Procesguide - bæredygtighed

Procesguide - bæredygtighed

Til projektlederne i DTU Campus Service (CAS), der skal håndtere nybygprojekter og større renoveringsopgaver.

Guiden kan også bruges som inspiration til andre typer af projekter.

Hvis du er i tvivl om, hvordan bæredygtighed kan indgå i dit projekt, så kontakt CAS’ bæredygtighedskoordinator.

Formålet med en guide

Denne guide er etableret for at hjælpe CAS’ projektledere med at realisere DTU’s nye byggerier og større renoveringsprojekter i overensstemmelse med DTU’s delpolitik for bæredygtighed, og så der skabes værdi med udgangspunkt i de enkelte projekters forudsætninger, muligheder og udfordringer. Det gøres ved at stille spørgsmål, der fordrer dialog og stillingtagen samt ved at pege på de vigtigste aktioner i byggesagens forløb i relation til bæredygtighed.

Ordforklaring og henvisninger

Til sidst i guiden er der indsat en ordforklaring, der kort forklarer nogle af de mest centrale begreber, man støder på i guiden og henvisning til mere information.

Første gang de nævnes er de markeret med *.

Videreudvikling af guiden

Guiden skal løbende videreudvikles og forbedres i nye udgaver. Derfor er dine tilbagemeldinger om, ­hvordan den fungerer i praksis vigtige, og nedenfor finder du en QR-kode, du kan scanne med din telefon for at ­sende kommentarer til guiden, når du sidder med den.

https://surveys.ramboll.com/LinkCollector?key=R84XV9G2S6CJ

DGNB Alle DTU’s byggeprojekter skal gennemføres med bæredygtighed som ledende princip, og for nybyggerier er målsætningen, at de kan opnå en DGNB* guldcertificering. DGNB systematikken anvendes som prioriteringsværktøj igennem hele byggeprocessen, så det sikrer, at bæredygtighedsmål- og mindset indarbejdes fra starten, og at de gode idéer og løsninger fastholdes igennem projektet. DGNB skal bruges aktivt for at tilføre kvalitet og værdi i projekterne - og ikke bare for at score point.

Projektlederens rolle Projektlederens rolle afhænger af projektets samarbejdsmodel, stade, ambitionsniveau og samarbejdspartnere. Projektlederen skal, sammen med CAS’ ledelse, definere ambitionsniveau og rammebetingelser for bæredygtighedsindsatsen i projektopstartsfaserne.

I de efterfølgende faser handler det i højere grad om at konkretisere, følge op på og fastholde de overordnede mål og visioner samt at foranledige at rådgivere, entreprenører og andre samarbejdspartnere bidrager aktivt til at realisere bæredygtighedsmålene gennem de aftalte ydelser og leverancer undervejs i processen.

Udvikling af metodikken Med guiden er ønsket at danne overblik over bæredygtighedsprocesser og -aktiviteter. Den første beta- version var udarbejdet med henblik på at omfatte alle projekttyper, men brugerprocessen viste, at der er brug for forskellige tilgange til forskellige typer af projekter og denne guide er nu primært målrettet nybyggerier og større renoveringsprojekter. Sideløbende med udarbejdelse af guiden arbejdes der på at integrere bæredygtighed i eksisterende standarddokumenter. Guiden vil løbende blive videreudviklet i takt med de erfaringer, der gøres i forskellige projekter.

Introduktion

Guidens indhold og opbygning

STRATEGI

C

I/O IDÉOPLÆG

TIDLIGT UDBUD

O

PROJEKTERING UDFØRELSE AFLEVERING

D

UDBUD

Implement

Design

BYGGEPROGRAM I

ORDFORKLARING

Concept

Denne guide tager udgangspunkt i en projektmodel, som starter i en strategisk opstartsfase og slutter ved projektaflevering. Drifts- og brugsfasen er medtaget selv om vi endnu ikke har meget input, men fordi CAS kan opsamle vigtige erfaringer om bæredygtighed, der kan gavne kommende projekter. Beskrivelserne i denne guide må læses som generelle, da modellen i praksis varierer fra projekt til projekt. Udbud kan foregå på alle tidspunkter og emnet er valgt samlet i ét afsnit.

TOTALRÅDGIVNING OG TOTALENTREPRISEUDBUD HOVED-, STOR- OG FAGENTREPRISE

DRIFT OG BRUG UDEN FOR BYGGEPROJEKT

For hver fase er i det følgende beskrevet: PROJEKTLEDERENS ROLLE ift. at fremme bæredygtighed i projektet AKTIONER, der bør gennemføres i fasen primært af CAS’ projektleder, men også af rådgivere, entreprenører og andre samarbejdspartnere.

En række FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL, der som minimum bør drøftes og afklares mellem projektleder og projektorganisationen under fasens forløb.

Under hver overskrift peges på relevant GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER, der har fokus på implementering af bæredygtighed og er faste CAS procedurer, hvori bæredygtighed skal indarbejdes.

Hver fase angiver også udvalgt INSPIRATIONSMATERIALE OG REFERENCER, der kan være relevante i de enkelte projektfaser.

Introduktion

HVORFOR, HVAD OG HVOR SKAL DER BYGGES? I denne fase analyseres mulighederne for at opfylde et givent behov. Mulighederne anskues ud fra en langsigtet betragtning. PL skal kræve at projektets bæredygtighedsleder udarbejder en detaljeret proces- og tidsplan for bæredygtighedsarbejdet samt at der afholdes tværfaglige workshops, så alle inddrages og er vidende om bæredygtighedsarbejdet og hvilke fokuspunkter der vælges.”

Det enkelte behov kan resultere i mere end ét projekt.

Gennem forskellige scenarier undersøges, hvordan DTU får den bedste kvalitet ved anvendelse af færrest mulige ressourcer i bred forstand, og beslutningsgrundlag for igangsættelse af projekt ud fra det bedste scenarie udarbejdes. Den strategiske fase er mulighedernes fase, idet retningen for projektet peges ud og bæredygtighedsvisionen kan begynde at tage form.

PROJEKTLEDERENS ROLLE I takt med at projektleder (PL) udpeges for det konkrete projekt skal denne bidrage til at forme bæredygtighedsvisionen og indarbejde denne i projektets kernefortælling såvel som i beslutningsgrundlaget i sin helhed. PL skal sikre, at ambitionerne er i overensstemmelse med DTU’s bæredygtighedspolitik* og den Strategiske Campusplan*.

Projektlederen kan indledningsvist få sparring fra CAS’ bæredygtighedskoordinator. Egentlige kompetencer til at bistå med bæredygtighedsaspekter igennem analysearbejde indhentes hos den bygherrerådgiver, der som regel kobles på i løbet af denne fase.

AKTIONER • Giv bæredygtighed fokus i 360 graders workshop •

Definer hvordan bæredygtighed skal indgå i de strategiske scenarieanalyser, og hvordan det skal vægtes i beslutningsgrundlaget

•

Drøft med CAS’ bæredygtighedskoordinator om LCA* og LCC* analyser skal indgå i beslutningsgrundlaget

•

Sørg for, at visionen og ambitionerne reflekteres i projektets Strategiske Projektplan og den økonomiske Onepager, og at eventuelle risici identificeres.

GRUNDLAG OG VÆRKTØJER ¤ DTU’s delpolitik for bæredygtighed ¤ Strategisk Campusplan ¤ 360 graders dagsorden ¤ Strategisk Projektplan ¤ Økonomisk Onepager ¤ RUN (Renovering-udvikling-nedrivning)

C

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Er det nødvendigt at bygge nyt eller kan behovet løses ved simpel omrokering eller ombygning og opgradering af eksisterende faciliteter?

•

Hvad er bæredygtighedsvisionen i netop dette projekt og hvad er linket til bæredygtighedspolitikken og de verdensmål/SDG’er*, der er knyttet til bæredygtighedspolitikken?

•

Hvordan kan bæredygtighedsvisionen blive en del af projektets kernefortælling?

•

Hvordan skal projektet bidrage positivt til at fastholde DGNB-niveauet for den samlede campus?

•

Er der oplagte synergier med f.eks. naboprojekter - i forhold til funktionalitet, delekoncepter mv. der kan reducere behovet for kvadratmetre?

•

Hvordan kan aspekter som totaløkonomi og miljøpåvirkninger indgå som parametre i beslutningsgrundlaget - skal der udføres LCA og LCC - eller kan erfaringer fra andre projekter eller studier indgå?

•

Hvilke muligheder er der for at genanvende ressourcer og materialer i forskellige scenarier og arbejde med cirkulær økonomi*?

•

Hvilke potentialer og udfordringer er der og hvad er DTU’s villighed til at investere i at opnå visionen? Skal der afsættes innovationsmidler i Onepageren til bæredygtighedstiltag og hvorfor?

•

Er der erfaringer fra andre projekter, der med fordel kan bringes i spil?

•

Hvilke spørgsmål har brug for fokus og videre analyse for at kvalificere ovenstående?

INSPIRATION OG REFERENCER ¤ DGNB screening af Strategisk Campusplan ¤ DGNB bidrag imellem byområder og bygninger ¤ Eksempler fra andre projekter Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Strategi

HVORDAN SKAL PROJEKTET FORLØBE?

I denne fase planlægges projektforløbet, og der tages stilling til, hvordan projektorganisationen bedst etableres, så bæredygtighedsindsatsen bliver understøttet.

Bæredygtighedsvisionen omsættes til fokusområder, der indarbejdes i idéoplægget ligesom bæredygtighedsafklaringer og -aktioner indtænkes i projektforløbet. Disse overvejelser, sammen med generelle overvejelser om projektet, leder til valg af udbudsstrategi og samarbejdsmodel. Fasen udmunder i en Initieringsprojektplan og tilhørende projektøkonomi.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Projektlederens proaktivitet i denne fase er afgørende for etablering af gode rammer for bæredygtighedsindsatsen.

Projektlederen skal forholde sig til, hvilke bæredygtighedsaspekter der er specielt relevante for projektet med udgangspunkt i visionen og identificere og beskrive behovet for rådgivning og inddragelse af viden/ressourcer i projektet. Hvis ikke der blev tilknyttet en bygherrerådgiver med kompetencer inden for bæredygtighed i den strategiske fase, kan det gøres nu for at sikre indarbejdelse af bæredygtighed i idéoplægget og eventuelt udbudsmateriale ved tidligt udbud. Indtil da kan CAS’ bæredygtigheds koordinator bistå med sparring.

AKTIONER • Giv bæredygtighed fokus i 180 graders møde •

Sørg for tydelig beskrivelse af roller og ansvar i bæredygtighedsprocessen

•

Vælg DGNB manual for projektet og gennemfør i samarbejde med bygherrerådgiverens bæredytighedsansvarlige en DGNB-screening

•

Sørg for tilrettelæggelse og gennemførelse af bruger inddragelse og overvej om borgerdeltagelse vil gavne projektet. Hav generelt fokus på proceskriterierne i DGNB

•

Sørg for overensstemmelse mellem projektets bæredygtighedsvision, tidsplan og projektøkonomien.

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ 180 graders dagsorden ¤ Initieringsprojektplan ¤ Økonomi Onepager ¤ DGNB-manualer ¤ DGNB diamant metodik ¤ DGNB-notat med DTU minimumskrav- og anbefalinger.

C

C Idéoplæg

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Hvordan spiller bæredygtighed sammen med projektets overordnede succeskriterier, og hvilke emner kræver særligt fokus i relation til bæredygtigheds­ visionen?

•

Hvem skal involveres ift. at kvalificere emner og fokus områder for bæredygtighed?

•

Hvilke 1-2 verdensmål har projektet særlig god mulighed for at bidrage til i tilknytning til de valgte fokusområder?

•

Hvad er interessenternes motivation og forventning ift. bæredygtighed - hvordan kan de involveres, bidrage og hvordan sikres ejerskab?

•

Hvordan indgår bæredygtighed i projektets kommunikationsplan - er der særlige fokusområder?

•

Hvilke bæredygtighedsydelser kan klares internt, og hvor er der behov for ekstern sparring og ­rådgivning?

•

Er der særlige forhold i projektet, der kan vanskeliggøre eller fremme bæredygtighedsindsatsen (risici og muligheder)

•

Fordrer bæredygtighedsvisionen behov for særlig viden eller økonomi, som giver anledning til at inddrage forskningsmiljøer og/eller søge om særlige innovationsmidler?

•

Hvilken udbudsform og samarbejdsmodel giver det bedste afsæt for at lykkes med bæredygtigheds­ ambitionerne?

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Eksempler fra andre projekter

Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase 1_Prædesign Idéoplæg

HVAD SKAL PROJEKTET KUNNE? I byggeprogramfasen opstilles krav, der gør det muligt at opnå det besluttede ambitionsniveau for bæredygtighed.

Fokusområderne fra forrige fase konkretiseres yderligere med miljømæssige, sociale og økonomiske tiltag, der kan prioriteres og beskrives. Det undersøges, hvordan en DGNB-guldcertificering, der understøtter bæredygtighedsvision og fokusområder kan opnås. Krav til de videre projekt faser beskrives - såvel tekniske som ift. organisering og roller.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Projektlederen understøtter, at der opstilles kravsspecifikationer, der hænger sammen med fokusområderne og den indledende DGNB-screening. Hvis projektet har været i tidligt udbud vil der nu være koblet en certificeringsansvarlig til projektet fra det vindende team, der driver dette ­arbejde.

Hvis rådgiverudbuddet udføres efter byggeprogram, vil bygherrerådgiveren og den udpegede bæredygtigheds ansvarlige herfra bistå PL i arbejdet. Projektlederen har det overordnede ansvar for, at der er sammenhæng imellem de bæredygtighedskrav, der opstilles og de tidsmæssige og økonomiske rammer for projektet.

AKTIONER • Engager dig i, at der er sammenhæng imellem de kravsspecifikationer der opstilles i byggeprogrammet og bæredygtighedsambitionerne og understøt den bæredygtighedsansvarlige i fastholdelse af en DGNBscore på 70 % som baseline for projektet • Foranled, at bæredygtighedskrav integreres i byggeprogram svarende til en bæredygtighedsplan med beskrivelse af ansvarsområder og beslutninger i de forskellige faser • Engager dig i de koncepter, der skal udarbejdes iht.

DGNB-manualens kriterium PRO1.3 og sørg for, at der aftales tidspunkt for leverancerne, herunder plan for de min. 3 variantssammenligninger (LCA og LCC), der skal udføres på bygningsdele og/eller materialer.

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ DGNB-manualer ¤ DTU tekniske standarder

D

Fase 1_Prædesign

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Hvordan kan projektet opnå DGNB Guld i overensstemmelse med visionen og de udpegede fokusområder?

•

Hvordan formidles DTU’s bæredygtighedsambitioner på en måde som giver alle implicerede incitament til at bidrage til efterlevelse af visionen og ambitionerne?

•

Hvordan kan sammenhængen til de valgte 1-2 verdensmål for projektet konkretiseres yderligere?

•

Vil det være værdifuldt at anvende et digitalt ­værktøj til bæredygtighedsledelsen, og hvordan vil det i givet fald skulle integreres?

•

Hvem er DGNB-ansvarlig under projekteringen, og hvem skal ellers bidrage til at opnå certificering?

•

Hvordan sikres fastholdelse af visioner og ambitioner igennem hele projektforløbet og hvilke ydelser skal rådgiver og entreprenør levere og hvornår?

•

Hvilke variantsammenligninger af bygningsdele- og/ eller materialer vil være værdifulde at få udarbejdet og hvornår skal resultaterne foreligge for at få indflydelse på valg?

Hvis projektet skal i tidligt udbud vil nogle af ovenstående spørgsmål skulle håndteres i forbindelse med det tidlige udbud og de aftaleforhold, der lægges til grund for indgåelse af aftalen.

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ DGNB kriterier (især PRO1.1, PRO1.2 og PRO1.3) ¤ Eksempler fra andre projekter Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase Byggeprogram 1_Prædesign

HVORDAN FASTHOLDES AMBITIONERNE? I projekteringsfasen skal bæredygtighedsmålene integreres i projektet gennem tværfagligt samarbejde samt inddragelse af eksisterende og ny viden, der bidrager til optimering af designet. Der skal løbende følges op på, om bæredygtighedsmålene gennemføres som forventet, og om der er behov for justering, så indsats og investering står mål med effekter.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Under projekteringsfaserne er der udpeget en bæredygtighedsleder* som er uddannet DGNB-konsulent eller auditor med ansvar for at gennemføre bæredygtighedsprocessen og opnå DGNB guld. Projektlederen er sparringspartner for bæredygtighedslederen og har ansvar for at følge op på den plan, der er lagt, stille krav og involvere de rette bygherreressourcer både i udviklingen og ved bygherregranskninger. Bæredygtighedslederen har ansvar for at gennemføre præcertificering senest ved opstart på hovedprojektet.

AKTIONER • Fasthold, at DGNB-screening skal opdateres ved hver faseaflevering og brug den til at drøfte forbedrings­ potentialer, som kan afsøges i den næste fase •

Bed om status på bæredygtighedsindsatsen fra bæredygtighedslederen ved opstart på hver fase og få sikkerhed for, at ansvar og roller er tydeligt beskrevet.

Hold fast i, at dokumentationen indsamles løbende

•

Efterspørg dokumentation for, at bæredygtigheds­ lederen følger op på bæredygtighedsmålene løbende - f.eks. via mødereferater eller logbog

•

Deltag aktivt i prioritering af bæredygtighedstiltag i takt med projektets udvikling og understøt bæredygtighedslederen i afholdelse af tværfaglige møder

•

Foretag valg vedr. materialer på baggrund af LCA og LCC analyser. jvf. aftale i tidligere faser

•

Efterspørg dokumentation på, at DGNB-mål er gransket ved den tværfaglige granskning i projektteamet.

•

Inkludér fagperson ved bygherregranskning, der kan vurdere om der er sammenhæng mellem screening/ point og det faktiske design

•

Aftal hvorledes opfølgning på bæredygtighedsmål indgår i kontrolplaner og fagtilsyn samt performancetests, og hvordan det løbende skal dokumentateres, at entreprenøren gennemfører tiltag som aftalt.

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ Hovedentrepriseaftale

D

Fase 1_Prædesign

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL Nedenstående spørgsmål kan med fordel stilles i hver projekteringsfase: •

Hvordan understøtter designteamet og de enkelte fagområder bæredygtighedsmålsætningerne?

•

Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde, og hvordan kan der opnås flere synergier og optimeres på informationsflowet?

•

Er bæredygtighedslederen proaktiv og hvordan bidrager projekteringslederen til, at bæredygtigheds lederen får indflydelse på projektets løsninger?

•

Gennemføres screeninger og indsatser som forventet, og er der sammenhæng mellem screeninger og det konkrete design?

•

Er der kompetencer tilstede, der sikrer indarbejdelse af DGNB knock-out kriterier SOC 2.1 Tilgængelighed, TEC 1.1 Brandsikring og sikkerhed samt fokus på at vælge lugt- og lavemissions byggematerialer jvf. SOC 1.2?

•

Hvordan sikres, at dokumentationsindsamling sker løbende?

•

Hvordan følges der op på tilbagemelding fra DK-GBC på præcertificeringen?

•

Er der fortsat en rød tråd imellem projektets kernefortælling, bæredygtighedsmålene og designet?

•

Hvornår gennemføres præcertificering bedst i forløbet i en afvejning imellem, at der er tilstrækkeligt med dokumentation i projektet til at få feedback fra DK-GBC og at det sker tids nok til, at feedbacken kan implementeres i projektet?

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Skabelon for leverencer og dokumentationskrav iht. projekteringsfasen Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase 1_Prædesign Projektering

HVORDAN REALISERES BÆREDYGTIGHEDSVISIONEN? I udførelsesfasen skal det sikres, at byggeriet opføres til det aftalte kvalitetsniveau, og at procedurer for KS og tilsyn er på plads. Der er i særdeleshed fokus på arbejdsmiljø og bæredygtighed på byggepladsen, herunder information om DGNB-systemet til personer som arbejder på byggepladsen. Hvis der er indgået aftale om udførelse af performancetests i commissioningplanen udføres de her.

PROJEKTLEDERENS ROLLE I udførelsesfasen er den gennemgående bæredygtighedsleder stadigvæk tilknyttet som auditor. Entreprenøren har også tilknyttet en repræsentant, der sørger for entreprenørens dokumentationsindsamling og sikrer, at arbejdet udføres, så der kan opnås det aftalte DGNB-guldniveau.

Projektlederen bidrager med beslutningskompetence ved ændringer og deltager i bygherremøder, hvor der følges op på bæredygtighedsmålene.

AKTIONER • Bed entreprenøren om at indkalde til et møde med gennemgang af projektets bæredygtighedsvisioner og mål samt bæredygtighedskrav i udførelsesfasen, herunder kriterier med særlig relevans for entreprenøren •

Bed bæredygtighedslederen om løbende opdatering på, hvordan bæredygtighedsindsatsen hænger sammen med øvrige procedurer - f.eks. inden for arbejdsmiljø og commissioning

•

Aftal hvordan der tages højde for bæredygtighedsmål ved ændringer og sørg for, at det forbliver et punkt på dagsordener ved alle bygherre- samt byggemøder

•

Spørg ind til, om entreprenør og dennes underleveran­ dører leverer den nødvendige dokumentation

•

Spørg ind til, hvordan der arbejdes med at fejl og mangler ved afleveringsforretningen undgås.

•

Sørg for, at entreprenøren har udpeget en bæredygtighedsansvarlig med relevant uddannelse, som koordinerer og følger op sammen med bæredygtighedslederen og indsamler den aftalte dokumentation.

GRUNDLAGSMATERIALER OG VÆRKTØJER ¤ DGNB Kriterier PRO2.1 ¤ Byggesagsbeskrivelse

I

Fase 1_Prædesign

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Hvordan understøtter entreprenøren bedst bæredyg­tighedsmålsætningerne?

•

Hvordan sikres, at de projekterede bæredygtighedskvaliteter udføres?

•

Hvordan følges der op på om ydelser gennemføres som forventet, og hvordan maksimeres muligheder for performance under udførsel?

•

Hvordan sikres entreprenørens ejerskab til bæredygtighedsambitionerne?

•

Hvordan kommunikeres der om projektet undervejs i byggeprocessen?

•

Har entreprenørens bæredygtighedsansvarlige gennemført relevant uddannelse som f.eks. DGNB i korte træk?

•

Hvordan sikres opmærksomhed på at undgå fejl og mangler før byggeriet afleveres?

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Afventer Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase 1_Prædesign Udførelse

HVORDAN ENDTE BÆREDYGTIGHEDSVISIONEN? Ved aflevering af byggeriet skal bæredygtighedskvaliteterne dokumenteres. Det skal sikres, at der ved overleveringen til brugerne og driften er informeret om bæredygtighedskvaliteterne i bygningen, og hvordan man adfærdsmæssigt og driftsmæssigt kan bidrage til at maksimere bygningens bæredygtighedsprofil.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Projektlederen deltager i afleveringsforretningen jvf. vanlig procedure. Projektlederen bør støtte bæredygtighedslederen i, at den sidste dokumentation foreligger fra projektteamets rådgivere, udførende og fra bygherre selv, så bæredygtighedsleder kan indsende ansøgning om tildeling af DGNB-certificering til DK-GBC. AKTIONER • Sørge for, at rådgiver afleverer et endeligt notat om projektets bæredygtige kvaliteter samt de valg, der er truffet på blandt andet baggrund af LCA og LCC og med udgangspunkt i de fokusområder, der blev udpeget fra start og fulgt op på undervejs, herunder de valgte SDG’er •

Vær opmærksom på, om kriterie PRO2.2 om kvalitet i udførslen dokumenteres, og at målinger af luftkvaliteten udføres rettidigt, da dette er et knock-out kriterium

•

Foranledige at de enkelte entreprenører leverer den relevante dokumentation iht. DGNB samt indskrive henvisning til filer og oplistning af produkter samt evt. angivelser af træ og natursten

•

Sikre at der er udarbejdes en ikke-teknisk brugervej­ ledning for bæredygtig adfærd i byggeriet

•

Planlægning af undervisning af/information til driftspersonale og udarbejdelse af brugerhåndbøger eller tilsvarende digitale koncepter.

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ DGNB PRO2.2 kriterier indarbejdet i udbudskontrolplan ¤ Commisioningmateriale ¤ Afleveringsprotokol ¤ D& V Materiale Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

I

Fase 1_Prædesign

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Har performancetests vist, at anlæggene/systemerne fungerer som forventet?

•

Har entreprenøren udført projektet indenfor målsætningen om fejl og mangler?

•

Er der lavet de krævede indeklima-målinger inden 28 dage efter aflevering?

•

Har entreprenøren afleveret den nødvendige ­dokumentation i forbindelse med DGNB-dokumentationen jf. beskrevet i udbuds/tilbudsmaterialet?

•

Er de relevante bæredygtighedstiltag under ­udførelse fotodokumenteret?

•

Hvad skal brugerne vide om byggeriet for at kunne fremme en bæredygtig adfærd og hvordan kan det fremmes i praksis?

•

Skal der udarbejdes en brugervejledning herom eller kan metoder som nudging anvendes?

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Eksempler fra andre projekter på kommunikation til brugere og medier.

Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase 1_Prædesign Aflevering

HVORDAN SKAL PROJEKTET FORLØBE? Udbuddet er bygherres mulighed for at konkurrenceudsætte sit projekt og finde de bedst egnede samarbejdspartnere til gennemførelse af projektet. Det er her bygherres krav, ønsker og forventninger til bæredygtighedsindsatsen skal formuleres og præciseres, således at de bydende kan tilbyde de rigtige kompetencer og den rigtige pris på opgaven.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Projektlederens rolle er at sikre, at de relevante krav stilles i de enkelte aftaler, således at der ikke er tvivl om, hvem der skal levere hvad og i hvilket format og til hvilket kvalitetsniveau. Som led i planlægning af udbuddet bør bæredygtighedvision og fokusområder være fastlagt. Det anbefales, at der foreligger en DGNB-screening som del af udbudsgrundlaget. Den bør blandt andet informere om, hvilken manual der skal anvendes og hvilke minimumskrav der er til de enkelte kriterier og underpunkter med særligt fokus. Screeningen bør have en minimumsscore på 70, så er der en margin at arbejde med i det videre forløb med at opnå guldcertificering.

Concept

UDBUDSTIDSPUNKTER Nedenfor er angivet de typiske udbudstyper og på hvilket tidspunkt i forløbet det oftes foregår.

STRATEGI

C

I/O IDÉOPLÆG

TIDLIGT UDBUD

O

TOTALRÅDGIVNING OG TOTALENTREPRISEUDBUD

PROJEKTERING

HOVED-, STOR- OG FAGENTREPRISE

UDFØRELSE AFLEVERING

D

UDBUD

Implement

Design

BYGGEPROGRAM I

DRIFT OG BRUG UDEN FOR BYGGEPROJEKT

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ Totalrådgiveraftale ¤ Hovedentrepriseaftale ¤ Bilag til aftaler med inputs til ydelsesbeskrivelse ¤ Byggesagsbeskrivelse Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Udbud og aftalegrundlag Fase 1_Prædesign

AKTIONER • Efterspørg beskrivelse af håndtering af DGNB proces og overordnede milepæle i det afleverede tilbud.

•

Efterspørg beskrivelse af organisation med bæredygtighedsressourcer indtænkt og stil krav om tilknytning af en bæredygtighedsleder som er uddannet DGNB-konsulent eller auditor (CV’er vedlægges) under projektering og udførelse med overordnet ansvar for at opnå det aftalte DGNB-niveau for projektet

•

Stil krav om kommunikationsydelser undervejs i projektets forløb til og med aflevering

•

Stil krav om, at den bæredygtighedsleder der tilknyt tes projektet skal udarbejde en detaljeret proces- og tidsplan for bæredygtighedsarbejdet ved opstart på projektet og som opdateres i takt med øvrige ydelser på projektet.

•

Stil krav om, at der afholdes tværfaglige workshops undervejs i projektforløbet, så fælles fokus på bæredygtighed fastholdes.

•

Stil krav om, at der skal gennemføres DGNBscreening ved alle faseskift samt følges op på bæredygtighedsplan/krav i byggeprogram

•

Stil krav om, at præcertificering skal gennemføres, og at bæredygtighedslederen skal sikre dette.

•

Sørg for, at tilpasse ydelsesbeskrivelsen i udbuddet til det specifikke projekt - blandt andet via aftaledokument og byggesagsbeskrivelse

•

Stil krav om, at ændringer i projektet skal vurderes ift. konsekvenser for DNGB-certificering og i øvrigt håndteres som øvrige projektændringer

•

Stil krav om, at entreprenør tilknytter repræsentant med ansvar for entreprenørens dokumentationsindsamling og at vedkommende som min. har gennemført kurset ’DGNB i korte træk’

•

Ved entrepriseudbud stilles krav om implementering af de specifikke DGNB-kriterier der stiller krav til indholdet i entrepriseudbud, dette er blandt andet; PRO1.4, PRO1.5, PRO2.1, PRO2.2, ENV1.2

•

Stil krav om, at entreprenør indkalder til opstarts­ workshop, hvor bæredygtighedsleder gennemgår kravene til entreprenøren og dennes underleverandører

•

Beskriv eller efterspørg, hvordan opfølgning på bæredygtighedsmål indgår i kontrolplaner og fagtilsyn og hvordan det løbende skal dokumenteres at entreprenøren gennemfører tiltag som aftalt.

Udbud og Fase aftalegrundlag Aftaleformer?

1_Prædesign

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

På hvilken måde indarbejdes bæredygtighed i udvælgelse- og tildelingskriterier, og hvordan vægtes det i vurderingen?

•

Hvordan formulerer CAS bedst sine ambitioner om bæredygtighed i udbuddet og sikrer en tydelig beskrivelse af, hvilke ambitioner samarbejdspartnerne skal bidrage til at nå og finde løsninger på?

•

Er der behov for en præcis ydelsesbeskrivelse i udbudsmaterialet eller skal de bydende konkurrere på f.eks. hvordan de tilrettelægger processen og hvilke ydelser de leverer for at efterleve bæredygtighedsvisionen- og kravet om opnåelse af DGNB-guld og øvrige ambitioner?

•

Er det mest hensigstmæssigt, at den DGNB-ansvarlige bæredygtighedsleder er fra samme virksomhed som rådgiver (eller entreprenør ved totalentreprise) eller skal vedkommende være uvildig og tilknyttes fra tredje part - hvordan fremmes bæredygtighedsambitionerne bedst i det givne projekt?

•

Hvor meget erfaring skal bæredygtighedslederen have i relation til projektets kompleksitet?

•

Skal udbuddet indeholde en kommunikationsydelse, således at det sikres, at det vindende team kommunikerer om opgaven igennem sagens forløb?

•

På hvilken måde motiveres de enkelte samarbejds­ partnere igennem sagens forløb bedst til at tage ejerskab for ambitionerne og afføder dette særlige krav eller en særlig proces?.

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Eksempler på konkurrenceudssættelse af bæredygtighedsydelser. ¤ Eksempler på udvælgelseskriterier og tildelingskriterier Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Udbud og aftalegrundlag Fase 1_Prædesign

Udbud og aftalegrundlag

OBS! DENNE FASE ER KUN ET IDÈUDKAST, DA DET ENDNU IKKE ER DRØFTET ELLER GENNEMARBEJDET AF CAS. FASEN VIL BLIVE BESKREVET MERE INDGÅENDE I TAKT MED, AT CAS-BH FÅR TAGET BESLUTNINGER OM INDHOLDET I SAMARBEJDE MED CAS DRIFT HVORDAN FUNGERER OG OPLEVES BYGNINGEN? I denne fase gennemføres der 1- og 5-års eftersyn, der følger op på byggeriets fejl og mangler, men ellers er byggeprojektet afsluttet og byggeriet skulle gerne levere den værdi, der var hele formålet med at etablere den fysiske lokalitet.

I denne fase kan der gennemføres post-occupancy evaluations (POE), der giver viden om dels den aktuelle bygnings brug og dermed mulighed for optimeringer, dels viden der kan bruges i fremtidige byggeprojekter og generer statistikker, der kan bruges fremadrettet.

Evalueringen bør have fokus på brugernes, herunder driftens oplevelse af byggeriet.

Efterevalueringerne kan danne præcedans for fremtidige byggeriers eventuelle tilpasninger - ikke kun i forhold til tekniske, miljømæssige og økonomiske tiltag - men også ift. sociale kvaliteter og brugernes oplevelser.

PROJEKTLEDERENS ROLLE Projektlederen i denne fase vil formentligt være forankret i driften og skal evt. i samråd med en rådgiver tilknyttet opgaven sørge for at tilrettelægge processen og samarbejde med øvrige interessenter, der skal involveres for at analysen kan udføres.

AKTIONER • Endnu ikke udarbejdet

GRUNDLAGSMATERIALE OG VÆRKTØJER ¤ POE evalueringsmetoder

Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

O

FOKUSOMRÅDER OG NØGLESPØRGSMÅL •

Hvordan oplever brugerne bygningen?

•

Hvordan oplever driften bygningen?

•

Hvordan er de målte effekter?

•

Bliver bygningen brugt og driftet sådan som det var tænkt?

•

Hvad kan læres af denne bygning, som skal implementeres i de fremtidige bygge- og anlægsprojekter?

•

Hvordan gør vi bedst brug af denne viden i kommende projekter, og kan de overføres 1:1?

INSPIRATION OG REFERENCE ¤ Eksempler fra andre projekter Obs! Grå farve betyder, at materialet ikke er tilgængeligt endnu.

Fase 1_Prædesign Drift

Ordforklaring og henvisninger Her kan du få korte forklaringer på de væsentligste begreber, du støder på i guiden markeret med *.

Bæredygtigt byggeri består i den gængse opfattelse af en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension, der skal vægtes afbalanceret ud fra et livscyklusperspektiv. De tre dimensioner dækker over en række forskellige forhold, som skal indgå i planlægningen af bæredygtigt byggeri: •

Den miljømæssige dimension handler om byggeriets indvirkning på natur, miljø, klima og ressourcer.

• Den sociale dimension handler grundlæggende set om menneskers sundhed og trivsel.

• Den økonomiske dimension handler om balance imellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.

Se Trafik- og byggestyrelsens publikation ‘Bæredygtigt Byggeri’.

DGNB er en bæredygtighedscertificeringsordning for bygninger og byområder, som stammer fra Tyskland og er udviklet i overensstemmelse med EU lovgivning, men tilpasset danske forhold. Den blev indført i Danmark i 2010 af en samlet dansk byggebranche og betragtes uofficielt som en dansk standard for bæredygtigt byggeri, der vægter både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter såvel som procesuelle og byggetekniske.

Se www.dk-gbc.dk DTU har valgt at anvende DGNB som et prioriterings- og dokumentationsværktøj til udvikling af bæredygtigt byggeri og bæredygtig udvikling af campusområder.

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) er 17 mål og 169 delmål, der forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at arbejde mod en bæredygtig fremtid i 2030. Den nye dagsorden anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne - det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.

Se www.verdensbedstenyheder.dk Flere af kriterierne i DGNB kan linkes til FN’s verdensmål.

Se DK-GBC publikationen ’FN’s verdensmål og DGNB’.

Cirkulær økonomi er en erstatning af ’End-of-life’ tankegangen, således at produkter og deres indholdsstoffer indgår i kontinuerlige kredsløb. Produkterne bruges flere gange eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen. I cirkulær økonomi er der ingen ressourcer,

Ordforklaring

der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi.

Se www.ellenmacarthurfoundation.org Flere af kriterierne i DGNB linker til cirkulær økonomi, og kan benyttes aktivt til at iværksætte cirkulære indsatser i det bæredygtige byggeri.

Se DK-GBC publikationen ’Cirkulær økonomi og DGNB’.

LCA (Life Cycle Assessment=Livscyklusvurdering) er en metode, der anvendes til at identificere miljøpåvirkninger for et system - eksempelvis et materiale, en bygningskomponent eller en hel bygning igennem hele livscyklussen fra udvinding af råmateriale til produktion og installation, drift, vedligehold og afslutningsvis miljøpåvirkningerne ved endt levetid, når produktet skal bortskaffes eller genanvendes. LCA er en central metode i cirkulær transformation til sammenligning af forskellige løsningsmuligheder.

LCA indgår i en DGNB-certificering og vægter med 13,5 % i den samlede pointgivning. Der gives point for at udføre en LCA for hele bygningen såvel som for udvalgte bygningskomponenter og materialer undervejs i projekteringen.

Softwaren LCA-byg anvendes.

Se Trafik- og Byggestyrelsens publikation ’Introduktion til LCA på bygninger’.

LCC (Life Cycle Costing=Totaløkonomi) betyder, at man udover anskaffelsesomkostningerne også inkluderer de omkostninger, som opstår under drift, vedligehold og brug af bygningen, dvs. at alle relevante omkostninger og indtægter er inkluderet. I praksis er indtægter og en række omkostninger udeladt og forudsætninger for den totaløkonomiske beregning bør derfor opstilles i forhold til det relevante scenarie.

LCC indgår i en DGNB-certifcering, og vægter 9,6 % af den samlede pointgivning. Der gives point for at udføre en LCC for hele bygningen såvel som for udvalgte bygningskomponenter og materialer undervejs i projekteringen.

Når LCC beregnes i forbindelse med DGNB, er der fastlagt nogle beregningsforudsætninger som er ens for alle. Softwaren LCC-byg anvendes.

Se Trafik- og Byggestyrelsens publikation ’Introduktion til LCC på bygninger’.

Ordforklaring

Bæredygtighedspolitik for DTU’s campusområder er en delpolitik, som er retningsgivende for prioriteringer i forhold til administration og drift af universitetet. Politikken er et bidrag til FN’s verdensmål og skitserer, hvilke overordnede indsatsområder DTU skal forholde sig til.

Delpolitikken gælder for alle på DTU, men CAS har et særligt ansvar, da byggeriet generelt står for en stor del af det samlede energiforbrug, ressourceforbrug og affaldsmængder samtidig med, at byggeriet har stor indflydelse på den menneskelige trivsel og sundhed, idet vi opholder os størstedelen af vores liv indenfor i Danmark.

Strategisk campusplan for DTU campus Lyngby viser retningen for en fortsat udvikling af campus for at DTU kan fastholde sin position som et teknisk eliteuniversitet.

Planen, der skal fungere som styringsdokument, dialogredskab og et opslagsværk, anvendes af DTU, myndigheder og rådgivere for at sikre en gennemtænkt og bæredygtig udvikling af campus.

Campusudviklingen tager afsæt i fire strategiske temaer (Værdiskabelse, Excellent Universitetsmiljø, Identitet, Campusmiljø) og fire fysiske temaer (Mobilitet, Landskab, Arkitektur, Forsyning).

Bæredygtighedsleder dækker over en person, der besidder kompetencer til at lede den bæredygtige proces igennem et projekt. Bæredygtighedslederen kan godt skifte igennem et projektforløb, og kan på store projekter også deles af flere personer.

Før et rådgiverudbud vil bæredygtighedsledelsen ofte varetages af en ressource fra bygherrerådgiverens organisation, der har dokumenterede kompetencer inden for bæredygtighed. F.eks. ved at være uddannet DGNB-konsulent. Vedkommende kan fortsætte med bygherrerådgivningsydelser inden for bæredygtiged, når rådgiverteamet er fundet.

Efter et rådgiverudbud vil bæredygtighedsledelsen som oftes overgå til en ressource fra det projekterende team, der leder processen og kan facilitere samarbejde om bæredygtighed i projekteringsteamet. På store projekter kan rollen nogle gange med fordel deles imellem f.eks. en arkitekt og ingeniør. Personer, der varetager denne rolle skal være uddannet DGNB-konsulent eller DGNB-auditor, og vil have kontakten til DK-GBC.

Ordforklaring

Udviklet af DTU CAS i samarbejde med Rambøll Udgivelsesdato: december 2019 Version 1 Projektleder DTU CAS: Lisbet Michaelsen Projektleder Rambøll: Pernille Louise Klausen

Kommentering undervejs

I udviklingsprocessen har følgende fra DTU CAS på forskellige tidspunkter haft mulighed for at give deres input : Anja Rolvung Elise Agerskov Binau Erik jæger Francois Svend Court-Payen Ina Borup Nørløv Julie Fraenkel Karin Schou Kjeld Schrøder Laila Halkjær Lars Robert Kruse Laura Utke Graae Jørgensen Lene Kuszon Lisbet Sand Michael Cole Michael Møller Jensen Nicolai Brogaard Bredal-Jørgensen Sune Aros Borch Thomas Majmon-Siercke