DSU'eren - Årgang 97 - Nr. 4

DSU'EREN NR. 4 - ÅRGANG 97 - DECEMBER 2018

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

DET ER EN IDEOLOGI FOR DANSK FOLKEPARTI AT FÅ SLAGTET DR INTERVIEW MED PETER FALKTOFT SIDE 6

INDHOLD

DSU’EREN

3 LEDER

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net ANSVARSHAVENDE Frederik Vad Nielsen CHEFREDAKTØR Mads Hvidbjerg Kristensen MEDREDAKTØRER Julie Steenbuch Holt August Solkær REDAKTION Amalie Haun Mathilde Niebuhr Johan Müller Carl Emil Lind Julie Anine Noesgaard Julie Diederichsen Juhler KORREKTUR Anne Sophie Hækkerup

4

SIDEN SIDST

6

PETER FALKTOFT I ILDEN

10

OPMÆRKSOMHED ER PRISEN FOR SUCCES INTERVIEW MED JENS JONATAN STEEN

12

5 KONSEKVENSER AF REGERINGENS MEDIEFORLIG

13

MEDIEFORLIGET ER EN HISTORISK FORRINGELSE AF DET, VI ER FÆLLES OM INDLÆG AF MOGENS JENSEN

14

DEMOKRATIET STÅR KUN SÅ LÆNGE, DET HAR BORGERNES OPBAKNING INTERVIEW MED KASPER SAND KJÆR

15

VOXPOP

16

DSU BLÆSER TIL KAMP MOD DANSKE BANK

18

POLITISKE LØSNINGER SKABER FORANDRINGEN! NYT FRA FORBUNDSFORMANDEN

20

EUROPAS TRONE ER TOM - SKAL POPULISTERNE OVERTAGE DEN? INTERVIEW MED ANNA LIBAK

22 FAGLIGT INDSPARK

FOTOS Stefan Cavalieri ( side 3, 14) Jolantha Thaning Haarbye ( side 6 - 9, 10, 21) Johan Müller ( side 28)

24

DEN ALLERFØRSTE OPLEVELSE REPORTAGE FRA S-KONGRES

26

DÉT MENER S-POLITIKERNE OM DSU’S 12 DANMARKSMÅL BILLEDREPORTAGE FRA S-KONGRESSEN

28

HAR EN NY FORM FOR PARTIPRESSE SET DAGENS LYS? INTERVIEW MED STEEN TROLLE

29

EN KAMMERAT HAR FORLADT OS NEKROLOG MADS CHRISTIAN SKIPPER

31

JEPPES DAGBOG

DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 4.500.

Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:

SIDE 2

DSU’EREN NR. 4 ÅRGANG 97 DECEMBER 2018

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Søborg Vælgerforening • Roskilde Partiforening • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Skælskør Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Peter Hummelgaard Thomsen • Ane Halsboe-Jørgensen • Benny Engelbrecht

NR. 4 - DECEMBER 2018

R DE LE

DEN FRIE PRESSE ER EN GRUNDSTEN I DEMOKRATIET Mads Hvidbjerg Kristensen

Foto: Stefan Cavalieri

I november blev der afholdt midtvejsvalg i USA. I den forbindelse brugte Donald Trump endnu engang en pressekonference i Det Hvide Hus til at kalde pressen – i dette tilfælde CNN – ”the enemy of the people”. Samme dag fik en fremtrædende CNN-journalist frataget sin presseakkreditering til Trumps pressemøder, og præsidenten skældte en reporter ud, fordi hun stillede et ”racistisk” spørgsmål.

Den frie presse er selve fundamentet for det liberale demokrati. Derfor bør det vække bekymring, når verdens mægtigste mand angriber medierne og konstant fylder pressen, amerikanerne og alle os andre med løgn. Da Trump flyttede ind i Det Ovale Værelse, satte The Washington Post sig for at registrere alle præsidentens løgne og usandheder i løbet af valgperioden.

I skrivende stund står løgnebarometeret på 6420, og i ugerne op til midtvejsvalget blev der registreret 30 nye løgne dagligt.

Den objektive, nøgterne sandhed er under pres på verdensplan. Vladimir Putins troldefabrikker bombarderer mediebilledet i vestlige lande med fake news-historier. I Tyrkiet har Erdogan fængslet flere journalister end noget andet sted i verden. Og i oktober slog Kong Salmans dødspatruljer en regimekritisk journalist brutalt ihjel på

det saudiske konsulat i Istanbul. Den frie presse er mildt sagt udfordret.

Mediernes eksistensberettigelse har altid bestået i to ting: At afdække magtmisbrug og umoralsk embedsførelse, samt skabe en fælles referenceramme for befolkningen.

DEN FRIE PRESSE ER SELVE FUNDAMENTET FOR DET LIBERALE DEMOKRATI Selvom medierne globalt set har fået sværere ved at gå magthaverne efter i sømmene, er tilfældet heldigvis ikke det samme i Danmark, hvor vi forsat har stærke, magtkritiske medier. Her er problemet snarere, at mediernes dækning af politik til tider kan tangere decideret hetz eller klapjagt på enkeltpersoner.

Til gengæld har Danmarks Radio – vores fælles public service-medie – fået sværere ved at skabe en referenceramme for hele befolkningen. Regeringens og

Dansk Folkepartis sparekniv skærer i DR på et kritisk tidspunkt, hvor der mere end nogensinde tidligere er brug for en stærk public service-institution. Vi har brug for et stærkt DR, der kan skabe sammenhold i befolkningen, bekæmpe polarisering og være et bolværk mod fake news og nichemedier. Derfor må det også være en prioritet for en ny socialdemokratisk regering, at besparelserne i Danmarks Radio aflyses.

I denne udgivelse sætter vi fokus på mediernes rolle i demokratiet. Vi har fyldt bladet til randen med interessante mennesker, der ser vidt forskelligt på mediebilledet: Peter Falktoft tager medieforliget under kærlig behandling, og chefredaktør Jens Jonatan Steen fortæller om Netavisen Pio. Mogens Jensen tager temperaturen på dansk public service, og DUF-formand Kasper Sand Kjær sætter fokus på demokratiets tilstand. Og så er der selvfølgelig også en helt masse andet stof. Blandt andet kan du også læse et interview med Anna Libak og komme med til Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

På vegne af den nye redaktion vil jeg ønske dig en glædelig jul og et godt nytår.

RIGTIG GOD LÆSELYST!

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST

VALGKAMPSKONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG Den 10. november var 50 DSU’ere samlet til valgkampskonference i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg. Her var især DSU’s Danmarksmål i fokus. Deltagerne så videoindlæg med blandt andet Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved RUC, Lotus Turèll og Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Derefter udarbejdede DSU’erne konkrete politiske forslag, som til slut blev præsenteret for Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad.

Den 26. maj 2019 skal danskerne til stemmeurnerne for at vælge 14 parlamentarikere, der skal repræsentere Danmark i Europaparlamentet de næste fem år. I den forbindelse havde DSU Fyn og DSU Sydjylland i slutningen af oktober inviteret til et møde i Odense, hvor medlemmerne kunne drøfte EU-politik med Christel Schaldemose, der er medlem af Europaparlamentet og nummer to på den socialdemokratiske liste til det kommende valg. DSU’erne satte fokus på klimaindsatsen, en retfærdig arbejdsmarkedspolitik, skattely og grådighed i finanssektoren. Fynboerne og sydjyderne er klar til kamp for Christel!

VINDER VALGET

MED PETER OG PERNILLE

Siden sidst har DSU København skudt folketingsvalgkampen i gang. Distriktet skal lave valgkamp for Pernille Rosenkrantz-Theil og Peter Hummelgaard i en stor og ambitiøs fælleskampagne. Kampagnen blev skudt i gang med et kampagnestormøde, hvor mere end 50 DSU’ere dukkede op. Dagen blev blandt andet brugt på at lære hinanden at

SIDE 4

kende og nedsætte mål og bydelsgrupper. Ambitionen er, at DSU København skal være til stede i alle afkroge af byen.

Siden da har københavnerne allerede været ude på gader og stræder og banket på døre i hele København. DSU København vinder valget med Peter og Pernille!

NR. 4 - DECEMBER 2018

Skal Danmarks fremtid være syg i hovedet?

I løbet af efteråret har DSU Region Midtjylland lanceret kampagnen ”Skal Danmarks fremtid fortsat være syg i hovedet?” I denne forbindelse er der blandt andet blevet afholdt en kampagnekickoff i Aarhus, hvor de deltagende blev introduceret til kampagnen med taler fra regionsformand Jonathan Juhl Larsen og kandidat til Europaparlamentet Niels Fuglsang. Derefter stormede deltagerne de sociale medier med kampagnens forskellige budskaber og planlagde kampagner i deres lokalafdelinger. Til slut var der fra DSU Midtjyllands side arrangeret middag og awardshow i DSU Aarhus’ lokaler, hvor blandt andet DSU Horsens fik tildelt prisen ”Årets Afdeling”.

DSU har fået sin helt egen kampagnebil! Hver uge kører DSU’s valgkampskoordinatorer, Emil Juhler Nøttrup og Astrid Seerup Hass, Danmark tyndt for at gå på kampagne med lokalafdelingerne. Derudover står de også i spidsen for de adskillige ”drømmeværksteder”, der de seneste måneder er blevet afviklet fra Esbjerg i vest til Herlev i øst. Her bliver både medlemmer og ikke-medlemmer inviteret til at komme med deres bud på, hvad en ny, socialdemokratisk regering skal kæmpe for. Skal din afdeling også have besøg af kampagnebilen? Så ring eller skriv til Landsforbundet!

Den 14. november blev Lea Lindberg (tv.) fra DSU Fyn indsuppleret som medlem af DSU’s Forretningsudvalg.

Det tomme sæde i forretningsudvalget opstod, da Julie Juhler (th.) desværre måtte forlade DSU for at hellige sig sin praktikplads som journalist på BT’s sportsredaktion. Fra DSU’eren skal der lyde en stor tak til Julie for hendes indsats for DSU gennem mange år.

Vi ønsker hende alt godt i journalistikkens verden.

Derudover skal der også lyde et stort tillykke til Lea Lindberg, der altså nu er valgt ind iForretningsudvalget.

SIDE 5

PETER FALKTOFT • GARVET TV- OG RADIOVÆRT • AKTUEL MED PODCASTEN ”HER GÅR DET GODT”, HVOR HAN MED MED VÆRTEN ESBEN BJERRE HVER UGE UDGIVER ET PROGRAM BASERET PÅ POLITIK OG KULTURELLE BEGIVENHEDER. • ER TIDLIGERE UDKOMMET MED DET PRISVINDENDE RADIOPROGRAM ”MONTE CARLO” PÅ P3.

NR. 4 - DECEMBER 2018

POLITIK, PRESSE OG PUBLIC SERVICE:

PETER FALKTOFT I ILDEN

DANMARKS RADIO BLIVER STRAFFET FOR AT LAVE GODT INDHOLD. OG SÅ SKAL POLITIKERNE – IKKE FORBRUGERNE – TAGE ANSVAR FOR VERDENS UDFORDRINGER. DSU’EREN HAR SAT PETER FALKTOFT STÆVNE TIL EN SNAK OM MEDIEFORLIG, JOURNALISTIK OG POLITISK ANSVAR.

S

olen skinner, da DSU’erens udsendte møder op i Kødbyen på Vesterbro en kølig efterårsdag. Stedet var engang centrum for Københavns slagteriindustri.

Her har slagteriarbejdere knoklet hårdt for at tjene til dagen og vejen. Men selvom de små slagterforretninger fortsat ligger side om side, er det ikke længere flæskesteg og pølser, men kaffe og streetfood, der langes over disken. Mænd i arbejdstøj er skiftet ud med moderigtige københavnere i farverigt tøj. Og mens popmusikken brager højlydt fra de små butikker, laver baristaerne hjerter i café latterne på de små kaffebarer. Det er hér – på hans stamkaffebar – at vi møder Peter Falktoft.

Peter Falktoft har tidligere været ansat som vært på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har bestyret det populære radioprogram ”Monte Carlo” i samarbejde med Esben Bjerre. Selvsamme makkerpar, der ikke længere er ansat af DR, står i dag bag podcastsuccesen ”Her Går Det Godt”, hvor de ugentligt drøfter politik, samfundsforhold og populærkultur. Kort sagt er Peter Falktoft en mand med mange meninger. Især om medieverdenen. Og det er dén, vi skal tale om i dag.

ALLE MOD DANMARKS RADIO

I foråret indgik regeringen og Dansk Folkeparti et snævert medieforlig, der blandt andet indeholdt besparelser på 20 procent i Danmarks Radio. Selvom Peter Falktoft

INTERVIEW AF

Carl Emil Lind Christensen

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Jolantha Thaning Haarbye

ikke længere er ansat i DR, er han fast og klar i mælet, når snakken falder på netop Danmarks Radio: “Jeg har altid agiteret for, at DR er et fantastisk sted, hvor man kan få lov at lave et godt produkt, der ikke alene afhænger af seertal og annoncekroner. Husk på, at DR primært får på puklen, fordi de har været for gode til at lave godt indhold. I det her land skal man passe på med at blive for god, for så kommer de andre efter dig.

Især når du er statsstøttet!”

Problemet for de øvrige medier er ifølge Peter Falktoft, at Danmarks Radio har tæt på udkonkurreret sine modstandere. DR er bedst på underholdningsfronten, på nyhedsfronten og på dramafronten, og derfor er det absurd, at resten af medieklassen - ifølge Peter Falktoft – har erklæret krig mod Danmarks Radio: “Medieforliget er symbolpolitik. Der er ingen logik bag det. De øvrige medier har påstået, at DR’s størrelse har forhindret dem i at drive forretning. Medier har rigtig længe ledt efter en valid undskyldning for, at det går så dårligt for dem. For at ingen køber aviser mere. Men I kan jo prøve at spørge Berlingske, om telefonerne ringer konstant med nye abonnenter i øjeblikket, hvor Danmarks Radio bliver beskåret. Det tror jeg ikke,” forklarer han. 

SIDE 7

DSU’EREN

Konflikten mellem Danmarks Radio og de private medieudbydere består ifølge Peter Falktoft i et falsk modsætningsforhold.

Han fremhæver Storbritannien som eksempel. Her har et styrket BBC ikke skabt problemer for de øvrige medier. Faktisk tværtimod. Ifølge den 33-årige radiovært kan et stærkt, statsligt public service-medie nemlig snarere medvirke til at løfte de øvrige medier i kvalitet og popularitet.

DF PÅ AFVEJE

Vores samtale bliver midlertidigt afbrudt, da baristaen placerer tre espressokopper på bordet. Peter Falktoft kender ham tydeligvis, og de nikker indforstået til hinanden. Peter Falktoft fortæller, at han ofte kommer i Kødbyen. Han træner i en crossfitbox lige rundt om hjørnet og besøger kaffebaren så ofte, at baristaen – Sebastian – tilsyneladende er blevet en god kammerat.

Vi fortsætter interviewet. Peter Falktoft mener, at de private medier bærer en stor del af ansvaret for, at Danmarks Radio nu skal spare hundredvis af millioner. Men da vi spørger ham, om ikke politikerne bærer det største ansvar, sukker han dybt. For især Dansk Folkeparti er ifølge Falktoft ansvarlig for den politiske domfældelse over DR:

en rumæner for rullende tv. Det tror jeg ikke, de kunne klare.”

Peter Falktoft er da heller ikke bange for at erklære armslængdeprincippet for dødt.

Det bekymrer ham, at politikere – der ikke selv har været i mediebranchen – blander sig mere og mere i DR’s arbejde: ”Det er bekymrende, at dem, der træffer beslutninger om mediebranchen, ikke ved mere om den. Det er svært at acceptere – især når man er en del af branchen. Derudover er skamløsheden vokset i forhold til, hvor meget politisk indblanding der kan være i DR. Alle, der arbejder i DR, ved, at der ikke er noget armslængdeprincip mere.”

KONSERVATIVE DYDER ER USEXEDE

Peter Falktoft slår desuden fast, at han ikke køber Dansk Folkepartis præmis om, at Danmarks Radio fortsat skulle være “røde lejesvende”. Han fremhæver blandt andet, at de DR-journalister, der gennem de seneste år er gået ind i politik, er blevet medlemmer af borgerlige partier. Det gælder eksempelvis tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard (K), der tidligere var vært på Deadline. Peter Falktoft erkender dog, at det er stort set umuligt at opnå fuldstændig politisk balance i journalistik og underholdning:

DET ER EN IDEOLOGI FOR DANSK FOLKEPARTI AT FÅ SLAGTET DR

“Det er en ideologi for Dansk Folkeparti at få slagtet DR. Argumentationen for at skære på DR er ikke faktuel, men udelukkende politisk og ideologisk motiveret. At den samtidig kolliderer med Dansk Folkepartis egen ideologi, synes jeg næsten er tragikomisk. Jeg er ikke ude med riven efter Dansk Folkeparti, med mindre det er nødvendigt. Men i DF har man en idé om, at man skal micromanage alt, der kommer fra public service-kanaler. I virkeligheden er det en ret totalitær tanke. DF slår sig desuden op på at kæmpe for danskheden.

Der er ikke noget, der bevarer danskheden som DR. Dansk Folkeparti burde være det parti, der forsvarede DR allermest iltert.

Men jeg tror ganske enkelt, de blev for rasende over ”1864”. Jeg tror, de blev alt for rasende over, at en dansk soldat voldtog

SIDE 8

“Jeg tror generelt, at når det kommer til formidling og historiefortælling, som journalistik i bund og grund er, så vil der altid være en humanistisk slagside, der gør, at det ser mere rødt end borgerligt ud. Men guess what: Det er ikke på grund af tv-folkenes politiske overbevisning. Det er, fordi konservative dyder ikke er særligt sexede i fjernsynet søndag aften klokken 20.”

OPBRUD I MEDIEVERDENEN

Peter Falktoft tager en slurk af kaffen. Det er tydeligt, at han ikke er bange for at kritisere medierne, når de efter hans mening går over stregen eller handler forkert.

NR. 4 - DECEMBER 2018

Almindelige danskere har travlt med at hente og bringe børn og bekymre sig om pensionsalderen.”

De seneste skandaler med Danske Bank og finansielle spekulanter, der malker hele statskasser, taler næsten for sig selv. Det samme gør de undersøgelser, der viser, at grundvandet har taget alvorlig skade, som følge af lempelser på landbrugsområdet.

Dét frustrerer Peter Falktoft: “Der er desværre meget, der tyder på, at meget af indflydelsen er gledet politikerne af hænde. Landbruget gør, som det vil.

Bankerne gør, som de vil. Banderne gør, som de vil.

Alle erhverv i Danmark er underlagt kontrol. Men mange af politikerne er bange for Danske Bank. Den er too big to fail. Vi har jo nærmest udliciteret Nationalbankens opgaver til Danske Bank.”

Men han nævner også flere eksempler på medier og journalister, der rent faktisk gør det godt:

Venstre og Dansk Folkeparti. Det er hele det politiske systems ansvar.”

”Politiken har lige været med til at optrevle et internationalt netværk af banditter i habitter, der har snydt for adskillige milliarder. Jeg synes også, at Weekendavisen gør det godt. Jeg synes sågar en sjælden gang imellem...” - Peter Falktoft afbryder sig selv, sukker dybt og fuldender så sætningen:”...at Ekstrabladet tager én for holdet.”

Peter Falktoft er bange for, at magten er ved at glide politikerne af hænde. Flere partier gør politik til borgernes individuelle ansvar. Men politikerne skal turde mene noget, reagere og tage ansvar for Danmark:

Objektive medier spiller en afgørende rolle i demokratiet. Derfor er det ifølge Peter Falktoft problematisk, når politikere bevidst undgår kritiske interviews.

Derudover ser han også med stor skepsis på den genopståede “partipresse”, hvor folk med bestemte overbevisninger får deres nyheder fra medier som Altivisten. dk, Den Korte Avis og Dansk Folkepartis DitOverblik.dk: ”Partierne forsøger konsekvent at undgå kritiske interviews hos Krasnik og Clement. Jeg synes, det er skadeligt og svagt at se på. Derudover er det fattigt at lave journalistik, der er skræddersyet til mennesker, der mener noget bestemt på forhånd. Det er fucking fattigt. Og samtidig skærer man på DR. Der er en fragmentering, der ikke alene kan tilskrives

DER MANGLER MOD I POLITIK

DET ER KUJONAGTIGT AT LÆGGE ANSVARET HOS FORBRUGEREN “Hvis man bliver beskattet så meget, som man bliver i Danmark, så betaler man også for, at politikerne tør træffe de svære beslutninger. Den enkelte borger kan ikke redde verden selv. Du kan ikke bede folk føre politik i deres dagligdag, hvis de har to børn, et fuldtidsarbejde og lige er blevet skilt,” siger han og uddyber: “Det er kujonagtigt at lægge ansvaret hos forbrugerne. Vi vil ikke have nye mærkningsordninger på klimavenligt kød eller at vide, at vi skal skifte bank. Politikerne er valgt til at træffe de svære beslutninger for os.

POLITIKERE SKAL SIGE HVAD DE MENER

Det bekymrer Peter Falktoft, at der ikke i tilstrækkelig grad bliver taget politisk hånd om problemerne med landbruget og den finansielle sektor. Det har negative konsekvenser for befolkningens tillid til politikerne, mener han. Mistilliden bliver yderligere styrket af politikere, der ikke holder deres ideologiske ophav i hævd: “Der er for mange partier i dansk politik, der viger fra deres varedeklarationer. Det er som at købe parmesan i supermarkedet for at finde ud af, at det er mozzarella. Til gengæld elsker vi karismatiske politikere. Når politikere virkelig siger, hvad de mener, så kan vi slet ikke styre os. Så bliver vi ellevilde. Derfor tænker jeg som borger: Hvorfor gør de ikke bare det hele tiden? Hvorfor siger de ikke bare, hvad de mener?”

Med denne opfordring til politikere på tværs af det politiske system runder vi interviewet af. Peter Falktoft afslutter seancen på kaffebaren i Kødbyen med et Clement Kjærsgaard-citat, der på fornem vis opsummerer vores samtale om medieforliget, journalistik og Danmarks Radio: ”Når politikerne ikke længere kan styre virkeligheden, begynder de at styre medierne. Husk dét.”

SIDE 9

DSU’EREN

INTERVIEW AF

JENS JONATAN OG NETAVISEN PIO:

“OPMÆRKSOMHED ER PRISEN FOR SUCCES”

DET DANSKE MEDIEBILLEDE ER MØRKEBLÅT, OG DERFOR ER DER BRUG FOR NETAVISEN PIO TIL AT TIPPE VÆGTSKÅLEN EN SMULE I DEN RETNING, DER SKABER MINDRE UBALANCE. DSU’EREN HAR MØDT CHEFREDAKTØR JENS JONATAN STEEN TIL EN SNAK OM, HVILKEN PLADS I MEDIEBILLEDET NETAVISEN PIO UDFYLDER.

Mørket har for længst lagt sig, da DSU’eren møder Netavisen Pios chefredaktør Jens Jonatan Steen en kold novembereftermiddag i netmediets lokaler i hjertet af København. Lokalerne ligger en smule trukket tilbage fra gaden, og man skal igennem en hyggelig baggård for at komme til døren.

Under interviewet er vi plantet i en sofagruppe i redaktionslokalet, der også huser netavisens podcast-studie. Bag os står et citat på væggen: “Socialismens endemål betyder intet for mig, bevægelsen er alt” af den tysk-jødiske socialdemokrat Eduard Bernstein.

“Det er mig, der valgte citatet, som altid har givet en klar retning om den opgave, som vi står overfor. Det samme gør vi også på Netavisen Pio, hvor vi udfordrer det bestående og ikke er bange for at provokere de store medier”, fortæller Jens Jonatan Steen os.

SIDE 10

Julie Steenbuch Holt

Johan Müller

FOTOS AF

Jolantha Thaning Haarbye

Og det giver god mening. Netavisen Pio deklarerer tydeligt, at det arbejder ud fra et demokratisk socialistisk værdigrundlag.

Det er der en helt simpel grund til.

“Vi har et mørkeblåt mediebillede i Danmark. Jyllands-Posten, Berlingske, Børsen og Kristeligt Dagblad ligger alle klart til højre for midten. Der har været behov for Netavisen Pio”, forklarer Jens Jonatan Steen.

Det lille medie med redaktionen placeret blot et stenkast fra Christiansborg udfylder altså et hul i mediebilledet, som andre medier ikke har dækket.

“Vi lægger vores værdigrundlag klart frem, og vi er stolte af det. Det giver os en meget fast og loyal læserskare, som sætter pris på vores ærlighed, klarhed, udtryk og placering. På den måde har vi virkelig mærket, at vi producerer noget, der rammer direkte ned i en målgruppe, der ellers har følt sig hjemløse i det danske mediebillede”, siger Jens Jonatan Steen.

NR. 4 - DECEMBER 2018

Arbejdsmarkedspolitik og fagbevægelsen er de konkrete ord, Jens Jonatan Steen bruger om nogle af de huller, der har været i mediebilledet. For bare 10-15 år siden havde man en arbejdsmarkedsredaktion på de store medier. Nu er man heldig, hvis der er to journalister, der til dels dækker arbejdsmarkedsstof, påpeger Jens Jonatan Steen.

PRINCIP ER OMDREJNINGSPUNKTET FOR KRITIKKEN

De sidste mange måneder har Netavisen Pio været genstand for en del kritik i andre medier. Partiet Venstre var de første til at råbe op om, at lige præcis Netavisen Pio helt målrettet skulle fratages mediestøtten. Da snakken falder på det, er det tydeligt, at Jens Jonatan Steen har været igennem den samme mølle igen og igen.

Hans svar til kritikerne har ikke ændret sig, men desværre går den ikke klart ind.

“Vi bliver kritiseret for alt muligt, men aldrig for vores journalistiske indhold. Det er en principiel og teoretisk kritik, som aldrig går på vores journalistiske metode.

Det er jo mangel på demokratisk sindelag, når nogen bare vil stække vores muligheder for at udgive politiske nyheder”, siger Jens Jonatan Steen. Han savner, at andre måler og vejer Netavisen Pio på det, de laver.

Samtidig peger han også på, at andre medier ikke har glemt deres værdigrundlag, de putter bare lidt mere med det.

Jens Jonatan Steen påpeger, at man som redaktør på Berlingske Tidende skal skrive under på aldrig at ville kritisere kongehuset, og at Anders Krab Johansen i sin tid som chefredaktør på Børsen var en af landets førende liberalistiske ideologer.

Uafhængigheden fra politiske partier og organisationer kan også beskrives meget simpelt: “Det, vi hele tiden har prøvet at forklare, er, at vi er uafhængige, fordi vi selv sidder rundt om dét bord og selv træffer alle redaktionelle beslutninger”.

Jens Jonatan Steen peger på et hvidt ovalt bord et par meter fra os. “Jeg sidder for bordenden, og det er os, der bestemmer, hvad der skal stå i vores medie. Ingen andre får lov at bestemme. Det har vist sig at være en tidskrævende og svær pædagogisk proces at få kritikerne til at forstå,

hvordan forholdene faktisk er”, siger han og opfordrer nysgerrige journalister til at komme forbi til en kop kaffe. Jens Jonatan Steen hilser de kritiske spørgsmål velkomne, men opfordrer også de øvrige medier til at komme ud af osteklokken og huske, hvordan kritikken kommer direkte fra Venstre, som åbenbart ikke mener, at der skal være plads til et medie som Netavisen Pio.

HVORFOR KAN NYE, SMÅ MEDIER BLOMSTRE?

Der er i virkeligheden en helt anden diskussion, medierne bør tage, når de beskæftiger sig med Netavisen Pios opståen og udvikling.

DET ER VIGTIGT AT FÅ SAGT: DET HER ER PRISEN FOR SUCCES “Hvorfor ser man i store dele af verden nye, små medier, som kan noget andet og har nogle klare værdier og tager nogle andre typer diskussioner?”, spørger Jens Jonatan Steen. Han svarer selv på spørgsmålet: “Det er, fordi der har været nogle læsergrupper, som ikke er blevet samlet op. Det er jo derfor, vi kan eksistere. Hvis de andre medier havde samlet dem op, havde vi jo ikke haft nogen forudsætning eller noget grundlag for overhovedet at eksistere. Det er i virkeligheden det, vi bør diskutere, og noget, som alle medier bør spørge sig selv om. De lukker totalt øjnene for selvransagelsen”.

Netavisen Pio har ifølge Jens Jonatan Steen gjort, at mediebilledet er hældt en smule mere til venstre for midten, og det har der været behov for for at skabe balance mellem mediebilledet og befolkningens mediebehov.

“Den største del af samfundet er jo ikke højreorienteret, men det er den største del af medierne. Her er der en kæmpe diskrepans. Det problem er jo ikke rigtig løst. Vi er stadig små og dermed ikke med

til at skabe balance, fordi ubalancen er så stor. Men vi er da en lille positiv brik i det”, siger han.

BAGSIDEN AF MEDALJEN VIDNER OM SUCCES

Selvom kritikken og skepsissen over for Netavisen Pio fortsætter, mener Jens Jonatan Steen, at det netop understreger en vigtig pointe, der er god at have in mente.

“Det er vigtigt at få sagt: Det her er prisen for succes. Med meget få midler og med meget få personer har vi været i stand til at sætte nogle dagsordener. Vi har været i stand til at slå igennem. Vi har også lavet historier, der har provokeret de andre medier”, siger han.

Jens Jonatan Steen nævner Netavisen Pios “arbejdsgiver-historier” som eksempel. Siden sommer har debatten om behovet for udenlandsk arbejdskraft fyldt godt og grundigt. Derfor har netavisen forsøgt at teste denne mangel efter ved at høre virksomheder, der hævder at mangle medarbejdere, hvad de har gjort for at rekruttere dem.

“Vi har dækket og haft succes med nogle historier, som man ikke har brudt sig om.

Jeg har endda oplevet at blive skældt ud af chefredaktører med en langt større lønramme end mig selv. Vi betaler en del af prisen for vores egen succes, og det er vigtigt at få med”, siger han.

Jens Jonatan Steen ser en lys fremtid for Netavisen Pio. Læsertallet går i den rigtige retning, og vejen frem for mediet er at blive endnu skarpere på den dybdegående journalistik samt styrke produktionen af lyd og levende billeder.

JENS JONATAN STEEN • 37 ÅR

• CHEFREDAKTØR FOR NETAVISEN PIO • MEDSTIFTER AF TÆNKETANKEN CEVEA OG DIREKTØR FRA 2008-2011 • FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATIET, OPSTILLET I FREDERICIA

SIDE 11

DSU’EREN

ARTIKEL AF

KONSEKVENSER AF REGERINGENS MEDIEFORLIG

Julie Anine Noesgaard

I sommeren 2018 stemte et smalt flertal, bestående af regeringen (V, LA og K) og Dansk Folkeparti, for en ny aftale, der omfordeler støtten til private og offentlige medier de næste fem år fra 2019 til 2023. Det betyder blandt andet, at Danmarks Radio skal spare 20 procent over de fem år. Det vil medføre massive fyringer i DR, have stor betydning for medarbejderne og for Public Service i Danmark generelt set. Men hvilke andre konsekvenser har medieforliget også?

FÆRRE DR-KANALER

– både i radioen og tv’et

DANSKE DAGBLADE FÅR MINDRE STØTTE

– pengene gives i stedet til lokale medier I fremtiden kan landsdækkende dagblade som Politiken og Berlingske ikke få mere end 11 millioner kroner om året i distributionsstøtte, fordi man indfører et såkaldt titelloft.

De har hidtil kunnet få 17,5 millioner kroner i støtte. I fremtiden vil lokale og regionale medier, helt omvendt, kunne få maksimalt 17,5 millioner i støtte.

NYE KULTURKANALER SENDES I UDBUD En ny tv-kanal bliver sendt i udbud i Danmark. Den vil få et offentligt tilskud på 50 millioner kroner og skal ligge vest for Storebælt. Herudover sendes en ny digital radiokanal også i udbud til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 30 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter. Radiokanalen skal også ligge vest for Storebælt.

DR skal lukke to TV-kanaler, så man går fra seks til fire kanaler. Som en del af DR’s egen spareplan efter medieforliget bliver DR2 og DR K lagt sammen til én kanal. Derudover bliver det i fremtiden kun muligt at se DR Ultra og DR3 på nettet. Radiokanalerne P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz lukkes derudover helt.

KONSEKVENSER FOR RADIO24SYV Radio24syv vil i 2019 blive sendt i udbud igen, og den kanal, der fremover skal sendes på Radio24syvs frekvens, skal have hovedsæde i Vestdanmark. Halvdelen af medarbejderne i redaktionen skal ansættes vest for Storebælt. Herudover vil tilskuddet til Radio24syv - eller en eventuel ny kanal, hvis andre vinder udbuddet - falde over de kommende år.

LICENSEN AFSKAFFES HELT I stedet for licens, som vi kender det, skal danskerne fremover betale til DR over skatten. Det skal senest være ændret i 2022.

SIDE 12

NR. 4 - DECEMBER 2018

INDLÆG

MEDIEFORLIGET ER EN HISTORISK FORRINGELSE AF DET, VI ER FÆLLES OM MOGENS JENSEN, NÆSTFORMAND OG KULTURORDFØRER FOR SOCIALDEMOKRATIET

Godt medieindhold af høj kvalitet med formidling af blandt andet nyheder, kultur og vigtige samfundsemner spiller en afgørende rolle for vores dannelse og fællesskab i Danmark. Og I en tid, hvor internationale mediegiganter og udenlandsk kommercielt medieindhold fylder mere og mere, og hvor fake news er noget, vi skal tage meget alvorligt, er der brug for godt, dansk indhold, der styrker dansk troværdig nyhedsformidling, kultur og sprog. For vi må ikke tage for givet, at der bliver lavet godt danskproduceret medieindhold, som alle danskere har fri og lige adgang til.

Det skyldes kun, at vi har besluttet, at det er noget, vi er fælles om at financiere som en del af vores velfærdssamfund.

Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti med det indgåede medieforlig stod sammen om at skære ned på det, der danner os og holder os sammen. Med besparelser på mere end 900 mio. kr. på public service er der tale om historiske nedskæringer.

Socialdemokratiets udgangspunkt for medieforliget var at styrke danskproduceret medieindhold og ikke det modsatte.

Men regeringen lavede en forhåndsaftale med Dansk Folkeparti om store nedskæringer på DR med samtidige skattelettelser og lagde det frem som en ultimativ aftale, som man var tvunget til at tilslutte sig.

Det kunne Socialdemokratiet naturligvis ikke tilslutte sig. Sådan laver man ikke brede, fornuftige aftaler i Folketinget.

Konsekvenserne af nedskæringerne har sidenhen vist sig. For man kan naturligvis ikke lave nedskæringer på public service på mere end 900 mio. kr., uden at det går ud over indholdet. Og det er netop det, vi ser nu.

Med DR’s spareplan, som blev fremlagt i september, står det lysende klart, at nedskæringerne på public service betyder mindre dansk indhold og er en svækkelse af dansk kultur og sprog. Med forringet nyhedsdækning, færre radio- og tv-kanaler, og mindre sport og underholdning, der sikrer bredde og også er med til at give os noget at være fælles om.

Konkret forringes nyhedsdækningen med færre daglige TV-aviser. DR Dagen lukkes.

Der sættes begrænsninger for, hvad der må skrives på dr.dk. På radiosiden lukkes P6, P7, og P8, ligesom kanaler DR K og DR Ultra lukkes. De selvstændige sportsnyheder nedlægges, og store sportsbegivenheder som Tour de France og Champions League i håndbold må også spares væk.

Det er en bemærkelsesværdig forringelse for alle danskere.

Desværre har vi næppe set de sidste konsekvenser af medieforligets nedskæringer.

Der venter endnu en sparerunde i 2021, for at DR kan leve op til de nedskæringer,

regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt. Det kommer uundgåeligt til at betyde endnu mindre dansk indhold og forringe befolkningens radio og tv-tilbud yderligere.

I en kommende Socialdemokratisk regering vil vi igen styrke public service og vores fælles medier. Blandt andet. har vi foreslået, at de internationale streamingtjenester skal bidrage mere til dansk medieindhold.

Vi vil have et særligt fokus på at styrke produktionen af godt medieindhold til børnene, som hurtigt bliver de første ofre for udenlandsk, vitaminfattigt, kommercielt medieindhold.

Og vi vil også have et særligt fokus på at sikre, at godt og kvalitativt medieindhold når ud til de unge, som i dag har helt andre medievaner end den ældre generation.

For Socialdemokratiet er det afgørende at styrke oplysning og information til befolkningen samt understøtte vores fællesskab. Regeringen og DF’s medieforlig er en historisk forringelse af netop dét.

Mulighederne for at gøre tingene bedre afhænger naturligvis af den situation, der er efter et valg, hvis vi måtte blive betroet regeringsmagten. Men der er brug for en anden retning. En retning hvor vi styrker dansk medieindhold, sprog og kultur - og ikke svækker den.

SIDE 13

DSU’EREN

INTERVIEW AF

Carl Emil Lind Christensen

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Stefan Cavalieri

INTERVIEW MED KASPER SAND KJÆR

DEMOKRATIET STÅR KUN SÅ LÆNGE, DET HAR BORGERNES OPBAKNING ER DET DANSKE DEMOKRATI I KRISE? DET ER OMDREJNINGSPUNKTET FOR DEN DEMOKRATIKOMMISSION, SOM DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD FOR NYLIGT HAR NEDSAT. DSU’EREN HAR MØDT DUF-FORMAND KASPER SAND KJÆR TIL EN SNAK OM MEDIER, POLITIK OG DEMOKRATISK KRISE.

medierne og civilsamfundet sæde. Blandt andet er det Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen, der er formand for kommissionen. Derudover er der repræsentanter fra Folketingets partier og en række civilsamfundsorganisationer som DGI, Røde Kors og LO.

Mange steder i den vestlige verden er demokratiet udfordret. I Danmark er medlemstallene i de politiske partier styrtdykket fra 600.000 i 1960 til under 200.000 i dag. Tonen i den offentlige debat er forrået, og politikere og journalister slås med brugtvognsforhandlerne om at være de mest utroværdige. Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har nedsat en demokratikommission, der skal kulegrave demokratiets tilstand og komme med anbefalinger til politikere og civilsamfund:

Der er nok at tage fat i for kommissionen, for Kasper Sand Kjær ser en række forskellige udfordringer for demokratiet.

Han understreger, at det danske demokrati er bygget på tillid til de folkevalgte, men erkender også, at netop tilliden er udfordret:

”Målet med DUF’s demokratikommission er at samle alle de væsentlige aktører, der er i vores demokrati, i en fælles samtale om to ting: Hvilke tendenser er det, vi oplever i vores demokrati, og er vores demokrati i krise? Og hvordan kan vi forpligte hinanden på at løse problemerne?” fortæller Kasper Sand Kjær, der er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, folketingskandidat og medlem af DSU. I demokratikommissionen har flere prominente folk fra den politiske verden,

SIDE 14

ET DEMOKRATI I KRISE?

DET ER VIRKELIG ET KRISETEGN, NÅR DANSKERNE IKKE HAR TILLID ”En af de ting, der er mest grund til at være bekymret over i vores demokrati, er den enormt lave tillid, der er til vores politikere, til medierne og til de demokratiske institutioner. Det er virkelig et krisetegn, når danskerne ikke har tillid,” siger Kasper Sand Kjær.

Mediernes fokus på sensation, skandaler og konflikt er også en væsentlig del af

årsagen til demokratiets problemer. Ifølge Kasper Sand Kjær er ”konfliktniveauet i medierne tårnhøjt. Alt er en krig, en kanon eller en bombe. Troværdigheden og lødigheden i journalistikken er meget lav.”

Han peger også på en række andre udfordringer for demokratiet: Den offentlige samtale er løbet løbsk på Facebook, og det er et problem, at færre og færre danskere engagerer sig partipolitisk.

Derudover er det skadeligt, at diverse nichemedier medvirker til at sprede såkaldt fake news.

Da vi spørger DUF-formanden, hvad der skal til for at konsolidere demokratiet, peger han på tre afgørende ting: ”Der er ikke et quickfix for demokratiets udfordringer. Vi skal genskabe tilliden og båndene mellem borgere og politikere. Derudover skal vi have endnu flere danskere til at føle, at politik er noget, de kan deltage i og ikke bare være tilskuere til. Og så skal vi have en bedre offentlig samtale. ” Arbejdet for at fremme demokratiet er på mange måder Dansk Ungdoms Fællesråds fundament. Organisationen blev stiftet i 1940 af socialdemokraten Hal Koch, der er kendt for at opfatte demokrati som en livsform fremfor udelukkende en styreform. Demokratikommissionen holdt sit første møde 26. november og mødes yderligere fem gange i det nye år.

NR. 4 - DECEMBER 2018

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR D I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. 9

VOXPOP PÅ

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

Daniel Buur Christensen • 29. oktober kl. 10.09 At få brugerne til at betale for nyhedsmediernes indhold!

Kristoffer Bramstrup Lykke • 29. oktober kl. 10.40 At de forskellige medier ikke skriver artikler med deres egne ord og egen journalistik, men copy-paster andre nyhedsmedier til fordel for deres mediekvantitet frem for mediekvalitet.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 28. oktober kl. 17.27

Oscar Seamus Carrig • 29. oktober kl. 16.24 Fake news.

Hvad er mediernes største udfordring i Danmark og internationalt?

Marcus Guldager • 28. oktober kl. 17.33 At mediernes troværdighed er i frit fald – Blandt andet fordi internettet og de sociale medier har skabt et samfund, hvor den bedste strategi for en journalist er at lave clickbaitoverskrifter og falske sensationer, frem for at rapportere objektivt om virkeligheden.

Mathilde Albæk Lauridsen • 29. oktober kl. 17.18 At medierne skriver det, de har lyst til, og de rygter, de har hørt, i stedet for at skrive, hvad der faktuelt sker. Det er et stigende problem, at medierne ikke længere (hvis de nogensinde har) skriver sandheden. Man ved ikke længere, hvad man skal tro på, og hvor man skal få sine nyheder.

Simone Strandsbjerg • 28. oktober kl. 17.57 Den største udfordring for medierne er, at de i dag er bidragsydere til at skabe større skel imellem mennesker ved at give ekstremisterne mere taletid end den gennemsnitlige befolkning.

Mathias U. Vinholt • 29. oktober kl. 05.46 At medierne først og fremmest kun skriver til den kreative overklasse, de selv er en del af. Er der en arbejdsnedlæggelse på DR, har du hele sendefladen til at fortælle dig det. Er hele arbejdsmiljøområdet ved at ryge i lokummet, kan du google dig frem til det på Avisen.dk.

Kalle Bundsgaard Thorsager • 28. oktober kl. 18.34 At finde et økonomisk grundlag, fordi folk ikke længere vil betale for kvalitetsjournalistik.

Steffen Bjørnsgaard Bagger • 28. oktober kl. 21.45 At der er for få gratisaviser til at formidle nyheder til dem, der ikke har råd til aviser.

REDIGERET AF

Julie Diederichsen Juhler

Mads Hvidbjerg Kristensen

SIDE 15

DSU’EREN

DSU BLÆSER TIL

KAMP MOD DANSKE BANK

ARTIKEL AF

Julie Steenbuch Holt

mod samfundets tillid. “Hvidvask tøj - ikke penge” lød et af de mange budskaber foran banken på.

MARCUS GULDAGER HAR SAT BANKVALG PÅ DAGSORDENEN I HØRSHOLM

Danmarks største bank, Danske Bank, er involveret i en af de største bankskandaler i Danmarkshistorien. Bankens estiske filial har formentlig hvidvasket for flere milliarder, og tidligere direktør Thomas Borgen er gået af uden dom og med et gyldent håndtryk i den tocifrede millionklasse, mens kunderne fortsat skal betale tårnhøje gebyrer for at have deres penge i banken. Dette er et klokkeklart eksempel på, at grådigheden og råddenskaben i toppen af samfundet fortsat lever i bedste velgående. Ingen tager ansvar, og de almindelige borgere bliver taberne.

Det vil vi i DSU simpelthen ikke finde os i.

Derfor har vi taget kampen op.

AKTION FORAN DANSKE BANK I AARHUS OG FREDERICIA

Både i Aarhus og Fredericia har DSU været på gaden for at gøre opmærksom på den grådighed, der tydeligt ses hos Danske Bank. Det udspillede sig i aktion på gågaden i byerne og foran Danske Bank for at vise utilfredsheden med bankens hvidvask af penge i den estiske filial og gøre kunder og forbipasserende opmærksomme på, at Danske Bank forbryder sig

SIDE 16

Over halvdelen af de danske kommuner har valgt at lade skatteborgernes penge ligge i Danske Bank. Flere borgmestre og byrådspolitikere har været ude og genoverveje valget af bank i kommunen.

En af dem er DSU’er Marcus Guldager, der tilbage i september på vegne af Socialdemokratiet i kommunen fremlagde forslag om, at Hørsholm Kommune skal ophøre med at være kunde hos Danske Bank.

Om det siger Marcus Guldager: “Jeg mener grundlæggende, at det er forkert, at Hørsholm Kommune opbevarer borgernes penge i en bank, der ikke viser samfundsansvar. Danske Banks handlinger er ganske enkelt uetiske og uacceptable, og jeg mener, at vi som kommune blåstempler deres handlinger ved fortsat at være kunde.”

Desværre besluttede flertallet i byrådet af økonomiske hensyn at vente, til kontrakten med Danske Bank udløber om to år.

“Så min kamp fortsætter om to år, når den næste udbudsrunde er i gang. Jeg mener ikke, at det er acceptabelt, at vi er medlem af en bank, der støtter hvidvask,” siger Marcus Guldager.

DSU SYDJYLLAND HAR SENDT BREVE TIL BYRÅDSPOLITIKERNE

Kommunerne i Danmark skal skifte bank, hvis de har deres penge i Danske Bank eller Nordea. Derfor har DSU Sydjylland sendt breve til byrådspolitikere i fire sydjyske kommuner med en klar opfordring om at skifte bank. Bankvalg skal ikke kun handle om prisen. Det skal i lige så høj grad handle om at tage et etisk forsvarligt ansvar i samfundet. Derfor vil endnu flere sydjyske kommuner i de kommende uger modtage DSU Sydjyllands breve.

KLAR

24/7

SPØRG JOBPATRULJENS

CHATBOT

WWW.JOBPATRULJEN.DK

CHAT MED JOBPATRULJEN OG FÅ SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL OM REGLER OG RETTIGHEDER I FRITIDSJOBBET!

8024 1010

→ Åben Messenger-appen og start kameraet → Hold fingeren på skærmen og fokuser på Messenger-koden → Chat løs!

DSU’EREN

FORMANDENS KLUMME

POLITISKE LØSNINGER SKABER FORANDRINGEN! Vi lever i en tid, hvor flere og flere forsøger at bilde vores generation ind, at politik ikke betyder noget. Partier som Alternativet, kulørte meningsdannere og de sociale medier fortæller os, at vi som individer skal bære forandringen. Vi er vores eget projekt. Vores spejlbillede skal afsløre vores politiske værdier og vores ambition på samfundets vegne. Individuelle løsninger står over politiske løsninger, og vi skal alle indgå i et overfladisk kapløb om selv at være den bedste udgave af vores politiske projekt.

Det er en farlig tendens. Og i DSU vender vi os totalt imod den. I en tid, hvor vores generation slår danmarksrekord i stress, angst og depression, er der mere end nogensinde før brug for, at unge søger forpligtende fællesskaber i kampen for at skabe en bedre verden. Det er strukturelle løsninger på politisk niveau, der driver forandringen – ikke mig-kultur, selfies og politisk forbrug. Denne stålsatte tro har været en af overliggerne for DSU’s politiske arbejde i den seneste tid. Og der har været meget at kæmpe for!

EN S-KONGRES MED KLARE AMBITIONER

I september gik Socialdemokratiet til kongres i Aalborg, og DSU var med hele vejen. Vi kickstartede kampagnen ”12 danmarksmål for en ny regering” på kongressen, som er DSU’s bud på, hvordan vi reelt skaber et mere frit, mere lige og mere socialt retfærdigt Danmark i år 2030.

Et hovedfokus i min tale som forbundsformand var, at vi skal sikre en mere bæredygtig finanssektor og inden valget give et svar på, hvordan vi sikrer værdig tilbagetrækning for nedslidte lønmodtagere.

Siden har kampagnen turneret rundt på uddannelsesinstitutioner i hele landet, og budskabet har været det samme: DSU tror på, at tydelige socialdemokratiske svar på økonomi, uddannelse, velfærd og klima er opskriften på et langt bedre samfund, end det de individuelle løsninger kan levere!

SIDE 18

”SKAL MAN TVINGES TIL AT BADE EFTER IDRÆT?”

I begyndelsen af november deltog jeg på Landskonferencen hos Danske Skoleelever. Klassiske spørgsmål som skoledagens indhold, flere praktiske fag og bedre vejledning fyldte noget, men ovenstående spørgsmål var alligevel dét, der optog langt de fleste. I en tid, hvor de sociale medier har smadret mange unges syn på krop og præstation, oplever flere og flere unge, at de ikke tør stå ved, hvem de er – hverken i omklædningsrummet eller på de elektroniske platforme.

Diskussionen om præstationspres i uddannelsessystemet handler altså ikke kun om for mange karakterer, for lidt tid og for få voksne, men også om en perfektionistisk dyrkelse af individet på sociale medier. Det kræver, at vi i DSU får en helt anden diskussion med hinanden om, hvordan vi sikrer, at fællesskabets skole bliver et helle for alle elever. Det bliver en af vores generations største udfordringer!

KAMPEN OM FREMTIDEN!

DSU har siden sommerferien været den stærkeste politiske ungdomsorganisation på samtlige uddannelsesinstitutioner i Danmark. På erhvervsskoler, gymnasier, professionshøjskoler og andre steder har vi spredt budskabet om, at vi har brug for en ny regering og en ny start for Danmark.

Men vores opgave har været langt større end som så. Vi har forsøgt at invitere så mange unge som muligt ind i kampen for deres fremtid. Det indebærer et opgør med alle de politiske ungdomsorganisationer rundt om os, som mener at fordelingspolitik og de klassiske økonomiske konfliktlinjer er ligegyldige. Vores kampagne er et forsøg på at genvinde ungdommens tro på, hvad politik egentlig handler om. Lad os fortsætte det arbejde i 2019!

Frederik Vad Nielsen

NR. 4 - DECEMBER 2018

IN TE R V IE W

HVAD ER BOCUSE D’OR? Bocuse d’Or er verdens mest prestigefyldte internationale kokkekonkurrence. Verdensmesterskaberne finder sted hvert andet år i Lyon, Frankrig.

Konkurrencen blev stiftet i 1983 af den franske kok Paul Bocuse (19262018), som insisterede på, at få kokkene frem i spotlyset.

Ved konkurrencen har deltagerne 5 timer og 35 minutter til at lave to retter, typisk med hhv. fisk og kød.

Rasmus Kofoed fra Geranium, coach for det danske team, er den eneste kok i verden, der har vundet både guld, sølv og bronze ved Bocuse d’Or.

DER ER SÅ MEGET NERVE I DET HER FAG For Christian Wellendorf Kleinert byder kokkefaget på noget unikt; med kombinationen af håndværk, mennesker, gode råvarer og udvikling. I januar 2019 skal han sammen med Kenneth Toft-Hansen, fra Svinkløv Badehotel, repræsentere Danmark ved verdens mest prestigefulde kokkekonkurrence; Bocuse d’Or. Christian Wellendorf Kleinert har interesseret sig for, hvor maden stammer fra, siden han var barn og tog på fisketure med sin far, og gik i haven for at plukke bær med sin bedstefar. Han gik på en friskole, hvor der var stor respekt for, at mennesker lærer på forskellige måder – også ved at have ting i hænderne. Der fik han bevilget et ti-ugers forløb på Meyers kokkeskole for unge, og senere valgte han at gå på en efterskole, som havde en linje for kost og motion.

Derefter kom han i praktik på restaurant Babette i Vordingborg, som senere blev hans lærested.

- Den første uge af min praktik havde vi et stort selskab for lige under 2000 mennesker, og her kunne jeg se en proces fra start til slut. Der blev jeg for alvor grebet af faget.

Vi arbejdede en hel uge på at forberede maden til de mange mennesker. Når der kommer fire paller grøntsager ind, så står man lige et øjeblik og tænker – hold da op, hvad gør vi lige her ? Men der var en, der havde

overblikket, og så kørte vi. Det sammenhold var ret sejt.

Christian lever efter, at man skal være den bedste version af sig selv og udnytte sit fulde potentiale = har man muligheden for at opnå noget, skylder man sig selv at prøve ! Han er drevet af sine ambitioner og har allerede testet sig selv ved flere håndværkskonkurrencer. Han vandt DM for kokkeelever i 2017, fik bronze ved Worldskills i Abu Dhabi samme år, og var senest med til at sikre Danmark en bronzemedalje ved de europæiske Bocuse d’Or-mesterskaber i juni 2018.

VERDENS MEST PRESTIGEFULDE KOKKEKONKURRENCE - Hvis man kan lide konkurrencer, så er det den vildeste drengedrøm for en kok at være med til Bocuse d’Or. Men man skal kunne lide presset !

Christian træner de fleste af ugens dage til VM sammen med Kenneth Toft-Hansen, som er Danmarks kandidat. Christian er hans assistent – eller commis, som det hedder i konkurrencesproget. Konkurrencen handler ikke kun om at frembringe den bedste smag i retterne og demonstrere sine skills, men også om at overraske dommerne med nyskabende fortolkninger og visuelt imponerende anretninger.

CHRISTIAN, OM AT VÆRE MEDLEM AF 3F: ”For at kunne præstere og samtidig have god samvittighed, kræver det, at man har tryghed og sikkerhed i baglandet.” ”Det er godt at stå sammen i en fagforening. Man tror nogle gange, at man ikke har brug for det, men man ved aldrig, hvornår man bliver ramt og får brug for hjælp. Så 3F giver mig tryghed.”

EN SEJ PROCES - Det er det sejeste at være med i Bocuse d’Or. Sejt er virkelig et godt ord for det, man er igennem. Der er meget, man skal forholde sig til, og det hele er meget koncentreret. Vi arbejder i et meget lille team, som er sammen i mange timer hver dag, så det er vigtigt, at der er en god stemning. For hvordan skulle vi ellers lave god mad – ja, verdens bedste mad ?

Til unge, der gerne vil ind i branchen, anbefaler Christian, at de deltager i Skills, hvor man kan se de dygtigste unge håndværkere i hele landet og måske blive inspireret til, hvad man har lyst til at lave.

- Og så skal du stille krav til den virksomhed eller restaurant, du går ind i og forventningsafstemme med dem. Hvad er det, du gerne vil ? Og hvad er det, de gerne vil ?

Og så skal du i øvrigt gå ydmygt til faget. I min verden kommer man altid længst med ydmyghed.

Interview af Lene Lykke Hovmand, presse- og kommunikationskonsulent for Bocuse d’Or Danmark.

SIDE 19

DSU’EREN

ANNA LIBAK:

EUROPAS TRONE ER TOM - SKAL POPULISTERNE OVERTAGE DEN?

HENDES DIAGNOSE ER KLAR: EFTER DEN KOLDE KRIGS AFSLUTNING LOD VESTENS POLITIKERE EN GLOBALISTISK IDEOLOGI SPIRE. DEN VAR BASERET PÅ VENSTREFLØJENS TRO PÅ DIVERSITET OG HØJREFLØJENS TRO PÅ MARKEDET, DER TILSAMMEN SKABTE FORESTILLINGEN OM EN GLOBAL LANDSBY. MEN NU SLÅR GLOBALISMEN REVNER. OG POPULISTERNE STÅR KLAR I KULISSEN. DSU’EREN HAR INTERVIEWET ANNA LIBAK.

Anna Libak smiler stort, da hun slår døren op til sin villa nær Søndermarken i Valby.

Hun byder DSU’erens udsendte indenfor og tager vores jakker, som hun hænger på bøjler i et dertil indrettet skab i hallen.

Den 50-årige redaktør, Ruslandskender og nyslåede folketingskandidat guider os ind i det arbejdsværelse, hvor interviewet skal foregå. Langs væggene står der bogreoler med dansk og international litteratur.

Et kunstværk med kyrillisk tekst og et popartbillede af Obama afslører, at vi er i et hjem med ekspertise i international politik. Og det er netop international politik, der er omdrejningspunktet for vores samtale.

GLOBALISMENS PARADIGME

I 1991 brød Sovjetunionen endegyldigt sammen. Planøkonomien havde spillet fallit, og borgerne i det kommunistiske øst havde gjort oprør mod undertrykkelsen. Blandt Vestens politikere bredte sig en forståelse af, at det nu kun var et spørgsmål om tid, før Vestens styreform – retsstat, demokrati og kapitalisme – var spredt til hele verden. Det er denne ideo-

SIDE 20

logi – troen på internationalisme, globalisering og frie markedskræfter – som Anna Libak i sin bog ”Forstå Populismen!” har døbt globalismen: ”Globalismen er forestillingen om, at de vestlige værdier er universelle, og at alle lande før eller siden vil tilslutte sig dem.

Og på den baggrund forestiller man sig en global landsby, hvor idéen er, at jo mere folk bliver blandet sammen, jo mere tolerante, innovative og lykkelige bliver de,” forklarer hun.

POPULISMEN ER EN MEGAFON, SOM DE ANTIGLOBALISTISKE PARTIER HAR RÅBT I Globalismen blev af mange grunde en ideologisk og realpolitisk succes. Den grænseoverskridende kapitalisme, frihandelsaftalerne og den frit vandrende arbejdskraft skabte enorm velstand i store dele af verden. På det ideologiske niveau forenede globalismen socialisternes tro på mangfoldighed med liberalisternes tro på en demokratiserende kapitalisme: ”Globalismen fusionerer hele venstrefløjens kamp om borgerrettigheder og omfavnelse af minoriteter med højrefløjens tro på, at markedet er en problemknuser, der spreder demokrati,” forklarer Anna Libak.

INTERVIEW AF

Carl Emil Lind Christensen

Mads Hvidbjerg Kristensen

FOTOS AF

Jolantha Thaning Haarbye

POPULISMENS OPHAV

Men ifølge Anna Libak har det seneste årti fået jorden til at skælve under globalisterne. Finanskrisen og flygtningestrømmene har vist svagheden ved tæt international integration, og det er blevet tydeligt, at langtfra alle vinder på globaliseringen. Almindelige lønmodtagere i Vesten har set uligheden stige voldsomt og arbejdspladserne flytte til Østeuropa og Asien, mens indvandring fra ikke-vestlige lande har belastet velfærdsstaten økonomisk og ført til kultursammenstød.

I mange lande har protestpartier på højre- og venstrefløjen vokset sig store og stærke. Fælles for alle disse protestpartier er ifølge Anna Libak, at de reagerer mod globaliseringen og hævder at tage almindelige menneskers bekymringer alvorligt. Ifølge hende har fremvæksten af populistiske partier tvunget de etablerede partier til også at sætte fokus på globaliseringens negative sider: ”Der er sket et paradigmeskifte. Alle partier, som har betydning i den vestlige verden, er partier, der forholder sig til de problemer, globaliseringen har skabt. Det centrale er, om almindelige menneskers bekymringer bliver taget alvorligt og opfanges af det politiske system, så det politiske system kommer med et svar på dem.”

POPULISME ER IDENTITETSPOLITIK

I sin bog konkluderer Anna Libak, at ”populisme er et redskab til politisk selviscenesættelse.” Populisme er så at sige ikke en ideologi, men et kommunika-

NR. 4 - DECEMBER 2018

tionsmiddel, der kan anvendes efter behov. Det, der forener Sverigedemokraterne, Front National, Femstjernebevægelsen og græske Syriza, er globaliseringsskepsis. Selvom protestbevægelserne hører hjemme på begge fløje, har de alle været fælles om at anvende populisme som et strategisk middel. ”Populismen er en megafon, som de antiglobalistiske partier har råbt i,” konkluderer Anna Libak.

Vælgerne har ikke stemt på de antiglobalistiske partier, fordi de er racister eller elsker demagoger. Det nytter ikke noget at kalde dem ”a basket of deplorables” eller ”globaliseringens tabere”. Ifølge Anna Libak har de primært stemt på populisterne, fordi de ikke har haft andre steder at gå hen.

Både populister og etablerede politikere har ifølge Anna Libak været slemme til at ”dæmonisere” modparten: ”Det ene sted skriger man ’fascister!’. Det andet sted skriger man ’elite!’. Det er præcis det samme. Det er den samme metodik. Jeg opfatter det som en magtstrategi – et forsøg på at lukke munden på modstanderne uden at bruge argumenter.”

Det centrale i populismen er altså krænkelsen. At en elite har krænket folket. Det samme gælder for identitetspolitikken.

Her er det bare ikke folket, men en af-

grænset gruppe, der er blevet krænket: ”Populisme er ren identitetspolitik. At man lader identiteten være argumentet i sig selv. På højrefløjen er det folket, den hvide mand, danskeren og amerikaneren. På venstrefløjen er det feminister, afroamerikanere, transkønnede og andre minoriteter. Så snart man lader sin identitet være argumentet i sig selv, så er man identitetspolitiker.”

POLARISERING TRUER DEMOKRATIET Anna Libak mener, at populismen og identitetspolitikken har medført en enorm splittelse i Vesten:

”Der sker i øjeblikket en meget voldsom polarisering. Vi kommer også til at se endnu mere polarisering i Danmark. Når jeg ser den amerikanske midtvejsvalgkamp, bliver jeg helt forfærdet over, hvor meget de råber ad hinanden. Polariseringen er resultatet af en global landsby, hvor folk identificerer sig som modsætning til andre. Når du har sagt, hvad du er, har du også sagt, hvad du ikke er.”

Derfor er Anna Libaks opfordring til Vestens politikere også klar og tydelig: ”Det absolut vigtigste er, at det politiske system har et svar på de bekymringer, befolkningen har. Hvis ikke, er demokratiet truet, og folk går på gaden.”

ANNA LIBAK • FØDT I 1968 I KØBENHAVN

• UDDANNET CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG OG RUSSISK, SAMT SPROGOFFICER I RUSSISK • TIDLIGERE JOURNALIST PÅ WEEKENDAVISEN OG INFORMATION, SAMT REDAKTØR PÅ BERLINGSKE • HAR ARBEJDET SOM RUSLANDSKORRESPONDENT FOR BERLINGSKE MED BASE I MOSKVA • FORFATTER TIL BOGEN ”FORSTÅ POPULISMEN!” • FOLKETINGSKANDIDAT FOR PARTIET VENSTRE

SIDE 21

DSU’EREN

ARTIKEL AF

Thomas Skriver Jensen, formand for Metal Ungdom

DET DANSKE DEMOKRATI ER UDFORDRET! FAGLIGT INDSPARK

KÆRE VENNER, Vores demokrati er presset. Det er et problem, vi er nødt til at tage hånd om, hvis vi fortsat ønsker et velfungerende demokrati i Danmark.

Men det er svært, fordi der er en skjult trussel. Jeg taler naturligvis om medierne og deres rolle i samfundet. Om det er sociale medier, aviser eller TV-stationer, så finder man ikke mange medier i dag, hvis nogen, som blot formidler nyheder uden anden agenda. Og det er skidt, fordi det går ud over helt almindelige menneskers mulighed for at finde vej rundt i det politiske univers.

Alt for stor en del af det politiske mediebillede fyldes af spin og manipulerede sandheder. Og herfra ser vi typisk to scenarier. I det første, tager befolkningen mediernes ord for gode varer. Det kan være farligt i en verden, hvor det er så utroligt let at skabe en folkestemning.

Vi har senest set det i England - mere præcist Brexit.

SIDE 22

Det lykkedes nogle EU-skeptikere at skabe en folkestemning imod EU og sågar et flertal for at forlade fællesskabet. Og bevares - Vi skal naturligvis acceptere flertallets beslutning. Men vi kan også bare konstatere, at England nu står i problemer til halsen, og at menneskerne bag Brexit stille og roligt fordufter. Og så tænker jeg, at det er ret skræmmende, at det kan lade sig gøre at skabe et flertal for Brexit, som reelt er baseret på fake news. Jeg er bange for, at Danmark kunne stå i samme situation en dag. Her mener jeg, at medierne bør være kritiske og stille de svære spørgsmål, så befolkningen får et større og bedre billede af, hvilke konsekvenser der kommer af en beslutning som eksempelvis Brexit.

Når en historie kun er værd at nævne i medierne, hvis man kan skabe en negativ stemning og en trodsreaktion, så er vi nået for langt ud. Og hvis det fortsat handler mere om at udtale sig negativt om sin politiske modstanders politik end om at tale positivt om sin egen, så gøder vi den jord, hvor de yderligtgående partier kan blomstre. Vi kan se det hos Alternativet, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.

De nyder alle godt af de vælgere, der ikke længere kan se sig selv hos de gamle partier. Det skyldes efter min bedste overbevisning mistillid.

I det andet scenarie, som vi oplever i Danmark i disse år, så køber befolkningen ikke det politiske spin. Og hvad betyder det så?

Det betyder, at vi får en befolkning, som er trætte af spin og offentlig mudderkastning. Og konsekvensen af det bliver en lavere valgdeltagelse og mindre tillid til de folkevalgte.

Jeg har i hvert fald ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke har tiltro til beslutningstagere og til de medier, som skal videreformidle holdninger, så vi kan gå til valg og stemme på et oplyst grundlag.

Det må være en af vores fineste opgaver at genoprette tiltroen til vores demokrati og til vores politikere.

JEG HÅBER, DET ER EN KAMP, VI KAN KÆMPE SAMMEN.

NR. 4 - DECEMBER 2018

OPRET DINE ARRANGEMENTER PÃ… GOJOIN TAG DEL I DIN VERDEN

ER DU KLAR?

W W W. G OJO I N.DK

Scan QR-koden for at hente appen

SIDE 23

DSU’EREN

ARTIKEL AF

Amalie Haun

REPORTAGE FRA S-KONGRES:

Mathilde Pansa Niebuhr

SOCIALDEMOKRATIET ER KLAR TIL KAMP ER DU OGSÅ NYSGERRIG PÅ, HVORDAN DET FØLES AT VÆRE DELTAGER PÅ SOCIALDEMOKRATIETS KONGRES? DSU’EREN TAGER DIG EN TUR MED TIL DEN ÅRLIGE FÆTTER-KUSINEFEST I SOCIALDEMOKRATIET.

Efter godt og vel fem timers togtur triller DSU’erens udsendte, Mathilde og Amalie, ind på Aalborg Togstation. Med trætte hoveder og sommerfugle i maverne skal vi rapportere fra et arrangement, som vi aldrig før har oplevet. På trods af sammenlagt flere års medlemskab af DSU har ingen af os endnu deltaget på Socialdemokratiets kongres. Det skal dog til at ændre sig. Vi skal bruge weekenden på Socialdemokratiets årlige kongres, og allerede på togturen på vej op mod det nordlige Danmark får vi snust til, hvad de kommende dage vil komme til at byde på.

Toget er fyldt op af massevis af socialdemokrater på vej dertil. Vi kan på det tidspunkt allerede mærke en fælles samhørighed. At vi er en del af noget større. Og det er en følelse, der kommer til at dominere hele weekenden.

SOM AT TRÆDE IND I EN STOR FAMILIE

At træde ind i Aalborg Kongrescenter, som de seneste år har huset Socialdemokratiets kongres, er som at træde ind i en stor familie. Folk hilser på hinanden og tager en sludder. Der bliver klappet på skuldrene og givet mange krammere. Ude i krogene mødes gamle venner og fjender for at diskutere politiske visioner. Om du ønsker at tale med Poul Nyrup eller Astrid Krag, kan det sikkert godt lade sig gøre. De er nemlig alle til stede. Som de nye i flokken, render vi rundt med hovedet under armen og ved ikke helt, hvor vi skal gøre af os

SIDE 24

selv. Den følelse forsvinder dog hurtigt, efter vi bliver vist hen til vores pladser i hjørnet af kongressalen med en tiltrængt kop kaffe i hånden. Da folk efter de første samtaler og hilsener også træder ind i salen, begynder højtideligheden at sænke sig over rummet. Folks småsnakken ebber

FØLELSEN AF FORVENTNING OG HÅB FOR EN MERE SOCIALDEMOKRATISK RETNING FOR DANMARK, FYLDTE ALLE RUMMETS AFKROGE ud, og alle holder vejret. Følelsen af forventning og håb for en mere socialdemokratisk retning for Danmark fylder alle rummets afkroge. Efter et musikalsk indslag fra et nærliggende fritidshjem kan kongressen erklæres for åbnet og folk begynder at trække vejret igen.

KLAR TIL VALG: EN FÆLLES RETNING FOR DANMARK

Mette Frederiksen går på talerstolen.

Sikke en euforisk stemning. Stående klapsalver og begejstringen over forkvinden vil ingen ende tage. En smilende og stolt Mette Frederiksen står og betragter sit parti. Hun er rørt. Det er meget tydeligt.

Efter de mest øredøvende klapsalver er

overstået, kan hun så småt få nogle ord indført. Og det er ikke så lidt endda. De politiske udsagn flyver ud af hende som kanonkugler rettet mod højrefløjen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Hun berører Socialdemokratiets udspil om både klima, velfærd og udlændinge.

Centrale valgtemaer, som skal skabe en fælles retning for Danmark. Dermed får Mette Frederiksen også sat en tyk streg under, at vi som socialdemokrater ikke vil gå efter magten for enhver pris. Vi skal nemlig samarbejde bredt i Folketinget, og så må Hr. Kristian Thulesen Dahl da også meget gerne pege på hende som statsministerkandidat, hvis Tulle ellers vil holde sit løfte og give mere velfærd til danskerne: “Pas på, der ikke går for meget Zappa i dansk politik. Kan I huske ungdomsfilmen fra 1983? ’Du vil jo gerne være med i hulen, ikk’ Mulle?’ Men Mulle. Tulle. Lad nu være med at spise den skovsnegl. Det kan godt være, du kan få en rokokopude af Løkke. Men det får danskerne ikke mere velfærd ud af,” som Mette Frederiksen så fint formulerer det i sin tale.

LOBBYENS LOBBYISME

Udenfor kongressalen emmer lobbyen af lobbyisme. Alverdens boder og mennesker står klar til at påvirke de socialdemokratiske politikere. Alt lige fra DSU med vores 12 Danmarks mål og photobooth-bod til Arbejdernes Landsbank og Frit Forum. Det er også her, journalisterne og de politiske kommentatorer leger bogstavleg og ikke

NR. 4 - DECEMBER 2018

mindst prøver at finde politisk snavs til forsiderne. Journalist og tidligere politisk kommentator Henrik Qvortrup forsøger at definere mediernes rolle på kongressen: “Vores rolle er jo ikke nødvendigvis sammenfaldende med, hvad Socialdemokratiet ønsker, at vores rolle var. Altså, jeg kan forestille mig, at der er nogle hede drømme om, at vi skal fortælle alle Socialdemokratiets visioner, men det handler jo også om at finde håret i suppen. Se, om der er et eller andet, som ikke helt

AT TRÆDE IND I AALBORG KONGRESCENTER, SOM DE SENESTE ÅR HAR HUSET SOCIALDEMOKRATIETS KONGRES, ER SOM AT TRÆDE IND I EN STOR FAMILIE stemmer.” Så er den medieged ligesom barberet. Ude i Cafeteriet forsøger TV2 News desuden at leve op til deres slogan, “Først 24 timer i døgnet,” ved at have oprettet et mobilt nyhedsstudie. Dermed bliver politisk kommentator Anders Langballe og tidligere politisk rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, Noa Redington, oraklerne for tv-seerne hjemme i stuerne. Gad vide, om de har samme syn på pressens rolle på kongressen som Henrik Qvortrup? Vi får fat i nyhedsjournalisten

Anne Vig, som skal styre slagets gang på TV2 News. Hendes syn på mediernes rolle er mere nuanceret end Qvortrups: “Det er klart, at nu, hvor det er valgår, så er noget af det, som vi går meget op i, hvem det er, som kommer til at samarbejde efter et folketingsvalget, og hvem man peger på som statsminister. Dog gør vi også meget ud af på TV2 News at sørge for ikke at gå for langt i den retning, hvor det handler mere om proces end indhold. Ved at være konkret til stede her i Aalborg, viser vi også, at vi lytter efter de nye budskaber der kommer”.

EN DEL AF DEN SOCIALDEMOKRATISKE FAMILIE

Da mørket lægger sig over kongressen, tager folk deres fine tøj på, og kongresfesten begynder. Dagen efter kommer mange trissende tilbage, og nogle er godt tømmermændsramte. Den socialdemokratiske fætter-kusinefest er officielt ved at være slut. På vej hjem i toget tager vi en snak om, hvad kongressen egentlig har båret med sig. Jo, kongressen er til for at sprede ny politik, vælge kandidater, få udvidet sit netværk og for pressen blandt andet at finde håret i suppen. Men en kongres er så meget mere end det. Den er til for at skabe samhørighed, fællesskab og styrke de partifamiliære bånd.

Med oplevelserne fra dette års kongres i rygsækkene er vi officielt blevet en del af den socialdemokratiske familie.

SIDE 25

DSU’EREN

DÉT MENER S-POLITIKERNE OM DSU’S

12 DANMARKSMÅL

BILLEDREPORTAGE FRA S-KONGRESSEN, HVOR POLITIKERNE HAR UDVALGT DERES YNDLINGSMÅL FRA DSU’S KAMPAGNE: “12 DANMARKSMÅL FOR EN NY REGERING”

ALLE I ARBEJDE

“Arbejde er helt centralt. Både for os som mennesker og for det danske velfærdssamfund. De fleste mennesker er glade for at arbejde. At kunne klare sig selv og forsørge sin familie.

Være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. Det opsving, vi er inde i, skal bruges til få flere med. Få alle i arbejde.”

METTE FREDERIKSEN

Formand for Socialdemokratiet

FLERE I FÆLLESSKABETS SKOLE

“Jeg elsker folkeskolen. For mig er folkeskolen samfundets stærkeste fællesskab. Det er der, hvor mange menneskers drømme starter, og det er der, hvor vi udvikler os.

Folkeskolen er med til at skabe lighed i et alt for opdelt samfund. Vi har brug for, at flere vælger fællesskabets skole - folkeskolen - til.”

CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN Borgmester i Holbæk Kommune

SIDE 26

VÆRDIG TILBAGETRÆKNING FOR NEDSLIDTE

“Jeg har lige været i praktik som stilladsarbejder, og det er helt tydeligt, at du ikke kan fortsætte med et sådant job, indtil du bliver over 70. Så Socialdemokratiet bliver simpelthen nødt til at sørge for, at de mennesker som har et nedslidende arbejde, kan gå på pension lidt tidligere.”

MOGENS JENSEN

Idræts,- Kultur- og Medieordfører

NR. 4 - DECEMBER 2018

ARTIKEL AF

På Socialdemokratiets kongres lancerede DSU 12 Danmarksmål. DSU’eren har bedt en række socialdemokratiske politikere udvælge det vigtigste af de 12 mål og begrunde hvorfor.

Amalie Haun

Carl Emil Lind Christensen

EN SUNDERE UNGDOM

“Vi skal sikre et sundere liv, så vi allesammen får lige mange år på kloden uanset social og uddannelsesmæssig baggrund. Derfor skal vi starte med at hjælpe ungdommen, da mange af de problemer, vi har med ulighed i sundhed, starter i ungdomsårene.”

ASTRID KRAG

Ældre- og Indfødsretsordfører

VERDENS GRØNNESTE VELFÆRDSSAMFUND

“Det handler om, at vi skal blive langt bedre til at genbruge vores affald (specielt plastik), og vi skal blive bedre til at optimere vores energi- og vandforbrug. Det er med til at skabe bedre økonomi i Danmark, men også danske arbejdspladser. Så når vi bliver grønnere, bliver vi også rigere.”

CHRISTIAN RABJERG MADSEN Miljøordfører

BILLIGE BOLIGER I HELE LANDET

“Billige boliger og dét at kunne få en bolig, betyder alt for folk. Ens tryghed og ens sikkerhed er altafgørende for for eksempel både at kunne tage sin uddannelse og gøre den færdig. Her er boligen en sikker havn for folk. Derfor er“Billige boliger i hele landet” DSU’s allervigtigste Danmarksmål.”

FRANK JENSEN

Overborgmester i Københavns Kommune

SIDE 27

DSU’EREN

HAR EN NY FORM FOR PARTIPRESSE SET DAGENS LYS? ARTIKEL AF

Johan Müller

Julie Steenbuch Holt

DANSK FOLKEPARTI LANCEREDE FOR TO MÅNEDER SIDEN DERES NYE MEDIE DITOVERBLIK. MEDIET ER 100 PROCENT EJET OG UDGIVET AF DANSK FOLKEPARTI. DSU’EREN HAR TALT MED CHEFREDAKTØREN OM FORHOLDET TIL PARTIET OG DEN JOURNALISTIK, MEDIET PRODUCERER.

STEEN TROLLE • CHEFREDAKTØR PÅ DIT OVERBLIK • UDDANNET JOURNALIST FRA DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE I 1993 • STIFTER OG EJER AF MEDIET FODBOLD FOR PIGER FRA 2011, DER SOM DET ENESTE MEDIE I DANMARK DÆKKER BREDT OM PIGE- OG KVINDEFODBOLD I DANMARK • EJER TROLLE MEDIA, DER TILBYDER RÅDGIVNING OG REDAKTIONEL ASSISTANCE TIL MEDIER I DANMARK • HAR VÆRET CHEFREDAKTØR HOS POLITIKENS LOKALAVISER FRA 2001 TIL 2011 • 52 ÅR • BOR I ØLSTYKKE

SIDE 28

Det er en kølig efterårsformiddag i indre København, da DSU’eren møder Steen Trolle, chefredaktøren for Dansk Folkepartis nyligt lancerede medie Dit Overblik.

Mediet promoverer sig selv som værende et borgerligt-nationalt nyhedsmedie, der har særligt fokus på den borgerligenationale dagsorden, mens redaktionen arbejder uafhængigt af Dansk Folkeparti.

Chefredaktør Steen Trolle forklarer, at mediets uafhængighed kan defineres sådan, at redaktionen i det daglige arbejder uden indblanding fra partiet.

“Jeg beslutter, hvad der bliver lagt op, og det er helt op til mig, hvilke historier jeg vil lave. Jeg laver dem med udgangspunkt i, hvem mine læsere er, og det er jo typisk nogle, der interesserer sig for den borgerlige-nationale dagsorden”, siger Steen Trolle, der samtidig understreger, at hans præmis for at tiltræde stillingen som chefredaktør var, at redaktionen ikke er medlemmer af Dansk Folkeparti.

FORSKELLIG VIRKELIGHEDSOPFATTELSE

Når man kigger ned over DitOverblik.dk, er det tydeligt, at artiklerne primært fokuserer på dagsordener, hvor Dansk Folkeparti har en fremtrædende rolle eller holdning, såsom EU, indvandring og udenlandsk arbejdskraft. Men Steen Trolle slår fast, at Dit Overblik skal ses som et supplement til nyhedsdækningen af dagsordner og vinkler, der ikke bliver dækket i andre medier.

“Som udgangspunkt skal man ikke kun læse Dit Overblik. Så vil man få et meget lille billede af den store virkelighed”, siger han. Formålet med Dit Overblik er altså at skrive historier til dem, der interesserer sig for den borgerlig-nationale dagsorden.

Steen Trolle lægger ikke skjul på, at sitet er til for Dansk Folkepartis medlemmer og vælgere og udspringer af behovet for en anden dækning af nogle dagsordner. Ifølge Steen Trolle mangler der både mere, men også en kritisk dækning af EU.

NR. 4 - DECEMBER 2018

NEMMERE AT FÅ DANSK FOLKEPARTI I TALE

Der skal ikke skimmes igennem mange artikler på Dit Overblik, før det bliver tydeligt, at politikere fra Dansk Folkeparti kommer meget til orde. Det forklarer Steen Trolle med, at de tipper ham, og at det simpelthen er nemmere at få dem i tale.

“Jeg tror i høj grad, at jeg bliver betragtet som partipresse, så jeg må bare konstatere, at det er langt sværere for mig at få politikere fra andre partier til at snakke med mig. Henvender jeg mig til en fra Dansk Folkeparti, bliver jeg kontaktet med det samme”, siger Steen Trolle. Han tilføjer, at han godt forstår, at andre politikere vurderer, at de kan bruge deres tid smartere end på at tale med ham.

FAIR OG PÅLIDELIG JOURNALISTIK

Selvom Dit Overblik har et særligt fokus på bestemte områder, så er det fair, pålidelig og troværdig journalistik, forsikrer Steen Trolle os om.

“Det er troværdigt på den måde, at jeg faktatjekker alt, og hvis jeg bliver gjort opmærksom på, at jeg har skrevet noget, som ikke er korrekt, så retter jeg det.

Uanset hvilken artikel I kigger på, så er det skrevet i en nøgtern, journalistisk tone. Det kommer jo fra mit journalistiske ophav”, siger han. Ifølge Steen Trolle kan man altså stole på den journalistik, som Dit Overblik udgiver, selvom der bevidst er taget en masse fravalg. Men er der ikke også det hos de landsdækkende medier?

De seneste 10 år er flere medier opblomstret, og mange har fået et rimelig stabilt fodfæste på det danske mediemarked.

Her er nogle af dem:

• • • • • • • • •

Dit Overblik, 2018 Format, 2017 (lukket i 2018) Altivisten, 2017 Point of View (POV International), 2016 Føljeton, 2015 Den Korte Avis, 2012 Realityportalen, 2012 Zetland, 2012 Netavisen Pio, 2012

EN KAMMERAT HAR FORLADT OS Onsdag d. 5. september tog Mads Christian Skipper sit eget liv. Mads var gennem det meste af sit ungdoms- og voksenliv et dedikeret og engageret medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Han var en god kammerat, som bidrog til politisk udvikling og fremdrift i hele Arbejderbevægelsens ungdom.

Mads begyndte som aktiv i DSU Sydjylland. I kongresperioden 2008-2010 var han valgt som medlem af Forbundsstyrelsen i DSU – det som i dag hedder Forretningsudvalget. Samtidig blev han valgt som formand for Europapolitisk Udvalg, hvor han bidrog aktivt til udviklingen af DSU’s europapolitiske dagsorden. I den efterfølgende kongresperiode blev han formand for Arktisgruppen, der havde til formål at skabe en politisk platform for DSU i Arktis-spørgsmålet, som også i dag er en utrolig vigtig dagsorden.

Mads var en stor, politisk begavelse, der har påvirket DSU’s politiske udvikling – ikke mindst på det internationale område.

Han var også en flittig oplægsholder og

underviser, der gerne delte ud af sin viden og sine erfaringer. Arbejdede man sammen med Mads gik man klogere derfra, og blev man undervist af Mads, fik man selv blod på tanden i kampen for en mere socialt retfærdig verden.

Alle der var tæt på Mads vidste også, at Mads boksede med sit eget indre. Han var en sårbar sjæl, der desværre blev mere og mere syg, gennem sit alt for korte voksenliv. Sygdommen endte med at slå benene væk under ham for altid. Onsdag d. 5. september var det slut.

I DSU’erens sidste udgivelse inden årsskiftet vil hele Danmarks Socialdemokratiske Ungdom gerne mindes dette kære og dyrebare medlem, der i årets løb forsvandt fra tilværelsen. Mads var alletiders kammerat. En stærk DSU’er. Æret være Mads Christian Skippers minde.

På vegne af DSU FREDERIK VAD NIELSEN Forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

KONTAKT HEADSPACE, HVIS DU HAR ONDT I LIVET // www.headspace.dk

SIDE 29

DSU’EREN

Vi er der for dig – i dit liv

Måske er det derfor, vi er kåret som danskernes

foretrukne bank 9 år i træk Vores kunder er især tilfredse med  vi tager os tid til at lytte til jer  vores kompetente og seriøse rådgivning  vi forstår jeres behov  vores evne til at finde den bedste løsning.

Voxmeter, januar 2018

Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 49 02.

Besøg www.al-bank.dk/danskernes-bank

Find nærmeste filial på al-bank.dk SIDE 30

NR. 4 - DECEMBER 2018

JEPPES DAGBOG MANDAG D. 22. OKTOBER UDBYTTESKANDALEN RULLER

Arbejdsdagen starter kl. 06:15 i DR Byen. Jeg er på vej i studiet hos P1 Morgen, for at blive interviewet om de nye afsløringer i udbytteskandalen.

Mindst 410 mia. kr. er blevet stjålet fra europæiske landes statskasser. Og Danmark er et af de hårdest ramte lande.

Herhjemme er der nemlig blevet tyvstjålet ca. 12,7 mia. kr.

I aften ruller en chokerende dokumentar over skærmen: ”Mændene der plyndrede Europa”. Jeg har fået vist dokumentaren på forhånd, og er blevet bedt om at vurdere sagen, som Ordfører for Europa-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke er overrasket over tyveriet, eller det manglende samarbejde mellem skattemyndighederne i Europa. Vred, ja. Men overrasket? Desværre, nej.

Dertil har jeg simpelthen set for meget i mine 4 år i Det Særlige Skattesnydsudvalg. Det var det samme i Panama-Papirerne, LuxLeaks, FootballLeaks, Danske Bank-skandalen osv.

For selvom symptomerne veksler, er diagnosen altid ens: Vi har hér at gøre med en syg kapitalisme. Et ekstremt og asocialt profit- og individfokus hos en korrupt global elite af banditter i habitter.

Og de kan slippe afsted med det, fordi de gør lige præcis dét, som EU-landene ikke gør i dag på skatteområdet: hjælper hinanden, samarbejder, koordinerer og udveksler informationer.

De tyske myndigheder fandt faktisk allerede i 2012 den såkaldte ”masterplan”.

En tabel med sirlige kolonner, der opdelte Europas lande i forskellige markeder der skulle angribes. Tilmed med anvisninger om hvordan man uberettiget kunne trække milliarder direkte ud af statskasserne.

Alligevel skulle der gå omkring 3 år, før de danske myndigheder blev advaret om svindlen.

Min konklusion er klar: Tyskland har ikke levet op til den musketér-ed, som er en del af EU-traktaten. EU-landene har forpligtet sig til, at samarbejde og hjælpe hinanden.

Kl. 16 går turen igen til DR Byen. Denne gang til en debat med Skatteministeren.

Ministeren både beklager og fordømmer.

Men har som altid skyklapper på ift. europæiske løsninger.

Han vil i stedet lave enkeltaftaler med andre lande om udveksling af oplysninger.

Tænk det lige igennem: Så skal Danmark lave 27 forskellige aftaler, bare for at samarbejde med de andre EU-lande! Det er dybt godnat.

dene. Så kunne vi med ét slag sikre et tæt samarbejde i hele EU. Men det afviser ministeren. Han vil hellere have 27 forskellige aftaler. Det kommer til at tage år at få på plads, der vil være masser af smuthuller og undtagelser.

Præcis den slags, de her bankhajer er mestre i at udnytte.

I den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet har vi fremlagt det ene konkrete forslag til styrket samarbejde mod skattefusk og hvidvask efter det andet. Og igennem de sidste godt 3 år, har jeg haft ansvaret for at stå i spidsen for den kamp.

Men bl.a. den danske regering har syltet forslagene ovre i Ministerrådet. Fælles bund under selskabsskatten? Nej. En særskat på digitale giganter, der betaler under 1% i skat? Nej. Et europæisk skatte-Europol? Nej, nej og atter nej.

Efter debatten er det direkte videre til lufthavnen og afsted mod plenarsamlingen i Strasbourg. Her venter bl.a. forhandlingsmøder i Det Særlige Skattesnydsudvalg.

Vi skal være klar med vores slutbetænkning i starten af næste år – og jeg kan love, at vi socialdemokrater følger den her sag helt til dørs!

Jeg foreslog for over et år siden, at vi lavede én koordinerende enhed under EU-Kommissionen, der kunne fungere som en slags skatte-alarmcentral for EU-lan-

SIDE 31

BAGSIDEN

PP

Postdanmark

BAGSIDEN:

DEBAT OM PRIVATISERING AF DR

Magasinpost SMP Id nr.: 46219

PRIVATISER DR!

TOBIAS BAADSGAARD, medlem af Venstres Ungdom Tiden, hvor staten kunne drive et stort nationalt medie, er slut. DR er dyrt at drive for staten, hvor penge, som kunne gå til velfærd og skattelettelser, bliver kastet ned i et sort hul, som man har valgt at kalde ”public service”. I dag er DR gået fra én kanal til 12. Det betyder ikke, at vi har fået 12 gange så meget public service. Tværtimod har vi fået ”mangfoldighedskonsulenter” og det ene halvdårlige musikprogram efter det andet, som på ingen måde må kunne betegnes som værende kernevelfærd. Afslutningsvis kan det næsten ikke gøres kortere end, at staten aldrig burde løfte opgaver, som det private kan løfte bedre og billigere.

JEG KØBER IKKE PRÆMISSEN ”PRIVAT ER BEDRE”

VICTOR LE BRETON, medlem af DSU Holstebro/Struer/Lemvig Jeg køber ikke præmissen ”privat er bedre”. Alle private medier er bundet af én ting: profit. Der er noget grundlæggende sundt i, at vi alle har adgang til kulturelle, historiske og politiske programmer, også selvom det ikke er økonomisk rentabelt. Vi har brug for, at alle kan se landsholdet spille, vi har brug for, at vores nyhedsindhold ikke er styret af donorernes politiske holdninger, og vi har brug for, at der vises andet end Paradise Hotel, Robinson og Vild med Dans.

HVIS VI SKÆRER I PUBLIC, SERVICE SKÆRER VI I SUNDHED!

DR SKAL FØRST OG FREMMEST VÆRE UAFHÆNGIG

THOMAS BILLEHØJ, medlem af DSU København Nord DR skal først og fremmest være uafhængig af privatøkonomiske og politiske interesser. Med armslængdeprincippet er DR netop dét! VU kalder DR et sort hul. Danskerne kalder det det mest troværdige nyhedsmedie i Danmark. Det sorte hul opstår først, når vi lader privatøkonomiske interesser diktere. Her vil vi unægteligt få endnu flere af VU’s frygtede, halvdårlige underholdningsprogrammer. Vi skal holde fast i, at public service er fundamentet for et oplyst demokrati. Det er DR. Men det vil VU og regeringen desværre sælge ud af.

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

ANNA SOFIE ZAAR HASTRUP, medlem af DSU Aalborg Unge har dårligere og dårligere mentalt helbred. De samme unge, der er og skal være byggestenene i samfundet. Efter DR3’s klip på Facebook og dokumentarer om blandt andet mentalt helbred blev problemerne til samtaleemner, og flere begyndte at åbne op og fortælle. Folk følte sig ikke alene. Fjerner vi DR, og privatiserer vi public service, bliver det kapitalens interesse, der varetages. At bevare DR og public service hjælper unge menneskers sundhed, og det må da være kernevelfærd.