anden side udmærket, at der er mange andre udgifter, der er mere presserende i en startfase.« Ændring på vej »Men heldigvis kan vi konstatere, at der er en ændring på vej blandt de unge. Hvor det for 10 år siden var tæt på nul procent under 35 år, der begyndte på en pensionsopsparing, så ser vi flere og flere som kunder i dag. VI har en gennemsnitsalder på vores ordninger på 45-46 år, og den er for nedadgående. Jeg tror, det hænger sammen med, at de unge, der stifter virksomhed, tidligere har været lønmodtagere og har været omfattet af en virksomhedspension. Den vil de gerne føre videre som selvstændige og have de samme fordele som deres medarbejdere.« Hold fingrene væk Lars Kvistskov Larsen tegner i det hele taget et optimistisk billede af fremtiden for Pension for Selvstændige. Træt i ansigtet bliver han imidlertid, når DS-bladets udsendte spørger til skattereform og ændringerne i vilkårene for pensionsopsparing. »Hver gang politikerne griber ind over for pensionsopsparingen, skræmmer det folk væk. Det skaber usikkerhed og utryghed. Vi og andre pensionsselskaber har gang på gang sagt til politikerne, at de skal holde fingrene væk. Der er i forvejen høje afgifter på pensionsopsparing, når den skal udbetales. Lad os få ro. Det er ubegribeligt, at man begrænser den enkeltes mulighed for at spare op til sin alderdom i en situation, hvor der bliver flere og flere ældre, og presset på de sociale udgifter stiger tilsvarende.« Svaret på de seneste ændringer har ifølge Lars Kvistskov Larsen været, at de gamle livrenter er blevet moderne igen, fordi her kan man indbetale lige så meget man vil hvert år og få fradrag i topskatten.
Lars Kvistskov Larsen: »Hver gang politikerne griber ind over for pensionsopsparingen, skræmmer det folk væk. Det skaber usikkerhed og utryghed. Vi og andre pensionsselskaber har gang på gang sagt til politikerne, at de skal holde fingrene væk.« Foto: Jon Nordahl.
»Livrenter har også fået en opblomstring, fordi kunderne har fået mulighed for at vælge en anden form. Hidtil har det været opfattelsen, at livrente var en slags væddemål mellem kunden og pensionsselskabet. Døde man for tidligt, følte man sig snydt. Det er løst nu, ved at man kan tilkøbe sig en garanti, som sikrer, at ens
ægtefælle eller samlever fortsætter med at få udbetalingerne, når man dør, således at pengene ikke er tabt,« siger direktøren. Pension for Selvstændige har en formue på syv mia.kr. og er Danicas største enkeltkunde. Netop nu forhandler de to parter om en fornyelse af den bestående samarbejdsaftale, som udløber den 1. juli 2013.
DS-bladet nr. 14 2012 | 19