Bladet Arbejdsgiverne nr. 10 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 10 | 20. oktober 2017 | 108. årgang

Bladet

Vejen til vækst Tema om finansiering og ledelse

Til kamp mod unfair konkurrence Fødevarenetværk på vej Forsikring skifter selskab Tæt på medlemmerne

Indhold

Oktober 2017 46

34-36

Slut med unfair konkurrence fra det offentlige

Kort nyt

Forsikringsaftale skifter selskab

ML-Pris

Hver femte elev møder aldrig op

Anbefaling: Drop afgifter på el og varme

• »Vi kan det der med swahili« • Ollerup Maskinfabrik er gearet til fremtiden

Stil dig selv spørgsmålet: Har du den rigtige bestyrelse?

Standarder er et fælles sprog

»Uden Vækstfonden eksisterede vi ikke«

Gavn af professionel bestyrelse

Udviklingsdag

Er din virksomhed klar til persondataloven?

Banker får skyld for at være for rundhåndede

Business & branche

Barometer Optimismen blomstrer

Professionel direktør og bestyrelse vendte underskud til overskud

AL Efteruddannelse

Brug for analyse før investeringer i vækst

Fire slags crowdfunding

Crowdfunding har fået gennembrud

»I perioder har det været lidt for spændende«

Generationsskifte trak tænder ud

Svært at låne i landdistrikter

På vej mod ny energispareordning

Mange arbejdsulykker hos vvs- og blikkenslagere

Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg

Medlemmerne i kikkerten

Foreningsnyt/navne

SteelXperts ærgerlig over Arbejdstilsynets inkonsekvens

Leverandører & partnere

Hi-messe med mange rekorder

Fødevarenetværk • Samling af leverandører til fødevareindustrien

TEMA: FINANSIERING OG STRATEGI 8 Vækstfonden tager over når kreditforeningen siger nej

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Vækstfondens lån garantier og kautioner

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Mads Jensen, Scanpix En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Vi har også brug for de dygtigste unge Danske Universiteters Rektorkollegium har netop været ude med et budskab om, at Danmark både har brug for kloge hænder og hoveder. Baggrunden er, at en række organisationer tidligere på måneden havde udtrykt bekymring over det stigende antal unge, der vælger en videregående uddannelse – som man kalder uddannelser, der starter med tre år i gymnasiet og herefter fem år på universitetet. Her må man forstå, at en erhvervsuddannelse åbenbart ikke er en videregående uddannelse. Den fører tilsyneladende ikke videre til noget – selv om mange nok vil mene, at den har ført dem videre til en spændende karriere, og at man også her bliver ved med at uddanne sig, eksempelvis via kurser. Men den tager vi en anden dag. Rektorernes budskab er, at man ikke bør øge antallet af unge på erhvervsuddannelserne på bekostning af antallet af universitetsuddannede. I stedet skal man rette blikket mod de unge, der falder igennem systemet og slet ikke får nogen uddannelse. Det er i denne gruppe, vi kan lede efter mere arbejdskraft. Det er der flere problemer ved. For det første er det ikke sikkert, at denne gruppe af unge overhovedet kan gennemføre en erhvervsuddannelse, som faktisk også kræver en del. For det andet kunne det være, at vi i industrien og i håndværksfagene også havde brug for flere af de dygtigste unge. De, der selv kan vælge, hvad de vil. I industrien ville de kunne boltre sig og skabe sig en god karriere og måske senere begynde som selvstændige og skabe flere danske arbejdspladser. Der bliver i dag uddannet dobbelt så mange kandidater fra universiteterne som for 20 år siden, og det er isoleret set rigtig fint. Men når vi samtidig står i en situation, hvor industrien ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og man i flere dele af landet ikke kan opdrive eksempelvis smede eller industriteknikere, så er det oplagt at spørge, om denne prioritering virkelig er gavnlig for Danmark. Meget er sagt i den diskussion i medierne – også af Arbejdsgiverne. Men det er en kamp, hvor vi som organisation vil blive ved med at kæmpe. Der står meget på spil for vores brancher og Danmark som produktionsland. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 3

Navnlig på teknik- og miljøområdet er der i dag flere eksempler på, at kommunerne påfører private firmaer unfair konkurrence.

Slut med unfair konkurrence fra det offentlige Glæde hos Arbejdsgiverne over et forslag fra regeringen om strammere lovgivning over for stat, kommuner og regioner.

Af Jens Holme

Arbejdsgiverne og Håndværksrådet tager godt imod et udspil fra regeringen, der tager sigte på at begrænse de erhvervsaktiviteter, som offentlige instanser i dag udfører. Ifølge udspillet skal det være slut med unfair konkurrence over for private virksomheder. »Og det kan vi naturligvis kun hilse velkomment. Fair konkurrence er en mærkesag for Arbejdsgiverne,« fastslår branchechefen for byggeri, Steen Hoeck Klausen. Nødvendigt udspil »Regeringens forslag er nødvendigt for at forhindre offentligt opgavetyveri, der især rammer SMV’erne. Mange små og mellemstore håndværksvirksomheder oplever, at deres egen kommune er en af virksomhedens største konkurrenter, som de selv via skatten er med til at finansiere,« lyder det samstemmende i en kommentar fra Håndværksrådets til regeringens udspil. 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

»Udspillet er udtryk for en voksende politisk erkendelse af, at vi har et problem med offentlige aktører, der med skattekroner i ryggen udkonkurrerer virksomheder. Vi tror, at det sker i meget stort omfang, uden at virksomhederne kan stille noget op mod denne unfair konkurrence. Det er helt uholdbart, at kommunerne som offentlige myndigheder samtidig optræder som de lokale virksomheders konkurrent,« siger chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen. Nemme klageadgang En central del af regerings udspil er etablering af en ny central klagemyndighed, som skal kunne slå ned på offentlige aktører, der ikke overholder den kommende lovgivning. Håndværksrådet bakker varmt op om tanken forudsat, at klageadgangen bliver billig og enkel, og at sagsbehandlingstiderne bliver korte og indgrebsmulighederne effektive. »Det er overordentligt positivt med planerne om en klagemyndighed, som skal sikre justits på området. For i øjeblikket er det uoverskueligt, hvem der skal klages til, og klagerne fører ikke til noget. Hvis regeringen vil lykkes med sin ambition om en effektiv klagemyndighed, er det dog helt centralt, at det bliver enkelt og ikke økonomisk belastende for virksomhederne at klage. For i forvejen tør virksomhederne

ikke klage over kommunerne, fordi de er bange for at blive udelukket fra kommende kommunale opgaver,« siger Peter Andersen. Tre temaer Udspillet om fair og lige konkurrence indeholder tre overordnede temaer med en række initiativer, som skal sikre en mere fair og lige konkurrence: 1. Klarere regler og begrænsning af offentlige erhvervsaktiviteter: Kommunalfuldmagtsreglerne om erhvervsaktivitet skal lovfæstes og strammes. Desuden vil regeringen begrænse den adgang til offentlig erhvervsaktivitet, der i dag følger med anden lovgivning, f.eks. finansloven og biblioteksloven. 2. Fair prissætning og lige vilkår: Regeringen vil med afsæt i anbefalinger fra OECD sikre, at priser fra offentlige aktører ikke er konkurrenceforvridende. 3. Bedre klagemuligheder og styrket håndhævelse af reglerne om offentlig erhvervsaktivitet: Regeringen vil etablere en ny klagemyndighed, der på baggrund af klager kan tage stilling til, om erhvervsaktiviteter i stat, regioner og kommuner er lovlige, og om prissætningen er rigtig. Regeringens udspil er nu fremsat som lovforslag i Folketinget. Det ventes vedtaget inden jul.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 5

Plastikforurening i drikkevand Et hold forskere har fundet forurening fra plastikfibre i prøver fra vandhaner i en lang række lande verden over. Fundene får nu eksperter til at opfordre til akut forskning i, hvad indtagelsen af plastikfibrene betyder for folkesundheden, skriver den britiske avis The Guardian. Forskere har analyseret drikkevandet i mere end ti lande verden over. Ifølge The Guardian var 83 pct. af drikkevandsprøverne forurenede med plastikfibre. I USA var andelen af forurenede prøver på 94 procent. Vandprøverne er blandt andet taget fra vandhaner i den amerikanske kongres, den amerikanske miljøstyrelse og Trump Tower i New York. Europæiske lande står for det reneste drikkevand. »Kun« 72 procent af prøverne fra lande som Frankrig, Tyskland og Storbritannien var forurenet. De nye fund tyder på, at plastikforurening af drikkevandet er udbredt i hele verden. Tidligere forskning har kun fokuseret på plastikforureningen i verdens have. »Vi har nok data fra forskningen af dyrelivet, og de konsekvenser det har på dyrelivet for os til at være bekymrede,«

Et hold forskere har fundet forurening fra plastikfibre i prøver fra vandhaner i en lang række lande verden over.

siger Sherri Mason, der er ekspert i mikroplastik ved State University of New York. »Hvis det har konsekvenser for dyrelivet, hvorfor skulle det så ikke have konsekvenser for os,« tilføjer hun. Risikoen består ifølge forskeren i, at de mikroskopiske fibre trænger ind i menneskekroppen og nedbryder organerne. »Hvis fibrene er der, så er det muligt, at der også er nanopartikler, som vi ikke kan måle. Og hvis det er tilfældet, så kan de virkelig trænge ind i en celle, og det betyder, at de kan trænge ind i organerne, og det er meget bekymrende,« siger hun.

Bedre styring af varmeanlæg er den mest effektive vej til at sikre energibesparelser, siger seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.

Opfordrer til bedre styring af varmeanlæg De seneste 25 år har vi i Danmark ikke formået at nedbringe den samlede mængde energi, vi bruger til at opvarme boliger og kontorer, skriver Ingeniøren.dk. Flere analyser viser ellers, at energibesparelser i bygninger er en af de absolut billigste metoder til at skære ned på udslippet af drivhusgasser, og at det er både muligt og økonomisk fornuftigt at spare 35-40 pct. af energien frem mod 2050. Vi bruger godt nok stadigt mindre varme pr. kvadratmeter, fordi husene er bedre isoleret. Men vi bygger så meget nyt, at det æder besparelserne, og derfor bliver det sværere at leve op til et enigt folketings ambition om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I private boliger er bedre styring af varmeanlæg et af de bedste tiltag til at opnå energibesparelser, siger seniorforsker Kim B. Wittchen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

»Hvis der mangler hulmursisolering, skal man selvfølgelig gøre det, men ellers er det relativt dyrt at lave indgreb i klimaskærmen. Bedre styring af varmeanlæg er nok det sted, hvor man ellers kan opnå den største energibesparelse for færrest penge,« siger han til Ingeniøren.dk. En supplerende mulighed er direkte støtteordninger kombineret med oplysningskampagner og efteruddannelse af håndværkere, som blandt andre professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitets Institut for Planlægning fremhæver: »Da der i 1980’erne var store tilskud til investeringer i at reducere energibehovet, virkede det. Umiddelbart ser det måske ud som om, det var et selvstændigt, økonomisk virkemiddel, men vi skal huske, at der samtidig var en stor oplysningskampagne og efteruddannelse af håndværkerne,« siger han.

Bestil dagsbevis på telefonen Building Green-messe i Forum Den 1. og 2. november er der for 7. gang Building Green-messe i Forum, København. Building Green er Danmarks største fagmesse med fokus bæredygtige og energieffektive bygninger. Omkring 200 udstillere står klar til at vise, hvad de har at byde på inden for bæredygtigt byggeri. Flere end 8000 fagfolk forventes at besøge messen og blive præsenteret for løsninger og nøglefærdige produkter, der på forskellig vis bidrager til at nedbringe energiforbruget i både nye og eksisterende bygninger. Adgang til messen er gratis. Udover udstillingsdelen giver Building Green de besøgende mulighed for at deltage i konferencer og seminarer, der fordyber sig i forskellige emner. Konferenceprogrammet er spækket med over 125 talere fra ind- og udland. Samtidig er netværksdelen på messen er sat i system for at give de mest optimale muligheder for at skabe kontakt til nye kunder og samarbejdspartnere. Den 18. og 19. april næste år holdes en tilsvarende messe i Aarhus.

Hvis du tidligere prøvet at købe et dagsbevis til at køre privat med firmaets gulpladebil og tænkt, det var lidt besværligt at skulle forbi en computer og en printer, så er der godt nyt fra Skat. Med Skats app kan du købe et dagsbevis indtil fem minutter før, du skal bruge det. Efter du har købt det, ligger det på din telefon i et gyldigt format. App’en hedder Skat og kan downloades gratis fra AppStore og GooglePlay. Prisen på et dagsbevis er 185 eller 225 kr. Du skal logge på med NemID for at betale, hvis du ikke allerede er logget ind. Med SKATs app får du også adgang til en række andre tjenester. Fx kan du se din virksomheds frister, og du kan indberette og betale moms med få klik. Se mere på skat.dk/app.

Kort fortalt BEDRAGERI – Som opfølgning på den kontrol af hulmursisoleringssager, som Energistyrelsen foretog i foråret, er 10 isoleringsselskaber nu anmeldt for til politiet for bedrageri. Det er bl.a. de sager, der har ført til, at der nu permanent er lukket for tilskud til hulmursisolering. RENOVERING – Bygningsstyrelsen har det seneste år gennemført energirenoveringer i 19 statslige kontorejendomme, hvilket samlet giver en årlig besparelse på knapt syv mio. kr. Det er blandt andet en række politistationer, de to tidligere amtsgårde i Ribe og Aarhus, Københavns Byret, Udenrigsministeriet samt en række ministerier på Frederiksholms Kanal på Slotsholmen, der har været under behandling. ENERGISPAREORDNING – »Særligt problematisk« og »meget utilfredsstillende«. Rigsrevisionen lægger ikke fingrene imellem, når det gælder Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at den såkaldte energispareordning fremmer de billigste og bedste energibesparelser. Den kontrol har nærmest været ikke-eksisterende. FJERNKØLING – Der et enormt potentiale for at installere billig og klimavenlig fjernkøling i stedet for aircondition både herhjemme og i udlandet. Men hvis danske virksomheder skal have del i markedet, er det nødvendigt med et stærkt hjemmemarked. Teknisk er fjernkøling stort set det samme som fjernvarme, som vi har mange års erfaring med i Danmark. Det fremgår af en rapport udarbejdet af Rambøll. DONG ENERGY skal opføre verdens største havmøllepark, Hornsea Project Two, 89 km fra Yorkshires kyst i det nordlige England. Den får en kapacitet på 1386 MW, nok til at forsyne 1,3 mio. husstande med strøm. Det forventes, at havmølleparken er driftsklar fra 2022.

VINDKONFERENCE – Bella Center i København skal i 2021 være vært for WindEurope Summit, der er verdens førende konference og udstilling om vindenergi. Flere end 10.000 forskere, virksomhedsrepræsentanter og beslutningstagere ventes at deltage i konferencen, der samler aktører fra den globale onshore og offshore vindmølleindustri under ét tag. ROBOTTER – Der er fortsat solid vækst i antallet af installerede robotter i danske industrivirksomheder. I 2016 blev der købt 752 robotter. I 2015 var tallet 628 robotter, viser årsrapporten fra International Federation of Robotics (IFR). De nye tal viser samtidig, at Danmark haler ind på mange af de lande, der regnes for førende inden for brugen af robotteknologi. Japan, USA, Sydkorea og Tyskland har nemlig ikke de samme høje stigninger som Danmark.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 7

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Vækstfonden tager over når kreditforeningen siger nej

Af Jens Holme

Den statslige fond går ind med langfristede Vækstlån til virksomheder i landets yderområder. Det har længe været en varm politisk kartoffel, at virksomheder i yderområder og landdistrikter har svært ved at opnå lån i kreditforeningen. I flere tilfælde er skiftende erhvervsministre blevet kraftigt opfordret til at gribe ind og give kreditforeningerne et pålæg. Mindre kendt er det, at Vækstfonden lige så stille er begyndt at gøre noget ved problemet og yder langfristede lån til køb eller udvidelser af deres hovedkvarter og produktionslokaler. Vækstfondens udlånsdirektør, Jens Mølby, siger: »Det er noget, vi er begyndt på for et lille års tid siden. Vi benytter vores almindelige Vækstlån og strækker løbetiden til henimod det dobbelte af vores almindelige udlån. Det kan være op til 15 år, i nogle tilfælde endda længere, således at virksomhederne kan få finansieret deres fysiske rammer med tålmodige penge. I stedet for at man går ned i banken og får det hele finansieret på en kassekredit, der kan opsiges med 14 dages varsel og skal genforhandles hvert år.« Ingen kritik Jens Mølby understreger, at der naturligvis skal være tale om en sund og le8 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

vedygtig forretning, og det nye tiltag skal på ingen måde ses som en kritik af kreditforeningerne. »Nej, slet ikke. Realkreditten har en ganske bestemt rolle med at belåne ejendomme med sikkerhed i murstenene. Hvis murstenene ikke kan holde deres værdi, så kan kreditforeningerne ikke være med, eller de kan kun belåne en mindre del. Sådan er det. Anderledes er det med Vækstfonden. Vi spejder konstant efter, hvor vi kan gøre en forskel og skal jo netop spille en rolle på områder, hvor banker og kreditforeninger ikke kan være med,« understreger Vækstfondens udlånsdirektør. Gang i generationsskifter Der er 66 ansatte i den del af Vækstfonden, der har at gøre med udlån. Lige nu har den statslige fond ca. 750 lånesager i gang vedrørende et samlet lånebehov på lige under tre mia. kr., oplyser Jens Mølby. Foruden belåning af domiciler har Vækstfonden rustet op kraftigt op, når det gælder generationsskifter af virksomheder. »Efter lang tids stilstand er der nu for alvor gået hul på bylden. Men der er stadig en stor kløft mellem, hvor

mange virksomheder der er modne til et generationsskifte, og hvor mange kvalificerede købere, der er i markedet. Og under alle omstændigheder er der stort behov for, at vi går ind og er med,« siger Jens Mølby og uddyber: »Bankerne vil som regel gerne finansiere drift, hvorimod de er mere tøvende over for finansieringen af selve købesummen – altså den transaktion, der sædvanligvis foregår i et holdingselskab. Den type lån anses for mere risikofyldt end finansiering af driftsselskabet, fordi man så at sige går ind og belåner et fremtidigt udbytte. Derfor er vi som noget nyt gået sammen med bankerne om en pakke, hvor Vækstfonden finansierer overtagelsessummen og bankerne det driftsmæssige. Det er blevet en markant større aktivitet for Vækstfonden de seneste par år,« siger Jens Mølby. Vækstfonden har siden år 2000 med finansieret ca. 1400 ejer- og generationsskifter. Den aktivitet udgør ca. 20 pct. af Vækstfondens samlede aktivitet Verdensmanden vækker skepsis Han understreger, at Vækstfonden nøje vurderer køberes kompetencer og

Jens Mølby, udlånsdirektør i Vækstfonden: »Man bringer sig foran på point, hvis man selv er opmærksom på sine risici og peger på, hvor der i den nuværende organisation er behov for at få tilført knowhow og ny teknologi.«

Om Vækstfonden

ideer, inden den åbner for pengekasse, ligesom det er tilfældet ved alle andre former for udlån. »Vi ligger jo som bekendt yderst på risikokurven. Vi har ikke anden sikkerhed end den tro, vi har på, at ledelsen i en virksomhed kan realisere den plan, den præsenterer os for. Derfor gør vi os umage med at undersøge og vurdere, om virksomhedsejeren og det team, der omgiver ham, har de rigtige kompetencer og evner. Det er faktisk det allervigtigste at tage bestik af. Vi bliver skeptiske, hvis der kommer en verdensmandstype, der signalerer, at han slet ikke har nogen blinde vinkler og præsenterer en forretningsplan, der ikke rummer noget som helst om,

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

hvad der kan gå galt. Det bryder vi os direkte ikke om, fordi det vidner om manglende realitetssans. Derimod bringer man sig foran på point, hvis man selv er opmærksom på sine risici og peger på, hvor der i den nuværende organisation er behov for at få tilført knowhow og ny teknologi,« understreger Vækstfondens udlånsdirektør.

Vækstfonden er statens finansieringsfond. Fonden medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 6.600 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 20 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån, garantier og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Læs mere på www.vf.dk.

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kim Nyrup

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 9

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Vækstfondens lån Lån, garantier og kautioner garantier og kautioner

FINANSIERINGSTYPE

MÅLGRUPPE OG BETINGELSER

Vækstlån Du kan få Vækstlån som led i at finansiere en vækstplan eller

•

et ejerskifte. Det kan fx være, at du vil investere i nye produktionsfaciliteter, opdyrke nye markeder, overtage en virksomhed, gennemføre grøn omstilling eller lancere ressourcebe-

• •

sparende produkter. Vækstlån skal som udgangspunkt indgå

Til sunde virksomheder, der mangler sikkerheder Lånet skal være over 1 mio. kr. Vækstlånet er som udgangspunkt efterstillet finansiering fra banken

i en samlet finansieringsløsning, der også omfatter nye lån eller kreditter fra din bank.

Vækstlån til iværksættere Vækstlån til iværksættere er målrettet unge virksom-

•

heder, som allerede har produkter og kunder, men hvis korte historik gør det svært at skaffe finansiering til at accelerere væksten.

• •

Til virksomheder, der er højst tre år gamle, men har omsætning og kundegrundlag Lånet skal være over 1 mio. kr. Mindst 25 pct. privat medfinansiering

Ansvarlige lån Hvis du har vanskeligt ved at få finansiering, fordi din virk-

•

somheds egenkapital er for spinkel, kan et Ansvarligt lån være løsningen. Det er en mellemting mellem fremmed- og egenkapital og er med til at øge virksomhedens soliditet. Lånet skal være en del af en samlet finansieringsløsning.

• •

Til veletablerede virksomheder med behov for at styrke soliditeten Lånet skal være over 2 mio. kr. og kræver ikke sikkerheder Ansvalige lån tæller som egenkapital på virksomhedens balance

Vækstkaution Kan din virksomhed ikke stille tilstrækkeligt med sikkerheder til at få lån i banken, kan du anvende en Vækstkaution til at

• •

afdække risikoen. Vækstkautionen er et supplement til de sikkerheder, du selv stiller, og giver dig lettere adgang til den

•

nødvendige finansiering. Vækstkaution kan også stilles for

Til små og mellemstore virksomheder Kautionen dækker lån og kreditter på op til 2 mio. kr. Banken yder finansieringen og står for kreditvurderingen

leasing og garantier.

Vækstgaranti En Vækstgaranti er med til at dække risikoen, hvis din virk-

•

somhed ikke kan stille sikkerheder nok til at få en arbejdseller forudbetalingsgaranti eller til at få en leasingaftale. • •

LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING TIL OS PÅ 35 29 86 00 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Til virksomheder med vækstplaner, der har sunde økonomiske perspektiver, men hvor sikkerhederne ikke er tilstrækkelige. Garantien skal være på min. 1 mio. kr., enten alene eller i kombination med et Vækstlån. En Vækstgaranti er dækket af pant i sikkerheder, men står bagefter anden finansiering fra banker og andre sikrede kreditorer.

Stil dig selv spørgsmålet:

Har du den rigtige bestyrelse? Af Mikael Tipsmark, branchechef for industri, Arbejdsgiverne

Bestyrelsesarbejde er ikke længere noget, som kloge virksomheder tager let på. Ejeren bør ansætte bestyrelsen på kompetencer og herefter ansætter bestyrelsen direktionen. Fraviger man det, kan man mangle dynamik og innovation og stå med alt for mange følelser. Så træffer ejerne beslutningerne alene – og risikerer at gå glip af nye input. Et sted at starte, er at sætte sig et mål. Hvor vil du hen med din virksomhed? Skal den klargøres til salg? Hvis ikke, hvor længe vil du så blive siddende? Fokuserer du mest på omsætning eller bundlinje? Eller vil ud og være international? Så dur det ikke, hvis du ikke har folk med internationale erfaringer. Spørg dig selv, hvordan din bestyrelse ser ud i dag? Hvilken retning skubber den virksomheden i? Hvorfor sidder din advokat i bestyrelsen? Sidder

der én, der ved noget om finansiering? Er der en konkurrent, du skal opkøbe, inden du skal sælge? Har du svært ved at forholde dig til disse spørgsmål, kan du få én ind udefra til at vurdere, hvor din virksomhed er nu. Torben Ballegaard – blandt andet kendt for sit bestyrelsesarbejde i store danske virksomheder – har sagt det ganske godt. Bestyrelsens eksistensberettigelse handler ikke kun om at sikre forsvarlig bagudrettet kontrol med selskabet. Det handler i lige så høj grad om at være en aktiv værdiskaber for fremtiden. Så enkelt er det. Så tag et kig på din bestyrelse - er den en aktiv værdigskaber for fremtiden? Hvis ikke, så find de folk, du mangler. Et bestyrelsesmedlem er faktisk den billigste medarbejder, du nogensinde får. Den nødvendige viden er lige rundt om hjørnet. Flere og flere dygtige er-

hvervsfolk stiller sig til rådighed for bestyrelser. Det kommer til at koste noget, men jeg vil gerne vove den påstand, at i ni ud af ti tilfælde tjener det sig hurtigt ind. Det rigtige spørgsmål er – har du råd til at lade være? Mange danske virksomhedsejere har svært ved at indse, at man ikke kan alting selv. Det bliver man fattigere af som virksomhed, og man risikerer, at blive en hæmsko for virksomheden. Derudover skal man respektere de forskellige roller og have veldefinerede grænser. Det er eksempelvis fint, at den gamle ejer er med i bestyrelsen, men det er misforstået, hvis den gamle ejer samtidig render rundt i produktionen. Det handler ikke nødvendigvis om at smide nogen ud af bestyrelsen. Det handler om at supplere op med kompetencer.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 11

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

»Uden Vækstfonden eksisterede vi ikke« Kims Stål & Porte har været meget igennem, men er nu er halvstor industrivirksomhed, fordi Vækstfonden troede på dem. Af Jens Holme

Af Jens Holme

»Uden vækstfonden eksisterede den her virksomhed med 2025 arbejdspladser ikke,« fastslår bestyrelsesformanden, Michael Salmansen. Og ejerlederen, Kim Andersen, er helt enig: »Vi var med sikkerhed blevet lukket af banken.« Kims Stål & Porte ApS er en virksomhed i det, nogle kalder Udkantsdanmark og andre Vandkantsdanmark. Adressen er en mark nogle kilometer uden for Roslev, en forvokset landsby nord for Skive. Kim Andersen grundlagde sin virksomhed i 2006. Kims Stål & Porte beskæftiger sig med alle former for bygningsstål og har navnlig specialiseret sig i fremstillingen af trapper, altaner, værn, gelændere og bærende stålkonstruktioner. Den er – med bestyrelsesformandens ord – gennem årene vokset fra at være en håndværksvirksomhed til en moderne industrivirksomhed med styr på arbejdsprocesserne og med nye maskiner, der har effektiviseret produktionen, en ny og hurtigere kantbukker samt en plasmaskærer. Virksomheden har også indkøbt teleskoplæssere og bomlifte, samt lastbil med kran. Det næste indkøb – en svejserobot – er allerede planlagt. »Det er måden, vi skal klare os på. Vi skal lave mere med den samme bemanding, Ikke ved at løbe hurtigere, men ved at arbejde smartere og være teknologisk foran,« siger Kim Andersen. Han har planer om at udvide fabrikken og vil også gerne udvide bemandingen. Der er nok at lave med altanerne, men virksomheden har svært ved at få medarbejdere. Derfor kigger Kim Andersen mod Østeuropa for at få det nødvendige antal medarbejdere. Overlevede bankkonkurser Kort sagt: Kims Stål & Porte er en succeshistorie i en egn af landet, der har brug for mere aktivitet og flere af Kim Andersens slags. Han beskrives som en iværksætter af Guds nåde. Han får hele tiden ideer og kan sælge sand i Sahara. Alligevel kunne det sagtens være gået galt med virksomheden i Roslev. »Vi har overlevet to bankkonkurser, senest var det Fjordbank Mors, og vi havnede under Finansiel Stabilitet, hvor renterne Kim Andersen har været meget igennem med sin virksomhed, men historien ender godt. Her står han ved bore-save anlæg fra Ficep, som netop er taget i brug og er en væsentlig effektivisering af produktionen.

12 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

var blodige. Senere blev vi købt ud af Nordea. Det næste, der skete var, at en meget stor entreprenørkunde gik neden om og hjem med gæld til os på omkring to mio. kr. Her kunne vi selv været gået fallit. Men med Vækstfonden inde over kom vi i gang med en rekonstruktion, hvor vi fik ryddet op i tingene. Allerede det første år kunne vi mønstre et lille overskud på 969.000 kr. før skat og det følgende år på 1.937.000. kr.,« beretter Kim Andersen. Kan klare sig selv »Vi har været gennem nogle år, hvor bankerne ikke har villet tage den mindste risiko. Det havde vil aldrig overlevet,« siger ejeren af Kims Stål & Porte og tilføjer: »Vores daværende bank, Nordea, har ikke tabt så meget som en 25øre på os. Det er helt sikkert. Samtidig har Vækstfonden stået os bi med kautioner for vores kassekredit og AB 92-garantier og samarbejdet har været helt gnidningsfrit. Da de først havde konstateret, at de kunne stole på vores rapporteringer om økonomi og ordrestatus, blandede de sig ikke yderligere.« I dag har Kim Stål & Porte skiftet bank og kan klare sig selv uden Vækstfondens mellemkomst – bortset fra AB 92-garantier. Det, på trods af de forholdsvis store investeringer i ny teknologi og en forestående udvidelse af fabrikken. »Så historien ender med at være god,« fastslår ejeren af den nordvestjyske stålvirksomhed.

Michael Salmansen har 23 bestyrelsesposter i ejerledede virksomheder.

Gavn af professionel bestyrelse Kim Andersen, Kims Stål & Porte, er blandt de forholdsvis få mindre ejerledede virksomheder, der har allieret sig med en professionel bestyrelse. Oprindelig var det et krav fra banken. Men nu er det klart for Kim Andersen, at bistand fra en aktiv bestyrelsesformand har skabt orden og systematik i virksomhedens transformation fra håndværksvirksomhed til moderne industrivirksomhed. Bestyrelsesformanden er Michael Salmansen, der på trods af sin forholdsvis unge alder, 42 år, har et omfattende cv og er noteret for 23 bestyrelsesposter i danske erhvervsvirksomheder. »De har det til fælles, at de er ejerledede virksomheder, men ellers har de vidt forskellige udfordringer. Jeg ser det først og fremmest som min opgave at få lagt en struktur omkring virksomheden med budgetter og månedlige statusopgørelser om økonomi og ordrebeholdning. Der er udgangspunktet for næste skridt, nemlig at se nærmere på, hvordan virksomheden kan og skal udvikle sig,« siger Michael Salmansen. Tryghedsskabende fordel Kim Andersen ser det desuden som en stor og tryghedsskabende fordel, at bestyrelsen efterkalkulerer på store ordrer for at sikre, at pengene er hjemme: »Fra at have leveret et mindre antal altaner for vi nu jævnligt store ordrer, hvor hele boligforeninger skal have etableret nye altaner. Det er selvfølgelig helt afgørende, at vi rammer rigtigt med prisen,« siger ejeren af Kims Stål & Porte. Michael Salmansen begyndte sin erhvervskarriere som reservedelsekspedient hos en maskinhandler i Thy. I 2001 flyttede han til København og blev ansat hos Axel Ketner A/S, hvor han bestred en lang række forskellige stillinger og sluttede som salgs- og udviklingsdirektør. Tilbage i Nordvestjylland med en MBA i strategisk ledelse i bagagen er han nu partner i firmaet InnovationCity i Holstebro, som har forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder som kerneområde.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 13

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Banker får skyld for at være for rundhåndede Det er ikke lige det, man hører fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Men nu kritiseres bankerne for at være for risikovillige. Af Jens Holme

Foto: Johnny Madsen/Biofoto

I årevis har vi hørt, at det er svært for virksomhederne at låne pengene i bankerne. Men ifølge Finanstilsynet, der har været på inspektion i en række pengeinstitutter, er der i dag stærkt stigende konkurrence om at låne ud til erhvervslivet. Og flere især mindre pengeinstitutter er ifølge tilsynet mere risikovillige end godt er. »Vi oplever, at institutterne er mere aktive i forhold til at lempe på kravene til kunderne og til at bruge prissætningen, end de var for få år siden. Prisen på lån bliver brugt både til at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende kunder,« siger vicedirektør i Finanstilsynet, Kristian Vie Madsen og forklarer: »Finanstilsynet har ved undersøgelsen fundet enkelte eksempler på bevillinger, som er uforsvarlige, enten på grund af kundens svage økonomi eller på grund af utilstrækkeligt kendskab til kunden.

14 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Herudover er der fundet mange eksempler på bevilling af udlån med forhøjet risiko. Der er også i en del institutter observeret overraskende mange fravigelser fra de hovedregler for kreditgivning, som institutternes bestyrelser har fastsat.« Begmand til Dronninglund Et eksempel på et særligt risikovilligt pengeinstitut er Dronninglund Sparekasse i Nordjylland. Tilsynet har gennemgået 37 lånesager i sparekassen. I fem tilfælde var bevillingsgrundlaget utilstrækkeligt til at træffe beslutning. Dette er i følge tilsynet et højt antal. Årsagerne var primært, at der manglede økonomiske oplysninger, budgetmateriale eller at kundebeskrivelsen var mangelfuld. Desuden har sparekassen i en del tilfældet bevilget udlån med forhøjet risiko. En del af bevillingerne med forhøjet risiko afveg fra hovedreglerne i kreditpolitikken. Dette gjorde sig primært gældende i forhold til kravet om udbetaling på ejendomsprojekter. Over gennemsnittet Et andet pengeinstitut, der får hård kritik, er Sparekassen Sjælland-Fyn. Tilsynet fandt, at Sparekassen Sjælland-Fyns risikovillighed var over gennemsnittet af mindre banker. Eksempler herpå var, at der var bevilget udlån til kunder med spinkle kapitalforhold, at kunderne havde utilfredsstillende indtjening, at der manglede indsigt i kundens privatøkonomi, at sparekassen havde undladt at tage relevante kautioner, og at sparekassen havde accepteret en lav egenfinansiering ved projektsalg, hvor ejendommene ikke er solgt på forhånd. Tilsynet konstaterede samtidig, at antallet af fravigelser fra bankens generelle kreditpolitik »var højt«. Pendulet har svinget Adm. direktør i Sparekasse Sjælland-Fyn, Lars Petterson, siger til www.idag.dk, at der i dag er større konkurrence om erhvervsudlån. »Over de seneste seks år er pendulet svinget fra meget lav økonomisk aktivitet til høj aktivitet. På Sjælland er der for alvor kommet gang i den økonomiske aktivitet og huspriserne stiger. Den positive udvikling på Sjælland er bl.a. trukket af væksten i København. Væksten giver øget aktivitet i erhvervslivet. Vi vil gerne hjælpe det lokale erhvervsliv og de mindre virksomheder. Vi lever jo af at tage risici, men vi mener ikke selv, at vi tager unødigt store risici«, siger Lars Petterson.

Jens Hammer Sørensen, bestyrelsesformand for Inrotech: »Så langt vi kan se ud i fremtiden – det vil sige fem år – forventer vi en meget kraftig vækst.« (Foto: Michael Altschul/Scanpix)

Professionel direktør og bestyrelse vendte underskud til overskud »Jeg er firmaets største begrænsning,« indrømmede Inrotechs stifter, Flemming Jørgensen, og gjorde noget ved tingene. Efter at robotvirksomheden Inrotech i Odense har fået leder med stor forretningssans og samtidig en professionel bestyrelse har virksomheden vendt underskud til overskud og har kurs mod at blive en gedigen succes. Det er historien om en dygtig opfinder og tekniknørd, der turde indrømme, at andre skulle til for at drive forretningen, hvis den skulle overleve på længere sigt. Firmaet laver avancerede svejserobotter, udviklet af Flemming Jørgensen. Efter mange år med udvikling og store forventninger har det endelig fået resultater, der peger mod noget stort. I det seneste regnskabsår er omsætningen fordoblet, og bundlinjen viser et pænt overskud i stedet for de tidligere minusser. Fordobler omsætning »Vi fordobler omsætningen igen i år. Så langt vi kan se ud i fremtiden – det

vil sige fem år – forventer vi en meget kraftig vækst, men jeg vil helst ikke sætte for mange tal på,« siger Inrotechs bestyrelsesformand, Jens Hammer Sørensen, til Fyens Stiftstidende. I 2016/17 steg antallet af fuldtidsmedarbejdere fra 11 til 18, og i dag er der 24 ansat i firmaet. »Organisationen er på plads, men hvis væksten fortsætter som forventet, får vi også brug for flere mennesker,« siger Jens Hammer Sørensen. Så sin begrænsning Aktuelt har Inrotech ordrer for 24 mio. kr., der skal ekspederes i den kommende tid. »Vi har fået tre store ordrer til skibsværfter i Spanien, Kina og Skotland, og to ordrer til offshore-virksomheder,« fortæller Inrotechs administrerende direktør, Gert Jørgensen. Han er bror til grundlæggeren og opfinderen, Flemming Jørgensen. Inrotechs banebrydende robotteknologi stammer fra Lindøværftet, hvor Flemming Jørgensen arbejdede i flere omgange. I 2008 udviklede han en ny robottype, som kørte indtil værftets lukning. På værftet så japanske værftsfolk robotten og købte otte eksemplarer.

Dermed var Inrotech i gang. Opfinderen, der er uddannet smed og ingeniør, har ubestridt store evner inden for teknologi, men ellers er han ikke god til at drive en virksomhed. »Jeg er firmaets største begrænsning,« erklærede han, da han selv var direktør. I 2014 fik han sin bror, Gert Jørgensen, tidligere teknisk direktør i Maersk, til at overtage jobbet samt en del af ejerskabet. Samtidig blev en professionel bestyrelse sat ind med den nu tidligere formand for Eksportforeningen, Jens Hammer Sørensen, i spidsen. Investor trådte til Gennembruddet for Inrotech nu har også sammenhæng med, at en investor, Peter Mads Clausen, søn af Danfoss-stifteren, sidste år skød 15 mio. kr. ind i virksomheden. »Begge tilførsler af kapital har været afgørende. Tidligere var kunderne meget interesserede i produkterne, men de var også reserverede, fordi virksomheden var lille og ikke kunne stille bankgaranti. Det kan den nu, og det har fået kunderne til at slå til i stort antal,« siger Jens Hammer Sørensen til Fyens Stiftstidende. Han har tidligere selv ejet en teknologivirksomhed i Roskilde. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 15

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Brug for analyse før investeringer i vækst Det er uklogt at hoppe til løsningen, før man har styr på forudsætningerne, lyder rådet fra Arbejdsgivernes branchechef. Af Jens Holme

Branchechef Mikael Tipsmark er Arbejdsgivernes ekspert, når det drejer sig om finansiering af vækstinitiativer og køb og salg af virksomheder. Både i sit nuværende arbejde og tidligere har Tipsmark rådgivet og assisteret et væld af virksomhedsejere og -købere i forbindelse med bl.a. store investeringer og generationsskifte. Fra sin lange erfaring kender han de bløde punkter, og hvor det kan gå galt, når virksomheder begiver sig ud i store investeringer i eksempelvis robotter og anden ny teknologi. »Alt for ofte ser jeg, at de forskellige formål med finansiering bliver rodet sammen, uanset om det er anlæg eller drift. Det hele ender i en kassekredit, som er dyr og bare vokser og vokser, indtil banken en dag forlanger kreditten indfriet og virksomheden må dreje nøglen om,« siger Mikael Tipsmark og fortsætter: »En anden fejl er, at man går direkte til løsningen uden at have gjort sig klart, om den opfylder et reelt behov og alle forudsætninger er på plads.«

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Det værst tænkelige eksempel Mikael Tipsmark illustrerer det med cirklen på modsatte side. Den angiver en række forhold, der skal tages højde for. »Det værst tænkelige eksempel er, når virksomhedsejeren lader sig besnakke af en kanonsælger fra et firma, der vil sælge robotter og andre nye maskiner. Den nye teknologi finansieres over kassekreditten, og uden at ledelsen har gjort sig dyberegående overvejelser om, hvorvidt virksomheden har den fornødne plads og medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at tage den nye teknologi i brug. Heller ikke om en større produktion kan omsættes i øget salg og højere indtjening,« siger Tipsmark og føjer til: »Eksemplet beror naturligvis på en dårlig salgsstrategi fra robotfirmaet, som heldigvis er sjælden. Det fleste bruger tid på at gå i dialog med kunden om dennes behov og forudsætninger, fordi de satser på et langvarigt leverandør-kunde-forhold. Alligevel kan jeg sige, at eksemplet ikke er grebet ud af luften og heller ikke er enestående.« Maner til eftertænksomhed Mikael Tipsmark opfordrer også til eftertænksomhed, når det drejer sig om, hvordan pengene til de påtænkte investeringer skal tilvejebringes.

»Det kræver strategisk planlægning og en undersøgelse af, hvordan kapitalbehovet bliver opfyldt både så hensigtsmæssigt og så billigt som muligt,« understreger branchechefen og uddyber: »Skal der investeres i både bygninger og medarbejderes uddannelse er det ikke den samme slags kapital. Det ene er anlæg, og det andet er som regel drift. Og investering i opdyrkning af nye markeder er typisk noget, der groft bliver undervurderet. Erfaringen siger, at man skal regne med en faktor fem. Vil man opnå en omsætningsfremgang på fem millioner kr. skal man regne med en investering på en million kr.« Ifølge Mikael Tipsmark kræver det også nærmere overvejelse, hvilken type af långivere eller investorer, man vil lukke ind i sin virksomhed. Banken og Vækstfonden kan hurtigt være ude igen. De tager til gengæld ikke så mange chancer. En tredje mulighed er de egentlige investorer og private fonde. De vil til gengæld som udgangspunkt stille krav om at få del i ejendomsretten. »Det sidste er der jo mange virksomhedsejere, der ikke bryder sig om, men det kan jo være en løsning, hvis der ikke er andre muligheder, og man har behov for virkelig store investeringer,« konstaterer Mikael Tipsmark.

Ejer/direktion træffer beslutning

Afsætning

Investering i ny teknologi

Analyse af produktionsflow

Kompetencer

Robotter/ automatisering

Før investering i ny teknologi • Analyse af produktionsﬂow Kan kræve anlægsinvestering i fx bygninger, som kan finansieres ved hjælp af banken, Vækstfonden eller andre investorer. • Har medarbejderne de fornødne kompetencer? Hvis ikke skal der investeres i uddannelse. • Er det muligt at afsætte merproduktionen og/ eller muligt at opdyrke nye markeder? Det kræver egenkapital eller finansiering af driftskapital fra banken, Vækstfonden eller andre investorer. • Robotter/automatisering Anlægsudgift, som kan finansieres ved hjælp af banken, Vækstfonden eller andre investorer. Ofte er leasing en fordel.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 17

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Crowdfund Dansk cykelprojekt blandt de projekter, der indsamlede flest midler sidste år. Af Jens Holme

Fire slags crowdfunding

1. Reward-baseret (belønningsbaseret) fungerer som en form for forsalg af et firmas eller en kunstners varer. Bidragyderne modtager forskellige belønninger alt efter, hvor højt et beløb de bidrager med. Denne type netværksfinansiering er er et godt alternativt til startup-virksomheder med prototyper af et produkt og som mangler finansiering til masseproduktion. 2. Aktiebaseret (egenkapital) er en investeringsform hvor investorer investerer i virksomheder i bytte for en del af virksomhedens omsætning eller ejerandele i virksomheden. I forhold til eksisterende investeringsformer kan crowdinvesting bedst sammenlignes med investering i unoterede aktier. 3. Donations-crowdfunding: Her tilbydes crowdfunderne ingen økonomisk gevinst eller tilbagebetaling, men kan i visse tilfælde modtage en symbolsk ting som tak for donationen. Det kan være et velgørenhedsprojekt. 4. Låne-crowdfunding: Her tilbyder den enkelte crowdfunder et lån til virksomheden. Lånet skal betales tilbage med de aftalte renter. De enkelte platforme vurderer låntager ud fra en række finansielle nøgletal og typen af projekt, der søges finansiering til. På baggrund af disse informationer beregnes en credit score, som estimerer/bestemmer renten. På tværs af alle fire typer crowdfunding gælder, at crowdfunding er mere end blot adgangen til kapital, men også er med til at teste markedspotentialet for den ide eller et produkt, der søges midler til at udvikle og markedsføre. Virksomheder, der benytter crowdfunding til at rejse kapital får mulighed for at gøre brug den kollektive investeringsintelligens – eller »wisdom of the crowd«.

18 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

2016 blev året, hvor crowdfunding slog bredt igennem som finansieringsform i Danmark. Det viser den første kortlægning af det danske crowdfunding-marked nogensinde. Analysen er foretaget af Dansk Crowdfunding Forening og Vækstfonden. Ifølge analysen rejste danske projekter mere end 100 mio. kroner ved hjælp af crowdfunding sidste år. Alene såkaldt reward-crowdfunding indbragte 46 mio. kr. Det er en stigning på mere end 250 procent sammenlignet med året før. Stigningen skyldes især én darling, MATE.Bike, der har udviklet en sammenfoldelig el-cykel. Søskendeparret bag ideen indsamlede 23 millioner kroner og solgte over 3000 af deres foldbare cykler. Med millionerne nåede de 4200 procent af deres fundingmål – de 100 procent nåede de efter bare fem dage. Et marked i fortsat vækst MATE.Bike valgte Indiegogo, og det er da også de internationale platforme, der bidrager mest til de danske crowdfunding-regnskab. Indiegogo kunne bidrage med 25 millioner – godt hjulpet på vej af MATE.Bike. Konkurrenten hedder Kickstarter, som er den største og nok mest kendte platform, hvor man kan finde produkter fra hele verden. Det er også den platform, der har rejst mest kapital gennem tiden. Boomerang er en tredje og helt dansk platform.

ding har fået gennembrud

er inden for handel og serviceerhverv er dem der hyppigst ital via låne-crowdfunding

Funding

Skaberne af MATE.bike selv peger

at der er2014-2016 flere positive ting ved ån fordelt på, på brancher,

Industrien på vej Analysen fra Dansk Crowdfunding Forening viser videre, at væksten i reward-crowdfunding er højere i Danmark end den globale vækst, mens væksten i låne-crowdfunding er på niveau med den globale vækst. Lånecrowdfunding er ubestridt den mest udbredte form for crowdfunding både herhjemme og i udlandet. Når det kommer til egenkapitalcrowdfunding er der tilsyneladende ikke noget stort marked i Danmark. Her halter vi langt bagefter internationalt set. Virksomheder inden for handel og serviceerhverv er dem der hyppigst har rejst kapital via låne-crowdfunding, men industrien er ved at komme godt med. I 2016 blev der indsamlet 60 mio. kr. via låne-crowdfunding, hvilket er mere end dobbelt så meget som i 2015.

Rejst kapital fordelt på brancher, 2014-2016, mio. DKK 18 16

Mio. DKK

12 10

3 2

Virksomheder inden for handel og servic har rejst kapital via låne-crowdfunding - Lendino og Flex Funding

25. marts 2017 / Side 14

Antal lån fordelt på brancher, 2014-2016 50 45

18 45

Mio. DKK

crowdfunding set fra iværksætteres perspektiv. Det vægtigste er muligheden for at afprøve sin idé på et marked, uden at det koster noget, siger Christian Adel Michael. »Med crowdfunding kan man risikofrit få afprøvet og valideret sin idé. Man skal bare have den første prototype af sit produkt og en pris klar, så kan man se, hvordan det bliver modtaget af forbrugerne,« fortæller den ene 5 halvdel 4 af MATE-duoen. Hans sam2 2 2 2 1 1 1 arbejdspartner og søster, Julie Kronstrøm Carton, tilføjer: »De internationale platforme som Indiegogo har en masse brugere, der gerne vil være first-movers. Det generer også en del markedsføring direkte til kunderne.«

25 20 15 10 5

14 10

8 6 4

2 1

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 19

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

»I perioder har det været lidt for spændende«

Morten og Susanna Skakke overtog for fem år siden FLK Cabin i Toftlund og gik straks i gang med en tiltrængt modernisering. Af Jens Holme

»Måske var det fuldstændig vanvittigt med min baggrund at købe en produktionsvirksomhed, men jeg vidste, at både min kone, Susanna, og jeg har evnerne. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at det nok skulle gå godt.« Sagt af Morten Skakke, som i snart fem år har været ejer af FLK Cabin A/S i nærheden af sønderjyske Toftlund. Virksomheden er nu i god gænge, men Morten Skakke lægger ikke skjul på, at det har været nogle spændende år – i perioder lidt for spændende, som han udtrykker det. Specialist i førerkabiner FLK Cabin blev for 50 år siden grundlagt af Frederik Løbner Koch Han begyndte med at fremstille førerværn til traktorer og udvidede gradvis sortimentet. I dag er det specialde20 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

signede førerkabiner til især gaffeltrucks, der fylder i ordrebogen. »Grundlæggende var det en udmærket forretning, vi overtog. Virksomheden trængte til en modernisering, og her kunne jeg med min baggrund fra industriverdenen, mere end ti år hos Danfoss, se, at jeg kunne gøre en forskel,« siger Morten Skakke. Gik straks i gang Ægteparret Skakke, som havde mødt hinanden i årene hos Danfoss, overtog FLK Cabin den 1. januar 2013. Som noget af det første gik de i gang med at rydde op, smide ud og skaffe overblik. Det næste var at indføre nye it-systemer og i det hele taget nye rutiner og procedurer.

Morten Skakke, 45 år, har effektiviseret produktionsformen hos FLK Cabin fra meget håndarbejde til noget, der foregår på samlebånd, og hvor der er pinlig orden i værktøj og materialer, så det hele er lige ved hånden.

»På værkstedet stod smede og byggede kabiner i hånden efter modeller, der var 1:1. De tog en kabine ned fra en hylde – og forestil dig, hvor meget den fylder – og gik i gang med at bygge en kopi. I dag tegner vi alt i 3D, skærer op og fremstiller kabinerne på en slags samlebånd. Det har reduceret produktionstiden betydelig,« siger Morten Skakke og tilføjer: »Det siger noget om, hvor langt man kan komme, hvis man tilrettelægger tingene rigtigt og bruger de moderne værktøjer. Jeg sagde til medarbejderne, at vi var nødt til at forandre os, ændre produktionsform og finde nye kundeemner, hvis vi skulle overleve. Det har de heldigvis taget godt imod.« Ny strategi Ved hjælp af lean er produktionen blevet effektiviseret og omkostningerne bragt ned. Samtidig er forretningsstrategien lagt om. Tidligere satsede FLK Cabin på maskinimportørerne som den vigtigste kundegruppe. I dag satser virksomheden på at levere direkte til producenterne. »Det reducerer omkostningerne for slutkunden og gør os mere konkurrencedygtige. Det er samtidig producenten, der har 3D-tegningerne og ved, hvornår der kommer nye modeller, og hvilke der udgår, hvornår. Det har alt sammen indflydelse på, hvordan kabinerne skal se ud og hvilke mål de skal have.« Fundamentet forsvandt Morten Skakke kalder tiden som virksomhedsejer for somme tider nervepirrende: »Vi løb hurtigt ind i en række ændringer i hele branchen på grund af nye regulativer fra bl.a. EU. En række af de produkter, vi havde købt rettighederne til, udgik af den årsag. Siden vi overtog firmaet, har vi udskiftet mindst 90 procent af vores produktportefølje.« Æren for at det er lykkedes, deler han gerne med sin kone: »Fra Danfoss har hun været vant til at styre flere produktioner. Hun er en virkelig god planlægger og er helt uundværlig her i firmaet,« siger Morten Skakke. Som noget nyt siden virksomhedsovertagelsen har FLK Cabin fået tilknyttet en udviklingsingeniør, som har været med til at løfte niveauet i både produktudvikling og produktionsform. Selv har Morten Skakke en baggrund som cand.merc. i Strategi, Organisation og Ledelse. Som født i København er han en fremmed fugl i sønderjysk sammenhæng, men absolut på hjemmebane, når det gælder om at skaffe nye kunder og have styr på virksomhedens maskiner og teknologi. Fortryder ikke Trods alle genvordigheder fortryder han ikke beslutningen i sin tid om at blive virksomhedsejer: »Jeg forstår ikke, at der ikke er flere, der tør tage chancen. I Danmark er vi for konforme og for lidt risikovillige. Jeg kender selv flere, som bare ikke turde tage springet og sige farvel til trygheden og den faste månedsløn for at realisere deres drømme.«

Generationsskifte trak tænder ud Det tog et år at få handelen på plads, da nye ejere skulle overtage FLK Cabin. Det lykkedes med Vækstfondens mellemkomst. Af Jens Holme

Et generationsskifte, som det Susanna og Morten Skakke var den ene part i, da de for fem år siden købte FLK Cabin i Toftlund af stifteren, Frederik Løbner Koch, og dennes datter, Tina Skov Andersen, er bestemt ikke uden genvordigheder. »Vi havde et fint samarbejde med sælgerne. Alligevel tog det et år at gennemføre handelen,« beretter Morten Skakke og fortsætter: »Man starter med at forfatte en forretningsplan, som er baseret på 50 procents fakta og 50 procents »visioner«. Med den i hånden begynder man at holde møder med bankerne. I udgangen af krisen var det svært at opnå finansiering. Det lykkedes med hjælp fra Vækstfonden. Alligevel var det meget svært på daværende tidspunkt.« Meningen er jo, at hjælpe virksomhederne med at blive generationsskiftet, men i praksis er det selvfølgelig aldrig nemt. En garanti fra Vækstfonden betyder heller ikke, at renterne er lave.« Banken gik konkurs Da papirer og betingelser var forhandlet på plads og klar til at blive skrevet under, opstod et yderligere problem: Tønder Bank gik neden om og hjem i november 2012. »Så var det forfra med Sydbank, som heldigvis – efter en tænkepause – valgte ikke at stille sig i vejen for handelen og de betingelser, der var aftalt,« siger Morten Skakke og tilføjer: »Om prisen på virksomheden var den rigtige, var noget af det sværeste at vide på forhånd. Der er jo ikke nogen facitliste for, hvad sådan noget skal koste. Spørger du ti forskellige eksperter, får du lige så mange forskellige svar. Min model for at regne det ud var, hvor hurtigt virksomheden kunne tjene investeringen hjem igen.«

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 21

TEMA | FINANSIERING OG STRATEGI

Svært at låne i landdistrikter Arbejdsgivernes panel svarer på spørgsmål om finansiering og betalingsfrister. Det er svært at få en låneaftale med banken og kreditforeningen. Særligt når man bor i landdistrikter. Det fremgår svarene på de spørgsmål, Arbejdsgiverne har stillet til sit panel af debattører og talsmænd i lokalforeningerne. Ikke færre end 83 procent svarer i høj grad eller i mindre grad ja på spørgsmålet om, i hvor høj grad de oplever, at virksomheder generelt har svært ved at låne penge fra de traditionelle finansieringskilder. Resten svarer ved ikke. Fire ud af ti mener, at finansieringsmulighederne er særligt problematiske i landdistrikterne i forhold til de store og mellemstore byer. Det får samtidig otte ud af ti til at stille sig positive over for en ide om at etablere en landdistriktsbank under Vækstfonden med den opgave at understøtte lånemulighederne for virksomheder i landdistrikter. Uændrede frister I en anden sammenhæng er talsmænd og debattører blevet spurgt, om deres kunder de senere er år er begyndt at forlange længere betalingsfrister. Det er en fjerdele enige i, mens halvdelen mener, at forholdene er uændrede. Den sidste fjerdedel er uenige eller har ikke set sig i stand til at svare på spørgsmålet. 58 procent mener alt i alt, at kundernes betalingsfrister er rimelige, mens 30 procent finder dem urimelige. Ifølge Arbejdsgiveres panel er det navnlig de store, private kunder, som vil have længere betalingsfrist end 30 dage, men af besvarelserne fremgår det, at fire ud af fem kunder har en frist på mindre end 30 dage.

22 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

I hvor høj grad oplever du, at virksomheder generelt har svært ved at låne penge fra de traditionelle finansieringsinstitutter?

• I mindre grad • Slet ikke • Ved ikke • I høj grad

35,3 % 47,1 % 0% 17,6 %

Oplever du, at finansieringsproblemet er særligt problematisk i landdistrikter i forhold til de mellemstore og store danske byer? Ja •

41,2 %

Ved ikke •

41,2 %

Nej •

17,6 %

Hvor enig er du i, at dine kunder det seneste år er begyndt at kræve længere betalingsfrister? Meget enig • Enig •

8,3 % 16,7 %

Det er uændret •

50,0 %

Meget uenig •

5,6 %

Uenig •

Ved ikke •

13,9 % 5,6 %

Forsikringsaftale skifter selskab Fra næste år er det Købstædernes Forsikring, der står aftalen. Det har en række fordele. Af advokat Christian H. Mikaelsen, Arbejdsgiverne

Arbejdsgivernes forsikringsaftale skifter forsikringsselskab fra Protector Forsikring til Købstædernes Forsikring fra den 1. januar 2018. Det medfører bl.a. en udvidelse af de i forvejen brede dækninger samt en merkant præmienedsættelse. HDI-Gerling forsætter som selskab for erhvervs- og produktansvar. Købstædernes Forsikring er Danmarks største, landsdækkende erhvervs- og privatforsikringsselskab med kundeejerskab som selskabsform. Selskabet er ikke ejet af en fond eller aktionærer og er derfor ikke forpligtet til at udbetale overskud. Selskabet fokuserer i stedet på at drive en bæredygtig og sund forretning, der kan vokse sig større og stærkere. Dette skaber rammerne for at kunne levere effektiv og nærværende service og skadebehandling – til glæde for selskabets kunder. Forsikringsaftalen kort fortalt Arbejdsgiverne og Willis Towers Watson har arbejdet sammen i mere end 28 år for at sikre medlemmerne en

unik forsikringsaftale, som er skræddersyet til branchen og ud fra den filosofi, at forsikring skal være nemt, simpelt og dække, når behovet opstår. En normal forsikring består af en begrænset basisdækning med en lang række tilkøbsmuligheder. Det giver en væsentlig risiko for manglende dækning ved skader, enten på grund af tidligere fravalg eller forglemmelser. Arbejdsgivernes forsikringsaftale tilbyder derimod en meget bred standarddækning, hvor de normale tilkøbsdækninger automatisk er inkluderet. Formålet er at give vores medlemmer tryghed og den rigtige dækning, når behovet opstår. Endda til en meget konkurrencedygtig præmie, da aftalens 800 medlemmer i fælleskab opnår en betydelig indkøbsfordel. Det er nemt, gratis og uforpligtigende at få tilbud gennem Arbejdsgivernes forsikringsaftale. Det kan ske ved henvendelse til Willis Towers Watson, Peter Meldgaard på telefon 6038 0452 eller mail peter.meldgaard@ willistowerswatson.com.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 23

Priser til Tre af de 25 unge ML-Pris modtagere har været i praktik på en medlemsvirksomhed hos Arbejdsgiverne. På billedet fra venstre: formanden for Arbejdsgivernes uddannelsesudvalg, Torben Smidstrup, de tre prismodtagere: Torben Nørgaard, Sabastian Rathkjen og Lasse Eschelsen samt Arbejdsgivernes uddannelseschef Finn Kyed.

talentfulde lærlinge Af Jens Holme

Metal Industriens Lærlingepris blev traditionen tro og for 15. gang uddelt den sidste fredag i september. Det skete ved et festligt arrangement på Det Kongelige Biblioteks Den Sorte Diamant i København under overværelse af erhvervsskoler, praktikvirksomheder, forældre og med undervisningsminister Merete Riisager (LA) i rollen som uddeler af bronzestatuetter.

Et svendestykke til ære for far Tekst og foto: Morten Ravn

Projekt var personligt, da Torben Nørgaard gik i gang med sit svendestykke som klejnsmed. Han ville gerne vise, hvad han havde lært ved sin læreplads – Stål & Design i Næstved. Samtidig ville han også gerne vise alt det, han havde lært af sin far, der også var smed, og som var gået bort samme år. »Jeg har bygget den her værkstedsvogn til ære for min far,« siger Mads Nørgaard. Han husker stadig tydeligt, hvordan hjertet sad helt oppe i halsen, da han skulle have sin karakter. Heldigvis var den god. Han fik et 12-tal og blev derudover af skolen indstillet til Metalindustriens Lærlingepris. 25-årige Torben Nørgaard har været i lære hos Stål & Design i Næstved. Svendestykket er en værkstedsvogn. På siden står der »Jeg kan, jeg vil og jeg gør det«. 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

I år var 14 forskellige fag repræsenteret ved uddelingen, og med rekordmange indstillede var der hård kamp om de 25 statuetter. For at komme i betragtning til en ML-Pris skal man have fået 12 til den afsluttende svendeprøve, besidde høj faglighed og har bidraget til godt kammeratskab på deres arbejdsplads.

»Mit smil gik fra det ene øre til det andet. Det er en anerkendelse, der viser, at jeg faktisk godt kan det her,« fortæller Torben Nørgaard, der også lægger vægt på, at han har haft en rigtig god læreplads hos Stål & Design. Hans læremester, Michael Knudsen, partner i Stål & Design, siger: »Dette er ikke kun en meget fortjent anerkendelse af Torben, men også af skolen, EUC Sjælland, og os som virksomhed. Jeg håber, uddelingen af ML-Prisen kan bidrage til, at vi får flere unge mennesker gjort interesserede vores fag. Det har vi stort behov for.« Torben Nørgaard er gået i gang med at læse videre til maskiningeniør. Herefter drømmer han om at begynde som selvstændig.

Grillen over alle griller Tekst og foto: Morten Ravn

21-årige Lasse Uth Eschelsen er netop udlært klejnsmed hos Belø A/S i Bedsted ved Løgumkloster i Sønderjylland. Til sit svendestykke lavede han en sekskantet grill, der imponerede både skolen og skuemestrene. »Jeg ville gerne lave grillen over grillerne, og så ville jeg gerne lave noget, man kan samles om og bruge til noget,« fortæller Lasse Eschelsen, der ikke er i tvivl om, at smedefaget er det rigtige for ham. »Jeg kan godt lide at lave et produkt. Fra en klump jern, der ligger på jorden og til en konstruktion, der kan bruges til noget,« fortæller han. Stort gåpåmod Hans lærer på EUC Syd Henrik Bomholt har mange rosende ord om ham: »Han er en kreativ ung mand. Han har udvist godt mod i de opgaver, han har påtaget sig. Han har prøvet faget af med mange forskellige ting. Nogle gange er det ikke lykkedes. Men så prøver han bare igen og så lykkedes det. Så sprænger han grænserne,« siger læreren.

Sebastian har flair for faget Af Morten Ravn

Der har været megen snak om mangel på praktikpladser. Den slags lod den dengang 16-årige Sebastian Rathkjen sig dog ikke stoppe af. Han havde to timers transport med tog

20-årige Sebastian Bach Rathkjen er her flankeret af undervisningsminister Merete Riisager (tv.) Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal og formand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg og Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI og næstformand i Metalindustriens Uddannelsesudvalg. (Foto: Metalindustriens Uddannelsesudvalg)

21-årige Lasse Eschelsen har det ikke fra fremmede. Både hans far og oldefar var smede.

I smedevirksomheden Belø fornemmer man også, at hans mester Bjarne Jacobsen er godt tilfreds. Her kom Lasse Eschelsen første gang som erhvervspraktikant i folkeskolen, før han fik en læreplads. »Dengang var han bare en skoledreng. Men jeg kunne se, at han kunne arbejde med hænderne og forstod teknikkerne, og så udviklede det sig der fra. I dag er han en mere kompetent håndværker end mange mere erfarne,« siger hans mester. Lasse Eschelsen har valgt at blive et år mere i virksomheden. Næste år skal han læse til maskinmester, og senere venter en drøm om at komme ud og sejle på de store skibe. »Vi har meget jantelov i Danmark. Men man kan godt lide at få at vide, at man er dygtig til sit håndværk. Jeg har altid været en stræber,« siger den sønderjyske ML-prismodtager.

og rutebil fra hans hjem i Sønder Felding og til NHS Maskinfabrik A/S i Silkeborg, hvor han havde fået en praktikplads. Her var han klar til mødetid klokken syv hver morgen. Sådan holdt han ud det første halve år, indtil han flyttede tættere på. Ifølge Kirsten Strömnes i NHS Maskinfabrik, der har fulgt ham tæt gennem hele hans læretid, er det meget kendetegnende for Sebastian, at han ikke giver op. »Han havde stor viljestyrke og var fast overbevist om, at det her, det ville han. Og så har han både flair og teknisk snilde til at løse opgaverne. Vi har været helt vildt glade for ham,« fortæller Kirsten Strömnes, der blandt andet står for personaledelen på maskinfabrikken, der har 27 ansatte. For Sebastian var det interessen for computere og computerspil, der gav ham idéen til at blive industriteknikker. Han havde fået øje på de store CNC-styrede maskiner, og sådan flød de to ting sammen. Præcisionarbejde Fire år senere var det tid til svendeprøven, der bestod af en fræseopgave og en drejeopgave. Her handler det først og fremmest om præcision. »Du skal lave en hel masse pasninger indenfor et par hundrededele. For hver pasning, du misser, ryger du en karakter ned. Men jeg har lavet så mange nav på NHS, at jeg vidste lige, hvad jeg skulle gøre,« fortæller Sebastian. Han bliver et halvt år mere hos NHS Maskinfabrik A/S. Herefter skal han aftjene sin værnepligt i Jydske Dragonregiment i Holstebro. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 25

Omkring 20 procent af de optagne erhvervsskoleelever møder aldrig op, når undervisningen går i gang. (Foto: Charlotta Wasteson)

Hver femte elev møder aldrig op

I gennemsnit møder én ud af fem tilmeldte elever på erhvervsuddannelserne aldrig op, konstaterer Danmarks Statistik på baggrund af en ny slags opgørelse. For første gang har man indsamlet data om de såkaldt »aldrig påbegyndte elever«, og tallene vedrører perioden 2011 til 2016. Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011 til 2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Frafald præger også de tilmeldte elever, der rent faktisk begynder på grundforløbet. Her er lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Danmarks Statistik gør dog i opmærksom på, at tallene for begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end fem år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre.

I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 procent af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen.

Unge svigter metaluddannelser Der er generelt for få unge, der ønsker at blive smed eller industritekniker. Det bekræftes af en rundspørge, som bladet Jern & Maskinindustrien foretog til en række erhvervsskoler ved skoleårets start. Nogle skoler har en lille fremgang, andre har en lille tilbagegang. Samlet set er der tale om tæt på status quo i forhold til 2016 på optaget på grundforløb 2 til smede- og industriteknikeruddannelserne. »Vi får for få smedelærlinge og for få industriteknikerlærlinge til at dække områdets behov,« siger Ole Iversen, uddannelses- og erhvervsvejleder på Skjern Tekniske Skole, til bladet. »Vi bor jo midt i »Smedeland«, og vi kan ikke forsyne vores virksomheder med smede og industriteknikere. Der er mange unge, der søger inden for datakommunikation og mekaniker-uddannelsen, som er uhyre populær. Men mange af dem ender uden læreplads. Udfordringen er at trække de unge væk fra en populær uddannelse og over til en uddannelse, hvor de faktisk er helt sikre på at få en læreplads,« siger Ole Iversen. Frem og tilbage Optaget på Skjern Tekniske Skole er steget fra 17 til 26. På Herningsholm Erhvervsskole er optaget for industri-

Selv om beskæftigelsesmulighederne er gode, er der ikke tilstrømning af unge til uddannelserne til smed og industritekniker. (Arkivfoto)

teknikere og smede derimod faldet fra 28 til 22 fra 2016 til 2017. På Syddansk Erhvervsskole i Odense og Vejle er optaget på de to uddannelser tilsammen steget fra 82 til 90. Skolens kommunikationschef Lars Havelund kan ikke give nogen forklaring på det fortsat lave optag. Derimod glæder han sig over et stort optag til automatiktekniker-uddannelsen. EUC Sjælland oplever også en svigtende tilgang til smedeuddannelsen. Optagelsestallet er faldet fra 26 sidste år til 23 i år.

…Men fremgang i Nordvestjylland Hos EUC Nordvest med afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn kan både smedeuddannelsen og industriteknikeruddannelsen glæde sig over god fremgang. Netop de to uddannelser investerer EUC Nordvest massivt i for tiden. Skolen er i øjeblikket i fuld gang med at opgradere både smedeværkstederne og industriteknikerværkstedet, ligesom der arbejdes målrettet med en optimering af alle arbejdsprocesser. Især industriteknikerne får noget at glæde sig over, idet de får fordoblet udstyrsparken fra 5 til 10 CNC-bearbejdningsmaskiner, fortæller afdelingsleder for metal og teknologi, Carsten Pedersen på skolens hjemmeside. Han fortæller videre, at EUC Nordvest nu som noget udbyder hele uddannelsen til ’rustfast klejnsmed’. Tidligere måtte smedeelever med speciale i rustfast rejse udenbys for at færdiggøre 3. hovedforløb og tage svendeprøven – det er nu ikke længere nødvendigt. Udvidelsen med det nye speciale er med virkning fra 1. august, og de første elever er således allerede i fuld gang på Rustfast Klejnsmed-linjen.

Carsten Pedersen, afdelingsleder for metal og teknologi hos EUC Nordvest, glæder sig over bedre faciliteter for industriteknikeruddannelsen.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 27

Anbefaling:

Drop afgifter på el og varme

Den danske afgiftsstruktur er ulogisk og opfylder ikke sit formål, mener Skatteministeriets eksperter.

De nuværende energiafgifter er skævvridende, virker ikke efter hensigten og er alt for dyre for samfundet, lyder kritikken fra eksperter i Skatteministeriet. Af Jens Holme

Hvis Danmark billigst muligt skal nå de politisk fastsatte mål på energiområdet, så skal alle fossile brændsler pålægges den samme afgift uanset anvendelse. Varme og el skal fritages for afgifter, og så skal alle VE-former fra biogas over sol og vind have samme pristillæg i kroner og ører. Det er blandt hovedbudskaberne i Skatteministeriets længe ventede faglige rapport om de omdiskuterede energiafgifter, som ofte får skyld for at stå i vejen for en nødvendig elektrificering af det danske samfund. Arbejdet med analysen blev besluttet af Folketinget som led i Energiaftale 2012. Formålet er at undersøge, om Danmark lever op til sine klima- og energipolitiske mål på den mest effektive måde og med færrest mulige omkostninger. Rapporten har klare anbefalinger og om en mere stringent afgiftsstruktur i forhold til at begrænse brugen af 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

fossile brændsler og andre af de energipolitiske mål. I dag varierer afgiftsstørrelsen fra brændsel til brændsel, erhvervslivet og husholdningerne betaler forskellige afgifter på samme produkt, fjernvarmekunderne betaler undertiden dobbelt CO2-afgift – og afgifternes størrelse hænger slet ikke sammen med de miljøskader, som brændslerne er årsag til. Forskelle i tilskud Hvad tilskud til vedvarende energi angår, så varierer de direkte tilskud for tiden mellem 12 øre pr. kWh til biomasse og 70 øre pr. kWh til biogas. Solcellernes indirekte tilskud ligger mellem 0 og 116 øre pr. kWh. Her anbefaler rapporten som nævnt et ens vilkår for alle VE-teknologier i form af ens tilskud, som i rapportens forslag ligger på 0 kroner pr. kW. Ud over disse »målafhængige« afgifter peger rapporten også på beho-

vet for afgifter på de fossile brændslers udledning af NOx, SO2 og partikler på et niveau, der både favner de marginale skadesomkostninger for danskerne og kravene i internationale aftaler til udledning af disse stoffer. Samtidig advokerer rapporten for en ensartet afgift på CO2 og andre drivhusgasser, der bliver udledt uden for den kvotebelagte sektor – altså fra transportsektoren, husholdninger samt landbruget. Et forslag, som vil gå ud over landbruget, som i dag ikke er pålagt afgifter for de mængder lattergas og methan, som sektoren udleder. Også brændstof til fiskefartøjer, færger og skibe er i dag fritaget for at betale CO2-afgift, hvilket ifølge rapporten bør ændres. Den faglige rapport om energiafgifterne skal i den kommende tid behandles politisk og indgår i forberedelserne til det energipolitiske udspil, regeringen kommer med kort ind i det nye år.

På vej mod ny energispareordning Regeringen forbereder energiudspil på flere fronter, fremgik det af Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg. Af Jens Holme

»Jeg er sikker på, at energispareordningen om kort tid vil blive lavet om og tænkt helt forfra for at hindre svindel og for at gøre ordningen mindre bureaukratisk,« sagde Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, i sit indlæg på Energipolitisk Åbningsdebat i Fællessalen på Christiansborg stort set samtidig med, at Folketinget holdt åbningsdebat på etagen oven over. Mads Graves havde ordet i en paneldebat om klima-og energiløsninger og refererede til et møde med energi-, forsyningsog klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). »Ministeren gav udtryk for at ordningen skal fortsætte, men i en anden form, der udelukker de tilfælde af svindel, vi har set eksempler på, og som samtidig gør ordningen mindre kompliceret,« sagde Arbejdsgivernes administrerende direktør. Den nuværende energispareordningen og Lars Chr. Lilleholts ministerium har senest været udsat for hård kritik fra Rigsrevisionen. Den konkluderede, at Energi-, Forsyningsog Klimaministeriets indsats for at sikre, at energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser, har været utilfredsstillende. Obligatorisk og nyt navn Mads Graves benyttede i øvrigt sit indlæg på konferencen til at advokere for, at VE-godkendelsesordningen bliver

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves (tv.): »VE-godkendelsesordning bør være obligatorisk og have nyt navn.« Skatteminister Karsten Lauritzen bebudede at nyt et energiforlig skal være præget af grøn realisme.

gjort obligatorisk og gerne erstattet af en mere forståelig betegnelse med tilhørende synligt logo. »Det vil være gavnligt for tilliden til ordningen og for forbrugernes villighed til at begive sig ud i energiforbedringer, hvis man kan være sikker, at håndværkeren har gennemgået en obligatorisk uddannelse. Og navnet bør laves om, jeg tror ikke den almindelige hr. og fru Jensen ved, at VE står for vedvarende energi. I det hele taget er der temmelig meget kinesersprog, som er fremmedgørende for almindelige mennesker, i den her sektor,« bemærkede Mads Graves. Energiudspil på vej Den energipolitiske åbningsdebat er et årligt tilbagevendende arrangement, som bl.a. Dansk Fjernvarme, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Arbejdsgiverne står bag. Det blev klarlagt på dette års konference, at regeringen er i fuld færd med at forberede sit udspil til en energiaftale for årene efter 2020, hvor det nuværende energiforlig udløber. Udspillet ventes offentliggjort umiddelbart efter årsskiftet. »Det vil være præget af grøn realisme,« bekendtgjorde skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et indlæg om regeringens målsætninger med energiafgifterne. »Vi sænker elafgifterne, fordi de er for høje og lægger hindringer i vejen for den grønne omstilling, men vi er ikke i stand til helt at droppe afgiften. Det ville i givet fald kræve et tocifret milliardbeløb, som vi ikke har.« Ministeren oplyst, at regeringens udspil vil være præget af mindre grad af tilskud og en større grad af neutralitet mellem de enkelte energiformer, således at der bliver åben konkurrence mellem eksempelvis solceller og vindenergi.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 29

Mange arbejdsulykker hos vvs- og blikkenslagere Branchen ligger på tredjepladsen blandt de farligste brancher i byggeriet, og det skal vi gøre noget ved, siger Arbejdsgivernes branchechef. Af Jens Holme

Nedrivning topper listen over farlige fag i byggeriet, mens vvs- og blikkenslagerarbejde ligger på tredjepladsen. Det viser en opgørelse over ulykkesincidens, som Arbejdstilsynet har udarbejdet for Licitationen – Byggeriets Dagblad. Tallene fra Arbejdstilsynet viser, at der i nedrivningsbranchen er anmeldt 272 arbejdsulykker i perioden 20112016. Til sammenligning er der bran-

cher i byggeriet, der har såvel højere som et lavere antal anmeldte ulykker i perioden, men sættes de anmeldte arbejdsulykker i relation til beskæftigelsen, så de reelt bliver sammenlignelige, viser nedrivningsbranchen sig som den farligste. Denne såkaldte incidens er udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker i perioden per 10.000 beskæftigede og viser, at der i branchen »nedrivning«

gennemsnitligt er tale om beregnet knap 600 ulykker per 10.000 beskæftigede om året. På anden- og tredjepladsen følger brancherne »anlæg af veje og jernbaner« og »vvs- og blikkenslagerforretninger« med gennemsnitligt beregnet 440 og 360 ulykker per 10.000 beskæftigede om året. Bred enighed om indsats Hos Arbejdsgiverne siger branchechefen for byggeri, Steen Hoeck Klausen: »Vi er i løbende dialog med virksomheder, fagforeninger og bygherrer – og der er bred enig om, at vi ved fælles hjælp må og skal nedbringe antallet af arbejdsulykker i installatørbranchen. En alvorlig arbejdsulykke er én for mange. Det er mennesker, det drejer sig om. Vi støtter regeringens nye initiativ med uanmeldt tilsyn på byggepladserne (se modstående side – red.). Det kan være et af mange gode virkemidler. Det er dog en mærkesag for Arbejdsgiverne, at virksomhederne oplever en ensartet behandling, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Det uholdbart at noget der udløser påbud på én virksomhed ikke engang bliver anmærket på en anden virksomhed,« understreger Arbejdsgivernes branchechef og føjer til: »Vi har brug for, at Arbejdstilsynet udfører sine tilsyn kompetent og ensartet over hele landet og dermed hjælper medarbejdere og ledelse med at understøtte bestræbelserne på et godt og sikkert arbejdsmiljø.«

Vvs-branchen ligger på tredjepladsen, når det angår ulykker i byggeriet og bl.a. foran murere og tømrere. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

I vinterens løb kan Arbejdstilsynet komme på uanmeldt inspektion på landets byggepladser. (Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix)

Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg Minister giver tilsynet øgede beføjelser på byggepladser for at nedbringe antallet af ulykker og skader. Af Jens Holme

Nu er det slut med at forberede sig, før Arbejdstilsynet kommer på besøg. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har givet tilsynet grønt lys til at komme uanmeldt på byggepladser for at tjekke arbejdsmiljøet. Mens antallet af alvorlige arbejdsulykker generelt er faldende, er det ikke lykkedes at knække kurven i bygge- og anlægsbranchen. Mere end dobbelt så mange ansatte kommer her alvorligt til skade på deres arbejde i forhold til andre ansatte på det danske arbejdsmarked. Samtidig viser tal, at mange ansatte i branchen overbelastes fysisk. For at nedbringe antallet af ulykker og nedslidning i branchen iværksætter beskæftigelsesminister Troels

Lund Poulsen nu et forsøg med en ny tilsynsmetode. Metoden vil betyde, at Arbejdstilsynet i højere grad vil komme på uanmeldt besøg på byggepladser, hvor det farlige arbejde udføres. Samtidig vil der være øget fokus på forebyggelse. »Alt for mange ansatte i byggeriet kommer alvorligt til skade eller bliver slidt ned af dårlige arbejdsforhold – og det er helt uacceptabelt. Situationen kalder på politisk handling, og derfor iværksætter vi nu en ny tilsynsmetode, hvor Arbejdstilsynet rykker uanmeldt ud til byggepladser i hele landet,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og uddyber: »Men kontrol kan ikke stå alene. Hvis vi for alvor skal vende udvik-

lingen, er det også afgørende, at der kommer øget fokus på forebyggelse af ulykker og nedslidning. Fremover skal det være sådan, at Arbejdstilsynet skal afholde et dialogmøde med virksomheden, hvis der konstateres alvorlige arbejdsmiljøproblemer – og hver eneste gang, det er relevant, skal Arbejdstilsynet følge op over for byggeledelsen eller bygherren.« De uanmeldte besøg på byggepladser betragtes som et forsøg. Det går i gang den 1. november og fortsætter frem til 30. april næste år. Herefter vil tilsynsmetoden blive evalueret, så der kan tages stilling til, om den skal videreføres.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 31

En ærgrelse på vandring Torben Smidstrup, ejer og leder af SteelXperts er ærgerlig over påbud fra Arbejdstilsynet, som har kostet ham dyrt.

Ejeren af SteelXperts i Holstebro er ærgerlig over Arbejdstilsynets inkonsekvens, som har kostet ham mindst 125.000 kr. En ærgrelse på vandring er navnet på et skuespil af den afdøde forfatter Soya. Selve titlen passer også på Torben Smidstrup, ejer af virksomheden SteelXperts ApS i Holstebro. Til daglig er han en munter mand og tillige en dygtig leder af en fremgangsrig virksomhed med 43 medarbejdere. Men helt ind i sjælen ærgrer han sig over, at have været udsat for, at Arbejdstilsynet er inkonsekvent i sine vurderinger og stiller krav, der ikke har bund i realiteter. TIG-svejsning på mejeri Sagen har udgangspunkt i en stor opgave, der vedrører en total renovering af et mejeri i Sydjylland. Navnet er er udeladt her på Torben Smidstrups anmodning. Medarbejdere fra SteelXperts skulle i en stor hal udføre TIG-svejsning aluminiumsplader. Normalt og i andre sammenhænge har det været anerkendt, at personlige værnemidler – en maske er tilstrækkeligt til at beskytte sig imod de nitrøse gasser, når det drejer sig om netop TIG-svejsning. Men i dette tilfælde forlangte virksomhedens sikkerhedsorganisation efter pålæg fra Arbejdstilsy32 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

net, at der blev etableret lavtryksudsugning, som dækkede alle svejsesteder. En omfattende foranstaltning, fordi svejserne hele tiden flytter arbejdssted. Kostede dyrt »Det fik min kæde til at helt springe af og var noget, jeg opponerede voldsomt imod,« siger Torben Smidstrup og forklarer: »Når vi snakker TIG-svejsning i rustfrit stål, så ligger der nogle undersøgelser fra bl.a. Force mange år tilbage omkring ozon, nitrøse gasser osv. I alle de mange år er TIG-svejsning frikendt for at være farligt med andet end ozon i omgivelserne lige omkring svejseren. Lige meget hjalp det. Vi måtte ofre en mindre formue for at få etableret udsugning. Det har mindst kostet mig 125.000 kr. i direkte udgifter. Foruden den ekstra tid, vi har brugt på det her, og det er heller ikke småpenge. Selve TIG-svejsningen er hurtigt overstået, men det tager 3-4 gange så lang tid at rigge al den udsugning til.« For at være sikker i sin sag bestilte Torben Smidstrup konsulenthuset Akon til at lave en test.

»Og den frikender os fuldstændig. Der er nitrøse gasser op til en halv meter fra svejsestedet, så det med at bruge maske er fuldstændig i orden, og svejsningen påvirker ikke andre i lokalet. Andre steder, vi har været, har man sagtens kunnet finde ud af det i fordragelighed. Også med Arbejdstilsynet. Hvis det ikke er praktisk muligt at få en lavtrykssuger op, så bruger man en godkendt maske,« siger Torben Smidstrup. Urørligt tilsyn Han understreger, at sagen på ingen måde drejer sig om, at han ikke vil respektere alle rimelige krav til et godt arbejdsmiljø. Men i dette tilfælde mener Torben Smidstrup, at Arbejdstilsynet i Sydjylland er gået langt videre end fx kollegerne Midtjylland. »Det værste er, at du ikke kan regne sådan noget her ind i dit tilbud. I givet fald vil man aldrig være i nærheden af at få ordren,« siger Torben Smidstrup. »Og det der virkelig gør mig harm er, at Arbejdstilsynets afgørelser er helt urørlige. Lige meget, hvor meget jeg hopper og springer, så nytter det intet.«

Hi-messe med mange rekorder Af Jens Holme

Det er en fast tradition, at arrangører af udstillinger og messer slutter arrangementet med at udbrede, hvor stor en succes det har været. Men denne gang var den god nok. Der er igen fuld fart på Produktionsdanmark. Det kunne mærkes på dette års industrimesse i MCH Messecenter Herning med det fulde og ikke særlig mundrette navn »hi Tech & Industry Scandinavia 2017«. Efter at have været nede i en bølgedal satte årets himesse rekord både såvel med mængden af udstillere som antallet af gæster. Messen nåede op på 711 udstillere, det største antal siden 2005. Det samme gælder besøgstallet, som landede i underkanten af 21.000, de tre dage messen varede. Også når det angår nyheder på messen og ikke mindst det meget omfattende konferenceprogram blev der sat nye standarder. De, der mener, at de store messers tid er overhalet af nye og mere moderne digitale kommunikationsformer, er med andre ord slået hjem. Intet kan tilsyneladende erstatte mødet mellem mennesker, erklærede en tilfreds MCH-direktør, Georg Sørensen, da hi messen sluttede. De udstillere, Bladet Arbejdsgiverne var i kontakt med, berettede samstemmende om flere seriøse besøgende på deres stand end ved tidligere messer. Robotnetværket DIRAs automatiseringspris gik til firmaet Intelligent Marking for udviklingen af en robot, der kan opstrege sportsbaner. Projektet og det nordjyske firma og dets i ordets bogstavelige betydning banebrydende produkt blev omtalt i forrige nummer af Bladet Arbejdsgiverne. Den næste hi-messe i Herning holdes i oktober 2019. 1 Erik Langelund ejer af Smel Industry og Stenstrup Valve i Gislev på Østfyn deltog på hi-messen for tredje gang og kunne tydelig mærke, at krisen nu er helt ovre. 2 Kim Poulsen og Keld Pedersen fra KP Automation i Ikast havde denne valgt ikke alle udstille i området for robotter og automatisering fra. I stedet udstillede KP Automation sammen med fødevarevirksomhederne i International Food Contest, der fandt sted sideløbende med hi-messen. Det skete ud fra et ønske om at sælge flere automatiseringsløsninger til bl.a. mejerindustrien. 3 ECM Maskinfabrik Øster Starup ved Egtved var på hi-messe i stærkeste opstilling i skikkelser af brødreparret Søren og Esben Christiansen. 4 Chris Jensen A/S havde taget turen fra Stenlille på Sjælland for at være med i Herning. Først og fremmest for at pege på sine erfaringer og evner som underleverandør inden for rustfrit stål.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 33

Alle, der udfører arbejde for en fødevareprducent og leverer materialer, som kommer i kontakt med fødevarer, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen. Her er det Thise Mejeri. (Foto: Tony Brøchner/Scanpix)

Samling af leverandører til fødevareindustrien Arbejdsgiverne har taget initiativ til et netværk for producenter og leverandører af udstyr til fødevareindustrien. Af Morten Ravn

Industrikonsulent Svend Bondo: »Du kan ikke engang bøje et rør til fødevareindustrien, uden at der skal flere attester med.« 34 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Da Arbejdsgiverne i slutningen af september sammen med Stålcentrum holdt temadag om aluminium og stål i fødevareindustrien blev der samtidig givet startskud til et netværk for leverandører og producenter af udstyr til mejerier, slagterier og den øvrige fødevareindustri. Netværket er dannet på baggrund af et stigende behov for, at producenter og leverandører kan mødes og dele deres viden om, hvordan de håndterer de stadig stigende krav fra kunder, forbrugere og myndigheder. Dele viden »Du kan jo ikke engang bøje et rør til fødevareindustrien uden at der skal flere attester med,« siger Svend Bondo, industrikonsulent hos Arbejdsgiverne. Netværket vil bl.a. beskæftige sig med de krav, der stilles til fabrikanter om registrering af virksomheden hos Fødevarestyrelsen. Herudover ser man på de krav til kvalitetsstyrings-

system, der omhandler overensstemmelseserklæringer, risikovurdering og egenkontrol. »Derudover kan vi bruge hinandens viden til at designe maskinerne til fødevareindustrien på den bedst tænkelig måde. Her kan vi også trække på netværket for fødevarekontaktmaterialer inden for plastindustrien,« siger Svend Bondo.

Fælles branchekode Arbejdsgiverne har allerede etableret en fælles branchekode, hvor virksomheder registreres hos Fødevarestyrelsen og samtidig indeholder et kvalitetsstyringssystem. Det koster 1500 kr. at deltage og have adgang til branchekoden. Netværket er kun for virksomheder, men ved fremtidige møder vil Fødevarestyrelsen og andre netværk blive inviteret efter behov. Man kan tilmelde sig netværket ved at kontakte Svend Bondo på tlf. 2974 3768 eller sbo@arbejdsgiverne.dk

Dorte Kardel, ECOHouse, og Jens Larsen, Ollerup Maskinfabrik, har samarbejdet gennem flere år. Hun tygger de svære lovtekster og sikrer, at han overholder lovkravene.

»Vi kan det der med swahili« Dorte Kardel, ECOHouse i Korsør varetager Arbejdsgivernes branchekode for virksomheder, der laver maskiner til fødevareindustrien. Af Jens Holme

Sammen med Fødevarestyrelsen har Arbejdsgiverne udviklet en såkaldt branchekode for medlemsvirksomheder, der fremstiller og/eller leverer udstyr til fødevareindustrien. Det er en slags alt-i-en-løsning. Oven i købet på 1500 kr. og dermed adgang til branchekoden følger også muligheden for en times rådgivning hos firmaet ECOHouse, der administrerer og vedligeholder branchekoden for Arbejdsgiverne. Det er bl.a. Jens Larsen, ejer af Ollerup Maskinfabrik i Slagelse, godt tilfreds med. Han har i flere sammenhænge trukket på konsulentbistand fra ECOHouse, der ejes af Dorte Kardel. »Med hjælp fra Dorte slipper vi for at spilde tid på noget, vi ikke har forstand på,« siger Jens Larsen. »Man kan snart ikke røre sig som virksomhed i dag, uden at det skal certificeres, dokumenteres, kontrolleres, og hvad ved jeg. Derfor har Ollerup Maskinfabrik nu en abonnementsordning med Dorte Kardel og ECOHouse. Når der er noget, der er uforståeligt eller indeholder lange spørgeskemaer kan vi sende tingene omkring Dor-

te. Jeg ser det som en forsikringsordning,« siger Jens Larsen. Kan sproget »Ja, det er vores kompetence, at vi kan det der med de forskellige swahili-sprog,« siger Dorte Kardel med et glimt i øjet. »Hvad enten det er miljø-swahili, fødevare-swahili eller noget tredje svært forståeligt, så følger vi med og bestræber os på at gøre tingene enkle for virksomhedsejere, der har nok at gøre med at drive deres virksomhed, og som ikke har en akademisk eksamen,« siger Dorte Kardel fra ECOHouse. Det nikker Jens Larsen bekræftende til: »Da vi skulle forberede os til en certificering til CE-mærkning af bygningsstål hældte vi 150.000 kr. ud af vinduet på noget, vi slet ikke kunne bruge. Det var alt for kompliceret. Så fik vi fat i Dorte, og nu har vi et system, der er helt enkelt og ligetil at håndtere. Oven i hatten er vi også blevet ISO 9001-certificeret.« Dorte Kardell: »Vi har den fordel, at vi har et udgangspunkt som antropo-

loger. Vi kan færdes i begge verdener, kender det akademiske sprog og er gode til at skrive tingene sammen på en måde, der er meningsfuld.« Kan ikke oversættes Det er snart 25 år siden, at Dorte Kardel grundlagde ECOHouse med adresse i Korsør. Virksomhedens kernekompetence er compliance management, som mangler en dækkende dansk betegnelse. Direkte oversat betyder det »efterlevelse af krav« – underforstået fra lovgivning og regler eller fra kunder og virksomheden selv. Det er i øvrigt Jens Larsen oplevelse, at mange virksomheder, der leverer til fødevareindustrien, slet ikke kender de mere end ti år gamle regler om, at man skal lade sig registrere med tilhørende egenkontrolprogram med risikovurdering, dokumentation og sporbarhed. Heller ikke, at de har ansvar for de løsdele, de får fra underleverandører og anvender i deres produkt. Det kan blive dyrt at lade sig om ingenting. Ligesom det gælder for Arbejdstilsynet kan fødevareregionen når som helst banke på døren og bede om at se papirerne. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 35

Ollerup Maskinfabrik er gearet til fremtiden Virksomheden i Slagelse har styr på certifikaterne og er klart til nye opgaver. Af Jens Holme

Ollerup Maskinfabrik har haft flere ting at fejre i år. Virksomheden har eksisteret i 150 år, ejeren, Jens Larsen, har netop rundet de 60 år og har stået i spidsen for maskinfabrikken i 27 år. Men det optager Jens Larsen mere, at Ollerup Maskinfabrik er bedst muligt gearet til fremtidens udfordringer. Fabrikken i Slagelse med 23 medarbejdere er certificeret til CEmærkning af bygningsstål og aluminium i sværhedsklasse 2, den har ISO 9001-certifikat og er registreret hos Fødevarestyrelsen med alle papirer i orden.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Tingene ser meget anderledes ud end for ti år siden, da virksomheden var på randen af konkurs. Store kunder svigtede, maskinparken var ny og Ollerup Maskinfabrik havde netop indviet en udvidelse af fabrikken på 900 kvadratmeter. Men Jens Larsen overvandt vanskelighederne. Ollerup Maskinfabrik er i dag en velkonsolideret virksomhed med en topmoderne maskinpark, der kan lidt af hvert: Flamme-, plasma- og laserskæring samt bukning valsning, slibning, klipning samt alle typer af svejsning herunder robotsvejsning. »Som underleverandør har vi bevæget os op i fødekæden på et niveau, der stiller øgede krav til kvalitet og medarbejdernes kompetencer,« siger Jens Larsen. »Hvor det før var nok, at tingene hang ordentligt sammen, har vi nu at gøre med en produktion, hvor der stilles høje krav til finish. Det duer jo ikke, at der fx er en ridse i en kaffekande af rustfri stål,« pointerer direktøren. Skal kunne undværes Han ser det som en af sine væsentligste opgaver at gøre sig selv så undværlig som muligt. »Selvom jeg har planer om at blive ved mange år endnu, skal dagligdagen kunne foregå uden min tilstedeværelse. Jeg skal sætte retning og rammer. Og det gør jeg bl.a. ved hjælp af min bestyrelse, som er god til at udfordre mig,« siger Jens Larsen. De mange love og regler, der skal overholdes for at drive virksomhed,

har Jens Larsen er blandet forhold til. »Det kan være ok nok, men problemet er alle dem, der kryber uden om, uden det tilsyneladende får konsekvenser. For slet ikke at snakke om konkurrenceforvridningen fra udlandet. Mange af de nuværende regler bygger på forordninger fra EU, men jeg har med mine egne øjne set, at de slet ikke bliver respekteret. Og det gælder ikke blot Østeuropa, men også nogle af vore nærmeste nabolande.«

Jens Larsen: »Jeg arbejder på at gøre mig så undværlig som muligt«

Standarder er et fælles sprog

Der findes over 27.000 forskellige standarder og fordelene ved at benytte dem er mange. Af Lisa Olufson Klæsøe, Dansk Standard

Standarder er fælles retningslinjer for alt fra kvalitet og sikkerhed til produktspecifikationer og gode arbejdsgange. »Man kan sige, at standarder er et fælles sprog, der gør, at vi kan forstå tingene ens. Det betyder, at vi kan være sikre på, at det vi samarbejder om eller køber af hinanden svarer til forventningerne – uanset om det foregår mellem virksomheder, myndigheder eller forbrugere,« forklarer Gert Rønnov, teamleder i Dansk Standard. Standarder kan fx sætte krav til et produkts ydeevne, eller beskrive fagudtryk på et givent område. Standarder kan også anvise metoder til fx prøvning af et produkts holdbarhed. Et konkret eksempel er radiatorventiler. Her findes en standard, der sætter rammerne for produktion og kontrol af termostatiske radiatorventiler og bl.a. sikrer, at der sker en ensartet og veldefineret prøvning af, hvor præcist de regulerer temperaturen. Standarden hedder DS/EN 215, Termostatiske radiatorventiler. Fælles regelsæt Med en standard i hånden, bliver det således lettere at sikre sig og dokumentere, at produkterne overholder kravene på området, hvilket skaber tillid og tryghed hos køberne. Det kan blandt andre virksomheden Danfoss nikke genkendende til: »For Danfoss er det vigtigt, at der findes nogle fælles europæiske standarder på området frem for forskellige regler i fx Tyskland, Frankrig og Danmark. Det er alt andet lige lettere at skulle følge et enkelt regelsæt frem for flere forskellige nationale regler, når vi laver produkterne til flere markeder. Samtidigt er det med til at sikre kvaliteten, at man

har nogle fælles testmetoder for produkternes egenskaber. Det er også en sikkerhed for forbrugerne, der køber termostaterne, og selv ville have meget svært ved at vurdere og teste deres kvalitet,« fortæller Niels Gregersen, R&D Engineer i Danfoss. Markedet har således i standarder opstillet nogle krav til fx et produkts funktion, sikkerhed og kvalitet. For en virksomhed, betyder det, at det er nemmere at indkøbe et produkt, fordi man dermed nemt kan få overblik over produktets kvalitet og egenskaber uanset, hvor i verden det er produceret. For at overholde europæisk lovgivning, skal mange produkter desuden CE-mærkes, og her bruges standarder som grundlag til at sætte kravene til den aktuelle CE-mærkning. Fordele ved eksport Brugen af internationale standarder spiller også en rolle, hvis man vil eksportere sit produkt. Standarder bliver nemlig brugt i hele verden, så en kunde i fx Bahrain eller Brasilien ved hjælp af standarden nemt kan få overblik over produktets kvalitet og egenskaber og beslutte, om han vil købe det. Og på samme måde kan en dansk virksomhed trygt købe produkter produceret i udlandet. Også for bygherrer og udførende i et byggeprojekt spiller standarder en væsentlig rolle - både når de rette produkter skal indkøbes, og når det skal sikres, at de anvendes rigtigt i byggeriet. Artiklen er den første af flere om standarder, hvordan de bruges, hvordan de skal forstås, og hvordan de bliver til.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 37

UDVIKLINGSDAG

Få fokus på din produktionsvirksomhed og dine bedste udviklingsmuligheder ET TILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMMER I SAMARBEJDE MED DANSK PRODUKTIONS UNIVERS Du investerer en dag, sammen med dine udvalgte nøglemedarbejdere og Dansk Produktions Univers. I får sparring og dialog omkring din virksomheds udfordringer og fremtidige udvikling. Alt sammen baseret på en målrettet gennemgang med fokus på læring, prioritering og eksekvering.

Målsætningen for Udviklingsdagen er klar - Det handler om at løfte virksomhederne ved at fokusere på konkrete og praktiske handlinger, der skaber vækst og positive resultater på bund- og toplinje.

Jeres udbytte vil være: • Rigets tilstand – du får belyst virksomheden fra forskellige sider • Fælles billede af virksomheden og dens udviklingsmuligheder • Prioriteret handlingsplan • Lettere at fokusere korrekt • Viden om støttemuligheder • Bedre konkurrencekraft

Ejer Thorkild Mikkelsen, Chem -Tec A /S: • Flot initiativ Ejer Thorkild Mikkelsen • God ek sp Chem-Tec A/S: er tv iden som • form Flotidinitiativ les godt God ekspertviden som formidles • • Plad s til at diskutere og godt prio ritere handlin gerog prioritere • Plads til at diskutere • Vi fik et sp ark bag i! handlinger • Vi fik et spark bag i!

UDVIKLINGSDAG

Få fokus på din produktionsvirksomhed og dine bedste udviklingsmuligheder ET INTENSIVT UDVIKLINGSFORLØB MÅLRETTET NETOP DIN PRODUKTIONSVIRKSOMHED Du får et faciliteret vidensforløb for jeres ledelse og eventuelle nøglemedarbejdere.

Det hjælper dig til at komme videre i jeres udvikling, og følelsen af at løfte mere sammen.

Det hjælper dig til at få afstemt de fælles holdninger og skabt et fælles klarsyn.

Alt sammen kræver, at I alle møder op med et åbent sind – og tør at blive udfordret!

Arbejdsgiverne tilbyder i samarbejde med Dansk Produktions Univers en udviklingsdag Udviklingsdagen

Hovedindhold

Hvorfor

Sammen igangsætter vi en udviklingsproces: • Skabe hurtigt overblik over udviklingsmuligheder i din virksomhed • Levere praktiske værktøjer – hjælp til selvhjælp • Opbakning fra Arbejdsgiverne og Dansk Produktions Univers • Tiltrække midler til udvikling og vækst

Hvordan

Før udviklingsdagen • Udfylde modenhedsmodel + Rundvisning + Kort interview med deltagere Under Udviklingsdagen: • Dialog om udvalgte udviklingsområder + Prioritering af udviklingsområder + Opstille handlingsplan

Efter

• • •

Dansk Produktions Univers følger op på handlingsplan Arbejdsgiverne får input til og igangsætter nye initiativer Du får mulighed for at igangsætte aktiviteter, der understøtter virksomhedens udvikling

Udbytte

• • • •

Rigets tilstand – du får belyst virksomheden fra forskellige sider Fælles billede af virksomheden og dens udviklingsmuligheder + prioriteret handlingsplan Lettere at fokusere korrekt Viden om støttemuligheder + bedre konkurrencekraft

Pris

Normalpris: 25.000

Din virksomheds pris som medlem af Arbejdsgiverne: 15.000 + moms + kørsel For yderligere inspiration og reference cases - se mere på vores hjemmeside https://www.arbejdsgiverne.dk/drift-ogstrategi/ledelse-og-udvikling under Vækst og udvikling. n, Peter Nisse X: Peter Nissen, IMBOX: IMBO hjælp til at • Vi fik hjælp til at ’hegne tingene • Vi fik ind’; prioritere vores »h tideg ogne tingene e ressourcer d« in ; prioriter • Det satte skub i voresvo udvikling! og res tid ressourcer ub i • Det satte sk ing! kl vi ud vores

Du kan også tage fat i vores konsulent nedenfor for et uforpligtende møde - og et bud på, hvordan I med fordel kunne gribe det an.

Kontakt: Industrikonsulent Henrik Nørskov Hamann Juel +45 6317 3369 hju@arbejdsgiverne.dk

Tiden nærmer sig:

Er din virksomhed klar? Det er på høje tid at komme i gang, hvis kravene i ny persondatalov skal være opfyldt, før loven træder i kraft.

Af Anne Vibeke Gregersen, juridisk chef, Arbejdsgiverne

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Den 25. maj næste år træder EUs persondataforordning i kraft i form af en ny persondatalov i Danmark. Fra den dato skal alle virksomheder være i stand til at dokumentere, at regelsættet om persondatabeskyttelse overholdes. Den nuværende lov indeholder bestemt også strikse regler for behandling af persondata. Men loven tages ikke særlig højtideligt, hvilket hænger sammen med, at det ikke ikke koster nævneværdigt at bryde reglerne. Det har EU taget konsekvensen af. Når den nye lov træder i kraft hæves bøderne betydeligt. Virksomheden er ansvarlig for over hol del se af de seks grundlæggende principper for behandling af personoplysninger. Hvis Datatilsynet kommer på besøg, skal virksomheden dokumentere, at de seks punkter er tænkt igennem og håndteret. Det sker ved at se på it-tekniske løsninger og organisatoriske tilpasninger, ved at få lavet og implementeret databeskyttelsespolitikker og ved at sørge for at diverse adfærdskodekser bliver over-

holdt. I nogle virksomheder er behandlingen af persondata delvist outsourcet til fx lønbureauer, hosting-leverandører, som behandler og indsamler persondata på vegne den dataansvarlige. Her gælder det om at have en databehandleraftale, der tager højde for persondatabeskyttelsen. Ret til indsigt Som noget nyt får den, der er registreret, ret til at få indsigt i de oplysninger, virksomheden ligger inde med. Samtidig har medarbejdere, kunder samarbejdspartnere m.fl. ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger, som er forkerte eller som virksomheden ikke har grundlag for at opbevare. Det betyder, at virksomheden skal have overblik over datastrømme og opbevaring af data, herunder at virksomheden har et gyldigt samtykke til registreringen. Det kan bestemt være en god idé at købe sig til hjælp. Der er mange kompetente virksomheder og konsulenter, der byder sig til. Hos Arbejdsgiverne har vi etableret et samarbejde med advokatfirmaet Kromann Reumert, der har konsulenter, der kan bistå virksomheden i samtlige arbejdsgange, som lovgivningen kræver gennemført. En sådan bistand vil dog kræve egenbetaling.

Seks principper

Forberedelse i seks faser

Der er seks grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, som er en slags gylden port, man skal igennem for at kunne opbevare og behandle persondata:

Forberedelsen til den kommende lov kan med fordel inddeles i seks faser:

1. Oplysningerne skal have lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed. Lovligheden kan fx findes i særregler, bl.a. bogføringsloven. I forhold til rimelighed: er det eksempelvis nødvendigt med cpr. nr. på en kunde? Gennemsigtighed bunder sig i god databehandlingsskik. 2. Oplysningerne skal være indsamlet til udtrykkeligt angivne og legitime formål. Vurder hvorfor I har oplysningerne, og hvad bruger I dem til. 3. Oplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænses til det nødvendige – såkaldt dataminimering. I skal »støvsuge«, rydde op, så der ikke opbevares mere eller i længere tid, end det er relevant. 4. Oplysningerne skal være korrekte og ajourførte. Urigtige oplysninger skal straks slettes eller berigtiges. 5. Data skal opbevares, så det ikke er muligt at identificere registrerede i længere tid end nødvendigt. Slet, når formålet er udtømt. 6. Oplysningerne skal opbevares med tilstrækkelig sikkerhed. Alle skal ikke have adgang til alt i virksomheden.

1. Afgrænsning og forberedelse: Projektoverblikket, hvis formål er at sikre, at organisationen og projektet bliver klar. Der skal ske forankring i ledelsen, organisering af kompetencer – jura, it/it-sikkerhed, forretningen, andre, budget og ressourcer mv. 2. Datastrømsanalyse: Hvilke data? hvem anvender? til hvilke formål? hvem har adgang? videregives data? 3. Compliance-analyse: Afklaring af, hvilke oplysninger der behandles til hvilke formål, er håndteringen af persondata lovlig i forhold til loven og andre relevante regelsæt? hvad skal der ske for at lukke huller? Afsluttes med en rapport med anbefalinger. 4. Handlingsplan: Udarbejdelse af politikker, instrukser, oplæring af medarbejdere, udarbejdelse eller tilpasning af databehandleraftaler, tilpasning af øvrige dokumenter, så som samtykketekster, og ikke mindst tilpasning af it-systemer til at håndtere begrænsninger, sletning, indsigtsret, sikkerhedstiltag, og herudover implementering af procedurer og kontrolprocedurer. 5. Implementering: Udarbejdelse af dokumenter nævnt i handlingsplanen og udbredelse af kendskab til indholdet. 6. Vedligeholdelse: Opfølgning, håndtering af ændringer. Læs mere på Arbejdsgivernes hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 41

BRANCHE

Sønderjysk energibryllup CN Maskinfabrik i Tiset ved Gram har overtaget alle aktiviteter, varelager med videre i BSM Biofyringsanlæg i Brændstrup mellem Rødding og Gram. Overtagelsen, der har været drøftet i et stykke tid, indebærer, at den hidtidige ejer, Andreas Rasmussen, er fulgt med over som konsulent i de næste par år, så kundekredsen og aktiviteterne, kan implementeres bedst muligt hos CN. BSMs mangeårige servicespecialist og administrative medarbejder, Jens Rasmussen, er også ansat hos CN Maskinfabrik, hvormed kontinuiteten er sikret på alle fronter. Med købet udbygger CN Maskinfabrik sit sortiment af fyringsanlæg til biobrændsel markant, så man nu via sin egenproducerede CN Stoker, de nye HDG-anlæg fra BSM og flere andre importerede mærker og agenturer kan levere alle kedeltyper og i alle størrelser – og til alle typer biobrændsel. Andreas Rasmussen etablerede Brændstrup Smede- og Maskinværksted mellem Rødding og Gram i 1985 som en smedevirksomhed. I 1996 fik han et samarbejde med HDG biofyringsanlæg fra Tyskland, og fyringsanlæg kom til at stå øverst på arbejdssedlerne. Mellem 550 og 600 automatiske anlæg er det blevet til rundt om i hele Danmark, og Andreas Rasmussen har også lige været på Færøerne for at sælge to anlæg. Firmanavnet blev ændret til BSM Bio Fyringsanlæg for godt to år siden. Det har været vigtigt for Andreas Rasmussen at finde en køber, der har samme jordnære tilgang til forretning og service som ham selv og har en ambition om at udvikle markedsandelen for HDG-kedler - og så gør det bestemt hel-

Andreas Rasmussen (tv) har afhændet sin virksomhed til Erling Schmidt og CN Maskinfabrik. Til højre fru Heidi Schmidt, der varetager administrationen i CN Maskinfabrik. (Foto: CN Maskinfabrik)

ler ikke noget, at CN Maskinfabrik ligger i lokalområdet og med cirka 40 arbejdspladser er med til at holde hjulene kørende i området. Stolt og ydmyg køber Erling Schmidt, direktør for CN Maskinfabrik, er en glad mand: »Vi er stolte over at få lov til at drive BSM Bio Fyringsanlæg videre og går ydmyge til opgaven. Det giver os endnu et ben i vores store sortiment af fyringsanlæg til biobrændsel og betyder meget for vores fremtidige strategi. Vi vil positionere os som videns-, salgs- og servicecenter for anlæg til biobrændsel, og vi vil kunne levere til alle. Det gælder uanset om behovet er en lille villakedel med 10 kW, et komplet fyringsanlæg til et hotel eller et stort varmluftsanlæg til et korntørreri. Med HDG-kedlerne kan vi nu levere anlæg med akkumuleringstanke, og det komplementerer vores produktsortiment,« siger han. Den sønderjyske maskinfabrik beskæftiger sig med meget andet end fyringsanlæg. Den er bl.a. forhandler af diverse landbrugsmaskiner, laver transportsystemer og markvandingsanlæg samt fremstiller stålkonstruktioner.

Dørfabrikant mangler arbejdskraft Door System A/S i Hasselager ved Aarhus står akut og har brug for smede og svejsere, ja faglærte med metalbaggrund, og man mangler også montører. »Vi søger rustfri smede, CO₂-svejsere og TIG-svejsere, ja, generelt faglærte med metalbaggrund. Vi kan også godt bruge flere montører. Det er faktisk hele vejen rundt. Der er jo nærmest ingen respons på jobannoncer, og henvendelse til Dansk Metal i Aarhus, Silkeborg og Horsens har heller ikke givet noget. Vi er virkelig udfordret på faglært ar-

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

bejdskraft,« fortæller Johnny Brønd, produktionschef hos Door System. Den østjyske virksomhed udvikler og leverer dør- og portløsninger til detailhandlen, fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. Blandt kunderne er Novo Nordisk, Arla, Danish Crown, Netto, Rema m.fl. Bevare danske arbejdspladser »Det er helt afgørende for os, at vi er konkurrencedygtige, så vi kan bevare de danske arbejdspladser. Vi har en stærk produktion i Hasselager med

dygtige folk, der leverer høj kvalitet hver dag med stor fleksibilitet. Det sætter kunderne pris på, og det er derfor, de bliver ved med at købe hos os. Men det handler også om at have de rigtige maskiner og en optimal produktion, og vi investerer løbende i nye maskiner og ny teknologi for at fastholde en stærk konkurrenceevne og en høj kvalitet i dørløsningerne,« understreger produktionschefen. Senest har Door System investeret i to nye bukkemaskiner, hvor man opnår en bedre finish og øger fleksibi-

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Hydra-Comp udvider ejerkredsen Salgschef Claus Lanner og regnskabskonsulent Rasmus Jacobsen er fra 1. september indlemmet i ejerkredsen af Hydra-Comp A/S. Sammen med direktør og stifter Jørgen Jacobsen udgør de nu trekløveret, der skal føre virksomheden mod yderligere vækst. »Vi får et boost. Det er der ingen tvivl om. Rent strategisk kan vi sætte fart på vores langsigtede planer,« erklærer Jørgen Jacobsen, som er yderst tilfreds med de to nye kompagnoner han inviterede indenfor, da Ole Thomsen efter aftale solgte sin andel tidligere i år. Claus Lanner og Rasmus Jacobsen får 20 procent hver, og Jørgen Jacobsen de resterende 60. »Aktiekapitalen bliver forhøjet, og vi vil fremover være endnu mere synlige i et konkurrencepræget marked for hydraulikcylindre og tilbehør,« konstaterer direktøren, der samtidig glæder sig over, at man stadig kan gøre brug af Ole Thomsens store erfaring

i salgsafdelingen. Rasmus Jacobsen, 34, har flere års erfaring som regnskabskonsulent i forskellige industrivirksomheder. De seneste tre år har han været tilknyttet Hydra-Comp, og det er derfor en mand med et solidt kendskab til virksomhedens forretningsgrundlag. Noget der gjorde beslutningen om medejerskab forholdsvis nem at træffe.

Salgschefen Claus Lanner havde i flere år leget med tanken om et muligt medejerskab, og han slog til, da chancen bød sig. »Det er en spændende virksomhed, og Rasmus og jeg sidder i to centrale positioner. Vi kan allerede komme med input og præge udviklingen. Derfor var jeg ikke i tvivl. Vi har et stærkt hold for fremtiden,« siger han.

De tre ejere af Hydra-Comp. Fra venstre ses Claus Lanner, Jørgen Jacobsen og Rasmus Jacobsen.

liteten og kapaciteten. De nye maskiner har større præcision i bukkearbejdet, og selve bukkene går også hurtigere. Samtidig er maskinerne forberedt til, at der kan kobles en robot på, så virksomheden sikrer sig i forhold til den teknologiske udvikling. »Men allervigtigst for os nu er at få fat i flere folk, og vi håber meget med dette opråb, at det kan lykkes os at få tilknyttet flere dygtige metalfolk til vores produktion i Hasselager. Vi vil godt prale lidt af at have en fantastisk holdånd i virksomheden, så man bliver en del af et virkeligt stærkt fællesskab,« siger Johnny Brønd. Door System og produktionschef Johnny Brønd har akut brug for smede og svejsere for at honorere efterspørgslen i en periode med vækst og fremgang.

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 43

BRANCHE

TA Stål i nye lokaler TA Stål i Klejtrup mellem Hobro og Viborg har fået mere plads. Virksomheden har byttet 200 lejede kvadratmeter ud med 500 nybyggede kvadratmeter i den lille by Klejtrup, skriver Viborg Stifts Folkeblad. »Det er dejligt for os, og svendene er også glade for det. I de gamle loka-

ler var kontor og frokoststue i samme rum, så der blev det lidt trængt,« siger indehaver Thomas Andersen til avisen. De nye lokaler blev taget i brug i foråret, men der blev først fundet tid til at markere udvidelsen med en sammenkomst den 29. september. Ved samme

lejlighed fejrede virksomheden sin 11 års fødselsdag. Det er i øvrigt lidt af et særsyn, at virksomheder bygger nyt i Klejtrup. Ifølge Viborg Kommune er der nemlig ikke solgt en erhvervsgrund i byen siden 1999, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

BAROMETER

Optimismen blomstrer Den seneste konjunkturanalyse fra Håndværksrådet viser flere tegn på, at den positive trend fortsætter blandt de små og mellemstore virksomheder. Mere på bundlinjen, tykkere ordrebøger, mere lyst til investeringer og generelt sundere økonomi i både virksomheden og Danmark som helhed. Det er nogle af de mange lyspunkter i Håndværksrådets seneste konjunkturanalyse. Undersøgelsen har haft deltagelse af 817 små og mellemstore virksomheder. SMV-barometret er steget med 1 procentpoint. Årsagen er, at flere virksomheder vurderer deres egen øko-

44 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

nomiske situation som bedre end på samme tidspunkt sidste år. Virksomhederne har også endnu større forventninger til årets slutresultat, samtidig er de mere investeringsvillige. De mest positive brancher er byggeri, industri og butikker. »Konjunkturbarometret vidner om, at der fortsat er optimisme blandt virksomhederne. Væksten har bidt sig fast, og barometret har nu haft et stabilt højt niveau de seneste mange kvartaler,« siger Lars Magnus Christensen, cheføkonom i Håndværksrådet, og fortsætter: »Den danske økonomi er stærk for tiden, og det er også den parameter, som trækker barometret mest op. Et andet væsentligt parameter er investeringslysten, som heldigvis er stigende. Det er afgørende at virksomhederne

ser fordele i at investere til fremtiden, hvilket kræves for at udnytte det igangværende opsving.« De øvrige målinger viser, at virksomhedernes ordretillid er den højeste i tre år. Derudover er rekordmange virksomheder indstillet på at skulle ansætte flere medarbejdere. »Ingen roser uden torne, og noget af det vi skal være opmærksom på er den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Intet tyder på at økonomien er overophedet, men det bliver stadig sværere for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft, hvilket kan medføre en uholdbar konkurrence om arbejdskraftudbuddet. Derfor skal vi rette fokus på, hvordan vi skaffer kvalificeret arbejdskraft i dag og i morgen,« siger Håndværksrådets cheføkonom.

KURSER INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges. Tid & Sted: 8. november, Odense Tilmeldingsfrist: 24. oktober Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol. Tid & Sted: 14. november, Odense Tilmeldingsfrist: 17. oktober Risikovurdering af ombygning og ændringer på maskiner Du lærer at lave skriftlig risikovurdering samt nem og hurtig dokumentation, så du kan bruge risikovurderingen til at bygge rigtigt og gennemtænkt fra start.

>>> Tid & Sted: 22. november, Odense Tilmeldingsfrist: 8. november

Autodesk inventor, stålkonstruktioner Introduktion til opbygning af stålkonstruktioner samt dimensionering og beregning af disse i 3D-programmet Autodesk Inventor 2017. Tid & Sted: 27. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 13. november

Efterårets kursustilbud 2017

AL EFTERUDDANNELSE Flammeretning af konstruktionsstål Du lærer om flammeretning af konstruktionsstål i henhold til de gældende standarder samt arbejdsmiljø og sikkerhedsregler. Tid & Sted: 28. – 29. november, Aalborg Tilmeldingsfrist: 14. november

BYGGERI/VVS Vådrum, gulvvarme og skjulte samlinger NYHED På kurset får styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlægges og udføres – både i nybyggeri og ved renovering. Tid & Sted: 7. november, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 24. oktober Krav til udførelse og regulering af varmeinstallationer, rev. På kurset kommer vi ind på DS 469’s lovmæssige grundlag, pumper og isolering af varmeinstallationer – krav i BR15 og DS 452 m.m. Tid & Sted: 28. november, Odense Tilmeldingsfrist: 14. november

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Optur i

VVS-BRANCHEN Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne har vvs-installatøren i centrum. Branchen melder om fremgang og har problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Vi ser på nye tendenser og nye udfordringer for installatøren. Bladet Arbejdsgiverne nr. 11/2017 udkommer den 17. november og har sidste frist for redaktionelt stof og annoncer den 30. oktober. I årets sidste nummer går vi tæt på spåntagning og de fuldautomatiske bearbejdningscentre. Udgivelsesdagen er den 15. december, og der er deadline den 27. november.

Bladet

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 45

Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, er på rundtur hos et udvalg af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder og tillidsvalgte for at høre om deres arbejde, høre deres mening og indhente gode råd. I dette og de kommende numre af Bladet Arbejdsgiverne kan læserne være med.

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Tættere på medlemmerne

Behov for større synlighed

Hvem: Kim Schmidt, 49 år, ejer af Mekaleika, Lunderskov. (En blanding af mekanik og leika – gammelt svensk ord for leg – altså mekanisk leg.) Uddannelse: Landbrugs- og maskinsmed 1987.

Hvem: Jørn Brink, 55 år, ejer af Brink Smede & VVS, Tistrup og Peder Brink Nielsen, 82 år, stifter af stifter af Møllegades Smede & Maskinforretning, som i dag hedder Brink Smede & VVS.

Antal ansatte: 7. Lærlinge: søger en.

Antal ansatte: 10, lærlinge: 3

Alder på virksomhed: 15 år, antal år i Arbejdsgiverne: 15. Rolle i Arbejdsgiverne: Lokalafdelingsformand. Produkt: Industrianlæg (procesanlæg), kunder: Isoleringsbranchen, affaldsindustrien.

Alder på virksomheden: 51 år, antal år i Arbejdsgiverne: 51 år.

Har virksomheden en bestyrelse: Nej. Virksomhedens største udfordring: At skaffe kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsgivernes største udfordring: »At finde ud af – for alvor – hvad det er medlemmernes behov er. I vores lokalafdeling oplever vi, at det er vanskeligt at trække medlemmerne til sociale arrangementer. Der er travlt med andre ting: familie, sport osv. Det er ydelserne, de går op i. Men Arbejdsgiverne skal tættere på medlemmernes behov.« Et godt råd: »At gå efter også at organisere de virksomheder, der ikke vil have overenskomstdelen med. Altså en ren brancheforeningsløsning. Ellers er der en del, vi aldrig får fat i. Og det er altså ikke kun virksomhedsejerne, der ikke er interesseret i overenskomstdelen. Det gælder også nogle medarbejdere.« Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne? »At man som helt almindeligt medlem kan have en stemme og få indflydelse.« På en skala fra 1-9 (hvor 1 er: Jeg er ved at underskrive min udmeldelse og 9 er: Jeg sender blomster til direktøren i denne uge – igen.), hvor tilfreds er du så med dit medlemskab af Arbejdsgiverne? 6

Uddannelse: Jørn: vvs-tekniker, 1979, Peder: Beslagsmed, 1954.

Rolle i Arbejdsgiverne: Jørn er formand for lokalafdeling Vest. (Om et år overhaler han far Peders formandserfaring i Arbejdsgiverne.) Produkt: Vvs- og kloak-service, diverse industriprocesanlæg. Kunder: Et par af verdens største plastleverandører. Har virksomheden en bestyrelse: Nej Virksomhedens største udfordring: »Hele tiden at kunne tilpasse sig markedet og justere organisationen efter det. Meget fokus på kompetenceudvikling.« Arbejdsgivernes største udfordring: »At tilpasse sig kundernes (medlemmernes) behov og justere organisationen efter det. Herudover er Arbejdsgivernes størrelse en udfordring i forhold til gennemslagskraften.« Et godt råd: »I skal arbejde mere med synligheden i mediebilledet og i det politiske. Se på muligheden for at optage medlemmer, der ikke nødvendigvis også er interesseret i overenskomstdelen. Ud fra devisen: Hvis vi har dem inde som medlemmer, kan vi bedre påvirke dem sammen med fagbevægelsen, end hvis du står helt udenfor.« Hvad er styrken ved Arbejdsgiverne: »At organisationen ikke virker for stor i forhold til os medlemmer. Jeg ville være nervøs for at ringe ind til et kontor på Rådhuspladsen (hvor Dansk Industri bor, red.) og sige: ”Det er Jørn Brink fra Tistrup, jeg har et problem”. Det gør jeg uden tøven i Arbejdsgiverne. Her kender jeg ovenikøbet den, der tager telefonen.« På en skala fra 1-9 - hvor tilfreds er du med dit medlemskab af Arbejdsgiverne: 7

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 47

FORENINGSNYT/NAVNE

Nye industriteknikere

Ny direktør til Poul Johansen Maskiner Den 55-årige Benny Ole Smith er udpeget til ny administrerende direktør for Poul Johansen Maskiner A/S i Fårevejle. I juni stoppede den tidligere CEO, Henrik Steen Andersen, efter seks år som chef for den nordvestsjællandske maskinfabrik. I den mellemliggende periode har firmaets bestyrelsesformand, Teddy Wivel, fungeret som koordinerende led mellem firmaets øverste ledere. Til flere medier fortæller bestyrelsesformanden, at den nye direktør tiltræder når han kan frigøres fra sit nuværende arbejde som administrerende direktør for pumpefabrikanten Watson-Marlow Flexicon A/S i Ringsted. Benny Ole Smith er akademiingeniør suppleret med HD/afsætning og har i løbet af sin hidtidige karriere haft forskellige lederstillinger i teknologivirksomheder som Oticon og Brüel & Kjær samt som adm. direktør i Metric A/S, Hans Buch A/S og Ruko A/S. Sideløbende har han haft en militær karriere som reserveofficer og er i dag major af reserven ved Den Kongelige Livgarde. Poul Johansen Maskiner har i en lang række år udviklet og bygget automatiske sorterings- og pakkeanlæg til Lego og fremstiller kundespecifikke montage- og produktionsudstyr til industrien. Virksomheden blev for nylig af bladet Jern & Maskinindustrien udnævnt til at være den automatikvirksomhed i Danmark, der har den bedste indtjening. Virksomheden beskæftiger omkring 100 medarbejdere. 48 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Et hold industriteknikere har bestået deres svendeprøve ved Herningsholm Erhvervsskole Bagerst fra venstre: Birger Kjærsgaard Andersen, faglærer, Morten Sørensen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Højmark, Lem St, Morten Kvist Rydahl Knudsen, A/S Jydsk Aluminium Industri, Mørup, Herning, Jesper Sandgrav, Ev Metalværk A/S, Rindum, Ringkøbing, Sebastian Bach Rathkjen, NHS Maskinfabrik A/S, Silkeborg, Tobias Houborg, Global Castings Lem A/S, St, Shahin Shahin-Asl, Herningsholm Erhvervsskole, Amel Rizvanovic, A/S I.P.L. Industri Produkt Lem, Nick Madsen, faglærer. Forrest fra venstre: Jacob Ring Buurgaard, 2m-Group A/S, Billum, Mathias Kolby Jensen, Lind Jensens Maskinfabrik A/S, Lem St, Nicolai Bech Jørgensen, Grundfos A/S, Bjerringbro, Johnni Dahl, Brande Entreprenør Service ApS, Steffan Jepsen, Alfa Laval Kolding A/S, Ahilan Kandasamy, Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S, Vildbjerg.

Nye klejnsmede

På Syddansk Erhvervsskole har følgende bestået svendeprøven som klejnsmed: Andreas Holtet Bolvig, Scan A/S, Vissenbjerg, Christopher Morthorst Bunel, Haarslev Industries A/S, Hårslev, Søndersø, Mike Eskesen, Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S, Odense, Jack Emdal Frederiksen, MT Miljøteknik ApS, Søndersø, Jonas Hansen, Vissenbjerg Maskinværksted ApS, Stefan Nicky Hansen, Sanderum Smede- og Maskinværksted A/S, Morten Holmer, Maskinfabrikken H.M.A., Odense A/S, Thais Juul Jespersen, A/S Tasso, Odense, John Koch, Elsesminde Odense Produktions Højskole, Mikkel Pedersen, Arm-Tec Division ApS, Årslev, Daniel Lykkegaard Gudumlund Petersen, Haarslev Industries A/S, Tobias Benny Kjær Petersen, Syddansk Erhvervsskole, Brian Sørensen, JPL Industri ApS, Nyborg.

Arbejdsgiverne gav den gas på Jyllands-Ringen Der blev trykket hårdt på speederen, da Arbejdsgiverne for fjerde gang arrangerede race på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg den 21. september. Da røgen lettede viste det sig, at trioen Michael Schmidt, Jesper Hyldergaard og Ronni Heel fra Helge Bruun A/S i Sønderborg var dagens vindere med flest kørte omgange

under racet, der varede 85 minutter. Bjarne Galsgaard, B.G. Service i Aarhus, blev kåret som dagens fighter. Den herlige i Resenbro ved Silkeborg blev indledt med, at deltagerne fik grundig instruktion i at give den gas, uden at noget går galt. Herefter var der omklædning til køredragter, og deltagerne fik lov at køre race med egen fod på speederen.

Som sædvanlig denne sommer kom en regnvejr forbi, da knap 30 deltagere fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var til race på Jyllandsringen. Her får de den sidste instruktion, før de går ombord i bilerne.

Bjarne Galsgaard blev årets fighter.

Håndværksrådet ansætter vicedirektør Håndværksrådet har ansat sin tidligere cheføkonom, Jakob Brandt, i en nyoprettet stilling som vicedirektør. »Det sker som et naturligt led i udviklingen af Håndværksrådet strategi. Jakob har en solid viden om små og mellemstore virksomheder. Jeg er stolt over, at vi har fået så stærk en profil til at sætte fokus på SMV’ernes erhvervspolitiske interesser,« siger Håndværksrådets adm. direktør, Ane Buch. Oprettelsen af en stilling som vicedirektør er et led i Håndværksrådets arbejde for at blive et endnu stærkere talerør for små og mellemstore virksomheder i Danmark. »Jeg er ufattelig glad for, at Danmarks SMV-organisation har bedt mig om at komme tilbage for at styrke arbejdet med at forbedre vilkårene for

de små og mellemstore virksomheder. Jobbet taler både til mit hoved og hjerte. SMV’erne er rygraden i dansk økonomi og dermed helt afgørende for, at der er vækst, udvikling og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det afgørende for Danmark, at vi skaber de bedste rammer for disse virksomheder. I mit hoved er det svært at finde noget, der er mere meningsfyldt at arbejde med. Og da jeg selv er opvokset i en lille familievirksomhed, så har SMV’erne en helt særlig plads i mit hjerte,« siger Håndværksrådets kommende vicedirektør Jakob Brandt. Jakob Brandt tiltræder sin nye stilling den 1. november. Den nye vicedirektør er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som vicedirektør i Akademikerne, Jakob Brandt var

cheføkonom i Håndværksrådet frem til 2009. Han har desuden arbejdet som erhvervschef i Københavns Kommune. Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 49

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certiﬁkatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 10/2017 | 51

Eller du kan skyde genvej med QR-koden:

Bladet

ISSN 1602-7213

Adressen er www.arbejdsgiverne.dk/nyheder/ bladetarbejdsgiverne/mobil.

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

Du har altid Bladet Arbejdsgiverne med i lommen, i tasken eller under armen. Du kan nemlig læse det nyeste blad og tidligere numre på iPad, iPhone, Android og andre mobile enheder.

Magasinpost SMP ID-nr 42386

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

e n r e v i g s d j e b r A t e d a l B n e t r a f å p d e m er