Dynamo nr. 67

Page 20

20

T EM A : IMMUN T ER A PI

DTU

21 %

FORSKERE UDVIKLER

stigning i antallet af kræfttilfælde blandt mænd i perioden 2010-19.

KRÆFTVACCINE hedsteknologi og DTU Bioenginee­ring,” forklarer Mads Hartvig Clausen.

Kemikere efterligner kræftcellers kulhydrater i laboratoriet for at fremstille en vaccine, der kan bekæmpe sygdommen. Test af vaccinen viser lovende resultater. Lot te K rull Mi kal S chlo sse r

A

lle cellers overflade er dækket af forskellige kulhydrater. På kræftceller adskiller kulhydraterne sig dog ofte fra de kulhydrater, der sidder på raske cellers overflade. Den forskel forsøger professor Mads Hartvig Clausen og postdoc Cecilia Romanò fra DTU Kemi at udnytte til at udvikle en kræftvaccine. ”Med en sådan vaccine vil det blive muligt at lære vores immunforsvar at kende forskel på en rask celle og en kræftcelle, så det er kræftcellerne, der bliver angrebet og tilintetgjort af immuncellerne,” siger Mads Hartvig Clausen. Vaccinen baserer sig på efterligninger af kræftcellernes overflade­ kulhydrater, som kaldes for tumor associated carbohydrate antigens (TACA), og som DTU-kemikerne kan fremstille kunstigt i laboratoriet ved hjælp af kemisk syntese. ”Kulhydraterne findes kun i små mængder på kræftcellers overflade, men vi kan fremstille store mængder i laboratoriet. Når vaccinen injiceres under huden, vil immunforsvaret blive præsenteret for vores kopier af TACA’erne.

De skal virke som antigener, det vil sige, at de skal aktivere immunforsvaret til at producere antistoffer. Tanken er så, at hvis immunforsvaret senere møder disse kulhydrater, fordi man har fået kræft, så er det i stand til at genkende dem og derved bekæmpe kræftcellerne,” siger Mads Hartvig Clausen. Konceptet lyder forbavsende enkelt. Alligevel har kemikerne allerede mødt en række udfordringer, der skulle løses, før de stod med et første bud på en kræftvaccine. Og kemikerne var klar over, at de havde brug for tæt samarbejde med andre fagligheder på DTU, hvis de skulle lykkes med deres ambition: ”Da vi gik i gang, vidste vi, hvilke stærke kompetencer der er på DTU inden for immunologi og drug delivery. Vi er selv eksperter inden for kemisk syntese, men har brug for at samarbejde om de andre ting, hvis vi skal lykkes med at udvikle vaccinen, og derfor fandt vi sammen med kolleger fra DTU Sund-

14 %

stigning i antallet af kræfttilfælde blandt kvinder i perioden 2010-19.

Ven med kulhydrater Den første udfordring for Mads Hartvig Clausen og Cecilia Romanò var at udvælge, hvilke typer TACA’er der skulle fremstilles i laboratoriet. For med kræft er der ikke tale om kun én slags kulhydrater på alle kræftcellernes overflade. Derimod varierer TACA’erne fra kræftform til kræftform, ligesom hver enkelt kræftform har flere typer TACA’er på celleoverfladen. På DTU faldt valget på en gruppe kulhydrater, der er forbundet med modermærkekræft, neuroblastom (en type svulster i kroppen på børn) og småcellet lunge­ kræft. ”Det er primært tre kræftformer, som har den samme type kulhydrat på celleoverfladen, nemlig kulhydraterne gangliosider. Det er muligt at fremstille dem i laboratoriet ud fra simple sukker­ stoffer, som vi kan købe til formålet,” siger Cecilia Romanò. Den næste udfordring var at sikre, at kulhydratet aktiverer en immunrespons i kroppen, når det er injiceret. Her er et benspænd, for man kan sige, at kroppen er ’venner med kulhydrater’ – forstået