Bladet Arbejdsgiverne nr. 11

Page 6

Virksomheder i landdistrikter kan få vækstpilot Ny ordning giver op til 300.000 kr. i støtte, hvis virksomheden har det rigtige projekt og den rigtige adresse. Af Jens Holme

Mindre virksomheder i landdistrikter kan nu få op til 300.000 kr. i støtte til at ansætte en kandidat med en videregående uddannelse. Det er en udløber af vækstpakken fra efteråret 2015, der har øremærket 10 mio. kr. i hvert af årene 20162019 til en ny ordning med vækstpiloter i landdistrikterne. Ordningen administreres af Innovationsfonden, og mindre virksomheder kan ansøge om støtte, hvis de har adresse i en af følgende 56 kommuner: Læsø, Lolland, Samsø, Langeland, Born holm, Tønder, Morsø, Lemvig, Struer, Guldborgsund, Frederikshavn, Kalundborg, Ærø, Vordingborg, Thisted, Skive, Odsherred, Hjørring, Vesthimmerlands, Assens, Aabenraa, Sønderborg, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs, Mariagerfjord, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Jammerbugt, Nordfyns, Faxe, Slagelse, Stevns, Varde, Halsnæs, Gribskov, Sorø, Rebild, Holstebro, Næstved, Vejen, Billund, Hedensted, Lejre, Fanø, Syddjurs, Viborg, Favrskov, Holbæk, Middelfart, Haderslev, Odder, Nyborg, Brønderslev, Randers, Kerteminde samt Ikast-Brande. Et defineret projekt Landdistriktsvækstpiloten skal i virksomheden spille en central rolle i at skabe, drive og udvikle et defineret projekt. Projektet kan fx dreje sig om udviklingen af nye produkter, nye markeder, services eller nye produktionsmetoder, og det er helt centralt, at projektet kan føre til nye muligheder for virksomheden, og at det har et forretningsmæssigt potentiale. Virksomheder kan søge om en landdistriktsvækstpilot uden at kende den kan-

didat, der skal ansættes, men det er nødvendigt at vide, hvilken uddannelses- og kompetenceprofil der efterspørges. Godkendes ansøgningen, har virksomheden fire måneder til at finde en passende kandidat. Hjælp at hente Det vil juristernes og økonomernes forening, djøf, imidlertid gerne hjælpe med: »Den nye ordning er et glimrende initiativ, der kan bidrage til at styrke vækst og udvikling i landdistrikterne uden for de store byområder. Vi ved, at når virksomheder ansætter deres første akademiker, bidrager det positivt til virksomhedens bundlinje. Det skaber vækst og øger beskæftigelsen med en faktor 1,6 – også for andre medarbejdertyper med kortere uddannelser,« siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat. »Djøf rådgiver gerne om, hvilken uddannelsesprofil der passer bedst til de udviklingsbehov, virksomheden står over for. Vi vejleder også gerne om, hvordan man ansøger om at få del i midlerne. Og vi formidler også job til ledige medlemmer, der passer til virksomhedens behov,« tilføjer Henrik Funder. Han understreger, at det er en gratis service for små og mellemstore virksomheder. Landdistriktsvækstpiloterne er et supplement til Innovationsfondens InnoBooster-program, som allerede har haft stor succes med at stimulere innovationslysten hos iværksættere, forskere og mindre virksomheder over hele landet. Læs mere om ordningen på Innovationsfondens hjemmeside: innovationsfonden.dk.

Virksomheder i landdistrikter kan få tilskud til at ansætte en akademiker, hvis de har et konkret projekt. (Modelfoto, Colourbox) 6 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2016


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.