38
M G O - P L A D E R
B Y G G E M AT E R I A L E R
”Man tror ikke sine egne øjne. Vi tjekkede, om vi nu havde målt forkert, eller om der var en anden fejl ved udstyret eller forsøget. Men der var ikke tale om nogen fejl.” LE KTO R KU RT K I E LS G A A R D H A N S E N , DT U BYG
pladerne var helt korrekte, før vi konkluderede noget.” På vegne af Byggeskadefonden går Bunch Bygningsfysik i gang med at afdække byggerier med MgO-plader i det almennyttige byggeri.
SAGEN KORT 2010-2015 MgO-pladerne importeres fra Kina og bruges primært som vindspærre i nybyggeri og renoveringer.
Forbløffede forskere Bunch Bygningsfysik får nu testet fire prøver af MgO-plader fra forskellige byggerier på DTU. Testene sker i såkaldte klimakamre. Et klimakammer er på størrelse med et lille køleskab, hvor man kan styre temperatur og fugtighed og samtidig måle fugtoptagelsen i materialet. Klimakamrene kører ved forskellige fugtniveauer, så pladernes
2014 DTU Byg og Bunch Bygningsfysik får de første henvendelser om ’grædende’ vægge. 2015 MgO-pladerne undersøges i DTU’s laboratorier, og man opdager, at pladernes indhold af salte suger fugt fra luften og afgiver den igen som saltholdige dråber, der kan korrodere metal, inficere træ og skabe grobund for skimmelsvamp. I marts udsender Byggeskadefonden en advarsel til branchen om brug af pladerne. Alle MgO-plader skal udskiftes – og eventuelle skader på andre bygningsdele skal udbedres. Men hvem har ansvaret og skal betale udgifterne?
Bunch Bygnings fysik anslår, at der er 2017 anvendt omkring Voldgiftsretten træffer afgørelse en mio. i den første sag omkvadrat brug af MgO- pladerne og placerer ansvaret hos meter MgO-plader et byggeprojekts rådgiver. her i landet, og at 2018 udskiftninger og Voldgiftsrettens anden afgørelse placerer ansvaret hos et bygge udbedringer vil løbe projekts entreprenør. op i ca. to mia. kr.
De salte dråber forårsagede korrosion af stålkonstruk tionen i et byggeri.
DTU
opførsel kan afdækkes. Data fra målingerne viser, at MgO-pladerne er i stand til at suge så meget fugt fra luften, at de øger deres vægt med hele 160 pct. Til sammenligning øger et byggemateriale som træ typisk sin vægt med kun 30 pct., når det opsuger fugt fra luften, når den relative luftfugtighed er højere end 95 pct., forklarer Kurt Kielsgaard Hansen. Selvom forskerne havde mistanke om, at MgO-pladerne ville suge godt, forbløffer målingerne alligevel, fortæller Kurt Kielsgaard Hansen: ”Man tror ikke sine egne øjne. Vi tjekkede, om vi havde målt forkert, eller om der var en anden fejl ved udstyret eller forsøget. Men der var ikke tale om nogen fejl.” Efter en måned i klimakammeret begynder pladerne pludselig at tabe lidt i vægt. Men årsagen er desværre ikke en god nyhed. ”Der begynder at gro skimmelsvamp på pladerne, og det forårsager vægttabet,” siger Kurt Kielsgaard Hansen. Derfor græder pladerne En tredje forsker på DTU Byg, Wolfgang Kunther, går nu i gang med at studere pladernes materialesammensætning gennem elektronmikroskopi, hvor man helt ned på atomniveau kan definere indholdet. De kinesiske plader er nemlig ikke leveret med en fyldig produktinformation. At MgO-pladerne er så effektive til at suge fugt fra luften, skyldes, at de indeholder flere salte, hvor det mest dominerende er magnesiumklorid. ”Magnesiumkloridet er dog bundet i pladernes indhold af magnesiumoxid, som er den komponent, der lægger navn til pladerne (MgO). Det er formentlig derfor, ingen umiddelbart er opmærksomme på, at pladerne indeholder ganske meget salt,” siger Carsten Rode. Det er netop indholdet af salte, som skaber problemerne. Saltet optager luftens fugt, og når luftfugtigheden når et vist punkt – det såkaldte grædepunkt, som er 84 pct. for visse af MgO-pladerne – sker der en kemisk reaktion inde i pladerne, så fugten begynder at trænge ud i dråbeform: Pladerne græder. Og netop i november 2014 nåede luftfugtigheden i Danmark over de 84 pct. de fleste dage.