DS-bladet nr. 9, 2012

Page 14

GENERALFORSAMLING

Optræk til kampagne for flere lærlinge

Jens Peder Toft opfordrede til at iværksætte en kampagne for at få flere unge ind i de »sorte« fag. »Det er ikke så ringe endda,« erklærede han med lånte ord fra en anden kendt kampagne.

Deltagerne i DS-generalforsamlingen var optaget af at gøre industri- og håndværksfagene mere attraktive for de unge. Der er lagt i kakkelovnen til en stor kampagne, der skal tiltrække flere unge til de »sorte« fag. I den kommende tid skal uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri overveje, hvordan opgaven kan gribes an, og hvordan en kampagne kan finansieres. Det blev udgangen af en lang debat på generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri om et forslag, som hverken var indleveret til tiden eller var formuleret særlig præcist. Jens Peder Toft, formand for DS MidtVest, slog til lyd for, at lokalforeningerne og eventuelt DS som helhed iværksætter kampagneaktiviteter og udarbejder slo14  |  DS-bladet nr. 9 2012

gans, der gør indtryk på de unges valg af uddannelse. Han begrundede det med, at alt peger i retning af, at industri- og håndværksfagene i løbet af få år vil mangle medarbejdere. Han blev suppleret af Jens Andersen, DS Vendsyssel: »Gennemsnitsalderen for vores montører og svende nærmer sig 50 år. Vi skal give den gas for at få fat i en større andel af de unge. De tekniske skoler er desværre blevet samfundets skraldespand, fordi de ikke kan sige nej til unge, der hverken vil eller kan gennemføre en faglig uddannelse. Og mange virksomheder har desværre den fordom, at de unge ikke vil møde til tiden og i det hele taget ikke gider arbejde. Det passer bare ikke. De allerfleste unge mennesker kører derudad for fuldt blus. Men der er en restgruppe på måske 30-35 procent, som vi bruger en masse tid på, og som vi får for lidt ud af.«

Rollemodeller Mette Juel, DS Storstrømmen Syd: »Vi skal have fat i nogle af vore dygtigste lærlinge og gøre dem til rollemodeller for deres jævnaldrende. De skal udbrede den gode historie om de faglige uddannelser på skoler og andre steder, hvor unge samles. Og så skal vi have fat i UU-vejlederne, som ofte ikke har forstand på det, de snakker om, og derfor råder de unge til at gå gymnasievejen.« Andre opfordrede til at rette kampagnen mod de unges mødre, som ofte står i vejen for, at de unge vælger en karriere med skidt under neglene. Jørn Brink, formand for DS Vest, opfordrede sine kolleger til selv at gøre sig mere attraktive i de unges øjne. »Jeg oplever desværre ofte, at de unge ikke bliver taget alvorligt og ikke får opfattelsen af, at de er en vigtig og væsentlig arbejdskraft. Hvis vi skal lave en kampagne, skal den både vende indad og udad. Vi


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.