Juniorassistenttræf i Hamborg

Af Anne Meldgaard, redaktør

Som et nyt tiltag mødtes assistenter fra flere kirker med HR-sekretær Margareta Bærentzen i starten af året. Det foregik i sømandskirken i Hamborg, og Margareta siger om oplevelsen:

”Endelig lykkedes det at holde et møde med de europæiske juniorassistenter –det handlede om erfaringsudveksling, midtvejsevaluering og ren hygge. Foruden Agnete, Victoria og Agnes havde vi også Anna fra Sydney, Arendse fra Bruxelles og Freja fra Hong Kong med online.”

NYT havde sendt spørgsmål med til Hamborg, og her får du nogle af assistenternes svar:

HVAD ER DET FØRSTE ORD, DU TÆNKER PÅ OM DET LAND, DU ER KOMMET TIL?

KULTURCHOK! Min idé om at det ville være ligesom i Danmark, bortset fra sproget, er faldet helt til jorden. Hele verden er her, det er så internationalt (Agnete, Berlin).

LIBERALISTISK. Sammenlignet med Danmark mærker man et stort frisind i Holland (Victoria, Holland).

MULTIKULTURELT. Det er helt vildt, så forskelligt sociale klasser lever herude. Nogle familier bor i en ”skotøjsæske”, og andre har privatchauffør (Freja, Hong Kong).

HVAD HAR INDTIL VIDERE VÆRET DET SJOVESTE?

At jeg har fået tætte venner meget hurtigt – bare ved at mødes tre gange! Derhjemme har jeg gået på gymnasiet i tre år uden at kende folk ret godt. Her knytter man hurtigere bånd, fordi der er brug for det (Agnete, Berlin).

Da jeg begyndte at få netværk og komme ud og omkring og hjem til folk privat, fx til kinesisk nytår. Jeg har mødt og spist med folk, jeg aldrig ville have mødt hjemme (Freja, Hong Kong).

HVAD VIL DU SIGE OM KULTURFORSKELLENE?

På en måde minder ”aussier” meget om danskere - og så alligevel ikke. Jeg har aldrig oplevet så meget dansk kultur som her! Fx er juleaften fuldstændig hellig for den danske menighed inkl. de unge. Aussierne ta’r bare på stranden og griller (Anna, Sydney).

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE UNDER DIT OPHOLD?

At finde ud af balancen mellem arbejde og privatliv. Jeg er overrasket over, hvor meget vi er dumpet ned i en dansk landsby. Alle kender alle med usagte forventninger og ideer (Arendse, Bruxelles).

At være en slags ”mellemmand” mellem præst, kirkeråd og kirkegænger giver god træning i at sige fra. Jeg er blevet trænet i at kommunikere godt og konstruktivt (Agnes, Hamborg).

Alle assistenter er enige om, at de gerne vil arbejde for en bedre kontakt til hinanden og overlevering til kommende assistenter. Der foreslås både kontakt med den eksisterende assistent før udsendelse af den kommende og et overleveringsværktøj, som giver forslag og beskrivelser til fx ungeaktiviteter, opskrifter og tips til selve byen.

De unge mennesker understreger også, hvor fantastisk det er at besøg hinanden – i den udstrækning, det er geografisk muligt. Indtil videre har de lavet en Messengergruppe, hvor de nemt kan være i kontakt.

Foto: Fra venstre: Victoria, Margareta, Agnete og Agnes