D T U
DYNAMO
NR. 67
12
2021
13
Sygeplejerske Christina Sass-Petersen gør patienten på stue 29 klar til at modtage den nye immun aktiverende medicin.
Kristoffer Rohrberg er overlæge på Rigshospitalet, hvor patient forsøgene med Monta Biosciences’ nye medicin finder sted.
Onsdag den 21. april 2021 lod han sin første patient behandle med lægemidlet fra MonTa Biosciences. Samme dag kaldte virksomhedens direktør, Simon Skjøde Jensen, begivenheden for en milepæl. Et våben mod bivirkninger Det var ikke en milepæl, Simon Skjøde Jensen havde regnet med at nå, da han mere end ti år tidligere arbejdede som gruppeleder i medicinalvirksomheden Bioneer i Hørsholm. ”Hvis jeg havde vidst dengang, hvor jeg er i dag, så tror jeg ikke, jeg havde troet på det,” fortæller han med tanke på, at kun 40-50 medicinske studier årligt ender i forsøg på Rigshospitalet. Og kun et-to af dem er danske.
45.453 nye kræfttilfælde blev konstateret i Danmark i 2019.
Simon Skjøde Jensens fokus var da heller ikke på patientforsøg, da han tilbage i 2007 startede et forskningsprojekt op med professor ved DTU Sundhedsteknologi Thomas L. Andresen. Alligevel blev mødet med Thomas L. Andresen udslagsgivende for den senere stiftelse af MonTa Biosciences. Det gik op for de to forskere, at de med deres viden tilsammen kunne løse et kendt problem inden for immunterapien, nemlig at behandling med immunterapi ofte giver alvorlige bivirkninger. Årsagen er, at en direkte indsprøjtning af et immunaktiverende stof i blodet sætter gang i en omfattende aktivering af kroppens celler. Stoffet aktiverer både de ønskede neutrofile celler, der er immunsystemets effektive sygdomsbekæmpere, og samtidig aktiverer det kroppens andre celler og blodkar, og det kan resultere i alvorlige bivirkninger. Det betyder, at dosis i forbindelse med immunterapi ofte må holdes på et minimum, og det har indflydelse på effekten. Udviklede lipidkugle I laboratorierne på DTU begyndte Simon Skjøde Jensen, Thomas L.
Andresen og et hold af forskere og ph.d.-studerende derfor at udvikle en særlig lipidkugle-teknologi, som skulle løse problemet med de alvorlige bivirkninger. Lipidkuglen, de udviklede, er en nanopartikel, som bærer det immunaktiverende stof sikkert frem til sit mål uden at påvirke resten af kroppen. Når lipidkuglen sprøjtes ind i blodet, transporterer den altså immunstoffet direkte hen til de neutrofile celler uden at forårsage uønskede aktiveringer. De neutrofile celler optager stoffet, og deres indre signalmodtagere, receptorerne, aktiveres. ”Cellerne får at vide, at der er en sygdom i vævet, og de er programmerede til at gå ud i vævet og bekæmpe sygdommen. For cancerpatienter med