2 minute read

100 år i hjertet af Paris

Af Anne Meldgaard, redaktør. Fotos: Julien Mouffron-Gardner, herover Frederikskirkens præst Malene Bendtsen.

Det skortede ikke på fine gæster, da Frederikskirken blev fejret i slutningen af oktober. Hertil kom samtlige nulevende præster, der har haft deres virke ved kirken og en stor og stolt menighed, der fejrede deres første 100 år. Historien rækker dog endnu længere tilbage, da de første danske gudstjenester i byen går helt tilbage til 1660, hvor præster fulgte med det danske gesandtskab*. Du kan læse hele historien på Frederikskirkeniparis.dk.

100-års fejringen startede med en smuk koncert i Église Saint-Jean i Rue de Grenelle med Vejgaard Kirkes Koncertkor, hvor menigheden holdt til fra 1923 til 1955. Dagen efter var der festgudstjeneste i det skønne kirkerum på Rue Lord Byron.

KONGEHUSET SKRIVER PÅ DERES SOCIALE MEDIER:

HKH Kronprinsen og Kirkeminister Louise Schack Elholm deltog.

”Et festligt punktum i markeringen af 100-året for den danske menighed i Paris blev i sat, da Hans Kongelige Højhed Kronprinsen deltog i en gudstjeneste i Frederikskirken. Kirken, der ligger et stenkast fra Avenue des Champs-Élysées i den franske hovedstad, bærer Frederik 9.’s navn. Kongen indviede kirken sammen med Dronning Ingrid tilbage i 1955.”

*Gesandtskab = En stats officielle repræsentation i en anden stat med henblik på varetagelse af hjemlandets politiske og økonomiske interesser.

Menigheden med nuværende og tidligere præster.
Udlandsprovst Selma Ravn taler.
This article is from: