18
T E M A : 3 D - B E T O N P R I N T
DTU
Studerende fra DTU og Kunstakademiets Arkitektskole printer på DTU’s store 3D-betonprinter på Ballerup Campus.
Studerende printer vægge I foråret blev DTU’s store 3D-betonprinter brugt af studerende, der deltog i en konkurrence om at udvikle innovative løsninger til printede huse. Li ne Re e h T h o m as H jo rt J ense n
”I
dag er der meget fokus på hastigheden, men vi mener også, at der er et stort, og endnu ikke udforsket, potentiale for at lave 3D-betonprintede bygninger mere energieffektive.” Ordene kommer fra Lars Fogh, Rasmus Green og Adrian Brun, hhv. fra kandidatuddannelsen i Byggeteknologi ved DTU og fra Kunstakademiets Arkitektskole. I foråret var de i aktion med DTU’s store 3D-betonprinter i Design Build Lab hos DTU Engineering Technology i Ballerup.
Printet var en del af konkurrencen 3D Printing Housing Hack, som blev afholdt af LaFargeHolcim, hvor opgaven var at opfinde innovative løsninger, der kan udvikle 3D-betonprint. Rasmus Green fra DTU fortæller: ”Vi arbejder med en ydervæg, der kombinerer flere funktioner i én væg. Ydervæggen har ingen kuldebroer – noget der normalt er en udfordring med 3D-betonprint. Den er isoleret med det bæredygtige materiale mycelium, som ud over isolerende egenskaber også
har konstruktionsmæssige egenskaber. Derudover har vi integreret ventilations kanaler i væggen.” Unikt redskab En af Europas største 3D-betonprintere er at finde i Design Build Lab på DTU Ballerup Campus. Printeren BOD2 fra den danske virksomhed COBOD International er en såkaldt gantryprinter, der kan printe på et areal på ca. 12 x 9,5 m og 3,5 m i højden i en hastighed på op til 30 m/min.