Page 1

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 1


Foto: Kristian Emil Petersen

af Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktør

SAMTALEN SKAL TILBAGE I DEMOKRATIET En tredjedel af danskerne fandt ikke tiden og lysten til at gå i stemmeboksen den 17. november 2009. Med en valgdeltagelse på 65,2 % endte kommunalvalget i 2009 med 49 socialdemokratiske borgmestre ud af 98 mulige. Socialdemokraterne vandt med andre ord magten i halvdelen af de danske kommuner. Men er magten legitim, når kun 2 ud af 3 danskere har afgivet deres stemme? Vores primære opgave til det kommende kommunalvalg må være at sørge for, at alle bliver hørt. Vi ved godt, hvem de er – de kommunale sofavælgere. Det er de unge, de ældre, de etniske minoriteter, de laveste indkomster og de kortest uddannede. Med andre ord store grupper af socialdemokratiske kernevælgere, der ikke finder vej til valgstedet, når de for alvor har mulighed for at sætte en dagsorden for sig selv. Det er et stort problem. Men hvorfor stemmer de ikke? Føler de sig uden for fællesskabet? Er de trætte af politikerne? Eller skulle de bare noget andet den dag? Vi ved det ikke med sikkerhed. Stort set al dansk forskning om kommunalvalg bygger på kvantitative data om vælgernes valg og fravalg. Alligevel forsøger initiativer over hele landet at række ud til sofavælgerne. Med opfordringer til at stemme – mest fordi man bør. I dette nummer af DSU’eren tager vi samtalen med det politisk marginaliserede Danmark. Vi taler med to unge piger, der ganske vist stemte til folketingsvalget, men ikke har tænkt sig at gøre det til kommunalvalget. Kommunalpolitik er ikke relevant for de unge, lyder undskyldningen. Vi taler også med Barkad Mohamoud, der sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd kæmper en særlig kamp for at få de etniske minoriteter til stemmeurnerne. For dem er problemet ofte, at de ikke ved, at der er valg, og hvorfor det er vigtigt. Og så tager vi på besøg i Fredericia for

SIDE 2 DSU’EREN OKTOBER 2013

at tale med tre DSU’ere, der kæmper for at få fæstningsbyen tilbage på socialdemokratiske hænder efter fire år i opposition. Vi taler også med dem, der ikke bliver hørt. Erhvervsskoleeleverne, der konstant oplever at blive set ned på af overklassen, selvom de er dygtige, vigtige for samfundet og trives med deres faglige stolthed. Og så er der samfundets yderste periferi – udenlandske hjemløse, der lever af at samle den pant, vi andre smider på gaden og i hækken, som var det æbleskrog og bananskræller. Når vi opsummerer dette nummer af DSU’eren, står samtalen tilbage som vores budskab til jer, kære læsere. Kernen i demokratiet er nemlig samtale med og mellem borgere – helt almindelige danskere, der ikke ser 1240K hver lørdag. Der ikke går op i, om frihedsbegrebet er socialistisk eller liberalistisk. Som er ligeglade med, hvad finansloven siger om anlægsreserver og Chris Minh Dokys plejehjemsbesøg. Og som ikke engagerer sig i den ideologiske kamp, vi kæmper mod de borgerlige. De vælgere skal vi tale med – om deres kampe i hverdagen. Ikke vores. Kommunalvalgkampen er ikke en kamp for os selv. Heller ikke for borgmesterposter, udvalgsmedlemmer og konstitueringer. Kommunalvalgkampen er en kamp for borgerne i Danmark. Så når du som DSU’er, socialdemokrat eller spejderleder møder vælgerne på gaden, i døren eller over en kop kaffe, så gør dig selv og demokratiet en tjeneste og lyt til, hvad de har at sige. Hvor deres bekymringer ligger, hvordan deres liv bliver påvirket af kommunen. Og fortæl dem så, hvorfor Socialdemokraterne har løsningen. God valgkamp!


DSU’EREN / NR. 3 / ÅRGANG 92 / OKTOBER 2013

28 18

14 TEMA: UNGDOMMENS STEMMER #KV13

ØVRIGT INDHOLD

2 Leder 6 Ungdommen skal trænes til at stemme 8 Hvem er de unge, kommunale sofavælgere? 10 DSU's kandidater #KV13 12 Kom nu ind i kampen - Gør en forskel i

4 Siden sidst 24 Det kræver selvdiciplin at gå på en håndværksuddannelse

27 Peter Sabroe - Børnenes ven og de fattiges værner 28 I Danmark finder du den ægte frihed 31 Hvad vil Venstre? 32 På vej mod politikkens Champs-Élysées 34 De usynlige 36 Debat 39 Dans Dagbog

kommunalvalgkampen 14 Kommunalvalg i Fredericia 18 Flere nydanskere til stemmeboksene 20 DSU's kommunalkandidater 21 Voxpop 23 Camillas klumme

8

24 32

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

Danasvej 7 - 1910 Frederiksberg Tlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - dsu@dsu.net - www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt Petersen REDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen REDAKTION:

Mette Pabst Andersen, Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud, Jakob Esmann og Anne Paulin (politisk medarbejder)

ISSN: 0905-5525

34 KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob Esmann FOTOS SIDE 34-37: Jonas Witt Hansen DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 1-3,10-11,13,19,23-26,36-37: Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK:

Kailow Graphic A/S - oplag 5.500. Trykt klimaneutralt Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 3


DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ DLJ@RUC.DK

JYLLAND SKOLESTARTKAMPAGNE NORD skulle på skole-

Nordjylland Dagen inden, at distrikt var , var der hele 9 mand, som startskampagne i Hobro ge. Så kutere frihed med de un friske på at gå ud og dis ebus dselig smed en kampagn da distrikt Midtjylland plu der v ble , art er før kampagnest oveni– mindre en 24 tim til, te før isted-området. Dette hurtig lagt strategi for Th i uddannelsesinstitutioner at der blev besøgt hele fire llem de Det gode samarbejde me Kandis-Johnnys hjemby. r en rfo de r gå og de to distrikter to distrikter fortsætter, gne i møde sammen. spændende vinterkampa

”I WANT YOU TO VOTE – ESBJER G KOMMUN

E” DSU Esbjerg har, samme n med de andre politiske ungdomsorganisatio­ner i Esbjerg Kommune, taget initiativ til ”I want you to vote”-projek ­tet, der skal at få flere nyd anske unge til at stemme til kom munalvalget. Projektet er en del af Krydsfelt-projektet og stø ttet af DUF. Senest var DSU Esbjerg til stede til Kvaglunddagen, der er en traditionsrig markedsd ag i Kvaglund, hvor utrolig t mange unge var forbi og få taget et billede til Facebook me d ”I want you to vote”-skiltet. Frem mod kommunalvalget vil projektet være synligt med kampa gner i boligområder, mobile valgsteder og plakater og flyers. Det forlyder, at jo flere nyd anskere der stemmer, jo flere ste mmer får Socialdemokra tiet.

SØNDERBORG MEDLEMSTILGANG PÅ 100% I DSU lestartskampagne-

ssisk sko Efter en kombination af kla r erhvervsskolerne, samt sto og rne sie hvervning på gymna og – r ltu Kommunes årlige ku synlighed til Sønderborg sepSønderborg torsdag d. 5. idrætsnat, skaffede DSU yske tte har gjort den Sønderj tember medlem nr. 100. De pagne dette års skolestartskam afdeling til rekordholder af d. ag nd Ma let med over 100%. og forøget medlemsantal n ele lvd oldt intromøde, hvor ha 9. september blev der afh n de De hørte blandt andet om af de nyhvervede deltog. der var de en ølg algkamp. Efterf forestående Kommunalv nye de alle se være glade for at gode debatter. Udover at re væ at org også bryste sig af, ansigter, kan DSU Sønderb en un . ske organisation i Komm den største ungdomspoliti

SIDE 4 DSU’EREN OKTOBER 2013


ØDET

KAMPAGNEARBEJDE PÅ FOLKEM

dt afsted til v Skolestartsgruppen sen ble 13 20 n rte sta ole Sk til U'ere, der Som en optakt sige, at det var ivrige DS igt rol kan n Ma . olm rnh Folkemødet'13 på Bo og deres kampagner e alt, hvad de havde lært, røv afp de lle sku r He d. var me rhovedet i praksis? ngerer kampagnerne ove Fu n: ste ste ed igh kel vir skulle stå r var de klar til plakater og klistermærke ?'kke Lø er or 'Hv af d Med favnen ful gæster. Selv den mest Folkemødets interessante alle og at olm rnh Bo e fac at mpes en hård kamp for er vidste, at der skulle kæ ng -gæ de nmø spo lke en Fo gn rne uerfa del af kampa en, derfor opstod anden gn pa kam d me em the nn skinne ige ng? Svar - Bring in an skulle der skabes blikfa rtræt med tant på solskinsøen: Hvord aldrig før og fik deres po som t nte hu ad he v ble celebrities! De kendte nd for LAU eller blot de var konservative, forma ten en ad hv ?', kke Lø er 'Hvor ke til fælles. e de et Løkke-klistermær reality stjerner – så havd

ARBEJDERBEVÆGELSENS SOMM

ERCAMP

I sommers deltog mere end 170 unge DSU’ere på Arbejderbevægelsens Sommerc amp på Gadsbølle. Fem dage med politiske debatter, fester, sportsturneringe r og nye venskaber. Mogens Lykket oft besøgte campen og de ltog i en længere debat om soc ialdemokratisk udenrigspolitik, ligesom Jan Peter sen, borgmester i Nordd jurs og tidligere formand for DSU, gav sit bud på, hvord an socialdemokraterne vinde r det kommende kommun alvalg. Sommercampen er efterhånden ved at blive en fast tradition i DSU, hvor vi bl. a. kårer arbejderbevæge lsens dygtigste ungdomsdeba ttør. I år blev det Anne-Ka trine Schott Poulsen, fra DSU Fredericia, der udover at væ re årets dygtigste debattø r også er kandidat til komm unalvalget i Fredericia.

DSU SJÆLLAND PÅ SKOLESTAR T MED SUPE

RHVERVER Overalt i landet har DSUafdelinger gjort en kæmp e indsats for at skaffe nye medlemm er. Og DSU Sjælland er ing en undtagelse. Skolestartsindsatsen i Ro skilde, Greve-Solrød, Ho lbæ k, Køge, Næstved, Maribo, Nykøbin g Falster og Slagelse tal er nemlig sit tydelige sprog: Mere end 80 nye medlemmer! Asta Andreasen (med de n røde trøje) fra DSU Ro skilde deltog i næsten alle skolestartsk ampagner og skaffede ca. 35 nye medlemmer! Desværre rej ser hun nu til Sydafrika, hvor hun skal tilbringe det næste år, me n DSU Sjælland glæder sig til hendes snarlige genkomst. En af de sjovere kampagn er var da skolestartskam pagnen ramte EUC Næstved. Her blev de r nemlig serveret valgflæs k i kantinen.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 5


ARTIKEL AF Daniel L. Jørgensen

VALGDELTAGELSEN BLANDT DE UNGE ER FALDENDE. EN AF FREMTIDENS VIGTIGE OPGAVER ER AT OPDRAGE OG TRÆNE DE UNGE TIL AT DELTAGE I VORES DEMOKRATI. FAMILIER, KOMMUNER OG NETVÆRK SKAL AKTIVERES I KAMPEN FOR DEN POLITISKE DELTAGELSE, MEN POLITIKERNE SKAL OGSÅ SELV GØRE MERE FOR AT BREDE KOMMUNALPOLITIKKEN UD. DEMOKRATIET HAR BRUG FOR DIALOG. Flere og flere danskere vælger at blive på sofaen, når krydset skal sættes. Ved kommunalvalget i 2009 deltog kun to ud af tre vælgere i valget om magtfordelingen i landets kommuner. Det var den laveste stemmeprocent i 35 år. Et demokratiprojekt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet konkluderer, at dialogen mellem kommune og borgere er blevet svækket, siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007.

Hun pegede blandt andet på, at forældre og kommuner har et medansvar for at lære deres unge, at det er vigtigt at stemme, når der er valg.

familie og naboer heller ikke, og når ingen eller kun ganske få i deres netværk går op i demokratiet og dets politiske dagsordener, hvorfor skulle de så?

Især valgdeltagelsen blandt de unge har lidt skade. Under halvdelen af de 18-29-årige stemte i 2009. Ifølge demokratiprojektet fordi ingen har lært dem, at de skulle. Det politiske Danmark har brug for mere dialog med ungdommen for at få dem ned i stemmeboksen.

DIT NETVÆRK ER AFGØRENDE Som borger og individ er der mange faktorer, der påvirker dit engagement i samfundet omkring dig. Din politiske deltagelse afgøres af dit netværk, normerne i dit miljø og den tillid, du har til samfundet omkring dig. Det gælder uanset, om det er i dialog med politikere på Facebook og Twitter, et engagement i Røde Kors eller deltagelse ved valg og folkeafstemninger. Politisk deltagelse er et socialt fænomen. Hvis dine venner gør det, gør du det typisk også.

Selvom Danmark ifølge Eurobarometer ligger nr. 1 i Europa, når det gælder tillid til, at ens stemme har en effektiv indflydelse på de politiske beslutninger, er manglende valgdeltagelse også et aktivt fravalg for nogle, fordi de for eksempel ikke stoler på politikerne, eller ikke kan finde en politiker eller et parti, de vil bakke op om.

”De unge vil gerne forstå, hvad kommunalpolitik går ud på. De kalder på kommunalpolitikere, der ikke kun kommer ud på skolerne, når der er kommunalvalg, men engagerer de unge hele tiden i projekter, som er nærværende for dem,” forklarede Marianne Thyrring fra demokratiprojektet ved en konference hos Dansk Kommunikationsforening den 22. august.

Mange samfundsgrupper er præget af lav valgdeltagelse. Etniske minoriteter, kontanthjælpsmodtagere samt unge medborgere i al almindelighed stemmer ofte ikke, fordi de ikke forstår det, ikke relaterer til det, eller fordi de ikke får det skub, der sikrer, at de kommer ned i stemmeboksen på valgdagen. Nogle opdager slet ikke, at der er valg. Det gør deres venner,

SIDE 6 DSU’EREN OKTOBER 2013

EN TVÆRPOLITISK KAMP Heldigvis er der politiske initiativer i gang, som skal forsøge at afhjælpe problemet. Hos Kommunernes Landsforening er de bekymrede over udviklingen. Derfor har de fra centralt hold udviklet en kampagne som kommer alle kommuner til gavn, og som frit kan benyttes af alle, der måtte have lyst til det. ”Tænk dig om før du ikke stemmer” hedder kampagnen, der med bannere til rådhuset, plakater, roll-ups og badges skal minde vælgerne om, at 19. november


er store stemmedag. Kampagnen skal ses som en værktøjskasse til kommuner, der ønsker at sætte tanker i gang hos sofavælgere i alle aldre. ”Vi håber på og opfordrer til, at man lokalt vil bruge elementerne rigtig meget. Skal valgdeltagelsen styrkes, er det helt essentielt, at kampagnen når så bredt ud som muligt, og til det har vi brug for god lokal dækning,” siger kommunikationschef i KL, Line Aarsland, til KL.dk. Værktøjskassen, der er apolitisk, kan findes på http://toolbox.kl.dk. KOMMUNEN BRINGER VALGET TIL VÆLGERNE Et af årets populære initiativer er de såkaldte mobile valgsteder, som mindst 50 kommuner ifølge KL overvejer at indføre for at få demokratiet tættere på borgerne. De mobile valgsteder skal blandt andet opstilles ved uddannelsesinstitutioner, på torvepladser, ved ældrecentre og i udsatte boligområder, hvor valgdeltagelsen typisk er lav. Valgstederne skal ikke kun være i aktion på valgdagen, men også i perioden op til, så så mange som muligt får mulighed for at afgive deres stemme. De mobile valgsteder anbefales blandt andre af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der også har andre initiativer i gang for at øge valgdeltagelsen blandt de unge. DUF foreslår blandt andet dør-til-dør-kampagner, der kan skabe øget opmærksomhed

om valget, opdateringer om valgdeltagelse på de sociale medier og valgarrangementer på uddannelsesstederne. FORSKNINGSMÆSSIGT FOKUS For garvede DSU’ere er der ikke noget nyt i hverken plakater, dør-til-dør eller besøg på uddannelsesinstitutionerne. Men det er nyt for de fleste, at der er så stor fokus på især ungdommens politisk deltagelse. Forskere fra både Roskilde og Københavns Universitet følger årets kommunalvalg nøje for at studere hvilke metoder, der virker bedst, og hvordan vi bedst muligt får ungdommen aktiveret i nærdemokratiet. “Kommunalvalg er en særlig udfordring i forhold til de unge. Blandt andet fordi de på grund af studie eller andet ofte er fraflyttet den kommune, de er vokset op i, og samtidig ser de måske heller ikke sig selv tilbringe mange år i tilflytningskommunen,” udtaler forsker ved Københavns Universitet, Yosef Bhatti, til KL’s nyhedsbrev Momentum. Han hæfter sig ved, at det på trods af høj social tillid og historisk høj stemmeprocent går ned ad bakke for den danske valgdeltagelse. Netop derfor er det relevant og interessant at afprøve nye metoder til mobilisering af vælgere. DIALOG ER DEMOKRATIETS FUNDAMENT Hos Økonomi- og Indenrigsministeriets demokratiprojekt mener de dog ikke, at nye valgkampsmetoder er nok til at sikre demokratiets fremtid. Demokratiet er nemlig ikke kun noget, der skal

ud til borgerne, når der skal sættes nye krydser ved navne og lister. Demokratiet skal praktiseres mellem valgene i dialog mellem politikere og borgere og ikke kun mellem de politiske institutioner. Dialogen som demokratiets byggesten er da heller ikke et revolutionerende nyt fænomen. Ifølge sociologen Robert A. Dahl er den offentlige samtale og borgernes forståelse af samfundets anliggender afgørende for, at de kan finde ud af at deltage i demokratiet. Teologen Hal Koch beskrev i 1945 demokratiet som ”en livsform, man først tilegner sig derved, at man lever den i det allernæreste private liv, i forholdet til familie og naboer, derefter i forholdet udadtil i større kredse, i forholdet til landsmænd og endelig i forholdet til andre nationer.” Demokratiet kan med andre ord forstås som den samhørighed, vi har med hinanden. Hvis vi ikke dyrker det sammen med vores medmennesker, unge som gamle, er der ikke meget demokrati tilbage at leve i.

MERE OM KOMMUNALVALGET • T WITTER: #KV13 •K  L.DK - HTTP://TOOLBOX.KL.DK •D  UF.DK

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 7


REPORTAGE AF Line Gluud

I DANMARK HAR VI I MANGE ÅRTIER HAFT ET PROBLEM MED AT LOKKE DE UNGE TIL STEMMEURNERNE. SÆRLIGT ER DET SVÆRT VED DE KOMMUNALE VALG, OG EN RAPPORT FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET VISTE I 2011, AT STEMMEPROCENTEN BLANDT DE 17-24-ÅRIGE VED DET SENESTE KOMMUNALVALG VAR FALDET MED 8 PCT. I FORHOLD TIL DET FORRIGE KOMMUNALVALG.

NU SKAL VI SÅ TIL DE KOMMUNALE VALGURNER IGEN, OG ENDNU EN UNDERSØGELSE ER BLEVET FREMBRAGT, HVOR BARE 35 % AF DE 17-24 ÅRIGE SVARER ”JA, HELT SIKKERT” TIL SPØRGSMÅLET OM, HVORVIDT DE ER AT FINDE VED VALGSTEDERNE DEN 19. NOVEMBER. Står vi med et demokratisk problem i hænderne? Eller er det et udtryk for, at unge mennesker bare ikke kan se det relevante i at sætte sig ind i kommunalpolitik, og at dette måske udfases over tid, som visse statistikker over valgdeltagelse efter aldersgruppe kan vise. Jeg har mødt to unge kommunale sofavælgere til en snak om valgdeltagelse, engagement og den demokratiske pligt. Jeg starter min dag på Amager. Pigen, jeg først skal besøge, hedder Lea Jensen, er 21 år, og til dagligt studerer hun Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Hun er lige flyttet hjemmefra i en nyistandsat lejlighed, og da jeg møder hende, giver hun ikke indtryk af at være den typiske sofavælger. Lea har da også stemt før – ved folketingsvalget i 2011. Grunden er velkendt blandt mange: ”Jeg havde lige fået stemmeret, så jeg følte, at jeg skulle tage stilling.” At tage stilling er Lea også vant til

SIDE 8 DSU’EREN OKTOBER 2013

hjemmefra, hvor hun altid har oplevet, at forældrene har været ude at stemme både til folketings- og kommunalvalg. Der er dog ikke blevet snakket meget politik ved spisebordet, og heller ikke på studiet eller arbejdet kan hun mærke, at politik er noget, som kan fange de unge. ”Unge interesserer sig bare ikke særligt meget for politik, og nok særligt kommunalpolitik er ret langt nede på listen.” Da jeg spørger, hvorfor hun tror, det kan være sådan, reflekterer hun lidt før hun svarer. ”Folk har det nok lidt, ligesom mig. Jeg vidste jo f.eks. ikke engang, at der var kommunalvalg i år.”. Kommunalpolitik har virkelig taget flugten fra de unges hverdag, men fra Leas synspunkt er der også en grund til, at kommunalpolitik bare ikke kan tiltrække lige så mange unge som landspolitik: ”Ved landspolitik involverer det jo hele landet og giver det store billede. Men man burde selvfølgelig også engagere sig i sin kommune.” Derudover har hun heller

ikke oplevet en tilsvarende information i forhold til et folketingsvalg fra de informationsveje, hun plejer at bruge, men som hun tilføjer: ”Jeg ville nok ikke have sat mig ind i det alligevel.”. Jeg spørger lidt ind til, om hun tror, at hun på et tidspunkt vil kunne begynde at se kommunalpolitik som noget interessant, og her er der et klart perspektiv: ”Når jeg får en familie, så tror jeg, at jeg kunne begynde at interessere mig for det mere, end jeg gør nu,” og fortsætter: ”Fordi så begynder det at berøre andre end mig selv, og hvis det omhandler mine børn, så vil jeg jo selvfølgelig dem det bedste.” Fra Amager cykler jeg til Østerbro, hvor jeg skal møde Michella Petersen, 20 år, som til dagligt arbejder på et hotel i Roskilde, og fra næste sommer skal studere på humanistisk bacheloruddannelse på Roskilde Universitet. Michella stemte også til det seneste folketingsvalg, men det var med et kærligt skub fra forældrene: ”Det


Foto: Ditte Bondeson

"FOLK HAR DET NOK LIDT LIGESOM MIG. JEG VIDSTE JO F.EKS. IKKE ENGANG, AT DER VAR KOMMUNALVALG I ÅR"

der med at være sofavælger, det synes jeg ikke lige, var mig, og så sagde mine forældre også til mig, at jeg burde stemme,” og tilføjer om sine forældres synspunkt: ”Hvis man bare sidder derhjemme, så har man i hvert fald ikke lov til at brokke sig.” I sin dagligdag oplever Michella heller ikke, at der bliver snakket meget politik blandt vennerne eller kollegaerne, men synes, det er interessant, når hun møder nogen, som rent faktisk ved noget og har forstand på, hvad de siger, selvom hun har svært ved at deltage i diskussionen. ”Jeg synes, det er interessant at lytte til en diskussion, selvom jeg ikke selv har så meget at bidrage med, fordi jeg ikke rigtig ved så meget om politik.” Generelt kan hun også godt se en tendens til, at unge går uden om de politiske diskussioner. ”Jeg tror, de (politikerne, red.) generelt har svært ved at fange den yngre generation.” Samtidig kan hun dog også godt være lidt selvkritisk over for sin

Foto: Line Gluud

egen generation. ”Jeg tror nogle gange, det også handler om, at de unge bare brokker sig for at brokke sig.” Visheden om, at der er en pligt til at sætte sig ind i tingene, ligger heller ikke gemt langt væk hos Michella, som både kan mærke det fra sine forældre, men også selv har reflekteret over sin egen rolle: ”Man burde jo sætte sig ind i tingene, så man har en ide om, hvad det egentlig er, der foregår.” For hun vil gerne og kan godt se sig selv være mere interesseret, hvis hun i højere grad kunne få lettere adgang til oplysning og information om politikken og kandidaterne som f.eks. kandidatmøder på skoler eller lignende. Særligt unge kandidater, som hun oplever som værende i øjenhøjde og med nogle relevante mærkesager, ville kunne lokke hende til stemmeboksen. Samtidig kan hun også godt se det smarte i mobile stemmebokse, fordi hun selv har oplevet, at logistikken betød meget for hendes engagement. Til gengæld har hun svært

"MAN BURDE JO SÆTTE SIG IND I TINGENE, SÅ MAN HAR EN IDE OM, HVAD DET EGENTLIG ER, DER FOREGÅR"

ved at se det fornuftige i en sænkelse af valgretsalderen til 16 år. ”Jeg tror ikke, det ville gøre nogen gavn at sætte alderen ned til 16 år, fordi det er de færreste 16-årige, som har en reel holdning til de emner, som bliver taget op,” siger hun og fortsætter: ”Det er jo selv de færreste 18-årige, som ved, hvad de skal stemme. Det var kun, fordi min mor vidste, hvilke værdier og holdninger, der er vigtige for mig, at hun kunne guide mig til, hvad jeg skulle stemme. Hun mener, at jeg er socialdemokrat.” Efter mødet med de to piger står det klart, at der ligger mere bag de unges faldende valgdeltagelse end bare ugidelighed. En faldende interesse grundet manglende relevans i den politiske debat og et kortere perspektiv fra de unges side kan ifølge de to måske udlignes med tiden, hvor samfundets rolle ændrer sig i forhold til den enkelte, og perspektivet og konteksten forandres.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 9


AALBORG KOMMUNE LISBETH LAURITSEN DSU AALBORG LISBETHLAURITSEN@GMAIL.COM 40 32 96 60

RENE ANDREASEN DSU AALBORG PIV@PIVRENSER.DK 61 60 06 11

CHRISTIAN HEDE HAGELSKJÆR DSU AALBORG MAIL@CHRISTIANHEDE.DK 28 77 10 77

LASSE FRIMAND JENSEN DSU AALBORG LASSEFJ@GMAIL.COM 21 74 60 94

ROSE MARIE SLOTH HANSEN DSU AALBORG ROSEH@SAMF.AAU.DK 60 21 39 58

FRIHED LIGHED SOLIDARITE T

REGION NORDJYLLAND PETER CHRISTENSEN DSU AALBORG PC29910597@GMAIL.COM 29 91 05 97

HJØRRING KOMMUNE LINE KRAGHEDE JENSEN DSU HJØRRING FREDERIKSHAVN KOMMUNE KIM BIRK LARSEN DSU FREDERIKSHAVN KIMBIRKLARSEN@HOTMAIL.COM 20 77 74 42

REGION NORDJYLLAND STRUER KOMMUNE LARS MØLLER PEDERSEN DSU HOLSTEBRO-STRUER LMP@STRUER.DK 60 75 74 29

REGION MIDTJYLLAND LISELOTTE LYKKEMARK DSU RANDERS

VIRBORG KOMMUNE KASPER SKOV ANDERSEN DSU VIBORG

THOMAS LYNGGAARD DSU VIBORG

KASPER.SKOV.ANDERSEN@GMAIL.COM 30 53 12 45

SILKEBORG KOMMUNE CASPER MOURITSEN DSU SILKEBORG CM@CASPERMOU.DK 23 95 06 10

RANDERS KOMMUNE SIMON MØLHOLM OLESEN DSU RANDERS SIMON@SMOHOME.DK 30 35 35 05

MIKAEL FIRLINGS MOURITSEN DSU RANDERS

MISS-LYKKEMARK10@HOTMAIL.COM 60 22 77 70 29 93 51 75

AARHUS KOMMUNE RENE ANDERSEN DSU AARHUS RENEBMA@GMAIL.COM 40 92 85 12

SKANDERBORG KOMMUNE NICKLAS LAURITZEN DSU SKANDERBORG

CAMILLA MIE CHRISTENSEN DSU AARHUS CAMILLA@CAMILLAMIECHRISTENSEN.DK

NICKLASLAURITZEN@HOTMAIL.COM 22 42 82 97

PEDER UDENGAARD DSU AARHUS

HORSENS KOMMUNE NIELS PETER BØGBALLE DSU HORSENS

LOTTE CEDERSKJOLD DSU AARHUS

PU@BYR.AARHUS.DK 41 85 40 12

NPB@DSU.NET 60 12 62 26

ANDREAS BOESEN DSU HORSENS POAB@HORSENS.DK 50 98 59 92

LC@BYR.AARHUS.DK

NORDDJURS KOMMUNE ALLAN GJERSBØL JØRGENSEN DSU DJURSLAND AGJ@NORDDJURS.DK 29 43 49 44

REGION MIDTJYLLAND MIDDELFART KOMMUNE JONATHAN ROED KIRKEDAL DSU MIDDELFART BILLUND KOMMUNE SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN DSU BILLUND-GRINDSTED SIMJOR2@VEJLEHS.DK 22 28 56 27

ESBJERG KOMMUNE OLE BØDKER KJÆR DSU ESBJERG OLE-BK@HOTMAIL.COM 26 20 67 15

HADERSLEV KOMMUNE RUNE HØJER JENSEN DSU HADERSLEV RUNEHJ@HOTMAIL.COM 25 11 29 25

AABENRAA KOMMUNE DAN LARSEN DSU AABENRAA DAN_LARSEN21@HOTMAIL.COM 22 14 94 49

SIDE 10 DSU’EREN OKTOBER 2013

VEJLE KOMMUNE KATHRINE RIISAGER DSU VEJLE KATHRINE_TRILLE@HOTMAIL.COM 28 40 04 79

FREDERICIA KOMMUNE LASSE STRÜWING HANSEN DSU FREDERICIA LS-HANSEN@LIVE.DK 20 68 02 90

ANNE-KATRINE SCHOTT POULSEN DSU FREDERICIA ANNE-KATRINE95@HOTMAIL.COM 41 26 69 11

SØNDERBORG KOMMUNE KARSTEN WOHLGEMUTH DSU SØNDERBORG KWOHLGEMUTH@LIVE.DK 31 18 51 55

JESPER SMALING DSU SØNDERBORG JESPER@SMALING.DK 22 78 06 68

REGION SYDDANMARK

JONATHANKIRKE@GMAIL.COM 31 71 52 16

NORDFYN KOMMUNE LASSE HAUGAARD PEDERSEN DSU NORDFYN LAMPENMEDPRIKKER@HOTMAIL.COM 31 14 19 95

ODENSE KOMMUNE CÆCILIE CRAWLEY DSU ODENSE CAECILIELARSEN@HOTMAIL.COM 31 10 30 95

NYBORG KOMMUNE SONJA MARIE JENSEN DSU ØSTFYN SONJA.MARIE94@GMAIL.COM 60 13 07 54

SVENDBORG KOMMUNE SØREN KONGEGAARD DSU SVENDBORG LOSKONGEGAARD@HOTMAIL.COM 61 66 56 41


? VIL DU VÆRE MED ALE KONTAKT DIN LOK DSU KANDIDAT!

VI TAGER FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER

HELSINGØR KOMMUNE DUYGU NGUTHO DSU HELSINGØR PETER SØNDERBY DSU HELSINGØR FREDENSBORG KOMMUNE KIM BEKKER RASMUSSEN DSU HELSINGØR KIM.BEKKER.RASMUSSEN@GMAIL.COM 21 79 39 39

HILLERØD KOMMUNE CHRISTINA HØI DSU HILLERØD CHOI@HILLEROD.DK

KØBENHAVNS KOMMUNE JESPER TROLLE ROHDE DSU RUDERSDAL STEMTROLLE@GMAIL.COM 26 39 44 84

JONAS BJØRN JENSEN DSU VESTERBRO JBJBIF2004@HOTMAIL.COM 31 24 72 32

MATHILDE ILLUM AASTRØM DSU FREDERIKSBERG MATHILDEAASTROM@GMAIL.COM

GLADSAXE KOMMUNE CAMILLA PEDERSEN DSU GLADSAXE CAMILLA_PEDERSEN@NET.DIALOG.DK 28 18 97 88

JAKOB KOED DSU GLADSAXE JAKOB.1992@HOTMAIL.COM 22 95 88 85

HERLEV KOMMUNE TEIS BO RASMUSSEN DSU HERLEV-RØDOVRE TEIS.RASMUSSEN@GMAIL.COM 41 46 49 32

MICHELLE MØLLER AMUNDSEN

METTE LAURBERG DSU KØBENHAVN NORD LAURBERG_JENSEN@HOTMAIL.COM 51 50 51 90

MIKKEL RUNGE OLESEN

DSU KØBENHAVN NORD MIKKEL_RUNGE@HOTMAIL.COM 28 51 05 02

RUNE DYBVAD SIMONSEN DSU VESTERBRO RDS@DSU.NET 42 75 59 42

FREDERIKSBERG KOMMUNE MADS HAVSKOV DSU FREDERIKSBERG

JONAS LUND LARSEN DSU HILLERØD JONAS_LUND83@HOTMAIL.COM 26 44 75 71

KATHARINA TELKAMF BIRCH DSU HILLERØD KATHARINA@DSUHILLEROD.DK 28 34 31 13

ALLERØD KOMMUNE MIKI DAM LARSEN DSU RUDERSDAL MIKIDL@GMAIL.COM 60 62 79 81

VIKTOR DYLANDER DSU RUDERSDAL BSEVPED@LIVE.DK 41 57 48 28

FURESØ KOMMUNE ZACHARIAS POLONIUS DSU FURESØ ZP@HANDELSELEVER.DK 30 68 70 41

FREDERIKSSUND KOMMUNE NICHLAS MOGENSEN DSU FREDERIKSSUND NICHLASSCOUT@GMAIL.COM 23 66 41 54

DSU HERLEV-RØDOVRE

MHH@DSU.NET 41 29 21 83

ALBERTSLUND KOMMUNE SIMON ERIKSEN DSU GAV

TÅRNBY KOMMUNE CAMILLA SCHWALBE DSU AMAGER CS@DSU.NET 40 95 53 00

DSU BORNHOLM M_KJAERGAARD@YAHOO.DK 52 17 81 05

HØJE TAASTRUP KOMMUNE MARTIN ALBRECHTSEN DSU HØJE TAASTRUP

DRAGØR KOMMUNE NIKOLAJ RIBER DSU AMAGER

REGION HOVEDSTADEN MAJA HOLT HØJGAARD DSU AMAGER

SIM2620@HOTMAIL.COM 26 85 43 60

ALBRECHTSEN92@GMAIL.COM 28 55 04 10

NICORIBER_88@HOTMAIL.COM 28 25 55 88

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE MARIA FROMSEIER KJÆRGAARD

MAJA.HOEJGAARD@REGIONH.DK 27 24 38 04

REGION HOVEDSTADEN ROSKILDE KOMMUNE DANIEL PREHN DSU ROSKILDE HOLBÆK KOMMUNE CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN DSU HOLBÆK KRZYROSIAK13@GMAIL.COM 28 68 67 74

NÆSTVED KOMMUNE MICHAEL PERCH NIELSEN DSU NÆSTVED MICHAELPERCH@MAIL.COM 22 44 65 09

PREHN.DANIEL@GMAIL.COM 40 47 78 86

KØGE KOMMUNE RASMUS FELT DSU KØGE

RASMUS_FELT@HOTMAIL.COM 24238467

GULDBORGSSUND KOMMUNE SIMON HANSEN DSU GULDBORGSSUND

REGION SJÆLLAND

GREVE KOMMUNE METTE FREDERIKSEN DSU GREVE-SOLRØD METTE.FREDERIKSEN@HOTMAIL.DK 81 75 99 29

DANIEL BRANDT DSU GREVE-SOLRØD DANIELBRANDT@LIVE.DK 31 15 10 80

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 11


ARTIKEL AF Alexander Grandt Petersen

DET ER NU DET GÆLDER, HVIS VI FORTSAT SKAL SIKRE, AT ET FLERTAL AF DE DANSKE BORGMESTRE ER SOCIALDEMOKRATER. DIN INDSATS ER ALTAFGØRENDE, OG DERFOR SKAL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL I KOMMUNALVALGKAMPEN. TIL GAVN FOR DIG, DINE VENNER OG DIT LOKALSAMFUND. 98 SOCIALDEMOKRATISKE BORGMESTERKANDIDATER OG NÆSTEN 70 UNGE DSU-KANDIDATER HAR BRUG FOR AL DEN HJÆLP, DE KAN FÅ. VI HAR SAMLET 6 GODE FORSLAG TIL, HVORDAN DU KAN ENGAGERE DIG I VALGKAMPEN.

TAL MED DINE VENNER Du kan gøre en forskel på din skole eller din arbejdsplads. Dine venner og kolleger skal vide, hvorfor du mener, at de skal stemme socialdemokratisk. Har du brug for materialer, så få fat i din lokale kandidat eller kontakt DSU’s landsforbund på dsu@dsu.net eller 70 300 880, så sender vi dig noget af vores landsdækkende DSU-materiale.

SIDE 12 DSU’EREN OKTOBER 2013

SLÅ PÅ DØREN HOS DIN NABO

BLIV AKTIV I DIN LOKALAFDELING

I stedet for at vælgerne skal komme til dig, hvorfor kommer du så ikke til vælgerne? Udvælg nogle hundrede husstande i dit lokalområde og bank på døren hos naboerne for at få en snak om lokalpolitik. Har du aldrig været på det, vi kalder dør-til-dør kampagne før, så er der stensikkert nogle lokale DSU’ere, der gerne vil med ud og hjælpe dig.

DSU har lokalafdelinger fra Skagen til Gedser, og mange af dem har sågar opstillet egne kandidater til kommunalvalget. Vores afdelinger yder en kæmpe indsats for DSU og Socialdemokraterne og planlægger hver eneste dag nye kampagner og aktiviteter under valgkampen. Du finder kontaktoplysningerne til din lokale DSU-afdeling ved at besøge www. dsu.net/om/lokalt. Ring til din afdelingsformand og bliv koblet på kampagnen.


Alle fotos er fra DSU's episke folketingsvalgkamp i 2011

HVERV EN VEN Jo flere vi er, jo større chancer har vi for at vinde magten i kommunerne. Måske har du en ven, der også er socialdemokrat, men endnu ikke har taget springet og meldt sig ind i DSU. Et ekstra medlem er en ekstra hånd i valgkampen og giver os mulighed for at tale med endnu flere vælgere. Du kan få dine venner til at melde sig ind i DSU ved at besøge www.dsu. net/medlemskab eller tage din ven under armen og udfylde en medlemsblanket i den lokale DSU-afdeling.

VÆR AKTIV PÅ NETTET Kampen om vælgerne foregår også på nettet. Vi skal vinde den politiske dagsorden på Facebook, Twitter, Instagram og på netaviserne. Har du endnu ikke liket DSU’s Facebook-side, så skynd dig at gøre det, ligesom du kan hjælpe dine lokale kandidater ved at finde dem på Facebook og blande dig i debatten på deres profiler. Når du skriver på nettet, så fremhæv DSU, Socialdemokraterne og din lokale kandidat så meget som muligt. Det gælder også på Twitter, hvor vi har brug for, at du går i kødet på de højreorienterede tweets. På nettet er der masser af muligheder for at få fat i vælgere, du ellers ikke ville have talt med.

SKRIV TIL LOKALAVISEN Endelig er der den gode gamle klassiker; læserbrevet i lokalavisen. Skriv til avisen, hvorfor du ønsker et rødt flertal i din kommune, og hvorfor lige netop din lokale DSU’er skal vælges til byrådet. Du har sikkert din helt egen årsag til at stemme på din lokale kandidat, men er du lidt i tvivl om vedkommendes mærkesager, så findes de helt sikkert på kandidatens hjemmeside. De fleste lokalsprøjter optager læserbreve på omkring 150 ord. Debatredaktionens e-mailadresse kan findes i avisen eller på deres hjemmeside.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 13


INTERVIEW AF Daniel L. Jørgensen

90 ÅRS SOCIALDEMOKRATISK STYRE FIK EN ENDE, DA VENSTRE OVERTOG MAGTEN I FREDERICIA KOMMUNE I 2009. NU STÅR TRE STÆRKE DSU’ERE I FRONT - KLAR TIL AT TAGE FÆSTNINGSBYEN TILBAGE. Omgivelserne er ungdommelige og levende. Det samme er de tre politikere, der en sensommereftermiddag møder op ved Ungdommens Hus for at diskutere deres visioner for arbejderbyen Fredericia. ”Fredericia kan alt!” konstaterer borgmesterkandidaten Jacob Bjerregaard entusiastisk, men inden byen kan det hele, skal tilliden tilbage i et bystyre, der ikke har været regeringsdygtigt siden Thomas Bankes exit. DANMARKSMESTRE I VÆKST De karakteristiske forsvarsvolde i Fredericia vidner om en by med en lang historie. Byen er grundlagt som forsvarsværk i 1650 og var i perioden efter krigen i 1864 den sidste danske forsvarsbastion i Jylland. Siden da er fæstningsbyen blevet nedlagt som forsvarsværk og har i stedet udviklet sig som et knudepunkt mellem Jylland og resten af Danmark præget af industri og et levende erhvervsliv. ”I Fredericia er vi Danmarksmestre i vækst,” forklarer DSU-formand og byrådskandidat Lasse Strüwing Hansen. Med 114 arbejdspladser pr. 100 indbyggere og gode forhold for iværksætteri ligner Fredericia da også en kommune, der er værd at investere i. Men de gamle industriarbejdspladser bliver færre, og selvom beskæftigelsen er høj, skal der nye initiativer til i byen. Det stiller krav – ikke mindst til befolkningen.

SIDE 14 DSU’EREN OKTOBER 2013

”Vi går nogle meget spændende år i møde. Vi står foran en transformation af erhvervslivet i Fredericia fra industrisamfund til vidensamfund,” forklarer Jacob Bjerregaard, der var forbundsformand for DSU i perioden 2004-2008. Beskæftigelsen er høj i Fredericia, men i takt med, at samfundet ændrer sig, skal arbejdsstyrken følge med. ”Borgerne i Fredericia er ikke forvænt med uddannelse. Den kurve skal vi have knækket, så alle unge får en uddannelse,” siger han. UNGE TVINGES UD AF KOMMUNEN Der er mange tilbud til ungdommen i Fredericia. Det kulturelle miljø står stærkt, ikke mindst i Ungdommens Hus, der både huser kunst- og musiklokaler, koncertsal, café og en årlig heavy metal-festival. Alle ungdomsuddannelserne er repræsenterede i Fredericia, ligesom Maskinmesterskolen og Musicalakademiet trækker faglige og kreative sjæle til byen. Men de videregående uddannelser mangler. Derfor er de unge nødt til at søge nye græsgange, hvis de vil have en videregående uddannelse. Konkurrencen med universitetsbyerne og de andre byer i Trekantsområdet er hård. Men de tre socialdemokrater ved, hvad der skal til for at få Fredericia tilbage i folks bevidsthed. ”Folk skal have lyst til at flytte tilbage, hvis de forlader byen,” forklarer Anne-Kathrine Schott Poulsen, næstformand i DSU Fredericia og Social-

demokraternes yngste byrådskandidat. Det handler blandt andet om at gøre Fredericia til en attraktiv bosætningskommune for helt almindelige familier. ”Lige nu har vi stor indpendling til kommunen. Rigtig mange kommer hertil for at arbejde, men de flytter ikke deres bopæl hertil,” forklarer Jacob Bjerregaard. ”Vi skal have mulighedernes briller på, når vi for eksempel udstykker nye grunde, og vi skal skabe en positiv fortælling om Fredericia, så det bliver mere populært at bo her,” fortsætter han. Kommunen har allerede et større projekt i gang. En ny bydel, kaldet Fredericia C, skal have de rigtige boliger og de rigtige rammer til at trække børnefamilier til området. Det vil gavne beskæftigelsen og byen mange år frem. KULTUREN I HØJSÆDET Det graffitidækkede miljø omkring Ungdommens Hus viser en del af den kulturelle mangfoldighed, der kendetegner byen. De to unge byrådskandidater fremhæver kulturen som noget af det særlige ved Fredericia, og i kampen om at fastholde de unge i byen er det da også her, de satser stort. ”Vi har vist, at vi kan skabe kulturperler i Fredericia. Bare se Aladdin-musicalen, der nåede hele vejen til Operaen i København,” pointerer Anne-Kathrine. Kulturen


Foto: Karoline Frømsdorf Bache Schou

"I DSU SIDDER VI IKKE BARE OG DRIKKER THE OG HYGGESNAKKER OM SAMFUNDET. VI SER EN UDFORDRING FORAN OS, OG SÅ LØSER VI DEN MED DE REDSKABER, VI HAR TIL RÅDIGHED" - JACOB BJERREGAARD

skal dog ikke kun bredes ud over kommunens grænser. Den skal også dominere kommunens mindre byer. For eksempel Taulov, som Anne-Kathrine selv bor i. ”Det er vigtigt for mig at repræsentere både min aldersgruppe og mit lokalområde i byrådet. De unge mangler en repræsentant, som også vil noget for kulturen,” forklarer hun. NYE LØSNINGER TIL BYEN Da Thomas Banke og Venstre overtog borgmesterposten for fire år siden, var det enden på 90 års uafbrudt socialdemokratisk styre. Den tidligere socialdemokratiske borgmester, Uffe Steiner Jensen, blev vælgernes syndebuk til trods for en fælles

kommunal beslutning om at opsige Fredericia Skibsværft fra havnen. Skibsværftet flyttede derefter til Lindø på Fyn med alle sine aktiviteter – og arbejdspladser. Skibsværftet er fortid nu. Det samme er Venstre-løven Thomas Banke, der efter sager om misbrug af kommunens midler og morfinafhængighed måtte træde tilbage. Interne opgør om magtfordelingen i Venstre har siden splittet partiet, og det giver gode muligheder for et socialdemokratisk comeback. ”Fredericia har brug for nyt styre og et generationsskifte i byrådet. Det står Socialdemokratiet for,” siger Jacob Bjer-

regaard, der har store forhåbninger til sit hold af byrådskandidater. ”Banke er et overstået kapitel. Vi kører ikke negativ kampagne mod Venstre. Vi fokuserer på, hvad vi vil med Fredericia,” forklarer han. ”Vi skal genoprette økonomien i kommunen og samle byen om nogle visioner om fremtiden baseret på et solidt, socialdemokratisk grundlag. Det kræver et stærkt Socialdemokrati og et stærkt S-hold. Det synes jeg, vi har,” siger han. VALGKAMPEN ER I GANG Inden de røde faner kan vejre over Volden, har Anne-Kathrine, Lasse og Jacob først et valg, der skal vindes. De er unge og

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 15


Foto: Karoline Frømsdorf Bache Schou

visionære, men har også hver deres måde at vise deres værd. ”Det handler om at have frivillige ambassadører, der anbefaler at stemme på én. De frivillige er så stor en del af kampagnen, at andre arrangementer ikke kan stå mål med det,” forklarer Lasse. Han vil bruge DSU og sit netværk til at markere ungdommens socialdemokratiske mærkesager. ”Vælgerne skal se min personlige side,” siger Anne-Kathrine, der især vil satse på sit lokalområde i Taulov. Kandidaterne har også planer om at bruge klassisk dør-tildør-kampagne og måske holde en fest sammen med DSU som arrangør. For spidskandidaten er det anderledes. Som folketingsmedlem for byen er han allerede et kendt ansigt. Denne gang er det ikke bare synlighed og genkendelse, men politisk substans, han vil måles på. ”Ved folketingsvalget var det kun mig, det handlede om. Nu har jeg et hold på 20 kandidater, der skal have et så godt valg som muligt. Vælgerne skal være klar over, hvor Socialdemokratiet i Fredericia står,” siger Jacob. Han bruger en stor del af sin tid frem til valget på at besøge virksomheder og borgere i Fredericia for at gøre sin indflydelse gældende og forklare, hvorfor Socialdemokratiet har de rigtige løsninger for kommunen. ”Den personlige kontakt er afgørende i kommunalpolitik. Vi skal levere politik i øjenhøjde,” forklarer han. Han ser det kommende kommunalvalg som et valg om kompetencer. ”Så må det være op til vælgerne, om de synes, vi er de bedste til at have ansvaret for byen.” INDFLYDELSEN LIGGER LOKALT Som garvet DSU’er og socialdemokrat har Jacob Bjerregaard gode kort på hånden, når han skal overbevise vælgerne om, hvorfor netop Socialdemokraterne er de rigtige til at finde løsninger på kommunens udfordringer. ”I DSU sidder vi ikke bare og drikker the og hyggesnakker om samfundet. Vi ser en udfordring foran os, og så løser vi den med de redskaber, vi har til rådighed,” konstaterer han. Han ser en tydelig rød

SIDE 16 DSU’EREN JUNI OKTOBER 2013 2013

tråd gennem sin tid i partiet. ”Det handler om at kunne se ny politik og nye løsninger i øjnene, når det er nødvendigt,” forklarer han. Som folketingsmedlem har han siden valget i 2011 været ordfører for udlændinge og integration. Nu har han lagt ordførerskabet på hylden for at bruge tiden frem til kommunalvalget på at kæmpe for Fredericia. ”Jeg kan spille en større rolle for borgerne i Fredericia ved at være her frem for på Christiansborg. Med en trepartiregering, hvor alt klappes af på toppen, er der mere indflydelse at få lokalt,” forklarer han. Da partiforeningen i februar ringede og spurgte, om han var interesseret i at gå efter borgmesterposten, var det en udfordring, han ikke kunne sige nej til. UNGE FOR UNGDOMMEN Lasse og Anne-Kathrine kunne heller ikke modstå fristelsen, da de blev tilbudt et byrådskandidatur. Anne-Kathrine kom fra elevbevægelsen, da Jacob Bjerregaard sammen med den tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen spurgte, om hun ikke ville være med til at vinde Fredericia tilbage. Med en gennemsnitsalder på over 50 kunne byrådet godt trænge til lidt fornyelse, mente de. Lasse var selv en del af valgudvalget i partiforeningen, der skulle spotte potentielle kandidater. Hvad han ikke opdagede, var, at han selv blev udset af de ældre socialdemokrater til at repræsentere ungdommen i byrådet. ”De unge ved, hvad der er bedst for ungdommen,” forklarer Lasse. ”Hele samfundet skal repræsenteres i byrådet. Sådan skaber vi den bedste by,” siger han. Selvom de to stjernefrø kommer til at kæmpe om mange af de samme stemmer, er DSU’s formand og næstformand ikke nervøse for at træde hinanden over tæerne, når valgkampen for alvor går i gang. ”Det gælder om at holde fast i sin egen person. Så er resten op til vælgerne,” siger Lasse. ”Vi taler selvfølgelig også sammen løbende,” siger Anne-Kathrine. ”Det er slet ikke til at undgå,” griner hun.

JACOB BJERREGAARD • BORGMESTERKANDIDAT • 3 6 ÅR • F ØDT I TOFTLUND, SØNDERJYLLAND •B  OSAT I FREDERICIA • FOLKETINGSMEDLEM SIDEN 2011 • FORBUNDSFORMAND FOR DSU 2004-08

ANNE-KATHRINE SCHOTT POULSEN • BYRÅDSKANDIDAT • 18 ÅR • BOR I TAULOV • GÅR PÅ FREDERICIA GYMNASIUM • NÆSTFORMAND FOR DSU FREDERICIA

SIDEN JANUAR 2013

LASSE STRÜWING HANSEN • BYRÅDSKANDIDAT • 19 ÅR • BOR I FREDERICIA • GÅR PÅ FREDERICIA GYMNASIUM • FORMAND FOR DSU FREDERICIA SIDEN

SEPTEMBER 2011


Over 12.000 unge står i dag uden en lære- eller elevplads på en rigtig arbejdsplads - halvdelen står stille og er forhindret i at komme videre med deres uddannelse. Og mere end 100.000 unge er hverken i arbejde eller uddannelse. Ved kommunalvalget den 19. november skal vi forpligte politikerne på løsninger, der åbner døren for vores fremtid!

Vi kører kampagne i 9 kommuner landet over for at stille konkrete krav til politikerne.

Find den lokale kampagneleder i din kommune og læs mere om kampagnen på stemjob.dk

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 17


ARTIKEL AF Mette Pabst Andersen

DER ER LANGT MELLEM DE UNGE NYDANSKERE VED STEMMEURNERNE, VISER UNDERSØGELSER FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET. DET SKAL ET NYT PROJEKT NU PRØVE AT ÆNDRE PÅ. Det er lige så sjældent at se en 95-årig i stemmeboksen, som det er at se en nydansker. Det viser en rapport om sidste kommunalvalg udarbejdet af valgforskere på Københavns Universitet. Chancen for at se en ung indvandrer i stemmeboksen er endnu lavere. Hvor unge ofte får skyld for at blæse på demokratiet og blive hjemme ved computeren på valgdagen, er unge nydanskere endnu sværere at få til at sætte et kryds på stemmesedlen. Kun hver femte bruger deres stemmeret. LAV VALGDELTAGELSE BLANDT EFTERKOMMERE ”Det er bekymrende for demokratiet, når alle grupper ikke har lige meget at skulle have sagt. Det giver dem mindre indflydelse, for hvorfor skulle politikerne overhovedet lytte til nogen, der ikke stemmer?” siger Yosef Bhatti, adjunkt på Institut for Statskundskab. Han har sammen med Kasper Møller Hansen, professor på Københavns Universitet, udarbejdet rapporten om valgdeltagelsen ved sidste kommunalvalg. Rapporten dokumenterer, at stemmeprocenten for indvandrere ved sidste kommunalvalg var på 36 %, svarende til stemmeprocenten blandt de 90 til 99-årige danskere. Til sammenligning er

SIDE 18 DSU’EREN OKTOBER 2013

valgdeltagelsen for den gennemsnitlige del af befolkningen 66 %. Problemet med lav valgdeltagelse gør sig gældende både for indvandrere og deres efterkommere. Det kan virke overraskende, at børn, der er født og opvokset i Danmark, ikke stemmer oftere end deres forældre. Men det er der en god grund til, forklarer Yosef Bhatti. ”En del af forklaringen er faktisk forældrene. Den stærkeste faktor for, om børn stemmer eller ej, er forældre - og der har efterkommere et stort efterslæb i forhold til andre danske unge.” STEMMESEDLEN ER EN FAMILIETRADITION Et nyt DUF-projekt skal nu forsøge at ændre unge nydanskernes lave valgdeltagelse. Dansk Ungdoms Fællesråd har i samarbejde med det nu nedlagte Nydansk Ungdomsråd nedsat en arbejdsgruppe, der i løbet af efteråret skal oplyse unge nydanskere om kommunalvalget den 19. november. Og står det til Barkad Mohamoud, tidligere næstformand i Nydansk Ungdomsråd og nu en del af projektet, skal der i fremtiden være langt flere unge nydanske ansigter i stemmeboksene. ”Alt for få unge nydanskere stemmer. Både fordi de ikke ved, at de kan, og fordi de ikke tror, at deres stemme er vigtig,”

fortæller 26-årige Barkad, der selv er født i Somalia og kom til Danmark med sine forældre og syv søskende i 1992. ”Jeg kommer selv fra et land, der blev styret af en diktator, og hvor befolkningen ikke havde noget at skulle have sagt. Så jeg ved godt, hvordan det er at komme fra en familie, der ikke stemmer. Valgdeltagelse er et vanespørgsmål, og hvis man ikke bliver opdraget til at stemme, så gør man det som regel heller ikke,” konstaterer Barkad Mohamoud. HEY DRENGE, HAR I STEMT I DAG? Arbejdsgruppen, der består af 14 unge nydanskere, vil i løbet af efteråret oplyse unge nydanskere om kommunalvalget i de fire største danske byer. Kampagnen, der hovedsageligt består af dør-til-dør, vil udelukkende foregå i byernes ghetto-områder. For det er her, at de fleste nydanskere er, forklarer Barkad. ”Forskellige minoritetsgrupper har en tendens til at gruppere sig, og indvandrere er ikke en undtagelse,” siger Barkad. Han mener derfor, at det er vigtigt at komme ud i ghettoområderne og få de unge her i tale. For hvis bare én fra ens omgangskreds stemmer, kan det betyde, at flere vil følge trop. ”Hvis ens venner ikke stemmer, gør man det heller ikke selv. Det er jo ikke sådan,


Foto: Kristian Emil Petersen

"DE FLESTE ÆLDRE INDVANDRERE HAR EN KUFFERTMENTALITET. DE FØLER SIG IKKE HJEMME I DANMARK OG TÆNKER PÅ AT REJSE TILBAGE. MEN DE UNGE VIL GERNE VÆRE EN DEL AF SAMFUNDET, DE SKAL BARE VIDE HVORDAN. DET HÅBER JEG, AT VORES KAMPAGNE KAN VÆRE MED TIL AT AFKLARE."

at man siger ’hey drenge, har I stemt i dag?’, når man mødes med vennerne i fodboldklubben. Det er derfor, vi skal møde de unge i øjenhøjde, hvor de bor, og vi skal fortælle dem, at deres stemme rent faktisk er vigtig,” forklarer Barkad. Og Yosef Bhatti er enig. Han henviser til, at flere forsøg i USA viser, at dør-til-dør er den absolut bedste måde at få sofa-vælgerne i tale på. Og kan man bare få én til at stemme, betyder det i praksis, at flere vil følge med. Derfor er han positiv over for projektet, selvom han ikke tror på, at træerne vokser ind i himlen. ”Jeg tror ikke, at man kan udbrede mirakler med mobiliseringstiltag op til et valg. Det vigtigste for, om folk stemmer, er deres ressourcer og opdragelse. Men undersøgelser viser dog, at dør-til-dør-kampagner er meget effektive for at få flere til at stemme. Jeg tror ikke, at man kan få unge nydanskere til at stemme lige så meget som danskere generelt, men det kan lukke lidt af det gabende valghul imellem de to grupper,” konstaterer Yosef Bhatti.

BEDRE INTEGRATION Barkad Mohamoud håber, at projektet udover at få flere til at stemme - vil have en positiv indflydelse på nydanskernes integration. ”Danskerne er ikke særlig gode til at integrere indvandrere. Dengang jeg kom til landet, blev vi godt modtaget, fik en pose penge - og så var det det. Der var ikke nogle krav og ikke nogen opfølgning. Vi blev ladt alene - uden at ane, hvordan vi skulle integrere os. Det er blevet bedre med tiden, men mange lades lidt i stikken, og så er det svært at blive integre-

ret,” forklarer Barkad. Han tror på, at bedre integration går gennem de unge. ”De fleste ældre indvandrere har en kuffert-mentalitet. De føler sig ikke hjemme i Danmark og tænker på at rejse tilbage. Men de unge vil gerne være en del af samfundet, de skal bare vide hvordan. Det håber jeg, at vores kampagne kan være med til at afklare.” Projektet løber hele efteråret, og det er gruppens ambition at nå ud til alle større ghettoområder i Danmark før valget den 19. november.

DUF HAR I SAMARBEJDE MED DET NU NEDLAGTE NYDANSK UNGDOMSRÅD OPRETTET EN ARBEJDSGRUPPE, DER SKAL FORSØGE AT FÅ FLERE NYDANSKERE TIL AT STEMME. ARBEJDSGRUPPEN SKAL BLANDT ANDET GÅ DØR-TIL-DØR I GHETTO-OMRÅDERNE I DE FIRE STØRSTE DANSKE BYER OG ARRANGERE ’POLITISKE FESTIVALER’ OG PANEL-DEBATTER I LOKALOMRÅDERNE, HVOR NYDANSKERE KAN HØRE OM KOMMUNALVALGET OG MØDE LOKALE KANDIDATER. GRUPPENS ARBEJDE LØBER HELE EFTERÅRET OG INDTIL VALGET DEN 19. NOVEMBER.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 19


INTERVIEW AF

KOMMUNALVALGET NÆRMER SIG, OG OVER HELE LANDET STÅR DSU’ERE KLAR TIL AT INDTAGE EN PLADS I DERES LOKALE BYRÅD. FREM TIL KOMMUNALVALGET VIL DSU’EREN SÆTTE FOKUS PÅ NOGLE AF DE KANDIDATER, DER FORSØGER AT KOMME IND OG GØRE EN FORSKEL FOR DEN DEMOKRATISKE SOCIALISME.

byråd for Socialdemokratiet i Holland. Som 14-årig vidste Jesper, at han ville engagere sig politisk, og da de lokale DSU’ere fra Sønderborg var på kampagne i 2005, meldte han sig ind.

JESPER SMALING - ÅRGANG: 1990 - SØNDERBORG KOMMUNE -S  ELVSTÆNDIG ERHVERVSDRIVENDE Jesper Smaling voksede op i en familie med stor diskussionslyst. Det knapt så kendte efternavn er hollandsk, og hans farfar sad i det lokale

PRAGMATISK POLITIKER ”Det vigtigste for en politiker er at tage ansvar. Man skal ikke bare råbe højt ude fra fløjene, men gå på kompromis og skabe resultater,” siger den gæve sønderjyde og fortsætter: ”Jeg tænker tit: Dét og dét kan vi gøre bedre. Og så må man tage indflydelsen, hvis man vil have den.” Smaling vil gerne forbedre rammerne for iværksættere. Derudover skal det være nemmere at være ung i Sønderborg Kommune. Han ønsker sig flere praktikpladser, en kommunal ungdomsgaranti og gratis buskort til unge på ungdomsuddannelserne, som faktisk kan realiseres for ret få penge. ”Sønderborg skal være attraktiv at studere og arbejde i, og det skal være nemt at

et socialt indigneret menneske, der vil mindske forskellene mellem de to store bysamfund i den sjællandske kommune. ”Alle skal have en chance, og der skal være plads til alle. Det synes jeg ikke altid, at der er i vores samfund,” fortæller Mette.

METTE FREDERIKSEN - ÅRGANG: 1989 - GREVE KOMMUNE -S  EKRETÆR HOS 3F’S BYGGEGRUPPE, KØBENHAVN Den 24-årige kvinde, der deler navn med beskæftigelsesministeren, er øverste kvinde på liste A i Greve Kommune. Men hun hviler ikke på laurbærrene. Bag navnet gemmer sig

SIDE 20 DSU’EREN OKTOBER 2013

LIGE MULIGHEDER Når Mette brænder for Greve Kommune, er det særligt, fordi kommunen ikke består af en stor by som naturligt centrum, men af flere bysamfund. I det ligger dog også en udfordring i at bringe byerne sammen. ”Det er svært at skabe en fællesskabsfølelse, når folk bor i det mere fattige Hundige og i det mere velhavende Greve,” siger hun. Mette Frederiksen er nemlig nabo til den ene af kommunens ghettoer, Askerød, som ligger i Hundige. Integration ligger hende meget på sinde, og de mange kulturer, der lever sammen så tæt, interesserer hende meget. ”Det er især

Jakob Esmann

slå sig ned i området,” lyder ønsket fra Jesper. SOCIALT BEVIDST IVÆRKSÆTTER Allerede ved sidste kommunal- og regionsrådsvalg var Jesper at finde på stemmesedlen. Han stillede nemlig op til regionsrådet, fik et flot valg og blev 2. suppleant. Sidenhen rundede han både Aarhus og København, men vendte hjem igen for at starte egen virksomhed. Gennem sit anpartsselskab ejer og driver Jesper virksomheden ”Kylling & Co.” i Sønderborg. ”Som iværksætter er jeg måske ikke den traditionelle socialdemokrat, men vi har altid haft det som hovedprioritet at skabe arbejdspladser til folk, og det er så det, jeg gør nu,” fortæller han. Ligeledes er Jesper sit sociale ansvar som arbejdsgiver bevidst ved både at have folk, der er sendt i aktivering, i sin butik og ved at have tegnet overenskomst med den lokale 3Fafdeling. Jesper var da også aktiv i Jobpatruljen i over 5 år, heraf de fleste som lokal koordinator.

spændende, fordi man får det til at fungere i dagligdagen”, siger hun. Mette vil gerne hjælpe de unge mennesker i området, som måske har det svært, sidder fast eller ikke helt ved, hvad de vil. Derfor går Socialdemokraterne i Greve bl.a. til valg på et frivillighedscenter, hvor man kan snakke med andre om sine frustrationer. HOLDER STYR PÅ BYGGEPLADSERNE Til dagligt arbejder Mette som sekretær på 3F’s hovedkontor, hvor hun tager sig af meget af det, der omhandler udenlandsk arbejdskraft på byggepladserne. ”Der er rimelig meget tryk på, og der er ikke blevet mindre at lave, siden jeg startede i september,” konstaterer kandidaten. Gennem en kollega i 3F blev Mette engageret i DSU, men hun har længe vidst, at hun var socialdemokrat. ”De værdier, som Socialdemokraterne står for, kan jeg spejle mig selv i. Jeg vægter dem meget højt i livet,” afrunder Mette.


Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) Hvad er den vigtigste sag, DSU kæmper for ved kommunalvalget i din kommune? 10. september

Morten Ryom 10. september kl. 09.44 Sociale klausuler på kommunalt arbejde! så flere unge kan komme i arbejde :-)

Sofie Saunte Mortensen 10. september kl. 09.54 Jeg synes, at det er vigtigt, vi i DSU Mariagerfjord kæmper for bedre UU-vejledning og praktikpladsgaranti. Alt for mange unge springer rundt mellem forskellige uddannelser, fordi at de er usikre på sig selv og ikke får den rette hjælp og vejledning fra start af. Samtidig er det også vigtigt, at det bliver nemmere for de unge at få en praktikplads. Alt for mange kan desværre ikke få en læreplads og må tit opgive deres uddannelse.

Kasper Skov Andersen 10. september kl. 09.56 At vi igen skal sætte forebyggelsen på dagsorden. Da kommunen skulle finde penge under krisen, var forebyggelse noget af det første, man skar ned på, da det ikke kun mærkes her og nu, men på den lange sigt koster det flere penge. Det er menneskelig forkert først at gøre noget for at hjælpe, når skaden er sket.

Daniel Prehn 10. september kl. 10:02 Arbejdsmarkedet er den nye kampplads. Særligt praktik- og lærepladser bør stå øverst på DSUs og socialdemokraternes liste over mærkesager. Alle skal have ret til en uddannelse, og den ret bliver kun reel, hvis alle har adgang til en praktikeller læreplads.

Søren Lightyear Verdoner 10. september kl. 15.12 I DSU Sønderborg er vi igang med at kæmpe for gratis buskort til studerende. Kommunen er stor og alle uddannelser er samlet inde i Sønderborg. Det kan ikke passe, at bare fordi man bor i Gråsten eller ude på Als, så skal man betale 330 kr om måneden for at gå i skole!!

Katharina Vestergaard Sejr 10. sep kl. 10.40 Noget af det vigtigste vi i DSU Fredericia vil kæmpe for til kommunalvalget, er blandt andet flere praktikpladser til de unge, som vælger erhvervsuddannelsen, men også at få flere unge til at tage stilling og sætte et kryds ved kommunalvalget, men også sørge for, at de sociale klausuler bliver brugt på diverse byggeprojekter i Fredericia.

Oliver Hulehøj Hjeresen 10. september kl. 10:54 I DSU Roskilde bliver de unge klart det vigtigste tema i valgkampen. Vi vil kæmpe for flere og billigere ungdomsboliger, så alle unge har mulighed for at få, og rent faktisk kunne betale for et sted at bo. Samtidig vil vi kæmpe for sociale klausuler i kommunen, således at ALLE unge har mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

Lina Kofoed Romanini 10. september kl. 14.42 Jeg synes, det vigtigste vi kæmper for i DSU Randers, er minimumsnormering i dagtilbudene. I Randers er der lige nu ikke minimumsnormeringer, hvilket vi synes, er et problem og derfor gerne vil gøre noget ved.

•D  SU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL

VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.

•D  E SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN

AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• V I TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER.

LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 21


stemjob.dk

Tusindvis af unge kan ikke færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en læreplads. Endnu flere unge står uden et job. Ved kommunalvalget den 19. november skal vi forpligte politikerne på at sikre os sociale klausuler og kommunal beskæftigelsespolitik, der åbner døren for vores fremtid! Det er vigtigt at være medlem af en fagforening. Hvis du arbejder inden for 3Fs overenskomstområder, kan du melde dig ind på www.3f.dk/optagelse.

SIDE 22 DSU’EREN OKTOBER 2013


Foto: Kristian Emil Petersen

af Camilla Schwalbe, forbundsformand

19. NOVEMBER BLIVER ET SKÆBNEVALG Jeg er stolt af, at vi i DSU har fået skabt en stærk kultur, hvor vores medlemmer er klar til at gå efter magten i det kommunale landskab. Og i år har vi virkelig et imponerende hold af kandidater. For fine analyser af samfund og økonomi er ikke nok. Hvis man vil forandre, skal man være klar til at stille op. DSU må aldrig blive en akademisk snakkeklub. Tværtimod skal vi være foreningen, hvor helt almindelige unge mennesker med forskellige baggrunde kan mødes og udvikle visioner for, hvordan vi hver især i vores daglige liv kan påvirke vores omgivelser i en mere socialdemokratisk retning – om end der er tale om elevrådet, den lokale sportsforening eller byrådet. Alt for mange byråd består i dag af gråsprængte politikere, der efter 20 år som valgte kører i idepolitisk tomgang. Danmark har brug for nye og unge kommunalpolitikere, der vil noget med deres indflydelse og som formår at gøre lokalpolitikken nærværende og betydningsfuld for borgerne. Og når vi får valgt rekordmange DSU’ere ind ved dette kommunalvalg, skal vi sørge for at bruge vores indflydelse på at bekæmpe den borgerlige dagsorden. Et valg er altid vigtigt, men nogle valg betyder mere for fremtiden end andre. Det gør kommunalvalget den 19. november 2013. I kølvandet på en finanskrise, hvor tommelskruerne på kommunernes økonomi er blevet strammet mere end nogensinde før, så tegner der sig et skæbnevalg.

De borgerliges onde tunger taler for mere brugerbetalt velfærd, mere privatisering, lavere skatter, lavere overførsler og, som afsættet til det hele, en nulvækst i økonomien. Politiske målsætninger, som ikke bare vil tage livtag på velfærden, men som vil være dødsstødet. Det vil efterlade al for mange i møget, hvis pengepungen ikke rækker til tilkøbsydelser og private sundhedsforsikringer. Så det her valg afgør ikke bare, hvem der skal have borgmesterkæden på de næste fire år, det afgør også, om Danmark fortsat skal have et stærkt fællesskab, som sikrer velfærd til alle uanset baggrund. Konsekvensen af højrefløjens nulvækst er ret åbenlys, men alligevel fastholder Løkke og co. illusionen om, at den offentlige sektor bare skal effektiviseres og trimmes. Men hvem med hovedet oppe og fødderne nede tror oprigtig talt på, at man kan hive 22 milliarder op ad kassen og fyre 33.000 offentlige ansatte uden, at kernevelfærden vil blive påvirket? For at tage et simpelt eksempel, så bliver der i de kommende år flere ældre, som har behov for pleje. Alene det forudsætter en beskeden vækst. Alternativet er, at enten forringes serviceniveauet, eller også skal der ske nedskæringer på andre områder. Løkkes nulvækst vil være som en boksehandske til en brækket næse.

Venstre hellere vil bruge penge på skattelettelser, end på børnehaver, ældrepleje og folkeskole. Men så må de borgerlige pege på, hvem der skal holde for. Børnene, de psykisk sårbare, de ældre eller de arbejdsløse mv.? Bare de seneste års nedskæringer i det offentlige er en af de væsentligste årsager til, at ungdomsarbejdsløsheden, især dimittendarbejdsløsheden, er steget så drastisk. Det kan betyde, at rigtig mange unge aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet. Og den regning bliver rigtig dyr både menneskeligt og økonomisk. Derfor skal vi have blottet højrefløjens svage punkter og blive ved med at insistere på at få at vide, hvor der skal skæres i kernevelfærden? Socialdemokraterne skal til dette kommunalvalg vise, at vores parti i den grad er i live og kampberedt. Jeg glæder mig til at tage en tur i ringen med Løkke, Barfoed, Thulesen-Dahl og Samuelsen. Vi skal genvinde vores stolte bastioner i de store byer, men derudover skal vi også have vundet de kommuner tilbage, som vi tabte ved sidste valg. Der skal knokles for det. Jeg ønsker partiet, alle vores seje DSUkandidater og Danmark et godt valg den 19. november.

Men jeg synes, det er en ærlig sag, hvis

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 23


REPORTAGE AF Alexander Grandt Petersen

Morten Mikkelsen

SVENDEPRØVERNE PÅ KTS I RØDOVRE ER I GANG. 3,5 ÅRS UDDANNELSE ER LAKKER MOD ENDEN. MAGNUS FRIIS SØNDERGAARD OG BENJAMIN LARSEN HAR ALLEREDE FÅET TRE 12-TALLER OG SER FREM TIL ET LIV SOM FAGUDDANNET HÅNDVÆRKER. Det er unge som Magnus og Benjamin, der bliver brug for i fremtiden. Som en konsekvens af det lave ansøgertal på landets erhvervsskoler og det enorme frafald blandt eleverne, har Socialdemokraterne besluttet sig for, at der skal laves en reform af erhvervsuddannelserne. Både Magnus og Benjamin genkender det høje frafald på erhvervsskolerne og forklarer, at en håndværdsuddannelse er hårdt arbejde”. Det kan jeg godt sætte mig ind i. Det kræver noget selvdisciplin at gå på en uddannelse, og det gør det altså også, når man går på en erhvervsskole. Falder du fra her, så er det fordi, du selv nøler. Det vil jeg indrømme. Du kan sagtens komme over, hvor gærdet er lavest, alle og enhver kan klare den her uddannelse, hvis de har baglandet i orden. Hvis man falder fra her, så er det enten, fordi man er doven, eller også har man nogle problemer i privatlivet, der bare ikke stemmer overens med nogen som helst beskæftigelse,” forklarer Magnus Friis Søndergaard.

SIDE 24 DSU’EREN OKTOBER 2013

ADGANGSKRAV PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE For at forhindre, at nogle af de unge, som Magnus taler om, overhovedet bliver optaget, har regeringen foreslået at indføre adgangskrav på tekniske skoler. Det betyder, at man i fremtiden skal have bestået folkeskolens afgangsprøve for at komme ind. De, der ikke består afgangsprøven, skal have hjælp til at få løst deres boglige udfordringer, og de problemer de end måtte have i privatlivet.

laver, bliver lærlingene sat til at lave om, fordi det er for dårligt,” udtaler Benjamin Larsen.

”Selvfølgelig er det en god idé med adgangskravet, men du kan altså godt komme igennem, selvom du ikke har styr på dansk og matematik. Der er mange, der tænker, at hvis det er gået af lort i folkeskolen, og de ikke kunne komme på gymnasiet, så tager de det lidt som en nødløsning. Så tænker de, du kan sgu altid blive håndværker. Et eller andet sted er det nok meget godt, at der bliver sat nogle krav. Jeg har set mange folk, der kommer ud i firmaer sendt i prøve fra jobcentrene. Halvdelen af tiden står de udenfor og ryger smøger, og det, de

”OVERKLASSEN SER NED PÅ OS” Magnus gik på gymnasiet, inden han startede i lære som tømrer, og Benjamins folkeskolelærer mente, at han var for klog til at gå på en teknisk skole. De er begge to enige om, at skolelærernes tilgang til håndværksfagene er med til at nedvurdere uddannelsen, når elever med høje karakterer partout henvises til gymnasierne, selvom teknisk skole måske mere er dem.

Magnus er lidt mere skeptisk: ”Det er jo rigtig godt, at der er en uddannelse, hvor folk, der ikke klarer det så godt andre steder, kan få en uddannelse, et arbejde og tjene samfundet. Det er jo rigtig godt, at der er plads til dem. Laver vi adgangskravene lidt for høje, er der nogle, der bliver ramt.”

”Det er pisseærgerligt, at overklassen ser ned på håndværkerne. Jeg har selv gået i gymnasiet først, og det klarede jeg sådan


Fotos: Kristian Emil Petersen

set fint. Jeg valgte håndværkeruddannelsen, fordi jeg gerne vil være tømrer. Det var ikke, fordi mulighederne var begrænsede,” forklarer Magnus Friis Søndergaard. Benjamin Larsen pointerer: ”Dem, der har gået mange år i skole og læst til sekretær eller revisor eller sådan noget, ville ikke have noget arbejde, hvis der ikke var håndværksfirmaer. De er afhængige af os.” Både Benjamin og Magnus oplever tit, at erhvervsuddannelserne nedgøres også i deres egen omgangskreds. ”Når jeg til familiemiddagene hører de rige og akademikerne nedgøre erhvervsuddannelserne, så bliver jeg pissesur, for jeg synes, det er et stolt fag. Vi er jo om ikke andet lige så vigtige som datalogerne, lægerne osv. Uden os havde de ikke nogen bygninger at sidde i med deres computere,” siger Magnus Friis Søndergaard. Magnus mener, at erhvervsuddannelserne bliver set ned på, fordi lærlingene ikke bliver særligt intellektuelt udfordret - noget Magnus selv savner i det daglige. Havde han været klar over muligheden

"DET ER PISSEÆRGERLIGT, AT OVERKLASSEN SER NED PÅ HÅNDVÆRKERNE. JEG HAR SELV GÅET I GYMNASIET FØRST, OG DET KLAREDE JEG SÅDAN SET FINT. JEG VALGTE HÅNDVÆRKERUDDANNELSEN, FORDI JEG GERNE VIL VÆRE TØMRER. DET VAR IKKE FORDI MULIGHEDERNE VAR BEGRÆNSET"

for at tage en EUX, dengang han selv startede på gymnasiet, så havde han nok valgt det. ”Man bliver ikke nødvendigvis en bedre håndværker af at blive intellektuelt udfordret, men man bliver bedre til at omgås verden i det hele taget. Man bliver bedre socialt og bedre til at formulere sig. Det giver en tømrer med en helhedsforståelse; en, der også forstår verden omkring sig,” forklarer Magnus Friis Søndergaard. Det er ikke bare i familiesammenhænge, at håndværkerne bliver nedgjort. Benjamin har også oplevet kunder, der ikke engang gad tale med ham og hans kolleger. ”Jeg har været ude hos kunder, hvor konen ikke engang gad snakke med os. Hun var dommer eller advokat, vi var bare håndværkere,” fortæller Benjamin Larsen. De er begge overbeviste om, at der er sket et skred i prestigen mellem generationerne. Den ældre generation har en helt anden tilgang til håndværksfaget end den yngre. ”De ser ikke ned på os, fordi de er fra den gamle skole. De synes, det er godt

med friske unge mennesker, der gider tage fat,” fortæller de begge. DET KRÆVER NETVÆRK AT FÅ EN LÆREPLADS I dag står 12.700 unge uden læreplads. Det betyder, at de ikke kan færdiggøre den uddannelse, de havde håbet på. Regeringen har i flere omgange forsøgt at finde løsninger, herunder de nye praktikpladscentre, hvor lærlinge uden læreplads alligevel kan få sig et svendebrev. Der er rift om lærepladserne, og de unge med netværket i orden står forrest i køen. Det er der formentlig ikke meget nyt i. Benjamin Larsen startede i SKP, fordi han ikke kendte nogen. Han havde sendt mere end 40 ansøgninger af sted uden svar. ”Jeg var ude at smide ansøgninger hos samtlige tømrerfirmaer, jeg kunne snuse op, og der var ingen respons. Ikke fra nogen af dem. Ikke engang et afslag fik jeg. Jeg hørte bare aldrig fra dem,” fortæller Benjamin. Efter at have talt med en klassekammerat på grundforløbet, hvis onkel kendte en mester, hvor klassekammera-

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 25


"NÅR JEG TIL FAMILIEMIDDAGENE HØRER DE RIGE OG AKADEMIKERNE NEDGØRE ERHVERVSUDDANNELSERNE, SÅ BLIVER JEG PISSESUR, FOR JEG SYNES DET ER ET STOLT FAG. VI ER JO OM IKKE ANDET LIGE SÅ VIGTIGE SOM DATALOGERNE, LÆGERNE OSV. UDEN OS HAVDE DE IKKE NOGEN BYGNINGER AT SIDDE I MED DERES COMPUTERE"

ten var startet i lære, blev Benjamin sat i forbindelse med et tømrerfirma. I dag ved han, at det handler om netværk, når man skal finde læreplads eller job. Men ifølge Benjamin går tingene nu i den rigtige retning: ”Da jeg startede, da var vi mig, mester og en svend. Nu er vi pludselig seks lærlinge og 30 svende. Det går den rigtige vej. Vi mangler i hvert fald ikke arbejde. Selvfølgelig er vi mærkede af krisen engang i mellem, hvor det bliver lidt trægt med arbejdet, men lærlingene, vi får ind nu - mange af dem har ikke nødvendigvis haft et netværk med mester. Så jeg tror, det går den rigtige vej.” Både Benjamin og Magnus er fortalere for, at flere mestre kan gå sammen om at dele en lærling i stedet for de korttidskontrakter, som nogle mestre tilbyder i dag. ”Der er nogle mestre, der misbruger det, for så skriver de kontrakten til lige inden, du skal på hovedforløb, for så slipper de for at betale for dig, når du er på skole. Så ryger du ned på den usle SKP-løn. Så står du der og kan ikke komme videre og

SIDE 26 DSU’EREN OKTOBER 2013

du har ikke råd til at forsørge dig selv,” forklarer Benjamin, hvorefter Magnus Friis Søndergaard bryder ind: ”Der er fandeme nogen, der er ved at gå neden om og hjem med privatliv og børn, fordi de havner på den ydelse.” De undrer sig begge to over, at SKP-ydelsen er så lav set i forhold til lærlingelønnen, der stiger jo længere tid, du er i lære. TRO PÅ FREMTIDEN De to lærlinge er stolte af deres fag og glade for deres uddannelse. Selvom flere og flere arbejdere fra Østeuropa bliver ansat i danske håndværkerjob, så tror de begge to på fremtiden. Magnus Friis Søndergaard kan godt forstå, at østeuropæerne søger arbejde i Danmark. ”De arbejder for mindre løn end os, men lønnen er jo langt højere end den, de er vant til, hvor de selv kommer fra,” udtaler Magnus Friis Søndergaard og fortsætter: ”Fagforeningen kommer jo og tjekker, om de er med i fagforeningen, om de er underlagt deres overenskomster og sådan noget der, så vi er jo nødt til at tro på

Fotos: Kristian Emil Petersen

fagforeningens indsats og tro på, at det lykkedes dem at normalisere det her.” De tror begge to på, at deres uddannelse er bedre end hos de østeuropæiske arbejdere. Om få uger kan de kalde sig svende, fortsætte i firmaet eller finde nye græsgange. Uanset hvad, så er det unge som Magnus Friis Søndergaard og Benjamin Larsen, der i bogstaveligste forstand er med til at bygge fremtidens Danmark.

MAGNUS FRIIS SØNDERGAARD • L ÆRLING HOS

JEUDAN SERVICEPARTNER A/S

• S TÅET I LÆRE I 4 ÅR

BENJAMIN LARSEN • L ÆRLING HOS

WIBSKOV & RASMUSSEN

• S TÅET I LÆRE I 3,5 ÅR


ARTIKEL AF Morten Mikkelsen

For 100 år siden døde Peter Sabroe i den forfærdelige Bramminge-togulykke. Kort forinden havde Peter Sabroe fået mundkurv på af Th. Stauning, en mundkurv, der var blevet bekræftet af partikongressen med et ultimatum til Peter Sabroe. Enten stopper du dine hårde og injurierende angreb, eller også risikerer du eksklusion. I forvejen havde Peter Sabroe to injuriedomme mod sig, som han afventede at skulle afsone. Men Peter Sabroe var ikke bare en mand, man kunne give mundkurv på. Faktisk den mand i hele riget, der havde det allersværest med mundkurve. Når han så uretfærdighed, oftest mod børn eller pøbelvældet, talte han op i store toner. Han rasede mod fabrikanter, børnehjemsledere og andre, der var med til at undertrykke og udbytte de svage i samfundet. KAMPEN FOR BØRNENES VEL På Peter Sabroes tid var børns rettigheder på et minimum. På børnehjem og i familier var det tilladt at forårsage afstraffelse på børn for de mindste forseelser. Det var en uretfærdighed, som optog Peter Sabroe meget. Han blev blandt andet kendt, da han skred direkte ind mod en bager. Bager Erritzøe var kendt for at mishandle sin datter brutalt. Flere i bagerbutikken bevidnede, hvordan datteren fik massive tæv af sin far. Dette fik Peter Sabroe til at skride direkte ind mod faderen og fjernede datteren fra faderen. Sagen blev blæst stort op, og Peter Sabroe fik en bøde på hele 1.000 kr. for at bortføre datteren og krænke privatlivets fred. En af Sabroes andre store børneretssager omhandlede pigebørnehjemmet Hebron ved Struer. Det var kommet for Peter Sabroes ører, at pigerne på hjemmet blev brutalt behandlet af forstanderinden. De fik brutale prygl for de mindste forseelser, eksempelvis ituslået porcelæn, og under

sygdom var en pige død, da hun blev tvunget til at arbejde i kartoffelmarken. Hun havde fået at vide, at hendes beklagelse var skaberi, og da lægen til sidst blev hidkaldt, var pigen allerede død. Peter Sabroe undersøgte sagen grundigt, og det blev til flere artikler i Demokraten, som var den socialdemokratiske avis i Århus, og justitsminister Alberti endte også med at nedsætte en kommission, som skulle kigge på forholdene på de danske børnehjem. En af sagerne fra Hebron var om pigen Ellen, som sengevædede og blev pryglet af forstanderinden for dette og blev tvunget til at stå ude i gården med det våde lagen, til det blev tørt igen. Da Ellens far hørte om dette, skrev han til Peter Sabroe, at han gerne ville have hende et andet sted hen. Peter Sabroe fik med kongens fogeds hjælp Ellen udleveret og tog hende med til Aarhus. Ellen blev passet af Peter Sabroes kone Thyra, indtil det lykkedes dem at finde en passende plejefamilie til hende.

Peter Sabroes kiste blev ført fra Esbjerg til Århus, og begge steder forsamledes arbejderne for at se hans kiste. I Århus var der bl.a. en stor mindeceremoni for ham. De svage og børnene havde mistet deres værner. Som Jeppe Aakjær slutter sit digt ”Den Fattiges Blad” om Peter Sabroe: ”Du være den fattiges Værner, du være den riges Ris! Da faar du ej Ordner og Stjærner, men bævende Læbers Pris.”

DØDEN OG MINDET OM PETER SABROE Da Peter Sabroe døde, gik der et gys gennem den danske arbejderklasse. Selv i København begræd arbejdsmænd Peter Sabroes død. Mange kendte ikke eller havde nogensinde set Peter Sabroe. Men alle havde de hørt myten om folketingsmanden fra Århus, som brugte hver en lejlighed til at tale for de svages og udbyttedes rettigheder. Manden, der var kendt for at tage de hårde kampe på pøbelvældets vegne. Han lagde sig ikke ned på trods af et utal af retssager og trusler mod ham fra dem, han gik til angreb mod. Alle var de fulde af beundring for denne mytiske karakter. De følte, at de havde tabt en årvågen ven ved hans dødsfald. Mange anså hans eksistens som en beskyttelse for dem.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 27


REPORTAGE AF Alexander Grandt Petersen

Anne Paulin

DSU har gennem de seneste måneder ligget i åbenlys frihedskamp med liberalisterne på højrefløjen. Deres frihedsbegreb er galt afmarcheret. For den højreorienterede frihedspolitik er én lang begrænsning af danskernes muligheder. Hårdt går det ud over os uden de skyhøje indkomster, og helt håbløst ser det ud for dem, der allerede i dag er tabt af det velfærdssamfund, der ellers skulle bryde samfundets strukturer og bånd. For hvad vil der ske i et liberalistisk drøm-

SIDE 28 DSU’EREN OKTOBER 2013

mesamfund? Den historie har DSU fortalt landets elever på ungdomsuddannelserne i vores seneste kampagne i august og september. Grundtesen for liberalisterne er, at fællesskabet skal fylde så lidt som muligt. Skatten skal ned, markedet skal bestemme din løn, du må selv forsikre dig ud af dine sundhedsproblemer, og har du ambitioner om at få dig en uddannelse, så skal der betales ved kasse et. Det lyder måske en smule polemisk, men det er ikke desto mindre sandt. Siden

2001 har de borgerlige sænket skatterne særligt for de rigeste 10 %. I november 2012 proklamerede Venstre, at lønningerne skulle ligge på et tysk niveau, og hen over sommeren talte flere Venstre-folk om, at det var på tide at indføre brugerbetalinger i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. De borgerlige vil være fri fra fællesskabet, fri fra det sammenhold, der betyder, at Danmark op gennem 1900-tallet har formået at bygge et samfund med muligheder for de mange. Vi socialdemokrater mener, at ægte frihed


<–

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM PRÆSENTERER

DEN LIBERALISTISKE DRØMMEVERDEN

FRA DSU'S MATERIALE SKOLESTARTS

Velkommen til alarm 112 A/S. De er nummer 277 i køen og ventetiden er ca. 358 minutter. DU HAR DOG FRIHED til at hoppe uden om køen ved at taste #1. Tjenesten koster 16.449 kr.

I det liberalistiske sundhedsvæsen er der FRIHED, for dem der har råd. Palle Post havde desværre ikke 16.449 kr., så det blev en lang tirsdag. Og det var pænt kedeligt at hinke resten af ruten...

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM PRÆSENTERER

DEN LIBERALISTISKE DRØMMEVERDEN SKOLE

Flemming og Else var glade for, at de stemte på Venstre ved folketingsvalget. Så fik de nemlig deres skattelettelser og FRIHED til at købe en havenisse af det pureste guld.

findes i de muligheder, et samfund giver dets borgere. VI HAR BRUG FOR ET STÆRKERE FÆLLESSKAB Danmark har brug for et endnu stærkere fællesskab. Når sandsynligheden for, at du som barn af ufaglærte forældre kan få dig en lang videregående uddannelse, blot er 1 ud af 20, så er vi langt fra i mål. Når danskere uden anden uddannelse end folkeskolen i gennemsnit lever 8 år mindre, end personer med en lang videregående uddannelse, så er der stadig noget riv rav ruskende galt i dagens Danmark. De borgerliges løsninger vil ikke resultere i, at flere danskere har muligheder for at tage sig en uddannelse eller leve længere for den sags skyld. Den reelle frihed hand-

ler om at frigøre menneskets muligheder fra borgerens individuelle økonomiske formåen. Når det er størrelsen på pengepungen, der afgør, hvilke muligheder du har i din tilværelse, så betyder det selvsagt en naturlig begrænsning for hvilke reelle valg, danskerne kan tage i deres liv.

velfærdssamfund, hvor man ikke skal have penge op af lommen for at tage sig en uddannelse, hvor der findes et stærkt socialt sikkerhedsnet, og hvor vi ikke behøver forsikre os mod en hver tænkelig sygdom, er afgørende for, at den enkelte unge har chancerne for at klare sig i tilværelsen.

OVER 200 NYE SOCIALDEMOKRATISKE UNGE Inden udgangen af september har DSU besøgt samtlige ungdomsuddannelser i landet for at tage diskussionen om, hvad frihed er for dem. Mere end 200 unge har valgt at melde sig ind i kampen for at give flere danskere friheden til at kunne træffe reelle valg i deres tilværelse. Det er DSU’s opfattelse, at der i det danske samfund, og blandt danske unge, er en grundlæggende anerkendelse af, at det universelle

BLIV AKTIV I FRIHEDSKAMPEN Du har også mulighed for at engagere dig i DSU’s kamp mod de borgerliges frihedsforståelse. Deltag i debatten på internettet, bidrag med læserbreve til avisspalterne eller tal med dine venner og kolleger. Når de borgerlige foreslår, at skatten skal ned, så er det enhver socialdemokrats opgave at fortælle danskerne, at den direkte konsekvens vil være, at hver en middelklassedansker vil få færre muligheder i morgen, end de havde i dag. S OG SE FLERE FOTO STE SIDE! Æ N PÅ STRIBER DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 29


DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM PRÆSENTERER

DEN LIBERALISTISKE DRØMMEVERDEN

375.000

AF

VIS T

AFVIST.. Det var ærgeligt. Men DU HAR FRIHED til at betale din uddannelse i naturalier, hehe...

DERSEN

SAMUEL AN

I den privatiserede liberalistiske drømmeverden er der frit uddannelsesvalg. Kun din købekraft sætter grænsen for vejen til viden. Ja, det blev en anderledes onsdag eftermiddag for Maibritt...

DIN BETAL LSE HER NE UDDAN

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM PRÆSENTERER

DEN LIBERALISTISKE DRØMMEVERDEN Beklager frue. Din sundhedspakke dækker kun 37 kilometers ambulancekørsel. Du må gå resten af vejen. MEN DU HAR FRIHED til at opgradere din pakke. Så henter vi dig selvfølgelig...

I den liberalistiske drømmeverden er der frihed til at vælge den sundhedspakke, som passer til din pengepung. Den frihed fik Marianne at føle en torsdag eftermiddag på Holbæk-motorvejen.

SIDE 30 DSU’EREN OKTOBER 2013


ARTIKEL AF Alexander Grandt Petersen

”Hvad vil Venstre?” stiller skarpt på Venstres politik, dens konsekvenser og hvad vi kan forvente, hvis Danmark skulle være så uheldig at få en borgerlig regering.

VENSTRE VIL FYRE OG SKÆRE I VELFÆRDEN 24.000 færre offentlige ansatte. Det er, hvad Venstre går til valg på, når der skal stemmes til kommunalvalget den 19. november. Færre pædagoger i børnehaverne, færre lærere på skolerne, færre sosu-assistenter på plejehjemmene og færre sygeplejersker på sygehusene. Venstres politik er ikke alene usympatisk – den er direkte skadelig for Danmark, hvis vi skal klare os i fremtiden. Hos Venstre opfattes den offentlige sektor som en hindring for vækst, innovation og udvikling. For de politikere, der har andet i hovedet end skattelettelser, er den offentlige velfærd forudsætningen for at få Danmark på skinner. KONFRONTÉR DET KOMMUNALE VENSTRE Hvordan Venstres borgmesterkandidater kan forsvare og forklare, at nulvækst ikke vil føre til ringere velfærd, er umiddelbart en gåde. Venstres borgmester i Varde, Gylling Haahr, har da også udtalt, at han ikke er bekendt med, hvordan det skal udmøntes. Til Politiken udtalte Haahr i august: »Jeg er ikke bekendt med, hvordan det skal udmøntes. Man kunne godt ønske, at det bliver konkretiseret lidt mere, hvad det går ud på. Det vil komme til at bide på de tunge serviceområder som ældre og pasning af børn«.

Kommunalvalget er reelt set 98 forskellige valgkampe i 98 forskellige kommuner, men selvom lokale Venstre-lister stiller op på forskellige valgprogrammer, så er den dikterede nulvækst-politik fra partiet på Christiansborg en kendsgerning, som samtlige kommunale Venstre-folk må forholde sig til. Gylling Haahrs bekymringer må således også være enhver socialdemokrats bekymring, og det er vores opgave at konfrontere de blå byrådskandidater med deres partis politik. Venstre har opstillet flere af deres folketingskandidater til det kommende kommunalvalg. Nogen af dem er sågar kandidater til borgmesterposten. I eksempelvis Holstebro udfordrer Ulla Tørnæs Hans Christian Østerby. Som folketingsmedlem for Venstre må hun om nogen være medansvarlig for Venstres nulvækstkurs. Når Lars Løkke Rasmussen ikke vil give vælgerne klart svar, så må Tørnæs fortælle holstebrogenserne, hvem der skal fyres, og hvor deres skal skæres, hvis de vinder valget. VELFÆRDEN ER DANMARKS SUCCESHISTORIE Der er rent faktisk ganske god logik i at prioritere, at Danmark fortsat er et velfærdssamfund i verdensklasse. Den evige diskussion om forholdet mellem den

offentlige og private sektor er tåbelig og unuanceret. Den private sektor er motoren, der skaber arbejdspladser og indtægter til statskassen, men den offentlige sektor skaber en række forudsætninger for, at det kan lade sig gøre. Uddannelse, infrastruktur og sundhed er eksempler på områder, hvor det offentliges indsats er uundværlig og udgør et direkte grundlag for, at virksomhederne vil kunne fungere. Danmark er ikke bare et attraktivt land at leve i, men også et attraktivt land at starte virksomhed i. Det er vi ikke på trods, men på grund af vores velfærd. Socialdemokraterne lægger op til en beskeden vækst i den offentlige sektor. Det betyder, at vi kan ansætte flere til at tage sig af vores børn og ældre. At påstå, at vi kan gennemføre den samme gode service uden at skulle ansætte flere, er et politisk fatamorgana. Det siger sig selv, at flere ældre, der har brug for pleje og omsorg, kræver mere plejepersonale, at flere børn kræver flere pædagoger, og at ambitionen om den bedst uddannede generation nogensinde kræver et bedre skolesystem. De eneste i kongeriget, der ikke kan se det for sig, er Venstres folketingsgruppe.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 31


INTERVIEW AF Jakob Esmann

PÅ VEJ MOD POLITIKKENS CHAMPS-ÉLYSÉES

24-ÅRIGE LASSE QUVANG RASMUSSEN ER EUROPA-PARLAMENTSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATERNE I MIDTJYLLAND OG IKKE MINDST HELE DSU’S KANDIDAT. HAN VIL KÆMPE MOD UNGDOMSARBEJDSLØSHED OG SOCIAL DUMPING OG VIL CYKLE TIL BRUXELLES MED SIN FAR. I 2009 sad Lasse Quvang bag rattet i DSU’s valgkampsbus i Region Midtjylland op til Europa-Parlamentsvalget. Minibussen, som havde et stort billede af Dan Jørgensen på siden, kørte fra kreds til kreds for at stemme dørklokker med engagerede DSU’ere og lokale partimedlemmer. Næste år er det sandsynligvis Lasses eget ansigt, der pryder DSU-bussen. Den 24-årige horsensianer er nemlig blevet valgt som spidskandidat til EuropaParlamentet for Socialdemokraterne i Region Midtjylland. ”Dengang havde jeg ikke i min vildeste fantasi turdet drømme om, at jeg skulle være kandidat i 2014,” fortæller Lasse, da DSU’erens udsendte møder ham i DSU’s røde hus i Amaliegade i hjertet af Aarhus. BYRÅDSMEDLEM ELLER PRÆSIDENT Lasse har sine ben solidt plantet i den jyske muld. Han voksede op i Lund ved Horsens og bor i dag i Aarhus, hvor han læser kandidatdelen på statskundskab. På studiet spurgte hans studiekammerater ham, om han skulle være statsminister. ”Mit svar var altid, at jeg gerne ville ende et sted mellem byrådsmedlem i Horsens og præsident i USA. Så med mit kandidatur til Europa-Parlamentet føler jeg, at jeg har ramt lige midt imellem,” griner han. Lasse skal med et stærkt, socialdemokratisk bagland i Midtjylland og en

SIDE 32 DSU’EREN OKTOBER 2013

kraftfuld landsdækkende DSU-kampagne i ryggen kæmpe om en af 13 danske pladser i Bruxelles. DET LOKALE FORBILLEDE At Lasse er Horsens-dreng viser sig tydeligt, da snakken falder på hans politiske forbillede. Svaret kommer prompte: Jan Trøjborg. Trøjborg var til sin død socialdemokratisk borgmester i Horsens og tidligere minister. ”Jan Trøjborg var den første politiker, jeg lærte at kende personligt. Og så var han en arbejdspolitiker. Han var ikke på skærmen, hver gang der blev diskuteret schæferhunde eller paraboler. Han var pragmatisk og løste problemer her og nu. Poul Nyrup sagde til hans begravelse, at hvis man satte Trøjborg i et ministerium, kunne man regne med, at opgaverne blev løst,” fortæller Lasse Quvang. I FINANSKRISENS SKYGGE Lasse har længe brændt for det internationale. Han er dybt engageret i DSU’s projekter i Libanon, skrev bachelorprojekt om revolutionerne i Nordafrika og har undervist på flere DSU-kurser med internationale temaer. Men det, der driver ham, er den økonomiske diskussion, der foregår i hele verden om, hvem der bærer skylden for finanskrisen, og hvordan vi kommer ud af den.

”Den rigtige diagnose er nødvendig for at kunne vælge de rigtige midler til at komme ud af krisen. Jeg er skræmt over den vej, som man har valgt, hvor man lige pludselig giver de store velfærdsstater skylden. Angela Merkel har sagt, at velfærdsstaterne ikke er finansierbare, selvom man – da krisen brød ud – jo ikke var i tvivl om, at det var fordi, de finansielle markeder havde fået alt for frie tøjler,” konstaterer Lasse. KIG EFTER BESKÆFTIGELSEN Ifølge Lasse er den borgerlige sparekurs i Europa et ideologisk korstog mod vores velfærdsstater og dermed grundlaget for vores velstand. Sparekursen bygger nemlig på principperne om, at man må beskære velfærden eller acceptere løntilbagegang. ”I stedet burde vi sikre nogle investeringer, som får folk i arbejde. Det kunne ske gennem en europæisk investeringspagt. Hvis bare vi får folk i arbejde, sikrer vi også vækst til at kunne bekæmpe gældsproblemet,” lyder Lasses krystalklare analyse. ”Arbejde til mennesker er både menneskeligt og økonomisk det vigtigste at kæmpe for,” tilføjer han – måske med skjult henvisning til John Maynard Keynes’ råd til præsident Roosevelt under den store depression: ”Look after unemployment and the budget will look after itself”.


"JEG ER SKRÆMT OVER DEN VEJ, SOM MAN HAR VALGT, HVOR MAN LIGE PLUDSELIG GIVER DE STORE VELFÆRDSSTATER SKYLDEN"

EU SKAL VÆRE HVERDAGSPOLITIK Særligt ligger det europæiske arbejdsmarked Lasses hjerte nær. ”Det er særligt vigtigt for mig, at vi får løst det problem, at hver fjerde ung i Europa står uden arbejde eller uddannelse. Spørgsmålet er jo, hvordan Europa nogensinde skulle klare sig i den globale konkurrence, hvis vi smider en hel generation på gulvet lige nu,” mener den unge kandidat. Hans løsninger er koordinerede investeringer, en forbedret ungdomsgaranti, isbryderordninger, jobrotation og mere efteruddannelse. ”Jeg kommer aldrig med på den vogn, der siger, at vi skal gøre op med den fri bevægelighed. Det er en af de vigtigste værdier i det europæiske fællesskab. Men det skal selvfølgelig være under de regler og forudsætninger, der er i det land, hvor man arbejder. Det er altså ikke kun det, der står i lovgivningen, men det reelt gældende –i Skandinavien vil det være de kollektive overenskomster.” På den måde vil Lasse bremse den sociale dumping i Europa. Social dumping er også et konkret problem, som folk oplever i deres dagligdag. Ifølge Lasse skal EU være hverdagspolitik. Han har et mål om, at der skal diskuteres mere EU-politik herhjemme. ”Det frustrerer mig rigtig meget, at vi ikke diskuterer mere EU. Særligt fordi Danmark er det land, hvor flest ved noget om EU,” siger han.

Fotos: Mette Haahr

DET ER PAP-ONKLENS SKYLD Allerede som 12-årig argumenterede Lasse for den socialdemokratiske sag ved voksen-bordet til familiefesterne. ”Min pap-onkel sagde klart til mig: ’Hvis du ved, at du er socialdemokrat, så skal du melde dig ind i DSU.’ Og så gik jeg ned i de lokale partilokaler i Horsens, som jeg troede, altid var åbne, som om det var en butik,” fortæller Lasse, der kommer fra et rødt hjem, selv om der aldrig blev diskuteret meget politik. Tilfældigvis – og heldigvis – var der nogen i partilokalerne den decemberdag i 2002, og Lasse blev meldt ind i partiet. Han troede, at han blev meldt ind i DSU, men det blev han først i 2005 i forbindelse med folketingsvalget, da han kom med til en halduel mellem Mogens Lykketoft og Anders Fogh. Siden er det gået stærkt. Lasse var i gymnasietiden formand for DSU Horsens, som han var med til at bygge op. Kortvarigt var han formand for DSU Region Midtjylland og var derefter ansat som afdelingsmedarbejder i to år, hvor han hjalp DSU-afdelingerne i Midt- og Nordjylland. PÅ TO HJUL TIL BRUXELLES I gymnasieårene var Lasse kendt som det levende Tour de France-leksikon. Hans drengedrøm var at blive professionel cykelrytter, men drømmen er nu omlagt til aktiv hobby. Hvis ikke han straffer as-

"ARBEJDE TIL MENNESKER ER BÅDE MENNESKELIGT OG ØKONOMISK DET VIGTIGSTE AT KÆMPE FOR"

falt på de østjyske landeveje, spinner han i fitnesscenteret. Hans far er formand for amatørcykelklubben i Lund og har fået den ide, at Lasse skal cykle til Bruxelles, hvis han bliver valgt. ”Min far er bare så opsat på ideen allerede, at jeg er overbevist om, at han cykler til Bruxelles, uanset om jeg bliver valgt eller ej,” afslutter han.

LASSE QUVANG RASMUSSEN • F ØDT 1989 •O  PVOKSET I LUND VED HORSENS • S TUDENT FRA HORSENS STATSSKOLE I

2008

•B  ACHELOR I STATSKUNDSKAB •K  ANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTET

FOR SOCIALDEMOKRATERNE I REGION MIDTJYLLAND OG DSU

•M  EDLEM AF DSU’S FORRETNINGSUD-

VALG SIDEN 2012

•B  OSAT I AARHUS MED SIN KÆRESTE,

CECILIE BONDERUP STEFFENSEN

• T IDLIGERE AFDELINGSMEDARBEJDER,

FORMAND FOR DSU HORSENS SAMT DSU REGION MIDTJYLLAND

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 33


ANSAR FRA BANGLADESH

REPORTAGE AF Anne Paulin

Alexander Grandt Petersen

VI TALER KUN MED DEM, NÅR DE FÅR ET OK TIL AT TAGE VORES TOMME FLASKER. ELLERS LEVER DE ET LIV I PERIFERIEN AF VORES PRIVILEGEREDE SAMFUND, I EN PARALLELVERDEN VI IKKE ER I BERØRING MED. DSU’EREN ER TAGET UD FOR AT MØDE DE HJEMLØSE UDLÆNDINGE, DER ER REJST FRA DERES HJEMLAND I SØGEN EFTER EN BEDRE TILVÆRELSE. I Folkets Park på Nørrebro i København møder vi 53-årige Giuseppe Lo Médico. Han er italiener og har været i Danmark i 3 måneder. Han havde hørt fra en ven, at der var arbejde at få i Danmark. Indtil videre har Giuseppes søgen efter et job dog ikke båret frugt. ”Jeg mistede mit job for 5 år siden og har ikke kunnet finde arbejde siden. Jeg blev fyret, da det begyndte at gå skidt til med den italienske økonomi. Tidligere arbejdede jeg som kok på en restaurant i Palermo, Sicilien, men turisterne holdt op med at komme, og der var ikke længere brug for mig på restauranten.” DEN ØKONOMISKE KRISE BLEV EN PERSONLIG KRISE Giuseppe har siden sin ankomst til Danmark været arbejdsløs og overnatter derfor for det meste på et herberg, hvor han sammen med 40 andre hjemløse deles om to værelser. Han har for længst opbrugt sin opsparing og bryder sig ikke om at skulle bede det offentlige om hjælp. Hans højeste ønske er at finde arbejde, fordi – som han siger - ”vil han gerne bidrage”. Når talen falder på hans

SIDE 34 DSU’EREN OKTOBER 2013

familie, får den ellers fattede italiener blanke øjne. ”Jeg var gift i 20 år, men det faldt fra hinanden, da jeg mistede mit arbejde. Det var meget hårdt ikke længere at have en indkomst, og min kone og jeg begyndte at skændes. I dag har jeg ikke kontakt til min kone og børn.” Giuseppes historie er den klassiske fortælling om, hvordan arbejdsløshed kan starte en negativ spiral, der ikke er til at få hold på igen. Til dagligt går han København tyndt i sin søgen på et job, men ingen restauranter har kunnet tilbyde ham noget – end ikke i opvasken. Vinteren er på vej, og Giuseppe overvejer derfor at tage tilbage til Italien, hvis han kan skaffe penge til det. Han giver det et par uger til. Danmark viste sig at være sværere end først antaget. I det mindste mener Giuseppe, at danskerne har være venlige ved ham. ”Danskerne er altid behjælpelige, når man spørger om vej. Generelt er I et venligt folk. Jeg har for eksempel fået en dansk ven, Jan, som har givet mig lov til at sove på hans båd, hvis herberget er for fyldt.”

BÅDFLYGTNINGEN ER NÅET TIL DANMARK På Sicilien, hvor Giuseppe kommer fra, er man vant til problemstillingen med hjemløse udlændinge. Her ankommer der nemlig tusindevis af bådflygtninge fra Afrika hvert år. Ligesom i Spanien, Grækenland og Portugal finder de bådflygtninge, der ankommer til Italien, dog hurtigt ud af, at livet i Europa heller ikke altid er en dans på roser. Med en arbejdsløshed i Sydeuropa, som for visse lande når op over 25 procent, er bådflygtningene begyndt at søge mod Nordeuropa. Giuseppe kender masser af afrikanere, der ikke blot er flygtet fra deres hjemland, men også fra den sydeuropæiske depression. ”Der er særligt mange, der tidligere har haft arbejde i Madrid. De har været nødt til at flytte fra Spanien,” fortæller Giuseppe. Senere samme dag møder vi en mand, der kender alt til at rejse rigtig langt med håbet om en lysere fremtid. Ansar kommer fra Bangladesh og tjener til dagen og vejen ved at samle flasker i København. Det er mere end et år siden, han forlod Bangladesh, og han har nu opholdt sig i Danmark


”JEG VAR GIFT I 20 ÅR, MEN DET FALDT FRA HINANDEN, DA JEG MISTEDE MIT ARBEJDE. DET VAR MEGET HÅRDT IKKE LÆNGERE AT HAVE EN INDKOMST, OG MIN KONE OG JEG BEGYNDTE AT SKÆNDES. I DAG HAR JEG IKKE KONTAKT TIL MIN KONE OG BØRN.”

Fotos: Jonas Witt Hansen

i 10 måneder. På gebrokkent engelsk fortæller Ansar om sin rejse til Danmark.

billede, men indvilger i at fortælle sin historie til os.

”Jeg rejste alene fra min kone og mit barn. Først var jeg med et skib til Grækenland sammen med masser af andre flygtninge. Så rejste jeg videre til Italien, Tyskland og så Danmark.”

”Jeg er født i Nigeria, men flyttede i 1999 til Libyen for at arbejde. Her havde jeg min egen butik med afrikanske fødevarer. Jeg var tilfreds med at bo i Libyen, fordi jeg klarede mig godt der. Men der er ingen frihed for folket, alle går med kniv, og det er farligt at rejse rundt i landet”.

Ansar fortæller os, at han ikke har noget sted at bo og for det meste sover på gaden. Han har ikke nogen ejendele bortset fra sin rygsæk, og han griner og nikker, da vi spørger ham: ”så hele dit liv er i den her taske?” Om Ansar nogensinde skal tilbage til Bangladesh, ved han ikke. Indtil videre er han blot glad for muligheden for at samle flasker i Danmark. ET LIV PÅ FLUGT Et par dage senere i Folkets Park kommer en storsmilende mand hen og hilser på os: ”Hello, how are you?” Manden hedder Solomon og kommer oprindeligt fra Nigeria. Han er lille af statur og har et ungdommeligt udseende, selvom hans fødselsattest fortæller, at han har rundet 39 år. Han har ikke lyst til at få taget et

Da der i 2011 udbrød krig mellem Muammar Gaddafi og libyske oprørere, besluttede Solomon sig for at flygte til Europa. Forinden var hans butik blevet plyndret af oprørerne, og Solomon blev truet til at aflevere de fleste af sine penge til dem. Flere af hans bekendte blev overfaldet og banket. Solomon frygtede for sit liv – han kunne ikke længere blive i Libyen. Rejsen til Europa skulle dog vise sig at være lang og strabadserende. ”Jeg var bange for havet. Jeg kan ikke svømme. Vi var 181 mennesker på båden, og der var meget proppet. Det var meningen, at vi i løbet af tre dage ville nå Lampedusa (italiensk ø i Middelhavet og

yndet indgangsport til EU for afrikanske immigranter, red.), men kaptajnen fór vild, og det endte med at tage syv dage. Efter de første to dage var vi ved at løbe tør for mad og vand. Mange var blevet syge. Det var skrækkeligt. ” Da båden langt om længe nåede Sicilien, kunne de 181 flygtninge endeligt få mad, vand og behandling til dem, der var syge. Herefter tilbragte Solomon de næste to år i et flygtningecenter på Sicilien. Her blev han tildelt €2,5 om dagen til indkøb af diverse fornødenheder. For to måneder siden besluttede han sig for at tage til Danmark for at lede efter arbejde. ”Der var ikke noget arbejde at få i Italien, og jeg havde hørt, at Danmark var et godt land, hvor folk ikke er racister. Jeg elsker Danmark. Folk er så flinke her. En dame lod mig for eksempel låne hendes telefon, uden at jeg skulle betale noget for det. Og vigtigst af alt er danskerne frie. Jeg håber, at jeg kan finde et job, så jeg kan blive her, for eksempel inden for rengøring. Min drøm er at få min egen lejlighed, så jeg ikke længere behøver at bo på herberget.”

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 35


DSU’EREN MODTAGER GERNE DEBATINDLÆG. 150 ORD TIL SMÅ INDLÆG OG 350 ORD TIL STORE INDLÆG.

REDAKTIONEN FORBEHOLDER SIG RETTEN TIL AT UDVÆLGE LÆSERBREVE OG AT KORTE NED PÅ ANTALLET AF ORD.

HVORDAN KAN DU SYNES GODT OM HELLE THORNING-REGERINGEN? AF VICTOR LE BRETON, DSU HOLSTEBRO-STRUER-LEMVIG Sådan bliver jeg spurgt, hvis jeg udtaler mig positivt om Helle Thorning-regeringen, fordi der er blevet opbygget en generel negativ attitude mod den røde regering. Hvis man dertil svarer ved at rose flere af regeringens tiltag som skattereformen, kontanthjælpsreformen, SUreformen eller Vækstplan DK, får man ikke noget konkret modsvar, eftersom de eneste argumenter, der bliver fremført, er en simpel modvilje mod regeringen, som ligger til grund i, at det er blevet den generelle holdning blandt den danske befolkning. Da jeg i marts var på studietur til Italien med Christinelystskolens valgfagshold Cross Culture, sad jeg en aften sammen med den familie, jeg boede hos, og sammenlignede dansk politik med italiensk politik. Måden, hvorpå vi blev ledt ind på emnet, var ved, at værtsmoderen sagde, at hun kun havde hørt en ting om Danmark. Det var ikke drukkultur, Muhammed-krisen eller Den Lille Havfrue, men vores SU-system. Hun beundrede det danske samfund, fordi vi giver alle en lige chance for en videregående uddannelse. Hun sagde, at et sådant solidarisk og fælleskabstænkende samfund var ikke andet end et drømmescenarie for Italien, hvor

SIDE 36 DSU’EREN MARTS OKTOBER 2013 2013

det med lave skatter, høj arbejdsløshed og stort statsunderskud kun er de godt stillede, der har en rigtig mulighed for at give deres børn en videregående uddannelse. Og da hun sad og fortalte mig, hvor beundringsværdigt hun fandt danske velfærdssystem, fandt jeg et svar på ovenstående spørgsmål: ”fordi Helle Thorning Schmidt-regeringen gør mig stolt”. Hun spurgte mig, hvad det var, der gjorde, at vi i Danmark var villige til at hjælpe hinanden på en sådan måde, og hvordan vores regering kunne opretholde sådan

kan. Det betyder så, at vi også i Danmark har ret til mange velfærdsydelser, når vi selv har en svær periode, enten når man studerer, har mistet sit arbejde, eller står som enlig forsørger til flere børn. Den politik, som den nuværende regering fører, er målrettet efter, at vi skal kunne have et solidarisk beundringsværdigt samfund efter krisen, såvel som vi havde før krisen, og det er denne førte politik, som gør, at vi i Danmark er villige til at gøre så meget for hinanden. Og til de modstandere af regeringen, som påstår, at der ikke bliver leveret nogle resultater og som savner opgørelser over den førte politik:

"HUN BEUNDREDE DET DANSKE SAMFUND, FORDI VI GIVER ALLE EN LIGE CHANCE FOR EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE".

1. I 2012 var Danmark det land blandt OECD-landene, som havde den 8. bedste konkurrenceevne – bedre end blandt andre USA og Tyskland, som begge satser på lave lønninger og lavt skattetryk.

et samfund i en krisetid, og jeg svarede: ”Fordi vores nuværende regerings vigtigste værdier er lighed, frihed og solidaritet, og fordi den socialdemokratiske politik opbygges omkring begrebet ”gør din pligt og kræv din ret””. Socialdemokratiet har altid ført en politik, hvor det forventes at ”kan man meget, så skal man meget”, altså i Danmark yder man, hvad man

2. At den bruttoledighed, som Venstre overlod til Socialdemokratiet i 2011, i maj 2013 var faldet med omkring 12 % 3. Og at der i år er flere end nogensinde, som søger ind på en videregående uddannelse, og der igen i år er blevet oprettet endnu flere pladser på de videregående uddannelser.


TID TIL KOMMUNALPOLITIK! AF DANIEL PREHN, DSU’S BYRÅDSKANDIDAT I ROSKILDE Valgkampen er over os. Og selv om der er nogle måneder endnu, begynder vi at kunne fornemme, at det sitrer i de lokale DSU-afdelinger. Særligt de afdelinger, hvor en eller flere DSU’ere stiller op til valg, er klar og formentligt allerede i gang med valgkampen. Og det er godt. For der er meget, der skal nås. Hvis vi skal have maksimal indflydelse, skal vi ind i byrådene landet over. Og hvis vi skal gøre os forhåbninger om det, så gælder det selvfølgelig om at få så mange stemmer som muligt. Særligt vores jævnaldrende er lidt tilbageholdende, når det handler om at stemme til kommunalvalget. Det er synd. For selv om det er spændende og relevant at diskutere landspolitiske emner som topskat, sundhedspolitikken og klimaet, så tager lokalpolitikerne beslutninger om

rigtig mange vigtige emner, som rammer os direkte. I DSU skal vi særligt bruge vores indflydelse på at skaffe praktikpladser til de fremtidige murere, malere, slagtere m.m., som går på en faglig uddannelse. Under skolestartskampagnen snakkede jeg med flere unge på erhvervsuddannelserne. Særligt samtalen med tre unge

"ALLE SKAL HAVE MULIGHED FOR AT GENNEMFØRE DEN UDDANNELSE, DE STARTEDE". piger, som var ved at uddanne sig til malere, gjorde stort indtryk på mig. Slemt nok var deres besvær med at finde en læreplads, men særligt den mod-

løshed, som hang over dem, viser, hvor slemt det står til, og hvor vigtigt det er at sætte massivt ind på kommunalt plan for at skaffe praktik- og lærepladser. Alle skal have mulighed for at gennemføre den uddannelse, de startede. Udover praktik- og lærepladser skal vi kæmpe for tilstrækkeligt med billige ungdomsboliger, ordentlige busruter til uddanneler og arbejde, gode cykelstier, en stærk helhedsskole, gode parker, hvor byens borgere kan slappe af – rammer, som giver plads til et godt unge- og byliv og meget mere. Jeg glæder mig til kampen sammen med jer. Lad os overbevise de unge om værdien i at stemme og vigtigheden i at stemme socialdemokratisk!

? N E R ’E U S D R O F F A R G O T O F E R VIL DU VÆ

er interviews, reportager e flotte billeder, når vi lav tag at til er raf og fot e DSU’eren søger frivillig torier til vores magasin. . og andre spændende his ? Så hører vi gerne fra dig e billeder med i DSU’eren din få at til t lys du r ks! ha og jlrefle Har du udstyret i orden, re entusiast med dit spe fotograf, du skal blot væ et nn da ud vis dig en dv Du er ikke nø på Fyn og i Jylland. Vi søger især fotografer et, til dlj@ruc.dk r flere billeder, du har tag Send en mail med et elle

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FR

A DIG! -Redaktionen

nsen fotografer Jonas Witt Ha Fotos taget af DSU'erens n i 2012 og 2013 og Kristian Emil Peterse

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 37


Intet sted er for langt ude til at gå i banken Hent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.

SIDE 38 DSU’EREN OKTOBER 2013


15. JULI

30. JULI

I dag besøgte jeg burhønseriet Ålundgård på Fyn. Det var en chokerende oplevelse. Afpillede høns stuvet sammen i små metalbure. Det er ikke en værdig måde at behandle dyr på. Hver høne har kun lidt over, hvad der svarer til et A4-arks plads. Det er ikke værdigt at behandle dyr sådan. Det burde – ja, undskyld udtrykket - være logik for burhøns, at det tangerer dyrplageri.

Ligesom sidste sommer, er jeg i år taget til USA for at undervise på Seattle University i faget ”Comparative Environmental policy”. Det er et månedlangt kursus – sjovt og inspirerende afbræk fra mit normale job i Bruxelles.

LOGIK FOR BURHØNS

Jeg vidste godt, hvor galt det stod til. Også inden jeg var på besøg på gården. Som formand for EU-parlamentets dyrevelfærdsgruppe arbejder jeg bl.a. med at gøre forholdene bedre for Europas høns. Men desværre er der bare alt for mange mennesker, der aldrig ser, hvordan burhøns har det. Derfor mener jeg, der skal et billede af hønsene på æggebakkerne – præcis som der er advarselsmærkater på tobakspakkerne. Det, tror jeg, kunne få nogle forbrugere til at tænke sig om en ekstra gang, når de står foran køledisken. Det forslag fik jeg dog ikke meget opbakning til af landmanden, jeg besøgte i dag. Han mente, at dyrene havde det helt fint. Han argumenterede blandt andet med, at der var en lav dødelighed blandt hans høns. Hertil kan man jo kun svare, at hvis de havde muligheden, ville der nok være en ret høj selvmordsrate blandt hønsene i hans stalde...

KING OF BACON

Det betyder også, at jeg følger lidt ekstra med i den politiske debat herovre. Og man må altså bare sige: De er simpelthen langt ude, de republikanere. En af de helt store dagsordener lige nu er en ”fight” mellem New Jerseys guvernør Chris Christie og Kentucky-senatoren Rand Paul, der handler om, hvis stat der får flest penge fra det føderale niveau. Og i dag har Rand Paul så lige taget den til det næste niveau ved at kalde Chris Christie for ”king of bacon” – det skulle betyde en politiker, der fokuserer massivt på at skære de fedeste stykker af til sin egen stat. Men var også et statement, der var en slet skjult reference til Chris Christies kropsbygning. Han er en mand med lidt ekstra på sidebenene.

16. AUGUST

OBAMAS GRØNNE TEST I dag var den klasse, jeg underviser her på Seattle University, på besøg hos en af mine gode venner, medlem af Repræsentanternes Hus Jim McDermott. Han hører

til på venstrefløjen i Demokraternes parti og siger, at han helt sikkert ville være socialdemokrat, hvis han boede i Europa. Et af de emner, vi talte om, var olierørledningen til Canada, den såkaldte Keystonepipeline, som Obama lige i øjeblikket er under massivt pres fra olieindustrien for at godkende. Keystone ses som lakmustesten på, om præsidenten virkelig er så grøn, som han siger. Jeg tror – og håber – på, at han siger nej. Men McDermott er mere pessimistisk. Han sagde: ”Obama kan ende med at sige ja. Det er trods alt ret svært for ham at sige nej til dem, der har pengene. Og miljøfolkenes vrede kan han bedre håndtere.” Jeg krydser fingre for, at McDermott ikke får ret.

23. AUGUST

NY MEDARBEJDER Så er jeg tilbage i Danmark. Godt at have europæisk muld under fødderne igen. Jeg er gået i gang med at planlægge det politiske efterår. Og der kommer mange miljøsager på dagsordnen. Ligesom vi helt sikkert skal gøre mere for at tøjle bankerne i EU. Og så er det godt, at jeg har fået en ny og dygtig medarbejder. Nemlig Gry Möger Poulsen. Hun er et af de store talenter, som for nyligt har meldt sig under de socialdemokratiske faner. Og det er jeg dælme glad for.

DSU’EREN OKTOBER 2013 SIDE 39


PP

Postdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219

HVAD DER ER HVAD DER ER HVAD DER ER SPARET SPARET SPARET ER IKKE TJENT ER TJENT ER IKKE IKKE TJENT HVAD DER ER SPARET ER IKKE TJENT 3F

Vi har overenskomst på 22.283 arbejdspladser. 3F3F Vi sikrer årlig lønstigning, løn under sygdom Vi har overenskomst på og barsel og betalt uddannelse.

Vi har overenskomst på

22.283 arbejdspladser. arbejdspladser. Vi sikrer årlig22.283 lønstigning, løn under sygdom Vi sikrer årlig lønstigning, løn under sygdom og barsel og betalt uddannelse.

og barsel og betalt uddannelse.

Det Faglige Hus Overenskomst på højst 10 arbejdspladser.

3F

Det Faglige Hus Vi har overenskomst på

Det Faglige Hus 22.283 arbejdspladser. Overenskomst på højst 10 arbejdspladser. Vi sikrer årlig lønstigning, løn under sygdom

Overenskomst højst 10 arbejdspladser. og barsel ogpå betalt uddannelse.

Får du det hele med, når du vælger fagforening? Se hvorfor 3F giver dig mere tryghed for pengene på: Det Faglige Hus

Får du det hele med, når du vælger fagforening? www.3f.dk/tryghed Se hvorfor 3F giver dig mere tryghed for pengene på: SMS-servicen koster 0 kr. + trafiktakst. Tjenesten udbydes af 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V

eller SMS “3F ja tak” til 1919, så ringer vi dig op

www.3f.dk/tryghed

Danmarks stærkeste fagforening eller SMS “3F ja tak” til 1919, så ringer vi dig op SMS-servicen koster 0 kr. + trafiktakst. Tjenesten udbydes af 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V

www.3f.dk/tryghed

Danmarks stærkeste eller SMS “3F ja tak” til 1919, så ringerfagforening vi dig op

Clockwork.dk

Får du det hele med, når du vælger fagforening? SMS-servicen koster 0 kr. + trafiktakst. Tjenesten udbydes af 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V Se hvorfor 3F giver dig mere tryghed for pengene på:

Danmarks stærkeste fagforening SMS-servicen koster 0 kr. + trafiktakst. Tjenesten udbydes af 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V

Danmarks stærkeste fagforening SIDE 40 DSU’EREN OKTOBER 2013

Clockwork.dk

Se hvorfor 3F giver dig mere tryghed for pengene på:

Afsender, DSU, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C Clockwork.dk Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Clockwork.dk

Overenskomst på højst 10 arbejdspladser. www.3f.dk/tryghed Får du det hele med, når du vælger fagforening? eller SMS “3F ja tak” til 1919, så ringer vi dig op

DSU'eren Nr. 3 - Årgang 92  

September 2013 - TEMA: Ungdommens stemmer

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you