22
T EM A : IMMUN T ER A PI
DTU
Om moder mærkekræft
noget til, der kunne hjælpe stofferne med at blive optaget af immunsystemet. ”Vi havde brug for en transportør, der sikrer, at immunsystemet opdager og reagerer på vores antigener. Ellers får vi ikke sat gang i den kaskade af begivenheder, som en immunrespons er, og som munder ud i en egentlig produktion af antistoffer,” forklarer Mads Hartvig Clausen, der tog fat i sine kolleger på DTU Sundhedsteknologi, lektor Jonas Henriksen og professor Thomas L. Andresen. De har samarbejdet gennem mange år, og kemikerne var bekendte med deres kollegers arbejde med liposomer (en fedtkugle på størrelse med en nano partikel), som kan benyttes til drug delivery og vaccineformulering. Således kunne Mads Hartvig Clausen og Cecilia Romanò få deres kræftantigener ’monteret’ på et liposom, som var velbeskrevet og med dokumentation for, at det kan optages af immunsystemet. Immunforsvaret aktiveres i mus Nu kunne kemikerne begynde at teste deres vaccine. De har indtil videre lavet ét forsøg med mus. De var alle kræftfri, for i første omgang ville forskerne finde ud af, om deres vaccine overhovedet ville skabe den ønskede immunrespons. Og resultaterne var rigtig gode, fortæller Mads Hartvig Clausen og Cecilia Romanò.
66 % overlever kræft mindst fem år.
”Vi har vist, at vores vaccine satte musenes immunforsvar i gang med at lave antistoffer, som kan genkende kræftceller med vores udvalgte kulhydrat på overfladen. Desuden kan antistofferne formidle, at komponenter fra immunforsvaret, det såkaldte komplementsystem, kan dræbe kræftceller i laboratoriet,” siger de to kemikere. I de kommende to-tre år vil forskerne optimere vaccinen og forstå immunresponsen yderligere. Næste skridt vil blive test på mus med kræft for at se, om de antistoffer, som vaccinen resulterer i, vil bekæmpe sygdommen. Sideløbende har forskerne søgt og fået finansiering til at starte en proces med en konsulent, der skal bane vejen til at få vaccinen ud af laboratoriet og ind på et kommercielt marked. ”Hvis samfundet skal få glæde af vores vaccine en dag, så skal vi have en virksomhed til at overtage vores opfindelse, så den kan blive testet i mennesker og dernæst – forhåbentlig – blive sat i produktion,” siger Mads Hartvig Clausen. Forskerne håber på at kunne over levere deres bud på en kræftvaccine til en medicinalvirksomhed om cirka tre år. Mads Hartvig Clausen, professor, DTU Kemi, mhc@kemi.dtu.dk Cecilia Romanò, postdoc, DTU Kemi, ceroma@kemi.dtu.dk
• Ca. 2.500 danskere bliver diagnosticeret med modermærkekræft om året. • Modermærkekræft i huden rammer alle aldersgrupper, og risikoen stiger med alderen. KILDE: CANCER.DK
Om småcellet lungekræft • Der findes to typer lungekræft: småcellet og ikke-småcellet. • Småcellet lungekræft er en meget aggressiv form og skyldes næsten altid tobaksrygning. KILDE: SUNDHED.DK