3 minute read

Det nordiske fællesskab i den store verden

Af Sune Haubek og Anne Gössler, præst og organist i Hamborg

Som dansker finder man hurtigt sammen med andre danskere i udlandet. Der er nogle helt særlige bånd os danskere imellem, som knytter os sammen, når vi er væk hjemmefra. Vi hjælper hinanden, vi udveksler ideer og gode tips til livet i det fremmede, og vi er sådan helt naturligt på bølgelængde med hinanden.

Men det er ikke kun ens landsfæller, som man finder sammen med. Man føler sig også helt naturligt forbundet med folk fra de andre nordiske lande. Man mærker med det samme de særlige relationer, vi nordiske broderfolk har med hinanden. Vi er forskellige, og vi kan more os over hinandens og vores egne særheder og sjove traditioner, men det er tydeligt, at vi har så meget, der forener os og så meget til fælles. Det er særligt i hovedstæderne og i de største byer, at alle de fire nordiske kirker er til stede. Ofte er de dog placeret langt fra hinanden rundt om i forskellige bydele, så det ikke er på daglig basis, at man ses med hinanden.

Her i Hamborg ligger alle fire nordiske kirker i samme gade – som perler på en snor. Det gør, at det nordiske fællesskab er særligt tydeligt og særligt stærkt her i Ditmar-Koel-Straße. Vi mødes fire gange om året til Nordic Lunch med forskellige nordiske retter for bl.a. at koordinere vores to årlige fællesgudstjenester i april og november. Vi har en fælles sportsdag, hvor vi konkurrerer mod hinanden, og efter konkurrencerne mødes vi til grill og Eurovision, hvor Danmark jo har tradition for at tabe ... Næste år genoptager vi en 100 år gammel tradition om at tage på tur sammen til en af Hamborgs store parker for at hygge sammen, spille spil og holde friluftsgudstjeneste.

I november er der gang i alle kirker, når vi afholder vores nordiske julemarked. Hen over seks dage fordelt på to weekender emmer gaden af nordisk julestemning og julegløgg i fire forskellige varianter. Tyskerne kommer i tusindtal for bl.a. at købe svenske julebukke, finske mumitrolde og norske elgburgere hos vores nordiske naboer. Med dette tætte nordiske fællesskab kan vi tilbyde hamborgerne et helt unikt julemarked i deres by, som man ikke kan finde noget andet sted i verden, og et tæt sammenhold er også godt for den vigtige indtjening til driften af de fire nordiske kirker.

Desuden har der i mange år været tradition for en stor fællesnordisk julekoncert i vores nabokirke St. Michaelis med musikere fra de nordiske lande. De sidste år er det dog kun den danske sømandskirke, der arrangerer og afholder koncerten, men indholdet er stadig nordisk. I år afholder vi således den 27. nordiske julekoncert med temaet Sverige, hvor vi bl.a. vil markere den svenske konges 50-års regentjubilæum, nyde luciaoptog på svensk og høre en svensk mezzosopran. Denne koncert sælger 4-5.000 billetter og er også med til at sikre indtægter til driften af vores sømandskirke. Se mere om koncerten på www.dankirke.de

Luciatraditionen er for øvrigt også svensk, og det var Dronning Ingrid, som førte den med sig til Danmark. I 1946 deltog de to prinsesser Margrethe og Benedikte i et luciaoptog på Den Svenske Ambassade i København, og siden blev traditionen udbredt (kilde: Kongehuset)

This article is from: