14
T E M A : K L I M AV E N L I G T L A N D B R U G
DTU
SÅDAN KAN LANDBRUGET FANGE OG LAGRE CO2 Når landbrugets overskudsbiomasse som f.eks. halm, gyllefibre og dybstrø else bliver opvarmet til 5-600 °C i et iltfattigt miljø (pyrolyse), opstår to produkter: biokul og pyrolysegas. Der skal bruges en smule energi til at starte pyrolysen, da det ellers er et lukket kredsløb, der ikke kræver yderligere energitilførsel. DTU’s pyrolyseteknologi kræver kun 5 pct. af den energi, der udvindes, for at køre.
Med pyrolyse kan halm og gylle opvarmes kraftigt og blive til biokul og gas. Kullet kan spredes på marker og lagre en del af biomassens CO2 i hundredvis af år. Gassen kan udnyttes til el- og varmeproduktion eller opgraderes til flybrændstof.
Lotte K rull Cl a us Lun au
H
almrester, gyllefibre og dybstrøelse (det materiale, dyr står på i stalde, red.) kan indgå som vigtige ingredienser i en central klimaløsning for landbruget. Det blev understreget, da regeringen i foråret fremlagde sit klimaog landbrugsudspil Grøn Omstilling af Landbruget. Løsningens teknologiske
omdrejningspunkt er pyrolyse. Ved pyrolyse opvarmes biomassen med meget kraftig varme i et iltfattigt miljø, så materialet forkuller. Fremstillingen af forkullet biomasse, også kaldet biokul, er en nem og billig måde at fange og lagre CO2 på, forklarer Ulrik Birk Henriksen, seniorforsker ved DTU Kemiteknik.
”Fangsten sker, når planterne optager kulstoffet fra atmosfæren under fotosyntesen. Det første skridt i lagringen sker, når planterester gennemgår en pyrolyse og bliver til biokul. Ved pyrolyse bindes op til 50 pct. af kulstoffet fra den oprindelige biomasse i biokullet. Andet skridt i lagringen er, når biokullet spredes på landbrugs-