16
DYNAMO
NR. 66
09
2021
Dog ligger løsningen stadig nogle år ude i fremtiden, for det kræver yderligere forskning og udvikling. Men vi er i fuld gang med at arbejde på det,” siger Ulrik Birk Henriksen, der tror, at denne del af teknologien kan være på plads inden 2030. Forskeren tager det roligt, da talen falder på de kritiske røster, der mener, at der slet ikke er biomasse nok til, at pyrolyse kan blive en væsentlig måde at mindske atmosfærens CO2-indhold på. ”Her i landet er der masser af overskudsbiomasse i landbruget. Det har vi regnet på. Men det er jo rigtigt, at biomasse er en knap ressource, så den skal bruges hensigtsmæssigt, og det mener vi, at dette er. For med pyrolyse kan vi decideret fjerne og lagre CO2 fra atmosfæren på en meget billig måde,” siger Ulrik Birk Henriksen. I regeringens udspil til grøn omstilling af landbruget lægges der op til en samlet CO2-reduktion i landbruget på i alt 7,1 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2030. Her tegner pyrolyseteknologien sig for det største bidrag, da pyrolyse ifølge regeringens regnestykke kan sikre Danmark en reduktion på i alt 2 mio. tons CO2-ækvivalenter. Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker, DTU Kemiteknik, ubhe@kt.dtu.dk
T E M A : K L I M AV E N L I G T L A N D B R U G
DTU
NY TEKNOLOGI ER IKKE SÅ NY ENDDA I fem årtier har forskere på DTU beskæftiget sig med den teknologi, der i foråret blev fremhævet som ’ny’ i regeringens klimaplan for landbruget. Lot t e K ru l l
P
yrolyse kom pludselig på alles læber i foråret. Årsagen var, at regeringen i sit klima- og landbrugsudspil udpegede denne teknologi til at bidrage væsentligt til landbrugets CO2-reduktion. Sammen med et par andre løsninger blev pyrolyse i den forbindelse kaldt for en satsning og en ny teknologi. Ny er måske ikke lige det ord, forskere på DTU ville beskrive pyrolyse med. Én af dem er Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker ved DTU Kemiteknik. Han begyndte første gang at beskæftige sig med teknologien omkring midten af 1980’erne. Og på det tidspunkt havde der allerede været aktiviteter på området i ti år, siger Ulrik Birk Henriksen. ”Formålet med pyrolysen dengang var dog ikke CO2-fangst og -lagring. Dengang ville man udnytte teknologien til forgasning af biomasse. Ved at fremstille gas ud fra biomasse kunne man få brændsel til produktion af el og varme,” siger Ulrik Birk Henriksen, der uddyber: ”Efter oliekrisen i 1970’erne var forsyningssikkerhed kommet på dagsordenen, og der var stor interesse for de forskellige måder, hvorpå Danmark kunne blive selvforsynende på energi området.”
Klimadebat flytter fokus til biokullet Interessen for pyrolysens andet produkt – biokullet – begyndte først at røre på sig for lidt over ti år siden, da DTU-forskerne fik støtte til flere projekter, hvor de i samarbejde med bl.a. agronomer og et større landbrug skulle afdække, om de forkullede rester af biomassen kunne udnyttes til jordforbedring. En af de jordforbedrende ingredienser i biokullet er netop kulstoffet, som biomassens plantedele optog fra atmosfæren under foto syntesen. Op til halvdelen af biomassens kulstof ’fanges’ i biokullet som følge af pyrolysen. ”Da samfundsdebatten om klimaforandringer og CO2-udslip i løbet af 2010’erne blev mere og mere skærpet, besluttede vi i vores forskningsgruppe at satse på udforskningen af biokul som middel til CO2-fangst og -lagring,” siger Ulrik Birk Henriksen. Forskergruppen på DTU har i lidt over to år samarbejdet med opfinder Henrik Stiesdal, der i projektet SkyClean også arbejder med pyrolyse af biomasse. Med samarbejdet er der igen kommet fokus på at udnytte gassen fra pyrolysen, denne gang til fremstilling af flybrændstof. Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker, DTU Kemiteknik, ubhe@kt.dtu.dk