Generationsskifte - klar retning giver ro

Page 1

K.S.M. Kragelund er delt i fire afdelinger: Underleverandørarbejde er den største del af virksomheden. HEMA, hvor de producerer alt, hvad der kan hænge under en lastbilkran. Kolster, hvor produktionen er spjæld. Landbrugs- og serviceafdeling Montage, Reparation og KSM butikken. www.ksm-kragelund.dk

K.S.M. Kragelund

Generationsskifte - klar retning giver ro I smede- og maskinfabrikken, K.S.M. Kragelund, har de arbejdet med generationsskifte de seneste seks år. Det har ført til en helt ny organisation og en ny plan for arbejdet. Generationsskiftet har været undervejs i flere år. Allerede i 2010 solgte Birger Hansen halvdelen af sin virksomhed til tre af medarbejderne. Sidste år kom den økonomiuddannede Brian Danebod ind i ejerkredsen og sammen gennemførte de fem en strategiproces, hvor de fik fastlagt planen for de kommende år. Det arbejde har Dansk Produktions Univers hjulpet virksomheden med. Knopskudt organisation ”K.S.M. Kragelund er bygget op over mange år. Ligesom vi løbende har bygget til på vores fabrik, er der også sket en masse knopskydning i organisationen. Da jeg startede i 1980 var vi 7-8 mand. Nu er vi over 80, og vi har løbende købt forskellige produktioner til,” siger Birger Hansen, som 1. januar 2017 træder ud af ejerkredsen. Han bliver dog i bestyrelsen endnu fem år.

Dansk Produktions Univers

Chefkonsulent Søren Buchbjerg Telefon: 4045 0486 Soren.Buchbjerg@ danskproduktionsunivers.dk www.danskproduktionsunivers.dk

”En af de aller vigtigste ting, vi fik på plads i strategiprocessen, var en ny organisationsplan. Organisationen blev fuldstændig ændret i det her forløb. De fire nye ejere har i princippet fået nye opgaver og nyt ansvar. Det kan godt være en svær opgave, hvis man har haft det samme job i mange år,” siger den nye administrerende direktør Brian Danebod Ro i maven Dansk Produktions Univers har hjulpet ledergruppen med strategiarbejdet over en længere periode. Det har givet ro. Eller som Birger Hansen udtrykker det. ”Jeg skal jo gerne kunne gå ud af bagdøren, uden at der er nogen, der opdager det.” Det er altid svært for en ejerleder at overlade sin virksomhed til andre mennesker. Men når man i dag spørger Birger Hansen, om han har ro i maven, så er svaret meget kort og kontant. ”Ja. Det har jeg.”


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.