2 minute read

Kirke & Kunst Rejse 2024

Foto: Vincent Rahier, Galleri Tom Christoffersen, Anne Meldgaard

VIL DU MED PÅ EN UNIK REJSE I SEPTEMBER NÆSTE ÅR?

Vi tilbyder nu en særligt tilrettelagt rejse til kirkerne i Bruxelles og Paris, hvor du får mulighed for at høre om kunsten, Peter Brandes har skabt til Bruxelles og et par dage senere, vil Jesper Christiansen selv fortælle om værket i Paris. Der vil også være andre spændende kunstoplevelser på turen foruden kirkekunsten, et antal lækre måltider i fællesskab såvel som tid på egen hånd i de to dejlige byer.

Vores kirker i udlandet er kulturbærere på utallige måder, ikke mindst i forhold til dansk kunst. Med store indsamlinger lokalt og flot fondsstøtte fra Danmark har vi de seneste år fået markante kunstværker, som pryder flere danske kirker i udlandet.

Det vil vi gerne dele med dig og evt. rejsepartner.

Onsdag 18. – søndag 22. september 2024

  • Fly fra Kastrup og Billund til Bruxelles, bus til Paris og fly retur. Vi har to overnatninger i hver by.

  • Fire kunstoplevelser

  • Fire overnatninger på gode hoteller

  • Flere fælles måltider

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 9.495, -
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.700, -

Rejsen arrangeres i anledning af Danske Sømands- og Udlandskirkers 20-års fødselsdag.

Rejsen gennemføres med min. 40 og maks. 50 deltagere. Rejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser og er dækket af Rejsegarantifonden.

Er du interesseret i at komme med på rejsen, så skriv til kontor@dsuk.dk. Private, kontingentbetalende medlemmer af DSUK kommer først i køen ved tilmelding senest 1. februar 2024.

BLIV MEDLEM

Meld dig ind på www.dsuk.dk under fanen STØT. Individuelt medlemskab 350,- kr. | Parmedlemskab 450,- kr.

Jesper Christiansen kommer til Paris og fortæller om sin inspiration til den 5 meter høje altertavle.
PARIS: Jesper Christiansen har skabt det fantastiske alterbillede ”Skyggeflor – Getsemane Have”, som blev indviet i 2019 under royal bevågenhed.
BRUXELLES: Peter Brandes har udsmykket hele kirkerummet. De fire spændende værker: altertavle, alterbord, døbefont og prædikestol, som blev indviet i november 2021.
This article is from: