DYNAMO
NR. 67
12
2021
17
”At gå fra tal i en matrix til at se et tydeligt mønster og tænke, at netop det kunne være en hjælp for nogen, det er nærmest magisk.” PH.D.-STUDERENDE CHRISTINA BLIGAARD PEDERSEN, DTU SUNDHEDSTEKNOLOGI
således fundet en metode til at sammenligne forskellige datasæt, som burde ligne hinanden, men ikke rigtig gør det. Hvis man f.eks. måler genekspression på de samme data på to forskellige måder, så skulle det jo gerne give det samme resultat. Men på grund af tekniske forskelle i metoderne er resultaterne måske ikke umiddelbart sammenlignelige. Ved at udnytte eksisterende matematiske modeller og kombinere dem på nye måder har Christina vist, at det godt kan lade sig gøre at sammenligne måledataene en til en. Og dette detektivarbejde har ført til et helt konkret it-værktøj, som nu ligger til fri afbenyttelse. Værktøjet er tiltænkt forskere og klinikere, der ønsker at gøre datasæt indsamlet over længere tid direkte sammenlignelige. Det kunne eksempelvis være i forbindelse med kliniske forsøg eller ved sammenligning af data
fra en ny patientgruppe med et større, offentligt tilgængeligt datasæt. Immunterapi til brystkræft patienter I februar 2020 fik Christina et EliteForsk-rejsestipendie af Uddannelsesog Forskningsministeriet. Men straks derefter lukkede pandemien ned for al rejseaktivitet, så først i starten af 2022, når hun har afsluttet sin ph.d., kan hun komme af sted til Harvard Medical School i Boston, der er verdensførende inden for enkeltcelle-RNA-sekventering. Her skal hun være i to måneder og arbejde videre med kræft og enkeltcelleanalyser. Derefter har hun en postdocansættelse på DTU indtil sommer, hvor hun skal arbejde med en del af ph.d.-planerne, som hun ikke nåede på grund af coronanedlukningen, nemlig om man ved at se på enkeltcellerne kan forudsige, hvilke bryst-
5.105 danske kvinder fik i 2019 konstateret brystkræft, der dermed udgør den hyppigste kræftsygdom blandt kvinder.
kræftpatienter der kunne have gavn af immunterapi. Kræftceller kan tilegne sig evnen til at nedjustere immunforsvaret, og hvis man kan se, at en celle har fået den egenskab, kan man måske finde måder at vække immunforsvaret på. I nogle tilfælde kan immunforsvaret dog slet ikke genkende cancervævet som farligt, og så vil det måske ikke give mening, fordi immunterapien ikke vil føre til nogen immunreaktion alligevel. Christinas forskning skal være med til at finde måder at udpege de tilfælde, hvor det vil kunne hjælpe at skubbe til immunforsvaret med immunterapi. ”Jeg kommer aldrig til at løse kræftens gåde eller finde det ultimative medikament mod sygdommen, men det er meget tilfredsstillende, at jeg gennem mit talnørderi kan bidrage til at bringe os nærmere en mere individuel kræftbehandling med bedre virkning og færre bivirkninger. At gå fra tal i en matrix til at se et tydeligt mønster og tænke, at netop det kunne være en hjælp for nogen, det er nærmest magisk,” siger Christina Bligaard Pedersen. Christina Bligaard Pedersen, ph.d.-studerende, DTU Sundhedsteknologi, chrbl@dtu.dk