sprut og byture højest på deres budgetkonto, men da ingen af os ryger, sparer vi en masse penge der. Så vi prioriterer bare på en anden måde end mange andre, men dermed ikke sagt, at vi ikke går i byen, for nogle gange vælter vi den som rockstars! Hvad synes I om tøjsmagen i Danmark generelt, og hvad gør I for at trække gennemsnittet op? - Stilen i Danmark er generelt bare trist og kedelig. Der er tre kategorier som piger og drenge kan gå ind under, der er intet innovativt eller nyskabende over det. Alle er meget grå og kedelige og minder os allermest om en leverpostej. Alt er bare dansk og det skyldes at danskerne er bange for at skille sig ud. Det er alles drøm, at gøre det vi gør og klæde sig præcis som det falder en ind, men der er ingen der tør! Danskerne er bange for andres holdninger og meninger. Det er dér, vi skiller os ud. Vi lytter sgu ikke til hvad almindelige mennesker, Uffe Buchardt eller Jim Lyngvild siger: Vi skaber vores egne trends og går ikke på kompromis. For os at se er det en joke, at Uffe Buchardt og Jim Lyngvild får så meget tid til at snakke om fashion og trends på tv, da de snakker til så få. Gad sgu godt at snakke med folk der følger deres trends, hvis der overhovedet findes sådanne mennesker. Det passer os fint nok, at alle går så monotont klædt, da det får os til at se fly ud! Hvad er et godt, nemt råd, til at få styr på sin swagger? - Vær dig selv, og lad vær’ med at gå på kompromis med hvad folk synes. Det er normalt mest piger, der går op i at have et veludstyret walk-in-closet, har I oplevet, at venner eller familie har syntes jeres hobby er feminin? - Det er blevet meget normalt at gå op i sit udseende og i dag lever vi i et metroseksuelt samfund, hvor alle går op i hvordan de ser ud, selvom man ikke altid skulle tro det. De fleste af vores venner er også stil-interesserede, men selvfølgelig får man da løftede øjenbryn af nogle, men de fleste ville ønske at de havde klædeskabe, som dem vi har. Er det ikke mærkeligt at gå så meget op i tøj, det er da det indre der tæller? - Det indre er selvfølgelig vigtigt, men tøjet er med til at repræsentere den man er, det er ens stil der sender budskaber udadtil. Spørgsmålet er, hvad man helst vil: Vil du se

herrens ud og ligne en klovn, eller vil du se fucking fly ud og have tjek på dit shit? Ens stil er de første ord, man siger til omverden uden at åbne munden. På Pirat TV har I disset en række danske rappere for deres tøjsmag, hvad var der i vejen med den? - Den danske rap-scene er tøjmæssigt gået i stå og måske en af grundene til, at hiphopkulturen heller ikke udvikler sig herhjemme, som den fx har gjort i USA, takket være folk som Kanye og Pharrell. Da vi startede med at gå i hiphop-tøj tilbage i 2006, var vi stadig lysår foran de danske rappere. De danske rappere lever nemlig stadig i de årstal af hiphoppen, hvor det var fedt for en hiphopper at ligne lort og præsentere sig selv, som en der kom straight outta the streets. Those times are over. Bare se på den amerikanske hiphop-scene. Tiderne med kæmpe-tøj har ændret sig drastisk og så er der selvfølgelig nogle der vil sige, at man ikke skal kopiere amerikanerne, men det er netop hvad de danske rappere har gjort. De har set gamle Wu-Tang Clan og west coast-klip og prøver at ligne dem fra 1996. For vores skyld må rapperne gerne blive ved med at klæde sig grimt, vi prøvede bare at hjælpe! I har også lavet et nummer, hvor I disser rapperne på rim... er I ikke bange for at træde nogle af jeres fremtidige kolleger over tæerne? - Vi ser det ikke som et personligt angreb på nogen af dem, da det er en konstatering af, at deres tøjstil er grim. De ligner ikke nogen, som har gjort sig den store eftertanke med det tøj de har på, så vi føler ikke at det burde være noget de tog personligt - og hvis de gør, så er det jo deres problem. Ser I jer selv som hiphoppere? - Nej, vi ser ikke os selv som hiphoppere, da det er at putte en etikette på os, og sætter os i en bås. Det samme med musik... vi er ikke rappere - vi er artister/poeter. Der er to kategorier af musik: god eller dårlig, vi er selvfølgelig i den gode. Vi har selvfølgelig fået meget hiphop-indflydelse gennem vores liv, men vores tøjstil viser, at vi kan mikse det hele og ikke er bange for det. Vi skal ikke være begrænset til en bestemt stil, vi kan gå i alt og går i alt, det er derfor vi er KONGERNE AF FASHION. Er der nogle rappere herhjemme eller i udlandet, som I synes klæ’r sig godt og hvorfor? - Ja, vi har helt klart vores idoler: Kanye West, Pharrell, Chris Brown, Tyga, Andre3000, Verbal fra Teriyaki Boyz, som vi var så heldige at hænge ud med i Tokyo. Så det er helt sikkert nogle, som vi ser op til. Jeg har ikke rigtig noget tilovers for danske artister her-

"Vi ser det ikke som et personligt angreb på nogen af dem, da det er en konstatering af, at deres tøjstil er grim" DUBCNN 7c - pt1.indd 18

25-05-2010 04:50:00


Navn: Morten Baagø Street name: Monay aka Boozy Alder: 19 Hvor du’ fra: Frederiksberg C

hjemme. Vi synes det er lidt en joke, at folk ser Remee, som altid går i det samme kluns, som et fashion-ikon. Vi er de største fashionikoner i DK! Kan man ikke let blive en swaggerjacker, hvis man bare tager det på, man ser i fjerneren eller på nettet? - Jo, det kan man sagtens. Det er også derfor, at vi ikke vil have at folk følger det vi siger fra ende til anden, men derimod tager små elementer og henter inspiration fra os og mixer det med deres egen stil. Folk siger også, at vi bare tager fra amerikanske rappere, men det gør vi langt fra, vi lader os inspirere og mixer det med vores eget. Hvis nogen har et billede, hvor de mener vi har stjålet stilen fra en amerikansk rapper, må de meget gerne sende det til os. Har I ambitioner om at lave jeres egen tøjkollektion, og gør I noget aktivt i den retning?

- Ja, vi har helt klart planer om at lave vores eget tøjmærke, og arbejder hele tiden på at lave prototyper af det. I første afsnit af Swag Talk står vi også i to prototyper af trøjerne. Vi vil være det første danske eksklusive mærke, som er svært at få fingerne i. Vi har så mange ideér, og vores designs ligner på ingen måde de kedelige danske mærker. Vi holder hele tiden kontakt med folk indenfor fashion-verdenen, som kan være med til at åbne nogle døre for os. Vil I helst være kendte som rappere eller fashion-ikoner? - Vi vil faktisk være begge dele. I Danmark er det virkelig svært at slå igennem  som fashion-ikon, især fordi medierne er fucking ligeglade med hvordan vi ser ud, medmindre vi hedder Remee eller Uffe Buchardt. De vil helst skrive om kendte der har pletter på tøjet til en premiere. Det andet er Janteloven,

Navn: Andy Tankmar Street name: Andy aka A Teezy Alder: 19 Hvor du’ fra: Frederiksberg C

som hele tiden fortæller en, at man ikke skal tro man er noget. Men den skider vi højt og helligt på og vi prøver faktisk at slå den ihjel. Men jo, vores drøm er, at blive anerkendt for begge dele og virkelig være de første i Danmark, som sætter trends og nye standarder for stil! Hvor er Andy og Morten om 10 år? - Om 10 år arbejder vi stadig på en masse projekter, vi har udgivet et par cd’er og er slået igennem i udlandet både musisk og på den fashionable side. Vi nyder livet og arbejder sammen med en masse spændende mennesker. In 10 years we will be living the American Dream!

Se SWAG TALK på www.dr.dk/pirattv og tjek YoungStars’ blog www.streetcouture.dk

"Spørgsmålet er, hvad man helst vil: Vil du se herrens ud og ligne en klovn, eller vil du se fucking fly ud og have tjek på dit shit?" DUBCNN 7c - pt1.indd 19

25-05-2010 04:50:03


THE ISH

Ord: Anders Carlsen // Billede: Allan B

"Hiphop bliver overset som genre på de etablerede kommercielle stationer!"

THE ISH SENDER ONLINE HIPHOP RADIO TIL FOLKET Da DR lukkede ned for hiphop på deres netradio, var der tre gutter, der blev trætte af pis. I frustration over medierne hverken vil se, høre eller tale om hiphop, startede ADM, Kevlar og Patrick B deres egen online radiostation, som man kan lytte til på www.theish.dk døgnet rundt. Deres filosofi er det omvendte af det de går imod. Nemlig, at give plads til alle, så hiphop får en stemme og et talerør. Programfladen spænder over nonstop-hiphop, liveprogrammer med faste værter og ”Giro 411”, hvor lytterne selv kan ønske numre. I det hele taget er der meget interaktion med lytterne, der bliver ringet op, deltager i konkurrencer og ofte er heldige at møde ”Patten på chatten”. Stationen har fået en god start og vokser sig større hver dag, så det virker som om hiphop har fået et fast hjem hos The ISH. Vi tog en snak med de 3 bagmænd... Fortæl os lidt om hvem I er og hvor I er fra? Kevlar: Jeg er indfødt Birkerod/rapper og har været interesseret i hiphop siden 90’erne, jeg hører primært westcoast gangsta rap! Pat B: Har været en del igennem indenfor hiphop-kulturen, først som breaker i Freestyle Phanatix Juniors og senere som rapper, sammen med ADM i gruppen DP. Nu er jeg solo med et album bag mig og en masse features,

blandt andet på Dee Pee’s plade. ADM: Skør mothafucker fra samme hood som Patten, vi startede med at bange Rockers og MC Einar sammen, da vi var purunge kidlinge! Hvad skulle der til før The ISH blev en realitet? - 35 bajere, en skør ide, en gammel Behringer mixer og et opkald fra Kevlar og ADM til Patten, der lød noget i retning af: ”Svji scharter sgu en radiostation, hik, hik". Nej, spøg til side, der var selvfølgelig en masse bureaukrati-shit med Koda og Gramex og så videre, men alle instanser har faktisk været utroligt søde og forstående! Hvordan føler I ideén er blevet modtaget? - Vi har fået super meget positiv respons fra både lyttere, kunstnere og sågar selskaberne, som er begyndt at sende deres nyeste singler til radioen! Det er vi selvfølgelig utroligt glade for at se, da det forstærker vores formodning om at hiphop lever! Hvorfor ikke bare lave en ustream eller justin.tv kanal, som så mange andre kustnere selv gør for tiden, i stedet for en decideret radiokanal? - Den svarede du lige selv på lige der! Det er der nemlig mange der gør, uden at være Koda/Gramex registrede og dette betyder altså, at kunstnerne intet får ud af at blive spillet på disse piratstationer! Vi gør det her ligeså meget for kunstnerne, som for lytterne,

vi gør det her for at sprede kendskabet til dansk og US rap. I øvrigt ville der jo heller ikke være meget radiostation over en justin.tv kanal vel? Hvad betyder Koda og Gramex tilladelserne for jer og for radioen? - At vi ved at vi bidrager til, at kunstnerne kan lave fed musik fremover! Hvordan vælger I, hvilke tracks I spiller? - Vi er i gang med at ”ansætte” en fast musikmand, som skal stå for netop dette, førhen har vi bare holdt et ugentligt møde om hvilke nye tracks der skulle i rotation! Hvad kan lytterne forvente ude i fremtiden? - Der er gang i en masse tiltag, både udvidelse af vores liveflade samt et fredags-party koncept hvor blandt andre DJ Wernz vil mixe og scratche sig igennem hiphop-tracks, der også får ladies til at svinge skinkerne! Hvad håber I selv på The ISH vil udvikle sig til? - Vi håber ikke... vi ved at theish.dk vil udvikle sig til den foretrukne danske hiphop-radio! På billedet herover laver I den klassiske ”see no evil, hear no evil, speak no evil” Hvorfor det? - Det er vores måde at fortælle at hiphop bliver overset som genre på de etablerede kommercielle stationer! Shoutouts eller funny shit på falderebet? - 1-2-3 trommehvirvel: HIPHOP LEEEEEVVVVEEEEERRR!

www.theish.dk

DUBCNN 7c - pt1.indd 20

25-05-2010 04:51:58


for retail contact us - gstreet@live.dk - tlf.: 5122 7308 - www.gstreet.dk DUBCNN 7c - pt1.indd 21

25-05-2010 04:52:01


MIXED MARTIAL ARTS

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Michael Hornbogen

Nicolas Dalby sparker sig vej til toppen i MMA-buret

SHARPSHOOTER ”Jeg ville få virkelig mange tæsk af den verbale slags, hvis det var MC’s Fight Night regler”

Navn: Nicolas Dalby Street name: Sharpshooter Alder: 25 Kampvægt: 77 kg Hvor’ du fra: Sønderbronx Slåskamp i et bur, hvor næsten alt er tilladt... Mixed Martial Arts eller MMA lyder ikke til at være for tøsedrenge, eller hjernekirurger. Alligevel er der regler der skal følges, og teknikker der skal trænes. I forbindelse med stævnet Fightergalla 13 i Hvidovre Hallen mødte vi en af kometerne indenfor den ædle, og ikke så lidt hårdtslående, sport. Nicolas Dalby bliver kaldt for ”Sharpshooter”, fordi han er kendt for sine spark og sin slagkraft, men han skyder også med skarpt på anden måde: Nicolas er fotograf med øje for action. Hvis du kan genkende hans navn, er det måske fordi han blandt andet skød sidste års MC’s Fight Night for DUBCNN. I sin blot 2. professionelle MMAoptræden skal han møde den hårdkogte tjekkiske veteran Jaroslav Poborský, der har 40 kampe under bæltet. I 1. runde bølger kampen frem og tilbage, men både i 2. og 3. runde får Nicolas overtaget og fyrer spark og slag af. Han har flere gange tjekken på gulvet og lader albuer regne ned over ham. Bedst som det ser ud til, at Nicolas skal til at vinde på knockout, er kampen overstået, og i stedet giver alle dommerne sejren til Nicolas Dalby. Ikke dårligt for en ”nybegynder”. Men det har taget lang vej at komme hertil... Hvad tiltrækker dig ved kampsport? - Dengang jeg startede med kampsport da jeg var 15 år gammel, var

DUBCNN 7c - pt1.indd 22

det bare for at lære at forsvare mig selv mod de bøller jeg gik på skole med. Jeg kom aldrig op og slås med dem, men jeg fik øjnene op for de andre fede ting ved karate og kampsport generelt, som for eksempel den disciplin det kræver at blive god til det. Men selvom kampene er fokuspunktet i MMA så er der en masse ting der går forud for de små 15 minutter man er i buret. Typisk træner jeg 6-12 gange om ugen i en periode på 2-3 måneder, op til en kamp. Jeg træner i en klub hvor der er en holdånd som jeg aldrig nogensinde har oplevet før i alle de sportsgrene jeg har trænet. Det lyder mærkeligt at snakke om holdånd i en så, tilsyneladende, individuel sport som MMA, men bag mig står der et en masse coaches, sparringspartnere og hjælpere som jeg deler blod, sved og tårer med. Det lyder virkelig hippie-agtigt, men det er en fantastisk ’rejse’ som nogle gange gør mere indtryk end selve sejren. Hvordan kom du ind i MMA? - Jeg havde trænet karate i knap 5 år og fik en stadig større fornemmelse af at der, for mig, var for mange begrænsninger i den sportslige del af stilarten. Jeg følte at der var meget begrænsede taktiske muligheder i kampene og at de tilladte teknikker i regelsættet var for få. Og der er MMA den kampsport man kan konkurrere i, som har det mest ’åbne’ regelsæt, der prøver at gøre det så lige som muligt for alle, uanset om man har en base i karate, judo eller boksning. Jeg syntes det er enormt spændene, at man i MMA kan kæmpe på alle afstande; stående ligesom i kickboksning og thaiboksning, i clinch lige som i brydning og judo og på gulvet ligesom i Brazilian Jiu Jitsu og fristilsbrydning. Hvordan har du det med smerte? - Jeg har det lidt mærkeligt med smerte. Jeg tror min smertetærskel er blevet rigtig høj af at have trænet kampsport i så mange år. Ligesom kroppen kan vænne sig til mange andre ting, så har jeg vænnet mig

25-05-2010 04:52:25


Redigeret af Peter T Aagaard

WRESTLING FLAVA FLAV BUMRUSHER MONDAY NIGHT RAW

til at æde et slag i hovedet, til kroppen eller spark over lårene. Og når man kæmper, kan man tit ikke mærke noget som helst, medmindre det er meget alvorligt, fordi man har så meget adrenalin, der kører rundt i kroppen og man er så fokuseret på at vinde over sin modstander. Men jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg rykker et hår ud af næsen. Du bliver kaldt Sharpshooter ligesom Bret Hart’s finisher, hvad synes du om pro wrestling? - Jeg så wrestling dengang jeg var lille, men må indrømme, at det kun var et års tid, jeg fandt det sjovt. I mange år anså jeg det for en meget mærkelig sport og tænkte at det jo bare var skuespil. Mit indtryk af det har dog ændret sig de sidste par år, fordi jeg har set et par tvudsendelser om sporten og har lært at selvom det hele er show, så kræver det sindssygt meget træning at kunne udføre de moves de laver - uden at komme slemt til skade. Det lyder som en kliche, men jeg tror at mange som dyrker noget på højt plan, kan sætte sig ind i den tid og dedikation det kræver at blive god indenfor et felt. Hvorfor kommer du ikke ind til et hiphop-nummer? - Haha, jeg vidste det spørgsmål ville komme. Et indgangsnummer kan være noget, som hiver mig de sidste 5-10% op rent mentalt, når jeg går ind til en kamp. Jeg hører mest dansk hiphop som Malk De Koijn og Per Vers, hvor lyriken og teksterne er i fokus. Selvom de har lavet nogle virkelig, virkelig fede numre, så er der ingen af dem, der for mig egner sig som indgangsnummer. Indtil videre holder jeg mig til AC/DC ”Come And Get It”. Men hvem ved, om jeg i fremtiden falder over et hiphop track, som rammer lige i skabet for mig som indgangsnummer. Er der nogen rappere, du ville være bange for at gå i ringen med? - Det kommer an på hvilken slags regler der skulle kæmpes under i ringen, for jeg ville få virkelig mange tæsk af den verbale slags hvis det var MC’s Fight Night regler. Hvad havde du af forventninger til Fightergalla 13? - Mine forventninger var først og fremmest at gå ind og vinde. Dernæst ville jeg gerne afslutte kampen før tid og så er det også fedt hvis publikum synes det har været en fed kamp. Jeg vidste, at jeg skulle møde en stærk modstander, så det ville ikke blive nemt, men jeg troede hele tiden på, at jeg kunne vinde. Det virker enormt motiverende for mig, hvis jeg går ind til en kamp og har en grundfølelse af, at jeg har det der skal til for at vinde over min modstander. Uanset hvor hårde modstandere jeg møder, vil jeg altid tro på at jeg kan vinde kampen. Har man ikke den tro på sig selv, så falder det hele fra hinanden i ringen/buret. Hvordan synes du selv det gik? - Jeg vandt, og alle jeg har snakket med, synes det var en af de bedste kampe den aften. Personligt er jeg ikke 100% tilfreds, mest fordi jeg ikke fik afsluttet min modstander før tid, eller vist hvad jeg kan stående, som er den afstand jeg er stærkest i. Hvad skal man gøre, hvis man gerne selv vil i gang med MMA? - Man skal bare ud af døren og afsted. Der ligger klubber i København, Roskilde, Næstved, Odense, Sønderborg, Herning, Århus for at nævne nogle få. Man kan endda også træne MMA i Skagen. Jeg underviser og træner selv i klubben Fightcraft, som ligger i Nordvest i København, der er en af de mest succesfulde MMA klubber i Danmark. Hvis man bor i København, synes jeg man skal kigge forbi og opleve, hvor fedt det er at træne MMA.

Don’t believe the hype, Flava Flav fra Public Enemy bumrushede WWE’s ”Monday Night Raw” som gæstevært den 10. maj. Dermed fulgte verdens mest berømte og berygtede hypeman i fodsporene på blandt andet Snoop Dogg, David Hasselhoff og Cheech & Chong. Den danskerglade festoriginal, der tidligere har kigget dybt i Brigitte Nielsens kavalergang, assisterede den rappende wrestler R-Truth til ringen. Senere backstage var Flava Flav i gang med at forklare om sit nye horrorshow ”Nighttales” til et et par WWE divaer, der også i dagens anledning bar de karakteristiske vægure om halsen. Pludselig kom Santino Marella og Vladimir Kozlow til, men Flav blev først presset da den britiske overklasse-wrestler William Regal brød ind med ordene ”My main man Flav, look at you, aren’t you ridiculous, absolotely no talent, anyone can rap!” Hvortil Flav hurtigt svarede igen med en udfordring til William Regal om at rappe. Da Kozlow tilføjede ”Do not just stand there, bust a move”, måtte Regal ud i denne onde freestyle: ”Straight out of Blackwood, I’m William Regal / My rhymes so intense, they shouldn’t be legal / My style refined, not crude and crass / I’ll keep you grounded, like vulcanic ash / I’ll take you down, rung by rung / And just like British parliament, I’m completely hung... straight up gangsta trippin’, yes boy!” Det fik Flava Flav til at bryde sammen i sit gnæggende grin. Sammen med resten af The WWE Universe kunne han belære William Regal om, at den afsluttende bemærkning selvfølgelig skal udskriges ”Yeeeeaaah Booooooyeeee!”

AKROBATIK IKKE FIN NOK TIL SMACKDOWN

Akrobatik fra Perceptionists, der tidligere har spillet til både Roskilde Festival og Aarhus Took It, er ikke så lidt af en wrestlingfan. Desuden er han personligt venner med WWE-champen John Cena, der ligesom Akrobatik stammer fra Boston. Derfor var det naturligt at han blev inviteret, da WWE holdt et ”Smackdown” show i Boston Garden, men at komme hele vejen backstage skulle han nok have holdt sig fra. Som han forklarer: ”Den her pige begynder at snakke med mig. Det viser sig, at det var hende der giver alle wrestlerne massage. Hun spørger, om jeg ikke også vil have en omgang, og først svarer jeg ”nah”, men hun insisterer. Så da vi kommer backstage og hun går i gang med massagen, viser det sig, at jeg er kommet lige da wrestleren Shad skal have sin massage. De bliver alle sammen skidesure, men jeg forklarer, at jeg er venner med John Cena, og at massage-pigen sagde det var cool. Jeg skrider, mens jeg ice-griller pigen, og senere får jeg en sur sms fra Cena. Men i det mindste mødte jeg Kane, Batista, Chavo og HHH’s forældre. Om hvem fanden siger nej til en gratis massage?”

DPW INDTOG GRØNSVÆREN HOS RANDERS FC

Der var lidt hårdere ting end glidende tacklinger i luften, da wrestlerne fra Dansk Pro Wrestling indtog Essex Park. De bød på et møde mellem PWF-mesteren Chaos og Light Heavyweight-mester Kool Krede, der udover at tyre hinanden rundt på kanvassen også røg gennem et par trænerstole, og ryddede hele udebaneholdets trænerbænk. Episk. DPW kan opleves rundt om i landet til sommer. Se datoer på www.danskprowrestling.dk

www.fightcraft.dk

DUBCNN 7c - pt1.indd 23

25-05-2010 04:52:39


Ord: Gísli Gislason // Billeder: Kenn

eth Nguyen

LIVE ON STAGE STORE VEGA, 8. APRIL, 2010

THE MAGIC OF

MOS DEF ”I ain’t a perfect man / I’m tryin to do the best that I can / with what it is I have”

Der har aldrig været tvivl om, at Mos Def er en af de mere talentfulde rappere i dette univers. Men han er ikke perfekt. Han passer ikke ind. Det kan være fantastisk, når han skifter perspektivet på den kørende diskussion om beef: ”beef is not what Jay said Nas / beef is when the working folks can’t find jobs!” Og det kan være ”huhh”, når han prøver at lave rock... Derfor var det med blandede forventninger, jeg kom til koncert med den talentfulde herre. Men Jesus Christ, hvor fik jeg bare alle de ting, jeg elsker ved Mos Def skubbet helt ind i krydderen. Han sang, han rappede fantastisk og klart, og han kørte charmetrolde-stilen helt ned til de bagerste rækker. Han fulgte på ingen måder den vante opskrift for, hvordan en hiphop-koncert skulle være. Man blev inviteret ind i

DUBCNN 7c - pt1.indd 24

hans stue, hvor han spillede de numre, han selv ku’ li. Og han gjorde det som ingen andre kan. Så vi fik banger på banger leveret af en energisk showman, der ikke havde tænkt sig at stoppe, før København havde lagt sig i støvet. Når han spillede nogle gamle soul-klassikere (som var perfekt blandet ind i koncerten), var det ikke for at få en pause; nej, han sang med, så originalerne fik røde ører. Hvor mange rappere er det lige, der kan det? For mit vedkommende har jeg ikke hørt så gennemført en hiphop-koncert i årevis. Det var virkelig en åbenbaring at overvære det overskud og den nerve, som The Mighty Mos Def besidder. Det var personligt, intimt, og leflede på ingen måde for den laveste fællesnævner, og fuck hvor var det fedt at opleve, at hiphop-koncerter også kan være på dén måde. ”My umi said shine your light on the world / shine your light for the world to see!” Og det gjorde Mr. Dante Smith for alle aldre på denne magiske aften i København.

25-05-2010 04:53:04


DUBCNN 7c - pt1.indd 25

25-05-2010 04:53:05


JUST WRITING MY NAME GELLERUP, 8. MAJ, 2010

GRAFFITI

DUBCNN 7c - pt1.indd 26

Ord: Jonny Hefty // Billeder: Poul D Carstens

"Just Writing My Name" er Montana Spraycans officielle graffiti getdown, som hvert år bliver afholdt i mere end 12 byer verden over. Rusland, Grækenland, Thailand, Brasilien og Mexico har blandt andet lagt mure til og nu har arrangementet for første gang fundet vej til Danmark. Run For Cover og Gelleraps bød 8. maj ikke mindre end 35 gæve graffitimalere fra hele landet velkommen i Brabrand og som du kan se på denne billedserie, blev Danmark repræsenteret med manér. Billederne ender på det internationale site www.justwritingmyname.com hvor folk fra hele verden tjekker dem. På grund af en faretruende vejrudsigt blev arrangementet flyttet kun 2 dage før afholdelsen - og en hel graffifi-by blev bygget op fra bunden samme morgen. Det var hårdt arbejde, men humøret var højt og arrangementet var en stor succes! BIG UP!

25-05-2010 04:53:51


DUBCNN 7c - pt1.indd 27

25-05-2010 04:54:28


GRAFFITI GETDOWN

Ord & billeder: Jonny Hefty

SYDHAVNEN, 1. MAJ 2010

Mens de fleste danskere væltede rundt og fyrede op for fadøller og røde pøller, havde en større gruppe graffitimalere valgt at holde første maj i Sydhavnen, hvor man samtidig fejrede maleren KOSIEs fødselsdag. Selvom vejret var lidt gråt var humøret højt og der blev bællet bajere, malet graff og pumpet Method Man for fuld høvl... All good opturs getdown.

DUBCNN 7c - pt1.indd 28

25-05-2010 04:55:14

PPM_A


WWW.PELLEPELLE.COM DUBCNN 7c - pt1.indd 29 PPM_A4_ads_SS10.indd 2

25-05-2010 04:55:15 21-04-2010 11:20:16


JUSE ONE

Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Juse One

EACH ONE TEACH ONE

Juse One eller ”JOYFULLY UNIQUE SELF EXPRESSION” lever virkelig op til sit navn. Den afroamerikanske graffitikunstner udfolder sig med en medrivende glæde og kreativitet, der nærmest stråler ud af hans billeder og ikke kan undgå at smitte af på beskueren, uanset om han laver et hyldest-mural til Obama i Brooklyn eller en kompleks 3D burner på Nørrebro. Hvor det nok er mangen en dansk hiphoppers drøm at rykke teltpløkkerne op og bosætte sig i New York, har Juse One taget turen den anden vej. Han er flyttet herover, blevet dansk gift og læser videre på universitetet. Heldigvis har han taget spraydåserne med, og han er klar til at lære fra sig. Juse One voksede op i Kingston, New York, 2 timers kørsel fra selve den by, der har en næsten magisk, magnetisk tiltrækningseffekt på resten af verden. Han har malet graffiti, siden han gik i high school og malede på alle overflader, hvor han kunne komme til med en spraydåse. Udover at male og skrive digte er han også videodokumentarist. Han har lavet filmen ”Beyond Gotham” om den hiphopscene der eksisterer i resten af staten New York udenfor byens kendte rammer. Jeg møder ham i hans atelier ved Blågårds Plads, hvor han for tiden sysler med at integrere kvindelige androider i sine produktioner, hvor kølige, metalliske robottræk møder varme farver og feminine former. Den imødekommende maler fortæller med tyk newyorker-dialekt om sine indtryk af dansk graffiti: ”Yeah, I’ve seen cats go all-city with the same tag from Sydhavnen to Roskilde, that’s something you rarely see in New York anymore”, griner han, og den lærerige snak går i gang. Hvordan opdagede du graffiti? - Jeg lærte om graffiti ved at tage ind til byen (New York City) og se pieces derinde, og selvfølgelig ved at se gamle dokumentarer som ”Style Wars” ligesom man gør her. Men jeg lærte også ved at se hvad

DUBCNN 7c - pt1.indd 30

folk lavede i mit eget hood. Så jeg er new school nok til, at jeg både har ladet mig inspirere af det jeg så på murene og togene og det som jeg så i film og i bøger. Hvad betød graffiti for dig, og hvad betød det der hvor du voksede op? - Det samme som i de fleste andre amerikanske byer. Der var nogen der hadede det, og nogen der elskede det. Graffiti er en meget anonym kunstform, hvor du sjældent ser kunstneren, og det kan både skabe frygt og nysgerrighed. For mig var det som at opdage en del af min egen personlighed, da jeg opdagede graffiti. Der kommer et tidspunkt i ens liv, hvor man spørger sig selv: ”Hvem er jeg i virkeligheden?” Hiphop betyder meget for alle unge afroamerikanere, og egentlig alle minoriteter. Da jeg opdagede at graffiti og hiphop hører sammen, blev jeg nærmest drevet til at male. Alt hvad jeg har lyst til at fortælle og alt hvad jeg føler, kan jeg udtrykke gennem graffiti. Når man ser på din produktion, laver du alt fra figurer til wild style til næsten klassisk kunst, hvordan vil du beskrive din stil? - Aha, ”the style question”. Stil - det synes jeg virkelig er hjørnestenen i at være graffitikunstner. Alle unge bliver påvirket af alt hvad der er gået forud for dem selv, det er naturligt. Bare det at du tager en dåse frem og maler, betyder at du har set det gjort før. Faktisk var europæere som Daim, Loomity, Hesh og Seak noget af det første der inspirerede mig til at lave en anden slags graffiti, end den jeg så i film og musikvideoer. Daim kunne få graffitien til at lyse op, træde i forgrunden og ligne skulpturer. Det var 3D next shit, og det fik mig til at eksperimentere med den stil, endda før jeg selv var ude og male i byen. Jeg lavede 3D-stilen i lang tid, og så var der en fyr i min by, der ville starte beef med mig. Det var seriøst, jeg havde et brækket ben, og da han prøvede at starte en slåskamp, var jeg sgu klar til at slå igen. Han havde været væk på college, og da han vendte tilbage kaldte han mig Daim-biter, fordi jeg var den eneste i New York, der malede i 3D

25-05-2010 05:03:53


ligesom ham. På en måde havde han ret, og det udfordrede mig til at eksperimentere mere, og vise at jeg kunne mere end 3D, at jeg kunne det hele. Så det var sund konkurrence. Nu kan jeg blive inspireret af alt, fra moderne kunst, til skrifttyper til gammel kalligrafi. Forståelsen for, hvilke former og sammensætninger, der udgør bogstaver, gør at du kan skabe hvad som helst. Så det var det lange svar, haha. Får man andet ud af at male graffiti end den kunstneriske udfoldelse? - Oh man. Den store myte om graffitimalere er, at de alle sammen er farlige kriminelle, og der er selvfølgelig også mange, der gerne vil have det image. I virkeligheden er mange malere blevet reklametegnere, designere, tegnefilmstegnere, typografer og selvfølgelig kunstnere. Uanset hvilken visuel kunstform du dyrker, kan graffiti være en forlængelse af dit udtryk, og hvis du er startet med at male graffiti har du fundamentet til at gå ind i alle slags visuel kunst. Da jeg gik på kunstskole, gav underviseren mig frie hænder til at udtrykke mig med spraydåser, fordi han kunne se, hvor kreativt jeg kunne udtrykke mig. At kontrollere luftpartikler, der kommer ud af en lille dyse og få det til at ligne noget, kræver øvelse, disciplin og respekt. Hvis du kan tegne med en spraydåse, er en blyant en billig joke! Hvem deler du din passion for graffiti med? - De sidste seks år har jeg været en del af FUA KREW. Det er ligesom at være del af en familie. De her dudes er tættere på mig end folk jeg har kendt i 20 år, fordi vi har den samme passion for graffiti og kan inspirere og støtte hinanden. Vi forsøger at blive det næste supercrew i graffiti, ligesom FX var. Vi vil være kendt for at være over alt og altid stå for kvalitet og respekt for kulturen. Det var ligesom en månelanding for mig, at komme med i FUA. Crewet strækker sig fra Puerto Rico til Californien, og nu er jeg kommet til Danmark, så vi spreder os hele tiden. Biggup til FUA.

Nu bor du jo i Danmark. Hvordan er scenen her i forhold til New York? - New York er unik i hiphop-historien. Det er Mekka. Men det er ikke som det har været, og jeg tror jeg ville blive skuffet, hvis jeg tog en pilgrimstur dertil nu. Firmaerne der sælger spraymaling, bruger legenderne i New York til reklame, ligesom Nike gjorde med Michael Jordan. Så enten laver de bare et piece om året eller også er de tatovører. For mig er det som et palads i ruiner. Det gamle ”each one teach one” princip, hvor man giver arven videre, er væk og meget af det de unge laver er kedeligt og bliver betragtet som hærværk. Herovre ser jeg noget af det samme, men i Danmark ser jeg både gamle mestre, der lærer fra sig, og unge kids der er sultne efter at lære. Og så er danskerne mere åbne overfor graffiti som fænomen, nok fordi det kommer fra USA. Danskere er meget påvirkede af USA, ser amerikanske film, bander på engelsk, og det gør jer nok mere modtagelige, også i forhold til graffiti. Så jeg ser meget potentiale og vilje til at lære. Du har garanteret meget at lære os, så tager du ”each one teach one” princippet med til Danmark? - Selvfølgelig, selvfølgelig. Til sommer skal jeg på en streettour med GAM3, hvor vi tager rundt i hele landet og giver de unge mulighed for at spille basketball, male graffiti og meget andet. Det er for at fremme kulturel forståelse og udvikling. Det er egentlig det hiphop er skabt for, og jeg er stolt af at være en del af det. Jeg kommer også til at undervise i graffiti på nogle højskoler, og så er jeg ved at lave et filmprojekt sammen med Bates, Europas ”style master”, som jeg tror bliver rigtig spændende. Lige nu er jeg faktisk mere motiveret for at lære fra mig om graffiti og historien, end for at få mit eget navn op. Graffiti er en værdifuld kultur. Det er nærmest som et bonzai-træ, der skal passes, plejes og gives plads til at vokse. Det vil jeg gerne hjælpe med til.

www.juseone.com

”At kontrollere luftpartikler, der kommer ud af en lille dyse og få det til at ligne noget, kræver øvelse, disciplin og respekt. Hvis du kan tegne med en spraydåse er en blyant en billig joke!”

DUBCNN 7c - pt1.indd 31

25-05-2010 05:04:08


DUBCNN 7c - pt1.indd 32

25-05-2010 05:04:35


DUBCNN 7c - pt1.indd 33

25-05-2010 05:04:40


Illustration: Søren ‘kaos’ Karstensen // Ord: Peter T Aagaard

GURU R.I.P.

GANG STARR-RAPPEREN OG MANDEN BAG JAZZMATAZZ ER DØD En chokeret hiphop-verden modtog nyheden om at Guru døde af cancer den 19. april i år. Hans sygdom havde kun været kendt i et par måneder. Guru, en forkortelse for Gifted Unlimited Rhymes Universal, blev født og voksede op i Boston, hvor han også stiftede Gang Starr Foundation. Det var dog først, da han flyttede til Brooklyn, New York, og mødte DJ Premier, at der for alvor kom skub i karrieren. Hvor Premier stod for de fantastiske produktioner i duoen, formåede Guru at matche udtrykket med sin unikke blanding af streetwise

DUBCNN 7c - pt1.indd 34

attitude og tekster med lærerigt indhold, altid fremført med den karakteristiske, voksne, mørke stemme. Sammen skabte de 5 klassiske album, og en greatest hits antologi. De udvidede hiphop, ved at fusionere hardcore eastcoast beats med cool inspiration fra jazz, inden de brød med hinanden i 2003. Navnet Guru brød grænser på egen hånd ved at skabe Jazzmatazz, hvor han lod live jazz fra genrens mestre smelte sammen med rap. Guru har besøgt Danmark adskillige gange, både med Gang Starr, Jazzmatazz og

som soloartist, første gang i 1992 og senest i 2006. De seneste år af sin musikalske karriere dedikerede Guru til 7 Grand Records, hvor han sammen med produceren Solar, næsten trodsigt, forsøgte at skabe en identitet udenom Premier. Gennem sygdommen var Solar den eneste kilde til information om Gurus helbred, og op til og efter Gurus død, har forløbet været præget af kaos og rygter. Det vil forhåbentlig ikke overskygge Gurus musikalske arv, for han fortjener at blive husket for sine fantastiske bedrifter. R.I.P.

25-05-2010 05:04:44


DUBCNN 7c - pt1.indd 35

25-05-2010 05:04:44


Ord: Signe B

SAIGON

Interview: DUBCNN Sverige // Oversættelse: Kasper Gordon

YUKMOUTH

DEN FRIE THUG LORD

EN MEGET FARLIG MAND SAIGON & DJ Static Selektah lavede albummet ”All in a Days Work” for 1 år siden og er nu på tour sammen i Europa, ikke for at promote det eller lave penge på det, men for kærligheden til hiphop. DUBCNN var med da Saigon rockede hiphop-klubben HEAT på Rust. Vi sneg os backstage til en kort sludder for en sladder, hvor den hårdtslående rapper ikke lagde fingerne imellem... ”All in a Days Work” blev modtaget rigtig godt. Hvordan kom I til at arbejde sammen? - Ingen turde komme op til mig pga min producer Just Blaze, men Static Selektah ville gerne arbejde sammen med mig og da han kontaktede mig, var jeg klar. Det var et rigtig godt projekt. På albummet bruger Static Selektah et sample fra en Soulja Boy sang på tracket ”The Rules”, gør I bevidst grin med ham? - Nej, tværtimod er det en hyldest til ham. Drengen producerer selv alt og skriver alt. Respekt til ham. Hvad kan nogen anden 16-årig ønske sig? Han har ALT!” Hva’ sker der med hiphop? - Hiphop ændrer sig hver dag, fordi vi er så mange nytænkende unge artister, der sætter nye trends. Der skal kun én mand til at gå i en anden retning. Mit problem er, når det ændrer sig til catchy sexplicit tekster som fx ”Birthday Sex” uden et positivt budskab. Når små piger på 14 år render rundt og synger med, så tænker jeg... der er noget galt her! Kender du til nogen Euro-rappere? - Uuuh... det har jeg ikke researchet, men jeg er meget overrasket over, hvor mange mennesker der kender mig i Europa, selvom jeg ikke har udgivet et album endnu. Hiphop er jo elsket overalt. Selv i Kina breaker de og lytter til Biggie Smalls, selvom de ikke forstår et ord af, hvad han siger. De elsker kulturen. Hva sker der med Prodigy beefen? - Alle kaldte mig en helt, da jeg stak Prodigy en, for jeg var 1 mod 43. Jeg elsker stadig Mobb Deep og deres musik, de har været store forbilleder, men Prodigy er én person sammen med mig og en anden omkring vores homies. Det kan jeg ikke respektere. ...og Joe Budden? - Med ham er det personligt - han ved, at jeg er en meget farlig mand. Andet vil jeg ikke sige om det.

DUBCNN 7c - pt1.indd 36

Westcoast-rapperen Yukmouth kender mange uden at vide det, nok bedst fra tracket “I Got 5 on It”, der kæmpe-hittede tilbage i 1995 med gruppen Da Luniz. Lige siden har han haft en interessant og produktiv karriere, der tæller 5 solo albums, beefs med flere store navne som fx Master P, The Game og G-Unit, opstart af sit eget pladeselskab Smoke-ALot Records, samt udgivelsen af flere dvd’er, blandt andet “United Ghettos of America” serien. Yukmouth er snart aktuel igen med sit 6. soloalbum “Free at Last” og var i den forbindelse et smut forbi Skandinavien. DUBCNN fik en snak den thug-fikserede rapper... Yo Yukmouth, kan du fortælle os, hvem og hvad du arbejder med for tiden? - Yeah, mit 6. soloalbum er snart på gaden, så lige nu grinder jeg bare hårdt på at få alle de sidste detaljer på plads. Produktionsmæssigt har jeg arbejdet sammen med en masse forskellige folk på hele pladen, rigtig mange ukendte dygtige folk fra undergrunden faktisk. Ser du, i modsætning til mange andre rappere, tager jeg mig tid til at tjekke mine indbakker ud på fx Twitter og MySpace. Jeg modtager ofte mails fra folk fra undergrunden, der spørger mig, om jeg har lyst til at tjekke deres beats ud og den slags. Rigtig mange er faktisk mega talentfulde, på højde med de store producere, så jeg synes det er synd, de ikke har haft nogle chancer for at shine, så ved at tage alle de her dygtige men ukendte cats med, får de en chance for at blive hørt noget mere, mens jeg også slipper for at arbejde med de ofte ret urimelige krav, som mange af de mere etablerede producere kan finde på at stille. Dit næste album har fået titlen “Free at Last”? - Der er flere grunde, den første og mest åbenlyse er, at jeg endelig er fri fra min kontrakt med Rap-A-Lot Records, som plejede at være overselskabet til Smoke-A-Lot Records, så det her bliver min første solo-plade, som kommer ud på mit eget selskab uden at være et underselskab. Samtidigt var jeg også inde og sidde, bare 3 måneder for noget kørsel under påvirkning. Så rent faktisk er store dele af pladen skrevet, mens jeg ruskede tremmer, hvilket jo gjorde titlen endnu mere oplagt. Folk der har prøvet det, lige meget hvor længe, ved også, at man bliver et andet menneske af at blive spærret inde. Man bliver behandlet som et dyr, så i sidste ende udvikler man sig til et dyr. Så det er meget den her følelse, jeg har prøvet at fange: De her dyriske følelser af at kæmpe mig fri og endelig kunne stå på egne ben, både som kunster på mit eget selskab og tilbage på gaden fra jungleloven i fængslet. Hvad sker der med udgivelsen af dine dvd’er, er der flere “United Ghettos of America” afsnit på vej? - Yeah, jeg har også gang i flere projekter på den front, faktisk er ham min homie der står derovre bag ved os og filmer, i gang med at filme de sidste ting til “United Ghettos of America 3”. Den bliver super vild, vi har alle mulige grineren ting med i den her udgave, vilde backstage rap-fester, studie-sessioner og også usete optagelser med blandt andet Anna Nicole Smith og Pimp C fra da de stadig var i live, så folk skal glæde sig til den her dvd, den bliver super vild.

25-05-2010 05:04:52


MISSY HOLDER BLOCK PARTY

Beep, beep. Hvis man savner underholdning til sin vejfest, er der næppe bedre bud end fænomenet Missy Elliot. Den talentfulde, skøre sangerinde, rapper og producer har de sidste tre år arbejdet på albummet ”Block Party” sammen med sin gamle ven Timbaland. Det ser nu ud til at være klar til udgivelse, og det skal jo fejres. Det kan du være med til, for Missy kommer til København den 23. juli og spiller i Store Vega.

Ord: Peter T Aagaard

EVE SPILLER KORLEDER

Det virker som om hele verden har sangkor på hjernen for tiden. Eve optrådte for nylig som gæstestjerne i serien ”Glee”, der handler om et skolekor, hvor den smukke rottweiler i nederdel spillede leder af en rivaliserende sanggruppe. Hun har heller ikke glemt at rappe og har albummet ”Lip Lock” på vej. Det kan man måske høre noget fra, når Eve gæster Kulturmaskinen i Odense den 24. juni.

J-RO GÅR I RO-HAB

Mens det ser ud til, at vi skal vente endnu længere før Dr. Dre detoxer, så går den stordrikkende festoriginal fra Alkaholiks gladeligt i ”Ro-Hab” til tiden. Det er nemlig titlen på hans kommende album, hvoraf store dele af materialet er indspillet i Skandinavien, hvor J-Ro er bosat. Sampleren er allerede ude, så hold øje med ”Ro-Hab (Get Addicted)” i nærmeste fremtid.

K’NAAN LAVER FO’BOLDSANG

Rapperen K’naan, der oprindeligt er fra Somalia og nu bosat i Canada, er ikke slået rigtig igennem herhjemme, til trods for vi i sidste DUBCNN stærkt anbe-

LIL WAYNE

EMINEM ERIGENOPTRÆNING

Allerede da Eminem vendte tilbage med ”Relapse” gik der rygter om at der skulle komme en 2’er kort efter. Den lod dog vendte på sig, og i stedet udsendte Em i vinter bonusalbummet ”Refill”, hvor numrene, der var tiltænkt opfølgeren, lå på. For kort tid siden skrev han den kryptiske besked ”There is no relapse 2” på Twitter, men heldigvis blev det kort tid efter fulgt op af et tweet, hvor han forklarede albummet i stedet hedder ”Recovery” og allerede udkommer 21. juni. Rapperen der har solgt 80 mio. album, ser i øvrigt ud til at være kommet til hægterne ved at game arkadespillet ”Donkey Kong” sygeligt meget. For nyligt postede han en high-score på nettet, der kandiderede til verdenseliten. Tag den Shitney! falede hans album ”Troubadour”. Det ændrer sig måske nu, for vi kommer til at høre en del til ham til sommer. Nummeret ”Wavin’ Flag” er nemlig blevet valgt som kendingsmelodi til VM i Sydafrika. Så der er altså noget at lytte til, hvis du ikke er nede med ”The Danish Way To Rock”.

ARRESTERET... I FÆNGSLET

It ain’t eazy being Lil’ Weezy. Foreløbig har han ellers taget turen til hotel tremmely på Riker’s Island i New York som en mand, men for kort tid siden hørte vi, at Lil Wayne var blevet arresteret igen, og denne gang inde i fængslet. En fængselsbetjent fandt et par hovedtelefoner, som Sherlock Homeboy regnede ud, nok hører til en musikafspiller eller iPhone, der er ulovlig i fængslet. Den har de dog ikke fundet, men Weezy har bragt sin tidlige løsladelse for god opførsel i fare.

DR. DRE

STADIG IKKE KLAR MED DETOX Det minder mere og mere om drengen, der råber ulv. Så gik jungletrommerne om, at vi snart hørte ”Under Pressure”, første udspil fra comeback-albummet ”Detox”, der igen skal indsætte Dr. Dre i toppen af rap-hierarkiet. Det skulle sågar have ingen ringere end Jay-Z med som gæst. Men hvad kom der? Intet. Nogen må have købt voldmange æbler siden doktoren bliver ved at holde sig væk.

GZA

LIL WAYNE

HVÆSSER SVÆRDET IGEN

Som bekendt var GZA den første fra Wu-Tang Clan, der udgav et soloalbum, nemlig ”Words From the Genius” allerede før Wu blev skabt. Det er dog opfølgeren ”Liquid Swords”, hvor GZA virkelig fik New York-rap og kung-fu til at smelte sammen, der i dag betragtes som hans ultimative klassiker. For nylig drog GZA også på tour, hvor han fremførte albummet i sin helhed. Om det er responsen fra denne tour, eller det faktum at Raekwon har solgt imponerende 200.000 af ”Only Built 4 Cuban Linx 2”, der har givet ham mod på en 2’er vides ikke, men i hvert fald arbejder GZA nu på ”Liquid Swords pt. 2”, der uden at være en egentlig fortsættelse, skulle fange ånden fra 1’eren.

GAME SER RØDT

GZA

Om føje tid kommer ”The R.E.D. Album” med den kontroversielle Compton-rapper Game. Singlen ”Ain’t No Doubt About It” med besøg fra Justin Timberlake er allerede ude, hvilket næppe bringer særlig mange hiphopperes pis i kog. Det gør det måske, at produktionen på store dele af albummet skulle være håndteret af Pharrell Williams fra Neptunes og ingen ringere end Games mentor Dr. Dre. Det er således første gang Dre producerer på et album med Game siden debuten ”The Documentary”. Game skulle i øvrigt, på talrige opfordringer fra Pharrell og Dr. Dre, have skrinlagt sine verbale angreb på Jay-Z, så den beef endte ret ensidigt. Albummet er sat til at udkomme 14. juni.

DUBCNN 7c - pt1.indd 37

25-05-2010 05:05:02


COMEDY

Hej allesammen. Som I nok kan se - både ud fra billedet og det faktum at jeg i følgende klumme ikke bruger udtryk som ”trunte” eller ”småkage!” - er jeg ikke U-manden. Min islandske forgænger har valgt at droppe stafetten som var den varm, af personlige årsager der hverken er økonomi- eller vulkan-relaterede. Heldigvis har jeg foreløbigt fået lov til at samle stafetten op og løbe i en lidt anden retning. Før jeg for alvor begynder at kaste med subjektive holdninger, med mine splejsede teenage-arme, så lad mig sige, at jeg er rigtig glad for at kunne skrive i DUBCNN Magazine. Tager man i betragtning, at jeg knap nok kan stave til hip-hop (der skal være bindestreg, ik’?), så kan jeg kun tillade mig at være beæret over at blive trykt side om side med folk der arbejder i en branche, som jeg beundrer så meget, at jeg ikke tør røre den med en ildtang, der holder fast i en anden ildtang, der holder fast i en anden ildtang, der holder fast i... you get the picture. I skrivende stund er jeg på turné og det meste af mit daglige nyhedsfix har derfor foregået over nettet. Jeg foretrækker aviser frem for internetnews af den årsag, at når en avis vælger at trykke stakkevis af en samling artikler og gør sig ulejligheden at sende folk i grimme jakker ud i samtlige hjørner af Danmark og tvinger dem til at liste sig forbi kamphunde og sprinklere for at levere dem, så kan man, i de fleste avisers tilfælde, også regne med at der er tænkt en ekstra gang over, hvad der er skrevet på siderne. Det var den slags journalistisk forarbejde jeg savnede, da B.T. på deres hjemmeside skrev en artikel om min gode ven og kollega Simon Talbot, der er involveret i en retssag, med et firma der nu er gået konkurs. I artiklen skriver de blandt andet at han er 21 år gammel og at han har vundet DM i Stand-up. I virkeligheden er han 23 år gammel og har opnået en flot 4-plads til DM i Stand-up, men det er åbenbart for meget forlangt, at B.T. skal gå så langt som at wikipedia-searche de folk de skriver om. Journalisten skriver desuden sætningen; ”Da B.T. kontakter Simon, er det dog ikke det kække smil, som han har luftet på scenen og i Zulu Djævleræs der dominerer”. Jeg gætter på at grunden til journalisten ikke har set ham smile, er at han, som han selv skriver, har snakket med ham I EN TELEFON! Når man som journalist vælger at vinkle en artikel ved at ringe til en person man ikke kender, og ud fra et ansigtsudtryk man ikke har set, gætte sig frem til vedkommenes holdning til en sag, man ikke har sat sig ind i, så kan man heller ikke ligefrem forvente at det begynder at regne med Cawling-priser. Heldigvis går jorden jo ikke under, fordi en enkelt dude på B.T. ikke har kigget sin lillesøsters dagbog igennem for at få styr på sit Simon Talbot-info. Måske er der et par fanatiske tweens, der græder sig i søvn, men så heller ik’ mere. Problemet er jo bare, at det tit er de samme journalister, der ikke kan kapere at skrive ganske almindeligt kendis-sladder, som har ansvaret for at informere os om ting, der rent faktisk rager os (no offence Simon). Det kom til udtryk, da jeg på selvsamme hjemmeside læste om vulkanudbruddet på Island. En af de første overskrifter jeg læste efter udbruddet startede, var ”askesky medfører syreregn og død”. Det lød umiddelbart meget voldsomt og da journalisterne på B.T. lige havde fået tid til at se historien an og skifte undertøj efter den udløsning de typisk får, når de kan lugte en katastrofe, valgte de da også at gå lidt mere stille med dørene i en af deres næste overskrifter, som var ”biler i Nordjylland dækket af aske”. Der er fandeme langt fra en historie om mennesker der bliver ætset væk af syreregn, til en historie om at enkelte folk fra Skagen har været nødt til at afsætte tid til en ekstra bilvask! Det sidstnævnte er i hvert fald ikke halvt så farligt, som det er farligt at tro på alt hvad man læser. Hold jer muntre på trods af mit brok, og så håber jeg på at se jer onanere fra scenen. - Morten Wichmann

DUBCNN 7c - pt1.indd 38

Den unge komiker, Morten Wichmann, som du nok kender fra programmerne UPS! Det er live og Comedy Fight Club, har overtaget vores comedy sektion, selvom han knapt nok kan stave til hiphop. Faktisk beundrer han kulturen så meget, at han ikke tør røre den med en ildtang, der holder fast i en anden ildtang, der holder fast i en anden ildtang, der holder fast i... you get the picture!

CHRISTIAN FUHLENDORFF

viser talenter frem på Comedy Zoo I hele juli fylder en af Danmarks absolut sjoveste og mest kreative komikere sæderne på Comedy Zoo i København. Christian Fuhlendorff, som også er kendt for ”Mit første one-man show” og tv-serien ”Kristian” laver en skøn blanding af gedigen stand-up og improvisationer. Hver tirsdag, torsdag, fredag og lørdag i ugen vil han sørge for lattergaranti, sammen med et hold af komikere han selv har håndplukket. Om showet siger Fuhlen selv: ”Fuhlendorff med venner er et show med nogle af de komikere, jeg syntes står for den bedste stand-up i øjeblikket. Hvis du er til nyskabende impro og moderne stand-up så kig ned på Comedy Zoo”. For mere infor tjek www.fbi.dk

COMEDY FESTIVAL er nu en årlig begivenhed

Sidste år startede et nyt koncept ved navn Comedy Festival. Det var et arrangement der strak sig over en uge og i år bliver succesen gentaget i perioden 28. august til 5. september. Der er ikke meget på plads endnu, men vi kan forvente os, at antallet af stand-up shows kommer til at blive mangedoblet under festivalen, og samtlige dage vil TV2 Zulu’s programoversigt også være spækket med comedy. Det hele slutter, ligesom sidste år, med et storslået show i Operahuset, hvor landets bedste komikere er samlet... Nogle for at optræde og andre for at modtage priser. Man kan holde sig opdateret på TV2 Zulu’s fremragende comedy-guide: www.comedyfestival.tv2.dk

25-05-2010 05:05:04


DUBCNN 7c - pt1.indd 39

25-05-2010 05:05:04


WHOA NELLIE Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Little Shao

Nellie Carmen Bethel dansede sig ind i danskernes hjem og hjerter i Talent ‘09. Selv har hun et hjerte, der banker for at undervise og optræde, for at danse og udtrykke sig, og ikke mindst for hiphop. Jeg er i et nedlagt fabriksområde på Ydre Nørrebro. Her kunne være goldt og forladt som så mange andre steder herude, men de store farverige pieces og lyden fra ghettoblastere vidner om liv. Jeg ser et par hårde drenge skodde en smøg i nærheden af lokalerne til boksetræning. De ligner, at de skal til muay thai, men de går lige forbi, og videre hen til Flow Dance Academy. De skal til dans. Jeg sniger mig med ind, hvor graffiti-skiltet ”House of Hip Hop” er det første der møder mig... Ud fra et af lokalerne brager nummeret ”From ‘93 til Infinity” med Souls of Mischief og indenfor danser en flok unger til. Deres underviser står med ryggen til dem, og de følger hendes glidende, funky bevægelser, så godt de kan. Hun er ikke meget ældre end dem, har blot lidt flere år på bagen end nummeret der spiller, men med en selvsikker attitude og et smil på læben skaber hun autoritet ved at være et naturligt samlingspunkt. Selvom den smukke pige har baggy jeans og en stor tshirt på, er det tydeligt, at hun er toptrænet, og i glimt afslører bevægelserne stærke, senede muskler, der vidner om mange års hård træning. Nummeret skifter til A Tribe Called Quest’s ”Electric Relaxation”, og to

piger der er kommet for sent, får et hurtigt nik, før de slutter sig til den dansende flok, hvor bevægelserne ligeså stille bliver mere ensartede. Det er et imponerende syn, men for Nellie, som underviseren hedder, er det hverdag. Det er dét hun kan, og danseglæden stråler ud af hende, så det ikke kan undgå at smitte eleverne.

DET FØRSTE MOVE

Der må være et svar på, hvor al den danseglæde kommer fra, så vi sætter os roligt for at snakke, hvis man da kan kalde det dét. For selvom Nellie sidder ned, er der stadig fuld gang i hende, og der bliver stort set ikke sagt en sætning, uden hun illustrerer det med et hurtigt danse-move. Men først skal vi tilbage til starten... ”Jeg startede da jeg var 11. Dengang interesserede jeg mig ikke for dans, og gik faktisk til basketball, da jeg var yngre. Så en dag så jeg den her video ”4 My People” med Missy Elliot. Der er en masse dans i og jeg blev fanget af det, og kunne med det samme se mig selv gøre de ting. Jeg begyndte for mange, mange år siden her på Flow Dance Academy, hvor jeg underviser nu. Jeg har altid haft meget fart på, så det har nok været

svært for Kenneth og Natalia Fogel at holde styr på mig, men jeg er meget taknemmelig for alt, hvad de har lært mig”. Der er nok mange der rynker på næsen, når de ser alle de dansegenrer, hvor man ikke har balkjole på, blive kaldt for ”street” og at der bliver undervist i ”hiphop-dans til babyer” i den lokale gymnastiksal. Men ægte hiphopdans findes altså, også selvom der ikke bliver lavet headspin med 120 kilometer i timen. For Nellie er der ingen tvivl overhovedet, det hun danser er 100% hiphop! ”Man kan ikke komme udenom dansen. Den har været der siden starten. Dj’en stod og spillede plader og MC’en rappede, men hvorfor gjorde de det? Det var da for dansernes skyld, for at de skulle danse. Breakdance er jo den oprindelige form for hiphop-dans, og så kom popping og locking, men siden er der kommet mange andre til. Jeg vil sige, at den stilart, som jeg danser, kan man kalde club-dans. Det er den stil, man kan opleve på Rust, når DJ Typhoon sætter et rigtig fedt nummer på, som man virkelig kan jamme til. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan finde ud af andre genrer. Det hele er jo dans. Jeg kunne godt danse ballet, eller tage en lang kjole og

”Danskere tror nogle gange, at hvis man ikke bare er født med et talent til at gøre noget perfekt, så kan man ligeså godt opgive. Det kræver altså, at man grinder, for at blive rigtig dygtig” DUBCNN 7c - pt1.indd 40

25-05-2010 05:06:06


"Jeg er altså ikke bare ‘robotpigen’, real talk!” et par stilethæle på og danse latin. Det gør jeg også somme tider i forbindelse med et job, men min kærlighed er hiphop”.

FRA FJERNSYNET TIL DE SKRÅ BRÆDDER

I Talent ‘09 dansede Nellie sammen med partneren Eva. Her fik hun slået fast, at hun mildest talt har skærmtække, og det gik lige ind hos familien Danmark. ”For mig var det en måde, at vise det frem som jeg er god til. Jeg var lige kommet hjem fra Los Angeles, hvor jeg havde haft de vildeste oplevelser med dansen og nu var jeg bare herhjemme, hvor der ikke rigtig skete noget. Eva havde lige været i Paris, og havde det på præcis samme måde, så vi besluttede os for at deltage med ”fri bevægelse”, hvor vi ikke dansede til hiphop, men blandede alle mulige genrer sammen”. Herhjemme kan vi godt have for vane, at pege fingre af dem, der stikker næsen for langt frem, men Nellie har ikke oplevet noget som helst negativt feedback for sin optræden. Det skulle da lige være, at pigerne i selve showet blev sammenlignet lige rigeligt med drengene... ”Jeg elsker Robotdrengene, og jeg kender dem fra teaterstykker, som vi har lavet sammen. Men selvom vi selvfølgelig også bruger popping ligesom dem, indeholdt vores show mange andre elementer. Jeg er altså ikke bare ”robotpigen”, real talk!” Det er ikke kun i tv, man kan opleve Nellie. Hun har også danset på de skrå brædder, blandt andet i ”Junglebogen” på Nørrebro Teater. Det knytter der sig en sjov historie til. ”Min far og mor mødte hinanden på teateret. De arbejdede der begge to og faktisk blev min mor fyret, fordi hun blev gravid med mig. Så da jeg skulle spille med i ”Junglebogen” var det fedt at kunne komme derind, og nærmest sige; I’m back bitches, hehe”.

BEEN AROUND THE WORLD

Dans er et universelt sprog og Nellie har poppet og locket verden rundt fra Los Angeles til Uganda. Selvom hun har mange jern i ilden herhjemme, kan man godt mærke, at der er en del udlængsel i hende. ”Jeg er pæredansk, men har lidt sigøjnerblod i årene, så folk gætter altid på, at jeg kommer de vildeste steder fra, og jeg har i hvert fald været nogle vilde steder henne, blandt andet Afrika. Det skete, som så meget andet der sker for mig, helt spontant. Jeg var til Circle Sensation i Cirkusbygningen, og ude på toilettet hang en sticker for et projekt, der underviste børn i dans i Uganda. Jeg tænkte, at det skulle jeg da være med til, og det var en fantastisk tur. Jeg kunne jo ikke lære dem at danse, det kunne de allerede, men vi havde

DUBCNN 7c - pt1.indd 41

nogle fantastiske oplevelser sammen med dansen”. Nellie ser også over på den anden side af andedammen og hun har en drøm om selv at stå i New York og træne i den dans, der blev skabt i byens gader. Men hvordan kan det være, at lige præcis den by stadig er så dragende for os hiphoppere? ”Jeg tror det er fordi, at den oprindelige hiphop er derfra. Jeg har talt med nogle af pionererne, der har været med til at skabe hiphop som vi kender det, og de fortalte hvordan battles i breakdance var dybt seriøse dengang. Man kunne blive overfaldet, hvis man tabte, og det er klart når det foregik i de hårde miljøer. Sådan er jeg ikke, jeg er sgu bare lille, søde Nellie, men jeg vil virkelig gerne til New York og arbejde med dans, det ville være en måde at komme i kontakt med rødderne”.

NELLIEs

TOP 5 NUMRE AT DANSE TIL P DIDDY & THE NEPTUNES ”D.I.D.D.Y.”

SOULS OF MISCHIEF ”93 ‘TIL INFINITY”

HIPHOPPER MED STORT H

Der er nok at se til for Nellie. Ikke nok med at hun optræder, underviser og rejser som danser, hun er også med i pige-crewet BHuman sammen med MC Tia og dj’en KCL. Her har hun lige fået en ny rolle. ”Jeg har fået en MPC-sampler af KCL, så nu skal jeg til at lave beats. Det bliver vildt spændende, så må vi se hvad der sker med det. Jeg har aldrig gået i gymnasiet, det kan jeg ikke side stille nok til, men jeg er ikke bange for en udfordring, og jeg knokler altid, når jeg får en ny ting jeg skal mestre”. Hvis hun skal give et råd til unge dansere, der gerne vil blive ligeså dygtige som hende, er det også at knokle. ”Man skal ikke være bange for at øve sig. Danskere tror nogle gange, at hvis man ikke bare er født med et talent til at gøre noget perfekt, så kan man ligeså godt opgive. Det kræver altså, at man grinder, for at blive rigtig dygtig”.

D’ANGELO, REDMAN & METHOD MAN ”FOLLOW ME”

MICHAEL JACKSON ”ROCK WITH YOU"

Nellie gør klar til sin næste danselektion. Mens hun snører sine lyserøde Air Jordans, får jeg en underlig følelse af, at hiphop er lavet til præcis sådan nogen som Nellie. Til alle dem, der gerne vil udtrykke sig på en personlig måde. Til alle dem, der ikke kan sidde stille, og ikke vil overhøres. Til alle dem, der gerne vil lære at beherske et element og lære det videre til andre. Til os.

PRINCE ”MUSICOLOGY”

25-05-2010 05:06:11


Ord: Jonny Hefty // Billeder: Toke Kjer & Jonny Hefty

RAPPENSKRALDER

LIVE ON STAGE

Der var masser af østrogen, søstersolidaritet og talent i luften, da pigerne overtog mikrofonerne og pladespillerne til RAP’N’SKRALDE #10 i Ungeren på Dortheavej 61 i hovedstaden. Rap’n’Skralde er et tilbagevendende politisk rap-jam, som havde valgt at markere sig i kvindekampen i anledning af 100-året for kvindernes internationale kampdag (til hiphop-tid - 1 1/2 måned forsinket). Aftenens vært var den legendariske JO-C-FINE (Danmarks første kvindelige rapper på vinyl) som startede festen med at buste noget 1989 shit, hvor hun

DUBCNN 7c - pt1.indd 42

Ungdomshuset, 17. april, 2010

både fik disset MC Einar og Chief 1. Dansk raps grand old lady var i fin form, og assisteret af Sara Ballade præsenterede hun provokerende odenseansk punk-rap med MOR, sydamerikansk-svensk reggaeclash med MAMBE MC & TANYA REDEYES, kenyansk-dansk politisk inspireret rap med TINA, den unge duo med rødder i Palestina og Jordan/Iran; Collaborate Minds Crew (CMC), samt dansk rap og beatjuggling af den go’e gamle skole med KCL ft. Prinsesse Liv. Den feminine dj-duo Girls with Grillz spillede fede plader og alle var vilde!

25-05-2010 05:07:03


DUBCNN 7c - pt1.indd 43

25-05-2010 05:07:04


Ord & billeder: Jonny Hefty

MOR FISSE I DIT FJÆS ”Punk, elektro, hiphop, smadder. Whatever”

e. De to tøser MØ De vælter ind på scenen med en hidsig energi og en punket attitudmen MOR. Sangtilsam sig kalder og n kæfte i og Jozi-One har ild i røven og krudt vist meget godt, hvad titlerne "Brune Drømme", "Tæv til alle" og "Incest" forklarer Luk Røven Records på det handler om og de to odenseanere har også udgivet en 7" op med de to kreative med undergrundshittet "Fisse i dit fjæs". DUBCNN hookede pøller rundt med... og alternative pige-rappere, for at høre mere om, hvad de går og

Navn: Karen Street name: MØ Årgang: 1988 Hvor’ du fra: Odense Navn: Josefine Street name: Jozi-One Årgang: 1988 Hvor’ du fra: Odense Hvad laver I når I ikke rapper? - Hænger, æder, drikker, suger, luger, skuer. Hvorfor navnet MOR, det er da svært at google? - Fordi alle har en mor. Måske. Hvad er jeres mission og hvad rapper I om? - Fyre den af for evigt og få alle med! Vi rapper om alt muligt skrald og luksus. Hvem laver musikken? - Det er lidt blandet: Sylle, Seth, Niels Frisk... og os selv. Hvis jeg kalder det I laver for labtop punk-rap, hva’ siger I så? - Det kan du da godt kalde det. MOR startede

DUBCNN 7c - pt1.indd 44

ud som ”elektro” punk-smadder med ”Fisse i dit fjæs” og udviklede sig senere i alle mulige retninger, blandt andet til noget mere raporienteret (MORs aka: Bror1). Ser I jer som en del af hiphop-scenen, punk-scenen, eller noget helt tredie? - Vi ser os selv som en del af en undergrundsscene, et milijø og en pumpende ungdom punk, elektro, hiphop, smadder. Whatever. Hvordan har drengene taget imod jer? Har I mødt nogle haters? - Kun lovers. I er jo fra Odense ligesom bøllerne i Odense Assholes. Hvad synes I om dem? - De har fået tæsk af vores kærester... Men de er meget kære. Der er fuld høvl på når I spiller live, hvordan gejler I jer op til en MOR-koncert og hvilken stemning prøver I at ramme? - Vi drikker os i hegnet, og håber på at vi ikke rammer muren inden koncerten starter. Eufori, energi og telepati er stemningsfeltet. Sangen "Fisse i dit fjæs" er blevet et mindre undergrundshit. Hvad er historien bag denne sjove sang? - Vi boede sammen i en lille skæv lejlighed

i Odense og havde det 19-års-agtigt. En dag spurgte Karen: ”Skal vi ik’ lave et punk nummer?”. Josefine svarede: ”Jo skal vi ik’ det?” - og så gik vi i gang. Efter to ugers pøllen rundt med slum keyboard, basss og pen, var ”Fisse i dit fjæs” og en spæd MOR blevet født. Anno 2007. Hva’ synes I om den danske rap-scene anno 2010? - ”Bolle! Bolle! Bolle!” Hvad for noget rap kan I selv lide? - Det der kommer fra hjertet. Spændende projekter/planer i the future? - Ny 7” på vej + udkogt musikvideo + nye numre og en masse galskabs-koncerter! Kys...

www.myspace.com/mor1234

25-05-2010 05:07:10

B


DUBCNN 7c - pt1.indd 45 BBGXEFQQLQGG

25-05-2010 05:07:11 


BROTHER ALI Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Dee Pee’s arkiv

Den gamle skoles mester sætter sit liv i perspektiv ”Jeg har fået rigtig mange tæsk i anmeldelser, men jeg har en ukuelig vilje til at kæmpe, når jeg har sat mig noget for. Jeg har arbejdet hen mod dette album i 10 år nu”

Det var ham, der tog hiphoppen med til Danmark, og sammen med Rockers bragte den ud til den danske nation, og han er en af de få fra den gamle skole, der står på scenen endnu. Med soloalbummet ”Perspektivet” giver Dee Pee os en biografi over sit liv, hvor vi får et sjældent indblik i en historie, der strækker sig fra den gamle skole til den nye, fra USA til Danmark og fra rebelsk teenager til følsom familiefar. Jeg har fået lov at møde Dee Pee på hjemmebanen på Ama’r. ”Peace” råber han, da jeg ankommer til ungdomsklubben Sundby Algård. Vi bevæger os ind i lokalerne, hvor ungerne sidder musestille og spiller computer. Der var anderledes gang i den for mere end 20 år siden, hvor RBC holdt deres første koncert i gymnastiksalen, efter de havde øvet så sveden drev af dem i kælderen. Den kælder går vi ned i, samtidig med vi går tilbage i tiden, til dengang Dee Pee selv var på ungernes alder... DET STARTER MED BAMBAATAA 1982: Dee Pee er udvekslingsstudent i USA. På en weekendtur med nogle kammerater i New York ender han om aftenen nede foran Central Park. Puertoricanere og afroamerikanere danser på et stykke medbragt linoleum, mens der bliver spillet trommer og lyden af ”Planet Rock” med Afrika Bambaataa og Soul Sonic Force brager ud af en ghettoblaster. Den farverige, fede oplevelse sætter sig dybt i Dee Pee fra grå, ufunky Danmark. ”Det her er mig”, tænker han. ”Det var mit første møde med hiphop, og jeg ville bare lære, hvordan de gjorde de ting, som jeg senere lærte var breakdance og electric boogie. Faktisk siden da, har jeg haft det som min mission, at brede hiphop ud til befolkningen”. DANMARKSMESTER OG RAP-PIONER 1984: De første danske mesterskaber i breakdance og electric boogie bliver afholdt. Det er danseimpresarioen Mickie Freddie Petersen, der har luret, at breakdance er det

DUBCNN 7c - pt1.indd 46

de unge vil ha’. Efter støvet på dansegulvet har lagt sig, kan Dee Pee låne en telefon og ringe hjem til sine forældre og fortælle han er blevet Danmarksmester. ”Jeg har stadig pokalen derhjemme”, griner han og lover at skænke den til et dansk hiphop-museum, hvis vi nogensinde får et. Årene efter vinder han med Floor Masters de danske mesterskaber i Thomas P Hejle. Han begynder også at rappe, blandt andet sammen med lillebroren Chief One i Fabulous Rockers. De rapper som de første herhjemme på engelsk, det ægte hiphop-sprog. Selvom man i dag kan pege fingre af kvaliteten af den tidlige rap, er det værd at huske, at Dee Pee og de andre altså kun havde dem selv at lære af. ”Hvad fanden, folk kan jo bare se på os, og lære af vores fejl. Vi måtte kigge over til USA for at finde noget, vi kunne lære af, for der var ikke andre end os herhjemme. Nu kan man kigge på Malk De Koijn, Selvmord eller Kasper Spez og lade sig inspirere af dem. Men selvom vi måske var naive og ikke vidste hvordan man rigtigt lavede et beat og så videre, havde vi alligevel gå-på-mod nok til at prøve grænser af og sætte scenen i gang”. FEM FYRE FRA AMA’R BULDRER DERUDAF 1987: Andre begynder også at rappe, blandt andet MC Einar, der fanger folks opmærksomhed ved at rappe på dansk. Pionererne fra Amager, vil ikke have siddende på sig, at andre skal sætte sig på hiphop-tronen, så de skifter til dansk og så danner de Rockers By Choice. Udadtil så det ud som om, der ikke var respekt mellem de to grupper, der i årene

frem dominerede dansk rap. Medierne var også gode til at piske en stemning op. Men både i dag og dengang har Dee Pee ingen problemer med at give respekt til MC Einar... ”Jeg kan i al fald godt være lidt misundelig over de gode tekster som Nikolaj Peyk skrev. Men det tog ham sikkert også lang tid, og han har nok streget en masse ud. Vi var bare fem fyre fra Amager, der buldrede derudaf. Måske var vi naive, men vi kom også fra breaker-miljøet, hvor man skulle konkurrere og være fremme i skoene. Dem fra MC Einar kom fra graffitimiljøet, hvor man stenede over en joint, og rappede afslappet, mens vi råbte ”Hvasså! Hva’ der gang i!” DE GYLDNE ÅR 1989: Rockers By Choice er på Roskilde Festival, ”Engel” er på MTV og ”Opråb til det danske folk” er nomineret til en dansk Grammy. Der er ingen ende på succesen. Indtil de kommer til Jylland, hvor de spiller til et træskobal i Kellerup Hallen. Flaskeøl regnede ned over københavnersnuderne, og gruppens manager Turbo Niels måtte i al hast smide drengene ud i tourbussen. Dee Pee tog det som en oplevelse, og griner af opvågningen; ”De svinede os til, mand!” For Dee Pee afsluttede det en række gyldne år... ”Den tid kommer aldrig igen. Dengang købte folk musikken. Der var jo ikke internet og så videre, så der blev solgt cd’er, vinyl og kassettebånd i massevis. Jeg husker det som en glad tid, hvor folk kom mere ud. Der var jo ikke en skid i fjernsynet eller i radioen, så hvis man ville opleve noget, måtte man sgu ud og høre det live”.

25-05-2010 05:07:17


”Vi måtte kigge over til USA for at finde noget vi kunne lære af, for der var ikke andre end os herhjemme. Nu kan man kigge på Malk De Koijn, Selvmord eller Kasper Spez og lade sig inspirere af dem” NEDTUR OG PÅ FLUGT 1992-97: Efter der har været opmærksomhed omkring dansk rap i nogle år, er det som om hypen er ved at dø ud. Eurodance som Cut’n’Move er ved at overtage musikscenen og ingen gider høre dansk rap. Samtidig har RBC svært ved at komme ned fra skyerne, og intern splid i gruppen gør også, at der til et stort spillejob kun er to medlemmer, der møder frem... ”Vi kunne jo godt se, hvor det bar hen, og vi havde været sammen i alt for mange år. Først da ”Stop volden” kommer, er det som om der begynder at ske noget igen. Hiphop skal lige ned og finde sig selv nogle gange. Østkyst Hustlers og Humleridderne kommer frem, og vi kommer tilbage med en halvamputeret udgave af RBC, hvor vi laver ”De fem på flugt”, men det var alligevel ikke helt det samme. Det blev nok også blæst for stort op, for selvom vi solgte plader, kom der ikke så mange til koncerterne, men det blev en fed plade”. DEEPEE VS PER PEDERSEN Rockers By Choice kommer tilbage med greatest hits plade, genforeningstour featuring MC Einar, men bogen lukkes med en fantastiske afskedskoncert i 2006. Sideløbende med at Dee Pee er ude som rapper, lever han selvfølgelig også et helt almindeligt liv. Han er blevet far og han er blevet skilt, og det tager på ham. Han kæmper også med en genert personlighed. ”Nogle år havde jeg lidt meldt mig ud af hiphop, ildsjælene er der ikke rigtig mere og folk støtter ikke så godt op. Hiphop kan nogle

DUBCNN 7c - pt1.indd 47

gange være en flok bitches, der klapper en på ryggen og stikker en kniv i den så snart man vender sig om. Samtidig er jeg nok den stille og generte, og det passede meget godt i gruppen. Chief One og Ø var lederne, der brusede frem, og jeg kunne bare passe min rap. Men der var nogle ting, jeg ikke fik levet ud og derfor ville jeg gerne lave et soloprojekt”. PERSPEKTIVET I årene efter RBC afprøver Dee Pee sig selv som solo-rapper. Han får både lavet disco og rock, men det er først da han når til det melankolske, seriøse udtryk, vi hører på ”Perspektivet” at han finder sig selv. Albummets sange har alle helt enkle titler, der dækker over kapitler i det liv Dee Pee har levet, både med hiphop, sin familie og brændte broer. ”Der er mange producere, der har brændt mig af, og jeg har også selv skulle finde det spændende i min egen historie. Det synes jeg, at jeg har gjort. Og jeg har fået respons fra folk på min egen alder, der kan relatere til min historie, fordi de også har gået igennem nogle af de ting, såsom skilsmissen, som jeg rapper om. Det har sgu også været hårdt at rappe om de ting. Jeg skal sgu ikke være en joke, og det kan det godt blive med ”Engel”, men jeg vil godt tages seriøst, og derfor skriver jeg også seriøst. Jeg har fået rigtig mange tæsk i anmeldelser, men jeg har en ukuelig vilje til at kæmpe, når jeg har sat mig noget for. Jeg har arbejdet hen mod dette album i 10 år nu. Som jeg siger på ”Håbet”: ”Bedre sent end aldrig - min karrieres efterår / hvor håbet visner hvis ikke jeg vågner op til

et forår”. Heldigvis har jeg allerede konceptet klar til det næste album, så det kommer ikke til at vare så længe”. DEN NÆSTE GENERATION, DER IKKE MÅ FEJLE Dee Pee er en voksen mand, og far til fire. Han joker om at vennen Petter, den svenske rap-stjerne, har regnet sig frem til at Dee Pee må være Skandinaviens ældste, stadig aktive rapper. Alligevel synes han stadig, at han har noget at give til den næste generation, nemlig tro og vilje. Derfor tropper han op, når han føler han kan støtte nye initiativer, som når ”Theish.dk” går i luften med hiphopradio. Med sig på scenen, har han rapperen Alexander aka Silhouette, der er Dee Pees teenage-søn. Og udover, at være et godt gimmick, er det også en stor oplevelse, både for publikum og Dee Pee. ”Det er jo fantastisk at kunne dele sin kærlighed til hiphop med sin søn, når vi står sammen på scenen. Han kan også lære mig noget. Han introducerede mig for nylig for gruppen Atmosphere, som jeg synes laver fantastiske numre, og så kan jeg måske lære ham, at slappe lidt af med Facebook og leve i nuet, haha. Selvom man er 44 kan man stadig godt rappe. Jeg har set mange stoppe, hvor jeg tænkte, de havde masser at give. I rock’n’roll kan du jo blive ved til du er skindød. Det bliver spændende at se, om jeg ikke også overlever nogle af dem, der rapper i dag”.

www.deepee.dk

25-05-2010 05:07:53


DUBCNN #6 RELEASEPARTY

SKRIG DET UD

Efter vi havde battlet os igennem en hård vinter og DUBCNN Magazine #6 endelig var på gaden, holdt vi releaseparty for vores homies og homettes på hiphop-klubben BOOM BUCK$, der har til huse på Culture Box. ALX og MC Tia var på mikrofonen mens KCL cuttede den op. Hotstepper rev dansegulvet rundt og unge DJ Toobs styrede

DUBCNN 7c - pt1.indd 48

pladespillerne. Bedst som stemningen ikke kunne blive federe, kom forsidestjernen Clemens forbi med Ezi Cut bag pulten og spillede sin single “Oneirodyni (Skrig det ud)” i en så vild og ond udgave at det nok gav et par stykker mareridt. Hangovers var der til gengæld ingen der fik, for Cactus leverede gratis beskyttelse mod tømmermænd.

25-05-2010 05:08:51


JEG DRIKKER ALDRIG IGEN PILLER MOD TØMMERMÆND DUBCNN 7c - pt1.indd 49

25-05-2010 05:08:52


Ord: Peter T Aagaard // Billeder: Thorbjørn Flinker Olsen

KLAES

VESTJYSK ORIGINAL SLUPPET LØS I KØBENHAVN Efter en download-ep og albummet ”Dedikeret” er 23-årige Klaes med udgivelsen af ”Den er garanteret”, der både udkommer på cd og vinyl, ved at cementere sit navn på den danske rap-scene. Rapperen fra Ribe, der nu er bosat i Københavns Nordvest-kvarter, har en bramfri facon, hvor han sagtens kan spy galde om de hjemløses situation på det ene nummer, for at rappe om reality-tv på det andet og gå totalt b-boy hiphop på det tredje. Vi fik en snak med Klaes om Vestjylland og hovedstaden, politik og købekoner, sommer og vinyl... De fleste tror nok det mest spændende der sker i Ribe er stormfloden og så når der kommer en stork forbi i ny og næ, hvordan er det at være hiphopper der? - Peter, du må forstå at storken er et meget sjældent dyr i Danmark, og det faktisk er utrolig spændende og rørende smukt, når den vælger at sprede sine vinger i en rede på Ribe Rådhus. Ej, det var en prøve at være udøvende hæphåpper i Ribe, men vi var en go’ hård kerne, der holdt sammen og havde noget helt specielt. Så det var faktisk ikke så slemt. Vi har jo også en danmarksmester i pladevridning, Dj Graded, der er fra Ribe, og det jo fuckin’ hiphop. I din atittude og stil aner man lidt slægtskab med andre vestjyske helte som Jyder Mæ Attityder og Bumsestilen, er det helt forkert? - Først og fremmest er jeg da beæret over at blive sammenlignet med mine vestjyske brødre, som jeg har masser af respekt for. Det er nok ikke helt forkert, og der er med sikkerhed et slægtskab mellem Bumsestilen og mig. Thomas, Lars Da Fari og jeg har spillet live sammen i 2 år, så der er helt sikkert lidt Bumse-støv på Klaes. Nu bor du i Københavnstrup, hvordan har det påvirket din musik? - Jamen, det har kickstartet min musikting og åbnet en masse nye døre for mig. Den største dør, der er blevet åbnet er Echo Out Cph, som har budt mig varmt indenfor og taget sig godt af mig, mens de støttede mine første spæde skridt i Københavns undergrundsliv.

Går du efter at blive full-fledged medlem af Echo Out eller er du bare hangaround? - Jeg betegner mig selv som fræk hangaround. Var det ikke for Martin Melancolia og de muligheder og plads jeg har fået i Echo Out, havde jeg ikke kunne komme det stykke vej som jeg er nu. Jeg går ikke efter at blive signet eller noget på Echo Out, men nu ligger landet jo også sådan, at Lars og jeg er en del af Echo Outs b-studie sammen med Rapublik1, Dialekten, Got Jamn drengene og Leon MC. Du har en ny ep ude, ”Den er garanteret”, hvorfor den titel, og hvorfor det format? - Det er fordi, at den er fuckin’ garanteret Petter! Ep’en er et projekt jeg tror på, og jeg kan garantere for kvaliteten af den. Jeg synes selv, at den er blevet brandhamrende go’ og er stolt af det færdige resultat. Formatet, som er en ep, er et meget populært format for danske undergrunds-rappere for tiden. Der bliver udgivet ep’er lige så tit, som jeg tørrer numse efter besøg på mexicansk restaurant på Fisketorvet, men den nye ep er et lille opstød efter ”Dedikeret”. Mange af numrene på albummet er gamle og i en anden stil. ”Den er garanteret” er lavet for at vise, hvor vi står nu, og hvordan vi lyder LIGE nu. Den første single og video fra ”Den er garanteret” var ”Ikk’ altid sol” om de hjemløse i København. Hvorfor har du valgt at sætte fokus på dem gennem hiphop? - Jeg har altid været nede med politisk rap, dansk som amerikansk, men har selv haft rigtig svært ved at skrive det. Jeg synes tit, at politiske tracks bliver for sovsede, og der bliver hevet fat i alt for mange ender og rapperne drukner i emner, som de vil redde. Jeg fik idéen til at lave et track, der satte fokus på hjemløshed i København, fordi det er et problem jeg virkelig brænder for, og det er uberørt i dansk rap. Der er for lidt fokus på et kæmpe problem som København har haft i lang tid og som i den sidste tid er vokset. København, find dit hjerte! Hvad handler nummeret ”Forevers” om? - Det handler om Ole Wedel. Det handler om Tuk. Det handler om kærlighed, der bliver købt og bestilt. Det er et nummer, som

jeg har skrevet til fænomenet ”Ole & Tuk”. TV Danmark lavede for nogle år siden en dokumentar, der hed ”Købt til kærlighed”, og der fulgte de blandt andet denne spøjse mand ved navn Ole. Efterfølgende er klippene med Ole og Tuk blevet lagt op på YouTube og er nærmest blevet kult. Jeg har lavet en hyldest til Ole & Tuk <3 Er du ikke bange for, at folk vil betragte dig som lidt af en gøgler når du skifter fra indigneret snak om hjemløse til en hyldest til købekoner? - Jeg tror godt, at folk kan skille tingene ad. Som rapper synes jeg, at det er vigtigt at være alsidig, og det er det, jeg prøver at være ved at offentliggøre to så forskellige singler til min ep. Desuden er min hyldest til købekoner ikke kun sjov, men også seriøs under overfladen. Tracket viser hvor dårlige forhold der er mange steder i Thailand, og hvor langt danske enlige mænd vil gå for at få opfyldt et ønske om et lykkeligt og ”normalt” liv. ”Den er garanteret” er produceret af Lars Da Fari, hvorfor har du valgt at lade ham lave hele lydbilledet? - Jeg har egentlig ikke valgt det i den forstand. Det er mere bare en selvfølge, da Lars Da Fari og mig har lavet musik sammen siden 4. klasse. Mit rap er formet af Lars og omvendt. I det hele taget er ”Klaes” et samarbejde mellem Lars Da Fari og mig. Ep’en udkommer også på vinyl, er der overhovedet nogen der køber det mere? - Det gør de nu! Ej, det ved jeg ærligt talt ikke, men det håber jeg! Vinylformatet er så ubeskriveligt lækkert, og det har altid været en drøm for Lars og mig at udkomme på det pureste vinyl. Jeg fik 11.000 kroner i støtte fra Dansk Musiker Forbund, og dem aftalte vi skulle gå til en vinylskæring af ”Den er garanteret”. Hvad skal du lave til sommer? - Jeg skal hygge mig med en masse spillejobs og nye projekter sammen med Lars Da Fari og Leon MC. Så skal jeg arbejde, en lille tur til Italien og selvfølgelig på Roskilde Festival, men sådan noget er du sikkert blevet for gammel til PTA! Øhhhh...!?

”Der bliver udgivet ep’er lige så tit, som jeg tørrer numse efter besøg på mexicansk restaurant på Fisketorvet”

DUBCNN 7d - pt2.indd 50

25-05-2010 03:38:57


Ord: Peter T Aagaard & DUBCNN Sverige // Billeder: Universal Music, Jan Trzaskowski & Harrytwostones.com

Method Man er lidt af et paradoks. Manden, der er ligeså hurtig med sjove bemærkninger som han er med lyriske lynnedslag, er ekstremt pressesky. Da vi hørte, at han kom hertil vovede vi pelsen og forsøgte at sætte et møde op. Pladeselskabet sagde blankt nej, The Ticallion Stallion ville ikke interviewes, og koncertpromotoren regnede heller ikke med han ville være i det snakkesaglige hjørne. Men vi fik sneget en udgave af DUBCNN ind til ham. Han bladrede i det, og indså, at han kunne komme i ”the only hiphop-magazine in Denmark”. Kort efter bød han velkommen i sin backstage-hule. På de kommende sider, kan du læse vores interview, samt se billeder fra koncerterne på Train i Århus og Vega i København med M-E-T-H-O-D... MAN.

DUBCNN 7d - pt2.indd 51

25-05-2010 03:39:13


Spurgte man børn i gamle dage, hvad de gerne ville være, svarede de sikkert brandmand eller politimand. Lige siden han brød igennem i 90’erne med Wu-Tang Clan, er der helt sikkert en del hiphoppere, der i stedet ville svare, at de hellere ville være Method Man. Fra gennembruddet med Wu over solokarrieren og makkerskabet med Redman til det nye samarbejde med Raekwon og Ghostface, har han med en overdreven karisma, et fantastisk flow, og kæften fuld af platinbeklædte hugtænder været larger than life. Han var en vaskeægte superhelt, som man kender dem fra tegneserierne, i levende live lang tid før ”Kick-Ass”. Ticaaaaaaaaal. Vi er i Vega den 25. marts. Der er spænding i luften. Ligesom når Batman bliver tilkaldt af ”The Batsignal” på himlen, har folket hævet deres Wu-håndtegn i luften, som for at hidkalde Meth, der skal komme det hardcore Wu-blikum til undsætning og redde os fra den kedelige mainstream-rap. De ved nemlig godt, at uanset hvad anmelderne siger om det seneste album, er der meget få der kan matche Method Man, når det kommer til at levere en rap-koncert i levende live. Efter behørig opvarmning fra Wu-Tang’s forlængede familie, marokkansk-hollandske Cilvaringz og svensk-palestinensiske Ledr P er folk klar til Meth, og heller ikke denne gang skuffer han. Han lægger hårdt ud med ”M.E.T.H.O.D. Man” fra ”Enter The WuTang”, der var manges første bekendtskab med rapperen, og derefter ”Bring The Pain”, den første single fra debutalbummet ”Tical”.

JUNGLEDYRET HUGO MED EN JOINT I KÆFTEN

Hans drevne flow, hvor han ligger afslappet og overlegent lidt efter beatet, er som altid en fornøjelse at opleve. Med på scenen har han rapperen Streetlife, og hvor en almindelig hypeman, nok bare havde råbt ”say hoooo” på velvalgte tidspunkter, smelter Meth og Streetlife sammen, så det er en ren opvisning i flow og rap-teknik. Crowden er helt med ham, og når de ikke er, skal Meth nok fortælle dem det. ”The more energy you give me, the more energy I give y’all”, skriger Method Man. Den langlemmede rapper svinger sig rundt på scenen og bevæger sig rundt med en energi, der får ham til at ligne Jungledyret Hugo med en joint i kæften.

DOMMEDAG ENDNU

Han har publikum i sin hule hånd, men pludselig er det publikum, der i stedet får Method Man i hænderne. Han beder nemlig folk række lapperne i luften, hvorefter han uden guddommelig indblanding vandrer ud på havet af hænder... og han rapper imens. Vi får serveret flere uforglemmelige bangers som ”Da Rockwilder” og ”You’re All I Need”, men faktisk er det da han spiller klassikeren ”Judgement Day” at folk går allermest amok. Det er tydeligvis dommedag endnu for mange fans af Method Man. Han kvitterer med at bevæge sig tilbage i crowden, denne gang på gulvet, hvor folk presser sig hen til ham vildt fægtende med mobiltelefoner og kameraer. Han bliver dog hevet sikkert tilbage på scenen, og ser noget forpustet, men bestemt stolt ud. ”I came out and partied with y’all. Nobody else would do that... not even Redman”, griner han.

”FUCK A RAP CRITIC, HE TALK ABOUT IT WHILE I LIVE IT”

Backstage efter koncerten bliver vi efter en del diplomatiske forhandlinger velsignet med en audiens med Mr. Meth. I USA er han stort set holdt op med at give interviews efter Wendy Williams fra hiphop-radiostationen Hot97 for nogle år siden udsatte ham for en smædekampagne. Hun fabulerede blandt andet om at Method Man var sin cancerramte kone utro, hvilket fik ham til at spy galde efter sladdertanten på YouTube, og lod hende med ikke så få bandeord forstå, at han holder sit privatliv privat. Han er heller ikke særlig imponeret over internettets fokus på skandaler, som han forklarer således... - Derhjemme gider jeg ikke rigtig snakke med amerikanske journalister, de nye medier handler mere om skandaler end substans, og de vil hellere lave historier om hvem du knepper med, i stedet for hvad for noget musik der er på vej. De burde holde sig mere til dét, det egentlig handler om. Vi forsikrer Meth om, at vi er her med de bedste intentioner, og kun en enkelt gang, da vi spørger ind til beefen med New Jersey-rapperen Joe Budden fra Slaughterhouse, der har langet ud efter Redman og flere medlemmer af Wu-Tang, bliver der skarpt sagt ”next question”. Ellers er han i det snakkesaglige hjørne, når han snakker om sine hverdagsproblemer, med kritikere og haters, mens han griner og pjatter. Især når samtalen falder på gamle rap-helte, er det stort set ikke til at få

et ord indført. Men vi starter i nutiden med det nyeste album ”Wu-Massacre”.

METODEMANDEN, KOKKEN OG SPØGELSESANSIGTET

Jojo, RZA er en gal videnskabsmand og Inspectah Deck kan spytte darts, der får hårene i nakken til at rejse sig, men for de fleste repræsenterer Method Man, Raekwon the Chef og Ghostface Killah toppen af hierakiet i Wu-Tang Clan. Ingen har formået at holde sig så aktuelle som Meth, Rae og Ghost. Med en blanding af karismatiske stemmer, overlegent flow og fantasifulde historier, har de en næsten perfekt kemi, så det virkede naturligt for de tre at slå Wu-Wear pjalterne sammen. Men faktisk var Method Man ikke så varm på ideen i begyndelsen... Hvordan kom du på at lave albummet ”Wu Massacre” sammen med Raekwon The Chef og Ghostface Killah? - Det var Raekwon og Ghostface, der fik ideen, da vi var på turné med hiphop-festivalen Rock The Bells for to år siden, og de spurgte om jeg havde lyst til at lave et album sammen med dem. Det første jeg spurgte om, var hvad de troede de andre medlemmer af Wu-Tang ville sige, og så diskuterede vi det egentlig ikke yderligere. To år efter, havde vi indspillet ”New Wu” til Raekwon’s ”Only Built For Cuban Linx 2” og ”Yolanda’s House” til Ghost’s ”The Big Doe Rehab”. Dem syntes folk godt om, og det virkede som om de ville tage imod den her sammensætning af rappere, så egentlig var det bare hvad vores fans ville have. Og det gav vi til dem. Føler du at I tre kan have en fordel, eftersom I er vant til at indgå i partnerskaber. Rae og Ghost rimer altid sammen, og du har tag-teamet med Redman gennem det meste af din karriere? . Yeah. Jeg føler vi spiller godt op til hinanden, og får det bedste ud af vores styrker. Men sådan har jeg det nu med de fleste medlemmer af Wu-Tang, uanset hvem jeg rocker med, skal jeg nok få det bedste ud af min rolle. Kan du huske hvordan du Raekwon og Ghostface første mødtes? - Mig og Raekwon gik i skole sammen. Vi hang også ud med Ghostface, selvom han ikke gik på skolen. Dengang var han kendt for at være human beat boxer, vi kaldte ham Nigga Dub og han havde en afro, haha. Rae havde altid gang i noget gangsta shit. Vi hang ud og gik hjem fra skole sammen. En dag, hvor vi ikke var mere end 11-12 år gamle, tog

”Derhjemme gider jeg ikke rigtig snakke med amerikanske journalister, de nye medier handler mere om skandaler end substans, og de vil hellere lave historier om hvem du knepper med, i stedet for hvad for noget musik der er på vej”

DUBCNN 7d - pt2.indd 52

25-05-2010 03:39:19


LIVE ON STAGE Voxhall, Århus, 23.03.2010

METHOD HVEM?

Selvfølgelig har enhver superhelt med respekt for sig selv og sit alver, Johnny Storm, John Doe, The ter ego et fedt alias, men få har flere Shaolin Assassin, Pepe la Pue, The end Method Man. Da hans mor Blunted One, Blaziblaza, John Blaz navngav ham Clifford Smith i 1971 e-Zeeny, John J Phenomenom, , havde hun nok ikke gættet at han The Heatmeister. senere skulle kaldes alt dette: Og så har vi ikke engang talt alle dem Method Man, Mr. Meth, Mef, Meth med, som Chris Rock nævner på odome, Methodonna, Methtical, nummeret "You Play Too Much" fra Metaphysical Man, The MZA, John "Tical 2000 Judgement Day": ny Blaze, The Ghost Rider, Jona - Mr. Kidkay, Mr. Weatherby, Mr. than Blazee, The Super Sperm, Hot Hanky, Mr. Dibbs, Marlon Gibbs, Nikkels, Hot Nixon, Big John Stud The , "Say Hey" Kid, The Frisco Kid, Shakwon, The Iron Lung, The Pant Kid Dynamite, Grandma Dynamite y Raider, Tical, Ticallion Stallion, , Dr. Germs, Joe Joe Dancer, Joes Jamie Ross, Johnny Unitas, John ki Love, Ron Hightower, Donnie Os-John McLane, John-John Blazini, mond... og så videre. Johnny Dangerous, Johnny Trec horous, Joe Quarry, Long John Sil"But if you can’t say it all, JUST SAY METH!"

”Egentlig tror jeg de samme ting appellerer til kvinder og mænd. De kan li’ det grænsesøgende shit med kant. De gifter sig måske med en blød, følsom motherfucker, men det betyder ikke, at det er det, de ka’ li’”

DUBCNN 7d - pt2.indd 53

25-05-2010 03:39:41


han mig med til en trappeopgang, hvor der stod nogle og røg weed og rappede. De var gode til det! På det tidspunkt var Slick Rick kæmpestor, så alle rappede små historier. Hver eneste gang vi tog hen til den trappeopgang, var der nogen der rappede og det ville jeg gerne være del af, så jeg begyndte at skrive små rim, og ventede på det blev min tur til at rappe mit shit. I starten var jeg skræmt, men ligeså stille blev jeg god til det. Men hele Clanen blev samlet på grund af RZA. Ghostface kom sammen med søsteren til RZA dengang, og det var en stor familie. Vi plejede at tage ned til ham om fredagen og indspille bånd.

METHOD ACTING

Meth var den første fra Wu-Tang, der gik til filmen, og med sin karakteristiske stemme og letgenkendelige fjæs, blev han hurtigt et hit. Sammen med Redman spillede han hovedrollen i komedierne ”How High” og ”Soulplane”, der i høj grad bliver båret af den helt særlige kemi, som der er mellem de to rårygende kammerater. De havde sågar scoret sig en tv-serie, hvor de også skulle spille et par græsglade fyre, der desværre blev droppet, måske på grund af et lidt for tobakfjollet indhold. Men han har ikke kun optrådt i komedier, han har både krimier og gysere under bæltet, så det huer ham ikke, da vi spørger, om RZA ikke fører i de de mere seriøse filmkategorier. Du har været med i en del komedier og sjove ting, mens RZA i højere grad har koncentreret sig om mørkere film, har du selv bemærket den forskel? - RZA er en biter, haha. Nej, jeg har en masse love for ham, han er en af de klogeste fyre jeg kender, og jeg er glad for at se han også er gået ind i film-industrien og er blevet gode venner med en masse skuespillere som Russell Crowe og den slags. Men altså, jeg ved ikke om I har fulgt ordentlig med, I får jo tingene lidt senere i Europa, men jeg var da fx med i en lille tv-serie, der hedder ”The Wire”, og det er sgu ikke komedie. Jeg har lavet lidt ”CSI” og så har jeg lige lavet en ny film som Garath Maxwell Roberts instruerer, der hedder ”The Mortitian”. Jeg har lige været til re-shoots på en ny George Lucas film, der hedder ”Red Tails”, instrueret af Anthony Hemmingway. Filmen er løst baseret på historien "The Tuskegee Airmen", som var afroamerikanske piloter under Anden Verdenskrig. Det bliver nok skidegodt. Hvis nogen skulle lave en film om Method Man, dit liv, din karriere, hvordan skulle de så gøre det? - Jeg ville sgu ikke lade nogen lave en film om mit motherfucking liv. Jeg ville hellere skrive en bog om mit liv, så kunne de købe den.

DAMERNES METHOD MAN

Ligesiden den første single ”M.E.T.H.O.D. Man” har det været tydeligt at Meth kan et eller andet med damerne. På ”I’ll Be There for You / You’re All I Need to Get By” fra ”Tical” spillede Method Man og Mary J Blige rollerne som Marvin Gaye og Tami Terrell til perfektion, og skabte en af de bedste ballader, der nogensinde er hørt i hiphop. Singlen gik platin i USA, hvilket vil sige, der er blevet langet en million eksemplarer over disken, og sangen vandt en Grammy. Han beviste at Wu-Tang også kan gøre sig gældende, når det ikke handler om dræberbier og samuraisværd. Senere har Method Man optrådt i rollen som førsteelsker i Alicia Keys’ video ”If I Ain’t Got You”, og mon ikke hun fik udlevet en ungpige-drøm på den konto. Om det er stemmen, udseendet, eller bare hans blanding af fandenivoldsk legesyge og følsomhed der gør kvinderne falder for ham, er ikke til at sige. Selv mener Meth bare, at han giver damerne det de vil ha’: en bad boy. Hvad er din yndlingssang? - Der er for mange at nævne... Men ”All I Need” er en af dem. Den sikrede mig en Grammy, og jeg fik lov til at arbejde sammen med Mary J Blige. Den skaffede dig også et stort kvindeligt publikum. Drenge elsker selvfølgelig flows og flerstavelsesrim, men hvordan laver man sange for damerne? - Damer elsker bad boys. Det er svært at forklare, der var også en der spurgte mig, hvad ”rough sex” er. Hvad snakker du om? Det er når du knepper hende, til hun er lige ved at komme, og så klapper du hende en på hovedet - smask - det er ”rough sex”. Egentlig tror jeg, de samme ting appellerer til kvinder og mænd. De kan li’ det grænsesøgende shit med kant. De gifter sig måske med en blød, følsom motherfucker, men det betyder ikke, at det er det, de ka’ li. Ham har de ikke lyst til at feste med. Hvis du får fat i det kvindelige publikum, kan du også nemt få fat i fyrene. Hvis Usher kommer til byen, køber fyrene nærmest billetter først, fordi de ved, at der kommer damer.

WU-TANG FOREVER?

I forbindelse med det nyeste Wu-Tang Clan album ”8 Diagrams” var især Ghostface og Raekwon ekstremt åbenmundede omkring RZA’s dominerende rolle i gruppen. Nu er de to herrer også generelt gode til at tage bladet fra munden, men det virkede som om der var lidt uorden i geleddet. Der kom dog samling på tropperne, og de drog fælles ud på verdensturné. Efterfølgende har der været gisnet meget om, hvorvidt dette kunne være det sidste album, som vi kommer til at høre fra rappens største supergruppe. Sådan skal

det dog ikke være, hvis det står til Method Man, men for ham handler det ligeså meget om os... Hvordan havde du det med at ekskludere de andre Wu-medlemmer som Inspectah Deck, GZA, RZA og så videre, som ikke var en del af ”Wu Massacre”? - For at være ærlig føler jeg ikke vi holdt nogen udenfor, det kunne være lavet af tre andre medlemmer, eller fire andre. Men vi gjorde det bare først. Det er ikke raketvidenskab eller noget, det er bare sådan det er. Vi starter ikke en ny gruppe, og der er ikke nogen der er ekskluderet fra crewet, og alle er stadig velkomne til at medvirke på fremtidige projekter, men jeg føler vores fans ønskede denne kombination. Det var dig der engang sagde ”What RZA put together, let no man tear ashunder”, altså at Wu aldrig bør splittes op, tror du stadig på hele projektet? - Ja, det var mig der sagde det, og ja jeg tror stadig på det, men det handler ikke om jeg tror på Wu-Tang, det handler om at vores fans tror på det. Vi har et Wu-forum, hvor det virker som om folk bare går derind, for at rakke ned på alt hvad vi gør. Det er sjovt, det shit de skriver, men jeg har det sådan her: Jeg sagtens kan tage imod konstruktiv kritik, men jeg kan ikke tage imod idiotiske fucking meninger. Og der er nogle derinde, der har ret i deres kritik, men de fleste har altså bare idiotiske kommentarer. Alle de 1314-årige kids bør finde en ny hobby i stedet for at skrive bullshit. Jeg er Wu-True-Blue for evigt, det handler ikke om mig, det handler om, hvordan folk vil tage imod det.

OL’ DIRTY BASTARD LIKES IT RAW

For mange er hiphop-koncerter blevet en slags rutine, hvor det at hylde afdøde rapikoner, som kunstneren har haft et mere eller mindre perifert forhold til, er ligeså sikkert som at vi skal vifte vores hænder i vejret som om vi ikke har nogen bekymringer og sige ”ho” henholdsvis en, to og tre gange i træk. Men i Wu-Tang Clan’s tilfælde er sorgen over Ol’ Dirty Bastard, gruppens skøreste skid, et tab der virkelig kan mærkes. Da Method Man første gang var i Danmark i 2005, kort efter ODB’s død, begyndte han sågar at græde under hyldesten til sin kammerat. Det gør han nu ikke denne gang i Vega, men der er fuld knald på tributen, hvor vi får serveret en stribe af de største hits fra ODB som ”Shimmy Shimmy Ya” og ”Got Your Money” i versioner, hvor publikum og Method Man giver den så meget slæde, at man næsten kan mærke Big Baby Jesus klø sig i skridtet i himlen. Da vi efterfølgende spørger Meth om en røverhistorie om ODB, fortæller han så levende og begejstret, at man føler sig hensat til de vilde

”Jeg ville sgu ikke lade nogen lave en film om mit motherfucking liv. Jeg ville hellere skrive en bog om mit liv, så kunne de købe den”

DUBCNN 7d - pt2.indd 54

25-05-2010 03:39:55


LIVE ON STAGE VEGA, København, 25.03.2010

”Hvis du er en 14-årig knægt, og du ka’ li’ Soulja Boy, er det all good. Mine børn må godt høre Soulja Boy, og han skal bare tjene sine penge. Men er du oppe i 20’erne og 30’erne og du stadig står og råber ”SOULJA BOY OOOOH,” er der et problem”

DUBCNN 7d - pt2.indd 55

25-05-2010 03:40:53


N Pepa før det hed Super Nature, og deres første nummer var ”Showstopper”, der var et diss til Doug E Fresh og Slick Rick. Og tænk på alle de Roxanne’s der var i hiphop. Roxanne Shante, The Real Roxanne, Roxanne’s grandma, hahaha. Og UTFO, Whodini, listen er alenlang. Men jeg var der jo til at opleve det. Jeg kan ikke bare sætte mine unger foran computeren og få dem til at høre alle de fucking sange. Det er forskellen på dengang og i dag. Da vores forældre spillede musik for os, ville vi lytte til alle deres oldies, som ChiLites, The Spinners, Otis Redding, Delphonics og O-Jays, og jeg ville ønske man kunne gøre det samme for børnene nu.

SOULJA BOY IS FOR THE CHILDREN... WU-TANG IS FOR GROWN UPS

90’ere. Da historien er slut, og vi alle sammen skraldgriner, bliver Meth for eneste gang under interviewet lidt fjern i blikket... Kan du fortælle os en go’ historie om Ol’ Dirty Bastard? - Vi var til ”How Can I Be Down”. Det var en fest, de holdt hvert år i 90’erne. Denne gang foregik det i Prince’s natklub, der hed ”Glam Slam”. Mig og Redman skulle spille, og jeg bevæger mig gennem publikum. Treach fra Naughty By Nature har knock-out’et en dørmand, der ligger bevidstløs omme bag i klubben. Jeg ser en kæmpe forsamling oppe ved baren af folk, der er ved at komme op at slås, og det er den slags man ellers kun ser ude på lokummerne. Jeg skynder mig over at se hvad der sker, for det handler sikkert om en eller anden dame, der er i gang med noget nasty shit. Jeg går over og kigger, og lige der ved baren, sidder Ol’ Dirty og er i gang med at få pikken slikket. Word, that’s it!

HIPHOP KURSUS FRA MR. METH

Method Man voksede op på Staten Island, en lille ø syd for Manhattan i New York, som WuTang senere skulle gøre berømt som Shaolin. Dengang var der ikke særlig mange rappere på øen, men gennem hiphop-radioen i New York, har Method Man fået en kernesund rapopdragelse. De kunstnere han nævner, hører for de flestes vedkommende til hiphoppens glemte helte, men støver man de navne op, som han nævner, kan man faktisk godt høre inspirationen til den på en gang komplekse og lyriske samt rå og legesyge stil... Hvem er dine egne yndlingsrappere nu? - Det kan jeg ikke rigtigt svare på. Dem jeg

godt kan li’ ændrer sig hele tiden. Jeg kan høre et enkelt vers, og det kan være så godt, at rapperen hopper helt op på toppen af listen - på grund af et enkelt vers. Lige nu vil jeg sige den allerbedste i forhold til rim og shit er Jay Electronica, he get’s it in! Ham vil jeg sgu gerne høre noget mere med. Hvad så med fra gamle dage, hvem inspirerede dig, da du var lille? - Alle undergrundsrapperne. Dengang kunne man ikke engang kalde dem undergrund, for undergrunden eksisterede ikke. Vi lyttede til radioshows med Mr Magic og Red Alert, og der var så mange fede ting, at der ikke engang var grund til at lytte til almindelig radio. Vi lyttede til Sir Ubu, ”Real Raw” med Craig Mack, også hans første gruppe MC EZ & Troop, Craig G’s første shit, D-Nice, Audio 2... Stetsasonic, jeg var lige ved at glemme Stetsasonic, Ultramagnetic MC’s, Grand Puba’s gamle gruppe Master’s Of Ceremony, Brand Nubian... Der er så mange, uhm The Mighty Mic Masters, DJ Cut, DJ Cheese, uhm, uhm, uhm, mine niggas fra do or die Bed Stuy... DEVINE SOUNDS! Det var dem, og så Raekwon og RZA der inspirerede mig til at rappe. Det er tydeligt, at se hvilken inspiration du har fået fra dem, bare ved at høre hvor entusiastisk du er. Hvis du skulle give den entusiasme videre til en 14-15 årig nu, hvad ville du så anbefale at de lyttede til? - Jeg ville sammensætte et kursus, der gik helt tilbage til det allerførste rap med helt slap rytme og ”throw your hands in the air”. Mange ved ikke engang hvor ordet ”hiphop” kommer fra. Det kommer fra Cowboy fra Furious 5. Ene mand. Mange ved ikke at Salt

Method Man er blevet godt varm af at tale om, hvad hiphop betyder for ham. Det er som at opleve en vulkan eksplodere i en askesky af viden og minder. Somme tider kan man godt være i tvivl om nutidens hiphop giver ligeså store oplevelser, som dem der formede WuTang Clan. Method Man selv ser ingen problemer i at ungerne lytter til Soulja Boy, men han mener det er vigtigt, at vi holder fast i den ægte hiphop. Han går endda så langt, at han synes, der burde være en kategori, der hed ”voksen hiphop”. Det virker som om det er vanskeligere at fange de helt unge nu. I gamle dage hørte de måske Kris Kross, men de hørte også Snoop. Nu hører de kun Soulja Boy, hvordan har du det med det? - Det synes jeg sgu ikke der er noget i vejen med. Hvis du er en 14 årig knægt, og du ka’ li’ Soulja Boy er det all good. Mine børn må godt høre Soulja Boy, og han skal bare tjene sine penge. Men er du oppe i 20’erne og 30’erne og du stadig står og råber ”SOULJA BOY OOOOH,” er der et problem. De burde adskille voksen hiphop og den slags hiphop, straight up. Dette bliver afskedssaluten fra Method Man, for vores interviewtid er opbrugt. Meth giver et skulderklap og et shoutout, men ser pludselig lidt klatøjet ud. Legebarnet er tæt på de 40, og selvom han stadig kan give den mere slæde på scenen end rappere, der er halvt så gamle som ham selv, har de mange år i industrien også sat deres tegn. Det er ikke til at vide hvor længe han kan holde den gående, men foreløbig kan vi glæde os over, at han lovede at vende tilbage og gå på menneskehavet i Danmark endnu engang, denne gang i selskab med sin broder fra en New Jersey moder, Redman. Vi glæder os til superhelten vender tilbage, når vi igen hæver vores Wuhåndtegn i luften, og det endnu engang bliver dommedag.

”Alle de 13-14-årige kids bør finde en ny hobby i stedet for at skrive bullshit. Jeg er Wu-True-Blue for evigt, det handler ikke om mig, det handler om, hvordan folk vil tage imod det”

DUBCNN 7d - pt2.indd 56

25-05-2010 03:41:08

DROP DEAD B


SHOP ONLINE WWW.DROPDEAD.DK DROP DEAD Bus ad.indd 1 DUBCNN 7d - pt2.indd 57

26/02/10 25-05-2010 03:41:15

12:00:34


Ord: Kasper Gordon

DUBCINEMANIA

HOOD FILM PART 2

I sidste udgave af DUBCINEMANIA så vi nærmere på en subgenre af film, som i dag bedst er kendt under betegnelsen “Hood Film”. Vi så nærmere på historien bag genren og anmeldte de 3 nok mest kendte og vigtige eksempler; "Boys N the Hood", "Menace 2 Society" og "Do the Right Thing". I denne udgave fortsætter vi temaet, springer historietimen over, og går direkte videre til DEN OVERSETE, DEN TYPISKE og DEN HELT VILDT ELENDIGE... HOOD FILM!

DEN TYPISKE New Jersey Drive Nick Gomez, 1994

New Jersey Drive kom ud da hele “Hood Film” genren var p�� sit højeste, både rent kvantitetsog kvalitetsmæssigt. Filmen handler om de to utilpassede sorte unge venner Jason og Midget, samt deres øvrige kreds, der residerer i New Ark New Jersey, den uofficielle verdenshovedstad for biltyverier. Her er en af de mest yndede former for underholdning at stjæle biler og drøne rundt for sjov. Morskaben tager imidlertid overhånd, da de begynder at øge spændingsrisikoen ved også at stjæle politibiler, hvilket får dele af den lokale politienhed til at lancere et voldsomt offensiv, der både indebærer politibrutalitet og tilmed skyderier mod mistænkte. New Jersey Drive er på alle måder en meget typisk “Hood Film”. Det er tydeligt at se, at de involverede kreative parter har været inspirerede af og fokuserede

DEN OVERSETE Fresh

Boaz Yakin, 1995

Fresh er intet mindre end et lille overset mesterværk. I modsætning til stort set alle film i genren, benytter Fresh sig ikke af hele den amerikanske urbanitet for at bidrage eller participere sig i en genre, men benytter snarere miljøet som kulisse, for at kunne muliggøre fortællingen af sin egentlige historie. Og hvilken historie. Filmen følger en kun 12-årig dreng, ”Fresh”, som bor sammen med dele af sin spredte familie. Selvom Fresh ikke må, ses han alligevel i smug med sin alkoholiserede far i Central Park, som på streng vis forsøger at lære sin søn om livet og ikke mindst skakspillets ædle kunst. Udover dette løber Fresh også kurerjobs for to narkohandlere i sin bydel, samtidig med at han forsøger at passe sin skole. Men den ene af narkohandlerne holder Freshs storesøster fanget i et seksuelt domineret heroinforbrug, og da den anden narkohandlers håndlanger ender med at skyde Freshs store barndomsforelskelse ned under en ligegyldig

DUBCNN 7d - pt2.indd 58

på, at ride med på hele den populære filmbølge. Men New Jersey Drive forsøger ikke, at fortælle en ny episk chokerende og moralsk belærende historie fra de amerikanske ghettoer, men derimod mere bare, at vise flere sider af det samme miljø, hvilket fungerer upåklageligt. Specielt fordi filmen bliver fortalt i en næsten dokumentarisk stil, hvilket bidrager med en realisme, som andre film i genren ikke helt besidder. Mange af skuespillerene er også helt ukendte unge afroamerikanere, som med deres attitude og tale, får dem til at virke til at være hentet direkte ind fra gaderne. Samtidigt hæver filmen også en masse interessante pointer i den klassiske “os mod dem” mentalitet i hiphop, og viser hvor langt nogle håndhævere af ordensmagten tilsyneladende vil gå, når de føler sig nok provokeret. Selvom New Jersey Drive nok ikke kan betegnes som værende decideret original eller innovativ inden for sin genre, er den stadig en af de bedre “Hood Film” der kom ud under bølgen, specielt fordi filmen ikke prøver på at være mere end den er, og samtidigt portrætterer hele den utilpassede sorte ghetto mentalitet i en beskidt og realistisk stil, som de fleste andre af dens tilsvarende analogier ikke helt kan matche.

magtdemonstration, bliver det for meget for den hårdt pressede men intelligente Fresh, og han beslutter sig for at søge hævn, ved at spille alle sine plageånder ud mod hinanden - som i et stort spil menneskeligt skak. Filmen skal ses flere gange, før man helt kan registrere og begribe samtlige af de små metaforiske og billedlige detaljer, der ligger i både Freshs tankegang, de forskellige karakterer, samt deres pendanter til de forskellige brikker på de skakspil, som sideløbende og symbolsk udspilles mellem Fresh og faren. Udover den mildest talt dybt gennemtænkte og flot instruerede historie, byder Fresh på nogle beundringsværdige skuespilspræstationer. Specielt Sean Nelson, der portrætterer den unge Fresh i hans melankolske men intelligente indadvendthed, er så overbevisende og realistisk, at man næsten kan mærke hvad den plagede knægt tænker og føler hele vejen ud igennem skærmen. Selvom Fresh på nogle måder næsten ikke bør kategoriseres som en egentlig ”Hood Film”, er det stadig en af de film med udgangspunkt i de amerikanske farvede ghettoer, som rent faktisk formår at fremstille hele håbløsheden under sådanne omstændigheder, allermest trøstesløs og hjerteskærende med dens poetiske og dybdegående symbolske virkemidler.

25-05-2010 03:41:29


DEN ELENDIGE Urban Menace Albert Pyun,1999

Glem alt om enhver film du måske mener kunne være det værste der nogensinde er lavet. Urban Menace slår alt indenfor kategorien “værste film nogensinde” og det er ikke noget jeg skriver for blot at fremdrage en pointe. Hvis nok mennesker ude i verden rent faktisk kendte til denne vederstyggelighed, ville den uden tvivl være officielt anerkendt som det værste stykke forsøg på at lave en film nogensinde. Plottet, eller forsøget derpå, er noget med Snoop Dogg, der er præst i en kirke, der bliver “brændt ned” (det virker i al fald til, det er dét de røde Photoshop streger, der er blevet malet ind over kirken, forsøger at visualisere) af det lokale ganster-rap syndikat, bestående af Fat Joe og Big Pun. Noget tid senere vender Snoop (som nu er blevet byttet ud med en forklædt stand-in) tilbage for at hævne sig, mens gangsterrapperne befinder sig i et varehus. Derefter følger en times fuldstændigt tilfældigt virvar af nogle mennesker der løber forvirrede rundt i en varehuskulisse, mens de skyder vilkårligt ud i luften, efter folk der virker til at smide sig endnu mere vilkårligt på jorden. I tide og utide ser man også Fat Joe og Big Pun sidde svedende bag et bord, mens de mumlende og med meget tydeligt besvær forsøger at læse deres linjer op fra manuskriptet. Filmen virker til at være blevet filmet af en mand med parkinsons-syndrom med et kamera, der er blevet støvet frem på et museum og efterfølgende har fået smurt linsen ind i vaseline. Nogle film er så dårlige, at de nærmest bliver gode, og andre så dårlige, at de nærmest fremstår komiske. Urban Menace er ikke en af denne slags dårlige film, den er bare rent ud sagt ubærlig at holde ud at se fra start til slut. Filmen kom ud i slutningen af 90’erne, hvor “Hood film” genren var ved at dø ud, og hvor tendensen med rappere der forsøgte at lukrere på brugen af deres navn gennem film var på sit højeste. Der kan med rette derfor konspireres om, at Urban Menace var filmen der definitivt satte stop for genrens videre udvikling.

DUBCNN 7d - pt2.indd 59

20? FRA HATEREN Ord: Hayter T Aagaard

1: Burde CLEMENS ikke hooke op med ham den gamle sure fra American Idol og lave et mash-up af ”Lad dem hæng’” og ”Lookin’ like a fool with your pants on the ground?” 2: Er jeg den eneste, der er chokeret over det var YEPHA der gemte sig indeni DEN GULE MAND i HAMPENBERG? 3: ”VALHALLA RISING” var da fed nok, men hvor fanden blev QUARK af? 4: Så havde SHITNEY LEE efter wrestling-fadæsen og bokse-skandalen et røvringe hold i ”HØVDINGEBOLD”... kan vi efterhånden konstatere ”Son of a bitch” ikke er præstationsfremmende? 5: Var der andre end mig, der havde svært ved at se slutningen af ”KICK-ASS” uden at fløjte melodien til FLOPSTARZ’ ”Nul Grammy”? 6: Kan vi ikke ligeså godt erklære crunk død, når LIL JON både har solgt sin ”Crunk ain’t dead” kæde og går techno-pop på det seneste nummer ”Get Outta Your Mind”? 7: Eftersom de tager titlen som rap-gruppen med fleste spillejobs det sidste år, og samtidig har ydmyget sig selv ved at gå i voldgrim orange kedeldragt og elefanthue, burde ODENSE ASSHOLES så ikke have været selvskrevet til Orange på Roskilde Festival? 8: Ville ”SEX & THE CITY 2” ikke have haft mere hiphop-appeal, hvis de refererede til Carrie’s bootycall som NOTORIOUS BIG? 9: Er det ikke ved at være et stykke tid siden vi har fået en ny fortænkt gimmick-rapper? Whattup ARGHTEMIS FOUL! 10: Når de nu lukker den ellers fede online-radio DR.DK/ HIPHOP, får vi så overhovedet andet fedt for licensen end reruns af ”Kvit eller dobbelt” på DR K? 11: Tillykke til NIARN med den fremragende præstation i All-Stars på TV-2, men gik han efter sympatistemmer ved at klæde sig ud som den følsomme KASPER SPEZ? Fra junkie til LoveJunkie... 12: Hvad er værst; ”Manden på spanden” med KALLE PIMP om man ikke skal smide affald i toilettet, eller at der overhovedet er brug for at fortælle folk, at man ikke skal smide affald i toilettet? 13: Er der efterhånden større chance for at se en turbin’drev’t UFO ne’ ve’ vandværket end at se en musikvideo på MTV? 14: Hold da ellers op hvor det eksploderede i SOLAR’s fjæs, at han kalder sig ”superproducer”, burde det ikke ringe en klokke hos REMEE? 15: Er det på grund af der har været så ulideligt fucking røvkoldt de sidste 8 måneder, at Danmark pludselig er blevet en guddommelig ISHOCKEY-nation? 16: Vil du ikke også hellere på analrundfart med det gode skib SS REND-MIG end at se ”VENINDER PÅ 1. KLASSE”? 17: Respekt til DEE PEE for lang og tro tjeneste, men skal vi også til at kalde PER PALLESEN for ”Den gamle skoles fodermester”? 18: Så spiller COMMON overfor QUEEN LATIFAH i den romantiske basketball-film ”Just Wright”... var jeg den eneste, der troede de spillede på ”det andet hold”? 19: Hey mon! Mon ikke vi skal til at overrendes af reggae-stjerner, nu hvor BEENIE MAN, SIZZLA, BOUNTY KILLER og MOVADA er blevet nægtet indrejse i USA? 20: Tillykke til B-SIDE og SZHIRLEY med den lille ny, men vil I ikke nok love, at Szhirley ikke giver ham hundetøj på? Vuf!

25-05-2010 03:41:45


VM-fodboldtrack fra

Ord & billede: Kasper Blomgren

FRESH præcis som det plejer Dannebrog det svejer, ere drikker bajer ’ nsk Her’ ik’ noget nyt, vi da r en lejlighed Fester og fejrer, til hve ke en dejlig tid sik og ika Afr i Nu’ det VM lidenskab Et land med kærlighed, b, værdighed, videnska r binder os sammen Fodbold er det som de

historie er lang Vi mindes det, for vores g d på den gode gamle san Vi synger stadigvæk me ’ 80’er-landeplag ”Re-Sepp-Ten” var en i dag g da n de Men det’ en an ha’ vil ge un de t de er Hiphop

Han har bevæget sig i hiphop-undergrunden siden konkurrencen Årets Rapper. Nu er Fresh tilbage i søge2003, da han vandt lyset med B.T.’s bud på et catchy track til sommerens VM i fodbold. Den 25-årige hiphopper, rapper og energibombe Fresh taler hurtigt, højt og med humør. Masser af humør. - Når man hører Fresh, skal man tænke på noget positivt og varmt. Noget friskt, siger han, smiler og knipser med fingrene for at underbygge sin pointe. Fresh – eller Frank Lindvig Nielsen - vandt rap-konkurrencen Årets Rapper i 2003 foran i dag så etablerede navne som Pede B og Kasper Spez. Det gav Fresh en kortvarig pladekontrakt med Virgin Records, og i samarbejde udgav de nummeret "På vej", som var hans første danske nummer.

CATCHY BLINK-I-ØJET-RAP

Men det musikalske gennembrud kom ikke, og siden har Fresh bevæget sig i den danske hiphop-undergrund. Nu er den friske fyr tilbage i offentlighedens søgelys med B.T.’s bud på en national landeplage til sommerens VM i fodbold: "Vi ta’r guldet hjem til DK". - Jeg håber, at VM-tracket kan sparke et eller andet i gang, siger den 25-årige rapper, som er vokset op i Albertslund. Han er med egne ord blevet mere »positiv og skarp« med tiden. Både som privatperson, men også som rapper. - Jeg er mere stilbevidst. Før i tiden ville jeg altid tage nogle hårde bangerbeats, fordi det var det, jeg kunne lide at høre. Men det er ikke den vej, Fresh skal gå. Jeg skal lave lidt mere catchy blink-i-øjet-rap. Lidt mere poppet? - Ikke poppet. Det ord kan jeg ikke lide at bruge. Jeg laver ikke musik for, at folk skal sætte mig i bås og sige: "Det er sådan og sådan". Jeg laver ikke decideret vestkyst, jeg laver ikke decideret østkyst, jeg laver ikke decideret dirty south. Jeg laver hiphop, fordi jeg godt kan

lide det, og jeg er inspireret af det hele, svarer den 25-årige Fresh kontant.

UNIKKE TEKSTER FRA FRESH

I øjeblikket arbejder rapperen på et mixtape, som kommer på gaden i juli. "100%" bliver navnet, og det er Fresh selv, som udgiver. Produktionerne bliver lavet under navnet Funky Fresh sammen med rapperens homeboy Concept. - Jeg føler, at både mine tekster og mit flow er noget helt andet. Det lyder ikke som noget andet i dansk rap. Inspirationen kommer fra alle mulige ting, men hovedsageligt fra USA, forklarer han. Det vigtigste redskab i produktionerne fra Funky Fresh købte rapperen netop i hiphoppens hjemland. På en rejse til Californien i 2007 mødte han blandt andet Xzibit, Redman og Fred Wreck, men det mest vitale var - og er - indkøbet af sampleren Roland MV8800. - Det er min baby den her, siger Fresh og kæler lidt for maskinen foran ham... - Det var den første maskine, jeg købte. Du kan lave et helt track på den her maskine. Du behøver ikke andre ting, fortæller han og kigger længselsfuldt på knapper og skærm. Fresh er glad og alvorlig på samme tid. Ansigtet med det tættrimmede skæg smiler, men det forandres hurtigt til et seriøst af slagsen. Der er ingen tvivl. Rapperen fra Albertslund vil arbejde for sit gennembrud - "100%". Hvorfor skulle du kunne bryde igennem som 25-årig? - Fordi jeg er fucking unik, svarer han med et glimt i øjet. VM-tracket "Vi ta’r guldet hjem til DK" er produceret i samarbejde med Søren Blixt. Tjek det på YouTube.

Hey hey håååå, vi ta’r guldet hjem til DK Så svenskerne har noget at se på

DUBCNN 7d - pt2.indd 60

25-05-2010 03:41:49


DUBCNN 7d - pt2.indd 61

25-05-2010 03:41:49


GOD OF WAR 3 Anmeldt på: PS3 Spillere: 1 Genre: Hack’n’slash Udgiver: Nordisk Film Interactive

Tredie og sidste kapitel i Sonys hack’n’slash-serie finder sted lige der hvor toeren sluttede. Den hævntørstige Kratos er stadigvæk i gang med at kæmpe sig vej forbi en række græske guder, for at hævne sig på Zeus efter den noget lousy behandling som kriger for guderne. Akkurat som i den græske mytologi, så sker sådan noget ikke ved venlig tale og fælles forståelighed. Der skal blod til. Masser af blod. God of War 3 er et sandt voldsorgie, hvor modstandere én efter én bliver massakreret på makabre måder. Det hele sker i storslåede, varierede omgivelser, der er eminent godt designet. Kombineret med flotte cutscenes og et glimrende plot, er God of War 3 en episk fortælling af

SPLINTER CELL: Conviction Anmeldt på: Xbox 360 Spillere: 1 (Online: 2) Genre: Action Udgiver: Ubisoft

Fans af Splinter Cell vil måske føle at det nyeste kapitel har droppet lidt for mange af seriens karakteristiske elementer. Men ikke desto mindre er Conviction et aldeles glimrende spil i sin egen ret. Nok kan man ikke længere udføre helt så mange akrobatiske tricks, men til gengæld er det hurtigere og nemmere uset at vride nakken om på skurkene. Og gennem historien får man et fint indblik i Sam Fishers forståelige vrede og blodtørst. Information og instruktioner har altid været elementer, der er svære at placere i et computerspil. Især hvis ikke spillerens indlevelse skal ødelægges fuldstændig. Splinter Cell: Conviction kommer med en rigtig god løsning. Når Sam er i skygge, og dermed usynlig, ser man spillet i sort/hvid. Når Sam er i lys, oplever man banerne i alle farver. Og selvom det selvfølgelig betyder, at hvis man spiller korrekt, så foregår det i sort/hvid, så er der også flere baner, der foregår i dagslys, med opgaver og mål, der afviger en del fra den typiske "snig dig rundt i mørket" skabelon. Ind imellem betyder det en malplaceret og forvirrende omgang skyderi, men oftest er det velkomne variationer. Som det efterhånden er typisk

DUBCNN 7d - pt2.indd 62

de store. Derudover så er soundtracket meget veludført. De monumentale kompositioner sætter den helt rigtige stemning. Variationen i gameplayet er der virkelig tænkt over. Bedst som man er lidt irriteret over at nedkæmpe de samme horder af mindre fjender, møder man bæster, der kræver mere opmærksomhed, og som skal gribes an på andre måder. Og som rosinen i pølseenden, så er der bossfights med en fantastisk intensitet, som man sjældent oplever. Det negative ved God of War 3, der afholder titlen fra topkarakteren, er ikke så meget de små grafiske uheld, man finder. Det er den korte singleplayerdel, der ikke overstiger tolv timers underholdning. Ydermere fandt jeg en graverende fejl i spillet, der krævede en god mængde googling, før jeg på et forum fandt en speciel løsning, der gjorde, at jeg ikke skulle starte spillet forfra. Der er dog ingen tvivl om, at God of War 3 er en fornem afslutning på en stor serie fra Sony. Enhver hack’n’slash-entusiast vil blive bjergtaget af denne udgivelse. - Toobs i genren, så er de vagter og lejesoldater, man møder, ikke ligefrem super-skarpe. Og når de alligevel opdager én, har de det med at gå rundt og råbe de mest tåbelige trusler og fornærmelser igen og igen. Selve singleplayer-delen er desværre lidt kort, men til gengæld er der co-op del i samme længde, og en historie der fungerer som optakt til selve spillet. Og hvis det ikke er nok, er der ekstra udfordringer i forskellige afskygninger, som endda kan spilles med og mod andre via Xbox Live. Som nævnt har Splinter Cell måske skiftet kurs, men Sam Fisher fortjener absolut stadig din tid og opmærksomhed. - JNS

25-05-2010 03:42:06


GRAND THEFT AUTO: Episodes from Liberty City Anmeldt på: PS3 (også til Xbox 360 og pc) Spillere: 1 (Online: 2-16) Genre: Action Udgiver: Nordic Game Supply

Efter omtrent et halvt års eksklusivitet på Microsofts konsol, er de to udvidelsespakker ”The Lost And Damned” og ”The Ballad of Gay Tony” omsider klar til PlayStation 3 – begge herligheder er samlet på en enkelt disk kaldet ”Episodes from Liberty City”. Efter sigende betalte Microsoft et svimlende stort beløb til udvikleren Rockstar for den eksklusivaftale, og de penge var ikke helt dårligt givet ud. For Episodes from Liberty City er måske den bedste udvidelsespakke, der nogensinde er lavet. I "The Lost And Damned" følger man motorcykelbanden af samme navn, mens man i "The Ballad of Gay Tony" tager rollen som Luis Lopez, og skal agere bodyguard for den

MODNATION RACERS Anmeldt på: PS3 Spillere: 1-4 (Online: 2-12) Genre: Racing Udgiver: Nordisk Film Interactive

ModNation Racers fra United Front Games kan vel bedst beskrives som en pendant til Mario Kart. Fællestrækkene inkluderer søde figurer og go-karts, men der er derudover mange gode idéer bag ModNation Racers. Udgivelsen er meget ligetil at gå i gang med. Spillet gælder om at ræse hurtigst, drifte (så man optjener boost) og sætte en kæp i hjulet for fjenderne med diverse våben, som man samler op. Der er en glimrende og meget varieret sværhedsgrad i målene på de forskellige baner. Man har lettere mål, som eksempelvis at blive nummer tre eller bedre, men også mål, hvor man skal blive nummer et, samtidig med at en sideopgave skal løses - det er ganske fint fundet på. Klarer du de svære opgaver, så får du flere muligheder, når du skal designe go-karts, spillere og baner. I ModNation Racers har man nemlig et væld af muligheder hvad angår brugerskabt indhold - præ-

DUBCNN 7d - pt2.indd 63

kokain- og problemglade Gay Tony. Fælles for disse udgivelser er, at historierne er fremragende skrevet - rummende masser af humor og plottwists. Missionerne er som oftest varierede, om end det tit er de samme opgaver i forklædning, men historien trumfer eventuelle halvmonotone missioner, og man får altid blod på tanden til at fortsætte med spillet. Soundtracket er der også blevet pillet lidt ved, og nu kan den lokale hiphop-station, Beat 102,7 FM, præsentere Mister Cee og Statik Selektah som værter, mens Saigon, Termanology, Skyzoo og Talib Kweli leverer bangers. De slowdowns og bugs som det originale Grand Theft Auto IV rummede, er der ikke blevet rettet på - og det kunne Rockstar egentlig godt have taget sig sammen til at få gjort. Der er heller ikke nye områder, som man lidt kunne have håbet på, men til gengæld er det herligt at genopleve Liberty City igen her to år efter Grand Theft Auto IV blev udgivet. Til gengæld er der nye biler, musik, våben og skæve eksistensers livshistorier. Udvidelsespakkerne har samlet et prisskilt på under 300 kroner, og du får altså 15-20 timers klassisk GTA-gameplay med dertilhørende sidemissioner og minispil. Det er absolut ikke alle fuldprisspil, der nærmer sig den mængde underholdning og kvalitet, som Episodes from Liberty City giver køberen. - Toobs cis som i LittleBigPlanet, og det fungerer formidabelt. Det er ligefrem sjovt at designe baner og karakterer. I den fine, singleplayerdel lærer man de mere basale ting, inden man så går online. For det er her, hvor denne charmerende udgivelse har sine styrker. Man kan forvente, at der virkelig kommer knald på onlinedelen med masser af brugerskabt indhold... akkurat som med LittleBigPlanet. Der er mange gode elementer i ModNation Racers. Sødt, meget børnevenligt design med en dertilhørende passende lydside, samt god underholdning for mange aldersgrupper. Det absolut største kritikpunkt er dog loadingtiderne, der er så lange, at de satte en pæn dæmper på min begejstring. Jeg tillod mig at tage tid, og når en ny bane skulle loades, så tog det aldrig under et minut. Det betyder altså følgende cyklus i spillet: Spil bane i 3-4 minutter, vent et minut, spil bane i 3-4 minutter, vent. På den måde kommer man hurtigt til at bruge sit liv på loadingtider. De mange gode muligheder i ModNation Racers bliver således lidt ødelagt af ventetider, der er utilgiveligt lange. Spillet er ved dags dato blevet patchet en enkelt gang, og der har man ikke gjort noget ved ventetiderne. Bliver der gjort noget ved loadingtiderne, så er udgivelsen til et femtal. - Toobs

25-05-2010 03:42:07


63$

.8

PART 2

20 ÅR MED DANSK RAP I sidste nummer stak vi hovederne ned i den danske rap-skat for at fejre de plader og kunstnere, der gennem 20 år har gjort dansk rap til det den er i dag... Vi fortsætter skattejagten i dette og kommende numre, med alle dem du hører når du er fuld, dem du har glemt, dem du aldrig fik hørt, dem du pumper i din slæde, dem du elsker at hade og dem du knalder til. Nyt og gammelt fra ællinger og alphahanner, bumser og badboys, popdrenge og proletarer, de inkarnerede og de privilegerede... Kort sagt: DANSK RAP 1989-2009!

52&$

.81

3+

.

621(

.81

62

.8

DUBCNN 7d - pt2.indd 64

25-05-2010 03:42:16

B


6287+32/(7((

.81

/$&2&$ 1

675$7( (6 .812 

6287+32/(7(( 6 .(< 021 ( & 63$

  1 8 .

.81

6+2576 3+$7)$50

.81

3+$7)$50 6

+2576 .81 

52&$:($575$& .-$&.(7

.81

52&$:($5&5(:

.81

621(*

(5-$& .81,1* .(7 

6 52&$:($5-($1

.81

6 3+$7)$50-($1

.81

6 ($1 .,(:, 1 2 6

  .81

,.67(( $.$'(0

 .81

621(521,1+2 2',(

.81

',( +22 %( 2 . 1( 62

  1 8 .

(&.27((

.81 (&.

.8217((   .(7 (&.275$&.-$&

.81

DUBCNN 7d - pt2.indd 65 BBB32..(6BGXEFQQLQGG

25-05-2010 03:42:16 


DANSK RAP

UFO

Ord: Jonny Hefty // Billede: Carsten Seidel

Først begyndte Yepha at skubbe til taget. Så gik UFO ”Fallit” sammen med Steffen Brandt og nu svirrer rygterne om et UFO soloalbum. DUBCNN greb fat i den travle rapper for at finde ud af hvad der foregår...

Yo UFO, taler rygterne sandt, kommer du med et solo-album? - Jaaaah mand! Jeg arbejder på et solo-album, det er ret sandt. Sejt mand... Hva’ ka’ du fortælle? - Ikke meget. Er midt i processen, og er stadig ved at afsøge nogle forskellige musikalske områder. Jeg har da en 10-11 mere eller mindre færdige numre efterhånden. Men der skal laves flere, før jeg kan udtage den endelige nettotrup til VM i UFO solo-album. Jeg har signet den hos Playground, fordi de er en flok ildsjæle, som elsker musik, og som jeg stoler på. Første single ”Fallit” er på gaden. Tjek den Hvordan hookede du op med Steffen Brandt og hvad er historien bag ”Fallit”? - Jeg mødte Steffen Brandt på Grøn Koncert sidste sommer og vi talte kort sammen. Da jeg sad i studiet med omkvædet til "Fallit", kunne jeg bare høre både hans stemme og måde at synge på. Den tanke kunne jeg ikke få ud af hovedet, og eftersom han virkede som en fin fyr, var det jo bare at få fat i hans nummer og spørge om han var klar. Min første koncert ever var en TV2 koncert i Svendborg Idrætshal, da jeg var 7 år gammel. Så jeg må jo give ham, at han har været en del af min musikalske opdragelse. Derfor var det også fedt at stå i studiet over 20 år senere, og opleve en musiker som holder sig igang ved at være nysgerrig og hele tiden udfordre sig selv. Meget inspirerende synes jeg. Er det så slut med UFO YEPHA som duo?

LASG

- Nej, slet ikke. Lige nu står vi to ret forskellige steder i vores liv, og derfor er det nok helt naturligt efter 13-14 års tæt makkerskab, lige at tage sig tid til at skabe noget på egen hånd. Ramme et rent personligt udtryk. Men som venner og musikalske makkere har vi stadig gang i en masse ting i studiet, og vi har da også hele tiden en bold i luften omkring hvordan det næste UFOYepha skal lyde. Og to ting er helt sikkert. Det skal være fuckin’ sjovt at lave. Og det skal være fuckin’ banging! Hvad har du ellers gang i henover sommeren? - Vi (UY) er med TV2 rundt og give den gas på deres sommertour. Vi har en række egne UFOYepha koncerter. Og så er der jo MC’s Fight Night showbattle på Grøn Koncert, hvor jeg igen i år vil forsøge at slippe hundene løs, og lade dem pisse deres territorie af på det danske sommerland. Noize er jo med som ny dj og jeg glæder mig til at prøve det nye samarbejde af.

www.myspace.com/utdfo

Ord: Kasper Gordon // Billede: Selvudløser

Aalborgenseren LasG har en varieret fortid i hiphoppen. Han startede ud som breakdancer for MGP-rapperen Razz, har været en del af Niarns Blok 13 projekt, og 9KiloKlik med Aalborg-kumpanerne Zjakalen og Mike D’Angelo. Nu har LasG debuteret med sin første egen reelle solo-udgivelse “Demo/Album… Whatever“, som han også samtidigt har meldt ud, bliver det sidste vi kommer til at høre fra ham. DUBCNN kontaktede LasG for at høre nærmere om hans angivelige afsked med musikken. Yo LasG, du har meldt ud, at din debut bliver det sidste vi kommer til at høre fra dig, hvordan kan det være du vælger at stoppe nu, når du endelig har fået din første solo-udgivelse ud? - Mit liv har udviklet sig en hel del de sidste par år. Kæresten og jeg skal giftes til sommer, jeg er flyttet i hus med have og det næste der venter er jo nok et familieliv med børn. Under tilblivelsen af denne plade har jeg været igennem flere faser, hvor jeg har måttet sætte rappen til side, for at passe vigtigere ting som eksempelvis mit arbejde. På den måde har jeg distanceret mig lidt fra rap-scenen. Så på pladen vil man kunne finde nogle ”blære-rap” numre, fra den tidligere del af processen og derudover mere seriøse numre, som måske har mere indhold end de førnævnte, hehe... Din udgivelse har fået den lidt ligeglade titel “Demo/Album… Whatever”. Hvorfor denne titel? - Fordi at jeg personligt sætter ordet ”album” sammen med en vis professionel standard. Jeg vil ikke love folk noget, som jeg ikke kan indfri. Pladen er lavet i mit hjemmestudie, bestående af en mikrofon, et par monitors og en computer. Som amatør sidder jeg mere eller mindre og gætter mig frem i mixning, komprimering samt mastering. Og det er fandme svært at få til at hænge sammen! Så ved ikke at give albummet en ”HER KOMMER JEG” titel der lægger op til det helt store, så går jeg ud fra at folks forventninger ikke stiger for meget i

vejret og at jeg så kan overraske dem. Hvorfor skal folk tjekke op for din debut, hvis du alligevel stopper, og hvad kan man forvente på ”Whatever” pladen? - Jamen jeg vil selv mene, at jeg har formået at lave en helstøbt oplevelse med noget for næsten enhver smag. Jeg lægger enorm vægt på valg af beats, levering og ikke mindst indhold. Jeg gider ikke at rappe om noget fiktivt - så pladen tager naturligvis udgangspunkt i mine oplevelser, holdninger og følelser. Jeg ved, der vil sidde nogle og mene det modsatte, men der er numre som virkelig sparker røv indholdsmæssigt, eksempelvis ”Bedrag” nummeret. Tjek op for det, hehe... Det kan iøvrigt sagtens være at jeg laver mere musik, men som det er nu, er der ikke den helt store gejst tilbage. Men jeg beholder mit studio gear... Ja og du har jo også arbejdet lidt som producer på nogle forskellige udgivelser. Kommer vi til at høre mere fra dig på den front? - Jeg har nu ikke fået den store ros for mit arbejde som producer, og jeg er da godt klar over at det sagtens kunne blive bedre. Men de beats jeg har lavet til folk, og selv brugt, er jeg meget glad for, trods kvaliteten, da jeg selv føler at jeg formår at ramme nogle unikke kompositioner, som giver god plads til vokal. Cool. Her til sidst, hvor og hvordan kan folk få fat i udgivelsen? - Den digitale udgivelse kan høres i dens fulde længde og downloades i meget høj kvalitet på: Lasg.bandcamp.com // De limiterede fysiske eksemplarer kan købes via. Runforcovershop.dk, som dog også sælger pladen digitalt. Håber folk digger det - og jeg vil meget gerne høre, hvad folk har at sige til den. Holla @ me! (Søg ”LasG” på facebook).

www.myspace.com/lasg9kilo

DUBCNN 7d - pt2.indd 66

25-05-2010 03:42:27


JOE TRUE Ord: Jonny Hefty // Billede: Mads Themberg

GI’R GRATIS EKSTRANUMRE

10

NYE DANSKE RAP-VIDEOER

CAS ”Adrenalin”

Først ventede vi i årevis på Joe True’s soloalbum ”Den Ægte” og nu spytter han pludselig og uden varsel et brag af et mixtape med navnet ”Den Ekstra” ud til gratis download. Vi stillede 5 spørgsmål til den store ordspiller med det fantastiske flow... Den Ægte Joe. Yo Joe, er du frisk? Hvordan er dit album ”Den Ægte” blevet modtaget? - Jeg er mega frisk... Den Friske Pose i huset! ”Den Ægte” blev rigtig godt modtaget. Udover at skulle være fed i al almindelighed skulle den jo også leve op til den laaange ventetid. Og dommen fra anmelderne og lytterne var, at den var all that and a bag of Jørgens favoritchips. Det vil sige ventetiden værd og mere til. Jeg har især været glad for at blive reckognizet så meget for mine rhyming skills og mit FLOW. Det er helt klart det, der gør mig unik. Der er mange, der er dygtige til forskelligt herhjemme, men jeg hører kun én, der skriver og leverer på netop min måde. Og nu har du et mixtape ude i kølvandet på ”Den Ægte”, hvad er der på ”Den Ekstra”? - ”Den Ekstra” består af tidligere streetsingler, og en masse rigtig fede numre og remixes, der ikke har været udgivet før. 24 numre i alt. Mange af numrene har været i puljen til ”Den Ægte” i tidens løb (Derfor titlen ”Den Ekstra”) og andre er numre, der bare er lavet, fordi det er fedt at lave musik og som ikke hørte til andre steder. Det er en lidt rodet affære på den fede måde. Der er både dybt seriøse numre og hårde representnumre, men også ting som vi bare har haft grineren over at lave og skæve for-sjov-remixes, der er endt op med at være alt for funky (funken er godt repræsenteret på det her mixtape - og det er en smuk ting). Der er helt klart en del legestue over projektet. ”Den Ekstra” er til gratis download, hvorfor det? - Fordi det er noget gammelt lort! Haha! Nej, eller jo… fordi det er en så umage rodebunke med flere forskellige slags masterlyd og stilarter, så det lyder ikke rigtigt som et album. Det er som en opgraderet version af et demobånd i gamle dage. Sådan et hvor energien vejede tungere end glatheden i lyden, og som levede højt på at man kunne høre, at folk havde haft optur og været inspirerede. Det er overskudsmateriale med masser af overskud i. Tingene er fede, så det ville være en skam at de gik til spilde. Det er under alle omstændigheder sjovere at lave musik end at sælge musik - så jeg er gerne den glade giver til folk, der elsker noget god hiphop. Hvis folk digger det, kan de altid støtte bevægelsen ved at købe mit officielle album ”Den Ægte”. Du banker pludselig rap ud til højre og venstre, hva’ sker der med Joe True? - Jeg har det ligesom den Wu-Tang sang ”I got my Uzi back”! Jeg har fundet min mojo og er fyldt med energi og nyfundet optur. Det at blive fyret fra min sidste pladekontrakt fik mig til at tygge på, hvorfor jeg overhovedet gad at lave musik, når det bare var panden mod muren rent kommercielt. Det fik mig til at genindse, at det ikke er det, der tæller - men at jeg tværtimod havde opskriften fra starten - være mig selv og skrive noget kvalitets-rap. Stå ved at jeg er den nørd, jeg er, i stedet for at være blændet af ligegyldigheder og falske succeskriterier. Så jeg har fået min kærlighed til den originale hiphop-følelse tilbage. Hvad har du ellers gang i henover sommeren? - Skal lave noget mere ”Reggae meets Hip Hop” i juni. På livefronten er det dét, der har givet mig størst optur for nylig. Vi spiller mig, reggaekunstneren Chin Ono og backingbandet Ragga Pack. Chin med et Reggae sæt og mig med et hiphop sæt, hvor live instrumenterne trækker de mere synkoperede ting over i ragga og dancehall og de mere laid back ting bliver mere soulede, funken bliver mere funky etc. Publikum er musikelskere og stemningen er rigtig god. Så glæder jeg mig til at Per V’s ”Danish Operation” kommer ud. X antal MC’er, der rapper over DJ Premier beats. Jeg har æren af at være den første på mikrofonen. Og ellers skal jeg se en masse VM fodbold - forhåbentligt grille igennem og redde mig nogle gode sommer-anekdoter. DOWNLOAD ”DEN EKSTRA” HER:

DUBCNN 7d - pt2.indd 67

www.joetrue.dk

Dansk raps Rocky Balboa har lavet en dyr, flot video, der gæstes af flere store danske skuespillere. I historien optræder Cas som jaget vildt efter at have undsluppet et menneskeligt eksperiment.

UFO feat Steffen Brandt ”Fallit”

I lyset af finanskrisen har U til det F og Steffen Brandt skabt en stemningsfyldt video, der fortæller historier om folk, der har brændt lidt for mange penge af.

M-CNATET ”Rejsen til Utopia”

Kværn og Trepac optræder i en visuelt stimulerende video, der fortæller om at komme væk fra den kedelige hverdag. Den tudende høvding Khal Allan folder sig ud som instruktør.

MIC ”Med maske på”

Rapperen Mic står bag en meget afslappet video med supplerende tilbagelænet track, hvor temaet i begge tilfælde er kærlighed og masker.

KEJSER A, HAM DEN LANGE, ENNIONE & JARLEN ”Byens hold”

De østjyske rappere har lavet en støttesang til deres lokale fodboldhold AGF, hvor de rapper på både stamværtshus og stadion.

MIKKEL MUND ”Gi mig ik skylden”

Rent Mels egen Mikkel Mund fyrer den indigneret af og lægger ansvaret som rollemodel fra sig i en sort/hvid video, der byder på cameos fra en stor håndfuld danske rappere.

KLAES ”Ikk altid sol”

Den unge Klaes MC buster attitude og rim i en klassisk street-video, hvor temaet er de hjemløse i København.

HOLBEK ft. Peter Sommer & Khal Allan ”Hvor langt”

De involverede parter står bag et utroligt stemningsfyldt nummer, der suppleres af en video med en dragende og kryptisk historie med Søren Malling og Mick Øgendahl i hovedrollerne.

KBH KARTEL”Slumglamour”

De hårde københavnerdrenge folder sig her ud i en video med et finurligt tema, hvor de er klædt ud dels som bumser i glamourøse omgivelser og dels som overklassesnobber i slum-agtige miljøer.

MFS ft. Mass ”Toppen af verden”

I den nye video fra dansk raps farligste gangstarappere slår de sig løs big time i Amsterdams gader sammen med den unge Massolini.

25-05-2010 03:42:30


Lyricists Lounge

I sidste udgave af DUBCNN bragte vi et interview med Mikkel Mund, hvori han blandt andet uddybede at han; "gerne vil sige noget der giver mening, noget man kan stå ved som voksent menneske, så det ikke bare bliver teenage-gøgl". Derfor får han nu lov at stå ved sine ord i denne udgave af Lyricists Lounge, med teksten til sin nye video-single "Gi mig ik skylden" fra det aktuelle album ”Udsigten fra den usle side”.

"Det startede med en tanke om at det kunne være en sjov titel. Der er selvfølgelig en masse humor i den sang, selvom den også indeholder en masse alvorlige ting"

MIKKEL MUND "GI MIG IK SKYLDEN" HOOK Gi’ mig ik’ skylden for dine fucked op børn fucked op børn - for dine fucked op børn - lad nu vær de var allerede fucked op før så lad vær at gi’ mig skylden for dine fucked op børn X2

Jeres børn er et symptom på den verden I har skabt med al deres mangel på respekt og foragt I behandlede dem som prinser og prinsesser det’ klart de er blevet egoister, rager til sig uden tak og I skyder skylden på deres hængerøv og hat hættetrøje, sko der ligner mine på en prik det kan ik’ være jer, det må jo være rap der har lavet det der monster ud af jeres lille skat de prøver analsex, drikker sig fulde mens I tror de er nede med gemmeleg og løbehjul I har selv løbet karriereræs hele ugen jeg snakker med dem mere end jer klart de syntes jeg er cool det’ ik’ min skyld jeres søn er luddoven og tænker hvad man ikke når i dag, når man bare i morgen og bare sidder på nettet og tjekker porn og synes du’ en forældet, dybt latterlig klovn HOOK Engang var jeres rollinger nogle ønskebørn nu de oprører mod alt I som forældre gør I ville ønske alting det bare kunne være som før før jeg leverede den vejledning de efterspørger før de vidste hvorfor man flækker en cigar før erfaring var at ha’ tattoos for at skjule ar

DUBCNN 7d - pt2.indd 68

inden fredagsslik blev til fredagsbar før mor og far blev til klamme kælling og gamle nar I bebrejder ik’ jer selv, I bebrejder mig for jeres unger ik’ ku’ holde sig på dydens smalle vej Jeg rapper bare om hvordan livet har flasket sig for en der smokede hash og sad fem år fast i baren jeg formidler livet, lever ik’ sundt jeg laver kunst, mens I peger fingre uden grund lad vær gi’ mig ik’ skylden når jeres kids laver noget dumt render rundt, ryger blunts og vil være Mikkel Mund

HOOK Da I var unge frygtede I en invasion af russere nu frygter de der ik’ står ”mærkevare” på deres bluser de vil ha’ deres 15 minutter, før livet slutter de vil ha’ nogen farverige stoffer ik’ sippe sjusser jeg promoverer ik’ et liv i taberrollen jeg har ik’ sagt der var en fremtid i Abegrotten kun man bliver mere skæv af sin hash på bongen der ekstremt mange fælder på blokken og kids falder for dem Jeres børn blev tiltrukket af lortet vil gøre det som jeg gjorde det, vil være voksne fra de 14 de vil ik’ ha’ et hus med udsigt over fjorden de ved ik’ hvad de vil, det ville I vide hvis I spurgte dem det’ ikke min skyld at jeres datter hun er billig og syntes at være flittig det bare er totalt pinligt hun havde bare min musik i ørerne i city da hun indså jeres liv er lige til at lukke op og skide i

25-05-2010 03:42:40


K! T HUS RIS INGSF

ANSØG

N

5. JULI

ERNÆRING OG SUNDHED * SYGEPLEJERSKE * SOCIALRÅDGIVER LEISURE MANAGEMENT ERGOTERAPEUT * FYSIOTERAPEUT LÆRER *

I tvivl om udda nnelse eller op tagelse, kont os på tlf. 7248 akt 1001 eller opta gelse@ucsj.dk

PÆDAGOG * BIOANALYTIKER

* OGS

Å SOM E-L Æ R ING

LÆS MERE OM UDDANNELSERNE WWW.UCSJ.DK

DUBCNN 7d - pt2.indd 69

25-05-2010 12:06:38


Ord: Ole Jakobsen (www.dr.dk/musik) & DUBCNN crew // Billeder:

Jonny Hefty, Peter T Aagaard og Bo Pee (www.rapspot.dk)

Hiphop-trioen DE LA SOUL udgav i 1989 debuten "3 Feet High and Rising", der med sin jazzede og åndelige hippie-hop stil i dag står som en milepæl i hiphoppens historiebog. Posdnuos, Trugoy og Maseo fejrede klassikerens 20 års jubilæum med en koncert på Store Vega den 9. december, 2009... "We just got fatter".

NIKE+ music to run to De La Souls seneste musikalske udgivelse er lavet specielt til joggere i samarbejde med Nike+. "Are You In?" er en iTunes-udgivelse af et 45 minutters langt mix af nyt materiale fra trioen, som ifølge både Nike og dem selv er perfekt skræddersyet i tempo og energi til den joggende mp3 lytter. "Let’s not call it a track, let’s call it a journey".

Et alfabetisk kig på "3 Feet High

and Rising"

Albumcover - man havde aldrig set et hiphop-album med et lignende cover. Coveret var med dens hippie-referencer mest pladeselskabets ide, og blev med tiden lidt en belastning for gruppen, da de ikke ønskede at blive sat i bås som hippier. Og ja, der er en del lyserødt på coveret - blandt andet er hele bagsiden af LP’en lyserød. Det var ganske uhørt. Bonusnumre - der er 23 numre på det originale album, men gruppen havde indspillet langt flere. I 2001 udkom en cd-version med 14 ekstra numre - blandt andet remixes. Cash - det var Johnny Cash, der inspirerede gruppen til albumtitlen. Nærmere præcist nummeret “Five Feet High & Rising”, der indeholder følgende snas: ”How high’s the water, Mama? / It’s three feet high and rising”. D.a.i.s.y. Age - der var tusindfryd på albumcoveret, og ordet Daisy styrkede hippie-imaget. Men D.a.i.s.y. var egentlig bare et akronym for Da Inner Sound Y’all. Nummeret "D.a.i.s.y. Age" hed iøvrigt oprindeligt "De la Games". Easy Street - navnet på Posdnuos og Trugoys første gruppe. Pos var dj i gruppen under navnet Sound Sop - og Trugoy var human beat boxer. De to hookede op med

DUBCNN 7d - pt2.indd 70

Maseo omkring 1986. Fransk undervisningsmateriale - "3 Feet High..." samplede alle mulige ting. Bl.a. et franskkursus på mellemspillet "Transmitting Live From Mars". Se mere om noget lignende under Y. Grundidéen - det oprindelige koncept bag De La Soul var, at PA Mase var en PA - altså en forstærker - men Posdnuos og Trugoy var mikrofon-stik, der transmitterede live fra Mars? Det er grunden til, at Pos kalder sig Plug 1 og Trugoy kalder sig Plug 2. Og det giver mere mening til nummeret "Plug Tunin" - De La Souls første single fra 1988. Hippier - De La Soul skilte sig ud, da de arriverede hiphop-scenen. De bar ikke tykke guldkæder og rappede om følelser, venner og dyr. De blev stemplet som hippier, hvilket irriterede dem voldsomt, og førte til et opgør på gruppens andet album, der passende hed De La Soul... ...is Dead - der havde et cover, der viste en væltet urtepotte med en vissen tusindfryd the daisy age var ovre. Jenifa Oh Jenny - var en pige i den fine sex-fortælling "Jennifa Taught Me", der også præsenterede verden for Little Derwin. En

"3 FEET HIGH AND RISING" indeholdt hitsinglerne "Me, Myself and I", "Buddy" og "The Magic Number" og selv om gruppen ikke var meget for coverets hippie-stil, som mest var pladeselskabets idé, er coveret i dag blevet et ikon, som her er udført i lego af nogle klodsede fans...

person stærkt inspireret af en af De La Soulmedlemmernes venner, der aldrig scorede. Ifølge mytologien blev Derwin meget stolt over, at et helt nummer handlede om ham. Klasseværelse - i videoen til gennembrudshittet "Me, Myself and I" ser man De La Soul i et klasseværelse. De 3 unge fyre er kommet i samme klasse som Def Beat - en olm fyr med tykke guldkæder, der repræsenterede alt det, som De La Soul ikke var. Long Island - Trugoy og PA Mase blev født i Brooklyn og Posdnuos i Bronx, men de voksede alle op i Amityville, Long Island. De peger selv på opvæksten lidt væk fra det centrale New York, som en vigtig faktor i deres alternative tilgang til hiphoppen. Me, Myself and I - gennembrudshittet, der både var en gave og en forbandelse for De La Soul. P-funk-samplet gav dem crossoversucces over hele USA og Europa, og gjorde at "3 Feet High..." blev det første hiphopalbum, der solgte over 500.000 eksemplarer i Europa. Nummeret blev dog solgt på gruppens hippie-image og gav dem det stempel i panden, som de senere blev trætte af. Native Tongue - kollektivet som De La Soul

25-05-2010 10:47:11


Inspireret af De La Souls 20 år lange karriere, har de to dj’s Mick Boogie og Terry Urban samlet en smukt udpluk af hiphoppens elite, der hver især laver coverversioner af De La Soul numre. Således er der 20 numre på mixtapet, 1 for hvert år De La har eksisteret. Du kan høre Skillz rappe “Baby Phat” mens Talib Kweli står for ”Stakes Is High” og Kardinall Offishal giver ”Me, Myself and I” sit eget twist. Den omvendte titel "Le Da Soul" refererer til Dauley og Lemars klassiske t-shirts med samme påskrift. Undrer du dig over Posdnuos og Trugoy’s skøre navne, kan du prøve at stave dem bagfra... "Imported from the planet of dope shit".

VEGA, 9. DECEMBER, 2009

NIKE DUNK LOW PRO SB DE LA SOUL NIKE DUNK HIGH PRO SB DE LA SOUL Der er næppe nogen kultur, der går så meget op i sneaks som os, og intet er smukkere end når båndene mellem fodtøj og hiphop bliver snøret sammen. I 2005 udsendte det legendariske sko- og tøjmærke Nike 2 pimpede De La Soul sneakers inspireret af farverne og grafikken på omslaget til “3 Feet High and Rising”. Dermed fik alverdens elskere af ægte hippie-hop mulighed for at vise, at de dyrkede De La Soul helt ned til sålen... "Check the moves in the laces so the shoes won’t fade".

var en del af. Medlemmerne af Native Tonque foretrak Afrika-medaljoner fremfor guldkæder og talte ud over De La Soul også Jungle Brothers, A Tribe Called Quest og navne som Monie Love, Queen Latifah og Black Sheep. Der er lavet flere posse-tracks, hvor "Buddy" fra "3 Feet High..." er en af de mest kendte. Orgie - You like Jimmy? Tell me you like Jimmy. I like Jimmy! Speak to Jimmy. “3 Feet High..." er alt i alt en meget sober plade, men på nummeret "De La Orgee" er der da lidt snavs at finde. Her stønnes og mumles der i lidt over et minut. Prince Paul - det fjerde medlem af De La Soul og manden bag gruppens tre første albums. Prince Paul var dj i Stetsasonic, men følte sig lidt overset i gruppen, hvor frontmanden Daddy-O tog sig af produktionerne. Sammen med De La Soul fik Prince Paul lov til at udleve alle sine skøre ideer. Han har sidenhen stået bag blandt andet Gravediggaz og Handsome Boy Modelling School. Quizshow - rammen omkring "3 Feet High..." er et fiktivt quizshow med Al Watts som vært - Watts var egentlig bare tekniker på pladen, men blev kaldt ind til mikrofonen.

DUBCNN 7d - pt2.indd 71

Spørgsmålene til de 4 deltagere lyder: Hvor mange fjer har en purdue chicken? How many fibers are intertwined in a shreddedwheat biscuit? What does touche et lele pu mean?” How many times did the Batmobile catch a flat?” På Google Answers er der nogle bevingede sjæle, der har forsøgt at svare på disse spørgsmål... Reagan - nærmere bestemt Nancy Reagan, der inspirerede til nummeret "Say No Go" via sin "Just Say No" kampagne. Nummeret er egentlig en kritik af Reagan-styret, men roser dog kampen mod narko. For Posdnuos betød nummeret særlig meget, da hans bror var afhængig af crack. Skits - De La Soul var nogle af de første, der fyldte et album med skits - små mellemspil, der her omhandler det quizshow, der fungerer som rammehistorie. Siden hen kom der skits overalt - på næsten alle hiphop-plader. I starten var det sjovt, siden var det noget, som rigtig mange blev trætte af. Tegneserie - inner sleeven til "3 Feet High..." er en tegneserie, hvor man blandt andet møder en and og en due uden fjer. Man møder også Prince Paul og lærer udtrykket "Lasagna Headz".

Umoden - eller uskyldig. Øko-nummeret "Tread Water" fik nogle til at mene, at De La Soul havde et noget naivt syn på verden. I nummeret møder man blandt andet en krokodille med blomster i hatten, et egern på jagt efter nødder og en fisk, der er glad for det rene vand. 20 år efter lyder det som det oplagte valg som soundtracket til klimatopmødet. Vega - De La Soul fejrede 20-års-fest den 9. december, 2009, på Vega i selskab med 10-mands-bandet Rhythm Roots All Stars. Udover hovednavnet kunne man også opleve særdeles kompetente navne som MED/Medaphoar, Guilty Simpson og Tue Track fra Malk de Koijn. XYZ... "You Showed Me" - denne gamle traver med The Turtles var med til at skabe musikhistorie, da gruppen lagde sag an mod De La Soul, da "3 Feet High..." gik guld. Fra da af begyndte man at tænke mere over, hvad og hvem man samplede. Nummeret var (kun) blevet brugt i mellemspillet "Transmitting Live From Mars" og blev derfor glemt, da pladeselskabet clearede 35 andre samples fra albummet. Affæren kostede De La Soul 50.000$ og Tommy Boy 100.000$.

25-05-2010 10:47:25


VERDENSMESTEREN HAR IKKE SOLGT PLADESPILLERNE

Ord & billeder Peter T Aagaard

Ord & billeder Peter T Aagaard

Tal om at have gyldne hænder. DJ Noize voksede op i en lille flække på Sjælland, og gik som teenager fra at dj’e på drengeværelset til først at blive danmarksmester i mix, for derefter at vinde det uofficielle verdensmesterskab i New York, mens ingen ringere end Notorious BIG stod og heppede, for endelig at sætte kronen på værket med titlen som DMC World DJ Champion i ’96. Dj-kongen er ikke længere kronraget som dengang, ”Det har man sgu ikke tid til med tre børn”, griner han, og der er unægtelig kommet mange jern i ilden. Han er en eftertragtet producer, både i supergruppen Majors og for en stribe rappere og sangere. Han er aktuel i ”Høvdingebold” og så har DJ Static givet faklen videre, så det fra nu af er Noize, der står bag roret til MC’s Fight Night. Og verdensmesteren afslørede, at det stadig klør i fingerne, når han ser dj-konkurrencer... Hvordan kan det være, at du er blevet dj til MC’s Fight Night? - Static havde ikke lyst til at fortsætte, og Primo Entertainment mente, at det var vigtigt, at det var en profileret dj, der overtog tjansen. De kan nok godt finde en om et par år, men lige nu var der ikke andre profiler end mig, der lå tæt på Static. Så de gav mig tilbuddet, og jeg spurgte Static, som jeg deler alt med, hvordan han havde det med det. Han var cool med det, og han har jo gjort det godt i ti år. Jeg ved ikke om jeg skal køre så længe, men jeg er i hvert fald kaptajn på båden i de næste fem. Det er noget af en opgave, er du allerede i gang med at vælge instrumentaler og alle de ting? - Først er der jo Grøn Koncert, Der skal beatsne ramme på 1 og 3, folk skal kunne klappe med og høre nogle fadølsrim af rappere, der

DUBCNN 7d - pt2.indd 72

kan levere dem. Så den dybe tallerken bliver ikke opfundet dér, og jeg udvælger beats sammen med rapperne, så man kan sige det er en blød start. Til gengæld har vi lagt vægt på man skulle kunne høre, at det er freestyle, så det er noget med at rappe om dagens avis på storskærm. Men faktisk kan jeg ikke være med på hele Grøn, fordi jeg skal giftes. Tillykke. Du er jo dj og producer i Majors, men har også dj’et for freestylere som Per Vers, Clemens, ja og Supernatural, er der nogen forskel i tilgangen til de to slags dj’ing? - Majors er mit hjertebarn. Da jeg fandt ud af, at jeg faktisk kunne lave den slags hiphopgruppe i Danmark, lagde vi også det arbejde i det, det kræver at lave et tight liveshow. Det er i øvrigt ikke lagt på hylden, vi går i gang igen til sommer. Hos Per og Supernatural er improvisation jo virkelig deres stærke side, men vi havde nogle grundelementer. Hos Supernatural var det en Star Wars rutine, en rutine hvor folk fandt ting frem som han rappede om, eller sagde 3 ord han rappede ud fra. Det kan Per også, men hans rutiner er mere løse, så de tilpasser sig til publikum. Jeg kan både li’ det tighte show og improvisationen. Men det at optræde med sine egne produktioner og høre ”How We Do” live på Roskilde, hvor folk går baaaans, bliver jeg både bekræftet som crate-digger, producer og dj. Grøn Koncert er jo også gøgl og kammeratskab og når MC’s Fight Night rigtig

går i gang er det en intens konkurrence. Kan du bruge din egen erfaring som verdensmester i mix i forhold til at bygge konkurrencen op i KB Hallen? - I et dj-sæt ville du bygge det op, så der var nogle højdepunkter, og nogle ting der virkelig ville få folk til at tabe næse og mund. Det kan jeg ikke rigtig styre for rapperne, jeg kan kun sørge for det musiske klimaks. Static har jo gjort det forbilledligt med Pharoahe’s ”Simon Says” i finalen og ”Gonna Fly Now” fra soundtracket til ”Rocky” når vinderen skal hyldes. Hvordan kom du selv fra at gå og øve dig derhjemme og så til at konkurrere internationalt om mesterskaber i dj’ing? - Mange folk tror dj’s er smarte, men det er kun dem på klubben, der danser mere end de rører ved pladespillerne. Konkurrencedj’s er det man kalder ”bedroom-dj’s”. Vi er übernørder, der murer os inde i månedsvis og fletter tingene sammen. Når man så kommer til konkurrencerne handler det om at blive bekræftet i, at det man har lavet faktisk var godt. Selvfølgelig ved at være god og få klapsalver, men det at vinde, kan jeg faktisk godt savne, hehe. I dag får jeg ligeså meget ud af at spille til fester, især hvor der er en broget flok, så man virkelig skal ud i hjørnerne med det man spiller. Nu er jeg bare ”dj”, og det er fedt at være. Du er også dj i ”Høvdingebold” på DR1, hvordan har den rolle været?

25-05-2010 03:44:22


AYAN’S AVERSIONER - Det har været fedt at være stemningsholder. Hver gang der skulle være noget underlægning, så blev der spillet Lady GaGa hvis VIPholdet tog en timeout, eller hvis publikum var lidt sløve røg Queen’s ”We Will Rock You” på. Selvom det ikke virker som et langt program tager det nogle timer at optage, og jeg ville ønske de lavede et program med outtakes, hvor man kunne se noget af den ping-ping jeg havde kørende med opvarmeren. Er der nogen af de yngre dj’s, som du synes har ført faklen videre? - Jeg vil sige at Turkman Souljah har været spændende fordi han er så musikalsk, så jeg vidste han kunne noget specielt. Jeg er ikke selv trænet musiker, men jeg har et godt øre, og der fokuserer de unge drenge mere på at finde en plade med 700 kicks og nørde den. Jeg synes både herhjemme og internationalt at konkurrencerne lyder for indspist. I år er DM i Mix lagt sammen med det norske og svenske til DMC Nordic DJ Championships. Du har jo været dommer rundt i Skandinavien, har danskerne noget at frygte? - Så skulle det mere være, hvis det var lagt sammen med det franske eller tyske, haha. Niveauet er ret ens i Skandinavien, og DMC Nordic er en god idé, for ved at lægge det sammen, får man lidt af den stemning, der var i gamle dage, da talentmassen var større herhjemme. Jeg kan huske da det krævede jyske og sjællandske mesterskaber, at komme til den danske finale. Du sagde at du selv savner konkurrence lidt, ville du kunne stille op igen og vinde? - Da jeg stoppede i 2000 var mig og Static sikre på, at der højest ville gå et par år før vi ikke kunne følge med længere. Men dj’sne begyndte pludselig, at fokusere mere på knapperne på mixeren, og ikke hvad de spillede, og nu er det næsten ren teknik. Det har jeg selvfølgelig fulgt med i, og jeg kan stadig det samme. DJ Babu formulerede det bedst ved at sige, at han måske ikke opfinder tingene længere, men holder sig opdateret på de nye teknikker. Hvis jeg skulle stille op nu, skulle jeg rive et år ud af kalenderen og øve intensivt, men som Dr. Dre sagde om sine pistoler... tror I, at jeg har solgt mine pladespillere?

www.deejaynoize.blogspot.com

DUBCNN 7d - pt2.indd 73

Ord: Ayan Mouhoumed // Foto: Elisabeth Dahlberg

THE LOWCLASS HOLIDAY Hvem vil ikke solbade ved en pool i eksklusive LA, sippe til cocktails og feste i Atlanta om aftenen med alle rapperne? Hvem vil ikke begå alle de (u)tænkelige synder i Vegas, vinde en million dollars og ende dagen med en eksotisk danser og hendes tvillingesøster? Well, think again! For som altid er du broke (selvom du konstant siger ”det er kun i en periode”), derfor går ferien igen til lille Danmark med din lady og homies. Jeg giver dig tre tips til en lowclass holiday i verdens lykkeligste land!

DISCOVER COPENHAGEN

Du ved måske hvor du kan få en blunt kl. 03:00 på en fredag, og hvilken kiosk der har døgnåbent på Vesterbro. Du tror du kender hvert eneste hjørne af Cph, men har du nogensinde brugt en hel dag på at udforske hovedstaden? Tag fx havnebussen fra Nytorv og bli’ forført af guiden, der med ivrighed i stemmen fortæller om byens historie og om de bygninger, du dagligt passerer, men ikke rigtigt ser. Inden da kan du fx stoppe ved din lokale Netto (eller Irma hvis har du fået Koda-penge), og købe en god papvin, jordbær og chokolade. Du får historie, havudsigt, og hygge til under 300 kroner. Hvis du stadig har nogle mønter til overs i lommerne, kan du give din lady en lille is - cuz ur a gentleman right?

THE CITY OF SMILES

Hvis du trænger til lidt forandring, og gerne vil prøve noget nyt, kan du tage bussen til Smilets by - Århus. For under 300 kroner og tre timer i en bus, når I sikkert jeres destination. I stedet for at bruge tiden med at opdatere din FB status eller twitter, sms’e dine homies eller læse i en Jumbobog, kan du i stedet bruge tiden på din lady. Hvis du finder ud af, at I intet har at tale om, er der kun én ting at gøre... Find en ny chick så snart du forlader bussen, det kan være at du har mere til fælles med en jyde. Måske kan din nye jyske chick forklare, hvorfor de smiler så meget i Århus. Er det stemningen, deres laid back attitude, accent eller noget helt fjerde? Hvis du bliver træt af din jyske chick, venter din københavnske lady i bussen (hvis ikke hun har droppet din røv). Måske du kan gøre det godt igen, ved at vise hende lige præcis hvorfor de altid smiler i smilets by.

BEACH PARTY WITH THE GUYS

Får du brug for lidt time out fra damen, og bliver du næsten kvalt af byosen, skulle du måske heade mod naturen. Stranden er offentlig, og her skal man ikke betale for entre. Du kan være her i flere timer, uden at blive smidt ud af vagten. Det er den perfekte klub, hvor du selv sørger for musik, mad og mennesker. Her kan du få lov til at være DJ, kok og slappe fuldstændigt af. Mulighederne er uendelige, og det er dejligt billigt (a word you always look for). Sørg for at dine homies tager deres ipods med og et par højtalere, så har I jeres DJ-pult. Hvis I alle sammen tømmer jeres fridge for alt spiseligt (husk kød ), har I jeres 4-retters menu. Køb et par engangs-grills, så har I jeres ovn, og hvis I henter lidt weed, har I jeres underholdning. I kan sagtens få en underholdende og billig ferie i lille Danmark, I skal bare tænke ud af boksen. Det behøver jo ikke at koste kassen, og der er ingen der behøver at vide, at I ikke er i familie med A.P. Møller. Bare fordi man holder ferie herhjemme, er det ikke falliterklæring. Cph boomer af billige eller gratis arrangementer hver sommer, det eneste du skal gøre er at bruge et par timer foran mac’en. Så kan du give din lady eller homies den fedeste danske ferie ever. Hvem siger at man har det sjovest i udlandet? Not me!

25-05-2010 03:44:26


HENRIK HASS FREESTYLE RAP

Ord & billeder: Jonny Hefty

Glad, munter og humoristisk, men jeg kan også godt være

EN KRADSBØRSTIG SATAN! Navn: Henrik Arlund Hass Street name: Henrik Hass Hvor’ du fra: Jeg er vokset op i Ry (Østjylland), men bor nu i Århus Årgang: 1986, baby! Hvad laver du når du ikke freestyler? - Passer mit job, laver rap-skole i Århus N, skriver og indspiller tracks i ny og næ, drikker øl med kammeraterne, tager til jams, hygger mig med tøsen og nyder livet… Er du en nørd? - Hehe, jeg vil ikke mene, at jeg er en fuldblods-nørd, men tror da at jeg besidder nogle af nørdens træk. Eksempelvis kan jeg huske en masse underlige ting og jeg har en temmelig bred paratviden - som dog viser sig at være lidt hullet på nogle områder, hehe. Derudover elsker jeg at rode med mit hjemmestudio-grej og at nørde film plus diverse grineren serier. Efter min opfattelse er en nørd - udover at være en person som hardcore dyrker en sær interesse - også en stille og tilbageholdende person og den kategori har jeg svært ved at sætte mig selv i… Hvor længe har du freestylet og hvordan kom du i gang? - Jeg startede for sjov med nogle kammerater tilbage i 8.-9. klasse i folkeskolen. Jeg blev introduceret af min kammerat Jon (EnniOne), som var totalt nede med hiphop og rappede sammen med Kejser A, der dengang var en bette knejt, der kaldte sig Dobber Gee. Første gang jeg så en rigtig battle, var da DR sendte et sammenklip af MC’s Fight Night, det år hvor UFO vandt… Første gang jeg deltog i en MC’s Fight Night audition var i 2003, hvor Kim Jensen vandt den indledende runde på Voxhall. Og selv om jeg røg ud på røv og albuer uden at gå videre til selve battlen, fik jeg blod på tanden! Hvordan er hiphop-scenen i Ry? - Hvis der er en, må den være utrolig lille, for jeg har sgu ikke lagt mærke til den…

Hvordan er du blevet så go’ til at freestyle i en lille by som Ry? Hvordan øver du dig og har du nogle du sparrer med? - Tilbage i de gamle dage havde jeg skolegårdscyphers med min kammerat Jon og nogle af de andre fra årgangen - bare for sjov. Da jeg blev lidt ældre, begyndte jeg at tage til jams og deltage i små battle-konkurrencer i de omkringliggende byer og det var ligesom der, det begyndte at rykke... Og så begyndte jeg jo at hænge en del i Århus med Lange, Røde, D-on og Kejser A, og fik fyret godt op i cypherne! Hvor mange gange har du stillet op til MC’s Fight Night og hvor langt er du kommet? - Jeg har været med siden 2005. Min bedste præstation er at komme i semifinalen i 2007, hvor jeg også fik punchline awarden (godt nok for en lidt fesen punchline, men lad nu det ligge, hehe). Du har også været med på Grøn Koncert. Hvordan var det at tage freestyle udendørs foran familien Danmark? - Fedt! Grøn Koncert er afgjort noget af det fedeste jeg overhovedet har prøvet i freestylesammenhæng! Shit, det er vildt! I KB Hallen er der plads til 4000 personer, på Grøn Koncert optræder man for minimum fire gange så mange om dagen! Det føles så vildt at stå og freestyle i det danske sommervejr foran så mange stive og glade mennesker! Specielt i 2008 hvor vi både havde DJ Static og livebandet Boom Blastaz med, damn, det var awesome. Og så oplever man jo, hvordan det er at være på tour... spændende, men også ret weird. Det ene øjeblik kan du sidde og drikke en morgenpilsner på et stille hotel, i næste nu står du på scenen og rocker hele lortet, sekundet efter skriver du autografer, går til efterfest med Rene Diff - og ugen efter står man nede i døgneren med tyk paranoia, selvom ingen af de gamle damer i køen aner hvem man er, eller hvad man har foretaget sig ugen forinden. Jeg er utrolig glad, stolt og taknemmelig over, at jeg har fået lov at med-

virke på Grøn Koncert de tre gange det blev til. Det var hårdt og krævende arbejde, men det var fucking fedt. Er du ”kun” freestyler, eller kommer der en plade med Henrik Hass? - Jeg vil super gerne lave en plade. Jeg er faktisk i gang, og som nævnt tidligere får jeg også lavet en del tracks for tiden. Jeg arbejder sammen med en flok rigtig dygtige beatsmede; Martin Thun, EnniOne og Bobby H. Fede folk, men der er altid plads til flere! Hvornår der kan være et produkt klar, aner jeg endnu ikke. Men jeg skal nok sige til, når jeg finder ud af det! Du virker som Danmarks gladeste og mest selvironiske freestyler. Hvordan vil du selv beskrive din stil og personlighed? - Glad, munter og humoristisk, men jeg kan også godt være en kradsbørstig satan! Freestyle handler jo tit om at grovsvine hinanden. Hvordan har du det med at folk rapper om fx din tykkelse? - Jeg tager det ikke helt vildt tungt… Jeg kan selvfølgelig godt blive træt af det, hvis jeg fornemmer at min modstander høster nogle billige point hos publikum på nogle dårlige fatjokes. Men sådan er det bare, hvis man skiller sig ud på sit udseende, bliver man disset med det. Det er en del af gamet. Hvis man ikke kan holde det ud, må man finde sig en anden ”sportsgren”! Jeg har sgu også selv sagt ting til andre, som var ret nedværdigende - for ikke at sige direkte grimme, så jeg tror sgu, der overordnet set er balance i kosmos. Du hedder Hass og kommer fra Ry, ryger du så hash? - Hvad tror du? ;) Hvem er efter din mening Danmarks bedste freestyler lige nu? - Den 3-dobbelte champ - skarpt efterfulgt af MC’s Fight Nights top 8 hold 2009. Stiller du op til MC’s Fight Night i år? - Det tror jeg nok, er sjette gang ikke lykkens gang?

www.myspace.com/henrikhass

”Ey yo, fuck dig og fuck din trucker stil / hvis du havde et overskæg, så ville du ligne Dr. Phil” - Henrik Hass til Pede B, MC’s Fight Night 2009 DUBCNN 7d - pt2.indd 74

25-05-2010 03:44:37


Fra streeten til clubben - We got it all 

Choker.dk din online tøjpusher

DUBCNN 7d - pt2.indd 75

25-05-2010 03:44:42


Anmeldelser

Nas & Damian Marley ”Distant Relatives” (Universal)

Et helt album om Afrika? Som udgangspunkt kunne man godt tro, at det kunne blive et überhøjtideligt projekt, men når noget af det første man hører, når de to stjerner slår pjalterne sammen, er Nas der siger ”I got the guns” og Damian svarer ”I got de ganja”, så ved man, at man også samtidig er inviteret med til fest. Begge kunstnere undgår at slå plat på konceptet ved at være seriøse og ikke mindst i lyrisk topform, og man glæder sig over, at det er Nas og ikke fx Wyclef, der skal repræsentere hiphopverdenen. Det åbenlyse hit ”My Generation”, komplet med børnesang og positivt budskab, skal nok gå verden rundt, men på et nummer som ”Strong Will Continue” spytter Nas, så enhver hiphop-fan må danse krigsdans. Det er meget sigende for hiphop, at vi synes Lil Wayne (der gæster albummet med et godt, seriøst vers) er åh så animeret og karikeret, og så bliver han totalt outshinet når Damian Marley ruller sig ud og blander patois og hiphop-slang, skønsang og rap-vers som det naturligste i verden. Produktionerne håndteres af Damian med hjælp fra storebror Stephen Marley, og det er ekstremt dygtigt gjort. De får det bedste ud af Queens Bridge og Jam Rock. Med inspiration fra afrobeat og stammetrommer giver de samtidig fusionen af rap og reggae et nyt afrikansk spin. Mens Jay-Z bliver rigere og rigere, formår Nas at vinde de små sejre. Nu har han begået hiphoppens foreløbigt bedste ”best of both worlds” album, der forhåbentlig kan være med til at ændre den optik, hvormed verden ser på Afrika, på reggae og selvfølgelig også på rap. - Peter T Aagaard

Mikkel Mund ”Udsigten fra den usle side” (Cocoon)

melankolske eller hårde og tunge produktioner. I deres samarbejde har de skabt en solid og spændende debut. Til trods for at den er en anelse for kort, og behandler et par lidt for typiske rap-klicheer, kan den uden tvivl anbefales til enhver fan af dansk rap. - Kasper Gordon

Dee Pee ”Perspektivet” (Alter Ego / VME)

25 års rap- og livserfaring kogt ned på et enkelt album. Det lyder som en drøm, og langt hen ad vejen lykkes det også for Dee Pee at fortælle sin historie og gøre den vedkommende. Fra den evige kærlighed til hiphop, til forliste ægteskaber, til verdenssituationen. Han har valgt melodiøse, ofte melankolske produktioner at rappe over, og selvom de til tider kan virke lidt for stereotype, er de fængende og giver plads til historien. Der hvor ”Perspektivet” kommer i vanskeligheder, er egentlig hos Dee Pee selv. Han leger ikke særlig meget med hverken stemme eller flow, og det kan blive lidt anstrengt, især når han på titelnummeret vælger samme rimstruktur hele nummeret igennem. Der er 3 velvalgte rap-gæster på ”Perspektivet”; den svenske stjerne Petter, Dee Pee’s søn Alexander og så Patrick B, hvoraf Pat B stjæler showet. Han formår med simple virkemidler og overraskende rim, at gøre de melankolske historier underholdende og trække dem væk fra nostalgi. Egentlig tror jeg, at ”Perspektivet” til trods for sit solide hiphop fundament, mest vil appellere til lyttere uden for de gængse hiphop-cirkler. Det er synd, for hvis man kan komme sig over, at rimene knap sniger sig op på to stavelser, er der både gode historier og musikalske oplevelser at finde for alle på et ærligt, modigt, men også lidt gammeldags album. - Søren E

Meth, Rae, Ghost ”Wu Massacre”

(Def Jam / Universal) Mikkel Mund er den seneste fra Rent Mel, der er klar til at bryde ud af gruppens rammer og stå på egne ben. Pladens titel er “Udsigten fra den usle side”, og det er præcis en sådan indsigt Mikkel Mund indvier os i. I modsætning til sin kollega Jooks, føler Mund sig ikke spor privilegeret, og store dele af pladens indhold består af sure og indignerede opstød til den generelle danske befolkning og mentalitet. Dette gør Mikkel Mund med en både skarp sarkasme og eftertænksom attitude, som aldrig bliver hverken belærende eller bedrevidende at høre på. Inden man når at blive helt træt af den vittige bitterhed, er Mikkel Mund dog snild nok til at skifte over i andre spor, og også byde på mere indadvendte og selvreflekterende numre. Alt dette bliver leveret med et både sikkert og lækkert flow og udmærkede rimkonstruktioner, selvom man som rap-nørd til tider godt kunne savne lidt mere leg på MC-fronten fra Mikkels side. Hele pladen er produceret af det relativt ukendte navn David Benja, der gør det utrolig godt. Han er med til at skabe et både helstøbt og stemningsfyldt lydbillede, som hele vejen igennem komplementerer den indignerede og sarkastiske attitude, med enten melodiøse,

DUBCNN 7d - pt2.indd 76

Vi kender stemmerne ud og ind, og når de er på toppen bliver alle udfordrere hugget ned med Wu-Tang sværdet. Det er ubetinget 3 af de dygtigste dræberbier, der har valgt at stikke på samme tid med ”Wu Massacre”, men det bliver alligevel ikke til en helt dødelig dosis. Der er intet i vejen med kemien, og på numre som ”Our Dreams” føler man også, at de har gang i noget virkelig stort. Selvom de to første numre på pladen ”Criminology 2.5” og ”Meth Vs. Chef 2” er opfølgere til gamle klassikere fra Raekwon og Method Man, minder ”Wu Massacre” mest om de album som Ghostface har spyttet ud de seneste år. Eftersom han også har haft mest succes, er det ikke helt dumt, men det kommer til at skulle overleve meget på hans charme. Man venter hele tiden på, at de går i gang med nogle lidt mere helstøbte historier, og det er tydeligt at de har ment at trioen i sig selv, var rød tråd nok. Det at albummet er forholdsvis kort gør, at det mere kommer til at virke som et sjovt, tilfældigt møde mellem de 3 volddygtige rappere end en egentlig nyklassiker. Nummeret ”It’s That Wu Shit” der kommer til allersidst,

25-05-2010 03:44:50


er det eneste, hvor man ikke føler, man har hørt lidt af opskriften før. Det rækker ud i fremtiden med en anderledes produktion og gør, at man ikke ville have noget imod, at de gentog eksperimentet. Blot at de starter, hvor de sluttede her, i stedet for at gentage sig selv. - Søren E

Donkey Sound ”Alis Riddim” (Juicy Halftone)

håndværk på de individuelle produktioner. 4Fods forsinkede debut har mange gode øjeblikke, specielt på rap- og rimsiden. Men med den store flod af dansk rap, som vi ser på markedet i dag, har pladen svært ved at skille sig ud fra mængden. - Kasper Gordon

ChimneySwift ”The Odd Movement” (YouDontKnow)

Det kan nærmest ikke blive mere dogme end at give samtlige gæster på et album samme musik at synge, toaste, dj’e og rappe over. Ikke desto mindre er det dét Fresh-I og Pharfar har gjort med ”Alis Riddim”. Det virker overraskende godt, og det er som at få et kursus i reggae forærende, for hver eneste ny artist man hører, har sin egen måde at fortolke den gennemgående riddim på. Med albummet, hvor den samme riddim er gennemgående på alle 20 numre, er det vigtigt, at det er et velkomponeret stykke musik. Selvom det ikke umiddelbart er en ørehænger som ”Cigar”, er der alligevel noget i de afdæmpede trommer og den pulserende basgang, der både sætter sig fast og giver plads til artisterne. Jamaicanere som Mykal Rose og Flourgon giver næsten naturligt danskerne kam til deres dreadlocks. Mon ikke det var gået på samme måde, hvis man havde inviteret Rakim med i en freestyle cipher. Det er spændende at høre danskerne gøre sig på jamaicansk, som jo især Natasja mestrede. Men en kunstner som Chris fra BliGlad mister også lidt af sit særpræg, når han dropper sit jyske patois. Selvom det er pladens ambition at vænne vores ører til jamaicansk, er det, som dansker der ikke er helt flydende i patois, alligevel de to danske indslag jeg hæfter mig ved. Mens det er skægt at høre Peter A.G. fra Gnags sniksnakke sig gennem sit nummer, er det W’afande, der stjæler showet mod slutningen af pladen. Med en rå og samtidig legende stemmeføring indkapsler han alt hvad jeg ka’ li’ ved reggae-musik på ”Lang vej hjem”, der tager et aktuelt budskab op. Han skifter uden anstrengelse mellem legende flows i versene og sørgmodig sang i omkvædet. Skal ”Alis Riddim” netop fungere som udstillingsvindue, er det klart W’afande, der står frem som den man vil købe en hel plade med. - Peter T Aagaard

4Fod ”Hovedet på blokken” (Slow Shark Records)

Her er en længe ventet debut. Selvom der er tale om 4Fods første reelle album, har gruppen været en del af den danske hiphop-scene lige siden slut-halvfemserne, hvor de i sin tid kom frem som en del af Clemens’ koncept “Nyt blod”. Til trods for at her er tale om en debut, er det tydeligt at høre gruppens to MC’er Kamikasper og Brygs absolut ikke er nybegyndere. De to herrer er begge i stand til at flowe stabilt og rime originalt, uden at tabe pusten, selvom mere alsidighed, leg og variation imellem de to rappere dog ville klæde gruppen godt, da de ofte har en slem tendens til at lyde meget ens. På emnesiden er der hovedsagligt tale om 4Fods varemærke: overlegen blærerøvsagtig stodder-rap uden de helt dybe lyriske ambitioner. Men når gruppen begynder at have svært ved at lægge stodder-attituden helt på hylden, på pladens få og mere eftertænksomme numre, begynder emnesiden dog at blive kedsommelig i længden. Pladen har et velproduceret men spraglet lydbillede. Der veksles uden varsel mellem både rockede, clubbede, tunge, og poppede beats, som desværre er med til at fjerne følelsen af et lydmæssigt univers, til trods for det gode

DUBCNN 7d - pt2.indd 77

”Fra Næstved min verden går” kunne næsten være undertitlen på dette album fra produceren Chimney Swift, for med sin solide hiphop-opdragelse fra Næver i rygsækken, er han rejst ud i verden på opdagelsesrejse og har indspillet musik i Sydamerika, hentet hjælp fra Afrika og England og krydret det med lidt hjemlige gæster. Hvor hans sidste udgivelse ”Kogebogen” med BrickNote fremstod lidt tilfældig, er dette overraskende helstøbt i sin mangfoldighed og eksperimenteren. Det er tydeligt at skorstensklatreren er glad for J Dilla, men der er inspiration både fra de lande han har besøgt, og andre tidsæraer i hiphop og verdensmusik. Den eneste klage man kan have, er at han ikke på sin opdagelsesrejse har opdaget et helt fantastisk rap-talent. Gæsterne fungerer, og er med til at skabe det brogede tapet, der vitterligt showcaser, at Chimney Swift er en knalddygtig producer. Men bortset fra den unge kvindelige rapper MC Alvarado, der virker til at have samme spraglede tilgang til hiphop som ChimneySwift, er der ikke rigtig nogen jeg husker når ”The Odd Movement” er taget af pladespilleren. ”The Odd Movement” er, som titlen antyder, en anderledes måde at lave hiphop på, og synes man, at den danske scene er for ensformig, kan det til fulde anbefales at tage ud og rejse med ChimneySwift. - Peter T Aagaard

Klaes ”Den er garanteret” (Selvudgivet)

Desto flere gange jeg hørte ep’en ”Den er garanteret” desto gladere blev jeg for, at der findes rappere som Klaes. Han har et befriende afslappet forhold til sit emnevalg, hvor han kan være betonpolitisk det ene øjeblik, for at lave gøgl i nummeret efter. Hvor andre kunstnere måske var forfaldet til at vælge en hot R&B-sanger til at synge omkvædet på den hjerteskærende ”Ikk’ altid sol” om hjemløse i København, er det her bare Klaes, der bræger med sin egen brovtne vokal. Den halvplatte og alligevel charmerende ”Forevers” om konekøberen Ole Wedel, kunne godt blive et viral-hit, men vi må håbe, at det ikke er det eneste Klaes bliver kendt for. Ep’en indeholder alt fra politik til selvreflektion til noget så skønt som en hyldest til hans dj. Det virker meget ægte og afvæbnende, og gør at man vil høre mere. Ep’en er, bortset fra et enkelt nummer, produceret af Lars Da Fari, der laver klassisk dansk hiphop, næsten fra 90’er-skuffen, men ofte med catchy melodier, der får det til at svinge ep’en igennem. Som makkerpar passer de godt sammen, fordi det de laver, er så uprætentiøst og samtidig begavet. Det er nemt at drage paralleller til Malk De Koijn, men Klaes minder på en måde mere om Malk før de blev Malk og eksisterede på prodbånd, hvor en enkelt sjov idé sagtens kunne danne grobund for et helt nummer. Klaes ender på en lille 4’er, for selvom ”Den er garanteret” er lidt stilforvirret og godt kunne pudses mere af i kanterne, er det også netop det spraglede og upolerede, der gør Klaes så charmerende. - Peter T Aagaard

25-05-2010 03:44:58


Freeway & Jake One ”The Stimulus Package”

Diamond District ”In the Ruff” (Mello Music Group)

(Rhymesayers / VME)

Freeway har været igennem en udvikling, der er sigende for enormt mange amerikanske mellemklasse rappere. Han startede med det rigtige feature (1-900-hustler), var med på moden, havde et mindre hit, men han blev ikke nogen superstjerne. Og han bliver det sikkert heller aldrig. Når man ligger på grænsen, skal der tages valg. Der har Freeway klogt valgt at begrave sig i undergrunden, i stedet for at prøve at lave ringetone-rap. Når man skal have fat i en gang gedigen undergrunds-rap, kunne det være en god idé at ringe til produceren Jake One. Det har han så gjort, og de har sammen lavet ”The Stimulus Package”. Det er hæderligt hele vejen igennem på en mere eller mindre overbevisende måde. Højdepunkterne er når Freeway ryster ud af den personlige pose, som han gør på ”Money” med den fantastiske Mr. Porter på et sangomkvæd. Det gør han desværre alt for lidt. Det meste handler om mic-skills: ”Who’s bad I’m bad / I am Michael Jackson, Puff Daddy bad / boy I will strike you with a belt like your dad!” Eh, ok. Det er sgu for tyndt i min bog. Jeg ved godt, de fleste ikke lytter til Freeway for at synge med i badet, men seriøst, et hook på en hel plade er sgu for lidt til, at jeg for alvor kommer op at ringe. Det er synd, for man sidder med en rimelig dygtig rapper og en rimelig dygtig producer, der sikkert kunne lave noget fedt musik sammen. Den kører bare på autopilot lidt for meget til, at de for alvor hæver sig over det jævne. - Gísli Gíslason

Reflection Eternal ”Revolutions Per Minute” (Blacksmith/Warner Music)

For 10 år siden var Reflection Eternal (Talib Kweli & DJ Hi-Tek) et af de svedigste navne i den undergrundsvind, der gik under navnet Rawkus. De formåede at leve i mellemgrunden af amerikansk rap, hvor du sælger en del, men (for Guds skyld) ikke sælger ud. Nogle troede det var en revolution: NU kom den rigtige hiphop endelig ind og tog sine props. Det gjorde den så ikke. Men underholdende det var det da.10 år senere er backpack’en forhåbentlig skiftet ud, og gamet ser lidt anderledes ud. Der er ikke i samme grad plads til ikke at have et hit. Enter singlen ”Midnight hour” med sangerinden Estelle. Det er lige i overkanten retro-amy-crackhouse-soul-vibe over det, efter min smag. Det lyder næsten som et hit, men er det ikke helt. Kweli er bedst, når han laver tænksomme sange med forfriskende emner, og på et af pladens bedste numre ”Black Gold” tager Kweli en tur rundt om oliens betydning for verden. ”Ends” med den fantastiske Bilal er også et højdepunkt, hvor der spyttes fra hjertet med et beat, der er så banging, at det er latterligt. ”In this world” skal også nævnes for de alt for fedt placerede soul samples, der væver sig ind og ud af tracket. Og når de to herrer rammer dét niveau, er det virkelig svedige sager de har gang i, for produktionerne fra Hi-Tek er helt i toppen. Giver man ”Revolutions Per Minute” lidt tid, giver den helt sikkert noget tilbage. Måske ikke en revolution, men et banging beat og en tekst der er værd at tænke over, kan også gøre det. - Gísli Gíslason

DUBCNN 7d - pt2.indd 78

De sidste par dage har jeg siddet hjemme i sofaen med nakkekrave på, fuldstændig ude af stand til at bevæge mig. Årsagen: ”In the Ruff”. Det er nemlig med nakkehvirvlerne som indsats, at man sætter X.O, Yu og Oddisee’s mastodontiske eastcoast boom-bap bombe på anlægget. Mange var enige om, at In the Ruff var en af 2009’s bedste plader, især de hiphop-hoveder, der længes efter de gyldne 90’ere. Hovedproducer Oddisee har gravet den gamle skoles beat-formular frem, og tilføjet et moderne touch. Dette resulterer i minimale, men allerhelvedes velfungerende og hårdtslående produktioner. Hører man fx ”Street’s Won’t Let Me Chill” og ”Something For Y’all” forstår man hypen med det samme. Problemet med Diamond District er rap-delen, for selvom MC’erne kan deres kram, så lyder de meget ens, og de synes ofte at have store problemer med at differentiere sig fra hinanden. Levering og flow er bestemt godkendt teknisk set, men man sidder ofte og bliver i tvivl om, hvem der egentlig rapper, hvilket gør den lyriske del underligt ligegyldig og meget lidt mindeværdig. Jeg har i skrivende stund hørt In the Ruff igennem et dusin gange, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne gengive så meget som en enkelt linje. Til gengæld regner jeg med at skulle have nakkekraven på et godt stykke tid endnu, for de beats er for sindssyge! - Jeppe Barslund

B.o.B. ”Adventures of Bobby Ray” (Warner Music)

Der er selvfølgelig rappere fra Atlanta med mere gennemslagskraft, men spørger du mig, er B.o.B. den dygtigste rapper fra byen siden Andre3000. Når han så ovenikøbet udlever sit potentiale på et fantastisk album, sikkert godt hjulpet på vej af T.I., der er executive producer på ”Adventures of Bobby Ray” er det svært at få armene ned. B.o.B. kan minde om knalddygtige Lupe Fiasco, men han har en lidt hårdere levering, der gør han nok kan ende med at appellere endnu bredere, netop fordi han både har noget lækker musik til damerne og punchlines til drengene. ”Nothin’ on You” giver både i fremførelse og stemning flashback til de smødeste numre fra A Tribe Called Quest og ”Airplanes” kan næppe undgå at fænge med den fremragende story-telling. Albummet leverer sang på sang med ekstremt hit-potentiale, og man krydser nærmest fingre for, at B.o.B. kan overhale Drake indenom som det nyeste-sygeste. Det eneste man savner, når der kommer så mange gode numre i træk, er egentlig lidt mere fra ham selv, der bryder det klassiske sang-format, og måske bare et helt nummer uden omkvæd eksempelvis, for det er lige ved at blive FOR godt skåret. Men lækkert er det. Og så skal man endelig huske at høre remixet af ”Airplanes”, der ligger til sidst på skiven, hvor Eminem på et enkelt fantastisk vers sætter hele sit liv og karriere i relief. Det vidner både om, at B.o.B. selvfølgelig har plads til at udvikle sig, men også om, hvor stærkt en vitaminindsprøjtning B.o.B. virker som. - Peter T Aagaard

25-05-2010 03:45:12

B


DUBCNN 7d - pt2.indd 79 BBGXEFQQLQGG

25-05-2010 03:45:12 


DUBCNN 7d - pt2.indd 80

25-05-2010 03:47:09


DUBCNN 7d - pt2.indd 81

25-05-2010 03:47:11


PHARFAR & FRESH-I

LET THE RIDDIM HIT ‘EM Ord: Peter T Aagaard // Billede: Anis Dhiman

DUBCNN 7d - pt2.indd 82

Under navnet Donkey Sound har Pharfar og Fresh-I i fællesskab lavet ”Alis Riddim”, Danmarks første ”one riddim”; hvor 20 reggae-kunstnere synger over samme produktion gennem en hel plade.

25-05-2010 03:47:16


"Alis kommer på en måde helt fra under asfalten, og er blevet til et kæmpe brand. Sådan håber vi også det går med reggae herhjemme" - Pharfar Pharfar er kendt som medlem af Bikstok Røgsystem og producer for Natasja. Han har lavet musik i over ti år, og spillet en masse trommer i forskellige bands. Efter eget udsagn kæmper han altid for at få reggae til at bryde igennem i Danmark. Fresh-I er en del af Universal Soundsystem, han DJ’er og laver musik til tv-programmer. Samtidig er han, som han selv siger ”i lære” hos Pharfar, og sammen har de samlet hele den danske og lidt af den internationale reggae-scene på ”Alis Riddim”. DUBCNN drog ud til Donkey Sounds’ studie på Amager og bliver mødt af en ekstremt afslappet stemning. Der er fredag i luften, og alle er i godt humør. Selvom der er fyldt med kunstnere, og fint besøg fra pladeselskabet, virker det ikke stresset på nogen måde. Vi satte gang i en hyggelig chat om reggae, hiphop og Alis.

REGGAE VS HIPHOP

Pharfar og Fresh-I er begge to rigtige københavner-drenge, der på en eller anden mystisk måde har fået musikken fra den lille caribiske ø på hjernen i en sådan grad, at det virker som et kald for dem. De lever for reggae og har heller ikke svært ved at forklare fascinationen... Hvordan finder man glæden for reggae i sådan et leverpostejsfarvet land som Danmark? Pharfar: Jeg har altid hørt reggae, men har også hørt blues og rock selvfølgelig. Efter gymnasiet tog jeg til Afrika i tre måneder, for at spille trommer. Og dernede havde de helt vildt gang i dancehall, og da jeg kom hjem ville jeg lave alt om til reggae. Mine venner der lavede funk og hiphop grinede meget af mig, for siden dengang har det hele handlet om reggae og Jamaica. Fresh-I: For mit vedkommende var det nok rytmen, der gjorde det. Jeg synes det svinger så sindssygt fedt. Jeg opdagede nogle fester med reggae, der blev holdt i Basement under Vega, og så var jeg sgu solgt. Stemningen til reggae-fester er så fed. Der er slet ikke alle de stoffer, man ser til andre fester. Folk ryger og drikker pils og det er det. Det tændte min glød, og jeg begyndte at kigge nogle af de gamle DJ’s over skulderen, og kom ind i det den vej. Folk har jo efterhånden vænnet sig til dansk hiphop, hvorfor laver I ikke bare det? Pharfar: Der er mange ligheder med hiphop, men jeg synes man får mere ud af reggae. For mig er der flere udfordringer i reggae, der er mange flere styles. Rap er fedt, men det kan godt blive meget det samme, og i reggae er der flere måder at gøre det melodisk. Når der kom amerikanske rappere til Danmark var der altid 8 producere, der kæmpede om at få dem i studiet, og hvis man allernådigst fik en aftale, skulle man regne med de aflyste alligevel. Med reggae-kunstnere, var der nærmest ingen, der vidste hvad de skulle gøre med

DUBCNN 7d - pt2.indd 83

dem, og der kan man sige, at jeg fandt min niche. Jeg hookede op med Jah Bobby, der også er her i dag, og så min ven Cornstick, der bare var klar på at fyre op, så det virkede meget mere naturligt at gå den vej.

GI’ DEM EN RIDDIM

På ”Alis Riddim” kan man høre næsten alt der kan krybe og gå af danske reggae-kunstnere, og der er også blevet plads til et par stykker ”hjemme fra” Jamaica. Det virker til at have været et kæmpe projekt, at få kunstnere af alle aldre, begge køn og massevis af nationaliteter med, og Pharfar og Fresh-I virker også pavestolte af resultatet. Hvad er en riddim egentlig for en størrelse? Pharfar: Egentlig er en riddim bare det samme som det man kalder et beat i hiphop. For at promovere sin riddim, får man op til 20-30 forskellige kunstnere til at indspille over den samme riddim. Det kommer så ud til mange forskellige folk, fordi alle der er fans af kunstnerne hører den. Samtidig er der genkendelsens glæde, ved at høre, hvordan de forskellige lyder over samme riddim. Tit kan der komme 3 store hits ud af den samme riddim. I traditionel musik laver du en sang, og hvis den ikke hitter så må du lave en ny. Men med riddims får man flere chancer for at optimere nummeret. Man giver sin riddim et navn, og tit kan folk snakke om den på samme måde som de snakker om en god sang. Hvem er med på ”Alis Riddim”? Pharfar: Vi har prøvet at tage udgangspunkt i at vi ville have alle herboende reggae-sangere med. Der findes jo ”Tordenskjolds soldater” indenfor reggae herhjemme. Mange af dem har måske ikke fået udgivet noget og har virkelig kæmpet for at komme frem, og så ville vi gerne give dem et udstillingsvindue, så man kan se, hvad der findes herhjemme. Det lyder som et kæmpe projekt, hvor lang tid har det taget? Pharfar: Det har faktisk været to år undervejs, så det er et længere projekt. Vi har taget sangerne en for en, og sendt dem en kopi af den her riddim, og ventet indtil de ringede. Så har de været i studiet og indspillet deres version, og sådan er projektet ligeså stille blevet færdigt. Alle numrene er lidt forskellige i måden de er blevet instrumenteret, så man vil kunne høre forskellige melodier og så videre pladen igennem. Fresh-I: Hvis vi skal rose os selv, synes jeg virkelig vi har fået skrabet næsten alle dem sammen, som vi gerne ville have med. Det er jo utopisk, at vi skulle kunne få alle med, men vi har både fået kunstnere fra Aalborg og Århus med, fx Chris fra BliGlad. De er så blevet fløjet ind... eller de har nok taget toget, haha. Er der nogle overraskelser i kunstnervalget? Pharfar: Da vi følte vi var færdige med pladen og skulle sende den til P3, tænkte vi at vi nok hellere måtte gøre os selv en tjeneste og

tage nogle numre på dansk med også. Derfor er kommet et nummer med Peter AG fra Gnags med, og det vil nogle nok finde overraskende, at han er med på sådan en undergrunds-udgivelse, hehe. Hvad er I selv blevet mest tilfredse med? Fresh-I: Jeg synes helt sikkert nogle af de fedeste ting er nogle af dem som jamaicanerne har lavet. Al respekt til danskerne og de er rigtig nice og fede, men der er sgu stadig forskel. Vi har Michael Rose med fra et gammelt reggaeband, der hedder Black Uhuru, og det han laver synes jeg er fantastisk. Det er svært at undgå at tænke på Natasja, når man tænker på reggae herhjemme. Har I overvejet at lægge noget hun har indspillet herpå? Fresh-I: Personligt synes jeg det føles underligt, at hun ikke er med, for hun er i mine øjne den bedste reggae-sanger, der nogensinde har været herhjemme. Men det har jo en naturlig årsag, kan man sige. Pharfar: Jeg har gjort det med nogle af mine andre riddims, hvor jeg har lagt hendes vers indover, men lige nu synes jeg der har været så meget fokus på hende, at folk nærmest ikke gider høre mere om hende. Jeg forstår også godt at der kommer en modreaktion, når der har været så kæmpestor en hype, det er naturligt nok. Senere har jeg tænkt mig, at udsende de ting jeg har med hende, men det må vente til det rigtige tidspunkt.

ALIS IN GANJALAND

"Alis Riddim" giver unægteligt associationer til tøjmærket, så man tænker om Pharfar og Fresh-I har solgt ud til Babylon og kommercielle kræfter. Men der ligger andre, kærligere tanker bag titlen. Hvorfor har I valgt at kalde projektet for ”Alis Riddim”? Fresh-I: Alis er vores venner fra gamle dage. I mine øjne er Albert og Isa nogle af dem, der altid har gjort noget fedt for de unge. De har bygget skateboard-ramper og lavet kæmpe events. De er super rundhåndede og meget generøse, og har givet virkelig meget til København. Derfor er der en hyldest til dem, og egentlig til hele Alis-movement. Pharfar: Det er ikke ment som en reklame, men noget der gerne skulle vække folks nysgerrighed. Det signalerer også, at det er undergrund. Alis kommer på en måde helt fra under asfalten, og er blevet til et kæmpe brand. Sådan håber vi også det går med reggae herhjemme. Har I noget afsluttende på hjerte? Pharfar: Vi vil gerne sige tak til vores pladeselskab Juicyhalftone Records, for at satse på det her undergrundsprojekt. Og så håber vi at se en masse mennesker, når vi skal ud og spille ”Alis Riddim” til vores releasefester. Big up!

www.juicyhalftone.com

25-05-2010 03:47:20


CLAUS HØXBROE Ord: Peter Grønlund // Billede: Peter Juhl

Digtene, ordene og øllet flyder i storytellerens årer

Hvis du har hængt i en bar, på en brun bodega eller en tilrøget jazzclub i løbet af de sidste par år, uanset om det har været i Aabenraa, Næstved eller København, så er der en god chance for at du er stødt ind i Danmarks skæggede beatpoet, Claus Høxbroe. Høxbroe er en travl mand, og i hans kalender har der igennem de sidste par år været skrevet mere end 200 oplæsningsgigs ind hvert år. Gymnasier, folkeskoler, litteraturscener, festivaler og så videre, både i Danmark og i udlandet, og lige så stensikkert det er at han giver publikum et engageret og underholdende show med poesi og underfundigheder, lige så sikkert er det at du finder ham i baren bagefter. I marts måned i år slog han pjalterne sammen med den karismatiske og legendariske boksekommentator Kurt Thyboe, og udgav singlen ”Storyteller”. DUBCNN tog en tur ud af beatlitteraturens forslåede vej og mødte Claus Høxbroe. Aldersmæssigt er der et par generationers forskel på dig og Thyboe, hvordan fandt I ud af at skulle lave noget sammen? - Vi optrådte første gang sammen for et års tid eller to siden, og der svingede vi super godt sammen. Kurt bor i Barcelona, og vi holdt kontakten over mail, hvor der blev skrevet frem og tilbage om løst og fast. Jeg spurgte ham på et tidspunkt, om han kunne være frisk på at komme ind på Copenhagen JazzHouse til Jazz N Poetry, som er en lyrikklub jeg kører, og da han nu var i landet alligevel, lavede vi også et dobbelshow på Støberiet - og i den periode begyndte vi at snakke om at lave mere sammen. Så der dukkede ideen om en lille tour op, hvor vi allierede os med jazzpianist Oscar Gilbert. Jeg arbejder så sammen med Stik Op Jakob og Adam Ashtiani i et andet sammenhængende, og fik ideen at smelte de to ting sammen, og så

DUBCNN 7d - pt2.indd 84

lavede Adam og Jakob et beat og Kurt og jeg kom op med en tekst hver, der tager udgangspunkt i vores måde at se verden på. Tror en af grundene til at Kurt og jeg svinger godt sammen er, at vi begge har det sådan, at intet gøres halvt. Man må sige at Kurt har levet livet, og det har jeg stor respekt for. Hvordan er samarbejdet gået? - Det er gået super godt. Vores releasefest for ”Storyteller” trak omkring 200 mennesker, og vi har selvfølgelig lært hinanden bedre at kende, efter at havde tilbragt en uge sammen, fra øvelokalet, til blandt andet Lorry studiet, til spillestederne - og der er blevet grint en masse, og fortalt en røver eller to. Kurt er jo den erfarne, sådan forstået, at han er 40 år ældre end mig, men i vores samarbejde er det ham der er den nye, det er jo noget helt andet, end han har været vant til at lave. Hvorfor missionerer du for at få lyrikken ud til folket? - Jeg ved godt at digte nok aldrig bliver for alle, det kræver en del af læseren/lytteren, at man er interesseret i ord og skrift, og kan se det spændende i at skabe nye ting med den, men derfor behøver man ikke gøre det sværere for genren end det i forvejen er ved at stå i et kedeligt hvidt lokale og læse uengageret op eller skrive en skrift, hvor man egentlig godt ved, at der ikke er en jordisk chance for at andre forstår det - det synes jeg ikke der er nogen grund til. Jeg er nok heller ikke den mest belæste digter i Danmark, jeg er fra en arbejderfamilie, og holder af at leve, opleve og det omsætter jeg til skrift. Man finder mig ikke til dagligt til en eller anden tør oplæsning, jeg hænger hellere på en bodega, hører jazz, står på travbanen og sådan, og det tager jeg selvfølgelig med ind i skriveriet, og prøver at vise, at der er en anden måde at skrive digte på, en anden måde at gå til oplæsninger på. Jeg synes digte og digterne har manglet lidt oprigtig coolness. Det er som om at det kun er dem, der er blevet mobbet i skolegården,

der skriver digte i Danmark, og de har gemt sig i sproget, istedet for at invitere læsere og lyttere med indenfor. Mobningen kan de selvfølgelig ikke gøre for, men jeg tror lige så meget det er digternes egen skyld, at mange ikke interesserer sig for digte. Du laver 200 liveoptrædender hvert år, det bliver til mange øl, gør det ik’? - Jo, det kan godt blive til en hel del øl og byture, men jeg har altid fokus på, hvad det er jeg ønsker at lave, og det er at leve af digtene, så derfor optræder jeg aldrig fuld, og uanset hvornår jeg kommer hjem fra en tur i byen, så er jeg senest oppe og arbejde klokken 10.00. Selvom jeg giver den gas, er jeg meget diciplineret, det er jo ikke den frie bar jeg brænder for, men digtene. Hvad kan man forvente sig fra din hånd i fremtiden? - 2010 har jeg valgt skal være et udgivelsesår, så ”Storyteller” med Thyboe er ude nu, så kommer spoken word pladen ”Nye Rytmer - live i studiet” med Claus Høxbroe & Årets længste dag, min næste digtsamling ”Helt igennem gennemtjekket” udkommer. Derudover arbejder jeg på en undergrundsdigtsamling sammen med Stik Op Jakob, jeg har en sms-digtsamling på trapperne, måske også en regulær digtsamling mere, og ellers et par småprojekter, samt gæster på et par numre, så der kommer en del, nok ikke kun i år, men også de kommende. Hvilke forfattere bliver du inspireret af? - Jeg er mere inspireret af at leve, og opleve, men synes en Allen Ginsberg, en Jack Kerouac og en Peter Laugesen er dygtige. Men ellers kommer inspirationen også meget fra jazzens verden, og jeg holder generelt meget af musik og søndage på travbanen.

Fra "Storyteller" Kvinder med slaviske træk hængende som spøgelser i gaderne med natten kiggende over skuldrene kærester desperat skrigende deres mænd op forsvindende rundt om hjørnet ind i mørket og ud af forholdene ben gående under bordene vippende rastløse fanget under duge i tilrøgede lokaler med jukeboxen prædikende pigerne smilende og billardbordene rullende junkien krybende gennem gaderne jagende efter næste fix udkoksende i tilpissede baggårde taxachauffører spejdende efter kommende kunder med bagsædet gabende tomt politiet med ét øje på gaden og ét søgende efter bagerbrød desperate singler væltende ud af beværtninger reducerede til dårlige pickup lines og tiden rendende ud af dem

25-05-2010 03:47:22


for retail contact - gstreet@live.dk - Tlf.: 5122 7308 - www.gstreet.dk

DUBCNN 7d - pt2.indd 85

25-05-2010 03:47:22


BROTHER

ALI

Ord: Jeppe Barslund // Billeder: Rhymesayers

li, A r e h t o r B s ”My name ri s old, and I’m a MC” I’m 33 yea Han betragtes som en af verdens mest sjælfulde rappere. Han skal spille på årets Roskilde Festival, og jeg var heldig nok til at møde Brother Ali, da han i foråret optrådte til HEAT på Rust. Som debuterende interviewer og mangeårig fan, var det med en hær af sommerfugle flaksende i maven, og nerverne uden på tøjet, at jeg cyklede ind til Rust for at interviewe den fremadstormende albino-rapper. Efter at være blevet håndtryks-velkommet af både manageren, tour-dj BK-One, support-rapperen Grieves og Brother Ali selv, var stemningen dog meget hurtigt helt afslappet, og da vi satte os i backstagerummets sofa var nervøsiteten komplet borte... Kan du fortælle lidt om, hvordan du blev introduceret til hiphop, hvordan det hele startede? - Ja, det er faktisk sjovt; jeg lægger mest vægt på de lyriske aspekter i hiphoppen, men det var dansen og beat’sne, der fangede min opmærksomhed til at starte med. Der var nogle unge fyre i det nabolag jeg boede i, da jeg var lille, som var b-boys, breakers, og dét fascinerede mig. Men der gik ikke lang tid før jeg fandt ud af, at det var lyrikken jeg var god til.

Dine første udgivelser er gennemstrømmet af en battle MC’s approach, og på dit seneste album ”Us” handler det primært om sammenhold og kærlighed. Kan du fortælle lidt om, hvordan du og dine udgivelser har udviklet sig igennem årene? - Hele min karriere startede med liveoptrædener. Jeg spyttede rim på scenen lang tid før jeg overhovedet havde indspillet musik. Min første, uofficielle udgivelse, demobåndet ”Rites of Passage”, indspillede og producerede jeg selv, så jeg havde noget materiale at vise til dem, der synes jeg lød spændende dengang. Efter at have optrådt en masse, gik jeg til Rhymesayers med mit demobånd og blev signet. Jeg kendte ham, der ejede selskabet og mange af de rappers, der allerede var signet, så vi var nærmest familie i forvejen. Jeg blev så sat sammen med Ant, og sammen lavede vi ”Shadows On the Sun”, der groft sagt er en bedre produceret version af mit demobånd. Da jeg lavede ”Shadows…”, der jo er min første rigtige udgivelse, tænkte jeg, at ”nogen rent faktisk kunne komme til at høre det her”, haha. Det gode ved at have optrådt så mange gange inden man udgiver er, at man kan spore sig ind på, hvad det er folk godt kan lide i de forskellige sange. Så da jeg lavede ”Shadows…” med Ant, havde jeg

en klar idé om, hvad der skulle beholdes og hvad der skulle justeres og forbedres. Efter at ”Shadows…” kom ud, tog jeg på tour med Atmosphere, og åbnede shows for dem. Det var faktisk igennem Atmosphere at de første mange fans kom til. ”Shadows…” viste sig at være ganske succesfuld, så Ant og jeg vendte tilbage i laboratoriet og lavede ”The Champion EP”, der er en slags forlængelse af ”Shadows…”. Derfra skete der en masse ting, en masse ændringer i mit liv. Jeg blev skilt fra min kone og vi havde vores barn sammen, så det var nogle turbulente tider. Han boede med mig, men vi var hjemløse, så vi sov på gulve og sofaer rundt omkring. Det var der mit liv for alvor begyndte at tage form, og når jeg ser tilbage på det tidspunkt, ser jeg det som starten på det liv jeg lever i dag... Så udgav jeg ”The Undisputed Truth”, mit kommercielt største album til dato. Eftersom jeg havde klaret mig igennem nogle hårde perioder i mit liv op til skabelsen af ”The Undisputed Truth”, blev det helt naturligt et utroligt personligt og følelsesladet album. Efter udgivelsen åbnede jeg ikke for andre rappers længere, der headlinede jeg mine egne tourneer. Jeg fik en masse positiv respons på de personlige sange, og det fik mig til at tænke på, om jeg mon også kunne skrive personlige

"Jeg er albino, jeg har været hjemløs, jeg har været en ukendt rapper uden pladekontrakt - det hele har jeg vendt til noget godt" DUBCNN 7d - pt2.indd 86

25-05-2010 03:47:24


"Det var først da jeg begyndte at hænge ud med sorte, at jeg følte mig accepteret. Alt hvad jeg elskede og holdt af var sort. De lærte mig om kærlighed, om at være en mand, om tilgivelse, troskab og retfærdighed" sange om andre end mig selv, om menneskerne omkring mig, mine bekendte. ”The Undisputed Truth” lærte mig, at de personlige sange også er de mest universelle. Jeg har været heldig at leve i så mange forskellige samfundslag i mit liv, fra min barndom med hvide forældre i forstaden, til et turbulent liv i ghettoen, hvor de fleste af mine venner var sorte. Fordi jeg netop har levet i så forskellige grupper, ved jeg også, at der i Amerika er ufattelig dårlig kommunikation imellem forskellige samfundsgrupper. Vi er meget isolerede og separerede fra hinanden i Amerika, på tværs af religion, race, økonomi og meget andet. Der er ikke noget i Amerika, der forbinder de forskellige samfundsgrupper, tja, på nær når vi ser Superbowl og går i krig! Men eftersom jeg har været inde på livet af så mange forskellige mennesker fra mange forskellige områder, følte jeg, at jeg ville lave et album, hvor det var de her menneskers historier jeg fortalte, med det samme personlige touch som på ”The Undisputed Truth”, i håb om at kunne vise folk, hvor meget i livet vi egentlig har tilfælles. Og sådan blev ”Us” til. ”Us” skulle først have heddet ”Street Preacher”, og der er mange der mener, at du har en tendens til at virke prædikende på mange numre. Ser du dig selv som en prædikant? - Det afhænger af, hvordan man tolker ordet ”prædikant”. Efter ordets oprindelige betydning, er en ”prædikant” en, der har et budskab, som han vil dele med folket. En ægte prædikant er en, der er blevet berørt af noget i livet, som han er så taknemmelig for, at han af kærlighed vil dele det med alle. På dén måde er jeg helt sikkert en prædikant. Desværre tænker de fleste i dag på en prædikant som en, der misbruger spiritualitet til at få magt over andre folk. En der fortæller folk hvad de skal tro og synes om andre, og dermed separerer og skiller folk fra hinanden. Det er nutidens betydning af en ”preacher”, og jeg ser bestemt ikke mig selv som en sådan person. Det var faktisk en fan, der kaldte mig for ”street preacher”, og jeg synes det lød godt, og der var helt sikkert noget rigtigt i det, men da albummet begyndte at tage form, og den røde tråd som sagt var andre menneskers personlige historier, begyndte titlen at virke forkert, og jeg ændrede det til ”Us”. Lad os vende tilbage til ”The Undisputed Truth” et øjeblik. Som du siger, er det virkelig et personligt stærkt album, og på nummeret ”Freedom Ain’t Free” snakker du om, at du hadede livet som ung, og du sloges konstant med indre dæmoner, hvilket resulterede i, at du, symbolsk set, endte med at dræbe Jason (Brother Ali er født Jason Newman) for at kunne blive Ali. Kan du fortælle lidt om, hvad du gik igennem dengang? - Konceptet i den sang er, at man er nødt til at

DUBCNN 7d - pt2.indd 87

være villig til at opgive alt hvad man har, for at nå sine mål i livet. Det er så nemt at blive fanget og sidde fast i livet, men de fleste er bange for at gøre noget ved det. Vi lever i et såkaldt ”free society”, men der er så mange, der lader sig nøjes, selvom de ikke er tilfredse med det liv de lever. Vi prøver at bygge et palads, men før vi ved af det, har vi bygget et fængsel omkring os og jeg nægter at leve i et fængsel. Jeg har flere gange givet afkald på alt hvad jeg har kendt til, for at starte helt forfra. Første gang jeg gjorde det, var som 15-årig, da jeg havde store problemer med min identitet. Jeg følte mig som en udstødt iblandt min egen familie og de hvide ”venner” der var i mit nabolag, og det var først da jeg begyndte at hænge ud med sorte, at jeg følte mig accepteret. Alt hvad jeg elskede og holdt af var sort. De lærte mig om kærlighed, om at være en mand, om tilgivelse, troskab og retfærdighed. Pludselig hadede jeg de hvide for ikke at acceptere og værdsætte sorte, men jeg var selv hvid, så det hele var ekstremt svært for mig. Som 15-årig konverterede jeg til islam, og det var først da jeg begyndte at læse koranen og studere religionen, at jeg lærte konceptet bag at være et menneske. Det var første gang jeg flygtede fra mit fængsel, og begyndte at bygge et nyt palads. Anden gang jeg gjorde det, var da jeg indså, at mit forsøg på at opbygge det liv jeg drømte om, var for overilet og ugennemtænkt. Jeg giftede mig for tidligt, jeg giftede mig med den forkerte person, og jeg indså efter nogle år, at det slet ikke var det jeg ville. Så jeg blev skilt, flyttede med min søn, og startede forfra igen. Man er nødt til at kunne træde ud af ens ”comfort zone” hvis man vil vokse og opnå ens drømme. Malcolm X er min største helt, og han gjorde det mange gange. Hver gang han lærte noget nyt, som han troede på og gik ind for, omstrukturerede han sit liv for at leve efter det. Jeg håber på at kunne leve mit liv på samme måde. Der er vist ingen tvivl om, at du har været igennem nogle hårde perioder i dit liv, og at det ikke har været helt nemt at komme til hvor du er nu. Men alligevel siger du på ”Us”, at du er ”the luckiest motherfucker who ever lived”? - Ja, jeg ER virkelig den heldigste satan, der nogensinde har levet! Det er godt nok noget nyt jeg er begyndt at sige, men jeg har altid følt mig virkelig heldig. Især i de hårde perioder, har jeg følt mig heldig. Jeg er ikke i tvivl om, at det faktisk er de strengeste tider jeg har været igennem, der har lært mig at elske livet. Jeg har været så meget omkring og mødt så mange forskellige mennesker, og jeg har bare set så mange, der har det langt værre end jeg nogensinde har haft det. Jeg er jo fx albino, men der er mange albinoer, der er komplet blinde, og selvom jeg godt nok ikke må køre bil på grund af mit nedsatte

syn, så kan jeg alligevel se alle de vigtige ting i livet, du ved, mine børn, min kone, træer, solnedgange… og patter, haha. På den måde er jeg da virkelig heldig, jeg ville til hver en tid være albino frem for ”normal”, for jeg ved hvad det har lært mig, og det er en uvurderlig gave. Nu sagde jeg også tidligere, at jeg var hjemløs med min søn, men ikke forstået på den måde, at vi sov under broer eller i biler. Der var så mange mennesker, der elskede min søn og jeg for højt til, at lade det ske, så vi lånte sofaer og madresser på gulve rundt omkring. Og når man tænker på hvor mange millioner mennesker, i Amerika alene, der sover i kulden under broer, så er det min søn og jeg har været igennem ingenting sammenlignet. Jeg har altid ment, at en af mine største gaver har været at kunne gøre alt dårligt til noget godt. Jeg er albino, jeg har været hjemløs, jeg har været en ukendt rapper uden pladekontrakt - det hele har jeg vendt til noget godt. Og det er min livsfilosofi, og det der ultimativt kendetegner MC’en Brother Ali. Hvad bliver det næste så fra Brother Ali? Dine plader har reflekteret forskellige perioder i dit liv, og nu har du købt nyt hus og bor med kone og barn, og elsker det. Hvordan vil din næste plade så komme til at lyde? - For det første er jeg langt fra den bedste MC, den bedste historiefortæller eller den bedste lyriker, så min rejse som rapper er langt fra slut. Der er stadig mange af mine historier jeg ikke har snakket om endnu, og så er der mange aspekter i hiphoppen, som jeg slet ikke har undersøgt eller kastet mig ud i endnu. Næste skridt kunne fx sagtens være det fiktive. Jeg har aldrig skrevet en fiktiv tekst. Alt hvad jeg har skrevet er baseret på mig eller menne-sker, der står mig nær, så det er jo et helt univers, jeg slet ikke har undersøgt endnu. Jeg ved bare, at når jeg bliver en gammel mand, så vil jeg rappe fra en gammel mands perspektiv. Man kan aldrig vide hvor livet tager en hen, men uanset hvor jeg ender, vil jeg rappe som den Brother Ali jeg kommer til at være på det givne tidspunkt.

25-05-2010 03:47:27


Redigeret af Peter T Aagaard // Billeder: Michael Hornbogen, Jonny Hefty og Frederik Høyer-Chr.

RITUAL GRØNLANDSK BREAKDANCE?

I april måned smeltede to kulturer, man sjældent forbinder med hinanden, sammen. Trommedansen, der er en del af den oprindelige grønlandske inuitkultur, blev nemlig tilsat den moderne breakdance. Det foregik på Nationalmuseet, hvor man ellers ikke lige forventer at se hverken breakere eller grønlændere. Selvom man ikke skulle tro, de iskolde traditioner fra de arktiske egne har meget tilfælles med storbyfænomenet, har de faktisk samme udgangspunkt. Hos inuitterne har man brugt dans og musik i forbindelse med konfliktløsning. Stridigheder mellem to parter blev løst gennem dansen, hvor tilskuernes tilråb og latter afgjorde, hvem der var vinder og taber. Sådan var det også med breakdance i New York, hvor det oprindeligt var medlemmer af gadebander, der gjorde deres krigsdans til en fysisk duel, hvor man undgik vold. Den magiske og kraftfulde forestilling var tilført musik med samplet trommesang og hiphop. Forestillingen var sat op af koreografen Lene Boel, komponisten Rex Casswell og lysdesigneren Jesper Kongshaug, mens dansen blev håndteret af stjernerne Daniel “Sonic” Rojas og Nordine Dany “Nono” Grimah. Vi siger ”ajungilak homies”, og håber at ”Ritual” snart genopføres.

TEGNESERIEBEATS: LYDEN AF STRIBER

Der blev brudt både musikalske og grafiske rammer, da Tegneseriebeats løb af stablen i intime omgivelser i Vegas Ideal Bar den 31. marts og 28. april. Det originale koncept lød på at lade en håndfuld tegneserietegnere spontant skabe deres striber til lyden af den musik, dj’en udvalgte med inspiration i tegningerne, der så igen blev inspireret af musikken og så videre. Foreløbig har tegnerne været Philip Ytournel, Christoffer Zieler, Rikke Villadsen, Ron Regé Jr., Rasmus Bregnhøj og Christian Skovgaard. Beatsne er blevet leveret af DJ M. Dejean, der laver musik under navnet The Phobos Peepl, og tidligere har udgivet musik med Stylus Force/Nobody Beats the Beats. Mens han lod vinylerne spinne, blev tegnernes kreationer projiceret op på en storskærm, og således skabtes et helt nyt visuelt og auditivt rum, hvor intet er aftalt på forhånd. Skulle du være tændt på striber tilsat beats, tegnes og dj’es der igen i Ideal Bar den 17. juni.

HAM DEN LANGE & KEJSER A HYLDER AGF

Det kan i hvert fald ikke være Lange og Kejsers skyld, at AGF er rykket ud af superligaen. De to brødre fra forskellige mødre valgte at gå i Bamse og Thomas Helmigs fodspor med en vaskeægte hyldest til ”De hvi’e fra Fredens Vang”. Med hjælp fra Jarlen og EnniOne havde de stolte østjyder virkelig ladet deres kærlighed til klubben få frit løb, og med nummeret ”Byens hold” skabt et fedt moderne bud på en slagsang, der kunne synges på lægterne. Det skal de nu desværre gøre i 1. division. Ham Den Lange har i adskillige år påstået, at der hviler en forbandelse over den århusianske fodboldklub, så han tager det nok ekstra hårdt, at de rykker ud netop nu, hvor rapperne har givet så højlydt støtte til klubben. Ham Den Lange & Kejser A kan opleves sommeren over, som del af MC’s Fight Night show-battle til Grøn Koncert.

ROCKY

DUBCNN 7d - pt2.indd 88

25-05-2010 03:47:43


WILL I GO TO HELL FOR THIS BOG OM MALING PÅ TOG

I forbindelse med udgivelsen af den 263 sider store hardcover bog om graffiti på Københavns S-tog fra 1984 til 2009 blev der holdt releaseparty både i Danmark og udlandet. I København var location meget passede Lygten Station, en nedlagt togstation på Nørrebro, der den 18. april, i dagens anledning, var udsmykket med billeder fra bogen, hvorpå de klassiske S-tog, der nu er pensionerede, var fornemt pyntet med farver og striber. Stemningen var høj, og der blev spillet old school hiphop, der sendte tankerne tilbage til dengang, det var et nyt fænomen med malede bogstaver på togene. Bedst som festen var på sit højeste, rullede et S-tog, af den nye slags vel at mærke, forbi. Det bar, som en hilsen fra fortiden, påskriften ”I don’t believe in hell”. www.willigotohellforthis.dk

WILD AT WESTEND

Det kreative fællesskab RUMKAMMERAT laver mange sjove ting; events, visuals, foto, billedkunst, grafisk design, hjemmesider og PR. Desuden står de bag projektet ”Wild at Westend”, hvor de løbende inviterer kunstnere til at sætte et grafisk aftryk på Vesterbro i København. DUBCNN fangede Joan Tarragó og Marque López fra -V-Workshop i Barcelona, som var i fuld gang med at sprede dette gode budskab: THINK GLOBALLY - ACT LOCALLY. www.rumkammerat.dk

FLOOR WARS DANSERNE GIK I KRIG

Igen i år udbrød der krig på dansegulvet, da breakdancere fra hele verden tørnede sammen i Vega den 15. marts. Den helt store oplevelse, der af mange betegnes som aftenens battle, oplevede vi allerede i de indledende runder, hvor Big Toe Crew fra Vietnam stødte på Extraordinary Gentlemen fra Holland. Battlen var meget tæt og intens, og publikum gik helt amok. Især imponerede en af vietnameserne, der kun var 13 år, med et meget højt teknisk niveau. Dommernes afgørelse betød en kneben sejr til hollænderne, hvilket der var højlydt utilfredshed med blandt publikum. Det var dog ingen af disse crews, der endte på medaljeskamlen. Da det hele var overstået og støvet havde lagt sig, vandt TG Breakers fra Korea fortjent i kraft af en meget sikker præsentation på et højt teknisk niveau. Hustle Kidz fra Holland tog sølvet, mens marokkanske Lhiba King Zoo endte med bronze. www.floorwars.dk

WE’RE BRINGING HIPHOP BACK - ONLINE

NU KAN DU LÆSE ALLE DE GODE GAMLE UDGAVER AF DUBCNN MAGAZINE PÅ NETTET

www.dubcnn.dk

DUBCNN 7d - pt2.indd 89

25-05-2010 03:48:10


ÅRHUS DET ER MEGA FUCKIN’ STREET Billeder: Britta Egebjerg // www.gadentaler.dk

DUBCNN 7d - pt2.indd 90

25-05-2010 03:49:50


Holder Gaden Korende!

www.aplayerz.dk

Frederiksgade 52 - 8000 Arhus C - 86 12 25 20 - aplayerz@aplayerz.dk

DUBCNN 7d - pt2.indd 91

25-05-2010 03:50:01


Ord: Jeppe Kristiansen // Snapshots: Kissmama

Små pastelfarvede figurer popper op bag skilte, på lyssignaler og el-kasser med underfundige beskeder på t-shirten - Kissmama har været på spil. En af københavns mest aktive og underholdende gadekunstnere sagde ja til at svare på nogle spørgsmål: Hvad er din baggrund? Laver du også ”normal” kunst? - Min baggrund er kedelig og ikke vigtig. Hvordan kom du i gang med street art og hvor lang tid har du været aktiv? - Jeg gik i gang i 2002 efter Byen Brænder. Jeg tænkte hold da kæft hvor er det fedt det her. Jeg behøver ikke bare at skrive mit navn på en cool måde. Her er der en anden platform til at komme ud med de ting man går og tygger på, og det rykkede virkelig noget i mig. I starten havde det slet ikke den form det har i dag, den gang var det noget helt andet jeg lavede. Men langsomt fandt jeg mit sprog og

- Jeg tegner mine ting på computeren, printer dem ud på normalt papir og klistrer dem op med hvad jeg nu har. Weatpaste, tapetklister eller vådrums klister. Der er ikke en hemmelig opskrift. Hvis jeg ikke har adgang til computer, så maler jeg dem i stor eller laver klistermærker på vinyl eller pakkelabels. Hvad er din inspiration? - Det kan være mange ting. Alt muligt. Ting man læser eller ser eller hører i toget. Jeg har ikke en trylledrik med inspiration, som jeg lige kan tage en slurk af, inden jeg skal på gaden. Selvom en tur på brunt værtshus godt kan være stedet en ny figur fødes, hihi. Hvor kan man se dine ting? Kvarterer, byer, lande eller andre steder som du

foretrækker? - Jeg sætter mest mine ting op i København, områderne betyder egentlig ikke noget. Det der er vigtigt for mig er placeringen. De sjoveste steder jeg lige kan komme på var inde i en rød postkasse, her satte jeg ”this is no place for streetart” op og bag på en slamsuger kom der til at stå ”It doesnt take a fly to know shit”. min form. Laver du street art for din egen skyld Hvorfor laver du lige præcis street art? eller har du et bredere sigte med dine Pony? - Hvorfor samler nogle folk på My Little ting? Har du et gennemgående Fordi det er sjovt. Fordi det giver mig noget budskab eller tema? som jeg ikke har fundet andre steder. Måske - Der er ikke et stort budskab, det skulle holder jeg op, når jeg finder det. da lige være kom og vær med! Nej, der er Hvad er så det du har fundet? mange budskaber. Hver enkelt af min figurer - Det vil jeg ikke sige, det må du selv gå ud har hvert deres budskab, men dette budskab og finde. Hvis jeg siger det, så kommer du jo kan også ændre sig. Da jeg fx lavede min aldrig op af sofaen og i gang. pingvin med ”Black is Back” på maven, så Hvordan vil du beskrive dine ting? var det en kommentar til Copenhagen Fashi- Naive og fladpandede. En tegneseriestil on Fair, der fyldte meget i København, men med klare farver og få streger... Så man kan kun brugte byen som en kulisse. Senere da nå at læse dem, selvom man kører på cykel. jeg hængte den op i New York, så ændrede i Hvad er din arbejdsmetode? Arbejder du budskabet form, fordi Obamas valgkamp var hånden, på computer eller med tryk? i gang. Det synes jeg er spændende, derfor Hvilke materialer bruger du og hvordan tænker jeg også meget over hvilke figurer der får du tingene op?

skal sidde hvor. Jeg går simpelthen rundt og laver mine egne historier. Det er også med til at det bliver ved med at være sjovt. Man laver en slags regler eller benspænd for en selv. Hvilke andre benspænd har du lavet? - Åh, der er flere, men en af dem jeg altid overholder er at sætte mine figurer op ad en kant. Hvad er din holdning til street art på gallerier? - Når det kommer på galleri, holder det op med at være gadekunst. Gadekunst hænger på gaden, punktum. Det kan godt være at nogle folk, der er kendt fra gaden, laver noget på galleriet og det er sådan set fint nok med mig. Det skal bare være noget andet, eller gøre noget andet, for når folk går på galleri så har de paraderne oppe og der skal mere til at rykke dem. På gaden er de slet ikke klar: De holder måske for rødt og får øje på noget der rammer dem. Noget de ikke har set før, og fordi det måske er væk imorgen, så bliver oplevelsen mere intim og personlig. Her er noget, som jeg måske er den eneste der har fået øje på. Noget som nogen har efterladt til mig. Derfor behøver det der hænger på gaden ikke være så flot og fint, for der er der tale om noget helt andet, end når noget hænger i glas og ramme. Derfor kan det også være træls, hvis ens ting ender i avisen. De var ikke tænkt til avisen, og de virker upersonlige og overfladiske. Fint nok, jeg vil gerne i avisen, men helst med nogle ting der er tænkt til avisen. Noget mere færdigt, hvor der er kæ-

let mere for detaljerne. Nogle store planer for fremtiden? - Næ, ikke rigtigt. Streetheart-pigerne har lovet mig gratis pølser, hvis jeg laver deres Street Beat plakat i år, så det har jeg sagt ja til.

www.kissmama.dk

og "Naive og fladpandede figurer. En tegneseriestil med klare farver cykel" på kører man selvom dem, læse at få streger... Så man kan nå DUBCNN 7d - pt2.indd 92

25-05-2010 03:50:03


Ord: Jeppe Kristiansen // Snapshots: HuskMitNavn & Jonny Hefty

"Jeg startede med at lave gadekunst, da jeg blev træt af graffitiens strikse regler og da folk så pludselig synes, at der også var regler for hvad man måtte lave som gadekunstner, var det tid til at rykke videre..." - HMN

HuskMitNavn er den første og største street artist i Danmark. Hans underfundige håndtegnede plakater dominerede gadebilledet og var med til at starte street arten i Danmark. I dag har han opgivet gaden, men her kaster han sit blik tilbage... Hvordan kom du på at lave street art? - Jeg startede med at male traditionel graffiti i 1993 og maler stadig en gang imellem. Mest som en undskyldning for at hænge ud med gamle venner. Imellem 2001 og 2005 lavede jeg en række gadeplakat-kampagner i København og omegn. Jeg begyndte med dem, fordi et par af mine graffiti-venner var begyndt at eksperimentere med gadekunst og jeg havde længe savnet at lave noget på gaden som var henvendt til alle mennesker og ikke kun til andre graffitimalere. Før jeg gik i gang med plakaterne brugte jeg meget tid på at finde ud af indhold og form på projektet, så plakaterne fik størst mulig effekt og synlighed på gaden. Derefter klistrede jeg mine første plakater op, hvorefter jeg løbende ændrede teksten på dem i takt med at jeg fik nye ideer. Hvordan er din almindelige arbejdsproces? - Mine plakater tegnede jeg i hånden og sådan er det med alt jeg tegner og maler. Udover det har jeg lavet en del original grafik (silketryk og litografi) og på det seneste har

DUBCNN 7d - pt2.indd 93

jeg også arbejdet med fotocollager. Min inspiration kommer primært fra små hverdagsoplevelser. Jeg sørger for at få skrevet og tegnet mine ideer i en skitsebog, så jeg har en idébank jeg kan arbejde ud fra. På min blog ligger der ofte proces-foto, så man kan følge med ”backstage” i mit arbejde. I forhold til tegnestil er nogle af mine inspirationskilder: Keith Haring, Walt Disney, Daniel Clowes, Charles Burns, Ib Spang Olsen, Matisse og Edward Weie. Hvad er din holdning til street art på gallerier? - At kalde noget der foregår indenfor, for noget der begynder med ’street’, er lidt en selvmodsigelse. Jeg har aldrig kaldt mine udstillinger, tegneserier, t-shirts og så videre for street art. Jeg synes at det er cool at folk eksperimenterer med hvor de udstiller. Om det er indenfor eller udenfor er ikke det, der afgør om det er god kunst. Det er indholdet af værkerne. Jeg startede med at lave gadekunst, da jeg blev træt af graffitiens strikse regler og da folk så pludselig synes, at der også var regler for hvad man måtte lave som gadekunstner, var det tid til at rykke videre. Hvorfor holdt du op med at lave street art? Og hvordan har overgangen til den ”almindelig” kunstverden været? - Jeg stoppede imens legen var god. Mine plakater blev meget eksponeret og der er en hårfin grænse imellem, hvornår publikum elsker noget og hvornår publikum har fået nok. Samtidig havde jeg gang i så mange andre

projekter, som jeg fandt mere udfordring i. Jeg er aldrig rykket fra gaden ind på galleriet, jeg har hele tiden lavet begge ting sideløbende. Mit mål med mit arbejde er, at opnå variation i de ting jeg laver. Jeg er nysgerrig efter at afprøve og udforske forskellige medier og jeg ville kede mig, hvis jeg skulle lave det samme hele tiden. Kunstverdenen er en spøjs verden, med en masse uskrevne regler. Jeg har taget det som en sjov udfordring at prøve at manøvrere i den og samtidig prøvet at undgå at tage den alt for alvorligt. Hvad synes du om street art scenen i dag? - Jeg følger ikke så meget med i, hvad der er kommet til siden jeg stoppede, men jeg følger med i hvad de andre gadekunstnere rundt om i verdenen, som var aktive da jeg startede ud, går og laver i dag. Mange af dem har haft ligende karriere-forløb som jeg, og jeg anser dem lidt for at være de eneste kollegaer jeg har. De er mit netværk og vi samarbejder ofte på kryds og tværs af landegrænserne om forskellige projekter, samt udveksler erfaringer. Har du nogle store projekter under opsejling som du vil fortælle lidt om? - Til oktober har jeg en soloudstilling på V1 Gallery i København og udover det er jeg involveret i en mængde mindre projekter. Derudover arbejder jeg i også på et projekt der omfatter en række træsnit, kobbertryk og en bog. Det hele ender med en udstilling til august/september.

www.huskmitnavn.dk

25-05-2010 03:50:24


Ord: Jeppe Kristiansen

Skarpe sorte streger i karikerede ansigter, kombineret med samfundskritiske kommentarer - M. Flohrs høje aktivitetsniveau og karakteristiske streg har gjort ham bemærket fra Københavns gader til det krigshærgede Irak. DUBCNN havde held til at få et par bemærkninger fra ham... Hvorfor og hvordan kom du i gang med street art? - Som de fleste andre tegnede jeg som barn. Modsat de fleste andre holdt jeg aldrig op. Jeg er ikke uddannet kunstner eller noget i den retning, jeg kan bare godt lide at tegne og det gør jeg så på alle måder jeg kan komme til det, både indenfor og udenfor. Som mange andre startede jeg ud med graffiti, men gik gradvist over til at lave gadekunst for at udfordre mig selv og selvfølgelig for at indgå i en dialog i og om det byrum vi alle sammen bor i, som jeg ikke syntes jeg kunne deltage

i via graffitien. Mennesker har altid præget deres omgivelser, helt tilbage fra hulemalerierne. Selvom man hverken kan bo i kunst, spise det, eller bruge det til noget, er det alligevel umuligt at finde et samfund uden. Historisk set har det bare ikke hjulpet kunstnere, som har været nødt til at ”prostituere” sig. De har været nødt til at afbilde toppen af samfundets selvopfattelse: Det er derfor vi har så mange portrætter af fede rigmænd i kjoler og overdådige borde med frugt og flæsk fra perioder hvor størstedelen af befolkningen enten sultede eller var fejlernærede. Det gider jeg ikke. Så vil jeg hellere sige dem imod og deltage i den demokratiske skabelse af byrummet, hvor alle kan være med, selvom pansere og reklamefirmaer prøver at bilde os alt muligt andet ind.

DUBCNN 7d - pt2.indd 94

er besat af at tæmme og eje skønheden og Hvordan vil du beskrive din stil? af ubehageligt for- Jeg arbejder primært i sort/hvid med meget den hjernedøde repetition kæreste at hun min fortæller keri der brugslok og graffitien af markante streger inspireret jeg er for ufed fordi jeg at mig eller fed for er  voksede jeg hvor ilte butikssk de arabiske eller whatever. op. Jeg går ret meget op i godt håndværk og ikke har råd til en iPhone er? ionskild inspirat dine er Hvad stærke linier med godt flow. Jeg tegner stort fra Diego men slipstrøm i op vokset er Jeg fihele til og af set altid ansigter, men laver sætter også pris jeg men 183, Taki og Rivera om folk minde at for op sættes gurer der kan Frank Miller, JR og stort at vi alle sammen er mennesker fra Palæ- på Schieles streg, st. Jeg ved ikke gadekun sk Brasilian alt set stina til Tingbjerg. Jeg bruger tit talebobler s derovre, cornflake deres i propper de hvad gider Jeg med flertydige udsagn eller ordspil. Men altså når det ! fandeme virker det men jeg tænke, skal de hvad folk jo ikke fortælle e ting så bliver jeg vil bare gerne have at de måske tænker sig kommer til at lave specifikk mit politiske enaf t inspirere mest tiden for lidt om… Men altså den voldsforherligende er jeg møder mennesk og steder nt, gageme sjældent er venstreorienterede propaganda vej. min på har politik og kunst altså men langt væk! Nej, dine ting? meget tilfælles. De er begge to et forsøg på Hvor kan man se omkring i København rundt r tegninge er Der at have indflydelse på eller forme ens omSyd Amerika, MelBerlin, London, som såvel en på baseret givelser, sammen med andre, har været inspiellers jeg hvor og lemøsten smuk ide. til. komme reret og har kunnet Hvad er din arbejdsmetode? Arbejder du Hvad er din holdning til street art i hånden, på computer eller med tryk? på gallerier? . perfekte helt Dine streger er næsten altid - Det er ikke gadekunst. Bare fordi en som kronisk pga. sort/hvid i sagt som - Jeg arbejder st udstiller, bliver det ikke pengemangel. Jeg plejer at gå på rov efter også laver gadekun selv blevet lokket indener Jeg st. gadekun til store stykker papir og så gå igang med posjeg har efterhånden men anden, til tid fra for prøver men , caerne.  Jeg skitser sjældent jeg, eller de menhverken at ndt anderke kommer de som ideer istedet at indfange nde mig til komvil henve til mig, tit inspireret af et sted eller en ople- nesker jeg primært Hvidvin, pingallerier. på meget særlig mer velse. Jeg arbejder kun i hånden og bruger ostmoderne tomme p g rygklap o er, demadd se at til n en masse tid på at få hver illustratio mig ikke så meget. siger lsesord flerstave selvfølge er et  have. D gerne vil ud som jeg også nogle der laver fede lig surt når de ryger ned efter en dag, men Selvfølgelig er der men jeg ser det bare merat), Rumkam (fx ting et eller andet sted gør det også oplevelsen forum. primære mit som ikke meninikke mere speciel. Det er jo heller uglen dig? gen at jeg vil monopolisere byrummet - jeg Hvad viser krystalk vægmalerier og projekter vil bare deltage i det og præge det. På den - Jeg har en masse hvis man gerne vil følge måde passer det mig meget godt at tingene under opsejling, men at holde øjnene åbne lettest nok det er med, byens har så og falder ned efter et stykke tid hjemmesiden. tjekke imellem gang en og ynes Endelig s . skønhed vis en forfald jo også jeg at det er en meget sund middelvej imelwww.m-flohr.com lem og imod en (etableret) kunstverden som

25-05-2010 03:50:33


PIMP MY CITY

Her på DUBCNN Magazine er vi blevet røvtrætte af at vente på, at vores dovne læsere får nosset sig sammen til at sende nogle funny pix ind til vores GOK & GEJL sektion, så vi har sat vores street team til at pimpe Danmark. Vi har pimpet alt lige fra pissoiret i Ungdomshuset til DIN MOR! Du kan se alle billederne i vores galleri på www.dubcnn.dk Send dine egne gakkede gøgler-billeder og gejlede gokke-billeder til: jonnyhefty@dubcnn.dk

AR E W A T S G GAN

GIN IN HOT DIRTYUSO T O UT H L CL C H G H T G N DIRTY SO I TH O L C H T U DIRTY SO AND

ETETAND RE TE SR ST R A R E W A A T E S G W N A G TA S G N GA STREET AND AR E W GSTA

Algade 9 - 4760 Vordingborg // Norraskolgatan 27 - Malmø DUBCNN 7d - pt2.indd 95

25-05-2010 03:50:41


Foto: Charley Banko

DUBCNN HONEY

YASMIN

Street name: Yasmin Fabricius Hvor’ du fra: København Årgang: 83 www.yasminstrip.dk

DUBCNN 7d - pt2.indd 96

25-05-2010 03:50:47


DUBCNN 7d - pt2.indd 97

25-05-2010 03:50:50


Robotdrengene

the ISH Per Vers

Piratfest i Ungdomshuset Konfus i Esbjerg

RAMMER GHETTOEN I SEPTEMBER

4FOD

”Let me get to the essence of what I’m sayin’ here Too many blood red streets with bodies layin’ there The systematic fanatics are at it again Tryin’ to kill me and all of us my friend But don’t bend to the mental strain Against all odds, we must strive for essential gains Be true to the life the Lord gave ya And that’s a message from the lifesaver” - Guru ”The Lifesaver” Saigon

Paolo & Cars10

Jøden

Brother Ali

Mester Jacob

Johnson

DJ Noize

U$O Nicolas Dalby

DUBCNN 7d - pt2.indd 98

CAS

YoungStars

Tegnedrengen

Petter

25-05-2010 03:51:33


dub_cnn_7_cover final.indd 2 21-05-2010 21:02:00

For retail contact - gstreet@live.dk - Tlf.: 5122 7308 - www.gstreet.dk


METHOD MAN 4FOD

JOHNSON& USO BROTHER ALI

DJ NOIZE

YUKMOUTH

NELLIE

PHARFAR & FRESH-I

HUSKMITNAVN

KONKURRENCE MØD NAS & DAMIAN MARLEY

KISSMAMA JUSE ONE KLAES DEE PEE UFO FRESH CLAUS HØXBROE HENRIK HASS JOE TRUE GURU R.I.P. THE ISH

Too Shy ApS | Esromgade 15, opg. 1, 1. sal | 2200 København N | Tlf. +45 35 82 00 62

dub_cnn_7_cover final.indd 1 1 DROP DEAD Annoncer.indd

MOS SWAG DEF TALK

06/05/10 11:11:52

21-05-2010 21:01:53


DUBCNN Magazine #7