28
JO MERE TANG VI SPISER, JO SUNDERE BLIVER N HAVET Henrik Ol s en Benny Box
Tang optager de overskydende næringssalte fra havvandet, og så er det en hamrende sund grøntsag. Susan Løvstad Holdt fra DTU Fødevareinstituttet arbejder sammen med industrien om at skabe fremtidens grønne marker under havets overflade.
M A KROALGER
år du tænker på tang, dukker der måske billeder op af ildelugtende, brune ansamlinger på stranden eller ubehagelige kildrefornemmelser på maveskindet under badeturen. Men det er langtfra de billeder, som dukker op i Susan Løvstad Holdts hoved. ”Der er rigtig mange interessante stoffer i tangen. Det er en fantastisk ressource at have, og vi skal have mere af den,” siger Susan med stor entusiasme. Susan Løvstad Holdt er lektor på DTU Fødevareinstituttet og har arbejdet med tang siden 2003. Jeg fanger hende ved en af danskernes foretrukne sommerbegivenheder, nemlig en festival – vel at mærke en tangfestival, som over tre dage i juli udfolder sig i den smukke Anneberg Kulturpark i Nykøbing Sjælland. Her formidler Susan sin viden om tang
DTU
sammen med danske fødevareproducenter, restauranter, kunstnere og andre, som beskæftiger sig med tang. Havets grøntsag For mindre end ti år siden vidste danskere stort set ikke, at man kunne spise tang. Det kunne til nød holde sammen på risene, når man købte en makirulle i sushirestauranten. Og miljø, bære dygtighed og klima var ikke noget, man forbandt med tang. Det er helt anderledes nu, og hvis det står til Susan, så har vi alle om mindre end ti år tang stående i vores køkken som en helt naturlig fødevare på linje med gulerødder og tomater. Men hvorfor skulle vi lukke tangen ind i vores daglige husholdning? Det er der rigtig mange gode grunde til ifølge Susan, ikke mindst set fra et bæredygtighedssynspunkt: