Bladet Arbejdsgiverne nr.12

Page 1

Nr. 12 | 9. december 2015 | 106. årgang

Bladet

gode intentioner i vækstpakke Arbejdsgiverne vandt principsag Medlemsvirksomheder gør nytårsstatus

Mere automatik Tema om spåntagning


Indhold

December 2015 4

8 23 7

28  4 Ny boligjobordning svær at forstå

28 Nye EU-regler om databeskyttelse på vej

6 Selvfinansiering af lempelser for erhvervsliv

29 Fup og fakta om svejsekoordinator

7 Videnpiloter i landdistrikter

30 Stor tilslutning til branchemøder

8 Arbejdsgiverne: Flygtninge skal i arbejde

31 Bladkaptajnen forlader broen

9 Erhvervsskoler slap for grønthøsteren

32 Kommune satser på flere elever til erhvervsuddannelser

10 Kort nyt 19 Kursus i udførelse af Intern Audit med ledelsesevaluering 24 Arbejdsgiverne vandt principsag 25 Ny udbudslov er en kendsgerning 26 Nytår Sådan gik 2015

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

33 Morten skabte sit eget job 34 Boom i uddannelsesaftaler 35 Barometer Kreditklemmen er strammet især for de små 36 Business & branche 38 Foreningsnyt/navne 41 Leverandører & partnere

TEMA: Spåntagning 12 Dansk videncenter har fat den store verden 14 I Ullerslev ved de hvad det drejer sig om 16 Fyldt ordrebog er ikke det vigtigste på messe 17 Spåntagning på højt niveau 18 Debut gav mod på at være med igen 19 Danskerdag på tysk messe 20 Dynamisk fræsning på spåntagningsdage 22 Teknologicenter skal sikre fremtidens arbejdskraft 23 Bliv industritekniker.nu – kampagne for at få flere i gang med uddannelsen


LEDER

Bladet

Udgiver: Brancheforeningen Arbejdsgiverne

Bladets bestyrelse Formand: Jørgen Hansen Næstformand: Leif Frisk Leif Kjeldahl Max Michael Jensen Ansvarshavende redaktør Jens Holme Magnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312. www.bladetarbejdsgiverne.dk jho@arbejdsgiverne.dk Administration Brancheforeningen Arbejdsgiverne Magnoliavej 2 5250 Odense SV Tlf. 66173333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Oplag: 2750 ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto: Spåntagning er denne måneds tema. Her er det industritekniker Kent Baade, der er ved at programmere en cncmaskine på Lem Beslagfabrik. Foto: Astrid Dalum/Scanpix

Regeringen har intentionerne I regeringens finanslov er der i perioden 2016-2019 årligt afsat 150 millioner til en vækstpakke. Vækstpakken skal blandt andet sikre, at Danmark får gang i hjulene igen efter nogle hårde år, og at der kommer flere jobs uden for de store byer. Vækstpakken blev præsenteret for nogle uger siden – mandag den 23. november – med overskriften »Vækst og udvikling i hele Danmark«. Læg mærke til ordet »hele«. For væksten sker ikke kun i og omkring de større byer – og hvis fokusset udelukkende lå her, ville vi ende med et skævvredet Danmark. Derfor glæder det mig, at regeringen har fået øjnene op for ydreområderne og med vækstpakken også pointerer, at særligt Østjylland har del i det danske opsving. Nu gælder det om at holde fast i den stigende beskæftigelse, og vi skal have de områder med, som desværre halter lidt bagefter. Områder, hvor vores medlemmer også har virksomheder. Derfor er jeg glad for, at emner, som jeg i årets løb har drøftet med politikerne, har fundet vej til vækstpakken. Spørgsmålet er bare, om de tiltag, der er lagt op til, også kan slå igennem og samlet set skabe den vækst, som Danmark har brug for. Der er blandt andet lettelser af administrative byrder, og så bliver det billigere at pendle over Storebælt. Små ting, som forhåbentlig får en effekt. For selvom regeringen med vækstpakken har vist intentionerne, så er der et stykke vej til at føre tiltagene helhjertet ud i livet. Et område, som Arbejdsgiverne længe har arbejdet for at få politikernes øjne op for, er udfordringen med manglende mobil- og bredbåndsdækning i ydreområderne. Det vil regeringen rette op på med vækstpakken – i første omgang med en forsøgsordning, som strækker sig over to år, hvorefter det videre forløb besluttes. Det ideelle ville være en permanent ordning, som dækker hele landet. Til gengæld har vi nu to år til at gøre vores indflydelse gældende over for det endelige resultat. Der er også fokus på finansieringen, som oftere end hvad godt er, stikker en kæp i hjulet på iværksættere eller virksomhedsejere, der gerne vil udvikle produktionen. Dansk Vækstkapital II bliver etableret med en grundkapital på tre milliarder. En tredjedel af aktiviteterne skal udgøres af investeringer i små og mellemstore virksomheder. Umiddelbart meget positivt, men jeg kan have mine tvivl om, hvor meget den tredjedel kommer til at batte. Små og mellemstore virksomheder skal have bedre og mere tilgængelige finansieringsmuligheder, end de har i dag, hvis den vækst, som begynder at vise sig, skal fortsætte. Regeringen viser gode takter med deres vækstpakke – nu skal vi holde dem op på, at tiltagene føres ud i livet, så også de små og mellemstore virksomheder kan mærke det. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne Mere om finanslov og vækstpakke side 6-7

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 3


Ny boligjobordning svær at forstå Håndværkerfradraget ændres for nytår, og det risikerer at åbne en ny ladeport for sort arbejde, mener Arbejdsgivernes energikonsulent. Af Jens Holme

Den indeholder mange udmærkede ting, men skattefuskerne får igen kronede dage. Sådan lyder Arbejdsgivernes energikonsulent, Carsten Essler Helmers kommentar til de ændringer i boligjob-ordningen, der træder i kraft til nytår. Regeringen indgik i november en aftale med Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative om udmøntningen af en tidligere aftale om, at håndværkerfradraget de næste to år fortsat skal bestå, men i højere grad

understøtte energiforbedringer og andre grønne initiativer. Installation af luft-til-luftvarmepumper, energirådgivning til energiforbedringer, installation af ladestik til el-biler og installation af intelligent lys-, ventilations- og varmestyring. Det er et udpluk af de nye grønne tiltag, som forbrugerne i 2016 og 2017 kan få fradrag for. Endvidere udvides ordningen med nedgravning af kabler mv. til etablering af velfungerende bredbåndsforbindelser i hele landet.

Energikonsulent Carsten Essler Helmer frygter en opblomstring af sort arbejde.

glad minister »Jeg er glad for, at regeringen er nået til enighed med et bredt flertal om en ny grøn boligjob-ordning. Med de nye regler fastholder vi en løsning, som hjælper den travle børnefamilie, samtidig med at vi gør det mere favorabelt at renovere boligen med energivenlige løsninger samt understøtter etableringen af velfungerende bredbåndsforbindelser i alle dele af Danmark,« siger skatteminister Karsten Lauritzen (V). Fradraget i den nye boligjob-ordning bliver todelt, så danskerne i 2016 og 2017 kan få fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for energirenoveringer, klimatilpasninger mv., mens fradraget for serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning udgør op til 6.000 kr. pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det

4 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015

samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr. Ret ærgerligt Energikonsulent Carsten Essler Helmer er knap så tilfreds: »Desværre er der en lang række brancher og forskellige typer arbejde, som ikke bliver omfattet af den nye ordning. Det gælder eksempelvis malerarbejde og en del vvs-arbejde. Og det er egentlig ret så ærgerligt. Ikke bare for mange små håndværksmestre, der havde set frem til en lille håndsrækning, men også for statskassen og hele samfundet, når det sorte arbejde vender tilbage,« siger Arbejdsgivernes energikonsulent og tilføjer: »Håndværkerfradraget har jo ellers været en effektiv måde at bekæmpe sort arbejde på. Hvis ikke man indberetter arbejdet, kan man ikke få fradraget. Ganske enkelt. Som organisation har vi da også hørt fra mange virksomheder, at de fik væsentlig færre henvendelser fra kunder, der ville have lavet sort arbejde i tiden med håndværkerfradraget - før den tidligere regering droppede det. Det er problematisk med sådan en stop-and-go politik, hvor virksomhederne ikke ved hvilken ordning, der gælder i morgen. Det er rigtig fint med tilskud til energibesparelser. Men den tidligere ordning var nemmere for forbrugerne at


En stor del vvs- og el-arbejde, bl.a. fornyelse af badeværelser, er ikke længere omfattet af håndværkerfradraget efter den 1. januar.

ydelser omfattet af BoligJob- ordningen 2016 og 2017 [ny] markerer ny fradragsberettiget ydelse i forhold til den gældende ordning. Energibesparelser: • Isolering af tag. • Reparation og forbedring af skorsten. [NY] • Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas. • Udskiftning af yderdøre, terrassedøre mv. • Isolering af ydervægge. • Isolering af gulv. • Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, fx radiatortermostatventiler. vejrkompenseringsanlæg, urstyring og udskiftning af radiatorer. • Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, fx bevægelsesfølere inkl. afledt ledningsarbejde, dagslysføler inkl. afledt ledningsarbejde, installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer) inkl. afledt ledningsarbejde. [NY] • Solafskærmning af vinduer og glasdøre. [NY] Energiforsyning: Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller: • Installation, reparation eller udskiftning af solfangere. • Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes. • Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssigvirksomhed anvendes.

forstå. Så hvorfor nu gøre den kompliceret med alverdens undtagelser, hvor forskellige typer arbejde ikke er omfattet?« spørger Carsten Essler Helmer. Fradrag der forsvinder med virkning fra den 1. januar: Reparation eller fornyelse af køkken og bad, fx opsætning af køkkenelementer, nedrivning af vægge, murerarbejde, malerarbejde, vvs-arbejde, tømrer-/snedkerarbejde, installation af gulvvarme. gulvarbejde, fx afslibning af gulv, lægning af nyt gulv, fjernelse af gammelt gulv, maling af gulv, lakering. brandsikring, fx nettilsluttede røgalarmer, forbedre elinstallationer, HPFI-relæ opsætning, udskiftning til branddør, brandadskillelse mellem kælder og stue. Reparation eller fornyelse af elinstallationer, fx afbrydere og stikkontakter, bevægelsesfølere, dagslysføler, nye ledninger, erstatning af stofledninger, nye føringsveje, indfræsning af ledninger i vægge, opsætning af spots. indvendigt maler- og tapetserarbejder. (Kilde Skat og Bolia)

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, fx: • Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive varmtvandsbeholder. • Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler mv. • Etablering af stikledning. • Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits. Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, fx: • Varmepumper, der ikke kan køle. • Jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange. • Installation af luft-til-luft varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper, der kan køle. [NY] • Installation eller forbedring af ventilation fx balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding. Energirådgivning: • Energirådgivning til energiforbedringer. [NY] Klimasikring: • Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse[NY] fx montering af tætsluttende skodder mv. på yderdøre og vinduer. Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger. [NY] • Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, fx kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere samt regnvandsfaskiner. Andre grønne ydelser: • Radonsikring. • Installation af ladestik til el-biler. [NY] • Kortlægning og fjernelse af bygningsdele, der indeholder asbest, PCB og bly. [NY] • Afmontering af brændeovne. [NY] • Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag). Digital infrastruktur: • Tilslutning til bredbånd [NY]. Øvrige: • Almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning i hjemmet, aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter, almindeligt havearbejde m.m.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 5


Selvfinansiering af lempelser for erhvervsliv Forliget om finansloven tilgodeser på flere områder de danske virksomheder, som imidlertid selv betaler størstedelen af regningen. Af Jens Holme

Hunden bliver i et vist omfang fodret med sin egen hale, når det gælder lempelser for erhvervslivet i det forlig om statens budget for næste år, som de blå partier i Folketinget blev enige om i november. De blå partier bag finansloven er enige om at påbegynde en nedsættelse af arveafgiften fra 15 til fem procent frem mod 2020 ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Der er i næste års finanslov afsat 200 mio. kr. til formålet. Regeringen vil i løbet af 2016 udforme en præcis model for, hvordan lettelsen skal gennemføres. Forventningen er imidlertid, at den gradvise reduktion af afgiften vil medføre, at generationskifter går næsten i stå, indtil nedsættelsen er fuldt gennemført. Reformen gennemføres delvis ved, at aftalepartierne mod forventning fastholder afskaffelsen af den såkaldte formueskattekurs, som SR-regeringen afskaffede tidligere på året. Formueskattekursen sætter værdien af unoterede aktier

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

lavere ved generationsskifte, fordi goodwill ikke indregnes ved værdiansættelsen. Genindførelsen af formueskattekursen var i regeringens oprindelige udspil til finanslov sat til at ville koste statskassen 600 mio. kr. nemmere at overdrage til fonde Desuden bliver det ifølge finanslovsforliget nemmere at overdrage familieejede virksomheder til erhvervsdrivende fonde. Fremover kan en ny fondsejer indtræde i den tidligere ejers skattemæssige stilling. Dog skal den tidligere ejer i stedet betale en boafgift på op til 20 pct. Ordningen koster staten 360 mio. kr. i tabt skatteprovenu. Hensigten er at bevare nogle af de helt store virksomheder på danske hænder ved at de overgår til fondseje. Det kunne gælde eksempelvis Jysk, Linak, Grundfos og Danfoss.

I finansloven er afsat 260 mio. kr. til en generel erhvervsbeskatningsreform, som et udvalg arbejder med. I alt 150 mio. kr. er afsat til vækstinitiativer med titlen »Vækst i hele Danmark«. Det nærmere indhold offentliggøres i løbet af december. Desuden sænkes NOx-afgiften fra 25 til fem kr. fra den 1. juli. Størstedelen af de øgede udgifter eller mindre provenu for statskassen hentes ind ved ændringen af boligjobordningen. Det giver staten et merprovenu på 420 mio. kr. i forhold til, hvis håndværkerfradraget var fortsat uændret som i 2015.


Videnpiloter i landdistrikter Med blandt 100 initiativer fra regeringen til at skabe vækst i hele landet. Af Jens Holme

Medarbejdere med en videregående uddannelse skaber innovation og øger produktiviteten i virksomhederne. Men netop den kategori af medarbejdere er der ikke mange af i virksomheder i landdistrikterne. Derfor vil regeringen de kommende tre år bruge i alt 15 mio. kr. på at etablere en ordning med den ikke særlig mundrette titel: landdistriktsvækstpilot. Den nye ordning skal give mulighed for at yde op til to-årig støtte til ansættelse af højtuddannede vækstpiloter til innovationsprojekter i små og mindre virksomheder i landdistriktskommuner. Dette er et af 100 initiativer i regeringens udspil »Vækst i hele Danmark«, som blev offentliggjort i slutningen af november. Automatisering og robotter Foruden de meget omtalte forslag om lempelser af muligheder for byggeri nær de danske kyster og udbredelse af bredbånd til hele landet, indeholder regeringens udspil en række byrdelet-

telser og forbedringer, der er målrettet små og mellemstore virksomheder i landets yderområder. Regeringen vil bruge 18 mio. kr. de kommende år – i partnerskab med relevante erhvervs- og brancheorganisationer – på at fremme automatisering og ny teknologi i små og mellemstore produktionsvirksomheder i hele landet. Desuden vil regeringen etablere en slags kontaktbureau mellem virksomheder, designere og designstuderende med henblik på at bruge design mere aktivt i udvikling af nye og bestående produkter. Målrettet indsats De skal være lettere at bruge NemID for virksomheder, hvor det kun er én person, der tegner virksomheden. Vedkommende skal kunne bruge sin private NemID. Der afsættes penge til en målrettet erhvervsindsats i områder af landet, som er ramt af økonomisk tilbagegang. De berørte kommuner skal have øget frihed til at iværksætte initiativer, der fremmer vækst og udvikling.

Vækstfondens rammer for lån, garantier og kautioner skal udvides, så flere iværksættere og mindre virksomheder kan finde finansiering. Desuden skal Vækstfonden have mulighed at koble virksomheder med private investorer – såkaldte Business Angels – fra ind- og udland. Satellitter fra erhvervsskoler For at få flere unge fra yderområderne ind på erhvervsuddannelserne skal skolerne have mulighed for at etablere grundforløb i form af satellitafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. AMU-systemet skal gøres mere målrettet og fleksibelt, ligesom samspillet mellem de videregående uddannelser og virksomhederne skal styrkes. De foreslåede initiativer fra regeringen skal for en stor dels vedkommende forhandles med partierne i Folketinget og vedtages i form af lovforslag. Mindre dele af vækstbuketten kan gennemføres administrativt. Læs også lederen. Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 7


(Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix)

De mange flygtninge, der kommer her til landet, skal hurtigst muligt opkvalificeres og sættes i arbejde, mener Arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne: Flygtninge skal i arbejde Med de rette kvalifikationer kan de være med til at løse problemet med manglende arbejdskraft. Af Jens Holme

De mange flygtninge, der er kommet til landet i løbet af efteråret er både en udfordring og en mulighed, mener Arbejdsgiverne. »Flygtninge skal integreres i samfundet og hurtigst muligt på arbejdsmarkedet. Når de har de rette kvalifikationer og er arbejdsmarkedsparate, kan de bidrage til at løse landets udfordring med manglende kvalificeret arbejdskraft. Men det skal foregå på samme præmisser og betingelser som alle andre og til samme løn.« 8 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

Sådan hedder det i Arbejdsgivernes flygtningepolitik. Og videre, at det ikke er alle flygtninge, der har de rette kvalifikationer eller er arbejdsmarkedsparate. Derfor må staten påtage sig det overordnede ansvar for at fremme såvel kvalifikationer som arbejdsparathed. Og gerne så hurtigt som muligt. Målrettede forløb »Det kan ske gennem de allerede eksisterende integrations- og beskæftigelsesfremmende ordninger. Eksempelvis

målrettet undervisningsforløb i dansk og beskæftigelsesmæssige tilbud som virksomhedspraktik, opkvalificering, løntilskud og mentorordninger. Her kan den enkelte flygtning i en periode få sidemandsoplæring og tilegne sig sprog og arbejdsmarkedskultur i et omfang, der kan føre til en fastansættelse på arbejdsmarkedet på sigt,« siger direktør Jani Lykke Methmann, Arbejdsgiverne og fortsætter: »Arbejdsmarkedsparathed handler om såvel sproglighed, mental psyke


Erhvervsskoler slap for grønthøsteren I modsætning til gymnasier og handelsskoler får de tekniske skoler pengene retur. Af Jens Holme

og arbejdskultur. Afhængig af den enkelte flygtnings niveau, skal der stilles forskellige hjælpeforanstaltninger til rådighed. Kommunerne kan skabe samarbejdsaftaler med lokale virksomheder omkring integration af flygtninge. Her er det vigtigt, at det er kommunen, som varetager de administrative opgaver i forbindelse med integrationsforløb i virksomhederne, så de små- og mellemstore virksomheder ikke bliver pålagt yderligere administrative opgaver.« nej til lav løn Arbejdsgiverne er imod, at der indføres en særlig indslusningsløn for at gøre det lettere for flygtninge at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet: »Vi går ind for, at løndannelse altid skal foretages af arbejdsmarkedets parter. I den danske model er to af grundstenene lige løn for lige arbejde og mindsteløn. Det vil derfor være et stort brud på den danske model at omgå disse parametre. Derfor er Arbejdsgiverne imod en indslusningsløn, som medfører en mindre timeløn til en gruppe mennesker,« siger direktør Jani Lykke Methmann.

I sidste øjeblik slap landets erhvervsskoler for en såkaldt grønthøsterbesparelse på 150 millioner kr. – svarende til to procent af budgettet – næste år. Det blev klart, da et bredt flertal i Folketinget indgik forlig om forbedringer af politiet. Udgiften til mere politi skulle efter planen finansieres af erhvervsskoler, gymnasier og handelsskoler. Men på foranledning af socialdemokraterne blev der underskrevet en aftale om »et ekstraordinært løft af erhvervsuddannelserne i 2016 med henblik på at understøtte erhvervsskolernes arbejde med at implementere erhvervsuddannelsesreformen«. En stakket frist En beslutning, der har fået anerkendende ord med på vejen fra alle sider. Udviklingschef Finn Kyed hos Arbejdsgiverne siger: »Det er vi selvfølgelig tilfredse med. Nu får skolerne får arbejdsro til at arbejde med udviklingen af kvaliteten på erhvervsuddannelserne i det næste år. Men det er jo desværre kun en stakket frist.« Fortsætter kampen Han henviser til, at grønthøsteren kører igen i 2017 og 2018. Og det får også både Håndværksrådet og Dansk Metal til at gå til modstand: »Vi er glade for, at skolerne er fredet i 2016, men vi har brug for løsninger, der rækker længere end det næste regnskabsår og ikke består af ekstraordinære løft og særlige puljer. Derfor vil vi fortsætte vores kamp for, at skolerne og sektoren som helhed får ro til at arbejde videre med reformen, kvaliteten og de dygtige lærlinge, der går på skolerne,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Heike Hoffmann. Og Metal-formanden, Claus Jensen, tilføjer: »Nu er besparelserne taget af bordet for næste år, men de er mindst lige så ødelæggende året efter. Derfor vil vi naturligvis holde skarpt øje med, at der ikke spares de kommende år. Det vil vi advare kraftigt imod.«

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 9


Studietur giver udsyn og karakterløft Svendborg Erhvervsskole sender alle el-lærlinge på 3. hovedforløb en uge til England som en del af engelskundervisningen. Det kan lade sig gøre, fordi mestrene betaler en del, og hver elev selv betaler 2500 kr. »Siden 2010 har vi set, at vores lærlinge klarer sig fint på engelsk, og hidtil har det sikret ca. to karakterer bedre gennemsnit end før, vi tog på studierejse,« siger Michael Bødker, uddannelseschef for Strøm, Styring og IT. I november 2015 var ni elever og to lærere af sted. De danske el-lærlinge var nødt til at tale engelsk hele ugen, både under samarbejdet med de lokale el-lærlinge fra Warwickshire College og på udflugterne. »Vi har lært om deres måde at leve på og set, at vi har en bredere uddannelse end elektrikere i England,« fortæller lærling Michael Hansen, og Kim Mikkelsen tilføjer: »De opfordrede os til at søge job i England, når vi er færdige, så det åbner da døre.«

Lærer Jan Gregers Olsen konstaterer, at klassen er mere sammentømret, og selv den mest sky har fået mere mod til at stå frem. En af de tidligere deltagere, Sune Lerdahl, vandt konkurrencen for elektrikerlærlinge ved DM i Skills i janu-

ar. Netop sidste del af uddannelsen og Englandsturen gav Sune et stort skub fremad, mener ledelsen på Svendborg Erhvervsskole. »Så længe vi ser en så positiv effekt af studierejsen, bliver vi ved,« fastslår uddannelseschef Michael Bødker.

Michael Hansen (tv.) og Kim Mikkelsen blev opfordret til at komme tilbage til England, når de er færdige med deres uddannelse. (Foto: Bo M. Nielsen)

Markant ny formand for elever Morten Egede, murerlærling fra Næstved, er valgt til ny formand for Er-

hvervsskolernes Elevforening. Hermed får eleverne en formand med både meninger og gennemslagskraft. Den nyvalgte formand optrådte på Folkemødet på Bornholm i sommer ved et arrangement hos Arbejdsgiverne om mangel elever til erhvervsuddannelserne. Her fik han stor anerkendelse for på en meget billedrig og humoristisk måde at irettesætte både myndigheder, arbejdsgivere og nogle af de mest afslappede medlemmer, han nu er formand for. Om sit nye formandshverv siger Morten Egede:

»Jeg glæder mig til at komme i gang. Vi står nemlig over for massive udfordringer på erhvervsuddannelserne. Vi mangler 13.000 lærepladser, og mange af skolerne mangler det nødvendige værktøj og de nødvendige maskiner. Oven i posen vil politikerne skære endnu mere på vores uddannelser. Det vil vi ikke finde os i. Vi skal også gøre op med uddannelsessnobberiet. De almene gymnasier er ikke den eneste eller bedste vej ud på arbejdsmarkedet. En rød hue er ikke bedre end et par arbejdsbukser.«

Morten Egede har afløst Mie Hovmark som formand for Erhvervsskolernes Elevforening.

10 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015


800.000 job på vej mod automatisering Rundt regnet en tredjedel af de job, som i dag er på det danske arbejdsmarked, vil med stor sandsynlighed være automatiseret om 20 år. Det fremgår af to analyser, som er foretaget uafhængigt af hinanden, skriver Ugebrevet A4. Det drejer sig om 800.000 job, lyder forudsigelsen i den analyse, som fagforbundet HK og tænketanken Kraka i fællesskab står bag. Tænketanken Cevea byder over med 876.000 stillinger, som er i høj risiko for at blive automatiseret. Især industriarbejdere og kontorfolk kan godt indstille sig på, at de skal finde noget andet at lave, mens for eksempel ledere, psykologer og sygeplejersker kan ånde lettet op. »Automatiseringen kommer gradvis, men hurtigt, og vi står med et kæmpe arbejde med at løfte lønmodtagernes kompetencer. Vi burde også arbejde meget mere massivt med at finde ud af, hvad det er for nogle produkter, markeder og kompetencer, vi nu skal satse kraftigere på. For det er jo altid sådan, at teknologien ødelægger noget, men også bygger noget nyt. Men hvad det nye er, kan vi foreløbig kun sige en masse løst om,« siger analysechef i Cevea Frank Skov.

Kort fortalt LEDIGHED – Fra juli 2014 til juli 2015 er antallet af ledige vvs’ere forsikret i Blik- og Rørarbejderforbundets a-kasse faldet fra 4,9 til 3,1 procent. Dermed er ledigheden blandt vvs’ere lavere end den gennemsnitlige ledighed i Danmark. Dog kan en del af den faldende ledighed også skyldes, at Blik- og Rør mister medlemmer, og at folk falder ud af dagpengesystemet. FRA- OG TILVALG – Hverken Lemvigh-Müller eller Solar vil være repræsenteret på El & Teknik ’16. De to grossister vil afprøve nye strategier, oplyser de til brancheorganisationen Velteks nyhedsbrev. Ifølge Veltek har 130 udstillere meldt deres ankomst på El & Teknik ’16. Dermed er der på nuværende tidspunkt solgt flere stande end på samme tid før messen i 2014. El & Teknik ’16 foregår i Odense Congress Center 10.-12. maj.

Forskere har kaldt den nuværende udvikling for »Den anden Maskinalder«. Den er i færd med at forøge vores hjerner, hvor den første kun forøgede vores muskler. Derfor er det nu også en lang række ikke-rutineprægede jobs, der er i risikozonen for at blive automatiseret på grund af den teknologiske udvikling. Således har robotter i industrien hidtil været anvendt til at udføre farlige opgaver eller opgaver med mange gentagelser. Men efterhånden som robotterne udstyres med sensorer og får adgang til at udnytte data og dermed opnår evnen til at træffe beslutninger i en given sammenhæng, er de parate til at gå skridtet videre.

DANMARK er det bedste sted i Europa at have hovedsæde, hvis man ser på vilkårene for at drive og starte en virksomhed. Det konkluderer Verdensbanken i sin årlige rapport »Doing Business«. Samtidig rykker Danmark en enkelt plads frem og betegnes nu som landet med det tredjebedste erhvervsklima globalt. Singapore ligger nummer et, mens New Zealand ligger næstøverst på listen. AUTOMATISERING – En bølge af automatisering skyller lige nu ind over det danske arbejdsmarked. Hele 38 pct. af de danske medarbejdere har inden for de seneste to år oplevet, at hele eller dele af deres arbejde er blevet overtaget af it, og et tilsvarende antal forventer, at det fremover vil ske. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. PESSIMISME præger lige nu den norske økonomi. De viser nye tal fra Deloitte i Norge. Her siger 53 pct. af de norske økonomichefer, at de er mindre optimistiske end for seks måneder si-

den, mens hele 80 pct. siger, at det er et dårligt tidspunkt at foretage yderligere investeringer. De dystre udsigter er især båret frem af de faldende oliepriser, der har enorm betydning for den norske økonomi. GAS – I årtier har det været en sandhed for alle i transportbranchen, at naturgas er et mere miljøvenligt brændstof end diesel. Det passer bare ikke, viser en ny rapport fra Teknologisk Institut Ifølge rapporten udleder gasbusser og -lastbiler omtrent lige så meget CO2 som dieseludgaver pr. kilometer, i nogle tilfælde endda mere. UDSAT – Sikkerhedsstyrelsen har varslet, at ikrafttrædelsen af den nye elsikkerhedslov er udsat et halvt år til den 1. juli 2016. Styrelsen har samtidig besluttet en overgangsordning, så elinstallationer frem til 30. juni 2019 fortsat kan udføres efter den gamle stærkstrømsbekendtgørelse, hvis de er færdigprojekteret eller påbegyndt inden 1. juli 2018.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 11


TEMA | SPÅNTAGNING

Dansk videncenter har fat den store verden

DAMRC ved mest om spåntagning, men føler sig mere anerkendt i udlandet end herhjemme.

Af Jens Holme

Danish Advanced Manufacturing Research Centre (DAMRC) fejrede tidligere på efteråret sit fem års jubilæum i sit næsten nye teknologicenter i Herning. Det skete med bevidstheden om at være højt anerkendt uden for landets grænser og med en ambition om, at vokse som Danmarks førende forsknings- og udviklingscenter inden for spåntagningsteknologier. »Vi følger det spor, der blev lagt, da vi blev stiftet i 2010, nemlig at være et non-profit-videncenter inden for spåntagning,« understreger DAMRCs entusiastiske direktør, Klaus Bonde Ørskov. Centret blev i sin tid etableret uden for og som supplement til de formelle strukturer. Med inspiration fra det succesfulde og mange gange større Advanced Manufacturing Research Centre (AMRC), i Sheffield, blev visionen om et dansk center for avanceret produktionsteknologi realiseret med opbakning fra Herning Kommune, Region Midtjylland, industrien og den akademiske verden. Grundlæggerne af DAMRC var Aarhus Universitet, AMRC, den amerikanske flygigant Boeing, innovationsnetværket CenSec, Danish Aerotech, Erhvervsrådet Herning & Ikast-Bran-

Klaus Ørskov, direktør for DAMRC, med en turbine, som kan bidrage til en væsentlig forøgelse af elbilers aktionsradius. 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015


Når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre, så går vi med stor lyst og energi i gang med at modbevise det. Klaus Ørskov, direktør DAMRC

de, Herning Kommune, Kyocera Unimerco, Multicut, Region Midtjylland, Terma og Vestas. Ingen offentlig tilskud Den 1. maj sidste år kunne DAMRC indvie sit teknologicenter i det sydlige Herning. 1700 kvadratmeter bestykket med forskellige bearbejdningsmaskiner til en værdi af 25-26 mio. kr. som frit er stillet til rådighed af fabrikanter og leverandører. Siden er det gået rigtig stærkt med projekter og medlemstal. Og vel at mærke uden at der er smidt så meget som en enkelt offentlig krone i driften. Den betales af de opgaver, DAMRC bliver bestilt til at udføre samt fra medlemmernes kontingent. »I gennemsnit er vi vokset 30 procent siden starten i 2010, og vi får ingen offentlige tilskud. Det er både en god historie og en dårlig historie, at vi således selv kan få det til at løbe rundt,« siger Klaus Bonde Ørskov og forklarer: »Vi står lige nu over for muligheden for et meget stort vækstspring. Vi kunne realisere en organisation, der er meget stærkere, end den er i dag, hvis vi havde nogle basismidler at gøre godt med. Et beløb i størrelsesordenen 5-6 mio. kr. Men det har vi indtil videre ikke kunnet overbevise politikerne om. Hverken regionalt eller på Christiansborg. Vi er ikke en del af det etablerede system. Vi er ikke et GTSinstitut, vi er ikke et universitet, vi er ikke en teknisk skole, og vi er heller ikke et innovationsnetværk. Vi falder lige midt gennem alle kategorierne.« Medarbejdere fra ind- og udland DAMRC har et mål om at nå op på 35 medarbejdere i 2020. I dag er tallet 12 plus det løse. Tre associerede forskere og fire ph.d.-studerende samt et antal

løst tilknyttede studerende har deres gang i teknologicentret. Nationaliteterne er mangeartede og arbejdssproget er engelsk. Siden starten af 2014 er medlemstallet mere end fordoblet og vil ifølge Klaus Bonde Ørskov nå op i midten af 60’erne inden årets udgang. Blandt medlemmerne er kommuner, uddannelsesinstitutioner, organisationer og en lang række virksomheder, som fordeler sig på bronze-, sølv- og guldmedlemskaber med et årligt kontingent på 10.000 kr. og opefter. Alt efter medlemsskabets metalværdi får medlemmerne rabat på centrets ydelser. Her og nu opgaver De opgaver, DAMRC har defineret for sig selv, handler om forskning, uddannelse, udvikling af teknologi og produktionsmetoder samt ikke mindre vigtigt: her- og nu-problemløsning. »Vi er mange her på stedet, der er drevet af lysten til gøre den lille forskel med den store virkning. Eksempelvis straksopgaver, vi ordner i løbet af en dag og som resulterer i, at en virksomhed kan komme videre med sin produktion på en bedre og helst også mere profitabel måde. Eller det kan være en problemløsning og effektivisering, der hurtigt efter kan aflæses på virksomhedens bundlinje, fordi vi har fundet en smartere måde at gøre tingene på. I nogle tilfælde kan det jo dreje sig om blot at spare nogle få sekunder på produktionen af et emne, men som bliver til mange timer og mange penge, når det skal fremstilles i flere tusinde eksemplarer,« påpeger DAMRC’s direktør og føjer til: »Når nogen siger, at noget ikke kan lade sig gøre, så går vi med stor lyst og energi i gang med at modbevise det. Og vi vil naturligvis også gerne invol-

veres i langsigtede projekter og forskning med et flerårigt perspektiv, men det er ikke vores kerneområde. Det har vi jo universiteterne til, og dem har vi et tæt samarbejde med.« Udenlandsk samarbejde DAMRC har en lang række kontaktflader uden for landets grænser og er inviteret med i en række projekter af internationalt tilsnit om nye produktionsmetoder. Blandt de projekter, DAMRC har arbejdet med i længere tid, er udvikling af produktionsmetoder til fremstilling af en turbine til el-biler. Når det kommer i mål er der lagt op til en væsentlig forøgelse af elbilers aktionsradius. Et andet felt drejer sig om udvikling af produktionsudstyr, der kombinerer additv manufacturing (3D-print til industrielt formål) og spåntagning i samarbejde med søstercentret Direct Manufacturing Research Center (DMRC) ved universitetet i Paderborn mellem Hannover og Dortmund. Klaus Bonde Ørskov fremhæver desuden, at der er ønsker om at etablere en gren hos DAMRC af netværket CFK Valley Stade omkring udvikling af kulfibermaterialer. Omdrejningspunktet i CFK Valley Stade, der har centrum i Hamburg, er flyproducenten Airbus. I givet fald vil begge de verdensførende flyproducenter have en fælles partner på dansk jord. Klaus Bonde Ørskov selv, er som en af meget få udlændinge blevet udnævnt til et prestigefuldt sæde i en dommerkomite, som uddeler legater til de mest talentfulde universitetsstuderende i Spanien. Det er således ikke uden grund, når DAMRCs direktør føler sig og DAMRC mere anerkendt uden for landets grænser end herhjemme.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 13


TEMA | SPÅNTAGNING

Olav Rasmussen Maskinfabriks nyeste investering er en robotcelle med en Kwazaki-robot. Foruden at effektivisere produktionen skal den give medarbejderne et bedre og mere interessant arbejdsmiljø.

I Ullerslev ved de hvad det drejer sig om Automatdrejning, små serier, høj kvalitet og hurtig levering er kendetegnende for Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S på Østfyn. Af Jens Holme

Langdrejerne står på rad og er tyst beskæftiget med hver deres produktion, når man træder ind i den nyeste og største værkstedshal hos Olav Rasmussen Maskinfabrik i Ullerslev mellem Odense og Nyborg. Her er rent, pænt og orden i sagerne. Også i strategien. Den østfynske underleverandør har valgt at være bedst til sine kerneopgaver i stedet for at gabe over mere end mund, hænder og hoved kan holde til. Generationsskifte Olav Rasmussens far, Helge Rasmussen, grundlagde maskinfabrikken i 1946. Sønnen og arvtageren, Olav Rasmussen, er i disse år midt i endnu et 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

generationsskifte. Tredje generation har skikkelse af den tidligere produktionschef og nuværende direktør for salg og produktion, Brian Mathiesen, som har været tilknyttet virksomheden siden 1998. Han fortæller: »Vi beskæftiger os hovedsagelig med spåntagende drejning. Vi gør en lille smule i fræsning og har et enkelt bearbejdningscenter. Men det er automatdrejning, vi anser som vores kernekompetence,« fastslår Brian Mathisen og fortsætter med at præsentere maskinparken: »Vi har i alt otte langdrejere og seks traditionelle drejebænke. De fleste har to spindler, men den mest avancerede har to spindler og tre revolvere. Vi ar-

bejder i diametre fra fire mm og op til 65 mm fra stang og op til 240 som afsavet. Når emnerne er over den størrelse, er maskinfabrikken her ikke de rigtige til at producere. Vi har ikke maskinerne til det.« Robot under indkøring Brian Mathiesen nævner desuden, at Olav Rasmussen Maskinfabrik råder over en del ældre kurvestyrede maskiner, som efterhånden sjældent er i brug, og som nævnt over et bearbejdningscenter samt udstyr til manuel gevindrulning i de lidt større diametre. Langdrejerne ruller automatisk genvind på de mindre størrelser. »Maskinerne er generelt blevet bed-


re og mere effektive. De forsynet med stanglager og har fået flere spindler og revolvere. Da jeg begyndte her sad der tre-fire ufaglærte og lavede efterbearbejdning. Det klarer maskinerne i dag,« siger Brian Mathiesen og beretter videre om maskinfabrikkens nyeste investering: »Det er en robotcelle med en Kawazaki-robot, som lige nu er under indkøring, og som vi har store forventninger til. Den hjælper os til at blive mere effektive. Desuden fjerner den noget af det mest monotone arbejde og afskaffer nogle af de tunge løft. Robotten medvirker således til et bedre arbejdsmiljø og til at gøre arbejdsdagen mere interessant for vores medarbejdere.« Ville ikke noget større Ifølge Brian Mathiesen har det været på tale at ændre strategi og investere i større maskiner, som ville have givet mulighed for at blande sig som underleverandør til vindmølleindustrien. »Men efter at vi havde tænkt os godt om, besluttede vi, at det ikke var vores gebet. Vi havde ikke den nødvendige knowhow til at betjene maskinerne, tilrettelægge produktionen eller til at udregne valide tilbud. Det ville have været alt for usikkert.« Stabil ustabilitet Brian Matthiesen betegner ordresituationen som god, men ustabil. »Jeg tror, vi skal lære at leve med den situation, vi har oplevet de senere år. På nogle tidspunkter har vi så travlt, at vi knap nok kan følge med. På andre tidspunkter har vi ikke ret meget at bestille og har god tid til at holde fri og afspadsere. Heldigvis har vi nogle fleksible medarbejdere, som er indstillet på at tage en ekstra tørn, når det er nødvendigt mod at få fri, når her er knap så travlt. Det er nok fremtiden, at kunderne vil have tingene nu og her og samtidig ikke have noget stort lager. Serierne er gennem årene blevet mindre, og

kravene til kort leveringstid er blevet skærpet væsentligt. Vi har måttet udvikle os til at blive meget mere omstillingsvenlige.« Nogle af maskinfabrikkens kunder udsender regelmæssigt forudsigelser om, hvilke leverancer, de regner med at få brug for og hvornår, så tingene kan være klar, når kunden har brug for dem. Andre forlanger, at Brian Mathiesen og hans folk selv holder øje med bestillinger og behov ved logge ind i kundernes edb-system, og så på eget initiativ går i gang med at producere, levere og sende en faktura. Gang i eksport »Vi har mange faste kunder, og flere af dem har vi haft i rigtig mange år. Det er jo i sig selv godt. Alligevel stræber vi efter at blive mindre afhængige af nogle få store kunder. Derfor er det glædeligt, at vi er ved at få gang i mere eksport – i særlig grad til Norge. Vi eksporterede i forvejen en del til typisk danske kunder, der har afdelinger i udlandet eller helt har udflaget deres produktion. Vi sender eksempelvis til USA, Kina, Italien, Ungarn og Slovakiet. Norge-eksporten er derimod nye kunder, der efterspørger kvalitet og kort leveringstid. Det drejer sig om mindre serier med aftræk flere gange om året. Kunderne kommer fra alle mulige andre brancher end olie og offshore,« siger Brian Mathiesen. Hvordan er I kommet i gang med Norge? »Via et samarbejde med Væksthus Syddanmark, som har skabt kontakt til en person i Norge, der har beredt vejen. Desuden har jeg selv for nylig været i Norge for at kontakte mulige kunder.« Olav Rasmussen Maskinfabrik A/S beskæftiger 15 medarbejder. Et tal, der har været meget stabilt gennem flere år og også omfatter to industriteknikerlærlinge. Den ene er udlært nu her til jul og bliver så fastansat, fortæller maskinfabrikkens kommende eneejer.

Brian Mathisen: »Serierne er gennem årene blevet mindre, og kravene til kort leveringstid er blevet skærpet væsentligt. Vi har måttet udvikle os til at blive meget mere omstillingsvenlige.« Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 15


TEMA | SPÅNTAGNING

Fyldt ordrebog er ikke det vigtigste på messe

Jan Bach Maskinfabrik er blandt de trofaste gengangere på Elmia Subcontractor-messen i Jönköping og er i det hele taget vågen over for at præsentere sig for et internationalt publikum. Af Jens Holme

Ni gange i træk har Jan Bach taget turen fra Skælskør til Jönköping i Småland for at repræsentere sin virksomhed på Elmia Subcontractor-messen, Nordens største udstilling for underleverandører, der i år havde omkring 1200 udstillere og godt 14.000 gæster.

Jan Bach (th.) er glad for at have fået sin søn, Stig Bach, med i salgsarbejdet. I det kommende år regner Jan Bach med at deltage i to messer i Tyskland. 16 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

»Besøgstallet var godt nok, men vi bemærkede en vis tilbageholdenhed. Det er ikke blot mit indtryk, men noget jeg hørte også fra andre udstillere,« siger Jan Bach om sin vurdering af årets messe, der fandt sted 10.-13. november. »Efter at have været med i ni år kan jeg konstatere, at vi har to svenske kunder i dag, så man kan vel ikke kalde udbyttet imponerende. Men det er heller ikke hovedbegrundelsen for at være med. Vi ser Elmia Subcontractor som en mulighed for at vise flaget og komme i nærkontakt også med flere af vore danske kunder og leverandører. Der kommer nemlig mange danskere til Jönköping, de dage messen varer, fordi det er den største og mest anerkendte underleverandørmesse i Norden,« siger Jan Bach. Udstiller i Tyskland Jan Bach Maskinfabrik er hele tiden om sig med hensyn mulighederne for at vise sig frem på den internationale scene. Sidste år var virksomheden med på den årlige industrimesse i Hannover, men i år har Jan Bach prioriteret anderledes:

»Vi har valgt at tage på Aluminium 2016 fra den 29. november til 1. december i Düsseldorf i stedet. Det er en anderledes og mere specialiseret messe, som er interessant for os, fordi vi gør os så meget i aluminium. Desuden overvejer vi at deltage i Nordtec 2016-messen, der finder sted i Hamburg 26.-29. januar. Det er i lighed med Elmia Subcontractor en underleverandørmesse, der henvender sig til mange forskellige kundesegmenter.« Tvivl om værdien Nogle siger, at de store messer er passé, og det ikke kan betale sig at være med? »Det er et argument, jeg udmærket forstår. Det kan hurtigt løbe op i 60.-70.000 kr. inklusiv markedsføring og det hele at deltage i en messe. Hvis man bruger de penge på i stedet at køre ud til kunderne, så kan man nå langt. Men tilstedeværelsen på en messe er også en markering over for kunder og leverandører af, at man er på markedet, og det er en mulighed for at nå ud over landets grænser. Men helt ærligt. Jeg har da også været i tvivl flere gange særligt omkring Elmia, men indtil videre er jeg kom-


Elmia Subcontractor i Jönköping er Nordens største messe for underleverandører. Den holdes hvert år i oktober og havde i år omkring 1200 udstillere og godt 14.000 gæster.

met til den konklusion, at der er bedre at være inden for end udenfor.« Til Herning igen Men på den store hjemlige hi-messe i Herning deltager I ikke? »Det gjorde vi for år tilbage. Men vi følte ikke, at den var nok besøgt og ikke i tilstrækkelig grad ramte det kundesegment, vi var interesserede i. Men til Messecenter Hernings ros skal det siges, at det i år var lykkedes at genrejse hi-messen. Den var rigtig godt arrangeret. Af samme grund regner jeg med, at vi vender tilbage og deltager i hi-messen i 2017. Især har jeg hørt stor begejstring over, at antallet af messedage i år var skåret ned fra fire til tre koncentrerede dage. Det kunne Elmia Subcontractor godt tage ved lære af.« Konstant på landevejen Jan Bach understreger, at deltagelse på messer kun er en lille del af de bestræbelser den vestsjællandske maskinfabrik udfolder for at indhente ordrer. »Jeg kører mange tusinde kilometer på landevejene og er afsted næsten hele tiden. For mange år siden besluttede jeg, at jeg ikke ville sidde med hænder i skødet og vente på kunderne eller være afhængig af nogle få. Man er nødt til hele tiden at gøre en aktiv indsats, for at virksomheden har et stabilt grundlag og nok at lave.« Næste generation på vej »Som noget helt nyt har jeg fået min søn, Stig, ind på kontoret for at hjælpe mig med at besøge kunder og varetage en del af salget. Han er uddannet her i virksomheden som industritekniker og har otte-ti års erfaring som svend. Så nu er han i lære hos mig for anden gang. Denne gang med at udregne tilbud og kontakte kunder. Det er jeg vældig glad for,« siger Jan Bach. Stig Bach debuterede i sin nye funktion på Elmia-messen i Jönköping, hvor Jan Bach Maskinfabrik fremviste en bred vifte af emner i aluminium, plast og rustfri. Endnu en søn af virksomhedens grundlægger, Simon, er i lære som industritekniker hos Jan Bach Maskinfabrik.

Spåntagning på højt niveau Jan Bach Maskinfabrik har specialiseret sig i spåntagende bearbejdning og arbejder løbende på at automatisere så meget som muligt. Af Jens Holme

Jan Bach Maskinfabrik i Skælskør kan til næste år fejre 30 års jubilæum og se tilbage på en udvikling fra lidt af en blandet landhandel til en højt specialiseret og automatiseret underleverandør inden for spåntagende bearbejdning. »Førhen havde vi også en smedeafdeling, men den har vi nedlagt for at koncentrere os om spåntagning med hovedvægt på aluminium, plast og rustfrit stål samt færdigmontage, hvor vi leverer det færdige produkt til kunden,« forklarer Jan Bach. Produktion døgnet rundt Maskinfabrikkens kunder findes hovedsagelig inden for elektronik, medico, telekommunikation, marine, grafisk industri og fødevarer. Jan Bachs maskinpark består bl.a. af et dobbelt 5-akset FMS-anlæg med 36 palletter, hvilket giver både stor fræse-kapacitet og mulighed for hurtig omstillingen mellem de forskellige opgaver. FMS-anlægget kører døgnet rundt. Maskinfabrikken råder i alt over tre 9-aksede multidrejebænke med industrirobotter. Hver drejecelle kan færdiggøre komplekse dreje/fræse-emner i én arbejdsgang. Mangel på medarbejdere »Det er kundesammensætningen, der har bestemt vores valg af maskiner,« understreger Jan Bach og fortsætter:

»Vi lægger vægt på at have en høj automationsgrad. Vi ved jo alle, at det er et stort og stigende problem at skaffe kvalificerede folk. Der er mange af os – mig selv inklusive – der har været for tilbageholdende med at tage lærlinge. Og det svier til os nu, desværre. Vi var i alt 31 her på fabrikken før lige før finanskrisen. Da vi var længst nede, var vi 21 medarbejdere. Nu har vi stabiliseret os på 25, hvoraf fem på kontoret. Men vi producerer væsentligt mere, end da vi var 31, fordi vi har investeret i ny teknologi,« siger Jan Bach.

Jan Bachs maskinpark består bl.a. af dette dobbelt 5-aksede FMS-anlæg, der kører døgnet rundt.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 17


TEMA | SPÅNTAGNING

Debut gav mod på at være med igen

SP Stål i Vojens var for første gang på messe ved Elmia Subcontractor i Jönköping, og det bliver ikke sidste gang. Af Jens Holme

»Det var første gang vi var på messe, og det gik udmærket. Vi har allerede genbestilt standen til næste år.« Sådan lyder vurderingen fra Peter Larsen. Fra den 1. november blev han hovedejer af SP Stål i Vojens og var med på Elmia Subcontractor-messen i Jönköping, Sverige, fra den 10. til 13. november

»Vi er med i en eksportgruppe med henblik på eksport til Tyskland. Og flere af dem havde godt at sige om Elmia, og så var der en af dem, der spurgte, om vi ville deltage i messen sammen med ham,« siger Peter Larsen som forklaring på, at SP Stål på Elmia-messen delte stand med Worm Smedie- & Maskinværksted i Nykøbing Mors. Skal vise sig »Om det har været en succes er umuligt at sige så kort tid efter, at messen har fundet sted. Vi har fået nogle kontakter at arbejde videre med og en enkelt har allerede sendt en konkret forespørgsel. Vi havde på forhånd sat det succeskriterium, at hvis vi bare fik én ny fast kunde, så ville vi være tilfredse. Men jeg kunne forstå på flere andre firmaer på messen, at man ikke skal forvente alverdens det første år eller to. Man skal ligesom vise, at man mener det alvorligt og komme igen. Vores samarbejdspartner i Nykøbing Mors har været med i fem-seks år og siger, de har fået 20 danske kunder og syv svenske. Plus at de har fået skabt kontakt til et forhandlernetværk i Norge, som sælger deres ydelser,« siger Peter Larsen. SP Stål er specialister inden for plade/rør og spåntagne bearbejdning. Virksomheden vil hellere kaldes samarbejdspartner end underleverandør og har kompetencerne til at være totalleverandør fra ide til færdigt produkt. Går ikke op i titler Generationsskiftet i virksomheden har fundet sted over en to-årig periode og er fuldendt til sommer, når grundlæggeren, Per Larsen, trækker sig tilbage. »Selv om jeg måske havde ret til den, så lader jeg min far beholde direktørtitlen, til han ikke er her mere. Den har ikke så stor betydning for mig,« siger Peter Larsen, som allerede om godt en måned skal på messe igen. SP Stål deltager med en stand på Nortec-messen i Hamborg den 26. til 29. januar.

Far og søn, Per og Peter Larsen, er ved at have gennemført et generationsskifte. (Foto: Peer Biel/Vojensfoto) 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015


Kursus i udførelse af intern Audit med ledelsesevaluering Kurset er for personer som i fremtiden skal kontrollere eget KLS-system

Danskerdag på tysk messe Et stort og stigende antal danske udstillere får rig mulighed for at fremvise kompetencer og produkter inden for automation, plast, metal, værktøj, maskinforarbejdning og meget mere på Nordtec-messen i Hamburg, der i år finder sted den 26.-29. januar. Set i et dansk perspektiv får messen ekstra opmærksomhed ved, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen besøger messen den 27. januar. I den anledning har Hamburg Messe besluttet at gøre onsdagen til »Danish Business Day«. Direktør Andre Minier, som har repræsenteret Hamburg Messe i Danmark i 20 år, er begejstret over, at Nortec-messen bakkes op fra dansk side. Nortec er en vigtig industrimesse, som tiltrækker omkring 12.000 beslutningstagere, indkøbere og andre interesserede fra hele Nordtyskland, overvejende fra brancher som maskinindustri, automation og vindenergi samt fra luftfarts- og skibsindustrien. Tyskland er fortsat Danmarks største kunde, og den tyske metal- og fremstillingsindustri oplever nu stabilitet og fremgang efter krisen, hvilket også smitter af på den danske eksport til vores sydlige nærmarked. Business development manager Halldor Halldorsson fra Eksportforeningen mener, at der stadig er et stort potentiale for danske virksomheder i Nordtyskland. Danske kompetencer er efterspurgte syd for grænsen, fordi danske metal- og fremstillingsvirksomheder er kendt for høj kvalitet og en høj grad af fleksibilitet.

I forbindelse med lov- og bekendtgørelsesændringerne, der trådte i kraft den 2. juni 2014, er det ikke længere muligt for virksomheder med ansatte, at den fagligt ansvarlige udfører intern audit/ efterprøvning af KLS. Denne skal nu udføres af anden medarbejder med viden om KLS-systemer eller en ekstern konsulent. Arbejdsgiverne tilbyder på kurset at være jeres eksterne konsulent og hjælpe jer med at udføre den interne audit/efterprøvning samt ledelsesevaluering. I skal medbringe jeres egen PC, KLS mapper og 1-2 ordre/ fakturamapper med kontrolskemaer fra montør eller adgang via PC til montørernes kontrolskemaer.

Kurset afholdes hos Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV torsdag den 14. januar 2016, kl 9.00 til 14.30

Kl. 9.00 • Fælles gennemgang af det sidste års lovændringer og ændring af Q-kontrols hjemmeside • Gennemgang af skema for Intern Audit • Selvstændigt arbejde med Intern Audit Kl. 12.00 til 12.30 – frokost Kl. 12.30 til 14.30 • Eksternt indspark vedr. ordrestyring (30 min.) • Udarbejdelse af ledelsesevaluering • Selvstændigt arbejde med Intern Audit • Gennemgang af intern audit/ledelsesevaluering og underskrift af ekstern konsulent Deltagerne er velkomne til at gå, når de har udført den Interne Audit/ledelsesevaluering underskrevet af ekstern konsulent. TiLMELDing senest fredag den 8. januar 2016 www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16001

pRiS

Kurset koster kr. 1.000,- ekskl. moms for medlemmer af Arbejdsgiverne. Tilmelding er bindende. Ved afbud senere end syv dage før mødet, eller udeblivelse, betales det fulde beløb. Er du forhindret i at komme, er du velkommen til at give din plads videre til en kollega. Husk blot at give Arbejdsgiverne besked.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 19


TEMA | SPÅNTAGNING

Dynamisk fræsning på spåntagningsdage KJV og Flextek holdt åbent hus for kunder, erhvervsskoler og uddannelsesvejledere. Af Jens Holme

Der var både spritnye og lidt mere traditionelle produktionsmetoder til afprøvning og beskuelse, da maskinforhandleren Flextek og værktøjsproducenten KJV i november holdt spåntagningsdage i Flextek’s hovedkvarter i Hedensted. I den nye afdeling gjaldt det dynamisk fræsning på 5-aksede maskiner. En metode, der angiveligt sikrer øget produktivitet og længere standtider på værktøjerne. I det hele taget vinder de 5-aksede maskiner frem - med og uden robotløsninger. I alt 13 fabriksnye maskiner stod til rådighed for et rekordstort antal be20 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

søgende i forbindelse med spåntagningsdagene. Blandt meget andet kunne de mange gæster se demonstrationer på en af de store Okuma Multus-maskiner, og hvordan komplekse emner kan færdiggøres på én arbejdsproces på en 5-akset Flexmill fræser. Publikum kunne opleve et »afklædt« Okuma vertikalt bearbejdningscenter og se, hvordan den japanske producent går i detaljer med sit Thermo-Friendly Concept. KJV præsenterede en række nyheder, bl.a. ISCAR’s nye 3.0 generation af IQ-værktøjer. Derudover kan du se en stribe automationsløsninger. En

af dem er den nye flytbare robotcelle MH24 fra Yaskawa Motoman. To ekstra dage Spåntagningsdagene hos Flextek er en årlig tradition, men var i år forlænget med yderligere to dage. Omkring 200 elever og undervisere fra omkringliggende erhvervsskoler var inviteret til Hedensted torsdag 12. november for at blive præsenteret for de mange maskiner og værktøjer. Dagen efter lagde Flextek hus til eventen Hands-on, som Industriens Uddannelser står bag. Arrangementet var målrettet de kommunale uu-vejle-


< Okuma bearbejdningscenter, Genos. Portalopbygget vertikal maskine. Med en stor skydedør har operatøren nem adgang til maskinrum og værktøjsmagasin. Spindehastighed på op til 12.000 omdrejninger i minuttet.

Flytbar robotcelle MH24 med Motomanrobot. Cellen er udstyret med en masse detaljer: 2 x 3-bakkede gribere, laser, vakuum, SMS-modul, vendestation, rulleborde osv.

dere og havde til formål at sætte spot på de metalrelaterede uddannelser, i særlig grad uddannelserne som industritekniker og værktøjsmager. Til messe i Milano Ikke færre end ti mand fra Flextek var med, da EMO-messen for nylig blev afviklet i Milano. EMO-messerne i Hannover og Milano er verdens førende begivenheder, når det gælder maskiner, værktøj og øvrigt udstyr til spåntagende metalbearbejdning. »Det var iøjnefaldende, at der ikke er meget nyt at sige om selve maskinerne. Til gengæld har styringssoftwaren taget et ordentligt ryk i udviklingen,« siger salgsingeniør Rasmus Nørregaard, Flextek. »Vi oplevede samtidig en optimisme og en tro på, at finanskrisen er ovre, og at tingene er vendt. Kunderne tør investere og købe nye maskiner og udstyr igen,« supplerer administrerende direktør, Henning Dam. Han giver fem stjerner til EMO 2015, som tiltrak maskinleverandører fra hele verden samt 155.000 besøgende fra 120 forskellige lande. Hjemme ved motorvejen Flextek har 45 medarbejdere og har de seneste fem år haft adresse i moderne lokaler ud til motorvejen ved Hedensted. Henning Dam lægger vægt på, at Flextek ikke bare ser sig som sælger af værktøjsmaskiner.

»Vi er maskinforhandlere i den gammeldags forstand, at vi køber maskinerne hos maskinbyggere og sælger dem videre i vores navn. Men vi ser os først og fremmest som løsningsmagere. Vi bygger og sælger vores egne robotløsninger, hvorimod rigtig mange af vore konkurrenter har valgt at have en samarbejdspartner på automation. Det hænger sammen med, at vi er uafhængige forhandlere, mens de fleste af vore konkurrenter er salgsselskaber for de store maskinbyggere,« fastslår Henning Dam. »Til gengæld holder vi os til værktøjsmaskiner. Man kan ikke hos os købe robotløsninger til alle mulige andre processer. Det har vi ikke noget med at gøre. Vi er ikke et robotfirma, vi er et værktøjsmaskine firma,« understreger Henning Dam. Når der i år var ekstraordinært mange gæster til spåntagningsdagene hænger det ifølge Henning Dam sammen med, at mange danske virksomheder for alvor har lagt krisen bag sig og flere af de større virksomheder er i færd med hjemflage hele eller dele af deres produktion. »Det giver sig udslag i, at flere er på jagt efter nye maskiner, der opfylder deres behov. Og automatisering står højt på dagsordenen hos danske virksomheder. Automatisering af værktøjsmaskinerne er meget mere udbredt i Danmark end i andre lande. Det skyldes både lønniveauet og mangel på arbejdskraft,« siger Henning Dam.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 21


TEMA | SPÅNTAGNING

Teknologicenter skal sikre fremtidens arbejdskraft Trekantområdets CNC Teknologicenter åbner i januar i Vejle og har bl.a. til formål at tiltrække flere til uddannelsen som industritekniker. Syddansk Erhvervsskole er i gang med at etablere et nyt teknologicenter i Vejle. Det skal være med til at fremtidssikre erhvervsuddannelserne til industrien med den nyeste »cutting edge-teknologi«. Det nye teknologicenter, som ventes taget i brug i januar, er blevet til i et samarbejde med Vejle Kommune og indeholder blandt andet en cnc-teknologizone og et robotbearbejdningscenter. Industrivirksomheder, folkeskoler, medarbejdere og lærlinge i lokalområdet får gavn af centeret, der gennem efteruddannelse og øget rekruttering af unge til industriuddannelserne skal sikre veluddannet arbejdskraft til branchen. Syddansk Erhvervsskoles direktør Lars Bregnehøj er stolt over, at det nye teknologicenter, der har fået navnet Trekantområdets CNC Teknologicenter, nu er blevet til virkelighed: »Vi har investeret i Trekantområdets CNC Teknologicenter for at forbedre vores industrirettede erhvervsuddannelser og øge kendskabet til uddannelser som industritekniker, automatiktekniker og smed. Jeg ser det som 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

en af vores fornemste opgaver som erhvervsskole at levere den arbejdskraft, der er behov for og imødekomme erhvervslivets behov,« siger Lars Bregnehøj. Gavner også folkeskolen Folkeskolerne i lokalområdet får også glæde af det nye teknologicenter. Gennem Teknologi Learning Lab skal grundskoleelever undervises i forbindelse med brobygning og kommunens EUD-10 klasse. Undervisningen vil omfatte teknologiundervisning gennem idéudvikling, programmering og anvendelse af små industrirobotter og LEGO Mindstorm. Eleverne vil bl.a. gennem praktiske forsøg lære om innovation, programmering og teknologiudvikling. Godt samarbejde Trekantområdets CNC Teknologicenter omfatter også en udvidelse af værkstedet med en ny cnc-teknologizone, hvor erhvervsuddannelseselever undervises i avanceret bearbejdning på højteknologiske cnc-bearbejdningsanlæg.

Robotbearbejdningscentret vil også indgå i brobygningsforløb for grundskolens elever, bl.a. for at synliggøre EUX-karrierevejen. Lars Bregnehøj fremhæver, at teknologicentret skal løfte det faglige niveau for både lærlinge og medarbejdere i lokalområdet. Vejle har bidraget med to mio. kr. til de samlede omkostninger ved byggeriet på otte mio. kr.

•  Det forventes færdig i januar 2016 •  Trekantområdet CNC Teknologicenter er en samlet investering på 8 mio.kr. Heraf går over 5 mio. til nye multiaksede-maskiner (5 akser) og ny robotteknologi. •  Syddansk Erhvervsskole forventer, at teknologicenteret vil tiltrække flere elever, så elevtallet på Industriteknikeruddannelsen samlet set vokser med 50 procent.


Bliv industritekniker.nu – kampagne for at få flere i gang med uddannelsen Private virksomheder ser teknologicentret i Vejle som et skridt på vejen til at gøre uddannelsen mere kendt. Af Jens Holme

En række industrivirksomheder i trekantområdet har ydet aktiv støtte til etableringen af det kommende teknologicenter på Syddansk Erhvervsskole. Henning Dam, administrerende direktør for Flextek i Hedensted, er formand en sammenslutning af flere end 20 lokale virksomheder med titlen »Supportteam for Industriteknikeruddannelsen på SDE«. »Du kan sige, vi gør det i en slags selvforsvar eller selverkendelse. Vi mangler allerede industriteknikere og er nødt til at slå på tromme for at få flere ind på uddannelsen. Med det nye center får uddannelsen som industritekniker et flot løft, og hele metalindustrien i Vejles og Koldings opland får stor fordel af at kunne benytte teknologicentret til efteruddannelse,« siger Henning Dam og fortsætter: »Det er en gevinst for små og mellemstore virksomheder som os, at vi kan benytte den nyeste teknologi og samtidig brande os på den måde. Samarbejdet mellem de lokale industrivirksomheder og skolen har båret frugt; vi har stort behov for kvalificeret arbejdskraft og teknologicenteret er vigtigt med nye og tidssvarende maskiner.« Landsdækkende kampagne Henning Dam og supportteamet i trekantområdet er samtidig i spidsen for en landsdækkende kampagne under overskriften Industriteknikker.nu. Hovedformålet er at udbrede kendskabet til industriteknikeruddannelsen og bidrage aktivt til at skaffe praktikpladser, så eleverne på uddannelsen reelt er garanteret en praktikplads.

Tilsvarende supportteams er dannet eller er ved at blive etableret af virksomheder i Herning, København, Horsens og Aalborg og Thisted. De deltagende virksomheder betaler et mindre kontingent, men skal først og fremmest åbne sig for skoleelever og andre interesserede. »Vi skal ud med en fortælling om, hvor interessant det er at være industritekniker. Generelt vil vi gerne have flere unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne, men i lige så høj grad handler det om at få flere af dem, der er begyndt på grundforløbet til at vælge industritekniker som fagretning for deres videre uddannelse. Vi befinder os i en konkurrencesituation – også med de øvrige erhvervsud-

dannelser. Og her er det en kæmpe udfordring, at kun ganske få af de unge ved, hvad det vil sige, at være industritekniker. Hvorimod enhver er klar over, hvad det vil sige at være fx mekaniker eller elektriker,« understreger Henning Dam og føjer til: »I dag er den største hæmsko for vækst og fortsat industriproduktion i Danmark, at vi mangler dygtige medarbejdere. Det bliver vi ganske enkelt nødt til at få lavet om på hurtigst muligt. Vi skal påvirke politikere, forældre, skoler og de unge selv.« Læs mere på hjemmesiden industritekniker.nu.

Henning Dam: »Det er en kæmpe udfordring, at kun de færreste ved, hvad en industritekniker laver.« Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 23


Der gælder andre regler, når montøren udfører ventilationsarbejde.

Arbejdsgiverne vandt principsag Fik medhold i faglig voldgift om zonepenge i forbindelse med ventilationsarbejde. Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef, Arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne har ved en faglig voldgift vundet en principiel sag om zonepenge inden for vores Industri- og vvs overenskomst. Sagen var anlagt af Blik & Rør mod et af vores medlemmer, der beskæftiger sig med ventilation. For de uindviede kan oplyses, at zonepenge er et takstsystem inden for vvs- og blikarbejde, der udløser et krone-ørebeløb pr. time på en arbejdsdag, når medarbejderen ved arbejdstids begyndelse skal møde på en arbejdsplads uden for værkstedet og køre hjem i fritiden. Tvisten drejede sig om, hvorvidt udførelse af al vvs- og blikarbejde udløser pligt til zonepengebetaling til med­ arbejderne, eller om betaling af 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

zonepenge er knyttet op på prislisterne og dermed alene udløses, hvis arbejdet er omfattet af Rørprislisten eller Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde. Sidstnævnte var Arbejdsgivernes standpunkt i sagen med den begrundelse, at betalingspligten til zonepenge findes i prislisterne og ikke i selve overenskomsten. Ventilationsarbejde er efter sin beskaffenhed vvs-arbejde omfattet af § 48, der er bestemmelsen for vvs’ere i timelønsoverenskomsten med Dansk Metal, Blik & Rør og 3F. Imidlertid er ventilationsarbejde hverken prissat i Rørprislisten eller Landspriskuranten for Blikkenslagerarbejde. Voldgiftsrettens opmand gav Arbejdsgiverne medhold. Han fandt ef-

ter bevisførelsen, herunder overenskomstens opbygning, at der alene skal betales zonepenge til medarbejdere, i det omfang det arbejde, der udføres, er omfattet af Rørprislisten eller Landpriskuranten for Blikkenslagerarbejde. Det er i modsætning til Tekniqs vvs-overenskomst, hvor der generelt skal betales zonepenge for alt vvs-arbejde. Ventilationsfirmaer, der i al væsentlighed beskæftiger sig med montering af ventilation, kan som medlemmer af Arbejdsgiverne derfor indrette sig på, at der ikke skal betales zonepenge til medarbejderne. I stedet anvendes vejpengereglerne i overenskomsten, der gælder også for andre ansatte end vvs’ere.


Ny udbudslov er en kendsgerning Uanset om man kan lide den eller ej, kan man lige så godt lære at holde af den først som sidst.

Af Lars Christian Jensen, projektkonsulent i Arbejdsgiverne

Den nye udbudslov er vedtaget og træder i kraft den 1. januar. En lov, der i den grad deler vandene. Men uanset om man kan lide den eller ej, er man nødt til at indstille sig på, at det er en del af en ny virkelighed, som man må lære at navigere i som virksomhed. Vores medlemskab af EU er ikke til diskussion, og der følger nogle andre regler som konsekvens heraf. Arbejdsgiverne har i samarbejde med Håndværksrådet gjort, hvad vi kunne for at beskytte hjemmemarkedet. Danmarks lønninger og prisniveau er væsentlig højere end i mange af de lande, vi konkurrerer med. Derfor skal vi sørge for, at årsagerne til det høje niveau – eksempelvis i forhold til social ansvarlighed – også regnes med.

Men der er også ulemper. Hvis man tidligere var vant til, at man automatisk fik de større opgaver på eksempelvis en skole, når man var den, der plejede at klare de mindre ting, som vedligeholdelse af radiatorer, så er det en ny virkelighed. I dag skal meget mere i udbud, og det stiller andre krav til virksomhederne. Det betyder til gengæld også mere gennemsigtighed, og er det mest retfærdige på den lange bane. Men der kan også være dem, der ikke er enige i, hvordan referencerne bliver bedømt, når virksomhederne skal prækvalificeres. Og der er også dem, der synes, at papirarbejde generelt fylder alt for meget i deres dagligdag. I Arbejdsgiverne har vi fornylig foretaget en undersøgelse blandt vo-

res medlemsvirksomheder, der viste, at over halvdelen betragter administrative opgaver og lovgivning, som deres største udfordringer. Det er synd og uheldigt for Danmark. De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i det danske erhvervsliv, og de skal hellere kunne holde deres fokus på at skabe vækst. De skal hjælpes, og her er der en stor formidlingsopgave. Forskellige brancheorganisationer til­byder kurser, der kan klæde virksomhederne bedre på til at håndtere de nye regler. Så de kan holde fokus på det, der egentlig er vigtigt. Indtjening, konkurrence og nye markeder. Endelig er vi også nødt til at se tiden an og se, hvordan lovgivningen bliver implementeret – den udvikling følger vi nøje i Arbejdsgiverne.

Nye ting i spil Tidligere blev der ikke altid skelet så meget til om medarbejderne var ansat på overenskomst, om virksomheden tog lærlinge, og hvilken belastning produktet havde på miljøet - de såkaldte life-cycle costs, hvor eksempelvis vandhaner, der har samme funktionalitet, men som holder ti år længere, samlet set belaster miljøet mindre. Men med den nye udbudslov kommer alle disse ting i spil i langt højere grad. Også når opgaver udbydes på europæisk plan – og det er ganske afgørende. Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 25


Nytår

Sådan gik

2015

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015


Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder ser tilbage og frem mod 2016 Jeppe Rasmussen, yding Smedie A/S; Østbirk i Østjylland: »Det er sådan set gået godt nok. Vi leverer både til landbrug og industri, og landbruget er som bekendt stærkt presset. Priserne er af samme grund helt i bund, fordi der er mange udbydere, som har for lidt at lave. På smedesiden går det bedre uden at være prangende, men vi har lært at leve med en lavere indtjening. Hvis du havde spurgt mig i 2007, om vi var tilfredse med den omsætning, vi har nu, så havde jeg sagt klart nej. Men på det foreliggende grundlag er jeg tilfreds.« ib Jensen, Randbøldal VVS ApS, ny nørup i Sydjylland: »Uden det skal overdramatiseres, så har vi mærket en lille opbremsning i år, men det var oven på vores måske bedste år i 2014. Jeg kan ikke pege på nogen bestemt årsag. Om det skyldes håndværkerfradragets frem og tilbagekomst er svært at sige. Jeg har altid været tilbøjelig til at sige, at fradraget ikke har den store betydning. Men om det i perioder får folk til at holde igen, kan jeg jo ikke vide. Under alle omstændigheder er det irriterende, at der hele tiden bliver lavet om på ordningen.« Ole Elleskov christensen, Hecon Energi A/S, Herlev: »Jeg har egentlig hverken noget positivt eller negativt at sige om 2015. Det går udmærket og meget bedre end sidste år, som til gengæld også var usædvanligt ringe. Håndværkerfradraget betyder ingenting. Det hænger sammen med, at vi kun har ganske få privatkunder. Vi arbejder mest for boligforeninger og virksomheder.«

Anne Marie Jørgensen, Torslunde Maskinfabrik, nykøbing Falster: »Vi har for lidt at lave. Det er ærgerligt, men sådan er det. Vores speciale er at lave hjælpemidler til ældre og handicappede, bl.a. håndgreb, toiletstøtter, sengebøjler og meget andet. Vi er ramt af, at kommunerne har skåret ned på bevillingerne til hjælpemidler og lader de ældre og handicappede selv betale. Desuden går det ikke så stærkt i byggeriet af boliger til dem, der behøver hjælpemidler. Derfor er vi ude i, at folk selv må betale, og ordrerne er af samme grund helt små.« Kent Seiersen, Assentoft Smedeog Maskinforretning, Djursland: »Der er intet der nemt i dag. Alting er sværere end for ti år siden. Som jeg ser det er krisen slet ikke forbi. Jeg tror, det er bankernes skyld. De er meget firkantede med at låne penge ud, og de er over en, hvis man vil gøre blot en lille ting, der er ud over det normale.« Kenneth baand Larsen, Dansk Altan ApS, Asaa i Vendsyssel: »Jeg er meget positiv. Vi har rigtig meget at se til et godt stykke på den anden side af nytår. Vi har aldrig kunnet mærke krisen på anden måde end at vi måske skulle være lidt skarpere på vores priser. Vi er tværtimod blevet et par mand mere. Det hænger sammen med, at en stor del af vores kundekreds er private i den modne alder og med stor friværdi. Det har ikke skullet spørge banken, om de havde råd til en altan. Et andet kundesegment er andelsforeninger med en sund økonomi, og de har også været uberørte af krisen.«

paw nedergaard, Værktøjsfabrikken pAW, Holsted, Sydjylland: »Vi har ikke noget at klage over. Er det ikke sådan man siger her i Jylland, når det går godt? Vi har fremgang, og det hænger nok sammen med, at mange virksomheder i vores branche er forsvundet i de seneste år. At det går godt for os er jo samtidig et tegn på, at industrien i det hele taget er kommet sig oven på finanskrisen. Og jeg finder da heller ikke mange virksomheder heromkring, der brokker sig.« John Jacobsen, HMJ industri A/S, Ringsted: »Jeg blev først ejer af virksomheden 2012, men det går i den rigtige retning. Vi har fået nedbragt omkostningerne og lokket nogle flere kunder til. Budgettet holder og mere til, så det er svært at være utilfreds. Konjunkturerne byggeriet peger opad. Det smitter af på os.« bjarne Juul christensen, Rantec, Svendborg: »Jeg vil kalde året positivt, men med store udfordringer. Vi har udviklet os, fået flere kunder, flere medarbejdere og en bedre bundlinje. Men det er jo ikke alt sammen en dans på roser. Konkurrencen er jo hård. Lige nu optager det mig meget at være med til at sikre, at vi får flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Vi har selv tre lærlinge. Det vil nogen nok finde er lidt i overkanten, når vi kun har seks svende. Men vi har alle en forpligtelse til at sikre, at der er praktikpladser nok.«

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 27


Nye EU-regler om databeskyttelse på vej Senest i 2017 skal alle virksomheder leve op til de nye og skrappere regler. Af Jacob Kirkegaard, advokat, Arbejdsgiverne

EU er på vej med en persondataforordning, som indebærer nye og skærpede regler om databeskyttelse. Reglerne træder i kraft om godt et år. Persondataforordningen vil få betydning på tværs af alle medlemslandene, og vil fra den ene dag til den anden erstatte landenes egne lovgivninger. Dermed vil den danske lovgivning også blive erstattet af den nye EU-forordning, og virksomhederne har god grund til allerede nu at begynde at forberede sig. At der foreligger en forordning – og ikke et direktiv – betyder, at den kommer til at gælde direkte overfor virksomheder, personer og organisationer i Danmark med det indhold, EU har vedtaget. Der skal med andre ord ikke vedtages en særlig dansk lov. De nye 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

regler vil erstatte den danske persondatalov. Det er en almindelig opfattelse, at der ikke er specielt mange virksomheder, som lever op til den nuværende danske persondatalov. Sandsynligvis fordi der ganske enkelt ikke er nogen myndighed til effektivt at håndhæve den nuværende lovgivning. Til illustration heraf er bødestørrelsen på nuværende tidspunkt omkring 20.-25.000 kroner. Men så vidt det kan konstateres, er der endnu ingen retspraksis. Med EU’s persondataforordning vil danske myndigheder imidlertid nu blive nødt til at håndhæve lovgivningen aktivt og effektivt. De nye sanktioner er af en kaliber, som trækker paralleller til konkurrencelovgivning og

kartelsager med bøder på op mod 100 millioner euro eller fem pct. af virksomhedens globale omsætning. Samlet set bliver det langt mere risikabelt, hvis virksomheder ikke har styr deres persondatahåndtering De væsentligste ændringer EU-Parlamentet har i deres behandling af lovforslaget lavet en række ændringer, der sikrer EU-borgere rettigheder som blandt andet retten til at blive glemt (the Right to-be-Forgotten) og slettet (the Right-to-be-Erased) samt øgede krav om aktivt samtykke ved registrering af oplysninger. Sidstnævnte betyder blandt andet, at tavshed ikke kan sidestilles med samtykke. Når forordningen implementeres vil virksomheder og organisationer,


som forslaget ser ud nu, i udgangspunktet være underlagt deres egen nationale myndighed. Det vil sige, at hvis en borger eller virksomhed i et andet EU-land handler med en dansk virksomhed, skal de klage til den danske myndighed og omvendt. De nationale datatilsyn får ret til at udstede bøder på op til 100 mio. Euro eller fem procent af virksomhedens omsætning ved forsætlig eller uagtsom overtrædelse af forordningen. Dét er en markant ændring ift. de nuværende sanktionsmuligheder ved brud på persondataloven. Den nye forordning stiller større krav til informeret samtykke og måske vigtigst af alt information om brud på reglerne. Derfor er det vigtigt, at virksomheder og organisationer gør sig klar. nyt nøglebegreb De kommende EU-regler introducerer begrebet personhenførbare data. Det drejer sig om email-adresse, fødselsdato, cv, nummerplade og mange andre oplysninger, der i lettere grad er personrelateret. Definitionen af kritisk personlige oplysninger er betydeligt mere opfattende, så virksomheder skal være påpasselige med langt flere oplysninger. I forlængelse af personhenførbare data indebærer den nye lovgivning »retten til at blive glemt«. Det betyder, at virksomheder skal slette alle personhenførbare oplysninger om en person, når virksomheden ikke længere har brug for oplysningerne. Alle virksomheder, store som små, skal have en procedure for, hvordan personer glemmes. Et af kravene i EU-forordningen er, at virksomheder skal have en sikkerhedspolitik for, hvordan personhenførbare data håndteres. Hvis der sker en fejl i en virksomhed, så en person bliver kompromitteret på sine oplysninger, skal den forurettede og myndighederne underrettes inden for 72 timer. Det er også et krav, at alle virksomheder har en sikkerhedsprocedure, som kan træde i kraft, når noget går galt i håndteringen af persondata. Virksomheder, med over 250 ansatte eller mere end 5000 årlige registreringer af personhenførbare data, skal have en databeskyttelseschef, som fører kontrol med, at virksomheden opfylder EU-forordningens krav. Databeskyttelseschefen skal have taleret hos ledelsen og i bestyrelsen, så der er mulighed for at rapportere om virksomhedens status i forhold til lovgivningen.

Fup og fakta om svejsekoordinator Af Jens Krogsgaard, industrikonsulent hos Arbejdsgiverne

I forbindelse med kravene til CE-mærkning of bygningsstål er der flere gange rejst tvivl om værdien af uddannelsen National Svejsekoordinator, som afholdes på Metal College i Aalborg og hos AMU Fyn. Derfor er det vigtigt, at slå fast, at standarden EN 14731, som omhandler kravene til en svejsekoordinator ikke kræver uddannelse – hverken de uddannelser som FORCE udbyder, IWE, IWT og IWS eller en uddannelse som National Svejsekoordinator. Men standarden kræver, at virksomheden har de rette kompetencer på området. Uanset om virksomheden har opnået de nødvendige kompetencer udelukkende ved erfaring, på AMU-kurser, med uddannelsen National Svejsekoordinator eller en FORCE-uddannelse, vil certificeringsorganet gå svejsekoordinatoren efter i sømmene. Det kræver guidelinen for certificering ganske enkelt. Men svejsekoordinatoren vil være bedre rustet hertil, hvis vedkommende har noget teoretisk viden. Den kan man få på uddannelsen til Nationale Svejsekoordinator. Men uddannelsen kan ikke stå alene, undtagen hvis visse forhold er opfyldt. For stål gælder, at den kan dække udførelsesklasse 2 – op til 25 mm tykkelse og stål maksimalt S355. Skal der udføres i EXC 3 skal der yderligere uddannelse eller erfaring til. Ellers skal der laves en aftale med en ekstern svejsekoordinator med de rette kompetencer for at dække virksomhedens manglende viden. Der går i øvrigt rygter om, at visse certificeringsorganer selv udlejer svejsekoordinatorer til virksomhederne. Det er som om, at de her er mindre tilbøjelige til at lade virksomheden stå med hele ansvaret for svejsekoordinering. Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 29


Stor tilslutning til branchemøder Vvs-installatører fik ny viden og inspiration til deres forretning på regionale møder over hele landet. Af Jens Holme

I løbet af november har Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder på vvsområdet været samlet til branchemøder med en række aktuelle emner på dagsordenen. Det gælder bl.a. nye krav til energimærkning af produkter til bolig- og brugsvandsopvarmning, den nye udbudslov, bygningsreglement 2015 samt ændringerne i boligjob-ordningen fra den 1. januar. Blandt de øvrige emner var en status på de nye delautorisationsuddannelser samt indlæg og diskussioner om nye veje til øget omsætning og indtjening. »Et rigtig godt og spændende program,« siger vvs-montør Mikkel Cedergren fra Thorkild Madsen A/S i Fredericia. Mikkel Cedergren udgør efter eget udsagn det meste af vvs-afdelingen i Fredericia-firmaet, der i mange år har installeret tankstationer for Q8. »Men vi har besluttet at opprioriteret vvs-arbejdet. Derfor var jeg med til branchemødet for Region Syddanmark, der blev holdt hos Solar i Vejen.

Jeg blev bekendt med en masse problemstillinger og en række muligheder, som Arbejdsgiverne kan hjælpe med. Dem ser jeg frem til at gøre brug af,« siger Mikkel Cedergren. Efterlyser handling Også Michael Laursen, Harridslev Smede og Maskinforretning A/S, synes, han fik meget ud af at deltage i branchemødet, som for hans og Region Midtjyllands vedkommende fandt sted hos Wavin A/S i Horsens. »Vi fik en masse nyt at vide, men nu er der også brug for handling. Politikerne bliver ved med overdænge os med administrative byrder. Jeg har 10-11 medarbejdere og føler mig alt for meget bombet ind på kontoret i stedet for at lave noget værdiskabende,« siger Michael Laursen og fortsætter: »Vi har brug for at stå meget mere sammen som branche og råbe op for at få politikerne i tale. Jeg taler ikke om, at vi skal strejke eller noget lignende, men vi skal have politikerne til at forstå, at vi lever i en mærkelig og omskiftelig tid.« Meget begejstret Lars Nielsen stiftede sin virksomhed, Føniks VVS i Brøndby for kun godt et år siden, og fik efter eget udsagn meget ud af at deltage i det storkøbenhavnske branchemøde hos Viega A/S

i Birkerød. »Jeg er meget begejstret. Mødet gav god indsigt i branchens udfordringer i en tid, hvor vi får mere og mere priskonkurrence fra nettet. Jeg fik bl.a. megen inspiration til, hvordan vi som virksomhed kan komme nærmere de offentlige udbud og bevæge os ind på projektmarkedet i stedet for at være afhængig af enkeltkunder og udbyttet af annoncer. Desuden fik jeg rigtig meget ud af – også efterfølgende sammen med min egen revisor - af revisionsfirmaet BDOs indlæg om økonomien, bl.a. på hvilket niveau de forskellige udgiftsposter bør ligge. Det var vældig godt som nyetableret at få nogle tal fra store og dygtige kolleger, som man kan sammenligne sig med,« siger Lars Nielsen. Efter sit første år er Føniks VVS oppe på at have fire medarbejdere inklusive Lars Nielsen selv. Adspurgt om den nære fremtid regner Lars Nielsen med at kunne ansætte en eller to medarbejdere mere. »Det er gået meget, meget stærkt. Så meget desto vigtigere er at det at få lejlighed til at gøre status over, om vi bærer os rigtigt ad, eller vi bare har travlt med at smide penge ud af vinduet. Til det brug var Arbejdsgivernes branchemøde en fremragende mulighed,« siger Lars Nielsen.

På branchemøderne fik deltagerne nyt at vide om aktuel lovgivning og inspiration til udvikling af deres forretning. Her er det et udsnit af de midtjyske vvs-installatører, der mødtes hos Wavin i Horsens. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015


Bladkaptajnen forlader broen

Fra nytår ændres Bladet Arbejdsgivernes status. Det medfører, at bladbestyrelsen nedlægges. Af Jens Holme

Når Bladet Arbejdsgiverne med næste udgave i januar tager fat på sin 107. årgang, bliver det i nye organisatoriske rammer. I 25 år med Arbejdsgiverne som eneejer har bladet haft en selvstændig status med egen bestyrelse, udpeget af generalforsamlingen og hovedbestyrelsen. Men fra det nye års begyndelse er bladet en del af Arbejdsgivernes kommunikationsafdeling, og bladbestyrelsen er nedlagt. Dermed er det samtidig et farvel til Jørgen Hansen i rollen som formand for bladbestyrelsen gennem mere end ni år. Jørgen Hansen støttede op om det forslag, der blev vedtaget på Arbejdsgivernes generalforsamling tidligere på året. Alligevel lægger han ikke skjul på, at det er med en vis betænkelighed, at han ser på, at bladet nu knyttes anderledes tættere til Arbejdsgivernes sekretariat og øvrige kommunikationsforpligtelser. Den største sejr Han nævner som sin væsentligste sejr i sin formandstid, at det samme ikke lykkedes i forbindelse med en strid mellem bladet og den daværende direktør for fem-seks år siden. »Men det var en helt anden og meget konfliktpræget situation, hvor det drejede sig om, at nogen ville have hånds- og halsret over bladets indhold. For mig spiller det en afgørende rolle, at Bladet Arbejdsgiverne ikke kun er et talerør for en ledelse, men først og fremmest opleves som medlemmernes blad. I et godt samarbejde

med Arbejdsgivernes sekretariat og valgte ledelse er det bladets opgave at tage de spørgsmål op, som interesserer medlemmerne,« siger den afgående bladformand og fortsætter: »Når jeg denne gang støtter, at bladet bliver lagt ind under organisationen, så skyldes det, at det er resultatet af en god proces med journalist og redaktør Lis Hornø som ekstern konsulent. Her fik vi vendt og drejet spørgsmålet om den redaktionelle frihed, og det har hos mig aflivet en stor del af mistænksomheden. Jeg har tillid til, at den nuværende ledelse vil bladet det bedste.« Stadig brug for blad Er der overhovedet er brug for et trykt magasin i en travl digital tidsalder? »Det mener jeg afgjort, der er. Forudsat at bladet udvikler sig i takt med medlemmernes behov og i samspil med Arbejdsgivernes digitale medier, hvoraf hjemmesiden og nyhedsbrevet er de væsentligste. Jeg tror oven i købet, at det trykte blad står foran en renæssance, fordi det alt i alt er lettere tilgængeligt end de digitale medier.« Men det er blevet vanskeligere at tjene penge på annoncer? »Ja, det er jo desværre det store dilemma, som truer næsten alle trykte medier på livet. Vi har i løbet af året skiftet til en ny annoncepartner, som jeg har tiltro til er i stand til at vende udviklingen. Men lykkes det ikke, så bliver der selvfølgelig om nogle år tale om et valg, om man vil betale mere for det trykte blad eller afskaffe det.

Nogle har foreslået, at vi kan nøjes med at lade bladet udkomme på nettet. Den ide tror jeg slet ikke på. Det har flere andre tidligere forsøgt, men har hurtigt stoppet igen.« Jørgen Hansen holdt først på året 40 års jubilæum som ejer af Lumby Smede og VVS nord for Odense og med afdelinger i Søndersø og Bogense. Han slipper ikke arbejdet helt med at overvåge bladet og Arbejdsgivernes øvrige kommunikation. Jørgen Hansen er nemlig valgt som medlem af Arbejdsgivernes nye kommunikationsråd, som har til opgave at lægge de overordnede strategiske rammer for Arbejdsgivernes kommunikation med medlemmer og omverden.

Jørgen Hansens er fra nytår ikke længere bladformand, men tror på det trykte medies fremtid. (Foto: Mads Binger)

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 31


10%

Kommune satser på flere elever til erhvervsuddannelser

Hedensted Kommune lancerer masterplan for tættere samspil mellem skoler og erhvervsliv. Af Jens Holme

Den lille, men meget vågne Hedensted Kommune i Østjylland har endnu engang markeret sig som foregangskommune, når det drejer sig om at fremme skoleelevernes interesse for erhvervsuddannelser og produktionserhverv. Samtlige godt 600 elever i 7. klasse på kommunens skoler var for tredje år i træk her i efteråret involveret i den årlige Hop In-uge. Samtidig lancerede Hedensted Kommune en storstilet 32 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

masterplan, der skal sørge for, at kommunens folkeskoleelever bliver klædt på, så de i fremtiden bedre kan navigere rundt i junglen af uddannelser. Flere på erhvervsuddannelser Et af de store mål med masterplanen er, at flere unge i kommunen skal vælge en erhvervsuddannelse. Kommunen har sat som mål, at 27 procent af en årgang i 2020 skal vælge en er-

hvervsuddannelse umiddelbart efter folkeskolen. Masterplanen indeholder specifikke undervisningsforløb til alle årgange – fra 0. og helt op til 10. klasse, hvor der undervises i mindst et forløb på hver årgang. Samarbejdet med det lokale erhvervsliv bliver for alvor foldet ud, når eleverne fra 4. til 6. klasse har fokus på entreprenørskab, Hop In i 7. klasse og obligatorisk erhvervspraktik


AR

< 24 iderige og kreative elever fra 7.b på Hedensted skole kunne juble over sejren i Hop In-ugen.

GIVERNE 2020 JDS BE

LINGE AR

R 10% LÆ

GIVERNE 2020 JDS BE

i 8. klasse. Og når eleverne kommer i 9. klasse bliver der udviklet en realistisk og ambitiøs uddannelses- og karriereplan for hver enkelt elev. Fantastisk initiativ Finn Kyed, udviklingschef hos Arbejdsgiverne er begejstret: »Det, Hedensted Kommune gør med Hop In-ugen og nu hele undervisningsforløbet, er et fantastisk initiativ, der fortjener al mulig ros. Det er enormt væsentligt, at folkeskolen åbner sig mere for det omgivende samfund, og det er flot, at man er helt bevidst om politisk, hvad man vil med de unge,« lyder det fra Finn Kyed. Ifølge Finn Kyed har mange kommuner de senere år fravalgt bl.a. erhvervspraktik i folkeskolen, og det er generelt usædvanligt med et så omfangsrigt fokus på produktionsvirksomheder i folkeskolen, som det er tilfældet i Hedensted Kommune. »Jeg har ikke kendskab til noget andet sted, hvor man i samme omfang har fokus på erhvervslivet og jobmulighederne i bl.a. produktionsbranchen. Det er vigtigt, at børn allerede fra de små klasser bliver klar over, hvad det vil sige at arbejde på en produktionsvirksomhed og generelt at få øjnene op for, at der findes andre muligheder end gymnasiet efter folkeskolen,« lyder det fra Finn Kyed. I dette års HOP In-uge i Hedensted Kommune dystede eleverne om at udvikle et produkt, der kan motivere til træning af krop og hjerne. Vinderne blev 7. b fra Hedensted Skole, der havde udviklet en app. De fik især ros for deres økonomiske beregninger for, hvornår deres virksomhed ville genere et overskud.

Morten skabte sit eget job Morten Wichmann gik målrettet efter et job hos Linddana, da han uddannede sig til produktionsteknolog. Af Søren Munch Terkelsen, Via University College, Horsens

Allerede før Morten Wichmann i sensommeren 2014 begyndte i praktik hos flishuggerproducenten Linddana, var det hans mål at skabe sig et job i virksomheden. Omvendt havde Linddana ingen planer om nyansættelser. En stor arbejdsindsats og gedigne fremskridt i udviklingen af en prototype til en ny flishugger fik imidlertid overbevist Linddana om, at Morten var værd at satse på. Så ugen efter at Morten afsluttede sin uddannelse, startede han i virksomheden. Morten arbejder nu i Linddanas udviklingsafdeling. Her videreudvikler han på prototypen, som han begyndte arbejdet på under sin praktik i virksomheden. billigere men bedre Der er rigtig mange dele i en flishugger. Og en af Mortens opgaver med den nye flishugger var at minimere produktionsomkostningerne men beholde kvaliteten. Så han har vurderet de enkelte komponenter, og set på hvordan de kan produceres billigere og enklere. »Jeg arbejder jo med en prototype, så jeg kan ikke afsløre for meget om specifikationerne. Men jeg har fokuseret på, at den skal være let og fleksibel, så det handler meget om valg af materialer og hvordan man bearbejder dem,« siger Morten og fortsætter: >>

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 33


indsats afgørende for job Praktikperioden kan for mange studerende være et springbræt til et efterfølgende job. Men det kræver en ekstraordinær indsats, og det kræver at man forstår at gøre en forskel for virksomheden: »Hvis jeg skal give et råd til andre, handler det først og fremmest om, at de skal vise, hvad de kan i praktikperioden. Desuden er det en god idé at skrive sit eksamensprojekt på virksomheden sammen med virksomheden,« opfordrer Morten og slutter:

Uddannelsen til produktionsteknolog er en to-årig erhvervsakademiuddannelse, som udbydes flere steder i landet, bl.a. hos Via University College i Horsens. Adgangskravet er en erhvervsuddannelse som fx industritekniker eller smed. Uddannelsen tager sigte på at gøre de studerende i stand til at løse opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, optimering og styring af produktion/lager samt at varetage teknisk salg og indkøb. Det er virksomheder af alle størrelser, der ansætter produktionsteknologer. I mindre virksomheder vil produktionsteknologen typisk få arbejde som konstruktør, værkfører, indkøber eller sælger. I større virksomheder som produktchef, kvalitetschef, produktionstekniskleder, logistikchef eller projektleder. Læs mere om uddannelsen www.ug.dk. Eller www.via.dk/ uddannelser/teknologi-ogbyggeri/produktionsteknolog.

GIVERNE 2020 JDS BE

RLINGE 10% LÆ GIVERNE 2020 JDS BE

Store forventninger fra start Robert Eriksen, udviklingschef på Linddana, havde fra start store forventninger til Mortens praktikophold: »Vi havde en god snak med Morten før han begyndte praktikperioden, og han gjorde et godt indtryk, så mine forventninger var egentlig høje fra start. Vi havde brug for en alsidig produktionsteknolog, der kunne lave beregninger – det kan Morten,« forklarer Robert og fortsætter: »Vores ønske var at få Morten til at arbejde med prototypen, for det har vi ikke selv haft ressourcer til. Og han har præsteret at komme rigtig langt med flishuggeren i sin praktikperiode og i forbindelse med sit eksamensprojekt«.

»Man er nødt til at overbevise virksomheden om, at man er stabil, at man kan gøre en forskel, og at man vil virksomheden«.

AR

»Kravsspecifikationerne på prototypen har jeg brugt meget tid på. Og jeg bruger bl.a. noget højstyrke-stål, så pladerne på flishuggeren bliver tyndere, men samtidig stærkere og mindre tunge. Det gør maskinen nem at manøvrere rundt.«

AR

>>

Morten uddannede sig til produktionsteknolog hos Via University College i Horsens og var 10 uger i praktik hos Linddana. Efterfølgende var han på virksomheden i otte uger, hvor han skrev sit eksamensprojekt – om udviklingen af flishuggeren. Linddana har tradition for at have praktikanter fra flere forskellige uddannelser tilknyttet. Det har de været glade for, og de vil gerne hjælpe de studerende med at supplere deres teoretiske viden med praktik erfaring. Linddana er en virksomhed i vækst, der med sine pt. 40 ansatte fokuserer på fremstilling af danske kvalitetsmaskiner. De producerer selv deres flishuggere fra bunden af. De rå stålplader bliver leveret i den ene ende af fabrikken, de færdige produkter kommer ud i den anden ende. Læs mere om Linddana på www.linddana.com

Boom i uddannelsesaftaler Det går hurtigt med at oprette flere praktikpladser i installationsbranchen. Alene i år indgik branchen 1525 nye uddannelsesaftaler fra januar til og med august. Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Uddannelsesaftalerne i installationsbranchen er i årets første otte måneder fordelt på 1090 lærepladser til elektriker-lærlinge og 435 til vvs-energi-lærlinge. En

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

samlet stigning på 190 uddannelsesaftaler, en vækst på 14,2 pct. flere uddannelsesaftaler sammenlignet med perioden januar til august 2014. Alt i alt har 3485 elektrikerlærlinge en læreplads i en virksomhed. 1405 vvs-lærlinge har en praktikplads i en virksomhed.


bAROMETER

Kreditklemmen er strammet især for de små Af Jens Holme

At det er vanskeligt for de mindre virksomheder at få deres vækst finansieret, har været et problem i årevis. Men analysen »Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering« fra Danmarks Statistik viser, at det står endnu værre til end hidtil antaget. Sidste år måtte endnu flere gå tomhændet hjem fra banken, og en stor del af SMV’erne opgiver tilsyneladende helt at prøve at få et lån. Kun en tredjedel eller 32 pct. af de små og mellemstore firmaer med 5 til 249 ansatte søgte finansiering i 2014. Det er betydeligt færre end i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering i kølvandet på finanskrisen, og faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der i 2007 søgte finansiering. Og det mønster gælder på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser. Sidste år var der ganske vist en større andel, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om sammenlignet med 2010. Og det gælder for alle de

800

Mia. kr.

tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering og andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Men andelen, der fuldt ud opnåede det lån de søgte, ligger stadigt betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. Og værst ser det ud for lånefinansiering, hvor andelen faldt fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct.sidste år. Værst for de små Analysen fra Danmarks Statistik viser klart, at de mindste virksomheder med fem til ni ansatte har de hårdeste vilkår, og er den kategori, hvor færrest søger om lån. Før finanskrisen var det 85 pct. af de helt små virksomheder, der opnåede deres ønske om lån. Da finanskrisen satte ind i 2010 faldt det tal til 63 pct. Sidste år var det kun lidt over halvdelen, 56 pct., der kunne gå hjem fra bank eller kreditinstitut med et tilsagn

Udlån, pengeinst.

Udlån, realkreditinst.

Rente, pengeinst. (højre akse)

Rente, realkreditinst. (højre akse)

Pct.

700

7 6

600

5

500

4

400

3

300

2

200

1

100 -

om lån. Det står i skærende kontrast til situationen hos de større virksomheder, hvor udviklingen er den modsatte. Derimod viser undersøgelsen umiddelbart ingen geografiske forskelle. Tendenserne er tilsyneladende de samme, når det gælder virksomheder i de større byområder og virksomheder i udkantskommunerne. Men her gør Danmarks Statistik opmærksom på, at datagrundlaget ikke er godt nok og anbefaler, at der iværksættes en ny undersøgelse, der går dybere ned i at kortlægge betydningen af virksomhedernes beliggenhed. Ifølge analysen fra Danmarks Statistik var pengeinstitutternes udlån til erhverv samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet. Derefter ser udlånet ud til at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes.

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

-

(Kilde: Danmarks Statistik: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering)

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 35


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra

branche

medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Rekordordre og lederskifte hos VF Stålindustri VF Stålindustri i Holstebro har fået en rekordstor ordre på tobaksbånd og tobakstransportører. Kunden er TDC Holland, der fremstiller produktionsudstyr til tobaksindustrien. »Det er en kunde, vi har haft i næsten 20 år – vel at mærke en der selv kom nede fra Holland og bankede på vores dør i sin tid og spurgte, om vi kunne levere til dem,« fortæller Claus Vilsgaard, direktør hos den vestjyske smedevirksomhed, til Metal Supply. »Nogle gange er efteråret lidt sløjt at komme igennem for en virksomhed som vores, men den hollandske ordre betyder, at vi er kommet rigtig godt i gang. Den gør også, at vi har arbejde nogle måneder frem, og det er lang tid i vores branche, hvor vi normalt har svært ved at se mere end 14 dage ud i fremtiden,« forklarer Claus Vilsgaard. Generationsskifte VF Stålindustri, der i dag har 19 medarbejdere, blev etableret i 1987 af Svend Aage Vilsgaard og en kompagnon – som senere trådte ud af virksomhedens ejerkreds. Nu er han klar til at give stafetten videre til næste generation i et glidende generationsskifte. »Jeg startede i virksomheden i 2009 med henblik på generationsskiftet, og det er stadig under vejs, selv om jeg nu formelt har overtaget ansvaret,« for-

tæller Claus Vilsgaard til Jern & Maskinindustrien og fortsætter: »Men det er planen, at min far skal blive ved med at være aktiv i virksomhed, men det er også planen, at han skal trappe ned - men om det tager to eller 10 år, før han er helt ude af den daglige drift, er endnu ikke besluttet.« Vil længere væk Selvom om generationsskiftet nu formelt er trådt i kraft, er der ikke lagt op til de store revolutioner på den korte bane hos VF Stålindustri.

»Der har aldrig rigtig været nogen strategi for virksomheden. Når tiden er til det, så skal der udvikles en retning. Lige nu er vi meget lokale, og det betyder, at vi kan stå ude ved vores kunder på et kvarter og løse en opgave. Vi er kommet hos dem i mange år og kender nærmest deres maskiner bedre end dem selv. Men det setup betyder, at vi har svært ved at få de samme typer kunder i andre områder. Så en af opgaverne bliver at finde en plan for, hvordan vi kommer længere væk,« siger Claus Vilsgaard.

Far og søn – Svend Aage og Claus Vilsgaard.

Hjemflagning kan mærkes i Holstebro Indtjeningen stiger for tredje år i træk hos Nordvestjysk Galvanisering A/S i Holstebro. Det skyldes bl.a. at flere kunder har trukket opgaver hjem, som tidligere var flaget ud til Kina og Østeuropa, siger Aksel Nørgaard, der er administrerende direktør og hovedaktionær i galvaniseringsvirksomheden til Metal Supply. 36 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

Den administrerende direktør oplyser, at den øgede efterspørgsel kommer fra en bred kam af kunder. Den øgede aktivitet betyder også, at virksomheden har ansat en række nye medarbejdere. Nordvestjysk Galvanisering investerede tidligere i år i forskellige processer, der skal spare penge på sigt.

»Vi har købt nye lastbiler, som giver bedre dieseløkonomi,« fortæller Aksel Nørgaard, der også nævner faldende zinkpriser som årsag til den positive udvikling i virksomhedens regnskab. Nordvestjysk Galvanisering har specialiseret sig i galvanisering, sandblæsning og maling og har ca. 70 medarbejdere.


KSM Kragelund ændrer på holdopstilling Smede- og maskinfabrikken K.S.M Kragelund i Løsning i Østjylland er ved at afslutte et generationsskifte. Efter 30 år ved roret udtræder Birger Hansen af firmaet. Virksomheden ændrer opbygningen af organisationen pr. 1. januar 2016. Det indebærer, at interne ansvarsområder skifter hænder, og nye medarbejdere ansættes. Det gøres for at forberede Birgers fratrædelse og i øvrigt optimere og klargøre virksomheden til fortsat vækst. Den 1. juni i år tiltrådte Brian Danebod som ny administrerende direktør. Samtidig indtrådte han i ejerkredsen, der foruden Birger Hansen og Brian Danebod består af Per Møller, Henning Andersen og Torben Andersen. »Vi har siden min indtræden i ejerkredsen arbejdet målrettet med strategi og organisationsudvikling, og samtidig med den nye organisation løfter vi også sløret for vores nye formulering af vision, mission og vær-

disæt,« siger Brian Danebod og fortsætter: »Vi er stolte af det eksisterende værdisæt, som nu er formuleret på skrift, så både vores dygtige og kompetente medarbejdere samt vores kunder, leverandører og øvrige omgivelser har en fælles forståelse af, hvorledes vi når vores resultater. Vi forventer som tidligere nævnt yderligere vækst, og at vi over tid kommer til at ansætte flere medarbejdere, der skal understøtte vores organisation.« K.S.M. Kragelund ApS har i dag ca. 80 ansatte fordelt på godt 12.000 m2 under tag. Med kerneområder inden for svejsning og skæring samt valse-, bukke og savearbejde kan vi tilbyde en bred vifte af produkter. Sammen med HEMA udstyr, Kolster spjæld og serviceafdelingen besidder K.S.M. Kragelund ApS en stor viden på mange områder.

Brian Danebod, ny administrerende direktør hos KSM Kragelund, har ændret på firmaets holdopstilling.

Overbeck Stål udvider Overbeck Stål i nordjyske Aabybro har købt en naboejendom. Dermed er der føjet 700 kvadratmeter til det eksisterende fabriksareal, så virksomheden nu i alt råder over 2000 kvadratmeter. »Vi har valgt at udvide, fordi vi er blevet certificeret til at lave bygningsstål i en høj konsekvensklasse. Det har været en stor udfordring for os at få passet slagterimaskinerne ind med bygningsstålet,« fortæller Kristian Overbeck Sørensen til Metal Supply. Med den ekstra fabrikshal er det blevet muligt at opdele produktionen

i rustfri og sort stål. »Slibning, afkortning og sådan nogle af de mere ›beskidte ting‹ flytter vi over i den nye afdeling. Vi skal alt støvet til livs, så vi kan opretholde kvaliteten på vores rustfri produktion,« siger Kristian Overbeck Sørensen, der regner med, at diverse ombygninger er færdige den 1. februar næste år. Ny pladesaks I de eksisterende bygninger giver flytningen plads til syv ekstra svejsepladser. Derudover har udvidelsen gi-

vet plads til en ny pladesaks, der kan klippe plader op til 12 mm samt et nyt fuldautomatisk saveanlæg. På den lidt længere bane er der sørget for yderligere udvidelsesmuligheder. »Vi har købt en anden bygning på 1.000 kvadratmeter, men den ligger ikke helt perfekt i forhold til vores produktion, så den har vi lejet ud og har den som buffer. Den ligger på en 6000 kvadratmeter grund, så der er også udvidelsesmuligheder,« siger Kristian Overbeck Sørensen til Metal Supply.

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2015 | 37


Foreningsnyt / navne

Nye vvs- energispecialister

Nye vvs-blikkenslagere

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

På Herningsholm Erhvervsskole har følgende bestået svendeprøven som vvs-energispecialist: Bagerst fra venstre: Simon Købmann Aachmann Jensen, Brædstrup VVS Teknik ApS, Thomas Kjær Dam Stefansen, Stårup, Tonnys VVS A/S, Møldrup, Søren-Kristian Holm Jensen, Mogensen Vvs Comfort A/S Holstebro. Faglærer Jacob Næsby Andreassen. I midten fra venstre: Kent Steen Korsgaard, Kemp & Lauritzen A/S, Herning, Jesper Frederiksen, Trefor Entreprise A/S, Kolding, Rehne Frimand Noesgaard, Hald Ege Vvs Viborg, Michael Bjerre, VVS-Fagmanden Ole K. Hansen A/S, Silkeborg. Forrest fra venstre: Chris Leonhard, VVS Experten ApS, Brædstrup, Mark Ingemann Sørensen, Nykøbing Mors Brændselsforening samt Morten Frederiksen, VVS Teknik ApS, Hornsyld.

På erhvervsskolen Herningsholm har følgende bestået svendeprøven som vvs-blikkenslager: Bagerst fra venstre: Christian Munk Jakobsen, J Handest & Sønner, Thisted, Benjamin Skjødt Bejerholm Jakobsen, Aage Andersen & Sønner, A/S, Ikast, Erik Petersen Antin, Møgelhøj Blik ApS, Uldum samt holdets faglærer, Michael Tvilling. Forrest fra venstre: Steffen Press Nygaard, VVS Per Møller ApS, Grenaa, Ronni Klinkby Larsen, Lind Blik & VVS A/S, Herning. Christoffer Junker, Søren Østergaard A/S, Nollund, Grindsted.


Fire nye industriteknikere

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Fyn Dansk VVS & Energi ApS, Frank Søgaard, Rønnebærvangen 3, 5210 Odense NV. Beck - Trading ApS, Henrik Beck, Albildvej 5 E, 5700 Svendborg. Lokalafdeling Midt & Sydsjælland Stål & Design A/S, Bo Bendix Rasmussen, Smedevænget 18, 4700 Næstved. Lokalafdeling Midtjylland JH Stål & Montage ApS, Jonas Uldahl Hegaard, Hedemøllevej 42, 8850 Bjerringbro.

EUC Nordvest i Thisted har udklækket følgende industriteknikere, som alle fik flotte karakterer ved svendeprøven: Jacob Hede Madsen, Sjørring Maskinfabrik A/S, Steffen Møller Sørensen, Armiga A/S, Nors, Thomas Ranch Kornum, Scanniro A/S, Fjerritslev, Kasper Skjoldborg Jørgensen, Kynde & Toft, Thyborøn.

Nybagte smede

Lokalafdeling Vestsjælland Rustfri Service ApS, Carsten Holgersen, Kelstrupvej 19, Kelstrup, 4560 Vig St. MP Rør & Stålmontage, Morten Pedersen, Vibevej 44, 4100 Ringsted. Lokalafdeling Nordvestjylland Kvik Isolering I/S, Lars Weje, Slettestrandvej 4, 9690 Fjerritslev. Lokalafdeling Nord og Vest for Vejle DS-Klejnsmede/Altan-experten, Dennis Skovbjerg, Hans Jensens Vej 8 A, 7160 Tørring. Lokalafdeling MidtVest Smed Marine Service ApS, Kenneth Smed, Drejøvej 25, 7680 Thyborøn Havn. Lokalafdeling København Palle Rasmus Jensen, Lindholmvej 8, 3550 Slangerup. Lokalafdeling Sønderjylland TP Smedeservice, Tommy Petersen, Vongshøjvej 3, 6240 Løgumkloster. Smedeservice Syd, Kai Andersen, Skansen 14, 6240 Løgumkloster. Lokalafdeling Trekantområdet Dansk Port Service, Flemming Petersen, Stavnsbjergvej 17, 6094 Hejls.

På Skjern Tekniske Skole har følgende bestået svendeprøven som smed: Bagerst fra venstre: Frederik Led Mølleskov, Eagleburgmann Ke A/S, Ringkøbing, Michael Høivang Sørensen, Kva Diesel ApS, Skjern, Martin Guldberg Hentze, Hvide Sande Skibssmedie A/S, Kasper Nagstrup Kristensen, 2m-Group A/S, Billum, Thomas Viftrup Jensen, Brejning Smede- & Maskinværksted, Spjald. Forreste fra venstre: Stig Hansen Sandholm, Ringkøbing Maskinværksted A/S, Michael Nørby Jensen, Blaaholm A/S, Esbjerg, Martin Wang Jensen, Vandborg Karosserifabrik A/S, Lemvig, Martin Mohr Jakobsen, Agerfeld VVS, Smede- og Maskinforretning A/S, Holstebro, Per Simmelsgaard Broe, Vestværftet ApS, Hvide Sande samt Faglærer Michael Uhd Jakobsen.

Lokalafdeling Østjylland Procut, Kenni Egedal Møller, Højmarkvej 14, 8300 Odder.

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 39


FOREningSnyT / nAVnE

Dødsfald Jan Lindskov

Jan Lindskov, ejer enkeltmandsfirmaet St. Merløse VVS & Blikkenslager, er død i en alder af 50 år. Jan Lindskov blev under endnu uopklarede omstændigheder natten til lørdag den 12. september det ene af ofrene for et dobbeltdrab på en parkeringsplads i nærheden af Sorø. Ved sin død var Jan Lindskov medlem af bestyrelsen for Arbejdsgivernes lokalafdeling Vestsjælland og beskrives i lokalområdet som hjælpsom og vellidt. Det er 15 år siden, han overtog vvs-forretningen efter sin far. Jan Lindskov efterlader sig to voksne døtre.

Dødsfald Jacob Thiel Jacob Thiel, Håndværksrådets cheføkonom, som gennem tre år har stået for rubrikken Barometret her i bladet, døde i november i en alder af kun 40 år. Jacob Thiel, der var udannet cand. oecon., kom til Håndværksrådet i 2009 efter en fortid på bl.a. dagbladet Børsen og BRF Kredit. Han var på alle måder agtet og vellidt af sine kolleger samt interessenter og samarbejdspartnere til Håndværksrådet. »Jacob var en dybt dedikeret og engageret medarbejder, der udfyldte sit arbejde til perfektion. Han elskede sit job med nationaløkonomiske og finansielle analyser, og han optrådte jævnligt i aviser og tv, hvor han i et let forståeligt sprog udlagde teksten som Håndværksrådets ekspert.

Jacob var en glad og givende person, der altid bidrog positivt til Håndværksrådets sociale aktiviteter, og i forholdet til medarbejdere og venner var han altid den, man kunne gå til, når der var brug for en hjælpende hånd,« hedder det i Håndværksrådets mindeord. Den afdøde cheføkonom efterlader sig sin hustru, Mette, og datter Sophia.

EftEruddannElsE og ErhvErvsuddannElsEr I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed, offshore og teknisk designer

*Licens udlånt af EUC Syd, Tech Aalborg og Rybners

nyt:

kurser

offshorE-kursEr mEd norsk olfcErtificEring

• Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning • Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik • Smed: CNC kantpresse*, CNC plasmaskæring* og skibsbygning placering og regler • Offshore: Hydraulik og diagramlæsning, isometrisk tegningsforståelse rør*, instrumentrørlægger offshore med certificering* • Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering • Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring (§ 26) • Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) • Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D • Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: alc@sde.dk

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

erhvervsuddannelser

uddannElsEsgaranti!*

Virksomhederne efterspørger lærlinge på følgende uddannelser: • Smedeuddannelsen: klejnsmed*, smed rustfast, smed maritim og svejser • Industritekniker* (maskin) • Teknisk designer (byg og fremstilling) • Industrioperatør Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser

Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: kjk@sde.dk


&

Bladet

Leverandører   partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beholdere & stålskorstene

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Alt i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApS Lejrvej 17 • 3500 Værløse Tlf. 4447 3151 info@maskinsikkerhed.dk www.maskinsikkerhed.dk Rådgivning og undervisning om: • CE-mærkning af maskiner og CTSanlæg • Produktionsvenlige sikringsløsninger • Risikovurdering og teknisk dossier • Dokumentation og brugsanvisninger • El og sikre styringer til maskiner • Maskinsikkerhed og arbejdsmiljø Værløse · Odense · Esbjerg · Randers

Fyringsanlæg

www.bsmkedler.dk Br. Røddingvej 7, 6630 Rødding Tlf. 74 82 13 34 Mangler du kvalitetsanlæg til dine kunder, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget. Kedler fra 10-400Kw, akkumuleringstanke og siloudstyr.

OutZourCE A.P. Møllers Alle 9C, 2791 Dragør Tlf: 53 81 21 21 www.outzource.dk salg@outzource.dk Produktions- og Ressource-styring. Tid & materialer. Løn & fakturering.

Fyringsanlæg

Ole Rømers Vej 15, 8670 Låsby Tlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54 E-mail: info@alcon.nu Internet: www.alcon.nu Kedler til brænde og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 12 kW til 1000 kW. Stålskorstene i (rustfri) corten stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast. Akkumulerings- & expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Gaskedler

EDB

Lundberg Data A/S Tryggevældevej 8, 4652 Hårlev. Tlf. 70 26 17 97 E-mail: info@lundbergdata.dk Forhandler Microsoft C5, NAV, brancheløsninger. Entré110 og WPA mobile løsninger. Faktura-Boks. Løsninger der skaber værdi.

Honing

Beretta gaskedler Salbjergvej 36, 4622 Havdrup Tlf. 46 18 58 44 E-mail: beretta@beretta.dk www.beretta.dk

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Generationsskifte El & VVS Consult Branchens erhvervskonsulenter Tlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 01 asc@el-consult.dk www.el-consult.dk Køb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: ww.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Kroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St. Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97 Web adr: www.ljm.dk www.cylinderradgiveren.dk E-mail: hydraulik@ljm.dk Hydrauliske cylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 41


&

Bladet

Leverandører   partnere Hydraulik

Læserskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kantpresning

Lækagesporing Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Kantpresning op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse) Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål).

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22 Nors 7700 Thisted Tlf. 97 98 22 73 mail joj@thy-laekage.dk www.thy-laekage.dk

Kurser & uddannelse

Maskin- og smedearbejde SOLVANG MASKINFABRIK ApS Lejerstoftevej 3, Lyderslev DK-4660 Store Heddinge, Danmark Tlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031 Fax 5650 8247 www.solvang-maskinfabrik.dk cbl@solvang-maskinfabrik.dk

Herstedøstervej 19 2600 Glostrup Tlf. +45 43963756 Fax.+45 43963805 sevang@sevangmaskinfabrik.dk www.sevangmaskinfabrik.dk

Maskin- og elektroværktøj

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj: Skjoldborg Elektro Service Petersmundevej 19, 5000 Odense C Tlf. 66 136 309 www.rems.de

Løfteborde TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 Dybvad Tlf. 98 86 49 00. Fax 98 86 49 10 www.translyft.com dybvad@translyft.com Hydrauliske løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 Fax 6312 6599 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Lønservice

Københavns Tekniske Skole Carl Jacobsens Vej 25 2500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

Kvalitetsstyring

Lønadministration – med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster

Tronholmen 3, 8960 Randers SØ Tlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 95 proloen@proloen.dk www.proloen.dk

Malerkabiner Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Malerkabiner til ethvert formål

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan laves Vi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og flammeskæring

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

Overfladebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). Herning Varmforzinkning A/S Sverigesvej 13 7480 Vildbjerg Tlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03 E-mail: hv@hv.dk · www.hv.dk HV Overfladeteknik ApS Sandagervej 20, 7400 Herning Tlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13 Datterselskab Letland Baltic Zinc Technics sia Varmforzinkning, bejdsning og passivering af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sandblæsning.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Fuldautomatisk plasmaskæring efter CADfiler i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm. Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mm Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Fyns Galvanisering a/

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79, 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21 Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm, stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm. Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm. Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.


/s

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside! Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Pumper

Stålkonstruktioner

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

THYSSEN STÅL A/S

Lykkegaard A/S Nyborgvej 35, 5863 Ferritslev Fyn Tlf. 65 98 13 16 E-mail: lm@lykkegaard-as.dk www.lykkegaard-as.dk Fabrikation af speciel pumper i over 100 år.

Thyssen Stål A/S Klostervej 3, Gånsager 6780 Skærbæk Tlf. 74757274. Fax 74757319 Mail: mail@thyssen-staal.dk Hjemmeside: www.thyssen-staal.dk

Svejseudsugning

Varmepumper

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Varmeventilator

Flowidan ApS Nederholmsvej 47 8722 Hedensted Tlf. 7211 9180 info@flowidan.dk www.flowidan.dk

Ventilation

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S Holkebjergvej 31, 5250 Odense SV Tlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29 www.sanderumsmede.dk e-mail: mail@sanderumsmede.dk Halsjern, hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

Strålevarme Helge Frandsen A/S CELSIUS VEST 7568 8033. ØST 4585 3611 E-mail: hfas@hfas.dk INDUSTRIVARME www.hfas.dk FREMTIDSSIKRET Industrivarme der dur! Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportbånd · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Industrigummi

Assensvej 480, Faldsled 5642 Millinge Tlf. 62 68 11 33. www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vandskæring

360 Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Brødrene Dahl Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43  DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 Brøndby T 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E vvs.dk@uponor.com www.uponor.dk

VVS-GROSSIST 7870 Roslev TLF. 20 10 06 66 KUN salg til Håndværk og Industri WWW.MMVVS.DK INTET minimumskøb INGEN gebyrer FRAGTFRI levering STORT varelager LØBENDE MÅNED + 10 dage

Bladet Arbejdsgiverne | 12/2015 | 43


Læsere, annoncører og øvrige samarbejdspartnere ønskes glædelig jul og godt nytår.

Bladet Arbejdsgiverne er tilbage igen den 20. januar 2016 med tema om vvs, blik og kloak. Deadline er den 4. januar. Nr. 2/2016 udkommer den 10. februar og har deadline den 25. januar. Tema om automatisering.

Bladet

ISSN 1602-7213

og god

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

l u j g i l e d æ Gl t n y tår

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.