DS-bladet nr. 9 2009

Page 14

Varme fra søen erstatter jor Af Ole Andersen

Godsejer Peter Henrik Tesdorpf, Gjorslev Gods på Sydsjælland, har gjort, hvad andre ikke har haft så meget held med. At få tilladelse til søvarmeanlæg. Firmaet JS Varmepumper i Holbæk har store forventninger til projektet. For første gang herhjemme er der etableret et søvarmeanlæg som alternativ til jordvarme. Anlægget skal levere varme til en af de talrige boliger på Gjorslev Gods ved Stevns på Sydsjælland. Boligen er beliggende tæt ved en sø på godset, der omfatter i alt 1650 hektarer jord, og godsejer Peter Henrik Tesdorpf har selv stået for indhentning af de nødvendige tilladelser hos kommunen. Det er virksomheden JS Varmepumper i Holbæk, der sammen med Danfoss har leveret anlægget. »Vand leder varmen meget bedre end jord, så effektiviteten

14

på sådan et varmepumpeanlæg bliver bedre med søvarme,« siger Jesper Jørgensen, JS Varmepumper. To spiraler i et stativ, der er svejset på en plade, blev søsat ca. fem meter fra søbredden og med ca. to meter vand over anlægget. Omkring 60-70 meter skiller anlægget i søen og varmepumpen i husets kælder. De to slanger fra anlægget i søen kobles til en lille, nyudviklet samlebrønd, hvor det er muligt at aflæse og om nødvendigt regulere flowet i de to kredse. Det er vitalt for effekten, at der er samme flow i begge kredse, men det har ikke

altid været lige nemt for ejerne af et jordvarmeanlæg at kontrollere. JS Varmepumper har selv har været med til at udvikle den enkle samlebrønd i plast, og som blev præsenteret for branchen på årets vvs-messe i Odense. Boligen på godt 240 kvadratmeter har hidtil brugt fyringsolie for ca. 50.000 kroner om året. Med en varmepumpe i stedet for olie forventer Jesper Jørgensen en årlig besparelse på i hvert fald 50 procent. En besparelse i forhold til søvarme contra jordvarme er der ikke regnet på.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
DS-bladet nr. 9 2009 by Magasinet "Industri & Teknik" - Issuu