Strategisk campusplan - DTU Lyngby campus 2022

STRATEGISK

CAMPUSPLAN

STRATEGISK

CAMPUSPLAN

Teknologi for mennesker er nøglen til Danmarks og verdens fremtid. DTU’s mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard, hvor mere end cirka 13.000 studerende og 6.000 medarbejdere fra hele verden hver dag bidrager til forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning.

Ballerup

Risø

Lyngby

Fremtidens DTU Lyngby Campus

DTU har været i uafbrudt udvikling, siden universitetet blev etableret i 1829. Grundstenen til DTU Lyngby Campus blev lagt i 1960, og udviklingen i det fysiske miljø har især været tydelig, siden universitetet blev en selvejende institution i 2001. Flere og flere ønsker at studere og forske på DTU, og samfundet efterspørger i stigende grad ingeniører til at løse fremtidens udfordringer.

DTU er et internationalt teknisk eliteuniversitet. Den position skal styrkes for fortsat at kunne uddanne de dygtigste ingeniører og skabe de bedste forskningsresultater og løsninger til gavn for samfundet. DTU er i konkurrence med hele verden om at tiltrække de bedste danske og internationale studerende og forskere. I den sammenhæng er de fysiske campusser en afgørende konkurrenceparameter. Det forudsætter, at DTU har attraktive forsknings- og studiemiljøer med faciliteter i særklasse, at DTU kan tilbyde et attraktivt internationalt campusmiljø med bygninger og landskab af høj kvalitet, gode og bæredygtige mobilitetsog forsyningsløsninger samt et tæt forhold til det omkringliggende samfund.

Strategisk campusplan for DTU Lyngby Campus skal derfor sætte retningen for den kontinuerlige udvikling af DTU’s campus, så de fysiske rammer understøtter DTU’s målsætning om at være et teknisk eliteuniversitet.

DTU Lyngby Campus skal til stadighed udvikles mod at være mere bæredygtig, attraktiv og integrerende, så den også i fremtiden tiltrækker studerende, forskere og ansatte fra hele verden. DTU Lyngby Campus skal således være et sted, man ønsker at opholde sig for at studere, bo, forske, mødes, udveksle synspunkter og interagere med andre mennesker og med omverdenen. Et sted, hvor danske og internationale forsknings- og udviklingsvirksomheder inden for teknologi ser en værdi i at etablere sig, i Science City Lyngby, i en københavnsk region, med en klar vision om at blive en af Europas førende videns- og universitetsregioner med de bedste vilkår for uddannelse, forskning, erhverv og entreprenørskab. Og det i en lokal kontekst af unik historisk byog landskabsmæssig kvalitet.

DTU Lyngby Campus skal aktivt bidrage til sine nære omgivelser og invitere omverdenen, erhverv og naboer til at være en del af den udvikling og de løsninger, som skabes her. Udviklingen af DTU Lyngby Campus skal opleves som en værdi for alle, der har deres gang i Lyngby-Taarbæk Kommune. Samtidig skal DTU også agere i en global sammenhæng, og her skal campus være medvirkende til at tiltrække globale virksomheder, som kan virke til gavn for universitetet og dermed også for samfundet – lokalt, nationalt og internationalt.

Anders Bjarklev Rektor, DTU

Indledning

Hvad er en strategisk campusplan?

Strategisk campusplan er et overordnet styringsværktøj for den fysiske planlægning af DTU Lyngby Campus. Planen sætter en ambitiøs retning for, hvordan DTU vil udvikle campus i de kommende mange år.

Strategisk campusplan danner rammen om en bæredygtig udvikling af DTU Lyngby Campus med fokus på et attraktivt universitets- og campusmiljø, grøn mobilitet, høj arkitektonisk og landskabsmæssig kvalitet og bygninger med en lang levetid. Strategisk campusplan skal sikre, at DTU kan udvikle sine fysiske rammer, samtidig med at de eksisterende landskabelige og arkitektoniske værdier varetages, og det skal gøres gennem en robust og tilpasningsdygtig udvikling.

Hvorfor en strategisk campusplan?

Flere og flere ønsker at studere og forske på DTU. I 2021 havde universitetet cirka 13.000 studerende og knap 6.000 ansatte. Hvert år byder DTU velkommen til nye studerende og forskere. Det betyder, at DTU’s campusser skal have plads til flere mennesker, lærings- og forskningsfaciliteter. DTU ønsker derfor fortsat at udvikle sine campusser, så der kan uddannes flere ingeniører og skabes nye forskningsresultater til gavn for samfundet.

DTU Lyngby Campus er arealmæssigt vokset i størrelse, siden den blev anlagt i slutningen af 1950’erne. Det er sket med opkøb af grunde mod nord og mod øst, og DTU ønsker at integrere og udvikle disse arealer, så de også oplevelsesmæssigt indgår i den samlede campus.

I 2025 kommer Hovedstadens Letbane til DTU Lyngby Campus og giver dermed mulighed for stationsnær udvikling af campus. Letbanen vil forbinde campus til det centrale Lyngbys banenet og videre mod syd til Ishøj og vil således forbedre forbindelsen til omverdenen væsentligt.

Disse faktorer har tilsammen udløst behovet for en helhedsorienteret og langsigtet planlægning af DTU Lyngby Campus i form af Strategisk campusplan.

Hvordan er Strategisk campusplan opbygget? Strategisk campusplan for DTU Lyngby Campus tager afsæt i DTU’s gældende strategi og i en overordnet vision for DTU’s campusser om, at de skal medvirke til DTU’s værdiskabelse ved at være bæredygtige, integrerende og på eliteniveau.

Campusplanen foldes ud i fire strategiske og fire fysiske temaer. De strategiske temaer sætter retningen for udvikling af fremtidens universitetscampus som et globalt orienteret teknisk eliteuniversitet. De strategiske temaer tager udgangspunkt i DTU’s værdiskabelse, identitet og campusmiljø samt et excellent universitetsmiljø omkring DTU’s kerneaktiviteter: forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Efterfølgende udfoldes og konkretiseres de strategiske temaer i de fysiske temaer landskab, mobilitet, arkitektur og forsyning. Til de fire strategiske og fire fysiske temaer knytter der sig visioner og mål, som understøttes af overordnede retningslinjer. Løbende udvikles der på baggrund af Strategisk campusplan supplerende og detaljerede retningslinjer og standarder, der ligeledes skal anvendes i planlægning og i bygge- og anlægssammenhæng.

Hvem skal bruge Strategisk campusplan?

Strategisk campusplan skal primært bruges af DTU, myndigheder og rådgivere til at sikre en velovervejet helhedsorienteret og bæredygtig udvikling af Lyngby Campus. Desuden kan campusplanen anvendes som et dialogværktøj i forbindelse med kommende investorer og forskningsvirksomheder, der gerne vil samarbejde med universitetet og indgå i den fysiske campus. Herudover er det ønsket, at campusplanen kan fungere som en invitation til omverdenen om at være en del af universitetets udvikling. Endelig er den også et opslagsværk, der skal bruges i konkrete bygge- og anlægs- projekter, når der skal træffes reflekterede og langsigtede beslutninger.

Den Strategiske campusplan danner grundlag for en plancertificering af DTU Lyngby Campus som et DGNB Guldbyområde.

Der er i henholdsvis 2020 og 2021 udarbejdet strategiske campusplaner for henholdsvis Ballerup og Risø Campus.

Nye byggefelter Eksisterende bygninger

Landskabsandel af byggefelt Netværk for cyklister og gående Torv

Vision

DTU’s campusser bidrager til DTU’s værdiskabelse ved at være bæredygtige, integrerende, digitale og på eliteniveau.

En bæredygtig campus er ressourcebevidst, sund og god for mennesker og miljø. Den sikrer langsigtet handlefrihed for DTU med verdensmålene for bæredygtighed for øje.

En integrerende campus forbinder fagligheder, mennesker, universitet og det omkringliggende samfund – internationalt, nationalt og lokalt.

En campus, hvor digitalisering anvendes som drivkraft for innovation og forskningsmæssige nybrud.

En campus på eliteniveau tiltrækker og inspirerer de dygtigste og skaber de bedste resultater for samfundet ved at udbygge unikke forskningsog læringsfaciliteter i et attraktivt campusmiljø.

Visionspunkter og mål

Strategisk campusplan for Lyngby Campus tager afsæt i DTU’s gældende strategi og beskrives i fire strategiske og fire fysiske temaer, hvor hvert tema har et overordnet visionspunkt og dertilhørende mål. Bæredygtighed og digitalisering er strategiske målsætninger for udviklingen af Lyngby Campus og er retningsgivende for de fysiske temaer. Disse målsætninger væver sig ind i hele campusplanen.

01 Strategiske temaer

Værdiskabelse

Campusudvikling, der skaber værdi for samfundet

Med samarbejdspartnere, erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder skal campus udvikles, så der skabes plads til flere værdiskabende aktiviteter.

Mål

• Plads til flere universitetsfunktioner, mere erhverv og flere studie- og gæsteboliger på campus gennem en bevidst og reflekteret udvidelse og fortætning

• Integrere nye campusområder fysisk, socialt og organisatorisk med det øvrige campus, så de bidrager til DTU’s værdiskabelse

• Fastholde DTU’s uafhængighed og selvbestemmelse over campus

• Tiltrække flere tekniske forskningsog udviklingsvirksomheder for at indgå i gensidigt samarbejde inden for DTU’s kerneaktiviteter

• DTU skal understøtte initiativer om startupvirksomheder og innovation inden for digitalisering

• Flere gensidigt værdiskabende samarbejder med omverdenen i udviklingen af campus

• Campus skal indgå som et værdiskabende aktiv i Lyngby.

Excellent universitetsmiljø

Excellent forsknings-, uddannelses-, rådgivningsog innovationsmiljø

Campus skal tilbyde excellente faciliteter for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning, der understøtter både høj specialisering, tværdisciplinær udvikling og samarbejde med forskningsog vidensvirksomheder.

• Flere forskningsfaciliteter i verdensklasse, der medvirker til at tiltrække de bedste studerende og forskere samt øge samarbejdet med forsknings- og udviklingsvirksomheder

• Styrke lærings- og studiemiljøer – både i og mellem bygninger

• Flere og bedre muligheder for at forskere, studerende og medarbejdere mødes på tværs af fagretninger, forskningsgrupper, universiteter og virksomheder

• Flere forskere, studerende og virksomheder skal opleve, at det er værdifuldt for deres forskning, uddannelse og innovation at være fysisk til stede på campus.

Identitet

DTU’s identitet gennemsyrer alt

Alle, der færdes på campus, skal opleve at være på et teknisk og globalt orienteret eliteuniversitet med en stærk identitet.

Campusmiljø

Liv i og mellem bygningerne

Campus skal have et attraktivt og inviterende campusmiljø, hvor variation i funktioner, aktiviteter og opholdssteder skaber et synligt og alsidigt liv.

• Alle bygge- og anlægsprojekter skal styrke oplevelsen af DTU som et globalt orienteret eliteuniversitet med en lang og rig historie

• Studerende, forskere og ansatte på DTU skal opleve, at de er en del af et stærkt universitetsmiljø, der er åbent og tilgængeligt

• DTU’s egenart og særlige kvaliteter i arkitektur, landskab og uderum skal styrkes

• DTU skal fortsat have en grøn og landskabelig campus

• Campus skal være, opleves og fremstå som en bæredygtig campus

• Ophold i DTU’s fællesarealer, skal give en fornemmelse af stedets historie, visioner og værdier.

• Mere liv og flere og bedre aktiviteter og mødesteder mellem bygningerne på campus

• Flere og bedre muligheder for at mødes, spise, købe ind, bevæge sig og få faglige oplevelser på campus

• Bedre mulighed for, at alle på DTU kan være medskabere af campus, så tilhørsforhold og nytænkning styrkes

• Mere visuel, fysisk og organisatorisk interaktion mellem mennesker og aktiviteter på campus

• Digitalisering og smarte løsninger skal indgå i udviklingen af DTU’s læringsmiljø

• Flere gæste- og studieboliger til DTU-studerende på og omkring campus

• Mere kunst på campus og flere samarbejder med kunstnere, der bidrager til kulturel dannelse og skaber stolthed over ingeniørkunsten på DTU

• Campus skal opleves inkluderende og udstråle omfavnelse af diversitet i bred forstand, ved at skabe trygge og invitererende rammer.

De fire fysiske temaer skal ses i samspil, og det er ud fra denne helhedsbetragtning, Lyngby Campus skal udvikles.

02 Fysiske temaer

Landskab

Landskabet som markant og sanselig ramme

Landskabet og det grønne skal fortsat være bærende for identiteten på campus. Uderum på campus skal være smukke og inviterende og skabe rammer om faglige og sociale aktiviteter og bevægelse.

Mål

• Udvikling af landskab skal ske med respekt og med varetagelse af de eksisterende landskabelige og arkitektoniske værdier

• Campus skal opleves som et landskabeligt og rekreativt smukt grønt byområde

• Campus skal opleves som et sammenhængende miljø med en tydelig DTU-identitet ved hjælp af gennemgående brug af beplantning og materialer med afsæt i den oprindelige landskabsplan

• Flere uderum skal opleves som behagelige at bevæge sig gennem og opholde sig i hele året og i al slags vejr

• Flere forskellige typer af uderum med varierende karakterer skal tilbyde mulighed for forskelligartede oplevelser

• Flere landskabs- og uderum skal fungere som læringsrum og mødesteder, der understøtter fællesskab, fordybelse og ro

• Landskabet skal være mere bæredygtigt og bidrage til udviklingen af fremtidens klimaløsninger

• Biodiversiteten skal øges til gavn for både natur og mennesker

• Campus’ karakter af et skovog slettelandskab skal styrkes.

Mobilitet

Bæredygtig mobilitet i et netværk af forbindelser og uderum

En mobilitetskultur med fokus på bæredygtige transportformer og et rumligt netværk af forbindelser og uderum skal sikre en inspirerende og tryg oplevelse samt invitere til ophold og bevægelse til fods og på cykel på campus.

Arkitektur

Arkitektur i menneskelig skala og af høj kvalitet

Arkitekturen på campus skal være bæredygtig, funktionel, robust og inspirerende og skabe gode rammer for forskning, uddannelse og innovation.

Forsyning

Fleksibel, robust og fremtidssikret forsyningsinfrastruktur

Forsyningsinfrastrukturen skal understøtte og integrere robuste, fleksible, bæredygtige og nytænkende forsyningsog energisystemer samt en åben og eksperimentel undervisnings- og forskningsanvendelse.

• Flere skal ankomme til campus på cykel, til fods eller med letbane, tog og bus

• Mere tydelige ankomststeder for alle

• Flere skal bevæge sig på cykel og til fods på campus, og flere skal opleve det som trygt, attraktivt og inspirerende at bevæge sig til fods eller på cykel på campus

• Et rumligt netværk skal udgøre grundlaget for et attraktivt og inviterende campusmiljø, hvor variation i funktioner og aktiviteter skaber et synligt og alsidigt liv, og hvor campus opleves som én sammenhængende og integreret helhed

• Flere skal året rundt bruge uderummene på campus, både til ophold og til bevægelse

• Flere digitale og teknologiske løsninger, der understøtter en bæredygtig og aktiv mobilitet

• Mindre bilparkering på terræn, mere bilparkering i infrastrukturhuse samt bedre og sikrere cykelparkering inde og ude

• Mindre biltrafik og mere klimavenlige køretøjer på campus.

• Eksisterende campusstruktur skal bevares og fortættes med arkitektonisk kvalitet, som sikrer stedets karakter

• Campus skal fortættes på udvalgte steder, og nye bygninger skal placeres på en måde, der skaber koncentration af liv i og mellem bygningerne

• Arkitekturen og landskabet skal fortsat understøtte hinanden, og bygninger skal planlægges med mellemrum, torve, haverum og gode mikroklima- og lysforhold

• Bedre visuel og fysisk interaktion mellem ude og inde i nye bygninger samt mere plads til liv i stueetagerne

• Flere skal opleve, at arkitekturen understøtter socialt samvær på campus og bidrager til at skabe optimale lærings- og forskningsmiljøer

• Klare retningslinjer, der sikrer forsat høj kvalitet og bæredygtighed i arkitekturen, i materialerne og i helhedsoplevelsen

• Nybyggeri og renoveringer skal bygge videre på DTU’s arkitektoniske arv, både i relation til rumlighed, facadeudtryk og materialer.

• Forsyningsinfrastrukturen skal etableres, så der på tværs af bygninger og kvadranter kan skabes intelligente driftssynergier, som sikrer høj forsyningssikkerhed og bæredygtige løsninger

• Tunnelsystemet skal udbygges for at sikre fremtidig fleksibilitet og robusthed ved fremføring, tilslutning og kapacitetsudvidelse af forsyninger af varme, el, vand, netværk, køling m.v.

• Ved nybyggeri, renovering og øvrige anlægsprojekter skal der tilvælges tekniske løsninger, som bidrager til bæredygtighed og forbedrer forsynings- og afvandingsforhold

• Varelevering og affaldshåndtering skal optimeres i forhold til pladsanvendelse, flow og ressourcegenanvendelse

• Forsyningsinfrastrukturen på akademisk campus skal også i fremtiden ejes og drives af DTU

• Smart Campus og Living Lab skal understøtte udviklingen af en smartere og mere bæredygtig campus.

01 Strategiske temaer

De strategiske temaer beskriver de overordnede retningslinjer for udviklingen af den fysiske campus. De strategiske temaer sætter den retning, som efterfølgende konkretiseres under de fysiske temaer.

Værdiskabelse

Fremtidens campus er en integreret del af det omkringliggende samfund. Afsnittet beskriver vision og mål for, hvordan flere værdiskabende funktioner og samarbejder på campus kan understøtte universitetet og samfundet.

Excellent universitetsmiljø

Campus skal understøtte DTU’s kerneopgaver: excellent forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning til gavn for samfundet. Afsnittet beskriver vision og mål for, hvordan de fysiske rammer skal understøtte universitetsmiljøet.

Identitet

DTU’s identitet skal gennemsyre alt. Afsnittet beskriver vision og mål for DTU’s identitet og egenart samt særlige kvaliteter i arkitektur, landskab og uderum.

Campusmiljø

Fremtidens universitet er kendetegnet ved et attraktivt og inviterende campusmiljø. Afsnittet beskriver vision og mål for campusmiljøet.

Værdiskabelse

Vision

Campusudvikling der skaber værdi for samfundet Med samarbejdspartnere, erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder skal campus udvikles, så der skabes plads til flere værdiskabende aktiviteter.

Værdiskabelse gennem integrering og samarbejde

DTU stræber efter en bæredygtig fremtid ved at udvikle værdiskabende teknologi for mennesker i krydsfeltet mellem forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning og i tæt interaktion med omverdenen. I fremtiden vil der være et øget behov for ingeniører og mere forskning i teknologibaserede løsninger på samfundets udfordringer – det vil betyde flere mennesker på campus og behov for flere faciliteter og flere kvadratmeter.

Udviklingen af campus skal understøtte tættere interaktion mellem universitetet og omverdenen og samtidig have fokus på faciliteter og campusmiljø af høj kvalitet. Dermed får værdiskabelsen de bedst mulige rammer.

En attraktiv, inviterende og levende campus er et afgørende konkurrenceparameter, når det gælder om at samle de bedste hoveder til at lære, samarbejde og udvikle.

Campus udvikles, fortættes og integreres

Flere studerende, flere forskere og flere funktioner kræver klog udnyttelse af eksisterende og nye arealer. Derfor udvikles og fortættes campus, og campusområderne mod nord og øst skal fremover integreres fysisk og socialt med de øvrige arealer, så campus opleves som en helhed.

Ejerskab, uafhængighed og selvbestemmelse over campus fastholdes

Et overordnet princip for DTU er at fastholde universitetets langsigtede handlemuligheder og autonomi. Derfor sælger DTU ikke sin jord. Virksomheder, nye studieboliger og servicefunktioner kan opføres på arealer, der udlejes med langsigtede, men tidsbegrænsede lejeaftaler. Når jord udlejes til tredjepart, skal der altid laves en grundig afvejning mellem behovet for en ny funktion og den mulige indskrænkning af fremtidigt handlerum.

Flere værdiskabende samarbejder med omverdenen

DTU stræber efter at være den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder, myndigheder og andre vidensinstitutioner. DTU vil indgå i samskabende nationale og internationale partnerskaber om forskning i verdensklasse i søgen efter innovative løsninger på samfundets udfordringer og udvikling. Campusplanlægningen skal derfor understøtte flere og tættere samarbejder med erhvervsliv, civilsamfund og myndigheder for at sikre DTU’s fremtidige udvikling og bidrag til samfundets værdiskabelse.

Forsknings- og udviklingsvirksomheder på campus skal bidrage til integration, udvikling og samarbejde Integration af tekniske forsknings- og udviklingsvirksomheder på campus sker ud fra en målsætning om samarbejde og faglig synergi mellem virksomhed og universitet for at opnå samfundsmæssig værdiskabelse. Virksomhederne skal bidrage til DTU’s forskning, uddannelse og innovation samt til den fælles forskningsinfrastruktur. DTU ønsker et levende økosystem af virksomheder i forskellige levestadier og størrelser og med en variation i forskningsområder. Tekniske forsknings- og udviklingsvirksomheder skal som udgangspunkt placeres i den nordlige og østlige del af campus.

Plads til flere funktioner

DTU Lyngby Campus består allerede i dag af en lang række funktioner, men i fremtiden skal der være plads til endnu flere funktioner og til en større variation. Et øget fokus på udbud, variation og kvalitet af funktioner på campus skal være med til at gøre campus attraktiv og unik i den globale konkurrence om fremtidens studerende, forskere og vidensmedarbejdere. Plads til nye funktioner skal findes i både nye og eksisterende arealer.

1. Illustration af udviklingspotentiale for erhverv og boliger på DTU Lyngby Campus. Kollegier og forskningsvirksomheder vil fortrinsvis ligge i periferien af campus.

2. Samarbejde mellem Tokai University i Japan og DTU hyldes.

3. Værdiskabende samarbejde med myndigheder. Vidensbysamarbejdet.

4. Naboer på byggepladsbesøg. 3

Værdiskabende samarbejder

DTU Lyngby Campus skal være integreret i Lyngby-Taarbæk Kommune. En kommune befolket med engagerede og dedikerede borgere, med foreninger, frivillige og ildsjæle, med vidensvirksomheder i verdensklasse, et livligt handelsliv og med en unik arkitektur-, landskabs- og kulturarv.

Med sin placering mellem boligområder, sportsfaciliteter, uddannelsesinstitutioner, foreninger, virksomheder og landskab af høj værdi skal DTU Lyngby Campus være en integreret del af lokalsamfundet. DTU skal styrke samspillet mellem universitetets campusarealer og det omgivende lokalsamfund gennem fysiske sammenhænge og sambrug af faciliteter og tilbud.

DTU ønsker et levende økosystem af virksomheder i forskellige levestadier, størrelser og med variation i typen af partnerskaber og forskellige niveauer af samarbejdskompleksitet. Et godt fundament for samarbejde er, at samarbejdspartnerne er placeret fysisk tæt på hinanden. Ved at lade virksomheder bo side om side med universitetets forskningsmiljøer skabes et bedre grundlag

for samarbejde, tiltrækning og positionering baseret på øget samarbejde, udvikling og partnerskaber mellem industrien, iværksættere og DTU.

DTU vil gerne etablere partnerskaber og samarbejder, der understøtter eliteniveauet på DTU inden for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med DTU, har mulighed for at flytte ind og bidrage til at skabe et attraktivt og levende campusmiljø.

I samarbejde med Science City Lyngby skal DTU skabe platforme, hvor forskere, startups og virksomheder kan arbejde sammen om innovation og teknologiske løsninger, der kan løfte fremtidens problemer og gøre en forskel for de mange.

DTU, Science City Lyngby og LyngbyTaarbæk Kommune skal gennem samarbejde styrke positionen i den globale konkurrence om at tiltrække talenter og virksomheder.

Studie- og gæsteboliger

Universitet og forskningsvirksomhed

Villaområde

Natur

DTU Hovedbygning

Sport

Uddannelsesinstitutioner

Indkøb

Lyngby

1. og 3. Science City Lyngby arbejder for at skabe et universitetsnært erhvervs- og vækstcenter med DTU og de store vidensvirksomheder som vigtige aktører. Foto: Peter Sørensen

2. DTU Lyngby Campus ligger kun 10 minutter på cykel fra Kongens Lyngby, en grøn og levende bydel med et attraktivt handelsliv.

Hjortekær

Jægersborg Dyrehave

Trongården

Kgs. Lyngby

Lyngby Idrætsby

Fortunbyen

Lundtofte

Et excellent universitetsmiljø

Vision

Excellent forsknings-, uddannelses-, rådgivnings- og innovationsmiljø

Campus skal tilbyde excellente faciliteter for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning, der understøtter både høj specialisering, tværdisciplinær udvikling og samarbejde med forsknings- og vidensvirksomheder.

Forsknings-, uddannelses-, rådgivnings- og innovationsmiljø

Et excellent universitetsmiljø står på tre ben: Her er forskningsfaciliteter og forskningsudstyr i verdensklasse, et studiemiljø, der tiltrækker de bedste, samt optimale rammer for innovation og samarbejde med virksomheder og myndigheder.

DTU er blandt de mest innovative universiteter i verden og nummer et i de nordiske lande.

Fagligt såvel som tværfagligt er DTU på forkant med udviklingen inden for de tekniske og

naturvidenskabelige områder med nye initiativer inden for en række internationalt krævende ingeniørdiscipliner. DTU tilbyder Europas bedste ingeniøruddannelse i forhold til at realisere de studerendes fulde potentiale. At fastholde og udvikle DTU’s position som eliteuniversitet i verdensklasse kræver investeringer i og plads til verdensklasse-forskningsfaciliteter og det nyeste og bedste forskningsudstyr for dem, der kan og vil.

Flere skal opleve, at det er værdifuldt at være fysisk til stede på campus

Styrket læringsog studiemiljø – både i og mellem bygninger

Forskningsfaciliteter i verdensklasse og det nyeste og bedste forskningsudstyr

Forskningsfaciliteter er en særligt vigtig konkurrenceparameter inden for det teknisk-naturvidenskabelige område.

For DTU er det helt afgørende løbende at udbygge sine eksperimentelle faciliteter og dermed skabe rammer for at forske på højeste niveau og tiltrække de bedste talenter. Adgang til state-of-theart forskningsinfrastrukturer på DTU er ligeledes med til at sikre, at universitetet er en attraktiv samarbejdspartner for internationale og danske virksomheder samt universiteter, organisationer og myndigheder. Derudover udgør adgangen til avanceret teknisk udstyr en mulighed for de studerende, som ikke matches noget andet sted i Danmark.

DTU tror på, at den fysiske tilstedeværelse på campus er afgørende for universitetets fremtid – her tænkes, tales og arbejdes sammen på tværs af fagligheder og kulturer for at skabe nye løsninger. At have det nyeste udstyr kan ikke stå alene. At være tæt på kollegaer og medstuderende, at mødes i studieog forskningsmiljøer og at have kort afstand til universitetsrelateret erhverv og dermed muligheder for nye samarbejder er afgørende for, at DTU kan udvikle et excellent og innovativt universitetsmiljø. Derfor er et attraktivt universitetsmiljø med en blanding af universitetsfunktioner, innovative virksomheder og gode mødesteder ikke blot afgørende for universitetet, men også for erhvervslivet og innovationskraften i samfundet.

Studie- og læringsmiljøet skal være af høj kvalitet for at bidrage til de studerendes læring og styrke deres innovationskraft. De fysiske rammer på campus – både i og mellem bygningerne – skal udvikles og vedligeholdes, så det baserer sig på den nyeste viden om universitetsmiljøer og samtidig tilgodeser krav til belysning, indeklima, ergonomi, akustik, strøm m.v. Udviklingen af studie- og læringsmiljøet skal desuden styrke de sociale fællesskaber, der er fundamentet for de studerendes trivsel. Campus skal opleves som et trygt, inkluderende og attraktivt sted at færdes for alle, hele døgnet.

Delevenlige og fleksible faciliteter

DTU’s arealer skal udnyttes bedre. Flere faciliteter skal være delevenlige og fleksible i forhold til forskellige typer af brugere og aktiviteter. Undervisningslokaler skal kunne udnyttes til andre aktiviteter, når de ikke benyttes til undervisning. Forskningsfaciliteter skal deles af flere og invitere til øget samarbejde. Når der investeres i nye bygninger, skal muligheden for dobbeltudnyttelse og flerbrugerløsninger af lokalerne belyses, og udnyttelsesgraden hen over døgnet, ugen og året skal optimeres. Flere lokaler skal kunne benyttes af samarbejdspartnere, når de ikke bruges af universitetets studerende og ansatte.

1. DTU Skylab. Innovation blandt studerende og nyskabelse af tværfaglige institutsamarbejder.

2. Forskningsfaciliteter i verdensklasse. Bygning 354.

3. Studiemiljø og mødested. Der er en stor værdi i uformelle mødesteder, når universitetets innovationskraft skal udvikles. Bygning 324.

4. Bygning 202 samler flere institutter til nyt centrum for forskning og uddannelse inden for life science.

5. og 6. Excellente forskningsfaciliteter på DTU.

Identitet

Vision

DTU’s identitet gennemsyrer alt Alle, der færdes på campus, skal opleve at være på et teknisk og globalt orienteret eliteuniversitet med en stærk identitet.

Et stærkt og åbent universitetsmiljø

Ingeniører fra DTU udviser handlekraft og udvikler løsninger på fremtidens udfordringer. DTU er kendt for at være et åbent universitet, hvor alle har lige adgang og lige muligheder. Den faglige identitet er en helt særlig ressource, der kendetegner DTUstuderende og DTU-forskeres tilgang til verden. Den bygger på høj faglighed, mangfoldighed og en oplevelse af, at her er alt muligt. Denne faglige identitet skal sammen med DTU’s grundlæggende værdier – nytænkning, troværdighed og engagement – afspejles i campusudviklingen.

DTU’s fysiske rammer skal styrke oplevelsen af DTU som et globalt orienteret eliteuniversitet

De fysiske rammer skal planlægges og udvikles med udgangspunkt i DTU’s værdier og faglige identitet. Nytænkning er afhængig af nysgerrighed og åbenhed over for verden. Dette skal afspejles i den fysiske planlægning, hvor DTU skal række ud og invitere ind. Det skal fremgå af de fysiske rammer, at DTU har en imødekommende arbejds- og studiekultur, som inviterer alle ind, der kan og vil, og hvor der gives rum til mangfoldighed og tværfaglighed. Campus skal skabe grobund for faglig og social udveksling og engagement. Troværdigheden skal afspejles i en synlig sammenhæng mellem DTU’s strategi og den fysiske campus, så det tydeligt mærkes, at man er på et teknisk eliteuniversitet.

Mere synlig forskning

DTU er kendt for sin åbenhed. Blot ved at færdes på campus skal det i fremtiden være endnu lettere for både studerende, forskere, gæster og naboer at få indtryk af den nytænkende og samfundsnyttige forskning, der foregår på DTU. Første skridt er at gøre det liv og den innovation, der foregår i blandt andet laboratorierne på DTU, mere synlige.

DTU’s egenart og særlige kvaliteter i arkitektur, landskab og uderum skal indgå i udviklingen og styrkes

Der er indlejret en stærk identitet i den fysiske campus i Lyngby. En identitet, som er resultatet af den oprindelige masterplan skabt af arkitekterne Eva og Nils Koppel og landskabsarkitekterne

Edith og Ole Nørgaard. En både stringent og fleksibel plan bygget på idéen om, at vi skal kunne udvikle og planlægge de fysiske rammer til en ukendt fremtid. DTU Lyngby Campus repræsenterer en stor landskabelig og arkitektonisk værdi, som DTU gerne vil respektere i udviklingen af campus. Dette skal ske med forståelse af campus’ kvaliteter, den fleksibilitet, som planlægningen tog afsæt i, og uden at hovedkarakteren anfægtes. Nye behov og nye tider vil tilføre det samlede campus nye elementer, der skal føje sig som afstemte nye lag til det oprindelige.

DTU skal være en grøn og bæredygtig campus

Campus skal udvikles i en balancegang mellem DTU’s egenart og en bæredygtig fornyelse og fortætning. Den stringente plan med de fire kvadranter videreudvikles med fokus på den menneskelige skala og en ny bæredygtig mobilitet, der favoriserer gående og cyklister på campus. Samtidig styrkes de kvaliteter i arkitektur, landskab og uderum, der giver DTU Lyngby Campus sin særlige identitet og stemning. DTU Lyngby Campus skal fortsat være en grøn campus, og alle, der har deres gang her, skal opleve den karakteristiske skønhed ved egeskoven, de grønne gavle, Alléen og gårdrummene. Den grønne og bæredygtige identitet, med en højere grad af biodiversitet og fortætning, er en kvalitet, som udbygningen af campus skal tage udgangspunkt i, når der skal skabes plads til mere forskning, undervisning og innovation.

1. Test af droner i Autonomous Systems Test Arena (ASTA).

2. Betonlab. Bygning 119.

3. Studiemiljø i bygning 116, inviterer til samarbejde, aktivitet og ophold.

4. Grønnegården er campus største indre gårdrum, omkranset af Koppels karakteriske hovedbygning. Bygning 101.

5. Trappe, bygning 101.

6. Passage ved Matematiktorvet.

7. Alléen løber som en central, grøn akse fra syd til nord.

8. Træer i bygninger. Bygning 324.

9. DTU som en lysning i skoven. Randskoven på Lyngby Campus.

10. Skifermurene er et karaktergivende landskabselement.

11. Træer binder campus sammen og er med til at danne rumlige sekvenser og oplevelser.

12. Samarbejde på tværs. DTU Bygningsdesign.

Campusmiljø

Vision

Liv i og mellem bygninger

Campus skal have et attraktivt og inviterende campusmiljø, hvor variation i funktioner, aktiviteter og opholdssteder skaber et synligt og alsidigt liv.

Mere liv, flere aktiviteter og bedre mødesteder i og mellem bygningerne på campus

Et attraktivt universitetsmiljø har et synligt og alsidigt liv i og mellem bygningerne, der understøtter mødet mellem mennesker og danner rammer for læring, innovation og værdiskabelse. Med udviklingen af campus ønsker DTU at skabe rammerne for et inviterende campusmiljø, der signalerer teknisk eliteuniversitet og giver flere lyst til at opholde sig i længere tid på campus.

DTU’s campus i Lyngby er en grøn universitetscampus, der med variation af forskellige opholdsog mødesteder skal indbyde til faglig aktivitet og dialog for både forskere, studerende, ansatte, erhvervsliv, naboer og øvrige gæster. Der skal være liv i og mellem bygningerne i dagtimerne, om aftenen, på hverdage og i weekenderne hele året rundt.

Fremtidens campus består af en variation af funktioner

Forskning i campusplanlægning peger på, at variation i funktioner skaber de bedste campusser målt på liv, aktivitet, tryghed, tilfredshed og attraktivitet.

DTU skal derfor have det rette miks af akademiske funktioner, studieboliger og overnatningsmuligheder, plads til erhvervsorienterede funktioner, detailhandel, service, sport og kultur samt infrastruktur. En attraktiv campus er et konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække de bedste studerende, forskere og virksomhedssamarbejder.

DTU inviterer indenfor

DTU Lyngby Campus skal rumme funktioner og aktiviteter for studerende, forskere og ansatte, men også for virksomheder og naboer i lokalområdet og besøgende fra resten af Danmark og verden. Det kræver målrettede investeringer i campusmiljøet og de tilhørende funktioner og aktiviteter.

Synergi med byliv og natur i Lyngby

Steder at spise, drikke og handle på campus skal være et supplement til funktioner og tilbud i resten af Lyngby. Campus skal ikke konkurrere med by- og handelslivet i Lyngby om at udvikle et klassisk byliv. Campus skal supplere Lyngbys levende bymidte, dens unikke historiske kvaliteter og skabe tættere forbindelse mellem by, universitet og Dyrehaven, der er udpeget som UNESCO’s verdensarv.

Forskellige funktioner kombineres

For at støtte op om et levende og alsidigt campusmiljø skal campus rumme en blanding af universitetsfunktioner, studieboliger, erhvervsfunktioner, butikker, caféer, kunst og kulturtilbud og steder at mødes, holde pause og bevæge sig. De forskellige funktioner skal placeres, så de bidrager mest muligt til livet på campus.

Bedre muligheder for, at forskere, studerende, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere mødes på tværs

Det er i mødet mellem forskellige discipliner, fagligheder og sektorer, at muligheden for nytænkning og innovation opstår. Campus skal give bedre mulighed for disse møder. Funktionsprogrammer og kernefaciliteter skal i højere grad samles, så forskere, studerende og eksterne samarbejdspartnere mødes, og funktioner og faciliteter i højere grad deles på tværs.

Sammenhængende og trygt campusmiljø

Campusmiljøet næres af mennesker, der bevæger sig rundt mellem deres gøremål, og det liv de skaber. Derfor knyttes campusmiljøet særligt til de primære bevægelsesstrøg, torve og parker. Dette netværk af rumligheder skal fremstå letaflæseligt og tilgængeligt og binde campusmiljøets forskellige attraktioner sammen.

Derudover skal campusmiljøets rumlige netværk være trygt og sikkert at færdes og opholde sig i. Trafik- og terrorsikring vil ske ved hjælp af hastighedsnedsættende foranstaltninger, såsom beplantning og møblering.

Torve med identitet

Hver kvadrant blev fra starten anlagt med et centralt torv af en hvis størrelse og med bymæssig karakter. Torve skal tilføres en klar identitet og muligheder for aktiviteter, der understøtter et godt campusmiljø. Torvene skal planlægges for brug hele året og hele ugen og for en større del af døgnet. Udformningen af torve og øvrige opholdssteder på campus skal opleves inkluderende og tryghedsskabende. Torvene på campus skal komplementere hinanden og tilsammen understøtte universitetets alsidighed, invitation til inklusion og diversitet.

Diversitet i landskabsrum

Campus’ mange grønne rum skal give forskellige muligheder for ophold og aktivitet. Der skal være fred og ro til refleksion og samtale, og der skal være plads til faglige og kulturelle aktiviteter samt sport.

Interaktion mellem mennesker og aktiviteter

Bygninger, der ligger ud mod torve, forpladser og forbindelser, skal have åbne stueetager, der synliggør aktiviteter og liv. De aktiviteter, der placeres i stueetagerne, skal være udadvendte og invitere til interaktion mellem mennesker. Der skal tænkes i både visuel, fysisk og organisatorisk interaktion.

Lyngby Campus er et stort område. Derfor skal livet koncentreres på udvalgte steder, så oplevelsen af et levende campusmiljø sikres. Campus skal dels rumme områder dedikeret til liv i form af både faglige og sociale aktiviteter, og dels tilbyde områder, der inviterer til ro, pause og rekreation. Begge typer af områder er vigtige for skabelsen af et godt campusmiljø, og begge dele skal understøttes.

DTU

Et netværk af fællesarealer ude og inde

Fællesarealer er en væsentlig del af universitetets campusmiljø. Arealerne udgøres både af bygningernes fællesarealer og dertil knyttede uderum. Fællesarealerne bindes sammen af det rumlige netværk, der skaber sammenhæng og interaktion på hele campus.

På DTU foregår der banebrydende og inspirerende forskning i et bredt spektrum af de tekniske fag. DTU ønsker, at den stærke faglige identitet skal stå tydeligt frem i de arealer, der er fælles, så man oplever at være i et levende forsknings- og læringsmiljø. Indretning og udformning af fællesarealer skal derfor give adgang til oplevelse af den faglige identitet.

De fysiske rammer er vigtige for de studerende, forskere, ansatte og gæster på DTU. Når man opholder sig i fællesarealerne udenfor og i bygningerne, skal man kunne få en fornemmelse af stedets historie, visioner og værdier. Fortiden, nutiden og fremtiden skal komme til udtryk gennem små sprækker i indretningen. Sprækkerne skal give et kig ind til den fantastiske og forunderlige forskningsverden og vække nysgerrigheden. Der er et væld af fascinerende fortællinger at tage fat i og bygge videre på. DTU ser et stort potentiale i at lade historierne pible frem gennem indretningen på engagerende, overraskende og fascinerende måder.

Fællesarealerne skal: – planlægges ud fra en helhedstænkning på campusniveau – være inviterende, understøtte socialt samvær og bidrage til at skabe optimale lærings-, forsknings- og innovationsmiljøer af høj kvalitet – have en tydelig relation mellem ude og inde og rettes mod det primære mobilitetsnetværk.

Der henvises i øvrigt til “Retningslinjer for indretning af fællesarealer”.

Diversitet, lighed og inklusion

DTU’s døre er åbne for alle, der kan og vil, og alle skal behandles respektfuldt og opleve imødekommenhed – forskellighed er en styrke. Der er fokus på diversitet i bred forstand.

DTU arbejder tværgående med at skabe trygge og inkluderende rammer. I udviklingen med at skabe en campus, hvor alle oplever de er velkommen, er det nødvendigt at indtænke forskelligheder, i forhold til for eksempel socioøkonomisk baggrund, funktionsnedsættelse, kulturel baggrund og køn.

I udviklingen af de fysiske rammer både ude og inde skal der være fokus på variation – ikke alle er glade for store og åbne rum, men har måske i stedet behov for at kunne studere og forske på mindre, afskærmede steder. Forskellige studiemiljøer, inventaropstillinger og lydniveauer kan sikre, at der altid findes et sted, hvor omgivelserne understøtter forskellige behov.

Campus er et sted, hvor de studerende bruger meget af deres tid, og derfor er

det vigtigt, at studiemiljøet understøtter både studie og fritid. Det er altså ikke nok med variation i faglige studiemiljøer, campus skal også understøtte sociale fællesskaber og uderum skal indbyde til forskellige typer af aktivitet.

Studerende, ansatte og besøgende skal uanset baggrund kunne tilbringe tid på DTU. Det er derfor også vigtigt, at personer med for eksempel gangbesvær kan færdes ubesværet på campus, og at der findes både opdelte, aflukkede og kønsneutrale toiletter.

For at campus skal opleves som et trygt sted at være, er det vigtigt at fokusere på belysningen.

DTU Lyngby Campus

skal understøtte:

– diversitet i køn, kulturel baggrund og funktionsnedsættelse ved hjælp af trygge og inkluderende rammer

– forskellige læringsmuligheder gennem variation i rum og inventar

at campus opleves imødekommende for den mangfoldighed af mennesker, der bruger campus.

Netværk for bevægelse til fods og på cykel Torv

Primært landskab Sekundært landskab Fællesarealer i bygninger

1. DTU Lyngby Campus tilbyder inkluderende rammer for alle.

2. Grønnegården understøtter studiefællesskabet. DTU, Lyngby.

3. Omgivelser, der understøtter behovet for afskærmet studietid. DTU, Lyngby.

1. Varieret studiemiljø på DTU Bibliotek.

2. Uderum, der inviterer til ophold på Matematiktorvet. DTU, Lyngby.

–

Flere og bedre muligheder for at mødes, spise og købe ind på campus

Spisesteder på campus skal:

– forefindes i varierende former, herunder som kantiner, caféer og restauranter

– understøtte campusmiljøet ved at være attraktive for alle, også for besøgende og naboer

– tilbyde velsmagende og sund mad

– være nemme at finde for alle

– placeres i forbindelse med auditorier, torve og centrale forbindelser, hvor der naturligt vil være mange mennesker

– have åbningstider, der gør det muligt at spise og drikke kaffe på campus, hele ugen og om aftenen

– understøtte uformelle møder og pauser samt gøre det nemt og attraktivt at spise sammen

– understøtte udeliv på campus ved så vidt muligt at tilbyde udendørs siddepladser

– indrettes med facader, der skaber maksimal åbenhed og synlighed mellem ude og inde

være en kombination af traditionel kontraktbaseret kantinedrift og spisesteder på markedsvilkår med plads- og arealleje både inde og ude, som kan drives af både studenterorganisationer og private.

Detailhandel, service og butikker på campus skal:

– understøtte studerendes og ansattes behov for indkøb og service i tilknytning til uddannelse og arbejde

– bidrage til at tiltrække og fastholde de studerende og ansatte længere tid på campus

– understøtte liv på campus i samspil med Lyngby

– primært placeres i forbindelse med torve og centrale forbindelser – understøtte funktionsblanding

– drives på markedsvilkår af enten studenterforeninger eller private efter best ownership-principper

– tilbydes trappeleje, hvis der er tale om mindre butikker eller midlertidige afprøvninger af butiksbehov under hensyn til saglig forvaltning af universitetets økonomi og lovgrundlag

– afspejle placeringen på et teknisk eliteuniversitet i funktion, kvalitet og udformning.

Flere gæste- og studieboliger på og omkring campus

Placeringen og kvaliteten af studieog gæsteboliger på campus skal:

– understøtte campusmiljøet. Boligerne skal placeres og designes, så de tilbyder et supplement til det travle studieliv

– gøre det muligt for de studerende at skabe liv og aktiviteter på kollegierne og på campus

– være gode sociale mødesteder, der bidrager til oplevelsen af et internationalt orienteret universitet med kulturel mangfoldighed og

kosmopolitisk campusliv

gerne have fællesfaciliteter såsom fælleskøkkener, fælles gårdhaver m.v., der understøtter sociale fællesskaber på det enkelte sted og på campus

– gerne inspireres af nye boligformer og -koncepter for studerende og gæsteforskere

– have klart definerede zoner, der skaber tydelige linjer mellem det offentlige, det semi-offentlige og det private

– så vidt muligt understøtte dobbeltudnyttelse af fællesfunktioner, såsom caféer, storkøkkener, uderum samt sports- og bevægelsesfaciliteter.

1. Fælleskøkken som socialt mødested. Hempel Kollegiet. DTU, Lyngby.

2. Opholdsrum ude og inde og klart markerede kantzoner.

3. Studieboliger af høj arkitektonisk kvalitet. Tietgen Kollegiet i Ørestad.

1. Street Food skaber liv på campus i Lyngby.

2. Butikker og caféer på campus. San Fransisco, USA.

Mere kunst og kultur på campus

Kunst og videnskab skal krydsbestøve hinanden på DTU. Kunsten på DTU skal zoome ind på den tid, vi lever i, ved at udfordre vores syn på mennesker, natur og teknologi, og den skal zoome ud ved at skabe nye idéer og nye erkendelser om den fremtid, vi går i møde. Og den skal bidrage til at skabe opmærksomhed om DTU som en offentligt tilgængelig universitetspark med inviterende, oplevelsesrige og nærværende steder –ikke blot for DTU’s studerende og ansatte, men også for naboer, lokalområde og øvrige besøgende.

Kunst og kultur på campus skal: – bidrage til kulturel dannelse og refleksion for alle, også for besøgende og naboer

– være et afsæt for dialog og engagere studerende og ansatte samt DTU’s naboer og lokalområder

– styrke DTU-identiteten på campus og i de enkelte bygninger

– engagere omverdenen i DTU’s virke gennem formidling af ingeniørkunstens bidrag til kunstneriske og kulturelle oplevelser

– udvikles i nye former for samarbejder, eksempelvis mellem kunstnere, forskere og studerende.

Kunst, natur & teknologi

Flere steder at lade batterierne op

Det er ikke kun behovet for innovation, kreativitet og videndeling samt møder mellem mennesker, som campusmiljøet skal understøtte. Studerendes og forskeres behov for at sortere information, fordybe sig, slappe af, restituere og reflektere på egen hånd er lige så vigtige. Grønne områder, hvor man kan finde ro og holde pause, er en ressource til sundhedsfremme. Grønne områder har stor betydning for menneskers indlæringsevne, generelle velvære og for forebyggelse af stress. Afstanden til de grønne pauseområder er afgørende. Det skal der tages højde for i udviklingen af campus.

1. Kunstprogram DTU Lyngby Campus.

2. Kunst i landskabet. Wanås, Sverige.

3. Lysværket One Prism More Dimensions bygger bro mellem kunst og videnskab. DTU Elektro. Foto: Jette Hye Jin Mortensen.

1. Grønnegården, gårdrum. Bygning 101. DTU, Lyngby.

2. Frokost på Kemitorvet. DTU, Lyngby.

3. Afslapning på campus. DTU, Lyngby.

Flere og bedre muligheder for fysisk

udfoldelse på campus

Faciliteter til sport og bevægelse på campus skal: – bidrage til et aktivt studiemiljø og gøre det let at være fysisk aktiv for alle typer brugere uanset alder og køn

– være attraktive og indbydende og til gavn for både studerende, ansatte og naboer til DTU

– understøtte både organiseret og uorganiseret foreningssport samt mere uformel bevægelse såsom streetfodbold, streetbasket, løb og andre aktiviteter

– udformes, så de kan bruges på flere måder og til forskellige aktiviteter

– afspejle reelle behov blandt brugerne, og derfor skal de udvikles og planlægges i tæt samarbejde med DTU’s sportsklubber samt brugere af både organiseret og uorganiseret sport

– invitere nye brugere ind på campus

– gerne udvikles i samarbejde med kommune og virksomheder, der kan bidrage til etablering af nye, anderledes eller bedre sportsfaciliteter.

Flere attraktioner på campus

DTU vil gerne byde flere besøgende og naboer ind på campus med attraktioner, der både har lokalt, nationalt og internationalt format, og som er særlige for DTU.

For at skabe attraktive udemiljøer på campus arbejdes der med pop-upmiljøer og midlertidige byrum, der giver mulighed for at undersøge og teste udformning og brug af fremtidige og permanente udemiljøer.

1. Naboer henter kompostjord på DTU Lyngby Campus.

2. Kunst på DTU kan være med til at skabe engagement og dialog mellem studerende, ansatte, lokalområde og besøgende.

3. Events kan skabe liv og trække besøgende til campus. Cykelløb på DTU Lyngby Campus.

4. Campus skal også være et attraktivt mødested i vintermånederne, fra eventen Vintercampus på DTU Lyngby Campus.

5. DTUniverse: En interaktiv og teknisk legeplads på campus kan få børn fra hele Danmark til at komme på besøg.

6. Landskab kan være en særlig attraktion om foråret. University of Washington, USA.

1. Klatrevæg i BaNanna Park, København.

2. Løbesti på DTU Lyngby Campus.

Bedre muligheder for medskabelse

DTU kan styrke campusmiljøet ved at give flere forskere, ansatte, studerende og naboer mulighed for at sætte deres aftryk på campus. Det kan ske ved at involvere flere i udviklingen af alt lige fra bygninger og byrumsinventar til digitale tjenester. DTU’s indsats for at udvikle teknologi afprøves 1:1 på DTU som Smart Campus, ligesom DTU stiller universitetets faciliteter til rådighed som et Living Lab for forskere og studerende. Der skabes mere rum for eksperimenter og test på campus, hvor studerende og forskere udvikler og samskaber bæredygtige løsninger.

Medskabelse og involvering kan være med til at styrke tilhørsforholdet til campus, skabe endnu mere engagerende studiemiljøer og få flere til at bruge mere tid på campus.

Liv,

oplevelsen af at være på et teknisk eliteuniversitet med innovative kræfter.

På campus er der hver eneste dag en bred vifte af faglige aktiviteter for studerende og forskere. For at styrke livet på campus bredes målgruppen for de faglige aktiviteter ud. Flere aktiviteter skal henvende sig mere direkte til naboer og besøgende fra resten af landet. Eksempelvis skal der ofte holdes åbent hus i laboratorier, flere kurser i regi af blandt andet aftenskoler afholdes

på campus, og offentlige forelæsninger kan annonceres ved hjælp af infoskærme på kanten af campus og i et fremtidigt velkomstcenter. Flere faglige aktiviteter for alle er en måde at invitere omverdenen indenfor og skabe mere liv på campus på.

leg og eksperimenter mellem bygningerne forstærker

Flere og bedre muligheder for at få faglige oplevelser på campus

1. Skaberkraft på DTU.

2. Det studenterdrevne projekt DTU Roadrunners med brændstoføkonomiske og elektriske økobiler.

3. Modeller og ingeniørkompetence. Studerende på Bygningsdesign.

1. I den årlige DTU RoboCup-konkurrence dyster deltagerne med selvkørende robotter.

2. Forskningens Døgn trækker mange skolebørn til DTU. Unge inspireres til at blive den nye generation af ingeniører.

3. Offentlig fremvisning af innovative projekter i DTU Skylab.

02 Fysiske temaer

Landskab, mobilitet, arkitektur og forsyning er de fysiske temaer i Strategisk campusplan.

Landskab

Landskabet som markant og sanselig ramme. Landskabet og det grønne skal fortsat være bærende for identiteten på campus. Uderum på campus skal være smukke, inviterende og skabe rammer om faglige og sociale aktiviteter og bevægelse.

Mobilitet

Bæredygtig mobilitet i et netværk af forbindelser og uderum. En mobilitetskultur med fokus på bæredygtige transportformer og et rumligt netværk af forbindelser og uderum skal sikre en inspirerende og tryg oplevelse samt invitere til ophold og bevægelse til fods og på cykel på campus.

Arkitektur

Arkitektur i menneskelig skala og af høj kvalitet. Arkitekturen på campus skal fortsat skabe gode rammer for forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning. Arkitekturen skal være bæredygtig, robust og inspirerende.

Forsyning

Fleksibel, robust og fremtidssikret forsyningsinfrastruktur. Forsyningsinfrastrukturen skal understøtte og integrere robuste, fleksible, bæredygtige og nytænkende forsynings- og energisystemer samt en åben, eksperimentel undervisnings- og forskningsanvendelse.

DTU Lyngby Campus

DTU Lyngby Campus er inddelt i fire landskabelige plateauer, hvor den indbyrdes forskel mellem plateauerne svarer til en etagehøjde i Koppelbygningerne. De karakteristiske støttemure beklædt med opdal skifer, markerer den gennemgribende terrænregulering.

Campus er bygget op over et koordinatssystem, der gennemskæres af to akser, der er lagt vinkelret på hinanden. Den nord-sydgående akse defineres af Alléen og den øst-vestgående af Anker Engelunds Vej. Disse to krydsende akser opdeler campus i fire kvadranter: 1., 2., 3. og 4. kvadrant.

DTU har med årene udvidet campusområdet mod nord og mod øst langs med Helsingørmotorvejen med 1. og 4. kvadrant øst og 1. og 2. kvadrant nord.

3. Kvadrant

4. Kvadrant Øst (4KVØ)

4. Kvadrant Øst (4KVØ)

Anker Engelunds Vej

Lundtoftevej Akademivej

4. Kvadrant

2. Kvadrant

1. Kvadrant

1. Kvadrant Nord (1KVN)

2. Kvadrant Nord (2KVN)

De fysiske temaer skal spille sammen

Udviklingen af DTU Lyngby Campus skal ske med forståelse for campus’ kvaliteter og udviklingspotentialer i en helhedstænkning. De fysiske rammer er inddelt i de fire hovedtemaer Landskab, Mobilitet, Arkitektur og Forsyning. Hovedtemaerne skal spille sammen for at understøtte DTU’s overordnede vision om at være bæredygtig, integrerende og på eliteniveau.

Landskab

Landskabet og det grønne skal være bærende for identiteten på campus. Uderum på campus skal være smukke og inviterende og skabe rammer om faglige og sociale aktiviteter og bevægelse.

Uderum skal planlægges før bygninger, og bygningerne skal bevidst bruges til at fastholde og understøtte de landskabelige kvaliteter.

Mobilitet

Et rumligt netværk af forbindelser og uderum skal sikre sammenhæng internt på DTU Lyngby Campus og forbinde til omverdenen.

Fokus på bæredygtige transportformer skal invitere til mere ophold og bevægelse til fods og på cykel på campus.

Visuel og fysisk interaktion mellem ude og inde skal sikres, og facader på stueetager skal være åbne og sammen med primære indgange orientere sig ud mod torve, pladser og primære forbindelser.

Arkitektur

Arkitekturen skal tage afsæt i landskabet og det rumlige netværk. Bygninger skal danne rumligheder, der er attraktive, inviterende og i en menneskelig skala. Bygningerne skal ved deres udtryk medvirke til at binde campus sammen og skabe en klar DTU-identitet.

Bygningerne skal samvirke med landskabet og knytte an til det rumlige netværk, så helheden og livet på campus styrkes.

Forsyning

Tunnelsystemet på DTU Lyngby Campus binder bygninger og områder sammen i et underjordisk netværk og fungerer som kobling mellem bygninger og forsyninger.

Tunnelerne skal udbygges i takt med, at der bygge- modnes. Gennem anvendelsen af synergier mellem bygninger og forsyningsinfrastruktur udvikles en smart og integrerende udbygningsplan, der reducerer de samlede driftsomkostninger og bidrager med miljørigtige og robuste løsninger.

Landskab

Vision

Landskabet som markant og sanselig ramme Landskabet og det grønne skal fortsat være bærende for identiteten på campus. Uderum på campus skal være smukke, inviterende og skabe rammer om faglige og sociale aktiviteter og bevægelse.

Landskabet som markant og sanselig ramme

En landskabelig campus er med til at tiltrække og fastholde forskere, studerende og ansatte. Glæden ved naturoplevelser og det grønnes positive indvirkning på læring, trivsel og stressreduktion er flere af de ting, der er fælles for mennesker uanset alder, køn og kulturel baggrund. Landskabets betydning i forhold til klimatilpasning, biodiversitet og bæredygtighed er andre gevinster ved en naturpræget og grøn campus.

Campus danner ramme om de ansatte og de studerendes hverdag, men campus spiller også en rolle i forhold til at være et grønt område, der er til rådighed for universitetets naboer. Campus er en stor universitetspark, hvor man kan løbe en tur, lufte hunden eller få indblik i livet på universitetet. Den oprindelige landskabsplan fra universitetets opførelse er fastholdt i campus og skal bevares.

Landskabet er af høj kvalitet, og rammerne er fra starten tænkt med rum for udvikling og derfor sammensat af robuste og markante elementer og anlagt med udvikling for øje. Disse værdier skal videreføres i det fremtidige landskab, og renovering og ændring i landskabet skal indlejres i de oprindelige rammer eller tilføjes som nye lag, der arbejder sammen med det oprindelige landskab. De store landskabstræk i det oprindelige landskab skal således bevares og fremstå tydelige. Tilgangen til ændringer er at bevare gennem udvikling, at etablere grønt frem for gråt og om nødvendigt erstatte grønt med grønt af tilsvarende værdi. Udviklingen af landskabsprojekter skal ske i samspil med de øvrige fysiske temaer Mobilitet, Arkitektur og Forsyning.

For at fastholde visionen fokuseres der på følgende:

– De store landskabelige træk bevares

– Campuslandskabets grønne identitet fastholdes

og styrkes

– Variation i landskabsrummene styrkes

– Biodiversitet øges.

Det er landskabet der binder del og helhed sammen.Terrænregulering, støttemure og beplantningen er de bærende elementer i planen.

De store landskabstræk

DTU Lyngby Campus ligger på en gammel smeltevandsslette og er indlejret i et komplekst forstadslandskab. Et landskab, der består af forskellige delområder såsom villa- og stokbebyggelser, motorvej, bycentrum, ådal og parforcelandskab.

Campus blev bygget i årene 1958-1974, og terrænet blev i forbindelse med etableringen inddelt i fire plateauer, afgrænset af let skrånende, skiferbeklædte støttemure. Omkring plateauerne blev der etableret et let kuperet terræn, hvor der blev plantet en randskov af egetræer.

Områderne øst for Lundtoftegårdsvej og nord for Nordvej integreres i disse greb og kobles til det eksisterende campus ved at sikre, at den grønne karakter, der dominerer campus, genfindes i disse områder.

Alléen er yderligere et markant og karakteristisk landskabselement, der blev anlagt ved etableringen af campus. Alléen gennemskærer med sine lange sammenhængende rækker af bøgetræer campus fra nord til syd. Sammen med Anker Engelunds Vej opdeler Alléen campus i fire kvadranter.

At campus blev etableret på denne måde, hænger sammen med ønsket om at etablere en campus med stærke landskabstræk. Et landskabeligt drama, der kunne fungere som modspil til den rationelle bebyggelsesplan og den ensartede arkitektur.

De horisontale plateauer, de let skrånende skifermure, randskoven, Alléen og de mange træer er karakteristiske træk ved landskabsplanen og bærende elementer i campus’ landskabsarkitektoniske hovedgreb. Det er et mål, at disse karakteristiske træk bevares i den fremtidige udvikling.

–

Retningslinjer

Der er opstillet følgende retningslinjer for at understøtte de karakteristiske træk ved landskabsplanen:

– Alle nye bygge- og anlægsprojekter skal tage udgangspunkt i terrænet, de landskabelige rum og de store landskabstræk, samt i at campus skal opleves som sammenhængende

– Eksisterende horisontale plateauer, det kuperede terræn i randskoven, de let skrånende skifermure, Alléen, og det generelle indtryk af en grøn campus med mange træer skal bevares

Lokale nedsænkninger af terræn til forsinkelse af regnvand skal udføres med horisontale flader, der ikke bryder med de vandrette plateauer

– Ved nye trapper og broer må oplevelsen af de gennemgående skifermure ikke brydes

– Terrænspring med en højde fra 1,5 meter skal udføres med de eksisterende skifermure som forbillede og i samme materialer – Nye terrænspring under 1,5 meter skal udføres som efeubeklædte 1:2-skråninger

– Der må ikke etableres volde og småbakker på de vandrette campusområder

– Terrænspring skal udformes, så det er muligt at komme mellem plateauer og niveauer via stiforløb/ramper med en maksimal længdehældning på 40‰

– I kvadrant øst, langs med Helsingørmotorvejen, bevares det grønne landskabelige træk langs

Lundtoftegårdsvej og ud mod Helsingørmotorvejen

– Eksisterende randskov bevares, og der plantes ny randskov mod nord

– Ved erstatning af beplantning, fastholdes landskabets karakter

– Træer bevares i videst muligt omfang.

Terrasse: 47-48 m

Terrasse: 44-45 m

Terrasse: 40 m

Terrasse: 36 m

Kuperet terræn Eksisterende støttemur Matrikelgrænse

Smeltevandssand Smeltevandsgrus Ferskvandstørv Moræneler

1. Lundtofteslettens geologi.

2. Passage af skifermur.

3. Alléen med de lange kig mellem bøgetræerne.

Terrænplan – plateauer, mure og kuperet terræn

Campuslandskabets grønne identitet

DTU Lyngby Campus er en landskabelig campus. Nørgaards oprindelige landskabsplan fastlægger retningslinjerne for eksisterende og kommende landskabsrum. Uderum planlægges før bygninger med udgangspunkt i det landskabelige rumlige hierarki, som er defineret ved otte landskabstypologier.

I den oprindelige plan var DTU Lyngby Campus tænkt som en lysning i egeskoven. Ønsket var at skabe en illusion om et universitet opført i et delvist ryddet, åbent skovareal. Skoven blev skabt ved at plante et bredt bælte af egeskov (randskoven) samt ved at plante spredt egeskov mellem bygningerne, så egetræerne står tilfældigt og naturpræget mellem husene.

Langs veje, på støttemure, i Alléen, på torve og andre kulturprægede steder blev der plantet andre typer af træer, typisk placeret i rækker eller geometriske mønstre. Mellem husene blev der anlagt grønne arealer og forskellige typer af uderum.

Hvor bygningerne omkransede arealer, blev der etableret gårdhaver. Ideen var at give campus et grønt og sanseligt præg, der skulle spille tæt sammen med arkitekturen og skabe forbindelse mellem inde og ude – en intention, der er lykkedes. I campusudviklingen skal den grønne identitet fastholdes og styrkes, for at bevare den sanselige og identitetsskabende ramme for campus.

Uderum skal planlægges før bygninger, og bygningerne skal bevidst bruges til

at fastholde og understøtte de landskabelige kvaliteter. Den eksisterende grønne identitet skal fastholdes uanset den øgede bebyggelsesprocent.

Den landskabelige del af campusplanen er disponeret med udgangspunkt i de eksisterende landskabstypologier: randskov, mellem- og forarealer, allé, torve og haver. Hertil føjes to nye landskabstypologier: parker og tværstrøg. Landskabsbearbejdningen skal tage udgangspunkt i retningslinjerne for de otte landskabstypologier. Etablering af nye mellem- og forarealer, torve, haver, parker og tværstrøg er vist i campusplanen, en endelig placering skal studeres nærmere i udviklingen af campus.

Skovtemaet fra Nørgaards landskabsplan bruges til at fastlægge retningslinjerne for eksisterende og ny beplantning. Hovedmotivet er slettens botanik, og den gennemgående karakter er højskovens store løv- og nåletræer som for eksempel eg, lind, bøg, pil, poppel, kastanje og skovfyr. Særlige steder vokser mere eksotiske og dekorative arter såsom løn, robinie og kirsebærkornel.

Retningslinjer

Der er opstillet følgende retningslinjer for at understøtte målet om, at campus opleves som smuk og grøn, at balancen mellem grønt og bebygget fastholdes, og at campus opleves som sammenhængende:

– Campus skal fremstå som én stor, grøn park opdelt i plateauer, hvor mobilitetsnetværk og bygninger er integreret i det grønne

– Landskabets overordnede karakter skal være skov eller slette

– Beplantning, belægning, inventar og materialevalg generelt skal ved deres orden, struktur og grad af ensartethed understøtte oplevelsen af campus som en visuel, identitetsmæssig enhed og indordne sig i og styrke de oprindelige greb – Grøn byggemodning fortsættes som strategi for ubebyggede arealer – Ved byggeri på nye byggefelter skal der etableres en tilstrækkelig mængde af de karakteristiske landskabstypologier, så også disse dele af campus fremstår grønne og indgår i den karakteristiske landskabelige sammenhæng

– Landskabsarealer, der må vige for at give plads til byggeri, erstattes med tilsvarende landskabskvalitet, som skal understøtte de overordnede landskabelige hovedgreb og den grønne identitet – dog ikke nødvendigvis i samme kvantitet

– Eksisterende randskov mod syd, øst og vest bevares, og der plantes ny randskov mod nord

Landskabstypologierne skal generelt tilføres et større naturindhold og frodighed ved større variation i bunddække og indplantning

– Biodiversiteten i landskabstypologier

skal øges, men det må ikke ændre typologiernes karakter, interne hierarki og landskabet som helhed

– De nye tværstrøg er grønne volumener og etableres som forbindelsesrum med en stærk landskabelig karakter

Torve skal have et landskabeligt

element i form af træer

– Der etableres en række nye parker fordelt på hele campus

– De eksisterende haverum bevares, og i kommende byggerier indarbejdes nye haverum

– Eksisterende karaktertræer bevares så vidt muligt og fornys løbende. Der etableres nye beplantninger af karaktertræer langs de nye tværstrøg, på torve og ved indgange

De eksisterende grønne gavle på de gule teglstensbygninger samt andre facade- og tagbeplantninger bevares. Der suppleres med facade- og tagbeplantninger på nye bygninger, hvor det er muligt

– Arealer etableres grønne frem for grå og permeable frem for lukkede – Alle grønne arealer skal bidrage til klimatilpasning ved filtrering af luft, nedsivning af hverdagsregn og køling af luft

– Klimatilpasningstiltag i terrænet skal både løse de behov, der opstår, når der bygges mere, og samtidig bidrage til udviklingen af fremtidens klimaløsninger

– Regnvand bør opsamles og bruges til vanding

Landskab og uderum skal udformes, så alle arealer kan drives effektivt, med en bevidst plejebalance mellem intensiv og ekstensiv drift

Alle uderum skal være tilgængelige for personale og almindelige maskiner til drift af udearealer

– Græsarealer, der plejes intensivt som plæner, begrænses til steder, hvor arealer benyttes til ophold. Græs i øvrige arealer står i højere grad uklippet eller erstattes med bunddække.

Torve. Haver.

Landskab i tværstrøg. Parker. Forarealer.

Mellemarealer. Allé. Randskov.

Otte landskabstypologier, som på hver deres måde bidrager til et varieret campusmiljø.

Randskoven

Randskoven er identitetsgivende for campus og skal bevares og udvikles. Den danner en naturpræget indramning af campus, men også en åben og inviterende overgang mellem campus og omgivelserne.

Randskoven, der består af egetræer, er ca. 50 år gammel og 15-20 meter høj. Egetræerne er velvoksne, og udtyndning og større afstand mellem træerne er nødvendig for at give plads til træernes udvikling. Biologisk og rumligt har randskoven derfor en alder, hvor der er plads til at udvikle en rig underskov, en frodig skovbund og større naturrigdom.

Bevarelse af de store egetræer kombineret med en langt større variation i underskov og skovbundsflora vil forstærke randskovens værdi som et naturligt pusterum for forskere, studerende, ansatte og beboere i tilstødende byområder.

Randskoven er rumskabende og inviterende og ikke afgrænsende. Hække fjernes generelt, og underskov fjernes, hvor tværstrøg passerer gennem randskoven.

Randskoven udvides og medvirker til at integrere de nye områder i nord ved at lade skovens beplantning brede sig til disse områder.

Retningslinjer

– Randskoven bevares, gøres dybere og øges i omfang

– Randskoven må ikke ændres til at være smallere end 30 meter, med undtagelse af den sydlige randskov, der partielt er 10 meter

– Randskovens karakter trækkes helt ind til bygningsfacaderne

– Randskoven tilføres større biodiversitet. Der etableres ny underskov af vilde danske arter

– Ved tværstrøg holdes randskoven åben, uden underskov, i en bredde på ca. 20 meter

– Planter, som er uønskede, fjernes. Eksempelvis bøg og rodskydende arter som slåen, kornel og roser

– Udvalgte steder indrettes randskoven, så den kan indgå i LAR-løsninger

– Ved nødvendig udtynding i skoven etableres i umiddelbar nærhed tilsvarende ny beplantning, så randskoven fremstår intakt

Invasive arter erstattes med herboende

Randskovens egetræsbeplantning trækkes med ind i tværstrøg

Dødt ved skal i videst muligt omfang få lov til at ligge i randskoven som habitater for insekter og svampe.

Randskoven trækkes helt hen til facaderne.

1. Anemone

2. Hvidtjørn 3. Hassel 4. Almindelig hæg

Fortætning af underskoven sker ved eksempelvis frøspredning fra fugle og egern. Der tilføres nye planter med henblik på at øge biodiversiteten.

Eksempler på bunddække og underskov.

Underskoven holdes fri ved tværstrøg for at skabe åbning og invitation til omgivelserne.

Opstalt af randskov med åbning ved tværstrøg.

Randskov Randskov uden underskov Tværstrøg Campusstrøg

Alléen

Alléen udgøres af den tredobbelte allé af bøgetræer og udgør campusplanens grønne rygrad fra nord til syd.

Alléen var oprindeligt tænkt som en åben søjlehal af bøgetræer uden biler eller bøgehække. Den blev dog, allerede i planlægningsfasen, ændret til en befæstet parkeringsallé, hvor bøgehække skjuler bilerne fra vejen, mens et løvtag af bøgetræer både camouflerer bilerne og giver skygge til dem.

Hvor de øst-vestgående tværstrøg passerer hen over Alléen, erstattes en væsentlig del af bilparkeringen til fordel for nye parkområder. De nye parker skal understøtte ophold og bevægelse for bløde trafikanter på campus, de møbleres med pavilloner, som kan indeholde servicefunktioner, studiemiljø, street food eller cykelhub. De langstrakte forløb og de lange kig skal bevares og nye pavilloner skal indpasse sig træernes skala.

Bøgetræerne i Alléen er af arten Fagus sylvatica, Sihlwald, og der høstes frømateriale fra træerne hvert år til brug på DTU og andre steder i Danmark.

Alléen afgrænses ved niveauskift af skiferbeklædte bastionsmure. Gangbroer og trapper etableres ved terrænspring.

Retningslinjer

– Den særlige Fagus sylvatica, Sihlwaldfrøkilde skal bevares, og nye bøgetræer skal være af samme sort

– Bøgealléen skal plejes, så den fremstår ensartet og helstøbt

– Genplantning af bøgetræer skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer og ifølge plejeplan

– Plejeplanen skal beskrive genplantningsstrategien for handlinger, hvor enkelte træer eller områder af træer skal erstattes

– Nye parker etableres hvor Alléen krydses af tværstrøg

– De lange kig skal bevares, og pavilloner tilpasses træernes skala

– Passager hen over Alléen, som forbinder tværstrøgene, udføres i grus og betonbordursten i parkeringsalléens oprindelige formater og belægningsmønster.

1. Parkering mellem bøgetræer og bøgehæk.

2. Ophold under træerne i Jardin du Luxembourg, Paris.

Tværstrøg Campusstrøg

Landskab i tværstrøg

Tværstrøg etableres som forbindelsesrum med en stærk landskabelig karakter. Beplantningen domineres af egetræer i grupper og karaktertræer i rækker.

Campus skal være forbundet af tydeligt markerede tværstrøg mellem Lundtoftevej hen over Esplanaden over Lundtoftegårdsvej og over til den del af campus, der bygges i 1. og 4. kvadrant øst.

Tværstrøgene er fortættede grønne volumener, der tilbyder en landskabelig oplevelse, samtidig med at der i rummene skabes mulighed for afvikling af mobiliteten. Den dominerende beplantning er egetræer i grupper og karaktertræer på rækker. Bundbeplantning kan være græs, enggræs eller lave buske. Belægninger er så grønne og permeable som muligt for at understøtte den grønne identitet. I tilknytning til tværstrøg etableres om muligt opholds- pladser.

Tværstrøgene skal virke samlende for campus. De skal lede bløde trafikanter sikkert ind og ud af området, og de skal fremme orientering på campus. Samtidig skal de stimulere alle fra DTU og besøgende til bevægelse og ophold.

Der hvor tværstrøgene krydser Alléen og Campusstrøget, markeres overgangen med nye parkrum, der skal understøtte gående, ophold og campusmiljø.

De gående og cyklende har førsteprioritet på tværstrøgene. Men tværstrøgene skal også fungere for kørende trafik såsom service-, drifts- og redningskøretøjer, biler med handicapparkeringstilladelser og i særlige tilfælde også lastbiler. Der, hvor tværstrøg også benyttes af biler til infrastrukturhuse og driftstunge bygninger, adskilles trafikken mellem de bløde og de hårde trafikanter.

Retningslinjer

– Tværstrøg forbinder campus fra øst til vest

– Tværstrøg er grønne volumener

– Tværstrøg skal prioritere fodgængere og cyklister

– Tværstrøgene skal fremstå i et sammenhængende design

– Tværstrøg skal ved deres design, karakterfuldhed og overskuelighed fungere som wayfinder

– Tværstrøg skal have karaktertræer, der er forskellige fra hinanden på de fem tværstrøg, og beplantningen i tværstrøg skal støtte op om øget biodiversitet

– Belysning på tværstrøg skal skabe et trygt, stemningsfuldt og attraktivt miljø for brugerne og samtidig opfylde krav til sikker belysningsniveau relateret til strøgenes anvendelse

– Belagte arealer minimeres og etableres kun i områder, hvor det er nødvendigt af hensyn til fodgængere, cyklister og kørsel. Belagte arealer suppleres med semiåbne belægninger, græsflader, grus og bede

– Hvor tværstrøget møder et torv, Campusstrøg, fortov, cykelsti eller vej med en anden belægning, stopper tværstrøgets belægning

– Der etableres fodgængerovergang og niveaufri adgang, hvor tværstrøg krydser andre arealer af hensyn til tilgængelighed for gangbesværede, kørestolsbrugere samt rullevogne m.v.

– Tværstrøgets belægning føres igennem, hvor den møder løbesti

– For at minimere kørsel etableres der pullerter, der kan fjernes/sænkes i overgangen mellem tværstrøg og torv.

Eksempel på tværstrøg. Illustration ved Marianne Levinsen Landskab.

Mellem- og forarealer

Mellemarealer er rolige, beplantede arealer, som danner et nært, grønt rum mellem bygningerne.

I den oprindelige plan ligger mellemarealer typisk mellem to normalbygninger, ofte uden direkte adgang indefra. Beplantningen i mellemarealerne illuderer rester af den oprindelige skov, som campus er skåret ud af. De består af spredte, opstammede egetræer på græs og bunddække. Vegetationen suppleres med nye egetræer samt en mere frodig underskov og bunddække.

Mellemarealerne er vigtige for stemningen og naturoplevelsen inde i bygninger med vinduer ud til området. Beplantningen skal have en sammensætning og et udtryk, der minder om randskovens frodighed, så oplevelsen af naturen og årstidernes gang styrkes.

Mellemarealerne skal give mulighed for ophold i det grønne i tilknytning til bygningerne.

Retningslinjer for mellemarealer

– Egetræer skal bevares og suppleres, mens havepræget beplantning fjernes

– Der indplantes ny underskov af mindre træer og buske, som genkendes fra randskoven – Bunddække etableres ved at lade græsarealer overgå til ekstensiv drift med større biodiversitet og mere blomstring

– Der anlægges smalle gangstier og små steder til ophold med inventar

– Der kan udføres områder til opstuvning af regnvand i kortere perioder

– Træplantninger skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer

– Der skal etableres nye former for bunddække, som fremstår som et homogent plantetæppe med en maksimumhøjde på 50 centimeter.

Forarealer er små arealer, som styrker nærhed til det grønne og skaber grønne buffere mellem bebyggelse og veje, tværstrøg og stiforbindelser.

Forarealerne til de gule teglstensbygninger er karakteristiske for campus. Arealernes primære funktion er at være grønne beplantede zoner, der skaber afstand mellem bevægelse og bygning. Samtidig skaber arealerne den oplevelse af nærhed til naturen, som er så karakteristisk for campus. Forarealer er ikke deciderede opholdsarealer. En stor del af deres værdi består i, at man kan kigge ud i naturen indefra og opleve årstidernes gang.

Trapper og ramper etableres som hængsler, der formidler overgangen mellem det horisontale landskab og bygning og sammenfletter de ude- og de indeliggende fællesarealer – der henvises til retningslinjer for indgange, trapper og ramper.

Beplantningen består af opstammede egetræer på en flade af græs eller bunddække. Forarealerne indeholder indgangsområder og cykelparkering.

Retningslinjer for forarealer

Egetræer skal bevares og eventuelt beskæres, hvor de generer bygningers drift

– Nye egetræer plantes, hvor der er opstået huller

– Der skal anvendes stauder eller lave bunddækkende buske

– Plantevalg og drift tilpasses, så de begunstiger en forøgelse af biodiversiteten.

Eksempel på mellemareal.

Opstalt af mellemareal. Opstalt af forareal.

1. Mellemareal mellem bygninger 424 og 425. 2. Forareal. Bygning 403.

Torve

Campus er planlagt med en række torve, som hver især er en vigtig del af den helhed, der skaber et velfungerende campusmiljø. Torvene har hver især deres egen karakter, samtidig med at de udtryksmæssigt indgår i den samlede sammenhæng.

Torvene er både urbane og landskabelige uderum og bidrager til orienteringen på campus ved altid at være syd-nordgående. Torvene indrettes med urbane elementer og landskabelige træk, der understøtter deres funktion som aktive møde- og opholdssteder.

Torvene har altid en materialepalette og et beplantningstema, der er karakteristiske for DTU, så torvenes identitet understøtter DTU’s identitet. Gennemgående for campus er fokus på samspillet mellem ude og inde, landskabet og bygningerne. På torvene fastholdes dette fokus ved, at der altid etableres et landskabeligt element i form af træer.

Retningslinjer

– Torve skal tilbyde studerende, forskere, ansatte og gæster et imødekommende, behageligt og stimulerende campusmiljø

– Opholdssteder, træer og urbane elementer skal planlægges efter bedst muligt mikroklima

– Torve skal være karakterfulde og samtidigt udtryksmæssigt indgå i helheden på campus

– Belægninger på torve skal have den rette balance mellem hårde og permeable overflader

– Træer skal udvælges så deres størrelse og tæthed i trækrone spiller sammen med torvets rumlighed

– Træer på torve skal være lysglade og nøjsomme træer, der tåler det marginale og tørre miljø, der er på de belagte torve

– Træerne er dominerende elementer, der sammen med inventar, belysning, belægning, øvrig beplantning og torvets særlige funktionelle vægtning skaber det enkelte torvs identitet

– Træer på torve skal plantes i grupper, i rækker eller som solitærtræer

– Træplantninger skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer

– Udemøbler og belysning skal understrege den ønskede stemning af invitation og tryghed.

Lunde på torve.

Torve

1. Northern Plaza, Monash University. Australien.

2. Torv på DTU Lyngby Campus.

3. Torv på University Campus Westend, Frankfurt. Tyskland.

4. Duke University Plaza, Durham, North Carolina. USA.

Parker

Parkerne er lommer af rekreations- og kulturtilbud i en landskabelig sammenhæng. Musikarrangementer, spil, sociale møder, ophold og refleksion er typiske aktiviteter i parkerne.

For at sikre at campus opleves som grøn, skal parkerne være store landskabelige volumener. Mængden og koncentrationen af grønt skal understøtte visionen om campus som én grøn urban park. Parkerne skaber samtidig plads til mange forskellige aktiviteter: fra pauser og sport til kulturelle og ceremonielle arrangementer.

Parkerne skal knytte sig til det fremtidige mobilitetsnetværk, der får en endnu mere urban karakter end før. Der skal ligge mindst én park i relation til hvert tværstrøg. Parkerne har tæt relation til stueetagerne og minder på den måde om torvene, der har samme bymæssige relation og offentlighed. Dog er parkerne domineret af den stemning og det mikroklima, som beplantningen skaber.

I forbindelse med de øst-vestgående tværstrøg etableres parker i Alléen. Disse har en urban karakter med pavilloner og programmeres med funktioner og aktiviteter, der støtter op om campus- og studiemiljø.

Retningslinjer

– Jævnt fordelt på campus er der parker med rekreations- og kulturtilbud i en landskabelig sammenhæng

– Parkernes beplantning skal tage udgangspunkt i eksisterende træer, hvor de allerede findes

– Parkernes primære træbeplantning skal være en blanding af store skovtræer af hjemmehørende arter

– Træplantninger skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer

– Mikroklima og sol-/skyggeforhold skal danne udgangspunkt for disponering

– Parkerne udformes med en egen karakter, der er afstemt med campus’ overordnede træ- og plantevalg, og skal have en klar landskabelig idé

– Parkerne skal tillade indsyn fra facade til facade

– Der må ikke findes buske eller hække over 1 meters højde af hensyn til udsyn og tryghed

– Drift og pleje skal styrke den biologiske mangfoldighed i parkerne.

Typisk opstalt af park.

Eksempel på park.

1. Bloom, festival for natur og videnskab, Søndermarken, København. Foto: Malthe Ivarsson.

2. Mekel Park, Campus Delft University of Technology. Delft, Holland.

3. Novartis Headquarters, Forum. Basel, Schweiz.

Haver

Haverum er uderum med plads til intimitet og samvær. Kontemplation, afstresning og møder i små grupper er typiske funktioner i haverne.

Campus har en række meget fine haver, som ligger omsluttet af bygninger og opleves som stemningsmættede og intime. Beplantningen her kan både være enkel og robust, sammensat og frodig.

I haverne er der større frihed til at skabe en egen karakterfuld og mere havepræget beplantning end det er tilfældet i det store sammenhængende parkrum.

Retningslinjer

– De eksisterende haverum bevares, men med fokus på at øge andelen af blomstrende arter og biodiversitet – Indretning og beplantning i oprindelige haverum udvikles, så de understøtter den fortættede stemning fra de oprindelige haveplaner

– Nye haver skal opfylde de samme funktionskrav som de eksisterende og være frodige og intime

– Haverne udformes individuelt og skal have en klar landskabelig idé

– Blomstrende planter, vand og fugtkrævende surbundsplanter må gerne indgå i designet

– Buske og mindre træer (evt. frugttræer) kan indgå i beplantningen i de større haver. Vægten i valget af træer og buske skal ligge på oplevelser af duft, farve og teksturer

– Træplantninger skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer

– Haverne skal understøtte en biologisk mangfoldighed i kraft af den variation af planter, der anvendes. Med forskellige arter og sorter byder plantningen på blomstring fra forår til efterår og giver dermed føde til et stort spekter af bestøvende insekter

– Belægning, inventar og øvrige materialer skal være af høj standard og i overensstemmelse med inventar og materialevalg andre steder på campus

– Haver skal designes med blik for driftsvenlighed. Adgangsforholdene skal udformes, så de er tilgængelige for personale og almindelige maskiner til drift af udearealer

– Haver må gerne indeholde vandelementer.

Eksempel på have.

Forskellige typer af gårdhaver på DTU Lyngby Campus.

Karaktertræer

Karaktertræer er træer i rækker og grupper samt solitærtræer. Karaktertræer giver særlig karakter og variation i trætyper, markerer indgange og skaber orientering på campus.

På campus er der en lang række karakterfulde træer, som skiller sig ud fra egetræernes grundstemning. Karaktertræerne fremhæver særlige steder og bidrager til orienteringen på campus. Karaktertræerne inddeles i fire kategorier: trærækker langs tværstrøg, trægrupper på torve, trærækker på murkroner og solitærtræer på torve og forpladser ved vigtige indgange.

Retningslinjer

– Der skal vælges træsorter, der på sigt kan vokse sig store, som tåler tørke, og som fremhæver sletten som botanisk lokalitet som for eksempel eg, lind, bøg, pil, poppel og skovfyr

– Der skal vælges træsorter, der tilgodeser en øget biodiversitet på campus

– Nye træplantninger skal udføres med optimale betingelser for udvikling af rodsystemer

– Det skal sikres, at jordbunden omkring eksisterende karaktertræer, der bevares, er tilstrækkeligt god

– Der vælges én sort per tværstrøg, torv, murkrone eller forplads

– Træer i trærækker og grupper skal være opstammede og have nogenlunde ens vækstform

– Karaktertræer på torve plantes i grupper, i rækker eller som solitærtræer. Én sort skal være dominerende

– På tværstrøg står karaktertræer på række. Karaktertræerne er blomstrende og bærer frugt eller bær

– Træer på torve skal være lysglade og nøjsomme træer, der tåler det marginale og tørre miljø, der er på de belagte torve

– Karaktertræer på murkroner skal være pil, bøg eller lind som på de eksisterende murkroner

– Ved forpladser og indgange plantes lysglade solitærtræer, gerne flerstammede

– Ved placering af karaktertræer skal mikroklimatiske forhold såsom sol/ skygge og vind indgå i disponeringen.

Karaktertræer langs tværstrøg Karaktertræer på torve Karaktertræer på murkroner Tværstrøg

1. Skovfyr.

2. Rød eg.

3. Piletræer på murkrone.

4. Eg.

Torv med karaktertræer.

Trærækker på murkroner.

Trærækker langs tværstrøg.

Karaktertræer

Facade- og tagbeplantning

Facade- og tagbeplantning er tæpper af løv og flader af grønt, der bidrager til det grønne præg.

Facadebeplantning skal være en del af det arkitektoniske udtryk på campus. Eksisterende facadebeplatninger skal bevares, og nye skal etableres.

Tagbeplantning kan både være sedumtage og taghaver med træer og buske. Sedumtage har en vigtig funktion, da de kan optage og forsinke regnvand, så kloakken aflastes. Samtidig kan sedumtage beskytte tagmaterialer og isolere.

Retningslinjer

– De eksisterende grønne gavle på de gule teglstensbygninger og andre facade- og tagbeplantninger bevares

– Facade- og tagbeplantning etableres på nye bygninger, hvor det er muligt og giver mening

– Facadebeplantninger skal så vidt muligt være low-tech, og beplantninger skal kunne klare sig selv

– Der plantes rådhusvin på gavle af oprindelige Koppel-bygninger

– På nye bygninger plantes anden klatreplante end rådhusvin

– Beplantning på facader skal medvirke til at styrke biodiversiteten på campus.

1. Klassisk gavlmotiv på normalhuse.

2. Beplantet silo ved bygning 409, DTU Lyngby Campus.

3. Grøn tagterrasse på KUA 2, Københavns Universitet.

4. Bygningsniche med vin, DTU Lyngby Campus.

5. Grønt tag på Aalborg Universitet, Esbjerg.

6. Grøn facade. KMC Corporate Office, Indien.

Vejbeplantning

Vejbeplantning skaber orientering, leder trafikken og bidrager til oplevelsen af en grøn campus.

Anker Engelunds Vej

Anker Engelunds Vej har en bred vejprofil. Vejens vestlige del er præget af de gule teglstensbygninger med forarealer, mens den østlige del af vejen vil være præget af letbanens tracé, letbanens stoppested, nye lysreguleringer og DTU’s hovedbygning 101. Vejens østlige forløb vil have et forareal mod syd og nye

rækker af lindetræer. På tværs af Anker Engelunds Vej ud for Alléen placeres den centrale plads.

Nordvej

Nordvej vil have en vejprofil med både fortov og cykelsti på begge sider. Vejens forløb vil være karakteriseret af en blanding af bygningsfacader i fortovskanten og tilbagetrukne facader med forarealer ud mod vejen og den karakteristiske skifermur.

Akademivej

Akademivejs let kurvede forløb er karakteriseret af skifermuren langs den midterste del. Skifermuren udgør et ikonisk monument for campusplanen og er et vigtigt orienteringspunkt. Her på midten ligger letbanetracéet med stoppested.

Akademivej vil have en vejprofil med både fortov og cykelsti på begge sider. Den østlige del af Akademivej er beplantet med træer og buske mod syd og har bygningsfacader mod nord, mens den vestlige del har randskov mod syd og relativt brede forarealer mod nord.

Den midterste del vil være præget af, at der er et letbanetracé med stoppested og en vej. Fordi vejen udvides mod nord for at give plads til letbanen, vil forarealerne forsvinde og rummet blive en åben belagt flade udspændt mellem skifermurene samt eksisterende og kommende bygningsfacader.

Træer langs Akademivej. DTU, Lyngby.

Lundtoftegårdsvej

Lundtoftegårdsvej vil være karakteriseret af den perforerede, men sammenhængende randskov på vestsiden. På østsiden, på den strækning som kaldes kvadrant øst, bevares det grønne landskabstræk med egetræsbeplantningen.

Kollegiebakken

Kollegiebakken vil have et vejprofil med både fortov og cykelsti på begge sider. Forarealer ved eksisterende bygninger bevares, mens nye bygninger bygges til fortovskant. Ud for den nye park nord for B421 etableres en beplantet midterhelle på vejen. Herved brydes det lange lige kig fra den ene ende af Kollegiebakken til den anden, og man får fornemmelsen af at køre gennem kanten af parken, når man passerer den.

Belægninger

Paletten af belægninger, der anvendes som standard på campus, skal understøtte oplevelsen af campus som en landskabelig campus.

I valg af belægninger skal der vægtes grønt fremfor gråt. Belægninger skal så vidt muligt være permeable og begrænset til en palette af materialer, der skaber oplevelsesmæssig sammenhæng og understøtter orienteringen. Belægningsmaterialerne skal være af kvalitet og ensartet detaljering, samt driftsvenlige og robuste.

Belægningerne, der benyttes i det rumlige netværk, skal gøre det behageligt, nemt at komme rundt og understøtte wayfinding for de bløde trafikanter.

Hårde belægninger skal, hvor det er muligt, udskiftes til græs eller til mere åbne belægninger, der fremmer det grønne præg på campus og giver mulighed for nedsivning af regnvand.

Retningslinjer

– Standarder for betonfliser skal opfylde krav til klimatilpasning, tilgængelighed og drift

– Standarder for kantløsninger skal have fokus på materialesammenhæng

– Belægningstyper med drænende effekt skal indgå i de generelle belægninger

– Torvene kan have særlige belægninger. Torvenes belægninger skal kunne tåle driftskørsel, men kun, hvor det er nødvendigt

– Hvor der er jævnligt behov for driftskørsel på græsarealer, udføres der stier med for eksempel skærver under græsbevoksningen

– Fortove belægges med betonfliser

– Cykelstier langs veje og på campusstrøget asfalteres

– Kørebaner forbeholdt biler asfalteres

– Særlige belægninger på udvalgte områder på torve, på forarealer til særlige bygninger og i parker og haver udføres i granit eller skifer

– På idræts- og aktivitetsområder med krav til stødabsorberende overflader skal belægninger være faldsand eller gummibelægning i dæmpede farver

– Belægninger skal udformes, så der tages hensyn til tilgængelighed for gangbesværede, kørestols- og rollatorbrugere samt transport af møbler og forskningsudstyr på hjul eller vogne

– Kun græsarealer, der benyttes til ophold, plejes intensivt som plæner. Øvrige græsarealer og græs i mellemarealer og forarealer står i højere grad uklippet

– Fodgængerpassager over Alléen udføres i for eksempel slotsgrus og betonbordurfliser i dens oprindelige formater og belægningsmønster

Alléens oprindelige belægninger bevares i øvrigt.

Trapper og ramper

Trappe og rampeforløb udformes i tråd med DTU Lyngby Campus’ bygningsmæssige og landskabelige karakter og idé.

Trappen og rampen har en særlig betydning og udformes med omhu. Her kommer den besøgende i kontakt med bygningen, og ved sin detaljering påkalder trappen og rampen sig opmærksomhed, introducerer den menneskelige skala i arkitekturen og inviterer henholdsvis ind og ud.

På DTU Lyngby Campus er mødet mellem landskab og bygninger et klart defineret møde ved, at de oprindelige bygninger

står på plane flader. I mødet mellem den

vertikale bygningsfacade og det horisontale landskab bliver trappen og rampen det vigtige hængsel, der formidler overgangen mellem ude og inde. Trapper og ramper udformes således, at de i deres geometri, materialer og detaljering smidigt indgår i samspil med den oprindelige og den kommende arkitektur.

For opfyldelse af tilgængelighedskrav skal Koppelbygninger have tilføjet ramper, hvilket bliver en tilføjelse til den oprindelige arkitektur og geometri.

Retningslinjer

– Trapper og repos ved de oprindelige overdækkede indgangspartier ved normalbygninger renoveres/ restaureres/tilbageføres til deres oprindelige arkitektur

– Øvrige trapper og reposer udformes som selvstændige svævende elementer, der forbinder overgangen mellem bygning og terræn

– Ramper tilføjes som nyt materiale og geometrisk afstemt lag til den oprindelige arkitektur

– Ramper placeres så tæt som muligt på bygningernes elevatorer

– Der henvises til ”Retningslinjer for trapper og ramper” for yderligere information og altid i forbindelse med projektering.

1. Asfalt.

2. Græsareal.

3. Uklippet græsareal.

4. Betonfliser, semiåben belægning.

5. Betonfliser.

6. Natursten.

7. Skifer.

8. Betonbordurfliser og slotsgrus.

Eksempel på trappe og rampe i 3. kvadrant nord. DTU, Lyngby.

Møblering

Udendørs møblering skal understøtte liv, campusmiljø og kultur på DTU Lyngby Campus gennem et bredt spektrum af opholds- og aktivitetsinventar af høj kvalitet.

De udendørs fællesarealer forbindes via det rumlige netværk med de indvendige fællesarealer og udgør en primær del af campusmiljøets rammer for ophold og aktivitet. Møblering af disse arealer skal understøtte campusmiljøets liv og attraktion ved at give et rigt antal af muligheder for ophold og mødesteder. Møblering af de udendørs arealer skal tilgodese, at de kan anvendes flere timer i døgnet og flere dage i året.

Den generelle møblering er gennemgående og er med til at skabe identitet, sammenhæng og genkendelighed på campus.

Faste møbler skal være anvendelige året rundt. De skal være kendetegnede ved høj kvalitet og være fleksible, robuste og driftsvenlige. Møblerne placeres under hensyntagen til sol, skygge og vindforhold. De faste møbler suppleres med løst inventar.

Belysning

Udendørs belysning skal være stemningsfuld samt identitetsog tryghedsskabende.

Campus skal opleves som et trygt sted at færdes efter solnedgang og hierarkiet i belysningstyper skal fremme orienteringen og oplevelsen af den rumlige og landskabelige struktur samt formidle og understøtte den stedsspecifikke identitet.

Samlet set er det visionen og målsætningen for belysningen på DTU Lyngby Campus, at den nødvendige belysning, samt dagens og mørkets lys i samspil med livet og landskabet på campus, skaber en stedsspecifik poesi og er en allestedsnærværende inspirationskilde for mennesket på campus.

Retningslinjer

– Møbleringen understøtter liv, landskab og kultur

– Den generelle møblering på campus gives et robust og gennemgående design

– Designet understøtter den eksisterende æstetik i bygninger og landskab

– Møblering af fælles udearealer skal opleves og løses i sammenhæng med møblering og brug af fælles indendørs arealer

– Møblerne skal være fleksible og bæredygtige

– Møblerne skal indbyde til øget udeophold og aktivitet

– For sikring af godt mikroklima kan der anvendes pergolaer og afskærmende elementer

– Standard for afstandspullerter, affaldsbeholdere, cykelstativer m.v. skal følges

– Der henvises til ”Retningslinjer for møblering” for yderligere information og altid i forbindelse med projektering.

Retningslinjer

– Den generelle belysning på campus gives et robust og gennemgående design

– Lyset understøtter liv, landskab og kultur

– Lyset understøtter trafiksikkerhed, tryghedsfølelse og myndighedskrav

– Lyset understøtter bæredygtige løsninger, biodiversitet og sundhed

– Lysforurening undgås

– Der indgår 3 overordnede strukturer af udendørs belysning:

• grundbelysning

• supplerende belysning

• scenografisk belysning

– Der er udviklet specifikke standarder for belysningsarmaturer og lysstyring, som understøtter de overordnede strukturer

– Der henvises til ”Retningslinjer for udendørs belysning” for yderligere information og altid i forbindelse med projektering.

1. Oplysning af trædeflader og gavle.

2. Belysning af skifermure, hvor træerne står som silhuetter uden belysning. Parklampen giver menneskelig skala og linjeføring.

3. Der skal sikres steder med mørke på campus.

1. Bænk, der inviterer til ophold uden for kantinen i bygning 342.

2. Bænk der inviterer til ophold, Roskilde. Marianne Levinsen Landskab og Anders Krüger.

3. Eksempel på løs møblering. Stole i Jardin des Tuileries, Paris. Frankrig.

Biodiversitet

Biodiversiteten skal øges til gavn for natur og mennesker, samtidig med at campus’ karakteristiske landskabelige identitet og landskabsplan bevares.

DTU vil øge den rekreative og æstetiske værdi af campus til glæde for lokalsamfundet, universitetets brugere og ikke mindst naturen gennem øget biologisk mangfoldighed. DTU vil med beplantningen skabe en højere diversitet og stedsspecifik biologisk mangfoldighed på campus.

I alle landskabstypologier øges biodiversiteten. Dette gennemføres med respekt for den oprindelige landskabsplan, campusmiljø og koordineres, så de oprindelige dominerende landskabstræk bevares og styrkes.

Sammenhængende grønne områder skaber grundlaget for en robust natur med gode muligheder for overlevelse for mange arter. Campus kan med den rette indretning fungere som spredningsveje og som levested for hjemmehørende plante- og dyrearter.

Som udgangspunkt skal vegetationen være af skov- og slettekarakter og arter, der hører hjemme i en nordeuropæisk geografisk kontekst, og ingen af de invasive plantearter, som er nævnt i Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Europa og Danmark, må etableres på campus.

Støttemure

Støttemurene er et markant landskabeligt træk og en vigtig del af helhedsoplevelsen af campuslandskabet på DTU.

Det er støttemurene, der tegner den gennemgribende terrænregulering, som opdeler hele området i fire terrasseringer.

Støttemurene er beklædt med lange smalle oppdalskifersten lagt i et horison-

Den rette belysning spiller en afgørende rolle for at fremme biodiversiteten på campus, og det er især vigtigt at sikre mørke steder om natten for insekter og visse dyr og planter.

Retningslinjer

– Biodiversiteten skal øges i alle landskabstypologierne – tilpasset den enkelte typologi, funktioner på campus og med respekt for kulturarven

– Beplantning skal primært være af skov- og slettekarakter og der tilstræbes en rig artssammensætning af planter, der tilgodeser vegetationens vækstbetingelser og robusthed

– Udvalgte områder på campus udvikles og plejes med særligt fokus på at styrke biodiversiteten og brugernes oplevelse af landskabet

– Landskabets kvalitet fastholdes eller øges

– Eksisterende beplantning, der nødvendigvis må fjernes, skal erstattes med beplantning af samme værdi og i umiddelbar nærhed af det, der nødvendigvis må fjernes

– På udvalgte steder, for eksempel i randskoven, får dødt ved lov til at ligge

– Eksisterende træer bevares i videst muligt omfang, og i videst muligt omfang beskæres risikotræer frem for at de fældes

– Fokus på sammenkædning og dermed spredningsveje i blandt andet randskoven

– Vand skal i højere grad tænkes ind i landskabet, da adgang og nærhed til vand spiller en stor rolle for udvikling af biodiversiteten – Der skal sikres tilstrækkeligt med mørke områder for at tilgodese trivslen for insekter og visse dyr og planter. Belysningens indflydelse på biodiversiteten er beskrevet i “Retningslinjer for udendørs belysning”.

1. Enkeltstående træer og buske har stor værdi som levesteder for mange arter.

2. Randskoven rummer større artsrigdom.

3. Beplantning i midlertidige byrum beriger brugernes oplevelse på DTU Lyngby Campus.

talt forbandt. De er konsekvent sat med smig og møder derved aldrig underlaget i en 90-graders vinkel ligesom al øvrig bebyggelse på DTU Lyngby Campus. Dette gør, sammen med de mange trappeforløb som er lagt ind, støttemuren til et meget vigtigt og karaktergivende skulpturelt landskabselement, som i kraft af sin udstrækning, sin materialitet og fladernes indbyrdes forskydninger er med til at accentuere den landskabelige

monumentalitet, som er karakteristisk for campus.

Der er konsekvens i måden støttemurene behandles på, i måden de gennembrydes, møder fladen, afsluttes, og også i måden de forbinder sig til campusplanens grønne elementer. Støttemurenes grå skifer blev i det oprindelige landskabsgreb tænkt tæt sammen med det grønne; træer hvis kroner blødt rager ud over muren og kig til lavere liggende haverum.

Måden hvorpå støttemurene gennembrydes ved trapper er enten frontalt som et skår eller parallelt med muren.

1. Gennembrydning af støttemuren parallelt med muren.

2. Frontal gennembrydning af støttemuren.

Ved gangbroer må oplevelsen af de gennemgående skifermure ikke brydes, derfor skal broen svæve over støttemuren.

Retningslinjer

– Oplevelsen af de gennemgående skifermure må ikke brydes

– Gennembrydning af støttemure til nye trapper skal være frontalt eller parallelt med muren

– Broer skal svæve over støttemuren

– Terrænspring med en højde fra 1,5 meter skal udføres med de eksisterende skifermure som forbillede og i samme materialer.

Variation i landskabsrum

Udearealer på campus udgøres af mange forskellige typer af landskabs- og byrum, som er indbyrdes forbundne af det rumlige netværk. Udearealerne tilbyder tilsammen et bredt spektrum af opholds-, aktivitets- og rekreationsmuligheder, så de kan dække forskellige brugergruppers behov.

Campus skal give adgang til grønne områder og naturoplevelser i hverdagen. Der skal være udsigt og let adgang til en gåtur i det grønne.

Et vigtigt parameter for at kunne udnytte udearealerne optimalt er, at de er indrettet, så de kan bruges til ophold i så stor en del af året som muligt og på flere tidspunkter af døgnet. Det rigtige bygningsdesign og den rigtigt placerede og udformede beplantning sikrer, at der kan etableres opholdsmuligheder, der udnytter solen og ligger i læ.

Retningslinjer

Der er opstillet følgende retningslinjer for at understøtte målet om at tilbyde forskellige oplevelser og uderum med varierende karakter på campus:

– Der skal være balance mellem udearealer, der er egnede og indrettet til aktiviteter og fællesskab, og udearealer, der er anlagt til pause og rekreation – til den stille stund alene, hvor batterierne oplades – Det er vigtigt, at der er balance mellem programmerede og ikkeprogrammerede uderum

Campus skal indrettes, så man oplever uderummene, når man opholder og bevæger sig inde i bygningerne, og så man oplever livet inde i bygningerne, når man bevæger og opholder sig i uderummene

– Der skal være landskabs- og uderum, der er indrettet til og fungerer som læringsrum og mødesteder

Det er afgørende, at der foretages mikroklimatiske analyser, der sikrer, at uderum kan anvendes, når solen skinner, og at vindgener undgås, og at uderummene er komfortable året rundt

– Forskere, ansatte, studerende og naboer skal have mulighed for at præge udviklingen og indretningen af uderum

– Naboer skal inviteres til i højere grad at benytte campus som et rekreativt område

Der skal etableres midlertidige uderum, som kan bidrage med variation og oplevelser. Eksempelvis mulighed for lokal fødevareproduktion af frugt, krydderurter og lignende.

1. Pause i det grønne. DTU, Lyngby.

2. Kemitorvet på DTU Lyngby Campus. Illustration ved Marianne Levinsen.

3. og 8. Vinter-campusevent på DTU Lyngby Campus.

4. Matematiktorvet på DTU Lyngby Campus.

5. Undervisning i det grønne. Bloom festival. Foto: Malthe Ivarsson.

6. Uformelle pauser langs fodgængerareal. 7. Pause.

Illustrationen viser landskabskarakterernes udstrækning fra det rolige til det aktive – og fra den spontane natur til det styrede kulturpræg.

Mobilitet

Vision

Bæredygtig mobilitet i et netværk af forbindelser og uderum

En mobilitetskultur med fokus på bæredygtige transportformer og et rumligt netværk af forbindelser og uderum skal sikre en inspirerende og tryg oplevelse samt invitere til ophold og bevægelse til fods og på cykel på campus.

Bæredygtig mobilitet i et netværk af forbindelser og uderum

Mobilitet er et vigtigt hovedgreb i udviklingen af campus. Mobiliteten til, fra og på DTU ændres og styrkes, så det bliver nemt og effektivt at vælge bæredygtige transportformer. Flere skal ankomme på cykel og med kollektiv transport, færre skal ankomme med bil, og flere skal bevæge sig til fods og på cykel rundt på campus. Ny mobilitetsinfrastruktur skal invitere brugerne til at vælge transportformer og etablere transportvaner, der styrker den bæredygtige mobilitet.

Nye letbanestop, ny cykelinfrastruktur med optimeret parkering og service, parkering i infrastrukturhuse i periferien af campus samt et nyt rumligt netværk af forbindelser og uderum skal gøre valget af bæredygtig mobilitet enkelt.

For at fastholde visionen er der fokus på følgende:

– God mobilitet og nye transportvaner

– Trafikal infrastruktur på campus

– Rumligt netværk, som kobler bevægelse og ophold i udearealerne på campus.

Fire hovedgreb for mobilitet på campus

Letbanen

Introduktion af letbanen og letbanetracéet på campus giver mulighed for at ændre grundlæggende på mobiliteten på campus for både fodgængere, cyklister og bilister. Med letbanen styrkes campus’ forbindelse til omverdenen, og der opstår en række muligheder for at styrke netværk og prioritere mere bæredygtig mobilitet.

Parkering og kørsel i bil Ved at samle og etablere parkeringspladser i infrastrukturhuse, minimeres arealer til parkering på terræn og flere udearealer til campusmiljø etableres og optimeres. Samtidig mindskes den interne private bilkørsel på campus og nye netværk for mobilitet kan etableres.

Campusstrøg

Mindre kørsel i privat bil på campus frigiver arealer til at introducere et centralt strøg - Campusstrøget - som prioriterer niveaufri færdsel til fods og på cykel - fra Akademivej i syd, over Anker Engelunds Vej og til Nordvej i nord. Campusstrøget er helt centralt for at styrke den bæredygtige mobilitet på campus.

Tværstrøg

På tværs af Campusstrøget introduceres fem øst-vest gående tværstrøg, som kobler kvadranterne og er med til at prioritere færdsel til fods og på cykel. Tværstrøgene er helt centrale landskabsrum, som samtidig kobler bevægelse til torvene på campus, og som understøtter et aktivt og attraktivt campusmiljø.

Netværk for cyklister og gående Torv Infrastrukturhus Parkering på terræn

Mobilitet på campus

Hvad er god mobilitet?

Transport fra A til B

Forudsætningen for god mobilitet er, at man kan komme fra A til B på en tryg, sikker, lettilgængelig og overskuelig måde. Fremkommelighed skal kombineres med godt design og layout, gode materialer samt tydelig kommunikation og wayfinding.

Når god mobilitet planlægges, er det vigtigt først at forstå de behov, som knytter sig til de forskellige måder at transportere sig på, og dernæst at indrette rummene, man bevæger sig i. For eksempel har detaljerigdom stor betydning for oplevelsen til fods.

Balance og prioritering

God mobilitet starter med prioriteringen af de bløde, langsomme og mest skrøbelige trafikanter – dem, som bevæger sig til fods og på cykel. Gode forhold for bevægelse til fods resulterer oftest også i gode og sikre forhold for alle andre trafikanter. Til sidst planlægges forholdene for de tunge transportformer, såsom biler og busser.

Interaktion og dialog

God mobilitet handler, ud over bevægelse, om mulighed for uformelle og ikke-planlagte møder med andre mennesker. Specielt på en campus, hvor forskning og læring er lig med fokuseret arbejde kombineret med udveksling, interaktion og dialog, bliver disse uformelle møder en vigtig del af livet. Derfor skal det at komme fra A til B kombineres med mulighed for ophold og interaktion.

Inspiration, pauser og rekreation

God mobilitet handler også om at aktivere uderum i løbet af dagen og uden for arbejdstiden og således invitere til, at campus bruges til andet og mere end at studere og arbejde.

Forskning viser, at regelmæssige pauser, gerne i naturen eller i form af gåture og andre former for let motion, gør forskere, studerende og ansatte i stand til bedre at opnå og fastholde viden. Disse muligheder bør derfor være lettilgængelige og bør kunne opstå spontant på vej fra A til B.

Bæredygtig mobilitet til og fra campus

Med DTU’s placering i Lyngby, nord for København, er kollektiv transport og cyklen attraktive og bæredygtige alternativer til bilen.

Letbanen løber fra Ishøj i syd, over Lyngby St. og DTU Lyngby Campus til Lundtofte i nord. Letbanen er en vigtig del af det kollektive transportnet, som DTU er bundet op på, og den er en af de afgørende faktorer i målet om, at færre skal ankomme til campus i bil.

Et netværk af supercykelstier, grønne cykelruter og almindelige cykelstier forbinder samtidig DTU Lyngby Campus til det omkringliggende opland og giver trygge og effektive cykelruter og inviterer studerende og ansatte til at cykle til og fra DTU.

Lyngby centrum er 10 min. på cykel fra DTU, og der ligger en vigtig synergi i en stærk kobling mellem by, station og universitet, som skal styrkes og dyrkes for at sikre bæredygtig mobilitet på campus.

Turen mellem DTU og Lyngby centrum er oplagt at foretage på cykel, og den fysiske kobling kan være med til at styrke oplevelsen af en by med et universitet og et universitet i byen.

Campus skal ligeledes kobles til de omkringliggende kvarterer, således at det er nemt og tilgængeligt at besøge og krydse campus til fods inden for korte afstande.

I kraft af campus’ placering 13 km fra Københavns centrum og mindre end 2 km fra Lyngby centrum (svarende til ca. 10 minutter på cykel) er der rig mulighed for at styrke oplevelsen af, at campus er en del af Lyngby og tæt på København.

S-tog Letbane Supercykelsti Cykelsti

10 min. på cykel mellem bymidte og campus

Kgs. Lyngby

DTU

Lundtofte

Fortunen

Sorgenfri

Brede

Jægersborg

DTU BALLERUP

DTU LYNGBY

5 min. med letbane mellem bymidte og campus

S-tog Metro Letbane Supercykelsti Planlagt supercykelsti

Bæredygtig mobilitet på campus

Med letbanens forløb på campus sikres fokus på bæredygtig mobilitet, og færdsel til fods, på cykel og via kollektiv transport prioriteres i høj grad.

Færdsel til fods og på cykel skal prioriteres frem for færdsel i bil på campus, og målet er at få flere til at bevæge sig rundt på campus til fods og på cykel.

Den trafikale infrastruktur skal understøtte denne prioritering, og en campus, hvor flere bevæger sig til fods og på cykel, understøtter samtidig et inspirerende og inviterende campusmiljø.

Den trafikale infrastruktur på campus består af fem netværk:

– Netværk for fodgængere, primære og sekundære forbindelser samt tilknyttede opholdsmuligheder

– Netværk for cyklister samt tilknyttet cykelparkering

– Netværk for kollektiv transport

– Netværk for service-, drifts- og redningskørsel

– Netværk for privatbilisme samt tilknyttede parkeringsmuligheder i infrastrukturhuse og på terræn.

Netværket for fodgængere og netværket for cyklister overlapper og består sammen af følgende primære elementer:

– Campusstrøget: fodgænger- og cykelforbindelse fra syd til nord på

1. og 4. kvadrantvej

– Tværstrøg: fodgænger- og cykelforbindelser, der forbinder campus på tværs fra øst til vest og uderum i Alléen

– Torve: opholds- og mødesteder, direkte koblet på det primære netværk for fodgængere og cyklister

– Origo: centralt samlings- og velkomstrum.

Det primære netværk for fodgængere og for cyklister er koblet til de primære udendørs opholdsrum – torve og parker – og til bygningernes indendørs fællesarealer. Tilsammen kaldes det for det rumlige netværk og udgør rammen om universitetets campusmiljø.

Ved at koble det primære netværk for fodgængere og cyklister sammen med alle de primære uderum samles menneskestrømme i gode uderum, der er indrettet til bevægelse, pauser, ophold og møder. På den måde skabes grundlaget for et attraktivt og inviterende campusmiljø, hvor variation i funktioner og aktiviteter skaber et synligt og alsidigt liv, og hvor campus opleves som én sammenhængende og integreret helhed. Samtidig sikres en overordnet, tilgængelig, overskuelig og oplevelsesrig måde at bevæge sig til fods og på cykel.

Retningslinjer

Der er opstillet følgende overordnede retningslinjer for prioriteringen af bæredygtig mobilitet på campus:

– Der skabes et rumligt netværk med fokus på bevægelse til fods og på cykel, som er koblet til uderum og opholdsmuligheder

– Kørsel i privat bil på campus minimeres, og kernen af campus skal friholdes for private biler

– Terrænparkering reduceres løbende, i takt med at arealer anvendes til bygninger og opholdsarealer. Ud over lokal handicapparkering samt eksisterende parkeringspladser syd for bygning 101 og i dele af Alléen vil parkering over tid blive placeret i infrastrukturhuse

– Adgang til infrastrukturhuse skal primært ske fra veje i periferien.

Netværk for service-, drifts- og redningskørsel.

Netværk for privat bilisme. Parkering i infrastrukturhuse samt parkering på terræn.

Netværk for cyklister. Netværk for kollektiv transport. Netværk for fodgængere.

Netværk for fodgængere

Bevægelse til fods prioriteres på hele campus for at styrke oplevelsen af en attraktiv, livlig, tryg og inspirerende campus.

Fodgængernetværket er bygget op om de primære fodgængerforbindelser – Campusstrøget og de fem tværstrøg samt koblet til fodgængerstier. Netværket for fodgængere er ligeledes koblet til de primære udendørs opholdsarealer på campus’ torve og landskabelige uderum.

Således sikres et netværk, der ud over at tilbyde bevægelse fra A til B, inviterer til ophold, interaktion, pauser og møder. Fodgængernetværket kobles til det omkringliggende vejnet samt bolig- og erhvervsområder, så overgange mellem campus og Lyngby blødes op, og omverdenen inviteres indenfor.

Der skabes generelt bedre tilgængelighed og fremkommelighed for fodgængere på hele campus gennem etablering af tværstrøg og et campusstrøg, der udgør hovedforbindelserne i fodgængernetværket.

Sekundære forbindelser er ikke illustreret på kortet, da disse forholder sig direkte til nye byggeriers udformning og de mellemrum, der opstår, når der bygges nyt. De lader sig derfor vanskeligt definere i en langsigtet strategi. Alligevel udgør de en vigtig del af fodgængernetværket, ligesom de bidrager til at skabe varierede oplevelser, når man bevæger sig rundt på campus.

Campusstrøget er en central forbindelse, for fodgængere og cyklister, som sikrer niveaufri bevægelse fra nord til syd. Øst-vest-gående tværstrøg, der er udlagt som gågade for fodgængere og cyklister, sammenkobler campus på tværs mellem Lundtoftevej hen over Alléen og Campusstrøget over Lundtoftegårdsvej og helt over til 1. og 4 kvadrant øst. Der etableres tre nye broer i forbindelse med tværstrøg, der skal kunne befordre både fodgængere og cyklister.

For at øge sikkerheden og trygheden for fodgængerne, etableres der fortov på begge sider af vejen på følgende veje, som er de primære veje til privatbilisme: Akademivej, Lundtoftegårdsvej, Nordvej, Kollegiebakken og Vagn Aa Jeppesens Vej.

Fodgængernetværket bindes visuelt sammen ved sammenhæng og ensartethed i materialevalg, skiltning og inventar. Overgang mellem forskellige trafikarealer gøres niveaufrit, fortove laves gennemgående ved overkørsler, der indarbejdes taktile elementer ved alle stoppesteder for kollektiv transport og ved alle fodgængerovergange og primære krydsningspunkter.

Campusstrøg for fodgængere og dobbeltrettet cykelsti Nordsti for fodgængere og cyklister Tværstrøg for fodgængere og cyklister Fodgængersti Bro Letbanestop

Kortet viser det primære netværk for fodgængere. Sekundære forbindelser er ikke illustreret, da disse er en del af et finmasket netværk, der forholder sig til bygningers udformning og udvikles sammen med byggefelterne over tid.

1. Fællessti for fodgængere og cyklister. Penn State University. USA.

2. Visualisering af nord-syd-gående fodgængerforbindelse.

Retningslinjer

Der er opstillet følgende retningslinjer for at understøtte målet om, at flere skal bevæge sig til fods, og at flere skal opleve det som trygt, attraktivt og inspirerende at bevæge sig på campus:

– Det skal være nemt, trygt og sikkert at bevæge sig til fods på campus

– Netværket for fodgængere skal være attraktivt, oplevelsesrigt og inspirerende

Netværket for fodgængere skal kobles på netværket for kollektiv transport

De primære fodgængerforbindelser skal samle bevægelsesstrømmene, så mennesker mødes, og campus opleves som fuld af liv

– Netværket for fodgængere skal forbinde campus fra øst til vest og fra nord til syd på en overskuelig og enkel måde

Ophold

– Netværket for fodgængere skal være tilgængeligt og sikre fremkommelighed for de fleste

– Netværket for fodgængere skal rumme primære og sekundære forbindelser, så man kan bevæge sig frit og på en afvekslende måde

– Netværket for fodgængere skal fremstå visuelt sammenhængende gennem ensartethed i materialevalg, skiltning og inventar.

i relation

For at understøtte bevægelse til fods og på cykel etableres der en variation af opholdsmuligheder i uderummene på campus.

En vigtig del af oplevelsen af campus samt understøttelse af bevægelse til fods er muligheder for forskellige typer af ophold. Fodgængernetværket og det rumlige netværk styrkes med mange opholdsmuligheder. Disse etableres i alle de primære uderum, såsom torve, forpladser og parker, samt lejlighedsvist langs Campusstrøget, tværstrøg, forbindelser og i haverum

Fodgængeres behov Sammenlignet med andre trafikanter optager fodgængere mindre plads, bevæger sig langsommere og oplever deres omgivelser mere intenst.

Mennesker er gennemsnitligt villige til at gå en distance på op til 400-500 meter. Ved en afstand på 1.000 meter kræver det en høj grad af stimulerende og attraktive omgivelser.

til fodgængernetværk

Hvor tværstrøg møder Alléen, kobler parker sig direkte på fodgængernetværket. Aktiviter her kan f.eks. inkludere ophold, street food, fysisk aktivitet, cykelhub, kunst, cykelparkering, landskabsrum, events, pavillon og afslapning.

Retningslinjer

– Der skal etableres opholdsmuligheder i forbindelse med torve og parker

– Hvor tværstrøg møder Campusstrøget og Alléen, skabes nye uderum med plads til ophold og aktivtiteter

– Mikroklimatiske forhold (sol-, vind- og skyggeforhold) skal danne udgangspunkt for placering af opholdsmuligheder

Der skal introduceres et katalog af standard-uderumsmøbler, som inviterer til varierede opholdsmuligheder og er både robuste og driftsvenlige. Udemøbler skal sikre en sammenhængende og stærk campusidentitet.

Der etableres opholdsmuligheder, som inviterer til mere bevægelse til fods, og som giver mulighed for pauser og refleksion på ruten.

Tværstrøg

Der etableres opholdsmuligheder, som inviterer til udendørs ophold i forbindelse med møder, frokostog kaffepauser, fredagsbarer og events.

Der etableres opholdsmuligheder, som inviterer til planlagte og uformelle møder samt sociale aktiviteter.

Der etableres et campusstrøg, der udlægges som cykelgade med separat fodgængersti og mulighed for drifts- og servicekørsel.

med fodgængerprioritet giver adgang for fodgængere, cyklister, drifts- og redningskørsel og etableres på DTU med belægninger, som tydeligt signalerer fodgængerprioritet.

1. Pop-up-miljø på torv på DTU.

2. Harvard University, Boston.

Eksempel på park i forbindelse med at tværstrøg krydser Alléen.

På primære veje for privatbilisme etableres fortove.

Netværk for cyklister

Bæredygtig mobilitet styrkes ved at skabe bedre forhold for cyklister til, fra og internt på campus.

På Lundtoftegårdsvej etableres en supercykelsti på begge sider mellem København og Lyngby-Taarbæk Kommune som første etape af supercykelstiforbindelsen Helsingørruten.

Cykelnetværket på campus kobler de omkringliggende veje (Lundtoftegårdsvej, Rævehøjvej og Lundtoftevej) og de interne veje (Nordvej, Akademivej, Anker Engelunds Vej og Kollegiebakken) sammen med Campusstrøget og tværstrøgene i et netværk af primære cykelforbindelser.

Alle de primære forbindelser tilgodeser bevægelse på cykel, enten ved at have cykelstier eller ved at være bilfri. Der etableres cykelsti på begge sider af vejen på Akademivej, Nordvej, Kollegiebakken og Vagn Aa Jeppesens Vej. Campusstrøget etableres som cykelgade og tværstrøgene fungerer som fælles stiforbindelser for bevægelse til fods og på cykel. Campusstrøget er den primære nord-syd-gående cykelforbindelse på campus, og tværstrøgene er sammen med Nordvej, Akademivej og Anker Engelunds Vej de primære øst-vest-gående cykelforbindelser på campus. Der etableres tre nye broer i forbindelse med tværforbindelser, der kan benyttes af både fodgængere og cyklister. Torve på campus indgår ikke som en del af det primære cykelnetværk, men inviterer til langsom bevægelse på tværs og langs med torvene. Her har fodgængerne førsteprioritet.

Cykelnetværket udgøres, ligesom fodgængernetværket, af sekundære forbindelser, som ikke er illustreret på kortet. Det skyldes, at disse forbindelser forholder sig direkte til nye byggeriers udformning og de mellemrum, der opstår, når der bygges nyt. De lader sig derfor vanskeligt definere i en langsigtet strategi. Alligevel udgør de en vigtig del af cykelnetværket og i opnåelsen af et sammenhængende og velfungerende cykelnetværk på campus.

Retningslinjer

Der er opstillet følgende retningslinjer for at understøtte målet om, at flere skal bevæge sig på cykel på campus, og flere skal opleve det som nemt, trygt og sikkert at cykle på campus:

– Cykelnetværket skal forbinde campus fra øst til vest og fra nord til syd på en overskuelig, tryg og enkel måde – Cykelnetværket skal være attraktivt – Cykelnetværket skal understøtte en bæredygtig campus ved at invitere til bevægelse, med diverse cykelfaciliteter – cykelstier, cykelparkering, omklædning, reparation m.m. – og ved at være koblet på netværket for kollektiv transport – Netværket skal fremstå visuelt sammenhængende ved ensartethed i materialevalg, skiltning og inventar.

Cyklisters behov

For cyklister er detaljerigdom og stimuli i omgivelserne vigtige for den samlede oplevelse. Samtidig er nem adgang til cykelparkering afgørende. Faciliteter for cyklister bør være intuitive og

gerne adskilt fra biler. Som cyklist har man behov for sammenhængende og tilgængelige cykelnetværk, så man sikkert og nemt kan komme fra et sted til et andet.

1. Supercykelsti langs vej. København.

2. Visualisering af Campusstrøget med dobbeltrettet cykelsti.

3. Fællessti for bevægelse til fods og på cykel. CBS, Frederiksberg.

Netværk for cyklister

Der etableres et campusstrøg for fodgængere og cyklister, som styrker den bæredygtige mobilitet på hele campus.

Der etableres tværstrøg for gående og cyklister med fodgængerprioritet.

Der etableres enkeltrettede cykelstier på begge sider af de overordnede veje.

På trapper til broer etableres der cykelslisker, der gør det nemt for cyklister at passere.

Cykelparkering

Cykelparkering etableres i direkte tilknytning til cykelnetværket – ved letbanestop, i infrastrukturhuse, tæt ved bygningsindgange og i kældre.

En vigtig del af cykelnetværket er cykelparkering. Cykelparkering på campus skal

være:

– Koblet på cykel- og fodgængernetværket

– Af et omfang, der svarer til behovet

– Tæt på destination

– Med mulighed for at fastlåse/sikre cykel

– Med mulighed for overdækning/ indendørs

– Tilpasset landskabet på campus.

Det stiller krav til både lokalisering, omfang og udtryk af cykelparkering, hvis ikke parkeringen skal dominere det landskabelige udtryk.

På campusniveau introduceres cykelhubs på Origo og i udvalgte infrastrukturhuse. Løsningerne skal signalere, at DTU værdsætter, at mange vælger cyklen som det daglige transportmiddel. Der etableres overdækket cykelparkering og/eller parkering i kælder i umiddelbar nærhed af torve. Der etableres ligeledes overdækket cykelparkering i stueetage eller kælder i infrastrukturhuse, og hvor det er muligt, indrettes der cykelparkering i kældre under eksisterende og nye bygninger. På lokalt niveau placeres cykelstativer i tæt relation til primære bygningsindgange.

Retningslinjer

– Løsninger skal sikre god placering samt det nødvendige areal og antal pladser

– Cykelparkering skal være velbelyst og overskuelig, så det opleves sikkert og trygt at anvende den

– Løsninger skal minimere risiko for tyveri

– Cykelhub skal indeholde overdækket og aflåst cykelparkering og kan indeholde cykelværksted, opladningsstation til elcykler samt bade- og omklædningsfaciliteter

– Cykelkældre skal indeholde aflåst cykelparkering og kan indeholde bade- og omklædningsfaciliteter samt mulighed for opladning af elcykel

– Infrastrukturhuse skal indeholde aflåst cykelparkering

– Overdækket cykelparkering skal etableres i umiddelbar nærhed af alle torve på campus, dog ikke på selve torvene

– Fritstående cykelstativer/lænestativer placeres i tæt relation til primære indgange –

Ved alle bygge- og anlægsarbejder bør cykelparkering indtænkes fra processens begyndelse og fastholdes gennem hele forløbet på lige fod med andre arealkrævende elementer.

Indendørs

Udendørs

Cykelparkering i infrastrukturhuse i periferien tilbyder attraktive faciliteter.

Cykelparkering i bygning

Cykelparkering i nye og eksisterende kældre tilbyder bedre sikkerhed og større nærhed til destination.

Forhjulsholderen sikrer velorganiseret cykelparkering i relation til bygningskanter og i smalle passager.

For at understøtte landskabet som en identitetsbærende ramme integreres cykelhaver/ cykelparkering i for- og mellemarealerne.

En modulbaseret cykelgård kan kombinere cykelparkering med affaldshåndtering, gasgård og fleksible opbevaringsmuligheder.

Cykelhub ved Origo Parkering i infrastrukturhus Indendørs parkering Cykelnetværk

Netværk for kollektiv transport

Sammen med DTU’s vision for bæredygtig mobilitet, hvor flere skal benytte kollektiv transport, cykel og bevægelse til fods, indgår letbanen som et vigtigt element.

Campus serviceres af to typer kollektiv transport: busser og – fra 2025 – letbane, som kører mellem Ishøj og campus og slutter i Lundtofte nord for campus.

Med den nye letbane vil det blive betydeligt mere eftertragtet at benytte den kollektive transport til DTU i fremtiden. Letbanen får tre stop på campus. Disse tre stop udnyttes til at skabe tre centrale ankomstpunkter for kollektiv transport, og de kobles direkte til fodgænger- og cykelnetværket. Brugerne af letbanen bliver både brugere af campus, beboere samt ansatte fra de omkringliggende bolig- og erhvervsområder.

Oplandet til letbanestationerne i kommunen regnes med en 700 meters radius, hvorfor DTU’s naboer sandsynligvis også vil benytte letbanestationerne på DTU, når de skal til Lyngby og videre mod syd. Det bliver således vigtigt, at der etableres tydelige koblinger, skiltning og kommunikation til den omkringliggende by som en del af letbaneprojektet.

Letbanens forløb gennem campus skal ikke opleves som en barriere, men som et positivt bidrag. Således skal der arbejdes med en række tiltag for at sikre, at letbanen ikke mindsker tilgængelighed, sammenhæng og ikke dominerer eller har negativ effekt på landskabet og centrale uderum.

Letbanen kører med maks. 50 km/t på DTU og med 10 km/t i sving.

Letbanen løber primært i græsspor på DTU’s arealer for at skabe bedst mulig integration med landskabet. Der etableres en fodgænger- og cykelbro over letbanen på Asmussens Allé, som sikrer adgang mellem 3. og 4. kvadrant på campus.

På Anker Engelunds Vej løber letbanen midt i vejforløbet, således at hverken nord- eller sydliggende campus afskæresr adgang for fodgængere og cyklister.

Hvis der introduceres selvkørende busser på campus i fremtiden, kobles deres ruter til centrale punkter i det rumlige netværk og til de nye infrastrukturhuse. Dermed sikres der god adgang til hele campus, og parkering i periferien understøttes.

Retningslinjer

– Stoppesteder for kollektiv transport skal kobles til fodgænger- og cykelnetværket

– Der skal være et attraktivt og trygt miljø omkring stoppesteder for kollektiv transport – Der skal være fokus på tilgængelighed og wayfinding omkring stoppesteder for kollektiv transport – Cykelparkering skal kobles til letbanestop, være oplyst om aftenen samt tilbyde læ og siddemuligheder.

Letbane Letbane i græsspor Bus Bro Letbanestop Bus mod

Letbane mod Lundtofte Bus mod Hørsholm Bus mod København eL t enab m o d s h ø j

Rævehøjvej

10-50 km/t

Behov blandt brugere af kollektiv transport

1. Visualisering af ny fodgænger- og cykelbro over letbanen og Asmussens Allé. Gottlieb Paludan Architects.

2. Visualisering af letbanen på Anker Engelunds Vej. Gottlieb Paludan Architects.

Placeringen af stoppesteder, kobling til destinationer og andre transportformer samt cykel- og bilparkering ved stationer er afgørende faktorer ved valg af transportform. En høj frekvens af busog togafgange inviterer også flere til at benytte sig af kollektiv transport.

Netværk for kollektiv transport

Akademivej

Anker Engelunds Vej

Forbindelse langs bastionsmur på DTU Lyngby Campus.

Netværk for privatbilisme

Kørsel i privat bil på campus optimeres og begrænses til ankomstog frakørselspunkter på campus, som relaterer sig til de primære veje.

Kørsel i privat bil internt på campus minimeres ved at placere nye infrastrukturhuse til parkering i periferien ved ankomst til campus. Dette skaber mere velorganiseret parkeringslogistik, bedre fremkommelighed, nye muligheder for bevægelse til fods og på cykel samt mere velfungerende torve og uderum.

Ankomst til campus vil ske via Lundtoftevej og Lundtoftegårdsvej, Akademivej, Kollegiebakken og Nordvej. Alle andre interne veje lukkes for kørsel i privat bil, herunder de fire kvadrantveje. Adgang til campus i bil via Anker Engelunds Vej reducereres væsentligt med lukning af de fire kvadrantveje. Kun korttidsparkering syd for bygning 101 og Kollegiebakken vil stadig kunne tilgås fra Anker Engelunds Vej.

Kollegiebakken, Nordvej og Vagn Aa Jeppesens Vej opgraderes og bliver vigtige adgangsveje til intern fordelingsvej på campus med fortov og cykelsti. Nordvej åbnes for gennemkørsel mod vest ved Lundtoftevej.

Vagn Aa Jeppesens Vej bliver adgangsvej til den sydlige del af terrænparkeringen i Alléen. Henrik Dams Allé bliver adgangsvej til den nordlige del af terrænparkeringen i Alléen, nord for Origo.

Der etableres lysregulering ved følgende kryds på Lundtoftegårdsvej: Akademivej, Anker Engelunds Vej, Rævehøjvej og Nordvej. Der etableres lysregulering i begge ender af Kollegiebakken. I forbindelse med letbanen bliver der derudover lysregulering på Akademivej ved 3. kvadrant.

Indretningen af netværket for bilkørsel tager udgangspunkt i trafiktal fra Lyngby-Taarbæk Kommunes trafikmodel, hvor fremtidsscenarier er illustreret. Heraf fremgår det, at hovedparten af al ankomst i bil sker fra øst via Lundtoftegårdsvej. De eksisterende trafiktal indikerer dersuden, at alle veje langt fra er udnyttet til fuld kapacitet. Netværket for bilkørsel vil således kunne tilgodese den øgede mængde trafik, der følger af et udbygningsscenarie med en bebyggelsesprocent på op mod 125 %.

Retningslinjer

– Kørsel i privat bil optimeres og begrænses i videst mulige omfang til ankomst-/frakørselspunkter i periferien af campus samt til gennemkørsel på Anker Engelunds Vej, Akademivej, Kollegiebakken og Nordvej – Veje til infrastrukturhuse gøres så korte som muligt og anlægges som asfaltveje

– Fodgængere og cyklister og den bæredygtige mobilitet prioriteres ved etablering af en klassisk symmetrisk vejprofil med gennemgående fortov og cykelsti på begge sider af samtlige af de vigtigste interne køreveje på campus: Akademivej, Kollegiebakken og Nordvej – I Alléen, nord og syd, ensrettes trafikken, og der etableres to nye adgange for kørsel i bil; henholdsvis via Henrik Dams Allé i nord og Vagn Aa Jeppesens Vej i syd.

Bilisters behov

På grund af hastigheden og den minimerede mulighed for at opfange stimuli og detaljer er det mindre vigtigt for bilister, at der er detaljerigdom i omgivelserne. Som bilist er man afhængig af tydelig wayfinding til destinationer samt parkeringsmuligheder. Veje, som tilgodeser de bløde trafikanter med fortov og cykelsti, opleves som mere trygge og overskuelige at køre på.

Der etableres en symmetrisk vejprofil med fortov og cykelsti på alle vigtige fordelingsveje.

Fortov er gennemgående, så bevægelse til fods prioriteres, og bilister tvinges til at sætte farten ned og holde tilbage for gående.

Netværk for privatbilisme.

Anker Engelunds Vej

Bilparkering

Bilparkering etableres på terræn i Alléen foran bygning 101 og i infrastrukturhuse ved ankomst til campus.

På sigt skal hovedparten af al bilparkering foregå i infrastrukturhuse, suppleret med terrænparkering i Alléen og foran bygning 101.

Adgang til den sydlige del af Alléen sker via Kollegiebakken og Vagn Aa Jeppesens Vej, og adgang til den nordlige del af Alléen sker via Nordvej og Henrik Dams Allé. Adgang til parkering syd for bygning 101 sker fra Anker Engelunds Vej.

Parkering i infrastrukturhuse ligger jævnt fordelt på campus, i periferien i direkte forbindelse til periferivejene. Infrastrukturhusene kobles på de rumlige netværk og ligger typisk i direkte forbindelse til et tværstrøg. På den måde kan man let komme til fods fra infrastrukturhus til sin destination på campus. Infrastrukturhusene skal udover at håndtere parkering for biler og cykler også håndtere tekniske anlæg. Infrastrukturhuse skal designes, så det er tydeligt, hvor der er adgangsveje for biler, og hvor der er adgang for fodgængere og cyklister.

Campus har forskellige parkeringsnormer for områderne vest og øst for Lundtoftegårdsvej. De to områder skal betragtes som selvstændige parkeringsnormsmæssigt og skal hver især være i balance. Vest for Lundtoftegårdsvej er parkeringsnormen 1:300. Der skal således etableres en parkeringsplads per 300 etagemeter.

Øst for Lundtoftegårdsvej bliver parkeringsnormen etableret i forbindelse med de lokalplaner, der etableres over tid.

Undersøgelser har vist at mennesker gennemsnitligt er villige til at gå en distance på op til 500-1000 meter, før de overvejer en anden form for transport. Når det gælder afstand mellem parkering og destination tilrådes 300 meter som maksimal afstand.

I forhold til afstand mellem parkering og destination regnes på campus med en maksimal afstand på 250 meter, svarende til cirka 2,5 minuts gang ved en hastighed gennemssnit på 6 km/t. Cirklerne indikerer en 250 meters radius fra parkeringsmuligheder på terræn og i infrastrukturhuse.

Retningslinjer

– Vest for Lundtoftegårdsvej er parkeringsnormen 1:300. Øst for bliver parkeringsnormen afstemt i forhold til de fremtidige lokalplaner

– Parkeringspladser på terræn fjernes løbende i takt med nye bygge- og anlægsprojekter. Disse erstattes af parkeringspladser, i infrastrukturhuse

– Terrænparkering i Alléen bevares delvist

– Hovedparten af terrænparkeringen syd for bygning 101 beholdes, dog primært som korttidsparkering

Der etableres opladningsstandere til elbiler både på terræn og i infrastrukturhuse

Der etableres wayfinding til parkering og til ledige parkeringspladser

– Handicapparkering etableres tæt på indgange til bygninger, i Alléen, på terrænparkeringen syd for bygning 101 og i alle infrastrukturhuse

– Handicapparkeringspladser skal udføres med jævne belægninger – Både terrænparkering og infrastrukturhuse skal være velbelyste og med gode adgangsforhold.

Bilparkering

Alléen med bilparkering mellem bøgetræer og bøgehæk.

Infrastrukturhus

Parkering på terræn 250 m radius

Fodgængernetværk Bilnetværk

Eksisterende parkeringspladser på terræn, langs DTU’s veje og øvrige uderum, skal løbende omplaceres til infrastrukturhuse, i takt med at der udbygges, eller med at uderum konverteres til ophold eller beplantning.

Fremadrettet etableres nye parkeringspladser i konstruktion (infrastrukturhus). Hovedparten af al parkering skal samles i konstruktion, hvor stabling af parkering vil give en effektiv udnyttelse af campus’ areal.

Aktive og udadvendte funktioner skal placeres i den del af stueetagen, der er orienteret mod det rumlige netværk som eksempelvis et af tværstrøgene.

Infrastrukturhuse skal kobles på adgangsveje i bil, og der etableres direkte adgang til fodgænger- og cykelnetværk.

Parkering på tag Ingen kælder

1. Parkeringshus, Kunstcluster Nieuwegein. Holland.

2. Parkeringshus, Åboulevarden. København.

Principper for Infrastrukturhus

Service-, drifts- og redningskørsel

Hele campus skal være tilgængelig for service-, drifts- og redningskørsel.

Netværket for service-, drifts- og redningskørsel integreres som et nedtonet netværk på campus. Tværstrøg, torve og øvrige forbindelser anlægges, så de kan betjene både gående, cykler og driftskørsel. De indrettes på de bløde trafikanters præmisser, så de primært signalerer bevægelse til fods og på cykel, men samtidig tilgodeser service-, drifts- og redningskørsel.

Campusstrøget anlægges som cykelgade med mulighed for særkørsler, men generel servicekørsel med adgang til 1. og 4. kvadrant langs Campusstrøget sker via Alléen.

Det illustrerede netværk er robust i forhold til at kunne håndtere behovet ved en fuldt udbygget campus.

Udgangspunktet er, at alle primære service- og driftsveje, er fastlagt. Dette vil blive udbygget i takt med udbygningen af campus. Samme betragtninger gælder for netværket af brandveje.

Retningslinjer

– Store dele af det eksisterende interne vejnet lukkes for privat biltrafik, men forbliver tilgængeligt for service-, drifts- og redningskørsel

– Alle bygninger vil kunne serviceres på lige fod med i dag, men enkelte serviceruter bliver længere

– Campusstrøg anlægges med mulighed for særkørsel, men generel servicekørsel til 1. og 4. kvadrant sker via Alléen

– Tværstrøg indrettes med fodgængerog cyklistprioritet, men kan benyttes til service-, drifts- og redningskørsel

– Eksisterende brandveje bevares

– Brandveje og veje til drift og service kan etableres i landskabet enten som græs med fast bundopbygning eller befæstet med græsarmering

– Modtagelse og distribution af leverancer skal centraliseres og organiseres, så mængden af trafik på det centrale campus minimeres

– Bakning skal så vidt muligt undgås

– Landskabet skal i sin udformning være selvforklarende og indikere, hvor drift og service må køre.

Brandveje og veje for drift og service kan etableres i landskabet enten befæstet med græsarmering eller som græs med fast opbygning.

Tværstrøg med fodgængerprioritet giver adgang for både fodgængere og cyklister samt drifts- og redningskørsel. De etableres med belægninger, som tydeligt signalerer fodgængerprioritet.

Netværk for service-, drifts- og redningskørsel.

Uderum terrorsikres ved hjælp af hastighedsnedsættende foranstaltninger såsom beplantning og møblering.

Eksempel på tværstrøg anlagt i 3. kvadrant, DTU Lyngby Campus.

Drifts- og brandveje Brandveje

Vejklassificering

Veje og forbindelser på campus klassificeres således, at fodgængere og cyklister prioriteres, og hastigheden begrænses.

Der arbejdes med fem trafikale klassificeringer i henhold til Vejdirektoratets retningslinjer:

Trafikveje med 40-50 km/t

Cykelgade med 30 km/t

Gågade med 20 km/t

Serviceveje med 20 km/t

Trafikveje

Trafikvejene er de veje omkring DTU, der fører trafikken til og fra campus, samt de interne veje, der fører trafikken til og fra infrastrukturhuse og Alléen.

Vejene etableres som traditionelle veje med symmetrisk asfaltkørebane, cykelstier og fortove, der tydeligt adskiller sig fra resten af trafiknettet og dermed understreger, at bilkørsel kun bør ske her. Trafikvejene har en kørebanebredde på mindst 5,5 m, der tillader god afvikling af dobbeltrettet biltrafik, og hastigheden på DTU’s egne veje vil være 40 km/t.

Cykelgade

Campusstrøget klassificeres som cykelgade med 30 km/t. Strøget har et fortov til fodgængere, en kørebane til cykler og mulighed for særkørsel med service- og driftskørsel. På en cykelgade må cyklisterne køre i hele kørebanens bredde, så de har god plads til at cykle sammen og mulighed for at komme hurtigt frem. Biler, som kører service- og driftskørsel, er gæster på strøget og skal køre på cyklisternes betingelser – blive bagved cyklerne og køre i cyklisternes tempo.

Gågade

Tværstrøg klassificeres og skiltes som gågader med 20 km/t og med servicekørsel tilladt. På tværstrøg tillades bilkørsel i et spor på 3,5 meter.

De etableres med et minimun af belægning fra facade til facade med karakter af grønne landskabelige rum med fokus på at skabe attraktive og trygge rammer for færden og ophold. Den nødvendige servicekørsel foregår på de bløde trafikanters præmisser.

Serviceveje

Servicevejene klassificeres og skiltes som hastighedsdæmpet område med 20 km/t.

På serviceveje tillades bilkørsel i et spor på 3,5-4,5 meter. De er som udgangspunkt dobbeltrettede. Belægningen vil adskille sig fra trafikvejene. På servicevejene prioriteres cyklister og gående højt, og varelevering og servicekørsel skal respektere de bløde trafikanters færden og ophold.

Retningslinjer

På campus introduceres fire kategorier af trafikarealer på campus:

– Trafikveje med 40-50 km/t.

– Cykelgade med 30 km/t.

– Gågade med 20 km/t.

– Serviceveje med 20 km/t.

Kommunale

Gågade og servicevej med 20 km/t. gælder tværstrøg og andre stiforbindelser, hvor færdsel til fods, på cykel og servicekørsel er tilladt.

Trafikvej med 40-50 km/t. gælder veje omkring DTU, der fører trafikken til og fra campus, samt de interne veje, der fører trafikken til og fra infrastrukturhuse og Alléen.

Cykelgade med 30 km/t. gælder Campusstrøget, der etableres i nord-syd gående retning på Koppels Allé langs 1. og 4. kvadrant.

Netværk for privatbilisme.

trafikveje, 50 km/t

Trafikveje, 40 km/t Cykelgade, 30 km/t Gågade, 20 km/t Serviceveje, 20 km/t

Campusstrøget

Campusstrøget er en central forbindelse for fodgængere og cyklister, som styrker den bæredygtige mobilitet på hele campus.

Med det nye netværk for bilkørsel bliver det muligt at introducere Campusstrøget, en central og bilfri forbindelse langs hele 1. og 4. kvadrant. Campusstrøget, anlagt som cykelgade, udgør hovedforbindelsen i det rumlige netværk. Det sammenkobler tværstrøgene og forbinder de tre veje, der løber på tværs af campus: Anker Engelunds Vej, Akademivej og Nordvej.

Campusstrøget anlægges med fortov langs bygninger mod øst og med dobbeltrettet cykelsti langs Alléen mod vest.

Tværgående forbindelser i det rumlige netværk markeres med landskabelige elementer.

Campusstrøget er den dominerende og gennemgående signatur. Der er niveaufri adgang mellem Campusstrøget, tværstrøg og veje. Belægninger, belysning og indretning af arealer langs Campusstrøget udformes med fokus på sikkerhed og fremkommelighed.

Tværstrøg

Tværstrøgene kobler campus fysisk, visuelt og landskabeligt sammen fra øst til vest.

Tværstrøgene er tværgående fodgænger- og cykelforbindelser, som kobler campus fysisk, visuelt og landskabeligt sammen på tværs. Tværstrøgene løber helt fra Lundtoftevej mod vest til den del af campus, der i fremtiden bygges i 1. og 4 kvadrant øst.

Der etableres fem tværstrøg. Langs tværstrøgene er der aktive og attraktive stueetager. Bevægelse og ophold vil ske i samspil med bygningskanter, funktioner og landskab.

Tværstrøgene etableres som gågade med servicekørsel tilladt på fodgængernes og cyklisternes præmisser. Der arbejdes med diskrete chikaner såsom møblering for at sikre lav hastighed og prioritering af bevægelse til fods. De to tværstrøg mellem 1. og 2. kvadrant kobles sammen af broer, der forbinder

Campusstrøget forlænges mod nord med en stiforbindelse, Nordstien. Stiforbindelsen skaber hermed forbindelse til det omkringliggende bolig- og erhvervsområde. Nordstien anlægges med et mere landskabeligt udtryk, som tilgodeser den eksisterende egetræsbeplantning.

Retningslinjer

– Campusstrøget anlægges som cykelgade med tydelig opdeling i zoner for gående og cyklister

– Campusstrøget anlægges med niveaufri krydsningsmuligheder

– Kørebanen er reserveret til cykler, små knallerter og løbehjul. Servicekørsel sker som særkørsel

– Kørsel i cykelgader skal ske med en hastighed svarende til hastigheden for cyklister, som regel 20 km/t

– Campusstrøget etableres fra nord ved Nordvej til syd, hvor det kobler sig på Akademivej

– Nord for Nordvej bliver Campusstrøget til Nordstien, som anlægges med et mere landskabeligt udtryk og med hensyntagen til eksisterende egetræsbeplantning.

det høje terræn i Alléen og 1. kvadrant med det lavere terræn i 2. kvadrant. Tværstrøget, der forbinder den nordlige del af 3. og 4. kvadrant, forbindes af en bro, der går hen over letbanen.

Retningslinjer

– Tværstrøg udlægges som gågade med en samlet bredde på 6 meter med kørsel tilladt på fodgængeres og cyklisters præmisser

– Tværstrøg skal have friareal, der også kan bruges til drifts-, service- og redningskørsel

– Tværstrøg skal have sammenhæng i beplantning, materialer, møblering og belysning, så strøgene fremstår med en stærk karakter

– Hvor tværstrøg møder Campusstrøget og Alléen skabes nye parker med plads til ophold og aktivtiteter.

– Tværstrøgets belægning viger, hvor den møder torve, Campusstrøget og veje

– Ved niveauspring langs tværstrøg skal fremkommelighed til fods og på cykel sikres ved etablering af broer

– Tværstrøgets belægning føres igennem, hvor den møder løbesti

– Der stilles krav om, at køretøjer maksimalt må være 12 meter lange og veje 32 tons.

Tværstrøg

Visualisering af Campusstrøget, en niveaufri cykelgade fra nord til syd

Campusstrøget.

Fællessti for bevægelse til fods og på cykel. CBS, Frederiksberg.

Campusstrøg Nordsti

Tværstrøg Uderum i P-allé Broer

Forbindelser

Et netværk af forbindelser, som sikrer en sammenhængende campus med talrige invitationer, inspirationskilder og oplevelser til fods.

Det rumlige netværk udgøres, ud over Campusstrøget og tværstrøgene, af et mangefacetteret netværk af forbindelser, herunder gang- og løberuter.

Oplevelsen til fods på campus understøttes af kombinationen af stiforløb i varierende bredde, attraktive og interagerende bygningsfacader samt kig og koblinger til campuslandskabet.

Broer

Nye fodgænger- og cykelbroer skaber bedre forbindelser på tværs af campus.

Som en del af det rumlige netværk etableres der tre fodgænger- og cykelbroer på campus. Broerne er en del af tværstrøgene, som kobler østog vestsiden af campus sammen og skaber forbindelser der, hvor letbane, niveauspring eller støttemure udgør

Retningslinjer

– Forbindelser etableres, så tilgængelighedskrav og niveaufri løsninger tilgodeses

– Forbindelser etableres, så bevægelse til fods gøres attraktiv i relation til belægning, indretning og møblering samt adgang til bygningers stueetager

– Den eksisterende landskabelige løberute i randskoven i campus’ periferi bevares.

forhindringer. Ud over at sikre forbindelser på tværs spiller broerne også en vigtig rolle som visuelle markører i området både dag og nat.

De to broer nord for Anker Engelunds Vej forbinder det høje terræn i Alléen og 1. kvadrant med det lavere terræn i 2. kvadrant. Broen mod syd går hen over letbanen og forbinder det høje terræn i Alléen og 4. kvadrant med det lavere terræn i 3. kvadrant.

Retningslinjer

– Broer tilgodeser både bevægelse til fods og på cykel

– Broer tilgodeser så vidt muligt tilgængelighedskrav

– Broer konstrueres med frihøjder under hensyn til letbane, lastbiler m.m.

– Broer skal konstrueres, så de går henover skifermure.

Forbindelser i urbant rum.

Løberute i randskov.

Bro ved letbane, Asmussens Allé.

Forbindelser DTU Lyngby Campus.

Fodgængerbro. Mærsk Tårnet, Københavns Universitet, København.

Løberute Forbindelser

Broer

Torve

Campus’ torve er vitale for campusmiljøet og centrale for den fremtidige udvikling af campus.

Torvene på campus udgør centrale elementer i campusplanen og i hver kvadrant, hvor de understreger den nord-sydgående længderetning. De er en helt central del af netværket for fodgængere og det rumlige netværk, hvor de fungerer som en pause på ruten, til ophold og refleksion og som et mødested med mulighed for udveksling og dialog mellem mennesker. Torvene er derfor centrale for udviklingen af campus, og det er her – i overgangen og samspillet mellem uderum og bygning –at campusmiljøet opleves mest intenst.

Retningslinjer

– Torve skal prioritere bevægelse til fods og udformes, så cyklister viser hensyn og sænker hastigheden her

– Biltrafik skal begrænses til driftsog servicekørsel

– Bygninger ved torve skal have attraktive, åbne og inviterende stueetager, så bevægelse over torvet bliver en positiv og stimulerende oplevelse

– Mikroklimatiske forhold som sol og vind skal tages i betragtning, når torve indrettes i forhold til ophold og bevægelse

– Torve skal tilbyde overdækket cykelparkering i kanten af torvet

– Torvets størrelse skal tilpasses en menneskelig skala og den ønskede aktivitet. Herudover skal de være overskuelige og skabe en oplevelse af tryghed, da bevægelse over torvet er en del af det primære fodgængernetværk

– Belægninger, beplantning og inventar udføres i høj kvalitet, med fokus på tilgængelighed og i sammenhæng med resten af campus

– Torvenes længderetning skal være nord-sydgående.

Torvet som rum for formelle og uformelle møder samt arrangementer.

Torve

Torvet som koblingen mellem ude og inde.

Torvet som en central del af det rumlige netværk.

1. Visualisering af fremtidigt torv.

2. Plads som samlings- og opholdssted. Monash University, Melbourne, Australien. Torv med beplantning og opholdsmulighed.

Origo bliver det primære ankomstpunkt på campus. Her skal “Velkommen til DTU Lyngby Campus” kommunikeres tydeligt og visuelt stærkt.

Origo skal være et veldefineret sted både som et tydeligt ankomststed og i rumlig forstand. Bygninger ved Origo skal funktionsmæssigt indeholde et velkomstcenter, cykelhub samt institutneutrale funktioner, der favner på tværs af universitetet og inviterer omverdenen ind.

Pladsen skal styrke forbindelsen mellem kvadranterne og sikre sikker passage på tværs af biltrafikken og letbanesporet på

Anker Engelunds Vej. Bevægelse foregår på kryds og tværs af Origo, og pladsen bliver et knudepunkt for gående, cyklende og letbanen.

Retningslinjer

– Origo skal fungere som det centrale ankomstpunkt på campus, der integrerer alle transportformer: fodgængere, cykler, biler, busser og letbane

– Origo skal være et visuelt fikspunkt for orientering og wayfinding – Origo skal styrke sammenhængen på campus på tværs af Anker Engelunds Vej og på tværs af kvadranterne.

Origo Forpladser

Forpladser er ankomstrum ved hovedindgange, som sikrer en god velkomst, inviterer ind i bygningen og synliggør bygningens funktioner.

Forpladsen er et uderum, som lader bygningens indre funktioner interagere med forbipasserende brugere og besøgende på campus. Det er et uderum, som tydeligt kommunikerer bygningens program og funktion. Forpladser planlægges i takt med udbygning af campus og fastlægges ikke i Strategisk campusplan.

Retningslinjer

– Forpladser skal kobles på det rumlige netværk

– Forpladser skal kobles til bygningens hovedindgang

– Forpladser skal tilbyde opholdsmulighed og cykelparkering

– Forpladser skal ikke etableres i forbindelse med et torv.

1. Campus-pavillon med udadvendte funktioner. Erasmus University Rotterdam, Holland.

2. Generøs plads med plads til bevægelse. Place de la République, Paris, Frankrig.

Eksempel på Origo med cykelhub.

Forpladser inviterer brugere og gæster ind i bygningen.

Forpladser synliggør bygningens funktion. Eksempel på disponering af forplads.

Forpladser giver en oplevelse af ankomst og mulighed for kort ophold.

Origo skaber ankomst og velkomst.

Origo sikrer kobling og bevægelse på tværs af campus.

Origo giver plads til events, udstillinger og koncerter.

Arkitektur Vision

Arkitektur i menneskelig skala og af høj kvalitet Arkitekturen på campus skal være bæredygtig, funktionel, robust og inspirerende og skabe gode rammer for forskning, uddannelse og innovation.

Arkitektur i menneskelig skala og af høj kvalitet

Ved nybyggeri og renovering anvendes der en helhedsorienteret og bæredygtig tankegang. Udviklingen skal ske med respekt for den arkitektoniske arv. Derfor er de overordnede principper for udbygning af DTU, som arkitekterne Koppel og landskabsarkitekterne Nørgaard i sin tid stod bag, gældende.

Der skal være en tydelig rumlig og arkitektonisk sammenhæng mellem de tiltag, som gøres på forskellige skalatrin. Landskabsrum og bygninger skal være afstemt med helheden og bidrage hertil. Nye bygninger placeres og formgives med afsæt i landskabet og medvirker dermed til at fastholde den grønne identitet på campus. Nye bygninger knyttes an til det rumlige netværk, så sammenhæng mellem ude og inde, bevægelse og ankomst, transparens og funktionsprogram medvirker til at skabe en oplevelse af liv og et velfungerende flow på campus.

DTU’s bygninger skal danne en god, sund og inspirerende ramme om brugernes dagligdag og understøtte trivsel, interaktion og samarbejde ved at have et sundt indeklima og et godt fysisk arbejdsmiljø. Det stiller krav til arkitekturen og til kvaliteten i valg af materialer, det termiske, visuelle og akustiske indeklima samt luftkvalitet, herunder en løbende teknisk opdatering af den ældre bygningsmasse.

DTU Lyngby Campus har et stort potentiale for at kunne udbygges på en måde, som skaber mere liv, flere avancerede forskningsfaciliteter og flere inspirerende studiemiljøer. Denne målsætning medfører krav om fokus på en balanceret udnyttelse af udviklingsarealer til byggeri og landskabsrum, så udviklingen sikrer en grøn campus og god plads til livet mellem bygningerne.

Højere bygninger som følge af en bedre udnyttelse af grundarealer skal med omhu tilpasses campus’ skala, og bygningshøjder skal gradueres i forhold til kontekst og naboområder. Campus vil således opleves som et varieret campusmiljø i forhold til tæthed, bygningshøjder og udearealer.

For at nå visionen er der fokus på følgende i udviklingen af den fysiske campus:

– Eksisterende campusstruktur skal bevares og fortættes med arkitektonisk kvalitet, som sikrer stedets karakter og attraktive rumligheder

– Arkitekturen skal være bæredygtig og fremtidssikres med lang levetid

– Uderum og rumligt netværk skal planlægges før bygninger.

Udbygningspotentiale

Alle kort i Strategisk campusplan viser en bebyggelsesprocent på 103%. Fortætning på campus vil ikke opleves jævnt fordelt eller i fortætningszoner. Fortætningsstrategi og fordeling af bygningshøjder skal ske i relation til kontekst, og skal være tilpasset omgivelserne og tage hensyn til samspillet med det nære miljø.

Arkitektonisk udvikling

Campusplanen bygger grundlæggende på en idé om, at DTU skal udvikles med respekt for den arkitektoniske arv. Derfor skal nye tiltag på både by-, landskabs- og bygningsniveau tage udgangspunkt i DTU’s arkitektoniske arv og i de arkitektoniske principper, som blev introduceret af arkitekterne Koppel og Nørgaard, da den nye campus på Lundtoftesletten blev opført efter amerikansk forbillede i begyndelsen af 1960’erne.

Den oprindelige landskabsarkitekt for DTU Lyngby Campus Ole Nørgaard skrev om udviklingen af DTU: “... aldrig vil kunne opstilles noget endeligt program. Tingene vil vokse, og programmet vil ændre sig under sagens gang...“ En vellykket videreudvikling var for ham at se, afhængig af “om brugerne og de, der har ansvaret for den videre udvikling, forstår og respekterer den planlagte struktur, og om de i alle de dispositioner, der skal træffes, søger at understrege hovedkarakteren”.

Landskabskarakter

og organisering

DTU Lyngby Campus’ hovedkarakter blev i udgangspunktet og på overordnet niveau givet af stedet: en smeltevandsslette, som tidligere havde været anvendt som flyveplads. Det er den bearbejdede slettes horisontalitet, der er det bærende princip for byggeri og landskab på DTU. Den gennemgribende terrænregulering med terrasseringer og to krydsende akser deler campus som i et koordinatsystem i fire kvadranter med plane plateauer. De krydsende akser i koordinatsystemet angiver det ortogonale planlægningsprincip, som har betinget placering af bygninger, infrastruktur og byrum. Et planlægningsprincip, som stadig fastholdes i udviklingen af campus. Det er landskabet, der

opleves som monumentalt, ikke bygningerne. Bygningerne tilpasses strukturen, underordner sig landskabets karakter, og fremstår stringente, enkle og i gedigne materialer.

Bygninger og byrum

Koppel-bygninger på campus er opført i beton og gule tegl og kan inddeles i normalbygninger, der er kontor- eller undervisningsbygninger og specialbygninger, som eksemplevis er auditorie- eller forskningsbygninger. Normalbygninger er længebygninger og er enten 50 eller 100 meter lange, cirka 15 meter dybe og tre etager høje. Specialbygninger har anderledes dimensioner end normalbygningerne og de indgår i strukturen, uden at den brydes.

Koppel-bygningerne ligger placeret henholdsvis øst-vest eller nord-syd og ofte med en indbyrdes afstand på cirka 22 meter. Længde og dybde blev valgt, fordi det gav en praktisk bygningsgeometri til den tids institutformål. Afstanden blev valgt, fordi det gav en harmonisk afstand mellem bygninger i tre etager og plads til en række grønne, livgivende mellemrum, som stedvist opbløder og udvisker forholdet mellem ude- og inderum.

Bygningernes generelle ensartethed i størrelse, afstand mellem bygningerne, brug af gul tegl og sortmalede vinduesbånd gør campus genkendelig og stringent i sin helhed.

Disse arkitektoniske principper ønskes bevaret og styrket både gennem bevaring og videreudvikling.

Landskab

Akserne, de landskabelige plateauer og de lange kig langs skifermure, veje og beplantninger giver campus en særlig karakteristisk rytme.

Beplantningen har en afgørende rolle i forhold til at skabe sammenhæng på tværs af campus og i at skabe uderum med en distinkt karakter. Landskabet og arkitekturen er, efterhånden som træerne er vokset til mange steder, blevet to sider af samme sag. Denne forbundethed skal gennem en bevidst og reflekteret landskabsarkitektonisk strategi videreføres på alle niveauer. Landskabsarkitekterne Nørgaards idé, om at campus skulle ligne en lysning i en skov, hvor man kun akkurat havde fældet de træer, som var nødvendige for at gøre plads til bebyggelsen, opleves flere steder som en realitet. Fældning og udskiftning af store træer skal derfor ske med en meget restriktiv holdning i udviklingen af campus.

Kontinuitet og forandring i byrum og bygninger

De større byrum og bygninger på campus var fra starten planlagt med forandring for øje. Og mange af dem var derfor indrettet til flere formål og/eller til at kunne re-programmeres. Dobbelt programmering og pragmatik var i det hele taget to vigtige credoer i Koppels og Nørgaards arbejde. I programmeringen af nye bygninger og byrum på campus skal dette fortsat være en kilde til inspiration.

Retningslinjer

–

Bygninger skal planlægges med afsæt i landskab og rumligt netværk – Bygningerne skal bevidst bruges til at fastholde og understøtte de landskabelige kvaliteter, funktionaliteten og oplevelsesrigdommen i bevægelsesmønstret

– Eksisterende campusstruktur skal bevares og fortættes med arkitektonisk kvalitet på alle skalatrin, som sikrer stedets karakter – Nye bygninger skal placeres, så de ligger vinkelret på både fladen og på akserne for derigennem at understrege den horisontale landskabskarakter

Ved nybyggeri skal terrænforskel indoptages i bygningers indre

– Nye bygninger skal være enkle og stringente

– Nye bygninger skal ikke være monumentale og skal indgå harmonisk i en helhed

– Torves længderetning orienteres nord/syd – Nye bygninger skal kunne re-programmeres.

1. Transparens og synlighed mellem fællesarealer, undervisningslokaler og mødebokse i bygning 127. DTU, Lyngby. Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter.

2. Grønnegården i bygning 101. DTU, Lyngby.

Arkitekt: Koppel. Landskabsarkitekt Nørgaard.

3. Store glasvægge skaber synlighed mellem studieområde, undervisning og institut på de øvre etager i bygning 324. DTU, Lyngby.

Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter.

Bygning 324 er et eksempel på mødet mellem eksisterende og nye bygninger, 3. kvadrant.

Skala og bygningshøjder

Ny bebyggelse skal afstemmes skalamæssigt og rumligt i forhold til landskab, rumligt netværk og kontekst. Campus skal fortættes, så der skabes koncentration af liv i og mellem bygninger.

Bygningers møde med landskabet

Den arkitektoniske tilgang til, hvordan ny bebyggelse skal placeres og formgives, tager udgangspunkt i landskabet og campus’ grønne identitet. Terrænregulering og terrassering indgår som vigtige arkitektoniske greb, når der skal arbejdes med skala og bygningshøjder i landskabet. I udformningen af bygning og landskab, arbejdes der med relationen mellem landskab og bygningernes indgange, stueetager og rummeligheder, så nærværet og den skalamæssige sammenhæng bliver af højere kvalitet. De eksisterende landskabstypologier bevares og styrkes i samspil med bygningerne. Der henvises i øvrigt til afsnit vedrørende landskab.

Bygningshøjder

Udbygningsstrategien er overordnet

set, at der bygges højest mod øst, så der skærmes af mod motorvejen og mod nord, hvor skalaen er stor i det omkringliggende. Mod vest og syd trappes bygningshøjderne ned af hensyn til boligområderne vest og syd for campus. Bygningshøjderne trappes ligeledes ned mod torve og forpladser for at tilgodese sollys, og der planlægges for en varieret bygningshøjde. Formålet er at skabe gode og varierede muligheder for udeophold og udeoplevelser i de aktive timer hele året. Optimering af mikroklimatiske forhold skal tænkes ind fra starten i alle projekter.

Retningslinjer

– Det skal sikres, at det planlagte byggeri ikke er synligt fra et sigtepunkt på

1,52 meter over Eremitageslottets

øverste trappetrin

– Ny bebyggelse og fastlæggelse af bygningshøjder skal ske i relation til kontekst og landskab og spille sammen med det omgivende miljø

– Mikroklimatiske forhold skal altid vurderes i forbindelse med konkrete projekter

– Mod vest og syd trappes bygningshøjderne ned til tre-fire etager

– Omkring torve trappes bygningshøjderne ned til tre-fire etager øst, vest og syd for torvet

– Ved torvenes nordlige kanter kan der bygges i fem-seks etager.

Bygningshøjde

Etageantal for nye byggefelter. Antal etager er eksklusiv eventuel tibagetrukket tagteknik.

Mod vest og syd er bygningshøjde maksimum 3 etager.

Bygningshøjde maksimum 6 etager.

tilpasses træerne i Alléen.

Maksimale bygningshøjder.

Skala og bygningshøjder

Etagehøjder

Campus er anlagt med en relativt ensartet bygningshøjde på 1-3 etager. Den overordnede bygningshøjde for nyt byggeri er 3-6 etager. Bygninger på campus skal kunne rumme en stor variation af faciliteter. Eksempelvis tørre og våde laboratorier klassificeret i mange kategorier, undervisningsfaciliteter samt tilknyttede kontor- og mødefunktioner. Stigende tekniske krav betinger plads og højde, i laboratorier sættes etagehøjder generelt til 4,5 meter. Stueetager ønskes arkitektonisk og rumligt markeret og har derfor en højere etagehøjde på 5,5 meter.

Udadvendte etager

Stueetager, der vender ud mod de primære bevægelsesstrøg eller ved

DTU’s letbanestationer, skal fremhæves arkitektonisk som værende åbne, attraktive og inviterende. Stueetagen vil sædvanligvis rumme fællesarealer, møde- og studiefaciliteter m.v.

Retningslinjer

4,5 meter etagehøjde anvendes generelt fra 1. sal og op

– 5,5 meter etagehøjde anvendes generelt i stueetager

– 3,5 meter etagehøjde anvendes fra 1. sal og op ved kontorarealer, der ikke senere skal kunne indrettes til lærings- eller laboratoriemiljø

– 3 meter etagehøjde anvendes generelt til infrastrukturhuse fra 1. sal og op.

For at sikre sol ved udformning af torve er konkrete solhøjder undersøgt for jævndøgn og midsommer, kl. 9.00, 12.00 og 15.00. Mikroklimaundersøgelse anvendes til at bestemme bygningshøjder og aftrapninger.

Eksempel viser dimensionering af torv i forhold til bygningshøjder. Torve og større landskabsrum har større frirum mellem bygningerne.

Ved torvenes nordlige kanter kan der bygges i 5­6 etager. Mod øst, vest og syd trappes ned til 3­4 etager.

Syd

Nedtrapning mod vest og syd.

Campuslivet mellem bygningerne

Mikroklima i uderum og dagslys indenfor skal prioriteres, når der bygges tættere. Dette for at skabe kvalitet i ude- og inderum.

For at skabe kvalitet i ude- og inderum skal nye bygningers højder og placering dimensioneres med omhu. Bygningers højde og afstand mellem bygninger har betydning for flere forhold vedrørende dagslyset. Dags- og især sollys i uderum prioriteres for at skabe gode forhold for ophold og aktivitet. Facadelinjer og bygningshøjder er vigtige for de mikroklimatiske kvaliteter på torve og forpladser samt for oplevelsen af rumlig kvalitet. Ligeledes er det vigtigt, at det indre i alle bygninger er velforsynet med dagslys – gerne diffust dagslys frem for direkte sollys. Her er især fritrumsprofiler vigtige. Fritrumsprofiler defineres af afstande mellem bygninger og bygningernes facadehøjder.

Afstandsforhold mellem bygninger skal som udgangspunkt minimum svare til et bredde-højde-forhold på 1:1,4, da det generelt vurderes at ville give dagslyskvalitet inde og ude. Torve og større landskabsrum har større frirum mellem bygningerne, mens bevægelsesstrøg og forbindelser kan være steder, hvor tæthed ønskes under forudsætning af gode dagslysforhold inde i bygningerne. Dagslyssimuleringer kan sandsynligvis tillade flere afvigelser fra reglen om bredde-højde-forhold og tillade yderligere fortætning lokalt.

Retningslinjer

– Fritrumsprofil på 1:1,4 er minimumskrav til mellemrum mellem to bygninger

– Dags- og sollysforhold, jævndøgn og midsommer, undersøges kl. 9.00, 12.00 og 15.00 ved planlægning af nye bygninger

– En vurdering af mikroklimatiske forhold som vind og sol/skygge er en forudsætning for designet af bygningsgeometri og udearealer.

Fritrumsprofil 1:1,4

1. Passage mellem bygning 310 og bygning 306, DTU Lyngby Campus. B310, Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter. B306 Arkitekt: Koppel.

2. Et fremtidigt mere fortættet campus.

4. etage

Oversigt over fritrumsprofiler ved forskellige højder.

min. afstand Etager

Arkitektur omkring torve, forpladser og primære forbindelser

Stueetager, der vender ud mod de primære bevægelsesstrøg og opholdsrum, skal fremhæves arkitektonisk med åbne, attraktive og inviterende stueetager.

DTU ønsker generelt, at universitetets aktiviteter synliggøres, så forskere, studerende, ansatte, naboer og andre besøgende får en oplevelse af et teknisk universitet med høj faglighed, mange muligheder, en stærk identitet og liv. De fysiske rammer skal generelt understøtte campusliv, læring og atmosfære og give brugerne anledning til at komme og blive.

Bygningerne skal fremstå inviterende – både for de daglige brugere og for andre. Især stueetagerne skal skabe god kontakt mellem ude og inde, og der skal sikres gode opholdsmuligheder nær facader ude og inde. Stueetagerne kan eksempelvis anvendes til faglige aktiviteter i lærings- og forskningsmiljøer eller kig ind til servicefunktioner, som henvender sig til en bredere målgruppe: for eksempel en café, spisested, bager, bar, butikker eller cykeludlejning og -værksted. Også internt i bygningerne ønskes aktiviteterne i stueetagerne eksponeret. Eksempelvis gennem kig fra fællesarealer til faglige aktiviteter i lærings- og forskningsmiljøer.

Stueetager kan fremstå med særlige materialer, højere grad af transparens og reliefvirkning ved frem- og tilbagespring samt tydelige åbninger i form af indgangspartier, porte og døre.

Stueetager skal sikre oplevelsen af nærhed, tilgængelighed og rumlig sammenhæng med landskabet.

Retningslinjer

– Hovedindgange skal orientere sig mod og kobles til torve, forpladser og primære forbindelser

– Det er et krav, at facader, der orienterer sig mod et torv, en forplads eller det rumlige netværk, har en udadvendt, transparent og inviterende karakter

– Arkitektonisk fremhæves stueetagen generelt i forhold til øvrige etager

– Stueetagen er højere end øvrige etager og har en større grad af transparens end øvrige etager

– Tydelige åbninger i form af indgangspartier, porte og døre

Gode opholdsmuligheder nær facaden inde og ude

– Stueetage mod torve, forpladser og det rumlige netværk skal have flere indgange, så relationen mellem inde og ude tilgodeses.

Stueetager ved torve

Ved torve skal stueetagerne være attraktive, åbne og inviterende. Stueetager ved torve skal medvirke til at understøtte torvet som vigtigt mødested på campus. De skal koble funktioner ude og inde gennem deres udformning og funktionsprogram. Udadvendte funktioner og indgange skal placeres i stueetage mod torv, og de skal have transparente facader.

Stueetager placeret mod bevægelsesstrøg og forpladser

Ved forpladser, Campusstrøg og tværstrøg skal et åbent facadeudtryk skabe visuel kontakt mellem inde og ude. Interaktion skal sikres gennem transparens, større åbninger og en tydelig markering af indgangsparti. Udadvendt funktionsprogram skal placeres her, så oplevelsen af et aktivt og inspirerende campus styrkes.

Stueetage ved forpladser.

Stueetage mod Campusstrøg.

Stueetage placeret mod tværstrøg og andre bevægelsesstrøg.

Byggefelter og landskabsandel

Campusplanen angiver byggefelter og ikke den konkrete udformning af bygningerne. En andel af de større byggefelter vil være landskab.

Byggefelterne er opdelt i to kategorier: mindre byggefelter, der har et grundareal mindre end 1.500 m2, og større byggefelter, der har et grundareal, som er større end 1.500 m2. De mindre byggefelter kan ofte ikke underdeles og vil derfor 1:1 være udtryk for en fremtidig bygnings fodaftryk. De store byggefelter har mange muligheder for underdeling og vil kunne rumme flere bygningskroppe. De store byggefelter rummer derfor også landskab imellem bygningerne. Den andel vil være cirka 25 % og benævnes her “landskabsandel”. I disponeringen af byggefeltet skal der altid tages udgangspunkt i landskabet, værdien af eksisterende træer og

Mindre byggefelt

Mindre byggefelter er f.eks. infillbyggeri eller fritstående bygninger med et fodaftryk mindre end eller højst 1.500 m². De kan kobles til eksisterende bygninger som infill. Eller de kan indpasses som tilbygning eller fritstående bygninger.

Stort byggefelt

Større byggefelter er over 1.500 m². Disse byggefelter opdeles sandsynligvis i flere bygninger, hvilket betyder, at der skal disponeres med fritrumsprofiler mellem bygninger og udsparringer i bygninger, det angives som landskabsandelen i forhold til byggefeltet. Landskabsandelen er cirka 25 % af byggefeltets grundareal.

det rumlige netværk. Udover at sikre DTU’s landskabelige kvaliteter er landskabsandelen også et redskab til at sikre et godt dagslys inde i bygningerne. For at udnytte campus’ areal bedst muligt, etableres så vidt muligt kælderetage til nye bygninger.

Byggefelter til infrastrukturhuse

Byggefelter til infrastrukturhuse er lig bygningens grundareal arealmæssigt. Den største andel af infrastrukturhusene er bilparkering, og dimensionerne på disse bygninger afspejler i deres fodaftryk, en optimal udnyttelse i forhold til parkering.

Byggefelter kvadrant øst Kvadrant øst, der strækker sig fra Akademivej i syd til Brovej i nord, skal udvikles med henblik på forskningsvirksomheder.

Mod Lundtoftegårdsvej trækkes facaden på den kommende bebyggelse mest muligt tilbage under hensyntagen til bevaring af træerne langs Lundtoftegårdsvej og en fornuftig udnyttelse af de enkelte byggefelter.

Infill.

Tilbygning.

Eksempel på underdeling af et større byggefelt.

Eksempel på underdeling af et større byggefelt.

Samlet byggefelt

Landskabsandel

Eksempel på stort byggefelt med landskabsandel.

Bygning

Mindre byggefelt <1.500 m2

Større byggefelt >1.500 m2

Landskabsandel af byggefelt Infrastrukturhus i

Infrastrukturhuse

Bilparkering på terræn skal minimeres, så der bliver plads til gode opholdsrum og nye bygninger. Parkering skal gradvist placeres i infrastrukturhuse i periferien af campus, så trafik på campus minimeres.

Parkering og anden teknisk infrastruktur skal samles i infrastrukturhuse for at undgå ekstensiv anvendelse af campusareal. Infrastrukturhusene skal bidrage til at friholde centrale campusarealer for trafik, tekniske anlæg og servicefunktioner som affaldshåndtering - til gavn for campusmiljø, studerende, forskere og ansatte.

Infrastrukturhusene er en del af en langsigtet omstillingsproces, der understøtter DTU’s bæredygtighedsvision om at reducere biltrafikken på det centrale campus, sikre bedre ophold og mulighed for bevægelse for alle brugere af DTU Lyngby Campus.

Infrastrukturhusene designes i harmoni med campus og den øvrige bebyggelse med hensyn til skalaforhold, arkitektur, materialevalg og belysning. Infrastrukturhusene skal ikke opleves som inaktive, men skal i lighed med øvrige bygninger skabe værdi for campusmiljøet. De placeres, så de kobler sig mod det rumlige netværk med imødekommende facader i stueetagen.

Antal af og størrelse på infrastrukturhuse er planlagt efter en parkeringsnorm på 1:300.

Pavilloner

Nye pavilloner støtter op om campusmiljø og skal indgå i landskabet som helhed.

Nye parker i Alléen møbleres med pavilloner. Pavillonerne skal have funktioner, der støtter op om studie- og campusmiljø. Det kan være faciliteter for studiegrupper, udstillingsrum for seneste forskning og kioskfunktioner.

Pavilloner kan fungere som klimaskærm og gør ophold på campus årstidsrobust ved at tilbyde afskærmning for sol og regn. Det er vigitigt at pavillonerne placeres, så de understøtter de lange kig og det langstrakte forløb i Alléen.

Pavillonerne skal i deres materiale og

Retningslinjer

– Infrastrukturhuse skal fremstå imødekommende og attraktive

– Stueetagen skal fremstå indbydende og inviterende

– Den generelle etagehøjde skal være tre meter

– Stueetage skal have en etagehøjde på minimum fire meter

– Infrastrukturhuse skal være fire eller seks etager over jorden afhængigt af placering på campus

– Infrastrukturhuse placeres, så de kobler sig på det rumlige netværk

– Et infrastrukturhus skal være en fleksibel og robust servicebygning, der skal rumme bil- og cykelparkering, teknisk forsyningsinfrastruktur og affaldshåndtering m.m.

Infrastrukturhuset skal bidrage positivt til liv og bæredygtighed på campus

Infrastrukturhuset udgør en attraktiv service og et imødekommende nyt ankomst- og forbindelsespunkt til campus, knyttet til det rumlige netværk.

Infrastrukturhusets råhusprincip er et parkeringshus. I sin ydre fremtoning skal bygningen fremstå med høj arkitektonisk og landskabelig kvalitet for bedre at kunne tilpasse sig campus.

Stueetagen rummer ud over indkørsel til P-hus og blandede tekniske funktioner, en aktiv stueetage med udadvendte funktioner. Stueetagen skal udformes med gode dagslysforhold og transparens til gavn for trygheden.

placering indgå i den arkitektoniske og landskabelige kultruarv. Pavillonerne skal have en let og lys karakter, de skal være åbne og inviterende, uden bagside og tilpasses træerne i skala.

Retningslinjer

Pavilloner skal:

– støtte op om studie- og campusmiljø

– have en let og lys karakter og indgå i DTU’s materialepallette

– være åbne og inviterende

– placeres, så de støtter op om de store linjer i landskabet og afstemmes skalamæssigt efter bøgetræerne

– gøre ophold på campus årstidsrobust.

1. Pavillon og cykelværksted, bliver et mødested og aktiverer området.

2. Pavillon indpasset i llandskabet. Arkitekt: Tatiana Bilbao.

3. Pavillon der inviterer til ophold med mulighed for overdækning og læ.

1. Grøn facade og åben stueetage. Turó de la Peira Sports Center, Barcelona, Spanien. Arkitekt: Anna Noguera + Javier Fernandez.

2. Varm og diffus belysning om aftenen skaber tryghed og hjælper med wayfinding. The Cube. Winnipeg, Canada. Arkitekt: 5468796

Architecture..

3. Kunstnerisk belysning på parkeringshus. Hydra Kanalbyen, Fredericia. Kunstner: Kirstine Roepstorff. Foto: Aulbjerg Foto.

4. Funktionel stueetage. Cykelparkering, Fisketorvet, København. Foto: Jenn Bleakney

5. Åben og imødekommende stueetage. Tietgenkollegiet, København. Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Infrastrukturhus med “åben” og inviterende stueetage.

DTU ønsker interaktion med omverdenen, mellem institutter og mellem forsknings- og læringsmiljøer for at skabe værdi for samfundet og øge kvaliteten af forsknings- og læringsmiljøerne.

DTU ønsker en større fælles udnyttelse af sine avancerede forskningsfaciliteter og læringsmiljøer på tværs af DTU og med eksterne samarbejdspartnere.

DTU ønsker at bygge bygninger, der bringer forskere, studerende og erhvervslivet tættere på hinanden. Bygninger med multifunktionelle programmer, plads til flerbrugere og med indbygget fleksibilitet i forhold til fremtidig vækst og ændrede behov kan imødekomme dette.

Der skal i fremtiden bygges til flere og mere i samme bygning. Det spiller godt sammen med, at en fortætning af campus kræver større bygninger.

Institutterne er dynamiske enheder, hvis arbejdsområder, arealbehov og samarbejdsrelationer løbende udvikler sig. Forandringer i forskningsgrupper, -udstyr og -områder, der ændres i takt med bevillinger, kræver stor fleksibilitet i bygningsmassen. Dette behov kan bedre tilgodeses i større bygninger med et større areal.

Retningslinjer

– Arkitektur skal fremtidssikres med lang levetid, herunder funktionel fleksibilitet, bæredygtige materialer, sundt indeklima og et godt fysisk arbejdsmiljø

– Tværfaglighed skal tilgodeses

Interaktion, fleksibilitet og robusthed Bæredygtighed i arkitekturen

– Bygningers disponering skal tilgodese nærhed mellem forskere, studerende og virksomheder

– Fælles udnyttelse af avancerede og unikke forskningsfaciliteter skal efterstræbes

– Udadvendte funktioner i stueetager kan kombineres med institutfunktioner på de øvre etager

– Bygninger skal planlægges for en høj arealeffektivitet og mulighed for reprogrammering

– Fleksible og delevenlige bygninger med sammensatte funktionsprogrammer og flerbrugere skal efterstræbes.

Både renovering, nybyggeri og arealanvendelse skal ske med fokus på bæredygtighed.

Byggeri skal være bæredygtigt økonomisk, miljømæssigt og socialt - i ordenes bredeste betydning og set i et helhedsperspektiv.

Der skal arbejdes med en høj arkitektonisk kvalitet på alle skalatrin. Løsninger skal være gennemtænkte og langtidsholdbare, og det arkitektoniske formsprog være enkelt og robust. DTU ønsker for eksempel ikke facader af højteknologisk art som identitetsskabende for bæredygtighed, da teknologien risikerer at blive utidssvarende. Ligeledes bør nyopførte bygninger fra starten af være designet til at kunne re-programmeres til anden brug.

For at støtte DTU’s bæredygtighedsvision arbejdes der inden for emnerne i DGNB. Byggerier skal kunne certificeres til guld efter standarderne i bæredygtighedsdefinitionerne i DGNB som er formuleret af Green Building Council Denmark. Der skal blandt andet I forbindelse med nybyggeri, foreligge et klart koncept for energi og ressourceforbrug, der reducerer forbruget og fremmer bæredygtig adfærd i hele universitetsmiljøet. DGNB bør dog ikke ses som udtømmende eller begrænsende i forhold til yderligere tiltag eller innovation som led i at fremme bæredygtige løsninger.

Strategisk campusplan tager udgangspunkt i, at alle eksisterende Koppel-bygninger skal bevares. Der vil på sigt være behov for at udarbejde retningslinjer for, hvordan de fortsat kan være funktionelle og indgå i universitetsmiljøet på en tidssvarende måde. I den sammenhæng skal der også tages stilling til, hvilke arkitektoniske greb der skal anvendes, så de bevarer deres funktionelle, arkitektoniske og generiske kvaliteter.

Der ønskes bygninger, hvor den miljømæssige belastning og de globale og lokale miljøpåvirkninger reduceres mest muligt. Heri skal indgå overvejelser omkring ressourcebesparende principper og livscyklusvurdering, både i forbindelse med opførelse og brug af bygninger og udearealer. Der skal tages udgangspunkt i konstruktionsprincipper og materialevalg ud fra en LCA-tilgang. Ved valg af materialer til facader, skal

målsætningen om effektiv drift tages med i beslutningen.

DTU vil fremme social og funktionel mangfoldighed ved at skabe fysiske rammer, der inviterer til ophold og interaktion. De fysiske rammer skal udvikles, så campus er integrerende med udgangspunkt i diversitet og brugernes forskellige behov og præferencer. For at skabe en integrerende campus skal DTU have fokus på tilgængelighed, både når det gælder adgange, bygninger, udeområder samt kollektiv transport med mere.

Retningslinjer

– Fleksibiliteten og udnyttelsesgraden af universitetets faciliteter på tværs af brugergrupper skal øges, så eksisterende kvadratmeter optimeres, og behov for nybyg minimeres

– Nybyggeri skal som minimum opnå DGNB Guld

– Alle anlæg og byggerier opføres ud fra totaløkonomiske principper med fokus på drift og ressourceeffektivitet

– Nybyggeri skal bidrage til at opfylde kriterier fra plancertificeringen af DTU Lyngby Campus som “DGNB Guld”byområde

– De fysiske rammer skal være integrerende og tilgængelige.

1. To karakteristiske længebygninger aktiveres og opdateres med nye funktionelle krav og forbindes med glasbro. Arkitekt: Erik Møller Arkitekter.

2. Bygning 116 er et eksempel på en renovering, som aktiverer arealer, der ikke blev anvendt tidligere. Arkitekt: Rørbæk

og Møller Arkitekter.

Laboratorier designes, så de nemt kan tilpasses fremtidens behov.

Materialer, farver og facader

Den arkitektoniske udvikling skal fortsat sikre høj kvalitet og bæredygtighed i materialer og helhedsoplevelsen. Det arkitektoniske udtryk skal bygge videre på den arkitektoniske arv i både facadeudtryk og materialer.

En vigtig del af den arkitektoniske identitet ligger i arkitekterne Koppels valg af farver og af materialer, hvor materialernes æstetik udspringer af materialets egen karakter og ærlighed.

Den arkitektoniske arv skal respekteres, og den høje kvalitet skal videreføres i de bygninger, der løbende tilføjes til campus. En supplerende palette af materialer og farver, der er afstemt efter den eksisterende arkitektur, kan supplere med et nyt lag til campus’ arkitektoniske udtryk.

I udformingen af nye bygninger kan der introduceres nye og bæredygtige materialer, der tilpasser sig konteksten og den enkle og harmoniske farvepalette, som fortsat skal tilstræbes på DTU Lyngby Campus.

Eksisterende facader – gul tegl Skifer-støttemure Eksisterende facader – ikke gul tegl Kommende byggefelter

1. Facade bygning 202. Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter i samarbejde med Rørbæk & Møller Arkitekter.

2. Eksempel på ny bygning i gul tegl. Bygning 212. Arkitekt: Rørbæk og Møller Arkitekter.

3. En af Koppels længebygninger længebygning i gul tegl. Arkitekt: Koppel.

4. Eksempel på ny bygning, der spiller sammen med de oprindelige materialer på DTU. Bygning 328. Arkitekt: Erik Møller Arkitekter.

Materialer, farver og facader

Facader skal som udgangspunkt understøtte den gennemgående idé om, at campus udtryksmæssigt fremstår sammenhængende. Facader skal derfor være relativt afdæmpede. Materialitet skal spille sammen med den oprindelige materialitet, og farver skal være afstemt med Koppel-bygningerne og landskabet.

Materialer

Materialer skal vælges ud fra kriterier om æstetisk kvalitet, bæredygtighed, ærlighed i materialitet og robusthed. Bygninger skal beklædes med:

- metalliske materialer

- sten, eksempelvis natursten og tegl

- beton som kontrast til de organiske materialer i landskabet

- træ- og biobaserede materialer.

Farve

Farver skal som udgangspunkt være materialernes egne, så ærlighed og robusthed fra den arkitektoniske arv fastholdes. Farver skal være afstemt med Koppels farver, himlen og landskabet. Der tilstræbes en vis kontrast til de dominerende grønne nuancer i landskabet. Hvid står i for skarp kontrast til både landskab og eksisterende bygninger, og farven har en vis sårbarhed over for patinering. Farveskalaen skal holdes inden for jord-

Facade

Facaden skal sammen med bygningens volumen understøtte et godt mikroklima. Samspillet mellem arkitektur og landskab er kendetegnende for DTU. De smukke landskabelige omgivelser får den enkle og pragmatiske arkitektur til at leve. Landskab og arkitektur danner en smuk helhed, men er to adskilte flader, hvis møde er præcist og klart defineret.

Den enkelte bygnings facade skal fremstå helstøbt og afbalanceret, samtidig med at den skal indgå harmonisk i sin kontekst. Facaderne skal være karakterfulde i forhold til en høj kvalitet i materiale, stoflighed, detaljer og afslutninger mod terræn, tag og eventuelle øvrige bygninger.

Retningslinjer

– Materialer skal altid vurderes ud fra den sammenhæng, de indgår i på campus og lokalt

– Materialer skal altid vurderes ud fra bæredygtighed, holdbarhed, patinering og drift

– DTU skal undgå unødigt forbrug af materialer og råvarer samt prioritere miljømæssigt og socialt ansvarlige indkøb

– DTU skal fremme genbrug, genanvendelse og korrekt bortskaffelse, blandt andet gennem valg af produkter designet til genanvendelse samt korrekt affaldshåndtering

farverne og grå, gyldne, rødlige og brunlige farver. Mørkheden i farverne kan gå mod sort uden at være det, med undtagelse af små bygninger. Bygningens skala tages i betragtning i valg af lyse og mørke facadefarver.

Retningslinjer

– Generelt skal materialernes egne farver fremstå af hensyn til patinering – Farveskalaen er jordfarver, brune, røde og gyldne farver samt grå og sorte

– Facadebeklædning er metalliske materialer eller sten såsom natursten, tegl, beton, træ eller biobaserede materialer

– Metaller, patinerede eller behandlede, for eksempel syrebehandlet aluminium

– Malede flader bør om muligt undgås

– Glas i vinduer og facadepartier skal være så klart som muligt

– Begrønning af facader vurderes i sammenhæng med landskabsprojektet

– Tage bør i videst mulige omfang være grønne.

– Mørkheden i farvene kan gå mod sort uden at være det, med undtagelse af små bygninger

– Farver skal vurderes i forhold til deres indvirkning på dagslys i og uden for bygningen, og særlig opmærksomhed skal gives i gårdrum

– Facader kan udformes med farvegradueringer med mere lysreflekterende farver øverst, mørkere og lysabsorberende farver nederst til gavn for lys og mikroklima, især ved smalle uderum

– Blålige og grønlige nuancer undgås

– Hvid undgås.

Retningslinjer

Facader skal udformes med tanke på godt dagslys inde i bygningen og udenfor.

Facader skal udformes med stor omtanke for den menneskelige skala, så det er behageligt at bevæge sig omkring og langs med bygningen. Der skal være opmærskomhed på vertikal graduering af bygningen i forhold til transparens, detaljering og materialevalg. Således at stueetage får størst vægt.

I stueetagen skal facaden understøtte oplevelsen af nærhed og rumlig sammenhæng med landskabet.

– Facader formgives med tanke på den menneskelige skala

– Facadeåbninger skal formgives og dimensioneres, så der bliver et godt dagslys i bygningen

– Det taktile prioriteres i de nederste etager. De øvre etager kan være glattere. Jo højere, jo lettere og jo lavere, jo tungere

– Udadvendte funktioner i stueetagen omkring torve udtrykkes i facader med stor transparens, åbenhed og relief

– Facader udformes, så stueetager opleves som transparente

– Facaders møde med terræn, tag og eventuelt andre bygninger skal udformes med en smuk, robust og funktionel løsning

– Facaden skal understøtte et godt mikro-klima ved bygningen

– Facader skal understøtte interaktion mellem landskab og bygning.

De oprindelige signaturfarver, der fungerer som kontrast til de grønne omgivelser. Her er et eksempel på eksisterende farver på en Koppelbygnings facade.

Inviterende facade ved Kemitorvetorvet, DTU Lyngby Campus. Bygning 202. Arkitekt: Christensen & Co Arkitekter i samarbejde med Rørbæk & Møller Arkitekter.

Tegl skal fortsat indgå som materiale på DTU Lyngby Campus. Profilering og/eller formmæssig bearbejdning af pladebeklædning gør facaden mere raffineret og giver et bedre helhedsindtryk af bygningen. Her er eksempler på facader med et facetteret udtryk.

Forsyning

Vision

Fleksibel, robust og fremtidssikret forsyningsinfrastruktur

Forsyningsinfrastrukturen skal understøtte og integrere robuste, fleksible, bæredygtige og nytænkende forsynings- og energisystemer samt en åben, eksperimentel undervisnings- og forskningsanvendelse.

Fleksibel, robust og fremtidssikret forsyningsinfrastruktur

Udbygning af infrastrukturen skal understøtte en høj forsyningssikkerhed, med fleksible og totaløkonomiske bæredygtige løsninger for øje.

Campus skal betragtes som et sammenhængende energikredsløb, hvor restprodukter fra et forsyningsområde eller en bygning kan anvendes som forsyning til andre, og hvor åbenheden omkring samarbejder på tværs af hele DTU giver merværdi for forskning og uddannelse gennem blandt andet Living Lab og Smart Campus.

Realisering af Strategisk campusplan stiller store krav til forsyningsinfrastrukturen. Den eksisterende infrastruktur med tunneler og ingeniørgange med tilhørende anlæg til distribution af forsyningerne til bygningerne og det fortsatte fokus på udbygning af tunnelsystemet er afgørende for, at udbygning og udvikling kan gøres effektiv og fleksibel, hvilket også skal ses i sammenhæng med, at nye infrastrukturhuse placeres og indrettes således, at de imødekommer behovet for en robust og fremsynet forsyningsinfrastruktur.

Med fokus på synergier mellem bygninger og forsyningsinfrastruktur kan udviklingen af en smart og integrerende udbygningsplan, der reducerer de samlede driftsomkostninger og bidrager med miljørigtige løsninger, fastholdes. Living Lab, der giver mulighed for at teste og udvikle løsninger på campus, udbredes til gavn for studerende, ansatte, uddannelse og forskning.

Det skal tilstræbes, at forsyningsanlæg spiller sammen med de offentlige forsyninger gennem intelligent styring, der reducerer og udjævner DTU’s energiforbrug. Målet er en bæredygtig bygningsmasse, med energiforbrug baseret på vedvarende energikilder, hvor energibehovet samlet set giver det laveste totale CO2-aftryk i bygningernes levetid.

Gennem en omhyggelig planlægning af forskellige scenarier og en rettidig udbygning af infrastrukturen skal det sikres, at de nødvendige investeringer sker på forkant med udbygningen af forsknings- og undervisningsfaciliteter på campus.

I udviklingen af forsyningsinfrastrukturen fokuseres der på følgende:

– Tunnelsystemet udvikles i takt med udbygningen af byggeri og anlæg på DTU Lyngby Campus

– Fokus på synergieffekter mellem bygning og forsyningsinfrastruktur

– Udbredelse og test af innovative løsninger i DTU’s Living Lab og Smart Campus

Reducering af energiforbrug og udvikling af bæredygtige løsninger.

Infrastruktur- og tunnelsystem

DTU Lyngby Campus har et udbygget tunnelsystem, som forbinder alle bygninger med underjordiske betontunneler. Der, hvor tunnelerne passerer under bygningerne, indgår tunnelerne som en del af kælderetagen.

Tunnelsystem

De eksisterende tunneler omkring den centrale del af campus er op til 10 meter brede, og i takt med at tunnelerne kommer ud i periferien af campus, bliver tunnelerne mindre, da forsyningsbehovet og installationerne er tilsvarende mindre.

Gennem tunnelerne fremføres elektricitet, nødstrøm, sprinklervand, varme, køling, trykluft, vand, damp samt data og internet til eksisterende og fremtidige bygninger.

For at imødekomme forsyningskrævende universitære funktioner, skal det tilstræbes, at de forsyningskrævende faciliteter placeres, hvor tunnelsystemerne og distributions- kapaciteten er størst.

Tunnelerne skal fortsat udbygges i takt med at der byggemodnes. Gennem denne udbygning sikres en fleksibilitet og robusthed, som gør det muligt at foretage udvidelser, ændringer og fornyelse af forsyningsinstallationerne uden støjende, generende anlægsarbejder på terræn. Udvalgte infrastrukturhuse med et særligt fokus på tung forsyningsinfrastruktur i form af blandt andet køling skal kunne tilsluttes tunnelsystemet.

Effektiv energistyring og fleksibilitet DTU vil fremme bæredygtighed gennem en effektiv opvarmning af bygningsmassen, dette forudsætter blandt andet, at DTU forsyner egne bygninger fra et DTU-ejet distributionsnet. Dette sikrer handlefrihed for DTU og er fundamentet for udbredelse af Living Lab- og Smart Campus-løsninger. Forbrugsværdier og andre målinger vil blive registreret for at muliggøre målrettede effektiviseringsindsatser i forhold til udnyttelsen af energi og andre forhold, der generelt fremmer de økonomiske og miljømæssige forhold.

Bygninger, der ikke ejes af DTU, eller som er placeret nord for Nordvej og øst for Lundtoftegårdsvej, skal tilsluttes det offentlige forsyningsnet.

Køleforsyning

Kølevand til campus distribueres gennem tunnelsystemet og opfylder langt størstedelen af bygningernes og forskningsfaciliteternes proceskølebehov.

Faciliteter med proceskølebehov skal tilsluttes køleringledningen, kølekapaciteten kan derved udbygges økonomisk og driftsmæssigt optimalt i forhold til det samlede kølebehov. Køleanlæg skal etableres i infrastrukturhuse, som i takt med den forsatte vækst i kølebehov udbygges. Kølestrategien indgår som et vigtigt element i DTU’s Living Lab i forhold til for eksempel integration af fluktuerende energiforbrug.

Elforsyning

Elforsyningen til bygningerne sker gennem DTU’s eget 10-kV-højspændingsnet. Mellem koblingsstationerne er der etableret flere 10-kV-transitforbindelser, som sikrer en stor fleksibilitet og høj forsyningssikkerhed.

Visualisering af distributionsnettet og forbrugere på nettet stilles til rådighed for studerende, undervisere og forskere og er dermed en del af udbredelsen af DTU’s Living Lab. Nye forbindelser mellem koblingsstationerne og nye transformerstationer etableres som udgangspunkt i forbindelse med nye bygninger eller som en integreret del af tunnelsystemet.

Forsyningssikkerhed

Nødforsyning, som nødgeneratorer og batterianlæg, er centralt placeret på campus. Disse leverer blandt andet nødstrøm til serverrum, adgangskontrol og sikringsanlæg, og ved vigtige forskningsmæssige behov kan man efter aftale med CAS tilkobles og forsynes herfra. En udvidelse af nødforsyningen skal fortrinsvist ske i infrastrukturhusene eller, hvis behovet i enkelte områder er stort, decentralt eller i nær tilknytning til nye bygninger.

Solceller på byggeri skal tilsluttes forsyningsnettet og indgå som en del af DTU’s egenproduktion af elektricitet.

Retningslinjer

– Udbygning og etablering af forsyningsinfrastruktur skal ske i overensstemmelse med gældende fagstandarder

– Forsyninger til nye bygninger skal fortsat fremføres i tunneler

– Tunnelernes størrelse er afhængig af nærheden til kernecampus og til infrastrukturhusene

– Uden for den akademiske campus forsynes varme til nybyggeri fra den offentlige forsyning

– Nye bygninger skal energiovervåges, så dette kan bidrage med en aktiv energistyring, der optimerer den eksisterende kapacitet

– Kølekapaciteten skal fortrinsvist etableres i infrastrukturhuse

– Køledistributionen via tunnelsystemet skal levere proceskøling til laboratorier og forsøgsopstillinger på hele campus

– Distribution af elektricitet skal fortsat ske via tunnelsystemer

– Nye transformere skal placeres i tunnelsystemer, eller infrastrukturhuse eller indbygges i nye bygninger

– Nye bygninger skal udføres i henhold til gældende fagstandarder, hvor der blandt andet stilles krav om en dimensionerende returtemperatur på 30 C°.

Living Lab på Campus

Med DTU’s Smart Campus- og

Living Lab-initiativer er det målet at forbedre DTU’s studie- og læringsmiljø, at skabe en smartere og mere bæredygtig campus samt at etablere et innovativt økosystem, hvor det er muligt at teste teknologier, som hører til i fremtidens byggeri, byer og tekniske infrastruktur.

I den fortsatte udbygning af infrastrukturen på DTU Lyngby Campus er målet at blive et førende campusmiljø inden for Living Lab- og Smart Campus-integration, idet initiativerne og planerne demonstrerer smarte systemer, der integrerer løsninger, som understøtter den samfundsmæssige omstilling til anvendelse af vedvarende energikilder.

Smart Campus skal fortsat være løftestang for en progressiv udvikling af DTU Lyngby Campus gennem nytænkning, der har gavn af det forhold, at DTU ejer forsyningsnettet og infrastrukturen. Smart Campus skal udbredes gennem forskningsinstitutterne, som kan inkludere den omfattende infrastruktur i deres arbejde med at fremme samfundsmæssige, bæredygtige og energirigtige initiativer og gennem samarbejde med studerende og start-ups.

Gennem et tæt samarbejde med eksterne aktører, forskere og studerende, etableres grundlaget og åbenheden hvor nye løsninger kan udvikles og afprøves ved brug af eksisterende og ny teknisk infrastruktur. Dette kan blandt andet gennemføres ved at tidsstemplede

Afløb og regnvand

Udbygning af campus skal imødekomme klimatilpasningsbehovet med en effektiv regnvandshåndtering, der er tænkt sammen med drift, arkitektur og landskab.

Der foretages løbende fornyelse af eksisterende afledningsanlæg og kloakker. I planlægning af nye projekter tages der højde for, at håndtering af regnvand i størst muligt omfang sker på DTU’s egne arealer ved lokal nedsivning, LAR-bassiner, regnbede, grønne tage og forsinkelseskamre.

Campus er i forvejen hårdt belastet af oversvømmelser ved større regnskyl, hvorfor det er vigtigt at indarbejde forskellige forsinkelsesløsninger i landskabet, blandt andet at faskiner fornyes, nye faskiner lægges i jorden, hvor det er muligt, og hvor de forventeligt kan ligge ugeneret i mange år uden for de tiltænkte byggefelter.

Retningslinjer

– Udbygning og etablering af forsynings- infrastruktur skal ske i overensstemmelse med gældende fagstandarder

– Der skal projekteres med dimensionsgivende regnintensitet baseret på

10 års regn

– Placering af bygningsnære faskiner skal tilstræbe en respektafstand til bygninger, tunneler og andre bygningsdele på mindst 5 meter

– Belagte arealer skal tilstræbes at være permeable

– Spildevand fra laboratorier skal som hovedregel opsamles eller renses lokalt

– Spildevand med svage syrer og baser, som ikke udgør en miljørisiko, kan efter aftale ledes til neutraliseringsanlægget i bygning 240

– Nye bygninger skal etableres med en prøvetagningsbrønd til udtagning af vandprøver.

datasæt omkring energiforbrug stilles til rådighed på digitale platforme, som kan tilgås af forskere og studerende.

DTU’s investering i infrastruktur tjener dermed ikke blot det umiddelbare formål, som det er tiltænkt, men tilvejebringer en væsentlig merværdi og understøtter udviklingen frem mod en mere åben, samarbejdende og involverende campusog universitetskultur, hvor synergier mellem forskning, forskningsbevillinger, studerende, investeringer og drift opsøges og næres.

1. Control Center Lab, hvor der testes og udvikles kontrol og styring af energisystemer i fuld skala. Foto: PowerLabDK.

2. Campus bruges som testområde for nye teknologier. Foto: Rasmus Degnbol.

3. Atrium bygning 329. Mødested og indgang til PowerLabDK

ny ny ny ny ny ny Kommende almindelig faskine

Eksisterende faskinekamre

Kommende faskinekamre

Eksisterende LAR-bassin

Kommende LAR-bassin Ny pumpe Kloaktrykledning

testfaciliteter. Foto: PowerLabDK.

Afløb og regnvand

Genanvendelse og affaldshåndtering

I takt med DTU’s strategi om bæredygtighed og fortætningen af DTU Lyngby Campus udvikles principperne for håndtering af affald og materialer til genanvendelse. Infrastrukturen for håndtering af affald skal understøtte DTU’s overordnede målsætning om at bidrage til en bæredygtig omstilling ved at gøre det nemt og overskueligt at sortere materialer til genanvendelse.

Affaldshåndteringen vil i fremtiden kræve mere plads. Med en fortætning på campus forventes det, at affaldsmængderne stiger. Samtidig stilles nye lovkrav til, hvor mange og hvilke typer affald der skal sorteres, og DTU efterlever som minimum disse. Det fører samlet set til udvidelse af eksisterende affaldsgårde og etablering af nye. Med bæredygtighed som pejlemærke i DTU’s strategi har DTU høje ambitioner om at finde løsninger, der øger genbrug og genanvendelse, og gode, robuste og æstetiske løsninger på håndtering af dette på campus.

”Retningslinjer for indendørs sortering af genanvendeligt affald fra DTU“ beskriver rammerne for affaldssortering. Affald sorteres ved kilden i bygningerne og bringes til nærmeste affaldsgård, eller hentes direkte fra bygningen, hvorfra det enten puljes på den centrale genbrugsplads eller afhentes direte af eksterne transportører. Farligt affald håndteres ved kilden, hvorefter det pakkes og indsamles i særskilte ordninger. Der arbejdes med relationen mellem antal affaldsgårde, frekvens af tømning og størrelse på biler samt afstande mellem affaldsgård, bygning og bil for at sikre, at der både tages hensyn til campusmiljø, arbejdsmiljø og klimabelastning. For at sikre den rette balance vil byggefelter i fremtiden også skulle kunne håndtere mere affald i bygninger fremfor i affaldsgårde. Det skal være nemt og sikkert for både brugere, personale og eksterne at håndtere affald på DTU. Infrastrukturen for indsamling af affald skal derfor både tage hensyn til brugere, drift og myndighedskrav.

–

Retningslinjer

Sortering inde i bygningerne

Al kildesortering foregår inde i bygningerne, hvorfor disse skal indrettes, så de understøtter forsvarlige og funktionelle arbejdsgange.

– Der skal sikres tilstrækkelig plads til at affaldssortere indendørs i bygninger, jf. DTU’s gældende retningslinjer

– Der skal i hver bygning med farligt affald (kemikalier/klinisk risikoaffald/…) etableres et dertil indrettet rum, hvor affaldet kan pakkes og opbevares frem til afhentning af godkendt transportør.

Placering af affaldsgårde

Placering af affaldsgårde på campus skal, i takt med udviklingen af campus, ske ud fra nedenstående retningslinjer:

– Placering af affaldsgårde skal ske med hensyn til det omkringliggende miljø, mobilitetsnetværk og landskab og med hensyntagen til følgende parametre: ingen affaldsgårde på torve, centrale grønne rum, direkte på strøg eller på offentlig vej

Nærmeste affaldsgård skal placeres så tæt på bygningens udgang som muligt med en maksimal afstand på 50 meter. Dette kan dog fraviges i særlige tilfælde

– Af hensyn til brandkrav skal der være minimum 5 meter mellem affaldsgårde og bygninger

– Der skal være mulighed for tilkørsel med og parkering af skraldebil ved affaldsgården –

Til- og frakørsel skal kunne ske på en trafikmæssig forsvarlig måde.

Indretning og udformning af affaldsgårde

Kommende affaldsgårde på campus skal leve op til nedenstående retningslinjer, samt DTU’s aktuelle standard for udformning og indretning af affaldsgård:

– Affaldsgårde skal være overdækkede, rottesikrede og beskytte mod sne, fugleklatter, rottereder og andet, der kan udfordre arbejdsmiljøet ved affaldshåndteringen

– Underlaget skal være jævnt i og til/ fra affaldsgårdene for at sikre gode forhold til dem, der bringer affald til affaldsgården, samt dem, der tømmer affaldsbeholderne

– Der skal være plads til en aflåst sektion til elektronikaffald og farligt affald

– Hver affaldsgård skal mærkes med et unikt ID med henblik på at muliggøre stedspecifikke tilbagemeldinger på fejlsortering, fejlmeldinger m.m.

– Udformning og materialevalg til affaldsgårde skal ske med omtanke for bæredygtighed og med henblik på at understøtte en attraktiv campus.

Indretning af central genbrugsplads

Nord for Nordvej indrettes en central og optimeret driftsplads med en samlet materialegård og med genbrugs- og genanvendelsesplads. Pladsen skal sikre areal til omlæsning og forberedelse af fraktioner til genbrug og genanvendelse, til bearbejdning af haveaffald samt til håndtering og pakning af farligt affald.

Retningslinjer

Pladsen skal indrettes ud fra følgende retningslinjer:

– Pladsen skal være reguleret med adgangskontrol og overvågning med henblik på at forhindre uhensigtsmæssige situationer, for eksempel ulykker, fejlsortering og tyveri

– Pladsen skal være indrettet, så store maskiner kan anvendes uden sikkerhedsrisiko

– Store containere skal kunne placeres, så der er plads til, at lastbiler kan køre til og fra for afhentning af affald

– Det skal være muligt at skærme af for vind for at undgå, at let affald spredes i vinden under håndteringen – Der skal være rum til opbevaring af ting til direkte genbrug (hvis der ikke er plads andre steder på campus)

Der skal være plads til håndtering og midlertidig opbevaring af jord, stort byggeaffald, have-/parkaffald m.m.

– Farligt affald skal håndteres i zoner med overdækning, fast belægning og olieudskiller

– Der skal være plads til at etablere ”Living Lab”-samarbejder, for eksempel sorteringsbånd til brug i undervisningen – Pladsen og bygninger skal indrettes med omtanke for naboer og det øvrige campus.

Affaldsgård med 12 fraktioner.

Maksimalt 50 meter efterstræbes mellem bygning og affaldsgård. Minimal afstand efterstræbes mellem affaldsgård og bil.

Afstand mellem bygning, affaldsgård og affaldsbil.

Afstand mellem bygning, affaldsgård og bil.

Antal affaldsgårde. Frekvens af afhentning.

Afhængigheder for afstande og placering af affaldsgårde, samlet antal affaldsgårde og frekvens af afhentning af affald og størrelse på affaldsbiler.

En invitation til dialog

Nu skal Strategisk campusplan og dens udmøntning i konkrete projekter i spil. De konkrete projekter, der skal udvikles de kommende mange år, skal tage udgangspunkt i de retningslinjer, som Strategisk campusplan udpeger. Strategisk campusplan er en invitation til at gå i dialog vedrørende udformning, funktion og brug. Derfor ønsker DTU, at alle, der har interesse i DTU’s fysiske udvikling, kommer på banen og bidrager til den positive udvikling af campus.

Strategisk campusplan er blevet til i et bredt samarbejde mellem DTU Campus Service, DTU’s direktion og de mange interne interessenter på DTU – fra administration og ansatte til forskere og studerende. Et tværfagligt rådgiverteam bestående af Schulze+Grassov, Henning Larsen Architects, Bisgaard Landskab, Hauxner, Rambøll og SUBSTRATA har bidraget til den faglige udvikling af planens temaer.

Strategisk campusplan er udgivet af: DTU Campus Service

Energivej, bygning 409 2800 Kgs. Lyngby

August 2022

Kontakt

Ina Borup Nørløv, projektchef inabn@dtu.dk +45 21 12 91 89

Denne publikation er produceret i samarbejde med: Bisgaard Landskab

Hauxner

Henning Larsen Architects

Rambøll Schulze+Grassov

SUBSTRATA

Grafisk tilrettelæggelse

Fie Sahl kreutzfeldt

Fotos

Adam Mørk

Bax Lindhardt

Ehrhorn Hummerston

Hampus Berndtson

Jan Juel

Joachim Rode

Kristian Ridder-Nielsen

Laura Stamer

Mikal Schlosser

Mikkel Adsbøl

Nicolai Perjesi

Rasmus Degnbol

Thorkild Amdi Christensen

T Kaare Smith

Renderinger og illustrationer

Bisgaard Landskab

Henning Larsen Architects

Schulze+Grassov

Tomorrow Oplag 125 stk.

Trykkeri

Dystan & Rosenberg Aps