Energi
eNergI
Nyt Center for energibesparelser skal sikre bredere rådgivning Lov om en ny organisering af energispareindsatsen sikret gennem en bred politisk aftale.
Af ove Folmer Jensen energi- & Miljøkonsulent DS håndværk & Industri
Folketinget har ved lov vedtaget at etablere et tiårigt energispareprogram for perioden 2010-2020. Det samlede program skal sikre en styrket og bedre koordineret energispareindsats inden for alle energiformer. Loven træder i kraft pr. 1. marts 2010 Center for Energibesparelse Den danske indsats for rådgivning om energibesparelser bliver nu udvidet. Tidligere har Elsparefonden rådgivet om el-besparelser i husholdninger og private institutioner, men nu udvides indsatsen til at omfatte samtlige energiformer til alle sektorer med undtagelse af transport.
Udvikling ved salg eller køb af virksomhed – også ved GENERATIONSSKIFTE Nært fortroligt samarbejde Afdækning af virksomhedens værdigrundlag, vurdering samt diskret formidling
Branchernes krydsfelt, rådgivere og erhvervskonsulenter Sjælland/øerne Jylland Fyn/Sdr. Jylland Tlf. 63 40 40 00 · 30 57 34 11 www.el-consult.dk · asc@el-consult.dk
22 | DS-bladet nr. 4 2010
Det er resultatet af en ny bred aftale mellem regeringen og Folketingets partier – på nær Enhedslisten. I stedet for Elsparefonden oprettes et Center for Energibesparelser, der skal sikre, at f.eks. private virksomheder kan få gode råd og vejledning om, hvordan de henter besparelser på varmeregningen. Det nye center bliver finansieret af Elsparefondens hidtidige bevilling på 90 mio. kr. Baggrunden for den nye organisering er, at en evaluering i 2008 pegede på, at der var behov for en reorganisering af energispareindsatsen for at få en større grad af koordinering af aktiviteterne. Desuden blev det fremhævet, at man burde styrke besparelsesindsatsen i forhold til erhvervene og varmeforbrug i bygninger. Tilknytning til Energistyrelsen Center for Energibesparelser vil blive oprettet i tilknytning til Energistyrelsen. Derved bliver der bedre mulighed for at drage nytte af synergien i det fælles arbejde for at sikre energibesparelser. Desuden vil en central funktion for det nye center blive at understøtte andre aktører på markedet, som arbejder med den konkrete realisering af besparelser. Yderligere om energispareindsatsen i Danmark kan ses på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. Information om energisektoren fås ved DS Energi- & Miljøafdelingen, Ove Folmer Jensen, Energi- & Miljøkonsulent.
Den nye lov medfører bl.a.: • oprettelse af Center for energibesparelser, der skal varetage generelle opgaver vedr. kampagner, vidensformidling, markedspåvirkning mv. på tværs af energiformer og sektorer bortset fra transport. • etablering af energisparerådet, som skal bistå med at forbedre den samlede koordinering af energispareindsatsen • Styrkelse af myndighedsopgaverne i forbindelse med energibesparelser • Tilrettelæggelse af energispareindsatsen, så den understøtter den konkrete realisering af energibesparelser