Dynamo nr. 67

Page 12

12

T E M A : I M M U N T E R A P I

8,44

MILLIGRAM HÅB OG HÅRDT ARBEJDE En immunaktiverende cancer­medicin fra firmaet MonTa Biosciences er for første gang i test på patienter. Rejsen fra laboratoriekolbe til menneske­krop startede på DTU for mere end ti år siden. Snart vil det vise sig, om medicinen virker der, hvor håbet er størst.

S a ri Ve ge n d al B ax Lin d h ard t, C lau s L unau

P

å Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling er sygeplejerske Christina Sass-Petersen i gang med at tjekke op på sin patients journal. ”Det er i dag den 20. september, og han skal have 8,44 milligram MonTa,” konstaterer hun og tager et par blå engangshandsker på.

I skabet bag sig finder hun en sprøjte med gennemsigtig væske. Hun lægger den på en flowbænk, hvor et højt tryk sørger for, at ikke et eneste milligram løber ved siden af. Sprøjten kobler hun sammen med slanger og en medicinpumpe, og få øjeblikke efter ender det hele i fodenden på stue 29’s hospitalsseng. Her ligger Christina Sass-Peter­sens­ patient klar til behandling. ”Det er 8,44 milligram ligesom sidst, og du skal have dosis på en time,” siger hun. Blikket søger hen mod det digitale ur på væggen. ”Klokken er nu 12.08, så om præcis et kvarter kommer jeg igen og måler din puls og dit blodtryk.” Patienten nikker indforstået, og sygeplejerskens højre finger lægger sig roligt på medicinpumpens startknap. ”Godt, så kører vi,” siger hun og trykker. Patienten på stue 29 lider af uhelbredelig lungehindekræft som følge af et langt liv med isolationsarbejde. Asbestfibre har sat sig i hans lungevæv, og hverken kemoterapi eller en kirurgisk operation har kunnet fjerne kræften. Sammen med 30-50 andre uhelbredeligt syge kræftpatienter er han derfor

33 % af danskerne får kræft, inden de fylder 75 år.

med i et medicinsk forsøg med det DTU-patenterede lægemiddel MBS8 fra selskabet MonTa Biosciences. Forsøg på dyr har vist, at lægemidlet kan aktivere dyrenes immunsystem, så immuncellerne selv begynder at bekæmpe kræften. Nu skal patientforsøgene på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital vise, om det samme gør sig gældende for mennesker. ”I fase 1-forsøget, der kører nu, skal vi finde ud af, om lægemidlet er sikkert, og hvilken dosis der er den rette. Hvis det kommer på plads, kan vi gå videre til fase 2 af forsøget, hvor fokus er på effekten,” forklarer Kristoffer Rohrberg, der er overlæge og leder af Fase 1-enheden på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling.