36
DY N A MO SP Ø RGER …
… V E D V I N O K O M H AV E T ?
Lot t e Kr u ll M i ka l S c h lo sse r
HVILKEN VIDEN MANGLER VI
OM HAVET?
FN har erklæret 2020’erne for ’Tiår for Havforskning for Bæredygtig Udvikling’. Hvorfor er det nødvendigt, og hvilken vigtig viden mangler vi om havet? Det svarer Colin Stedmon på. Han er professor ved DTU Aqua og leder af Dansk Center for Havforskning. q: Hvorfor et øget fokus på havet? a: FN’s årti for havforskning er
en understregning af, at menneskeheden er afhængig af havet, som vi bruger både som transportvej, til turisme og rekreation og som en kilde til både energi og fødevarer, og at det er afgørende, at vi sikrer en bæredygtig udvikling også her. Selv de, der bor langt fra havet, er afhængige af det, da det spiller en stor rolle i vores klima- og vejrudvikling.
q: Er havet blevet overset som forskningsområde? a: Nej, det synes jeg ikke. Men vi
er bagud med at danne os et billede af det globale system. Selvom satellitter har bidraget
med utrolig meget, så måler de kun de øverste meter af havet, og da havet i gennemsnit er fire kilometer dybt, så rækker det ikke med satellitmålinger. Udfordringen er, at vand er et svært medie at arbejde med; det er svært at se igennem, og det er svært at måle igennem, da mange signaler fra f.eks. sonder ikke kan gå gennem vand. Havet kan være et barskt miljø, og i dybet er trykket meget højt. Tilsammen sætter det store krav til de teknologiske løsninger, vi har brug for. Mennesket har kortlagt Månens overflade, men vi har kortlagt meget lidt af Jordens havbund. Vi har haft mennesker på Månen, men ingen har stået på bunden af havet
på det dybeste sted. Ligesom rumteknologien har banet vejen for brugbare løsninger i hverdagen på Jorden, er jeg ret sikker på, at også teknologisk innovation til udforskning af havet vil kunne overføres til andre formål, f.eks. industrielle processer, hvor man har brug for sensorer, der skal klare barske forhold. q: Hvilken viden mangler især? a: Jo længere vi kommer ud på
det åbne hav, jo mindre ved vi. Vi har ret god viden om de kystnære områder – i hvert fald i vores del af verden, for de er let tilgængelige, og vi kan sejle ud nærmest dagligt og lave målinger og obser-
vationer. Så vi har rimelig godt styr på processerne i disse områder og menneskets påvirkning her. Men på det åbne hav mangler vi fundamental forståelse af processerne i havet, både hvad angår fysik, kemi og biologi. Vi forstår heller ikke til fulde, hvordan havet spiller sammen med klima og vejr, og hvordan klimaforandringerne påvirker vandets kredsløb, vandets egenskaber samt havstrømme og havcirkulation. Det er ikke fuldstændig ukendt, men der er mange usikkerheder i vores forståelse af disse ting. q: Hvorfor er mere viden vigtigt? a: Med en dybere forståelse af
havet kan vi bedre forberede os på bl.a. følgevirkningerne af klimaforandringerne, der bl.a. fører til ændringer i havstrømmene på grund af opvarmning og øget tilførsel af smeltevand, formindskelse af havets evne til at optage CO2 og lagre kulstof, ændringer i havets bio diversitet og meget andet. Vi bliver bedre til at forudsige hændelser og undgå at stå i uforudsete situationer, hvad enten det handler om ekstremt vejr, flodbølger, fejlslagen høst eller fiskebestande, der flytter sig. Vi