Bladet Arbejdsgiverne nr. 4 by Magasinet "Industri & Teknik"

Nr. 4 | 21. april 2017 | 108. årgang

Bladet

Kabler er brandbomber For få vil på erhvervsuddannelse Lånetørken fortsætter Større respekt for bevaringshåndværk

Mød Arbejdsgiverne på VVS’17 Tema om vvs-messen i Odense

Indhold

April 2017

10-34

Selvom krisen er ovre: Lånetørken varer ved

Regel om kabler er en tikkende brandbombe

Overenskomster er nu helt på plads

Kort nyt

Arbejdsgivernes generalforsamling 2017

Skuffende antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne

Trumps USA giver udfordringer

Business & branche

Barometer: Forbrugerne er i forårshumør

Kursus: Lær de nye overenskomster at kende

Foreningsnyt

Forbrugere vil have danske håndværkere

Hver fjerde i byggeriet vil gerne dele udgifter

Hvidt badeværelse og toilet på væggen

Det er vigtigt at have en plan og et mål

Leverandører & partnere

Nye deltidsuddannelser på det tekniske område

Reformen er ikke slået igennem

TEMA: VVS’17 10 Den moderne installatør i centrum på vvs-messe

VE-godkendelsesordning er vejet og fundet for let

Kampagne for Ny Mesterlære

Spansk vvs-entreprenør smidt på porten

Danmark mangler respekt for smedehåndværket

Arbejdsgiverne viser vejen til at blive fremtidens installatør

Kursus: Tilbudsloven

Specialister i bevaring skal frem i lyset

Kursus: Udarbejdelse af egne serviceaftaler i praksis

Netværk vil løse mangel på arbejdskraft

Installatørerne er på vej mod version 4.0

Det betaler sig at have orden i papirerne

VVS’17 – standplan

Det betaler sig at have orden i papirerne

Ministre vil fordoble eksport af energiteknologi

Mads Madsen på messe med tre produktnyheder

Skærpede krav i ny energispareaftale

Stor stigning i eksporten til USA

Produktnyheder

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

LEDER

Bladet

Udgiver: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk Ansvarshavende redaktør Jens Holme Tlf. 6317 3397 Mobil: 40883312 jho@arbejdsgiverne.dk Annoncesalg Vestergaards Bogtrykkeri Kontakt: Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 88 es@vestergaardsbogtrykkeri.dk Abonnement Kr. 470,00 ex. moms. Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2528. ISSN nr: 2246-7041 Tryk Vestergaards Bogtrykkeri A/S Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg Forsidefoto Jens Holme En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på: www.bladetarbejdsgiverne.dk

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Vi vinder kampen før eller siden De netop offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet viser, at der i år er 18,5 procent af en ungdomsårgang, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 0,1 procent og langt fra regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Det er dog den første stigning efter, at tallet er faldet gennem de sidste tre år. Der er altså grund til en beskeden optimisme – hvis det er her, det vender. Men der skal anderledes tryk på kedlerne, hvis vi skal imødekomme den mangel på kvalificeret faglært arbejdskraft, som ikke bare vores medlemsvirksomheder, men hele samfundet står overfor. Her virker det stadig som om, at politikerne ikke helt har forstået alvoren. Der er mange positive signaler i den bedste sendetid – men ude i virksomhederne og på erhvervsskolerne mærker de ikke den store forskel. Heldigvis kan man da også gøre meget selv. I Arbejdsgiverne satte vi os i 2015 et mål om, at 10 procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder i 2020 skal være lærlinge. Her er vi rigtig godt på vej. Hvis andre organisationer og aktører satte sig lignende helt konkrete mål, ville vi nå langt. Men til syvende og sidst er det ude hos direktørerne og ejerlederne i virksomhederne, at slaget skal stå. Her sidder man med nøglen. I min virksomhed har vi fem lærlinge ansat ud af 20 medarbejdere. Det siger jeg egentlig ikke for at pudse glorien. Jeg siger det fordi, at det er det, det handler om – ansvarsbevidste virksomheder, der tager deres tørn. Det er med helt konkrete handlinger, at vi skal vende udviklingen. Vi har brug for en håndsrækning fra politikerne – jo vist, men skal vi have tingene gjort, må vi gøre dem selv. Så lad os nu få det gjort. Lad os sammen sikre, at der er lærepladser til alle unge, der vil lære et håndværk. Herudover har vi den sædvanlige udfordring med, at det ofte bliver set som et mindre ambitiøst valg at gå erhvervsskolevejen. Det er en lang sej kamp, hvor vi har lærere, uddannelsesvejledere og forældrene imod os – i hvert fald lige nu. Men heldigvis har vi realiteterne på vores side. Og det er nu heller ikke et dårligt kort at sidde med. Vi behøver jo bare at vise, hvilket spændende arbejdsliv erhvervsskolevejen faktisk fører til. Om udsigten til sikker beskæftigelse i mange år frem, om muligheden for at blive selvstændig eller uddanne sig videre, hvis man har lyst til det. Får vi fortalt de gode historier igen og igen og samtidig sikrer, at der ikke mangler praktikpladser, skal vi nok få vendt udviklingen. Det er ikke sikkert, at 25 procent af en ungdomsårgang kommer til at vælge en erhvervsuddannelse allerede i 2020. Men før eller siden skal vi nok nå i mål. For vi har faktisk fat i den lange ende. Læs også artiklen side 36. Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 3

De små virksomheder har svært ved at opnå lån, og lykkes det, skal de som regel betale en højere rente end større firmaer.

Selvom krisen er ovre:

Lånetørken varer ved Bankernes syn på risikoen ved at låne til små virksomheder er alt for ensidig, siger branchechef hos Arbejdsgiverne.

»Det tyder på, at banken vurderer, at hvis det bare er stort nok, så er det godt. Men det er faktisk ikke altid de store, der er bedst til at tjene penge. Faktisk er det håndværkere med få ansatte, der har det bedste dækningsbidrag,« siger Mikael Tipsmark.

Af Jens Holme

Har ingen finansafdeling »De store virksomheder har derimod en finansafdeling, der kun sidder og forhandler og sikrer, at de hele tiden får markedsrenten. Her kan virksomheden have store tab og være en betydelig risikofaktor for banken og stadig opretholde fordelagtige vilkår. Er man derimod én af de mindre virksomheder, kan man have leveret pæne tal på bundlinjen i årtier, og alligevel kræver banken en høj rente,« fastslår Arbejdsgivernes branchechef og tilføjer: »Alt for mange virksomhedsejere slår sig til tåls med en rente, som er alt for høj. Undersøgelsen fra Håndværksrådet viser eksempelvis, at det for 32 procent af virksomhederne er mere end et år siden, de forsøgte at forhandle bedre vilkår i deres bank. Betaler du som virksomhedsejer me-

En undersøgelse blandt 1000 virksomheder i Håndværksrådet viser, at omkring en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder oplever at få nej i banken. Og mindre virksomheder skal betale højere rente end de større virksomheder. Nogle af de virksomheder, som Håndværksrådet var i kontakt med, betaler helt op til 19 procent i rente på deres lån, mens gennemsnitsrenten ligger på 7 procent. Bankerne er med andre ord stadig skeptiske over for at låne ud til mindre virksomheder på trods af det generelle økonomiske opsving. »Bankernes syn på risikoen ved at låne til virksomheder er alt for ensidig,« lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes branchechef for industri, Mikael Tipsmark. 4 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

re end gennemsnittet, bør du henvende dig til en anden bank og få et bedre tilbud – om ikke andet, så for at presse din nuværende bank. Det er et sted at starte.« Går glip af indtjening I Håndværksrådet siger cheføkonom Lars Magnus Christensen, at den manglende udlånslyst rammer både bankerne og virksomhederne. »Hvis banken bare giver en standard kreditvurdering baseret på antallet af ansatte, omsætning osv., risikerer de at overse nogle af de lovende iværksættere og virksomheder, og så går de glip af indtjening.« Lars Magnus Christensen råder mindre virksomheder, der døjer med finansieringsproblemer, til ikke at give op: »Selvom banken siger nej til at begynde med, er der stadig muligheder. Det kan være, at banken ikke skal yde hele finansieringen, men at noget også kommer fra alternative finansieringskilder, og at virksomheden selv står for en del af finansieringen.«

Marts 2017. 2028.2017 . Copyright Solar Marketing

Hele værktøjskassen i lommen Det ville blive tungt at slæbe rundt på de mere end 145.000 varer, vi har på lager. Derfor har vi samlet det hele i vores Solar Mobile app, så alle produkter er tilgængelige døgnet rundt. Du kan søge direkte på produktet, blive inspireret af nye varer, scanne stregkoder eller bladre kataloger igennem. Du får også adgang til andre services som vores Fastbox, hvor vi leverer dine varer helt ned til en time efter bestilling eller vores værktøjsudlejning, hvor du kan leje det, du kun lige har brug for i dag eller resten af ugen.

www.solar.dk

Vil du have flere gode ideer til smarte services, der kan gøre dit arbejde lidt lettere, så mød os på VVS-Messen. Du finder os i Odense Congress Center, i hal C stand 4313. Kom forbi og hør, hvordan vi bliver ”stronger together”.

193 grader – så højt nåede Erhvervsakademiet Lillebælt op ved en måling af kabler efter de nye regler.

Regel om kabler er en tikkende brandbombe

6 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

El-konsulent hos Arbejdsgiverne advarer om, at den såkaldte 75-procentregel for dimensionering af kabeltykkelser er forældet og bør afskaffes. Af Morten Ravn og Jens Holme

Kablers isolation og strømværdier har ændret sig væsentligt de sidste 15 år og med den nye strømtabel i DS/HD 60364, vil el-installatørerne udføre installationer som reelt kan blive tikkende brandbomber. Den såkaldte 75-procentregel for dimensionering af kabeltykkelser er forældet og bør derfor afskaffes. Sådan lyder advarslen fra Jan Hvidholm, el-branchekonsulent hos Arbejdsgiverne. Det sker på baggrund af en måling fra Erhvervsakademiet Lillebælt, der viser, at temperaturen i kabler dimensioneret efter de nye regler kombineret med 75-procentreglen kan nå helt op på 193 grader. Den senere tid er forskellige installatører desuden kommet med eksempler, hvor temperaturen er nået op på 120 grader i en kanalinstallation. Én installatør rapporterer om en installation på en større offentlig arbejdsplads, hvor kablerne var smeltet sammen. Ifølge fabrikantanvisningerne

OVERENSKOMS

Jan Hvidholm, el-konsulent hos Arbejdsgiverne: »Der er brug for klare regler nu.«

Overenskomster er nu helt på plads

må temperaturen højest være 70-90 grader, alt efter typen af kabel.

Reglen består »Sikkerhedsstyrelsen er bekendt med situationen. Man snakker om at lave et udvalg, der skal komme med en ny dansk særregel. Men hvorfor overhovedet bruge tid på det, mens sikkerheden er på spil? Arbejdsgiverne anbefaler, at vi får nogle klare retningslinjer nu, som kører efter internationale regler,« udtaler Jan Hvidholm, el-konsulent hos Arbejdsgiverne.

Udvalg er mellemløsning Kablernes isoleringskappe har ændret sig meget de sidste 15 år. Tidligere havde kablerne en tykkere isolering, og der løb færre kabler i eksempelvis en installationskanal. Kablerne overførte derfor ikke ligeså meget varme til hinanden. Men med den nye strømtabel kombineret med den forældede 75-procentregel kan installatørerne udføre installationer, der udgør en brandfare, argumenterer Jan Hvidholm »Hvorfor lave et udvalg, der egentlig bare er en mellemløsning, når vi alligevel kommer til at arbejde efter de europæiske standarder på sigt? Alle er forhåbentligt enige om, at vi ikke skal lave installationer, som er tikkende brandbomber,« siger han.

Af Jens Holme

I løbet af marts faldt de sidste ting i hak ved årets overenskomstforhandlinger. Arbejdsgiverne har således indgået en ny treårig overenskomst med Dansk El-Forbund. Økonomien i forliget er det samme som på industriens område. Hovedpunkterne i overenskomsten er nye muligheder for aftalt uddannelse, fuld løn under forældreorlov, bedre vilkår for børnefamilier og seniorer, mere fleksibilitet ved planlægning af arbejdstid, to procent mere på fritvalgskontoen, højere elevløn samt fleksibilitet for nyindmeldte virksomheder. »Vi har haft nogle rigtig gode forhandlinger. Vi sætter særlig pris på mulighederne for øget fleksibilitet ved mulighed for systematisk overarbejde og en mere fleksibel arbejdstidsbestemmelse. Det gør en stor forskel for virksomhedernes planlægning. Det vil også styrke virksomhedernes konkurrenceevne i et fremtidigt arbejdsmarked, når vi sætter fokus på, at få flere elever og øget mulighed for uddannelse til de ansatte,« siger Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen i en kommentar til resultatet. Flere forbedringer I Dansk El-Forbund fremhæver forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, at aftalen indeholder forbedringer over en bred palet. »Vi er godt tilfredse med aftalen. Ikke mindst fordi den indeholder forbedringer til alle aldersgrupper,« siger Jørgen Juul Rasmussen. Han hæfter sig særligt ved nye uddannelsesmuligheder, ret til seniorordninger, fuld løn under forældreorlov, bedre mulighed for afklaring af underentreprise forhold og nye muligheder for tillidsrepræsentanterne, når det gælder bekæmpelse af social dumping. Også vvs-delen af timelønsoverenskomsten er nu færdig. Dermed er der ro på arbejdsmarkedet frem til 2020, forudsat at lønmodtagerne som forventet har stemt ja til de nye aftaler efter deadline for denne udgave af Bladet Arbejdsgiverne.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 7

Det årlige folkemøde i Allinge angives som en væsentlig årsag til de gode tider på Bornholm.

Solen skinner på Bornholm Siden finanskrisen er Bornholm den landsdel, der har haft den ubetinget største økonomiske vækst per indbygger. Og ikke nok med det. Nye tal viser, at solskinsøen også placerer sig i landsdelenes superliga, når det gælder evnen til at skabe nye arbejdspladser, ledigheden er historisk lav og flere virksomheder vælger at slå sig ned på øen. Samtidig er det omsider lykkedes Bornholm, at vende statistikken, så der nu er flere tilflyttere end fraflyttere.

Ifølge en ny opgørelse i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, har Bornholmerne i perioden fra 2008 til 2015 præsteret en økonomisk vækst i BNP per indbygger på hele 10,7 procent; en suveræn Danmarksrekord i en periode, hvor der ellers på landsplan har været et samlet fald i væksten. Winni Grosbøll (S), borgmester i Bornholms Regionskommune, mener, der i høj grad er Folkemødet, der er årsag til væksten. Det arrangement er sat i verden for at fremme demokrati. Men det er jo

også et lokalt forsøg på at sige, at her på Bornholm har vi altså rammerne til noget helt særligt. Vi har brugt Folkemødet i markedsføringen af vores ø og fortællingen om dens mange muligheder. Vi må sige, at det har båret frugt,« siger hun til Momentum. Trods tilbagegangen i befolkningstallet har Bornholm nemlig også formået at øge landsdelens samlede BNPvækst, der nu kun bliver overgået af hovedstadsområdet, Østsjælland og Sydjylland. Helt i bund ligger Vest-, Syd- og Nordsjælland.

Jyske kommuner i bund med ledighed Den faldende danske ledighed slår med stigende kraft igennem i Jylland. En gennemgang, som Finans.dk har foretaget, viser, at 31 af de 42 jyske kommuner nu har en lavere ledighed end de 4,2 pct., som er gennemsnittet for Danmark som helhed. I 26 af kommunerne er den på 3,9 pct. eller lavere, og i seks af disse er den under 3 pct.. Det er der kun fire kommuner i Storkøbenhavn, der kan matche. Under højkonjunkturens bedste tider i 2008, var det 30 jyske kommuner, som lå under den gennemsnitlige ledighed, som dengang var under 2,5 pct.

8 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Den faldende ledighed sætter kommunerne og virksomhederne under pres for at skaffe nok hænder til det opsving, som så småt har bidt sig fast. Finans har været i kontakt med flere af kommunerne. En af dem er Varde, hvor ledighedsprocenten er faldet fra 4,5 til 2,8 på fem år. »Stod der fem elektrikere og fem smede på gaden i morgen, ville de få job med det samme. Vi har en meget lav ledighed, specielt på håndværksområdet, og derfor har vi fokus på problemet, for der er tendens til flaskehalse. De næste seks måneder kommer der også gang i turistbranchen, som også kan tilbyde job til dem uden

længerevarende uddannelse,« forklarer borgmester Erik Buhl (V). Jammerbugt Kommune er man på halvandet år gået fra 4,7 til 3,5 pct. Her har det med borgmester Mogens Gads ord tidligere »været en tradition« med høj ledighed, men den er nu raslet ned, viser tal fra Danmarks Statistik: Fra toppen under krisen i foråret 2010 på 7,1 pct. gik den sidste sommer under fire pct. Fokus på at øge de lediges kompetencer, øget kontakt til virksomhederne, og at virksomhederne er villige til at bruge lidt ekstra tid på at sidemandsoplære de ledige, har givet pote.

Kort fortalt VINDMØLLER – Regeringen har sammen med S, DF, SF og Radikale indgået en aftale om at udvide de nationale testcentre for vindmøller ved Østerild og Høvsøre med i alt fire nye testpladser. Aftalen skal understøtte Danmarks stærke position inden for avanceret produktion af vindteknologi.

Syv meldt til politiet for fejl i CE-mærkning Foreløbig er syv virksomheder blevet politianmeldt efter, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har været på kontrolbesøg hos 19 virksomheder for at undersøge deres kvalifikationer til CE-mærkning af bærende stål- og aluminiumskonstruktioner efter EN1090-standarden. De anmeldte virksomheder havde enten ikke en certificering til CE-mærkning eller alvorlige mangler i certificeringen og ydeevnedeklarationen. Styrelsen oplyser, at der er flere kontrolbesøg på vej. Arbejdsgiverne har gjort opmærksom på, at problemerne ofte opstår, fordi der er usikkerhed om, hvordan standarden skal fortolkes. »Virksomheder har faktisk har gjort en indsats for at leve op til EN1090-standarden. Men der er en stor usikkerhed om, hvordan standarden skal forstås,« siger Svend Bondo, industrikonsulent i Arbejdsgiverne. Arbejdsgiverne har oprettet et netværk, der tager fat i problemerne med CE-certificering. Her deltager foreløbig 61 rådgivere, 21 virksomheder og 9 certificeringsorganer. Netværket er åben for alle som arbejder med EN 1090. Rapport kan give større viden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i øvrigt sendt deres rapport om markedskontrol ud til 700 virksomheder, der leverer stål og aluminiumskomponenter, der er underlagt CE-mærkning og stillet en række spørgsmål til virksomhederne. »Svarene vil give en masse viden, som kan komme hele branchen til gavn. Det vil vi gerne bruge essensen af i CE-netværket. Skulle der dog blandt virksomhederne være kommentarer til spørgsmålene fra styrelsen, hører vi gerne om det i Arbejdsgiverne,« siger Svend Bondo.

RÅD – Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs (V) har nedsat et Udviklingspolitisk Råd bestående af 11 medlemmer, der skal rådgive ministeren om udviklingssamarbejdet. Chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådets Internationale afdeling, er blandt medlemmerne af rådet. Professor emeritus Georg Sørensen fra Aarhus Universitet er udpeget til formand. AFGIFTER – Det nuværende grønne afgiftssystem er unødigt dyrt for det danske samfund. Det konkluderer de miljøøkonomiske vismænd. Deres beregninger viser, at en sænkning af el-afgiften for forbrugerne finansieret via en højre indkomstskat vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 milliarder kroner. Den høje danske afgift er med til at gøre det dyrere for forbrugerne at skifte fra fossile brændsler til mere bæredygtige el-baserede alternativer såsom varmepumper og elbiler. BATTERI – Som de første danske forbrugere i et bynært miljø kan indbyggerne i Københavns nye Nordhavnskvarter nu tappe strøm fra et megabatteri. Det 3,5 ton tunge li-ion batteri er installeret i et parkeringshus og er så kraftigt, at det kan forsyne 60 husstande med strøm i et døgn. Tanken med kæmpebatteriet er, at det især skal lade op, når vindmøllestrømmen er rigelig, og forbruget er lavt. BEDREBOLIG – For få boligejere har brugt BedreBolig-ordningen. Der er derfor behov for, at udbrede kendskabet til ordningen. Det konkluderer en rapport, som Niras har gennemført for Energistyrelsen. De husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, udfører dog mere omfattende renoveringer, end de ellers ville, fremgår det af rapporten. IDÉER – Danmark er flot repræsenteret i den gruppe af europæiske virksomheder, der går rundt med de bedste robot- og automationsidéer. Af de 64 bedste har 15 af dem dansk ophav, oplyser Teknologisk Institut.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 9

TEMA | VVS’17

Den moderne installatør i centrum på vvs-messe VVS’17 har fremtiden for installatør-forretningerne som overordnet tema. Det bliver bakket op af et nyt og fagligt bredt funderet konferenceprogram. Når VVS’17 slår dørene op til årets messe, bliver det med et helt nyt konferenceprogram. Tidligere har VVSmesserne haft det udstillerbårne område »Energiens Torv«, men i år har man valgt at give plads til fagligt funderede konferencer. Temaet for VVS’17 er »Den moderne installatør«. I årets konferenceprogram er der særligt fokus på at give de besøgende brugbar viden med hjem om bl.a. digitaliseringen vvsbranchen, hvordan du arbejder med apps, energibesparelser, indtjening og bundlinje. Samlet giver de mange konferenceindlæg et bud på, hvordan vvs-branchen kommer til at udvikle sig i fremtiden. »Jeg glæder mig over, at vi har sammensat et konferenceprogram med et højt fagligt niveau. Samtidig er det faglige program så bredt, at vi kommer hele vejen rundt om branchen og fremtidens produkter. Det tegner til at 10 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

blive en rigtig god messe af international kaliber,« siger Michael Helm, messechef for VVS’17. Det er virksomheder og organisationer som Arbejdsgiverne, BDO, FM Mattsson Mora Group Danmark, RoboCluster, Tekniq og EG Byg & Installation, som står for de faglige konferencer. Konferencerne vil indeholde både paneldebat, små workshops og mange inspirerende indlæg, som er gratis at deltage i for besøgende og udstillere på VVS’17. Arrangementerne vil finde sted i Glasområdet mellem Hal A, Hal B og Hal C. Fuldt hus på messe Allerede tidligt kunne VVS’17 melde fuldt booket til årets messe. Det er lykkedes VVS’17 at samle rekordmange virksomheder og organisationer, når flere end 200 udstillere fylder hallerne i Odense Congress Center.

»Vi har aldrig haft så højt et antal udstillere til en messe samlet under vores tag, som vi har til VVS’17,« siger messechef Michael Helm. Han forventer, at vvs-messen i det hele taget bliver en succes og slår sin position fast som Skandinaviens største fagmesse inden for vand, varme, sanitet, ventilation og indeklima. I 2015 var der 197 udstillere til VVS’15 med de tre største haller samt halvdelen af Hal B fyldt. Til VVS’17 er alle fire haller fyldte, hvilket både skyldes et højere antal udstillere, men også større stande fra flere af de toneangivne virksomheder. For to år siden besøgte 8300 fagfolk vvs-messen, der dermed satte publikumsrekord. Den rekord forventer Michael Helm på baggrund af forhåndsinteressen vil blive slået endnu engang på dette års messe. VVS’17 arrangeres i samarbejde med brancheorganisationen VELTEK.

26.-28. april Odense Congress Center

& e r lle atør” i t s l d l u a t 0 ins 0 2 d erne n e re mod e l f n Mødom “de hør

Gratis adgang Følg os på

Tilmelding på

www.vvs17.dk Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 11

TEMA | VVS’17

Arbejdsgiverne viser vejen til at blive fremtidens installatør

Med iøjnefaldende messestand og konferenceindlæg er Arbejdsgiverne massivt til stede på vvs-messen. Af Jens Holme

Som brancheforening for vvs-installatørerne er er Arbejdsgiverne naturligvis særdeles nærværende på VVS’17 i Odense. Det sker dels med en iøjnefaldende stand i hal D 6334. Her vil messedeltagerne ikke vil kunne undgå at lægge mærke til Arbejdsgivernes logo. For yderligere at understrege tilstedeværelsen vil en stor ballon vise vej til målet. På standen vil man kunne få svar på alle mulige branchespørgsmål og få kendskab til de mange tilbud fra InstallatørAkademiet, som både medlemmer og ikke-medlemmer kan gøre brug af. Viser vejen Samtidig optræder Arbejdsgivernes konsulenter flittigt på messens konferencescene for at vise vejen til den morderne installatør. Det sker på messens midterste dag, den 27. april. Kl. 10.00 er overskriften »Vvs-installatørernes største udfordring«. Projektkonsulent Lars Christian Jensen fra Arbejdsgiverne stiller skarpt på frem-

Michael Niemann Mortensen giver et konkret eksempel på forretningsudvikling. 12 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

tidens udfordringer. Vvs-branchen har i mange år været beskyttet af regler og lovgivning, som har gjort, at man ikke skulle forholde sig til de almindelige konkurrencevilkår som andre håndværkergrupper. Den tid er nu forbi. Allerede 20 minutter senere er Lars Christian Jensen i ilden igen. Nu under overskriften »Den moderne installatør«. Vvs-branchen trues af internetvirksomheder, der sælger materialerne direkte til forbrugerne, og af lavprisbyggemarkeder, der tilbyder at installere produkterne. Projekt- og udbudsarbejde samt erhvervsmarkedet er præget af ændrede rammevilkår og nye regler. Hvordan din virksomhed forholder sig til reglerne vil blive udslagsgivende for, om du får del i denne type opgaver, hedder det i oplægget til en forhåbentlig spændende debat. Den fortsætter, når Lars Christian Jensen er på scenen for tredje gang kl. 10.55. Nu i forbindelse med en workshop sammen med Morten Svensson, partner og statsautoriseret revisor i BDO. Her får deltagerne mulighed for

Lars Christian Jensen lægger op til debat om den moderne installatør.

at komme i tæt dialog med de to oplægsholdere og indbyrdes udveksle erfaringer om bl.a. kravene til den moderne installatør, nye indtjeningsmuligheder og effektiv forretningsdrift. Vigtige serviceaftaler Branchekonsulent Jan Hvidholm har kl. 13.30 et indlæg under overskriften »Hvorfor er serviceaftaler vigtige?« Med serviceaftaler kan du planlægge arbejde til de stille perioder. Derudover er det god service over for dine kunder, som kan forebygge klager over vedligeholdelse. Aftalerne giver adgang til kundernes anlæg og mulighed for mersalg. I sidste ende giver underskrevne serviceaftaler en værdiforøgelse af din virksomhed, fremgår det af oplægget til Jan Hvidholms indlæg. Jan Hvidholm fortsætter kl. 14.00 med en konkret opskrift på, hvordan en serviceaftale kan se ud. Derudover får deltagerne viden om, hvor de kan finde inspiration til serviceaftaler og ikke mindst, hvad aftalerne juridisk skal indeholde. Udvikling af forretningen Arbejdsgivernes for nylig afgåede vvsbranchekonsulent og nu chef i Pro-Pibe VVS & Fjernvarme i Varde, Michael Niemann Mortensen, optræder kl. 10.45 med et indlæg om, hvordan hans nye arbejdsgiver har arbejdet med udviklingen af sin forretning. Pro-Pipe VVS & Fjernvarme er en virksomhed, der har mere end ti års erfaring med fjernvarmesektoren i både Danmark, Norge og Tyskland. For at kunne servicere deres målgruppe bedst muligt har virksomheden specialiseret sig inden for sit område og har fokus på digitalisering, energibesparelser, serviceaftaler og brandsikring.

KURSUS

UDARBEJDELSE AF EGNE eminar om El-entrepriser

SERVICEAFTALER I PRAKSIS UDARBEJDELSE AF EGNE SERVICEAFTALER I PRAKSIS

Har du brug for hjælp til opbygning af servicekontrakter, så får du hjælpen på dette kursus.

På kurset får du udleveret en grundskabelon på servicekontrakter, montørtjekliste og prissætningsværktøj. Du skal blot medbringe din egen computer og idéer til tekst.

09.00 Velkomst og intro til dagen ør Akademiet -Vikom få megiverog sidemandshjælp til at udarbejde dine egne skemaer med sparring på V/ Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne eder på entrepriser, fagligtCEindhold, korrekturlæsning, juridisk rådgivning, eksperthjælp på regneark ogog få dem sat op i Word,09.10 Excel eller tilI eget brug hos dine kunder. e tekniske anlæg det nye AB92PDF - Har samme viden som jeres kunder ? - Hvad er AB92 ? om erstatter landspriskuranten.

Har du brug for hjælp til op- Aftalegrundlag i byggeriet bygning af servicekontrakter, - Forskellige entrepriseformer PROGRAM - Forskel på kontraktarbejder og ekstraarbejder så får du hjælpen på dette - Kort om forsinkelse og mangler 9.00 Velkomst kursus. dlag 9.00  Velkomst - Afleveringsforretning Udlevering og fælles gennemgang af kladder til serviceaftaler - Tvistløsning eder ? v/ Jacob Kirkegaard Hansen,til advokat På kurset får du udleveret Udlevering og fælles gennemgang af kladder tjeklister til nsstemmelseserklæring Arbejdsgiverne en grundskabelon på servicemontører  Udlevering og fælles gennemgang af kladder til serviceaftaler 11.00 Tekniske installationer skal CE-mærkes kontrakter, montørtjekliste og system Selvstændigt arbejde med servicekontrakter  Udlevering fælles af kladder til tjeklister til montører - og Hvorfor skalgennemgang man lave en CE-mærkning? prissætningsværktøj. - Kantjeklister vi selv gøretildet? Selvstændigt arbejde med montører  Selvstændigt arbejde med servicekontrakter - Risikovurdering Udlevering af prissætningsværktøj Du skal blot medbringe din v/ Jens Krogsgaard, Arbejdsgiverne  Selvstændigt arbejde med tjeklister til montører egen computer og idéer til om formiddagen 15.00 Tak for i dag 12.00 Frokost  Udlevering af prissætningsværktøj tekst. 12.30 EBA - Elbranchens Akkordsystem ved en frokost. 15.00  Tak for i dag - Gennemgang af EBA-systemet Vi giver sidemandshjælp til at - Indblik i IT-programmet udarbejde dine egne skeTID OG STED - EBA kan bruges til tilbudsberegning. TID OG STED april på Tirsdag - Hvad kræver det af virksomheden? maer med sparring på fagligt den 9. maj 2017, kl. 9-15.00 Indgå akkordaftaler /kalender/16041 indhold, korrekturlæsning, Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV. Tirsdag den 9. maj 2017, kl.Christian 9-15.00 v/ Rosenkvist Elgaard, DEF opkræves kr. 250

PROGRAM

rsu

Arbejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV. 14.30

Tak for i dag v/ Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

TILMELDING TILMELDING: På www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17019 På www.arbejdsgiverne.dk/kalender/17019 senest tirsdag den 2. maj 2017.

k El-forbund

. senest tirsdag den 2. maj 2017 Arbejdsgiverne

d indgik et samarbejde med februar 2015, vedr. elenskomst. ungerende a-kasse, en aktiv g, masser af medlemstilbud og beskæftiger sig med elektrike-

m deres historie opnået meget, med at havde stort fokus på at rede elektrikere.

juridisk rådgivning, eksperthjælp på regneark og få dem sat op i Word, Excel eller PDF til eget brug hos dine kunder.

Vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed. Vores medlemsvirksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv - de er innovative, udviklingsparate, og de tager ansvar. Vi kæmper for bedre vilkår for virksomhederne. For vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

PARTNERE I INSTALLATØRAKADEMIET Partnere i InstallatørAkademiet

Partnere i Installatør Akademiet Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 13

TEMA | VVS’17

Installatørerne er på vej mod version 4.0 Installatørerne skal udvikle deres forretning, hvis de skal sikre sig et ståsted i fremtiden, mener Arbejdsgivernes branchechef. Af Jens Holme

»Vvs-installatørerne befinder sig i en ny virkelighed, hvor den dygtige vil overleve og udvikle sig, mens de, der lader stå til og tror, at det nok skal gå alt sammen, vil være i fare for at måtte lukke. Plejer er nemlig død.« Det fastslår Arbejdsgivernes branchechef for byggeri, Steen Hoeck Klausen, op til VVS’17 i Odense, hvor det overordnede tema er den moderne installatør. »Det er et messetema med et fremragende signal og er helt i tråd med det, der er kernen i Arbejdsgivernes InstallatørAkademi. Her sætter vi netop fokus på, hvordan installatørvirksomhederne kan få succes på trods af øget konkurrence fra netbutikker, byggemarkeder og pres på indtjeningen,« siger Steen Hoeck Klausen. På vej til digitalisering »Ligesom der bliver talt om Industri 4.0 – en digital, automatiseret og individualiseret produktionsform – lige så relevant er det at tale om, at installationsbranchen er på vej mod en version 4.0. Lad mig nævne, at ifølge en undersøgelse blandt vore medlemmer, så forventer næsten to ud af tre virksomheder at øge deres investeringer i nye it-løsninger inden for de kommende år,« siger Arbejdsgivernes branchechef og fortsætter: 14 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

»Det vidner om, at byggeriet og ikke mindst installationsbranchen står over for en forandret konkurrencesituation, der stiller helt nye krav til såvel indtjening som omkostninger. Og for den enkelte virksomhed er det vigtigt at erkende, at forandringerne kræver handling nu, da det næppe vil blive lettere at opnå en god bruttoavance på virksomhedens arbejde i fremtiden.« Fire tendenser Arbejdsgiverne har identificeret fire hovedtendenser, som vil påvirke branchen i fremtiden: Forandringer i servicekoncepter, distributionsformer og udbudsformer kan betyde mindre indtjening, men husk på, at det også kan gemme på muligheder for den enkelte virksomhed. Steen Hoeck Klausen forklarer: »Alle kundetyper inden for byggebranchen vil efterspørge og forvente den service, de allerede kender fra detailhandlen og internettet. I takt med at institutioner, detailhandel, servicevirksomheder med flere har udvidet deres åbningstider, vil ydelser fra virksomheder i byggeriet også blive efterspurgt 24/7. Vi ser allerede installatører, der tilbyder vvs-arbejde om aftenen, og grossister, der har døgnåbent.

Samtidig kan vi forvente nye aktører på markedet, der tilbyder både produkter og tilbud om håndværksydelser i fremtiden, og der vil komme konkurrence fra eksempelvis byggemarkederne og den øvrige detailhandel. Allerede i dag sælger nogle byggemarkeder deres produkter inklusiv montering og installation. Kravet om one-stop-shopping og totalløsninger stiger – og virksomhederne bliver mødt med nye servicekrav fx finansiering af nye varmeanlæg. Nogle kommuner er begyndt at udbyde håndværksydelser i fire-årige kontraktperioder, hvor vinderen af udbuddet overtager flere hundrede offentlige institutioner. En udbudsform, som reelt afskærer op til 60-70 procent af virksomhederne i installatørbranchen fra at byde på opgaver. Den lokale håndværker bliver direkte afskåret fra at yde service til den skole, han har serviceret i mange år. En barsk virkelighed for mange mindre virksomheder i byggeriet og en udvikling, der favoriserer de større byggevirksomheder.« Grib mulighederne Det er barske vilkår for mange virksomheder, medgiver Steen Hoeck Klausen, men der er ingen grund til at hænge med hovedet af den grund.

Tværtimod er der behov for at knytte næven og møde virkeligheden, som den er: »Vi har hos Arbejdsgiverne iværksat en række initiativer, der skal understøtte vvs-firmaernes fokus på optimering af forretningen og digitalisering af administrationen,« siger Arbejdsgivernes branchechef for byggeri og uddyber: »I vores InstallatørAkademi rådgiver vi sammen med vore partnere installatørerne om, hvordan de kan drive deres forretning så effektivt som muligt. Det kan bl.a. ske ved at optime-

re arbejdsprocesser og gøre udgifterne så variable som muligt, så der hurtigt kan skrues op og ned, afhængigt af den øjeblikkelige ordresituation. Samtidig skal installatørerne være bedre til at sælge til nye kunder og være gode til at holde fast i de kunder, de allerede har. Vi opfordrer dem til at være opmærksomme på, hvilke nicheområder de kan træde ind i og hvor konkurrencen er mindre. De tilbydes redskaber til at udvikle serviceaftaler med deres faste kunder, så de er sikre på hele tiden at bevare en kontakt.«

Branchechef Steen Hoeck Klausen: »Installationsbranchen står over for en forandret konkurrencesituation, der stiller helt nye krav til såvel indtjening som omkostninger. Og for den enkelte virksomhed er det vigtigt at erkende, at forandringerne kræver handling nu.«

Gør hverdagen lettere med det nye SOSWEB SOSWEB er et online system, der sparer din virksomhed tid og penge i arbejdet med virksomhedens arbejdsmiljø. Det tidligere system er moderniseret og nu målrettet både faste og mobile arbejdspladser. Blandt andet har vi fået udviklet en unik app, der gør hverdagen lettere og hurtigere. Tænk på, hvad I sparer af tid, når I med det samme kan: • Indrapportere hændelser • Booke udstyr og maskiner • Udføre eftersyn på udstyr og maskiner • Hente brugsanvisninger på jeres kemikalier Få en demonstration af SOSWEB på VVS 17 Vi udstiller på VVS-messen, og her introVi udstiller på ducerer vi det nye SOSWEB. Så kom, og få en demonstration, og hør mere om de 26.-28. april mange muligheder og fordele, du får med Besøg os på stand B-2033 systemet i et samarbejde med Avidenz.

Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk. Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 15

3950

3750

3550

3350

3150

1900

3047

3347

1300

TEMA | VVS’17

Hal B 1710 2752

3139

3339

3545

VVS’17 – STANDPLAN 3036

Vandrehal 2

2744

2649

Lobby 2

1915

2543

2446 2443

1923 3727

3539

3127

1718

2054

2146 2143

2047

3113

Teknisk Service

Technical Department 4950

4750

4550

4350

4150

3950

3750

3550

2437 2434

C 4144

3101b

3501 4739

4539

4339

1938

4927

5027

4727

4327

4527

4127

3927

3350

4713

4313a

4313

4511

4906

4901

4701

4501

4301

4113 4113 41 13

4101

3913

3901

4900

4700

4600

4500

4100

3339

3545

1218 1118

2125

2024

2200 2117

3727

3539

2017

2000 1027

2013

1233 1133

1240 1140

A 1300

1710

1552

Vandrehal1752 2

1915

1950

1510

3313

1718

Hal A

3013

3113

Teknisk Service

Technical Department

3501

3101b

3700

3500

3300

Vandrehal 3

1740

1027

1233 1133

V-300

1235

1240 1140

1533

1552

1251 1151

1352

1040

1950

Hal A

Vandrehal 3

(Lobby 3)

V-303 V-300

V-302

6705

6301 Afdækket tribune

6001

Afdækket tribune

6501

U-8100

6705

6301

6320

6721 Afdækket tribune

6521A U-8200

6728

6721

6501

6327

6427

U-8000 Afdækket tribune

Afdækket tribune

6735

6434

6334

6521

6327

Afdækket tribune

6749

6027

6334

6339

6740

6521 6740

6027

6521A

6427

Udendørs Outside

6011

6320

6728

U-8000

Udendørs Outside

V-303

1040

1345

1946

1752

INDGANG NORD ENTRANCE NORTH

U-8100

U-8200

(Lobby 3)

1015

1218 1118

1450 1350

Afdækket tribune

U-8300

1318

V-302

1938

3101a

3100

1518

1333

3006

3701

1007

1211 1111

1251 1151

1352

1733

3513

1311

1100

1215

1923 3027

3127

1000

1500

1800 1700

1935

3713

2100

2107

Lobby 1

3139

Lobby 2

INDGANG NORD ENTRANCE NORTH

1015

2407

Vandrehal 1

1900

3047

3036

Hal C

HAL D, STAND 6334

2500

2416

1235

3000 5000

2607

2610

1215

2228 2225

1533

1740

3150

3347

U-8300

4913

2600

1450 1350

4139

3100

3300

3500

2713

1211 1111

1345 1946

3000

3700

2325 1318

2334

2134

3943

3101a

2428 2425

Konference/ foredrag

3006

3701

1007

2537 2534

Opmåling:17.03.2017

5050

1100

1333

1935

3313

2724

1311

2033

1733

3713

2730

2237 2234 2237

2151

3013

2733

1518 2337

2343

2251

2257

3513

1510 2739

2643

2550 2547

2557

3027

1000

1500

1800 1700

Grohe

6339

6546

6655 6555

6346

6560

6360

Grohe

6035

6754

Afdækket tribune

6749

6546 6655 6555

6754

Hal D 6560

16 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

60 6346

6360

Mads Madsen, ejer af vvs-engrosfirmaet af samme navn er på vej med nyheder til VVS’17.

Restaurant

HOTEL

Studiedag

10 9 8 7 RECEPTION

INDGANG ØST ENTRANCE EAST

HOTEL

001

6011

Mads Madsen på messe med tre produktnyheder Engrosfirmaet udstiller for første gang på VVS’17 med traditionelle produkter og egne nyheder. Grossistfirmaet Mads Madsen VVS Engros A/S i Roslev er debutant på vvs-messen. Salling-virksomheden præsenterer en række traditionelle vvs-produkter, men giver samtidig de besøgende på VVS’17 mulighed for at se og høre om produkter, firmaet selv har udviklet. Fælles for de tre produktnyheder er, at de er udviklet således, at enhver installatør kan servicere dem med eget produktvalg. Derudover er materialet tænkt ind i installatørens hverdag, hvorfor komponenterne har standardmål. Mads Madsen VVS Engros skriver i en pressemeddelelse om de tre nyheder: Blandesløjfer for varmekreds: Tilbydes som standard med Grundfos pumper i tre forskellige størrelser for korrekt flow. Monteret med Hertz ventilhus og føler med kapillarrør, det sikrer lynhurtig temperaturregulering. Der er desuden fem års produktgaranti på Hertz. Øvrige komponenter er ligeledes med standard byggemål, så der ved servicering kan udskiftes med det fabrikat, installatøren vælger. Vandmålerbrønde: »Kødbenet« opbygges efter det enkelte vandværks ønsker. Det betyder, at installatøren ikke skal undersøge krav omkring byggemål på vandmåleren eller placering og opbygning af vitale dele - det har vi gjort. Desuden leverer vi altid med rustfri/syrefast kugleventiler. Det sikrer, at man kan lukke for vandtilførslen, efter at tidens tand har nedbrudt de almindelige messing ventiler, som alle er med stålbolt og -møtrik. Vi leverer, som standard, med ½” aftap for kompressortømning, hvilket er en klar fordel i fx sommerhusområder. Jordvarmemanifolds: Manifolds er opbygget i limet PVC og med påskruet koblinger i PP til slangerne. Her bruger vi plast for holdbarhedens skyld, da materialer som stål og messing med tiden bliver nedbrudt. Afspærringsventilerne skal sikre fuldt gennemløb. Et gennemtænkt anlæg må ikke forringes ved en drosling omkring ventiler eller andetsteds i installationen. Mads Madsen VVS Engros A/S er en grossistvirksomhed, som henvender sig til håndværk og industri. Mads Madsen VVS Engros har eksisteret siden 2000 først som enkeltmandsvirksomhed, siden 2007 som aktieselskab. Mads Madsen VVS Engros A/S har mere 13.000 varenumre på lager, fordelt på mere end 7500 kvadratmeter. Stand B 2013.

Trappe

035

INDGANG VEST

Trappe

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 17

TEMA | VVS’17

BROEN løfter sløret for ny systemventil

Holder varmen ved minus 25 grader

På messen lancerer BROEN en ny VSH XPress systemventil, der er fremstillet i samme materiale som resten af rørinstallationen. Med udvidelse af produktprogrammet med VSH XPress systemventilen åbner BROEN op for helt nye installationsmuligheder for XPress systemløsninger. En kombination af ny, unik produktionsteknik og lasersvejsning har nu gjort det muligt at fremstille ventiler i samme materiale som selve rørinstallationen – hvad enten det er forzinket stål eller rustfrit stål. Dermed slipper installatøren for al tvivl om, hvilke materialer der må anvendes sammen. Og det minimerer både risikoen for korrosion og afgivelse af tungmetaller i drikkevandet. Den nye patenterede ventil har en energiforbedret full-flow konstruktion i et slankt design, der også sikrer optimal og ensartet isolering af hele XPress systemet – også ventilen. Stand C 3927

App til tilbudsgivning

It-virksomheden CalWin har brugt 4.000 udviklingstimer på at udvikle tablet-app’en Corbis, der gør det muligt for vvs-installatører at afgive et tilbud til en kunde med få klik. Dermed rykker den digitale revolution helt ind på badeværelsesgulvet. Vi kender det alle sammen. At få et tilbud fra en håndværker kan være en tidskrævende affære for såvel kunde som installatør. Men står det til den fynske it-virksomhed CalWin, skal tilbudsgivningen på serviceopgaver fremover være en meget mindre omstændelig proces. Stand C 3713. 18 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

METROAIR I er lidt af et teknologisk gennembrud inden for energieffektivitet. Den nye luft/vand-varmepumpe har en SCOP-værdi over 5, hvilket betyder, at den yder 5 kWh for hver 1 kWh, den forbruger, målt hen over en fyringssæson. Ifølge Christian Brydensholt, salgs- og marketingdirektør hos METRO THERM, er den også effektiv, når det gælder opvarmning af brugsvand og vand til rumopvarmning, selv ved lave udetemperaturer: »I så koldt vejr som minus 25°C kan den producere en fremløbstemperatur på op til 63°C. Ved ude-temperaturer varmere end minus 10°C kan fremløbstemperaturen komme op på hele 65°C.« Disse tekniske landvindinger ville ikke have kunnet lade sig gøre uden grundige test i bl.a. et klima-laboratorium, hvor varmepumpen er blevet udsat for ekstreme påvirkninger over længere tid. »METROAIR I har været igennem regnskyl, ørkenhede og 25 graders frost, så man har kunnet afprøve funktionerne realistisk i al slags vejr. Det har også givet teknikerne lejlighed til at finjustere afrimning og afledning af kondensvand, så varmepumpen også på det punkt fungerer optimalt,« forklarer Christian Brydensholt. Stand C 3513.

Beholderunits i elegant design

Stilfuldt til badeværelset

Danfoss Redan A/S arbejder til stadighed på at udvikle og forbedre sine produkter med hensyn til teknik, effektivitet og kvalitet, således at de altid kan sikre sine brugere et gennemprøvet kvalitetsprodukt, tilpasset behov og driftsforhold. Til områder, hvor der kræves beholder, tilbydes nu en serie fuldisolerede beholderløsninger. – Units, der sikrer husstanden rigeligt varmt vand og stabil varme. Alle fire varianter er udstyret med en energiklasse A beholder på henholdsvis 70 eller 120 liter. Anlæggene er konstrueret således, at beholderen monteres øverst og den fuldisolerede teknikdel nederst på en montageskinne under beholderen. Stand nr. A 1518.

Bruseafløb og indbygningsnicher fra Easy Drain skiller sig ud ved deres innovative løsninger. Alle produkter fremstilles i Tyskland og Holland efter de højeste kvalitetsstandarder og bliver omhyggeligt testet inden de forlader fabrikken. Bruseafløbene fra Easy Drain er meget nemme at montere. Installatøren bestiller ét varenummer (2 ved enkelte modeller) og her har du alt, hvad du skal bruge. De findes i mange udformninger og mange smukke design til enhver pengepung. Container serien fra Easy Drain er boxe til indbygning i væggen. De giver ekstra plads på badeværelset og gør det lettere at holde orden. Boxene er fremstillet i høj kvalitets rustfrit stål og fås i mange forskellige størrelser og udformninger. Der findes boxe med spejl på bagvæggen, boxe med låger og boxe som er udformet så de passer til toiletrullen – nogle med et skjult lagermagasin. Som noget nyt fås indbygningsnicherne også med indbygget LED lys. Stand D 6705.

Vinder på viden om energivenlig varme Jordvarmeanlæg, varmepumper, træpillekedler – danske boligejere, landmænd, institutioner og virksomheder har fået øjnene op for miljørigtige og energivenlige varmeløsninger. Det mærker de hos den danske producent Vølund Varmeteknik, som gerne deler ud af sin viden. »Vi har over 40 års erfaring inden for varmepumper og nok markedets bredeste sortiment. Vi har også den fordel, at vi kender mulighederne og teknikken til bunds, da vi selv er med til at udvikle løsningerne. Det er denne kombination af viden, ekspertise og kvalitet, som vores kunder efterspørger,« forklarer direktør Søren Krogh. Vølund Varmeteknik er en af pionererne inden for jordvarme og varmepumper. Hvor det tidligere var forbundet med en vis skepsis, når talen faldt på alternativ energi, er det helt anderledes i dag: »Alle ved i dag, hvad en varmepumpe og et pillefyr er. Så nu kan vi fokusere på fordele som høj ydelse, lang levetid og store besparelser. Vi oplever også en stigende interesse i vores miljørigtige og energivenlige løsninger fra landmænd, skoler, institutioner og erhverv. Ofte står de over for at skulle udskifte et gammelt oliefyr og har opdaget, at vi kan hjælpe – også i stor skala,« siger Søren Krogh. Stand C 4927 + C 5027 og C 5050.

Søren Krogh: Vølund Varmeteknik deler gerne ud af sin viden.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 19

TEMA | VVS’17

Ventiler & OEM-komponenter

Pettinaroli er leverandør af enkeltkomponenter, systemer og komfortløsninger til VVS-branchen. Derudover leverer virksomheden også et bredt udvalg af ventiler og OEM-produkter til industrien i både ind- og udland. Pettinaroli’s OEM-sortiment består af fire produktgrupper, som er produceret til brug for OEM- og industrikunder på det danske marked og diverse eksportmarkeder. EVOSIX – 6-vejs ventil skifter automatisk mellem varme- og kølefunktion, kaldet »change-over«. Ventilen er ideel til omskiftning på kølebafler, kølelofter, strålepaneler samt fancoils med ét rør igennem batteriet. EVOFLOW er Pettinaroli’s svar på en dynamisk strengreguleringsventil. Ventilen leveres fra ½”-10” og et flow mellem 15 og 500.000 l/t. Ventilen kan benyttes uden aktuator og fungerer derved som flowbegrænser. Indstilling af flow foretages nemt med en procentvis skala af maksimalt flow. Flowkarakteristikken er ekspotentiel og giver dermed et præcist flow ved 0-10Vstyring fra BMS-systemer. Pettinaroli’s Filterball kan med fordel anvendes i installationer, hvor man vil forhindre ophobning af snavs, for eksempel i varmepumper, kedler, vand/varme-målere, vekslere etc. Filterball’en kan rengøres efter behov – også under tryk, og uden at der kommer luft ind i anlægget. Stand C 4327.

Gulvafløb lukker for lugten

GREEN DRAIN er en ny vandfri membran-lugtlukke, der tillader vand at flyde frit ned i afløbet og samtidig forhindrer gennemtrængning af lugt, skadedyr og sundhedsfarlige gasser som eksempelvis Radon. GREEN DRAINs egenskaber er interessante for både det professionelle segment samt i den private husholdning. Eksempelvis kan hotelbranchen nyde godt af aldrig at skulle planlægge storstilede afløbsrensninger på værelserne for at undgå utilfredse gæster og campingpladser slipper for at vende tilbage til udtørrede vandlåse samt lugten derfra efter vinterlukningen. GREEN DRAIN er i handelen hos førende VVS grossister og i udvalgte byggemarkeder. Stand B 2151.

Målinger bliver nemmere

Armatur til hårde miljøer CMA Armatur A/S introducerer den nyeste generation af intelligente elektroniske armaturer. Tempomatic 4-serien er modulopbygget og konstrueret for anvendelse i hårde miljøer samt anlæg med mange brugere. Armaturet har ekstra stærk befæstigelse under vasken. En helt ny type magnetventil sikrer, at der ikke er stillestående vand i ventilhuset, hvilket reducerer risikoen for uønsket bakteriedannelse. Sensorsystem og batteri er integreret i en unit, som nemt kan serviceres gennem armaturets topdæksel uden at lukke for vandet. Stand A 1007. 20 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Med nyeste Kimo serie fra Elma Instruments bliver ventilationsog klimamålinger endnu nemmere. Programmet starter med 50-serien, der er udviklet til den prisbevidste bruger og leveres i 11 forskellige versioner. 100-serien har større display og flere funktioner. Der er 14 forskellige versioner at vælge imellem. 200-serien byder på Smart-moduler, datalogger samt trådløse prober. 300-serien har ekstra stort farvedisplay og kan bl.a. præsentere målinger som kurver i et koordinatsystem. Stand C 3036.

Fuldisolerede fjernvarmenyheder

Lynhurtig montage med nyt skinnesystem

Hos Gemina Termix i Sunds har man længe haft fokus på isolering og energioptimering, når man har udviklet virksomhedens brede program af fjernvarmeprodukter til både enfamiliehuse, etageejendomme, skoler, idrætshaller, fitnesscentre, industrien m.fl. På VVS’17 vil de besøgende blandt andet kunne opleve Termix Compactstation 28, der er den seneste innovation fra Gemina Termix. Denne nyhed udmærker sig ikke mindst ved som den første væghængte compactstation på markedet at være fuldisoleret og dermed opfylde de skærpede krav i DS 452 uden behov for dyr og besværlig efterisolering. Stand C 4527.

Ny ventil sikrer rent vand

En ny TBS ventil beskytter drikkevandet og giver klare fordele for vvs-installatøren med hensyn til service og vedligeholdelse. Honeywell introducerer den nye tilbagestrømningssikringsventil (TBS), type BA295S. Med forbedret flowkarakteristik og intuitivt servicekoncept er ventilen et oplagt valg. Den opfylder de gældende krav til ydelse samt service og vedligehold. Tilbagestrømningssikringer anvendes til beskyttelse af drikkevandet mod risikoen for tilbageløb, tilbagetryk og tilbagesug af sundhedsfarlige stoffer til drikkevands-installationer. Stand D 6027.

Nyt skinnesystem fra fischer giver vvs-installatører en markant tidsbesparelse ved montering af rør. Letskinnesystemet lanceres på VVS’17 i Odense, og fischer har store ambitioner på det danske marked. På VVS’17 vil fischer-standens gæster blive udfordret til en konkurrence i montage på tid, og hos fischer er man sikre på, at det nye letskinnesystem hurtigt vil overbevise vvs’erne. Samtidig med lanceringen af FLS-systemet promoverer fischer også storebroderen, FUS skinnen, som opgraderes. Dette system retter sig mod større og tungere byggeprojekter som nye kraftværker og sygehuse. Et nyt gennemstiksbeslag og andre nye montagevenlige detaljer betyder, at FUS-systemet ligesom lillebroderen er meget tidsbesparende for montørerne. Stand C 4950. Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 21

TEMA | VVS’17

Nemt at sælge dyre toiletter

Damixa klar med hyggelig armaturserie

Det bliver nemmere og nemmer at sælge toiletter og Washlets fra Japanske TOTO. Produkterne har en særdeles høj kvalitet, og rammer plet i trenden om øget toilethygiejne ved brug af vand, fortæller Berit Hansen, daglig leder af Dansanis permanente Showroom i Lyngby. »Vi satser på high-end produkter, og her er TOTO et »perfect match«. Virksomheden er klart førende indenfor flere teknologier. Et eksempel er den smudsafvisende porcelæn, der gør toiletterne nemme at rengøre, og det fantastiske skyl. De forskellige features og hygiejnefordelene gør det nemt at sælge toiletter i prisklassen 4.500 – 19.000 kroner,« forklarer Berit Hansen. Washlets – de særlige toiletter med indbygget bidet – er klart på vej frem. »Her har aktiv markedsføring de seneste år har gjort folk opmærksomme på fordelene ved at bruge Washlets, og vi kan melde om flere og flere forespørgsler på disse toiletter blandt danske forbrugere,« understreger Berit Hansen. Stand C 4113.

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Jesper Hansen

Karsten Søberg

Kan en vandhane være hyggelig? Ja, den nye Bell-serie fra Damixa er lige netop hyggelig, mener den danske armaturproducent. Med sin runde, lidt buttede form ser den ud som om, den står løst ovenpå bordet. Dermed skiller den sig og ud fra mængden uden dog at virke skræmmende. De bløde, runde former inviterer tværtimod til berøring og giver et helt nyt look til både køkken og badeværelse. Damixa Bell er en ny komplet armaturserie. Den består af vandhaner til køkken og bad med forskellige tude og valg mellem 1- eller 2-greb, termostater til bruser og badekar samt et brusesystem med både hoved- og håndbruser. Stand C 4713

Kim Nyrup

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • www.beregner-gruppen.dk 22 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Morte Sunekær

Orla Andersen

Thomas Danielsen

Danskerne foretrækker danske håndværkere. Alligevel oplever håndværksfirmaerne stigende konkurrence fra Østeuropa.

Forbrugere vil have danske håndværkere Alligevel oplever de danske firmaer stigende konkurrence fra Østeuropa. Af Jens Holme

To ud af tre danske forbrugere svarer, at de foretrækker danske håndværkere, mens kun en procent foretrækker østeuropæiske håndværkere. Det viser en ny undersøgelse, som DMA Research har lavet for Ugebrevet A4. Her er 2.006 danskerne blevet spurgt om deres holdning til og brug af østeuropæisk arbejdskraft. Ifølge undersøgelsen er det kun fem procent, der rent faktisk har haft besøg af en østeuropæisk håndværker. Årsagen er ifølge Ugebrevet A4, at danskerne prioriterer god kvalitet, som

de forbinder med danske håndværkere, over lavere priser, som de forbinder med østeuropæiske håndværkere. Konkurrence fra Østeuropa Selvom danske håndværkere er de mest efterspurgte, så mærker håndværkerfirmaerne konkurrencen udefra. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Håndværksrådet. I undersøgelsen, hvor 400 virksomheder har svaret, frygter 42 procent at miste opgaver til udenlandske entreprenører, mens 13 procent allerede føler, at de i høj eller meget høj grad er udsat for en stigende konkurrence. Der er blandt de adspurgte en bred enighed om, at konkurrencen foregår på ulige vilkår: »Ofte står både mestrene og deres svende måbende tilbage, når opgaver

går til udenlandske entreprenører, selvom vores medlemmer har strakt sig uhyggelig langt i forhold til prisen. Fair konkurrence er noget, vi hilser velkommen, men ikke når opgaver bliver løst til priser, som bare ikke er realistiske, hvis danske kvalitetsstandarder og vores regler om skat, arbejdsmiljø skal overholdes. Og så har vi ikke den fair konkurrence i et sundt marked,« siger konstitueret politisk chef i Håndværksrådet, Frederik Faurby til A4. Hos Håndværksrådet oplever 7,5 procent af medlemmerne, at de i første kvartal i år har mistet flere opgaver til udenlandske entreprenører end i sidste kvartal. Kun en procent mener, de har mistet færre opgaver.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 23

Foto: Jan Dagø/Polfoto

TEMA | VVS’17

Kun ganske få byggevirksomheder har erfaringer med at dele maskiner, værktøj eller medarbejdere. Men hver fjerde vil gerne.

Hver fjerde i byggeriet vil gerne dele udgifter Men foreløbig er det kun få byggevirksomheder, der har erfaringer med deleøkonomi. Kun ganske få virksomheder i byggebranchen har erfaring med deleøkonomi. Det viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet, der har spurgt flere end 400 byggevirksomheder til deres erfaringer med at dele fx materiel og mandskab med andre virksomheder. I undersøgelsen svarer imidlertid hver fjerde, at de godt kunne forestille sig at dele ressourcer eller udgifter med andre virksomheder. Det viser, at potentialet er stort, mener Lars Magnus Christensen, Håndværksrådets cheføkonom. På nuværende tidspunkt er det kun få – 6,1 procent af de adspurgte virksomheder – der har erfaringer med deleøkonomi, og over halvdelen af de adspurgte kan ikke forestille sig at dele udgifter eller ressourcer med andre virksomheder. 24 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Dermed går de glip af en mulighed for at optimere virksomheden, forklarer Lars Magnus Christensen. »Det kan være marginalerne, der afgør, om man vinder en opgave eller ej. Kan man skære i omkostningerne bliver man skarpere på prisen,« siger han. Mange fordele »Der vil være fordele for bygge- og anlægsbranchen ved at dele både maskiner, materiel og specialværktøj med andre. Det passer også godt ind i den politiske dagsorden omkring knappe ressourcer. Derudover er der gode muligheder for at dele administrativt personale eller kantinefaciliteter med andre virksomheder og dermed opnå stordriftsfordele, siger Håndværksrådets cheføkonom og nævner landbrugets maskinstationer som et eksempel på,

at det godt kan lade sig gøre at dele maskiner og materiel. Blandt den fjerdel af virksomhederne, der gerne vil dele med andre virksomheder, svarer to tredjedele, at de kunne tænke sig at dele udstyr, værktøj og maskiner. Godt halvdelen vil gerne dele administrativt personale, mens præcis hver anden gerne vil dele faciliteter. Regeringen har sat som mål, at Danmark skal udnytte deleøkonomiens potentiale både som drivkraft for vækst og innovation og som løftestang til en bedre udnyttelse af kapitalapparat og naturressourcer. Deleøkonomien skal bidrage til, at væksten øges på en bæredygtig og smart måde. Regeringen vil i 2017 fremlægge en strategi herfor, hedder det regeringsgrundlaget.

Hvidt badeværelse og toilet på væggen Inden for boligindretning og mode taler man om »det nye sort«, når man beskriver den nyeste trend og udvikling. Og med baggrund i den talemåde er sort stadig hvidt i de danske badeværelser. Det viser en ny analyse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Villeroy & Boch. Hele 69 procent af boligejerne foretrækker, at deres badeværelser er hvide. Den næstmest populære farve er grå, men det er dog kun 20 procent, der ønsker det. Sort, beige og blå er farver på vej frem, mens de brune og gule badeværelser, der var så populære i 1970’erne, er helt yt. Men der er dog to procent, der godt kunne tænke sig at indrette sig med brune farver, hvis de skulle renovere badeværelset i dag.

Ifølge analysen er den hvide tendens gældende uanset de adspurgtes alder og geografi. Det samme gælder valg af stil, hvor 44 pct. ønsker et moderne design mod 26 pct., der vil foretrække det mere klassiske. Analysen peger desuden på, at over flere end hver anden nu foretrækker, at deres toiletter er vægmonterede. Det er en udvikling, der svarer til Villeroy & Bochs salgstal, som viser, at pladsbesvarende og funktionelle løsninger, der gør rengøringen nemmere, er i høj kurs blandt kunderne. At det er de færreste, der i dag har et badekar i deres badeværelser, bliver dokumenteret i analysen. Det er nu under en fjerdedel af danskerne, der kan nyde den luksus at tage et karbad i deres eget hjem.

IDEEL TIL UDSKIFTNING AF OLIEFYR

LUFT/LUFT VARMEPUMPE

KÆMPE BESPARELSE PÅ DIN VARMEREGNING

Perfekt til opsætning i

• Showrooms • Serverrum • Energieffektiv - virkningsgrad op til 3,9 • Anvendes til både køle- og varmedrift • Lydsvag drift • 4 størrelser: 8 - 12 - 14 - 16 kW

• Værksteder • Lagerlokaler

DANSK KØLE & KLIMATEKNIK ApS ApS

DANSK & KLIMATEKNIK DANSK KØLE &KØLE KLIMATEKNIK ApS

Lundeborgvej 16 • 9220 Aalborg Ø Tlf. 70 20 38 00 · info@dkk-cool.dk · www.dkk-cool.dk Tlf.: 70 20 38 00 e-mail: info@dkk-cool.dk www.dkk-cool.dk

FDF annonce DKK-COOL.indd 1

Lundeborgve Tlf.: CVR-nr.: 14982876 e-mail: i ISO 9001:2008 30-03-2017 13:54:13 www Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 25

CVR IS

TEMA | VVS’17

Det er vigtigt at have en pla Claus Øvad Vinther, ejer af Gjøl VVS i nordjyske Aabybro, følger en strategiplan, som bl.a. går ud på, at forretningen de kommende år skal vokse.

Af Jens Holme

Det er vigtigt, at chefen har overblik og tid til at udvikle forretningen og skaffe de rigtige kunder. Foruden at han også skal have mulighed for at tage sig af familien og holde fri og ferie. Det er essensen af den strategiplan, som gælder for Gjøl VVS – eller det helt præcise navn Gjøl VVS & Schwartz Eftf. A/S i Aabybro, som Claus Øvad Vinther siden 2014 har været eneejer af. Mogens Poulsen var grundlæggeren i nabolandsbyen Gjøl for 40 år siden. Han tilkøbte senere Schwartz VVS i Aabybro og flyttede hele butikken til den lidt større by. Gik syd for Limfjorden Den nuværende ejer, Claus Vinther, blev første gang ansat i 2002 og købte halvdelen af forretningen i 2007. Han overtog de resterende 50 procent af to omgange i 2013 og 2014. I 2012 købte ejerne af Gjøl VVS to forretninger i henholdsvis Løgstør og Aars, som nu drives videre under navnet Vesthimmerlands VVS i Aars med 10-11 medarbejdere. I 2013 startede de to daværende ejere CM Rørtek-

26 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

nik, som fremstiller fjernvarmemuffer. Med fem mand dér og 30 i Gjøl VVS har den samlede koncern i underkanten af 50 medarbejdere fordelt på tre CVR-numre. Det stopper imidlertid næppe med det. Vil gerne købe »Det er ingen hemmelighed, at vi gerne vil være større. Er der noget til salg, og som passer ind i den strategi, vi har lagt, så er vi interesserede i at købe. Vi har et mål i vores strategiplan om, at vi frem til 2018 gerne skal vækste 15 procent. Det når vi ikke ved rent organisk vækst. Der skal ske ved hjælp af opkøb,« siger Claus Vinther og fortsætter: »Vi har spotlyset ude og har også haft forhandlinger med nogle, men uden det foreløbig er endt med en færdig aftale. Lige nu har vi ikke noget konkret i kikkerten.« Professionel bestyrelse Claus Vinther har i knap to år haft en professionel bestyrelse, som ifølge direktøren ikke ved meget om vvs, men til gengæld en hel masse om organisation. Bestyrelsen og i særlig grad bestyrelsesformanden, Jan Holmsgaard, har hjulpet ham med den strategiplan, som bestemmer firmaets mål og retning. Og ikke mindst med at få kommunikeret mål og værdier på den rigtige måde til medarbejderne. »Det er vigtigt at vide, hvad man vil, og hvor man vi hen,« begrunder Claus Vinther sit arbejde med strategien. »En af øvelserne har været at få mig trukket væk fra produktionen, så jeg ikke har så meget drift, men arbejder på det mere strategiske niveau med at

udvide forretningen, pleje vores netværk og sørge for at få ordrer hjem.« Private i mindretal Om indholdet strategien i øvrigt forklarer Claus Vinther, at man har arbejdet meget med at sikre, at de kontormæssige funktioner – regnskab og overmontører – bliver opgraderet i takt med udvidelsen af medarbejderstaben. De private husstande er i mindretal i Gjøl VVS’ kundeportefølje. Forretningen er bygget op omkring en ganske større gruppe faste erhvervskunder. »Vi bevæger os over det meste af landet. Vi har folk i Finland lige nu, og vi har for nylig haft et par store projekter i Sverige og Norge i forbindelse med ombygning af nogle fabrikker. På Sjælland er vi i øjeblikket beskæftiget med etablering af et food marked i Vallensbæk,« fortæller Claus Vinther. Flere end 10 pct. lærlinge Med i alt seks lærlinge hører den nordjyske vvs-koncern blandt de medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne, der opfylder målet om ti procent lærlinge. Ikke kun fordi man ser det som en pligt, snarere fordi det givervirksomheden et godt rekrutteringsgrundlag, når det gælder nye medarbejdere. »Det er en god god mulighed for at vurdere, hvem vi gerne vil beholde. Samtidig er vi blevet meget hårde og kontante ved, at vi kun lavet et-årskontrakter med lærlinge. Det giver os chancen for én gang om året at få en kammeratlig samtale om både de og vi synes, de skal fortsætte her, eller om de passer bedre ind et andet sted,« for-

lan og et mål klarer Claus Vinther, der glæder sig over at have en overmontør, der er meget engageret i at følge lærlingene og tager ansvar for at give dem en god uddannelse. En del tudefjæs På spørgsmålet om, hvordan han vurderer udsigterne i branchen, svarer Claus Vinther, at der gået en del tudefjæs i den hos nogle – både installatører og grossister. »Jeg har svært ved at have ondt af, at hr. og fru Jensen køber på nettet, indhenter tre tilbud og tager det billigste. Jeg vil jo også gerne som privatperson

have både en fornuftig service og samtidig ikke betale for meget. Vi har hævet vores timepriser med 50 kr. over et halvt år, og det har ikke kostet os en eneste kunde. Samtidig har vi sat, hvad jeg kalder en fornuftig pris på vores materialer. Vi kan ikke konkurrere med prisen hos byggemarkederne. Men vi skal ikke være dobbelt så dyre. Kunderne kan godt forstå, at det koster lidt mere, når vi har tingene med ud, og vi sætter dem op. De fleste mennesker har et travlt liv og vil bare gerne have tingene gjort hurtigst muligt og til en rimelig pris.«

Claus Øvad Vinther, ejer af Gjøl VVS & Schwartz Eftf. A/S, Vesthimmerlands VVS A/S og CM Rørteknik ApS, satser på at købe flere virksomheder til koncernen.

Claus Vinther: Køb en kørende forretning Claus Vinther, direktør for og ejer af Gjøl VVS i Aabybro, har det råd til unge mennesker, der gerne vil være selvstændige, at de bør købe en forretning, der allerede er i drift, og hvor ejeren måske er på vej til pension. »Det gælder ikke kun vores branche. Men jeg forstår det virkelig ikke, når jeg hører folk, der gerne vil begynde for sig selv, sige, at de ikke gider betale penge for at overtage en gammel forretning.« Stor eller lille, Claus Vinther anbefaler, at man gør nogen lunde som ham selv: »Jeg købte jo en kørende forretning og afleverede godt nok nogle penge om fredagen, men til gengæld ringede telefonen allerede mandag morgen. Jeg betalte noget goodwill, men det var ikke penge ud af vinduet. Jeg skulle ikke alt det igennem med at tage ud og præsentere mig for fru Jensen og vente på, at hun eventuelt ville ringe tilbage. Vi ser alt for mange små håndværksvirksomheder, som som bliver lukket ned efter kort tid. Når man har en platform at arbejde ud fra, kan man selv skabe og udvikle den forretning, man vil. Det er nemmere at klare sig, hvis man har fire-fem mand at skrive fakturaer, end hvis man blot har sig selv og en kassevogn. Hvis du selv skal ud ti timer hver dag, skrive regninger om søndagen og bruge lørdagen på at snakke med kunder, så har du ikke tid til at udvikle din forretning. Chancen for at få den til at vokse er uendelig lille,« fastslår Claus Vinther.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 27

TEMA | VVS’17

Nye deltidsuddannelser på det tekniske område Af Lars Thore Jensen, chefkonsulent, KEA, Københavns Erhvervsakademi

Erhvervsakademierne har i de sidste to år udviklet nye deltidsuddannelser, som sigter sig mod det tekniske og produktionsrettede Danmark. De nye uddannelser er en del af et vækstinitiativ. Baggrunden for dette initiativ er at man vil sikre Danmark som produktionsland. De nyeste skud på stammen er to inden for bygge- og anlægsbranchen: AU i Byggekoordination og AU i Byggeteknologi. De to uddannelser er udviklet i et samarbejde mellem ud-

dannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsorganisationer, bl.a. Arbejdsgiverne. De har bidraget med sparring og nyttig viden om kompetencebehov i branchen. Akademiuddannelser er deltidsuddannelser, og de har samme niveau, som det der tidligere blev afviklet under betegnelser som merkonom- og teknonommoduler. Er forskellige Erhvervsakademierne har forskellig planlægning af de enkelte moduler. Modulerne udbydes som aftenundervisning eller dagundervisning. I sidstnævnte tilfælde vil der typisk være mulighed for at søge SVU (Statens Voksenundervisningsstøtte). I illustrationen kan man se fagsammensætningen i AU i Byggekoordination. Uddannelsen sigter på at give deltagerne et solidt fundament for arbejdet med koordinationsopgaver i

små og mellemstore virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Afsluttes med eksamen Uddannelserne er modulopbyggede. Hvert modul afsluttes med en eksamen. Man kan tage modulerne enkeltvis. Man kan dog også sammenstykke modulerne til en hel uddannelse, så man til sidst har en samlet AU i eksempelvis byggekoordination. En hel uddannelse afsluttes med et afgangsprojekt. Hvis man vil have en hel uddannelse, er der enkelte moduler, som er obligatoriske Andre moduler er valgfag. Hvis man ønsker et samlet overblik over udbud af tekniske og produktionsrettede akademiuddannelser, kan man med fordel kigge på www. bygovenpaa.dk. På denne nye portal har erhvervsakademierne samlet hele udbuddet af tekniske og produktionsrettede akademiuddannelser.

Akademiuddannelse i byggekorridination Afgangsprojekt IT i udførelsesfasen

Personaleledelse og -jura i byggeriet

Arbejdsmiljøledelse på byggepladsen

Salg og markedsføring

Bæredygtigt indkøb og drift af byggeplads

Kommunikation på byggepladsen

Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer 28 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Virksomheder kan frivilligt opnå godkendelse til at installere en række vedvarende energikilder. Men hidtil har kun ganske få søgt om at blive en del af VE-godkendelsesordningen.

VE-godkendelsesordning er vejet og fundet for let Kun få har fået uddannelsen, og ministeren vil ikke følge opfordringer fra branchen om at gøre ordningen obligatorisk. Den såkaldte VE-godkendelsesordning, der blev indført for fire år siden for at højne kvaliteten af installationer med vedvarende energi, er blevet evalueret og på nogle områder fundet for let. Med ordningen gennemgår installatører og/eller montører af VE-anlæg en kort uddannelse med henblik på at sikre deres kvalifikationer til installation af VE-anlæg, ligesom ordningen indebærer, at der anvendes et kvalitetssikringssystem ved installationen af VE-anlæg. Ved indførelsen af ordningen blev det besluttet, at den skulle evalueres efter tre år. Virksomheder godkendes til hen holdsvis biomassekedler og -ovne, solcelleanlæg, solvarmeanlæg og/eller varmepumper m.v. Evalueringen af ordningen blev afsluttet i december 2016 og peger på en række områder, hvor ordningen kan forbedres eller styrkes. Bør være obligatorisk Interessen for ordningen har været meget afdæmpet. Der er i dag under 100 uddannede i VE-godkendelsesordningen. Der findes stort set ingen godkendte VE-montører i ordningen, og de godkendte er dermed i altovervejende grad VE-installatører. Ved ordningens indførelse var forventningen, at 3000

elinstallatører og 1300 vvs-installatører ville gennemføre uddannelse i ordningen. Årsagen til den beskedne interesse skal findes i at ordningen er frivillig, og incitamentet for virksomhederne til at uddanne medarbejdere i ordningen derfor er minimalt. Det påpeger Arbejdsgiverne og en række andre brancheorganisationer i en fælles henvendelse til Energistyrelsen. Brancheorganisationerne foreslår, at VE-godkendelsesordningen gøres obligatorisk, og der bør iværksættes en væsentlig udvidelse af mulighederne for efteruddannelse. Afvises af ministeren Men forslaget om en obligatorisk ordning afvises pure af Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholdt (V): »Jeg har besluttet at lade ordningen køre videre som en frivillig ordning og bedt Energistyrelsen om at gå i dialog med branchen med henblik på at drøfte, hvordan det kan sikres, at ordningen løbende justeres, så den svarer til de behov, der er i branchen,« siger ministeren i en pressemeddelelse og fortsætter: »Jeg har samtidig besluttet at afsætte 2 mio. kr. til tilskud til efteruddan-

nelse af installatører af varmepumper. Dette vil styrke installatørernes incitament til at opkvalificere sig og blive medlem af ordningen, således at vi får sikret et reelt løft af kompetenceniveauet hos installatørerne. Midlerne stammer fra energireservens pulje til udbredelse af varmepumper i landområder, hvor det i forbindelse med udmøntningen er forudsat, at initiativet bl.a. skulle sikre et fortsat fokus på de barrierer, der gør sig gældende for bygningsejerne, herunder en indsats for at opkvalificere installatører og en generel styrkelse af rådgivning og kompetencer hos de private virksomheder.« Opfordring til kampagne Hos Arbejdsgiverne beklager branchekonsulent for energi, Carsten Essler Helmer, at ministeren ikke vil følge branchens indstilling om en obligatorisk ordning. »Så meget desto vigtigere er det til gengæld, at ordningen nu bliver effektivt promoveret over for forbrugerne – med fælles navn og logo – for at få skabt den nødvendige efterspørgsel på de VE-godkendte virksomheders kompetencer. Ellers rykker ordningen sig ikke ud af stedet,« fastslår Carsten Essler Helmer. Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 29

TEMA | VVS’17

Niels Bohr Bygningen i København breder sig på begge sider af Jagtvej. De to dele er bundet sammen af en 39 meter lang skywalk i tredje sals højde samt en subwalk under vejen. (Foto: Bygningsstyrelsen)

Spansk vvs-entreprenør smidt på porten Bygningsstyrelsen har ophævet 200 mio. kontrakt i Niels Bohr Bygningen i København. Af Jens Holme

Duer ikke, væk. Bygningsstyrelsen har ophævet kontrakten med den spanske vvs-entreprenør Inabensa, der skulle stå for vvs og ventilation i Niels Bohr Bygningen, som er under opførelse i København, skriver Licitationen. Fyringen af Inabensa kommer efter, at Bygningsstyrelsen i nogen tid har konstateret dårlig kvalitet og store forsinkelser i vvs- og ventilationsarbejdet, uden at det har ført til ændringer og rettelser. »Bygningsstyrelsen har som følge deraf mistet tilliden til Inabensa Danmark og til, at arbejdet kan blive færdiggjort inden for kontraktens rammer i forhold til såvel tid som kvalitet. På denne baggrund har Bygningsstyrelsen derfor besluttet, at samarbejdet ophører og meddelt Inabensa Danmark, at kontrakten ophæves med virkning pr. 10. februar 2017,« skriver vicedirektør Signe Primdal Lyndrup i en mail til Licitationen. 30 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Bygningsstyrelsen har over for Licitationen ikke ønsket at uddybe, hvem der skal overtage Inabensas arbejde, hvor omfattende forsinkelserne er, og hvor stor ekstraregningen bliver. Kontrakten med Inabensa var oprindeligt på 202 mio. kr. Inabensa Danmark kalder fyringen for uberettiget og har overladt sagen til sine advokater for at få en hurtig afklaring. Skrappere krav til dialog Forbundsformand Max Meyer, Blik-og Rørarbejderforbundet siger i en kommentar, at »Inabensa har forsøgt at løse den meget store og meget komplicerede installationsopgave på et af statens flagskibsbyggerier ved at hyre underentreprenører ind fra nær og fjern – dog mest fra fjern«. »Det er ikke gået godt for opgaveløsningen. Det er ikke gået godt for sikkerheden på pladsen, og der har været flere store faglige sager med ud-

løbere til Inabensa«, står der i en pressemeddelelse fra forbundsformanden og det københavnske bygningsarbejderkartel, BAT. I Blik- og Rørarbejderforbundet og i BAT håber de, at sagen får Bygningsstyrelsen og andre bygherrer til at sætte yderligere fart på at introducere en type udbud, hvor der blandt andet stilles skrappere krav om dialogen i forbindelse med opgaveløsningen, og om hvordan den bydende egentlig har tænkt sig at løse opgaven. Den spanske installatør har i Danmark også kontrakter på el-, vvs- og ventilationsarbejdet på Nyt Herlev Hospital. Her siger projektleder Jesper Bo Myhr til Licitationen, at bygherren er godt tilfreds med samarbejdet med Inabensa. Niels Bohr Bygningen til en pris af 1,6 mia. kroner skal huse Det Naturog Biovidenskabelige Fakultet ved Købehavns Universitet. Byggeriet skal efter planen tages i brug til næste år.

TILBUDSLOVEN

REGLER OG RETTIGHEDER VED LICITATIONER – DU TABER, HVIS DU IKKE KENDER SPILLEREGLERNE

Hvad enten du skal give tilbud som underentreprenør eller direkte til bygherren, er det vigtigt at kende spilleregler og faldgruber. Så minimerer du nemlig risikoen for, at dit tilbud bliver afvist, og at tilbudsgivningen har været spildt arbejde.

Vi gennemgår de vigtigste regler for tilbudsgivning og kontraktindgåelse i tilbudsloven og den nye udbudslov, der trådte i kraft ved årsskiftet. På kurset gennemgås blandt andet følgende: • Hvornår gælder tilbudsloven? • Hvornår bliver et tilbud ukonditionsmæssigt? • Hvornår må man tage forbehold? • Er man bundet af et tilbud med fejl? • Kan bygherren forhandle med flere tilbuds givere? • Hvor mange underhåndsbud må en bygherre indhente? • Skal hovedentreprenører overholde tilbuds loven over for underentreprenører? • Hvad afgør, hvem der vinder kontrakten? • Kan udbyder frit annullere en licitation? • Gælder tilbudsbetingelser forud for tilbuds forbehold? • Har jeg ret til at se de andres tilbud? • Og meget mere…

TID OG STED Den 4. maj hos Scandic Bygholm Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens Den 15. maj hos Håndværksrådet, Islands Brygge 26, 2300 København S. Kurset varer fra klokken 09.00-14.00. TILMELDING OG PRIS Du tilmelder dig via Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/ senest den 22. april til kurset i Horsens og den 1. maj til kurset i København. Pris for deltagelse er 1.500 kroner ekskl. moms. Tilmelding er bindende.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 31

TEMA | VVS’17

Det betaler sig at have orden i Ekstern taksator skabte konflikt mellem Rørvig VVS og forsikringsselskab, men takket være god dokumentation endte sagen godt. Af Jens Holme

Det er heldigvis ikke almindeligt, men omvendt heller ikke sjældent, at håndværksfirmaer på den ene side og taksatorer og forsikringsselskaber på den anden side ser forskelligt på tingene, når store, dyre skader skal udbedres. I et eksempel med Rørvig-Hestehave VVS & Kloak er læren, at det betaler sig at stå fast, have erfaring og ikke mindst at have sin dokumentationen i orden, hvis sagen skal lande på en ordentlig måde.

Og erfaring har Einar Olsen, som startede sit vvs-firma i Rørvig for mere end 35 år siden. Orden i tingene har han også. Alle mails og skriftvekslinger i den aktuelle sag er ordnet sirligt i ringbind og med bilagsnumre. Husejer fik vandskade Sagen tog sin begyndelse for ca. et år siden og drejede sig om en omfattende vandskade hos en privat husejer. Efter at have besigtiget skaden fik Einar Olsen en fuldmagt fra husejeren til at køre sagen med forsikringsselskabet. Han indtrådte dermed som husejerens repræsentant. Einar Olsens motiv var bl.a. at forhindre selskabet, i dette tilfælde Gjensidige Forsikring, i at sætte sit eget håndværkernetværk på opgaven. Løbende rapportering Herefter begyndte et ret møjsommeligt arbejde med at konstatere skadernes årsag og omfang. Det viste sig, at skaderne stammede fra tærede rør i gulvene under køkken, entre og bryggers. »Hele tiden rapporterede jeg til selskabet om, hvad vi foretog os med tilkald af sporingsfirma og fugtmåling. På et tidspunkt blev der konstateret svamp, og vi måtte have køkkenet ned. Derfor lejede vi en skurvogn, så beboerne kunne lave mad og gå i bad,« fortæller Einar Olsen og fortsætter: »Vi sendte løbende mails om vores aktiviteter og de påløbne udgifter. Der gik på den måde et par måneder, uden vi hørte yderligere fra forsikringsselskabet – og det var der for så vidt ikke noget mærkeligt i. Vi havde jo en fuldmagt.«

Et større udgravningsarbejde måtte i gang for at nå til årsagen til skaden, som var tærede rør under gulvene.

32 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Aggressiv taksator Ifølge Einar Olsen gik sagen først i hårdknude, da der pludselig trådte en bygningstaksator ind på scenen. Han var ikke Gjensidige Forsikrings egen,

papirerne men en konsulent som selskabet havde hyret ind til opgaven. »Han optrådte meget aggressivt og mente, at vi uden tilladelse var gået alt for langt og truede med at stoppe byggesagen. Samtidig udtalte han i andres påhør, at jeg var kendt for at lave den slags numre – underforstået, at vi fyldte lommerne på forsikringsselskabets bekostning,« siger Einar Olsen. »Jeg måtte på den anden side sige lige ud, at samarbejdet med ham ville køre helt af sporet. Efter et par møder og manglende godkendelse opfordrede jeg Gjensidige Forsikring til at udpege en anden bygningstaksator. Ellers kunne jeg ikke se det anderledes, end at det måtte ende med en retssag.« Ny mand på sagen Her springer vi flere måneder frem i tiden med forskellige trakasserier og tidudtrækning, før Gjensidige Forsikring åbenbart vågnede op og indsatte deres egen medarbejder som taksator for at rede trådene ud. Og det var ifølge Einar Olsen en helt anden oplevelse. »Vi og husejeren en undskyldning for, at sagen var trukket i langdrag. Desuden sagde han, at det vi havde gjort hidtil, var lige efter bogen. Sammen gik vi i gang med at udarbejde en tidsplan for genetablering. Og nu kan vi se en ende på det alt sammen omkring medio maj,« siger en tilfreds Einar Olsen. Samtidig konstaterer han, at det har kostet Gjensidige Forsikring mange penge at have sat den forkerte taksator på opgaven. »Vi havde været langt hurtigere færdige, hvis samarbejdet havde været gnidningsfrit fra starten,« siger han. Brug Arbejdsgivernes hjemmeside Ifølge Einar Olsen er der meget at tage ved lære af i en sag som denne. »Det vigtigste er at få afklaret kompetenceforholdene fra starten. Print blanketten »Det er dit valg« fra Arbejdsgivernes hjemmeside (den findes under fanen vvs og forsikringsskader – red.) og tag den med til den skadelidte og få en fuldmagt – og sørg dernæst for at få forsikringsselskabet til at anerkende fuldmagten. Hvis der er problemer med taksatoren findes en anden blanket på Arbejdsgivernes hjemmeside, som du kan benytte.« Einar Olsen opfordrer endvidere til konstant at rapportere til forsikringsselskabet i tekst og billeder. »Optræd ordentligt og professionelt med maksimal gennemsigtighed af det, du foretager dig. Andet og mere kan jeg ikke se, man kan gøre.«

36 år uden afskedigelser Det var tilbage i 1980, at Einar Olsen under beskedne forhold grundlagde Rørvig VVS og Kloak. Faktisk omfattede hans autorisation i begyndelsen kun kloak. Siden er firmaet vokset stødt og har afdelinger i både Rørvig og Asmindrup. For 25 år siden overtog Einar Olsen Hestehave Smede- og Maskinværksted. Deraf det samlede navn Rørvig Hestehave VVS & Kloak. I dag beskæftiger virksomheden 12 medarbejdere, som hovedsagelig er beskæftiget med installations-, reparations- og vedligeholdelsesopgaver rundt omkring i Odsherred – Danmarks største sommerhusområde med 26.000 feriehuse inden for en kort radius. Ingen afskedigelser »Det har aldrig været nødvendigt at afskedige nogen af vores medarbejdere,« siger firmaets grundlægger og nestor. Einar Olsen har i årenes løb købt et større antal ejendomme, som medarbejderne vedligeholder i knap så travle perioder. For tre år siden satte 65-årige Einar Olsen sig om på bagsædet i forretningen. Han generationsskiftede med sin søn, Martin Olsen, som nu er den, der står i front som chef og virksomhedsejer, mens mor, Birgit Christiansen, passer finanserne.

Einar Olsen har orden i sine papirer og stor erfaring i at styre byggesager. Det kom ham til gavn, da han kom på kant med en taksator.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 33

TEMA | VVS’17

Skærpede krav i ny energispareaftale Af energisparechef Henning Rask, Energi Fyn

I december faldt en ny politisk aftale om energiselskabernes energispareindsats i 2016 til 2020 på plads. Aftalen betyder, at Energi Fyn og landets øvrige energiselskaber indenfor el, fjernvarme og naturgas skal bidrage til at reducere det danske energiforbrug med 10,1 PJ og dermed medvirke til den grønne omstilling. Aftalen giver virksomheder og private forbrugere mulighed for at søge om tilskud til og/eller rådgivning om energisparetiltag. Det kan for eksempel være øget isolering, udskiftning

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

34 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

af vinduer og konvertering til en mere effektiv opvarmningsform. Virksomheder og private forbrugere kan søge om tilskud direkte hos et energiselskab eller gennem en aktør, der forestår realiseringen af energibesparelserne efter aftale med et energiselskab. Et samarbejde, der giver dig som aktør mulighed for at tilbyde dine kunder et mere attraktivt tilbud på for eksempel konvertering til en varmepumpe i en bolig med oliefyr. Fokus på høj kvalitet Rammerne for, hvordan Energi Fyn og landets øvrige energiselskaber skal sikre, at reglerne overholdes, udstikkes af Energistyrelsen. De vil udmønte reglerne i en bekendtgørelse. Her vil blandt andet reglerne for tilsynet med ordningen blive opstrammet. Desuden skal bekendtgørelsen understøtte, at tilsynet med ordningen i endnu højere grad sikrer en omkostningseffektiv og troværdig energispare indsats. Dette betyder skærpede krav til energiselskabernes kvalitetssikringssystem. Energiselskaberne skal årligt sende kvalitetskontrol og auditrapport til myndighederne. Derudover hæves antallet af stikprøver, der årligt udtages til kontrol. Hos Energi Fyn gennemgår vi alle de indsendte energispare projekter efter en fastsat procedure. Desuden laver vi løbende selv stikprøver for på den måde at sikre, at projekterne er gennemført og korrekt dokumenteret samt lever op til kravene i energispare-

aftalen. I 2016 gennemgik vi godt 8000 sager fordelt på alt fra små simple sager til store komplekse projekter. Skærpet kontrol I den nye aftale skærpes kravene til kontrol og dokumentation af energibesparelser. Det betyder, at energiselskaberne er forpligtigede til at sikre, at den dokumentation, som kommer fra den private forbruger eller den aktør, der udfører energirenoveringen, er korrekt. Som aktør vil man derfor opleve, at energiselskaberne stiller en række krav til dokumentation både før og efter, at arbejdet er udført. Der er blandt andet indført krav om, at der nu altid skal laves en skriftlig aftale med kunden i modsætning til tidligere, hvor dette ikke var et krav for mindre standardværdisager. Desuden er der indført krav om årlig kontrol af samtlige sager på tværs af energiselskaberne, for at kontrollere, at en sag ikke er indberettet til mere end et energiselskab. Ny app For at hjælpe vores samarbejdspartnere til lettere administration af de nye krav, kan vi hos Energi Fyn tilbyde en ny app, der fremadrettet skal gøre det lettere for aktører at indberette energibesparelser med den rette dokumentation. Den forventes at være klar til brug i midten af april. På Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk kan man finde svar på en række spørgsmål om den nye energispareaftale.

Arbejdsgivernes generalforsamling 2017 Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 16. og lørdag den den 17. juni Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig)

Pkt. 1 Velkomstceremoni Pkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællere Pkt. 4 Beretning for det forløbne år Pkt. 5 Udvalgsberetninger Pkt. 6 Orientering fra regionsformændene Pkt. 7 Orientering fra sekretariatet Pkt. 8 Valg af formand Pkt. 9 Valg af hovedbestyrelse Pkt. 10 Forelæggelse af årsrapport for 2016 Pkt. 11 Fastsættelse af diæter Pkt. 12 Indkomne forslag Pkt. 13 Valg af revisor og revisorsuppleant Pkt. 14 Valg af 1 medlem og 1 suppleant til kommunikationsrådet Pkt. 15 Eventuelt Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være 26. maj 2017.

Anne Vibeke Gregersen Konst. direktør

Uddannelseschef Finn Kyed: »Det er godt, at der er tale om en stigning, men det er ærgerligt, at den ikke er større.«

Skuffende antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne Trods reformer og kampagner ligger ansøgningerne på stabilt niveau, men lidt flere vil ind i håndværkerfagene. Af Jens Holme

36 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Der er fortsat langt op til målsætningen om, at hver fjerde af de unge vælger en erhvervsuddannelse. Antallet af ansøgere til erhvervsskolerne i 2017 er steget det mindst mulige fra 18,4 i fjor til 18,5 procent år. Tallet er stadig alt for lavt til at mætte fremtidens behov for faglærte. Det er Undervisningsministeriet, der har offentliggjort de nye tal. Den beskedne stigning er en afbrydelse af tre års fald i søgetallet. Alligevel er det stadig langt fra at være tilstrækkeligt. »Det er godt, at der er tale om en stigning, men det er ærgerligt, at den ikke er større,« lyder kommentaren

fra Arbejdsgivernes uddannelseschef Finn Kyed. »Vi rykker tættere og tættere på det tidspunkt, hvor manglen på faglært arbejdskraft bliver akut og lægger hindringer i vejen for virksomhedernes vækst,« tilføjer Finn Kyed, som har fokus på regeringens målsætning om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælger en erhvervsuddannelse i 2025. Flere vil EUX Uddannelseschefen finder det imidlertid opmuntrende, at karakterkravene i reformen af erhvervsuddannelserne ikke har påvirket ansøgertallet

Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10.klasse, der forlader grundskolen i 2017, procent 80

74,0

70 60

negativt. Samtidig viser de nye tal en fortsat stigning i søgningen mod EUX – en erhvervsuddannelse med gymnasiefag, som er adgangsgivende på samme niveau som en studentereksamen. En tredjedel af ansøgerne til erhvervsuddannelserne søger i 2017 ind på EUX, og de sidste par år er uddannelsen blevet mere og mere populær. »Det kan være begyndelsen på en udvikling, hvor det lykkes at tiltrække flere af de dygtigste unge til erhvervsuddannelserne,« siger Finn Kyed. Han fremhæver desuden, at teknologi, byggeri og transport vinder frem blandt de fire hovedområder, som eleverne på erhvervsuddannelserne fra begyndelsen er delt op i. Halvdelen af de nye elever ønsker at påbegynde en uddannelse inden for de producerende erhverv – bl.a. vvs, el, smede- og industriteknikerfagene. Det er en stigning på to procent i forhold til 2016. Fokus på vejledning I Håndværksrådet opfordrer chefkonsulent Dorte Kulle til, at der bliver tænkt nyt og bredt for at øge tiltrækningen til erhvervsuddannelserne. Der skal mere fokus på uddannelsesvejledning og samarbejde mellem folkeskole og virksomheder, mener hun. Håndværksrådet barsler inden længe med et idékatalog, som indeholder historier om erhvervslivets samarbejde med folkeskolen om at fremme erhvervsuddannelserne. Idékataloget skal inspirere skoler og virksomheder til selv at gøre noget for at imødegå problemerne. »Mange virksomheder vil jo gerne engagere sig i det her, for de ved godt, at der er brug for flere faglærte. Vi vil gerne inspirere med eksempler og vise dem nogle handlemuligheder,« siger Dorte Kulle. Læs også lederen side 2.

50 40 30

18,5

20 10

6,3

1,2

0 Erhvervsuddannelser

Gymnasiale uddannelser

Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser

Øvrigt

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til erhvervsuddannelserne 2015-2017 fordelt på hovedområder, procent 60 48

40 30 20

0 Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Kontor, handel og forretningsservice

Omsorg, sundhed og pædagogik

2015

2016

Teknologi, byggeri og transport

2. del grundforløb

2017

Tilmeling til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlod grundskolen 2001-2017, procent. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser

Øvrigt

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 37

Reformen er ikke slået igennem Evaluering peger på flere kritiske punkter efter ændringen af erhvervsuddannelserne. Dygtigere elever, bedre trivsel, flere elever direkte fra grundskolen og flere, der fuldfører deres uddannelse. Det var nogle af målene med den omfattende reform af erhvervsuddannelserne, som trådte i kraft i august 2015. Men mens man på nogle områder kan se en positiv udvikling, så er der

andre centrale områder, hvor man ikke kan se resultater i dagligdagen på skolerne. Det viser en ny rapport som KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut EVA. KORA blev efter reformen udpeget til at følge udviklingen på erhvervsskolerne og virkningerne af reformen. Rapporten er den første status over grundforløbene efter reformen. Forskellig syn på resultatet Resultaterne ser tilsyneladende ikke ens ud, alt efter om man spørger lærerne eller eleverne. Et af de elementer i reformen, som er kommet bedst fra start, er det nye grundforløb 1 for elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Både lærere og ledere fremhæver, at grundforløb 1 generelt fungerer godt. Skolerne har øget deres fokus på vejledningen og bruger i højere grad de første to uger af forløbet på vejledning, personlige samtaler og visitation. En af intentionerne i reformen er at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet. Et flertal af lærerne vurderer, at det er blevet bedre med reformen. Det synspunkt er dog ikke slået igennem hos eleverne på grundforløb 1.

Eleverne på de tekniske skoler er overordnet tilfredse med deres lærere, men er en smule mindre tilfredse med undervisningen efter reformen. (Foto: Per Daugaard/Skills Denmark)

38 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Det kniber på næste niveau Anderledes ser det ud med grundforløb 2, som reformen har begrænset til 20 uger. Tre ud af fire skoleledere vurderer, at det er vanskeligt at sikre, at alle elever når de faglige niveauer, der kræves på det korte forløb. Og her oplever den del af eleverne, der ikke kommer

direkte fra grundskolen, at ungdomsuddannelsesmiljøet er forringet efter reformen. Voksensporet for elever på 25 år og derover er en regulær udfordring for skolerne. På alle områder, bortset fra området for Omsorg, sundhed og pædagogik, er optaget af voksne elever på grundforløbet faldet. Flere end to ud af tre skoleledere vurderer, at voksensporet er svært at implementere, og det er kun muligt at oprette på de største skoler. Reformen indeholder også en målsætning om mere og bedre undervisning, som blandt andet kompetenceudvikling af lærerne skal bidrage til at opfylde. Men omfanget af kompetenceudviklingen blandt lærerne er på samme niveau efter reformen, som det var før. Heller ikke en måling blandt eleverne viser, at bedre og mere undervisning er slået igennem i praksis. Selvom eleverne overordnet er tilfredse med deres lærere – både før og efter reformen – så er de en smule mindre tilfredse med undervisningen i dag. Ingen effekt i folkeskolen I forhold til målene om, at flere elever skal søge ind på en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen, og at flere skal gennemføre uddannelsen, kan undersøgelsen ikke vise nogen positiv udvikling. 18,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse valgte i 2016 at gå direkte fra grundskolen til en erhvervsuddannelse. Det samme gjorde 19,6 procent i 2014 og 18,8 procent i 2013. Og andelen af elever, der gennemførte grundforløbet, var både i 2014 og i 2015 på 74 procent.

Kampagne for Ny Mesterlære Håndværksrådet og Undervisningsministeriet indleder fælles indsats over for virksomheder, elever og vejledere. Undervisningsministeriet og Håndværksrådet sætter med en kampagne fokus på Ny Mesterlære – den mest praksisrettede vej til en erhvervsuddannelse. Flere unge, virksomheder og rådgivere skal kende til Ny Mesterlære-ordningen. Det er formålet med en ny kampagne fra Undervisningsministeriet og Håndværksrådet, hvor en række elever og deres mestre fortæller, hvorfor de har valgt mesterlære-vejen. »Det er vigtigt, at vi får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og vigtigt, at vi får foldet hele paletten med alle de forskellige veje til en erhvervsuddannelse ud, så uddan-

Hisham Al-Buraihi er 22 år og i Ny Mesterlære som smed hos Belman A/S i Esbjerg. Han startede på grundforløbet på erhvervsskolen, men skoletræthed var ved at ødelægge drømmen. Så glæden var stor, da Belman ringede og tilbød ham en læreplads i Ny Mesterlære. I dag er Hisham snart udlært klejnsmed og klar til at stå på egne ben rent fagligt.

nelsessøgende og mestre også kender til Ny Mesterlæreordningen,« siger Dorte Kulle, chefkonsulent i Håndværksrådet og ansvarlig for det uddannelsespolitiske område.

Ny Mesterlære Få en elev, der er klar til arbejdet For mestre

Titel · 3

Praktisk indlæring Ny Mesterlære kan bruges som indgang til 92 af 105 erhvervsuddannelser. Elever i mesterlære begynder deres uddannelse med praktisk indlæring ude hos en mester fremfor i et grundforløb på en erhvervsskole og får dermed løn under hele uddannelsen. Desuden behøver eleverne ikke at indfri adgangskravene på 02 i dansk og matematik fra folkeskolen for at kunne starte i mesterlære. Eleven skal dog stadigvæk bestå overgangskravene til uddannelsens hovedforløb. »I kampagnen har vi valgt at give mikrofonen til elever og mestre fra forskellige brancher i hele landet og folder deres historier ud i et sprog, som er i øjenhøjde med elev såvel som mester,« forklarer Dorte Kulle. De unge fortæller, hvad de får ud af en praktisk uddannelse, og hvad deres fremtidsdrømme er. I en pjece henvendt til arbejdsgiverne øser nogle mestre samt en uddannelseskonsulent af deres erfaringer med Ny Mesterlære og giver gode råd til såvel kommende elever som mestervirksomheder. Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 39

Foruden at være reparationshåndværker fremstiller Marcus Hvass sin egen kunst ved metalforarbejdning.

Danmark mangler respekt for smedehåndværket Marcus Hvass er uddannet kunstsmed i udlandet og ærgrer sig over, at hans viden og kunnen ikke nyder anerkendelse herhjemme. Af Jens Holme

40 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

I vinterens løb har portene til Assistens Kirkegaard på Nørrebro i København stået vidt åbne. Eller rettere: de har været væk, bragt til et værksted på Sundholm på Amager, hvor Marcus Hvass har haft dem under behandling – og under udvidelse, således at lastbiler fremover kan køre gennem portene. Marcus Hvass har således ved selvsyn kunnet konstatere, at portene tidligere er blevet repareret efter tilfældige principper og med manglende respekt for deres historie. Assistens Kirkegård blev etableret i 1760, fordi det kneb med pladsen på kirkegårdene inden for de københavnske volde. Og lemfældig reparation var der udsigt til igen, da Københavns Kommune sidste år udbød opgaven med portene. »Jeg kender imidlertid arkitektfirmaet, der blev udnævnt til tovholder på projektet, og heldigvis var der no-

gen, der lyttede. Selvom en reparation efter de oprindelige metoder er dyrere, end det man kan gøre det for efter moderne metoder, fik jeg overbevist både arkitekterne og kommunen om, at det denne gang skulle gøres med respekt for det oprindelige udtryk. Det er det, jeg brænder for. Jeg vil gerne lave restaureringsarbejde på et højere niveau, end hvad der ellers bliver lavet.« Smadrer kulturarv Derfor var Marcus Hvass også blandt de første og mest ivrige, da der i sommer blev dannet en forening for bevaringshåndværkere. »Det er på høje tid. Vi er i gang med at smadre vores kulturarv, fordi der ikke – og det gælder i særlig grad på metalområdet – findes en kodeks for, hvordan reparationer og fornyelser af gamle ting skal foregå. Det er helt anderledes i flere af vore nabolande, hvor der findes regler og manualer for,

Marcus Hvass med en af portene til den navnkundige Assistens Kirkegaard i København. Portene bliver nu sat i stand efter de originale principper.

hvordan håndværkeren skal bære sig ad,« siger Marcus Hvass, som sidste år var på efteruddannelse hos The National Heritage Ironwork Group i York i England. Fik uddannelse i udlandet Ifølge Marcus Hvass mangler der i Danmark en grunduddannelse i restaureringsteknik. Selv har han opholdt sig flere år i udlandet for at tage ved lære, inden han fandt sig selv tilstrækkeligt kvalificeret til at kunne åbne sit eget enmandsfirma i 2011. »Jeg begyndte i lære som rustfast klejnsmed, da jeg var 16 år på en virksomhed i Silkeborg. Det droppede jeg ud af, da uddannelsen dengang ikke levede op til mine forventninger. Så kom jeg på den daværende fri ungdomsuddannelse. Ad den vej fik jeg mulighed for at komme til en kunstsmedje i Sverige. Der lærer man smedehåndværket helt fra bunden med at udvinde jern af myrmalm.« Herefter uddannede Marcus Hvass sig til industriel designer i Holland. Han fortsatte på en kunstsmedeskole i Skt. Petersborg og sluttede sin uddannelses-oddyssé på en fornem kunstsmedeuddannelse i Sverige. »Først ville jeg være smed, så troede jeg, at jeg skulle være designer, og

så tænkte jeg, nej, jeg skal være smed,« siger Marcus Hvass om sin uddannelsesbaggrund. Først i 2010 fik han sit danske svendebrev som smed i hus. Fortjener anerkendelse »Jeg har en stor kærlighed til smedefaget, og jeg synes, det fortjener større anerkendelse som det urtids-håndværk, det er. Som det er nu, drejer det meste sig om svejsning. Smedning er meget mere. I det hele taget er Danmark et uland inden for formgivning af metal. Vi har ingen kunstsmedeuddannelse her i landet. Det har man i bl.a. Sverige, England, Tyskland og USA. I de lande er smedefaget anerkendt som et kunsthåndværk. Det er det ikke i Danmark. Keramikeren var i begyndelsen pottemager, så gik han over til at blive keramiker og så kunsthåndværker. Man tog det ind på kunsthåndværkerskolerne. Det samme med glasmagerne, hvorimod smedefaget aldrig kom med på den bølge. Det døde under industrialiseringen og fik aldrig et comeback. Hvis det skal lykkes at vende den udvikling, skal vi have bearbejdet arkitekterne til at se mulighederne for at bruge metal på nye måde. Og det kræ-

ver nogle visionær mennesker på arkitektskolerne og ikke mindst i efteruddannelsessystemet,« understreger Marcus Hvass.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 41

Efter branden i Christiansborg Slotskirke i 1992 var der ingen danske håndværkere til at restaurere og genskabe de indvendige overflader af stukmarmor. rer i den gamle teknik. (Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix)

Specialister i bevaring skal Ny forening vil holde fast i viden og formidle kontakt mellem håndværkerne og bygherrer. Af Jens Holme

42 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Foreningen for Bevaringshåndværkere, der blev dannet ved et stiftende generalforsamling sidste år, har til formål at trække viden om gamle håndværksmetoder frem i lyset, synliggøre de håndværkere, der har evner og lyst til at arbejde med bevaringsopgaver og i det hele taget sikre et højt fagligt niveau. Idemanden bag foreningen er murer, stenhugger og nu konsulent i Dansk Håndværk, Mads Okking. »Ideen opstod, da jeg gik på Center for Bygningsrestaurering på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Jeg fandt det

Mads Okking, formand for Foreningen for Bevaringshåndværkere. Det er en helt igennem frivillig forening, og bestyrelsen arbejder ulønnet.

jeg fra flere af mine kolleger, at de havde svært ved at få adgang til det restaureringsarbejde. Så det lå jo ligesom på en flade hånd at prøve at forene de to parter. Kvaliteten af restaureringsopgaven hænger uløseligt sammen med både materialevalg og viden om, hvordan man gjorde før i tiden. Hvis den viden går tabt, risikerer vi at miste ufattelige bygnings- og kulturværdier,« siger Mads Okking.

En tysk ekspert løste opgaven samtidig med, at han oplærte danske stukkatø-

frem i lyset mærkeligt, at der ikke fandtes et kartotek over dem, der har gennemgået centrets kurser eller på anden måde er kvalificerede til at arbejde som bevaringshåndværkere,« siger Mads Okking. Viden går tabt »Jeg har selv lavet meget restaureringsarbejde for bl.a. Slotsog Kulturstyrelsen. Her fik jeg ofte at vide, at de havde problemer med at finde de rigtige håndværkere. Samtidig hørte

En service Foreningen for Bevaringshåndværkere har allerede over 100 medlemmer. Den tilhørende database er ikke tænkt som en jobformidling. Meningen er at det skal være en service for bygherrer og medlemmer – og medlemskab af foreningen er personligt og forudsætter, at man kan dokumentere sine evner og viden som bevaringshåndværker. Det koster 500 kr. om året at være medlem, og ambitionerne for foreningen er høje. Omdrejningspunktet bliver en hjemmeside med en landsdækkende database over bevaringshåndværkere. Foreningens medlemmer skal desuden kunne dele viden og diskutere alt fra tekniske udfordringer og materialer til god og dårlig restaureringsteknik. Også arkitekter og bygherrer skal kunne være med i foreningens arbejde. Foruden at finde erfarne bevaringshåndværkere gennem databasen skal de have mulighed for at være i dialog med foreningens medlemmer om faglige spørgsmål. Foreningen er for alle håndværkere, der har med restaurering at gøre, og Mads Okking understreger, at det ikke specielt drejer sig om at bevare håndværksfag, der er i fare for at uddø. »I princippet vil medlemskab være åbent for alle typer af håndværksfag. Med tiden kunne det være en spændende ide at få en egentlig uddannelse i bevaringshåndværk. Det har været forsøgt på Center for Bygningsbevaring i Rådvad nord for København og på Center for Bygningsrestaurering i Odense på Syddansk Erhvervsskole, men ambitionerne har været for små,« mener Mads Okking. Det er samtidig et gennemgående træk, at der ingen tilbud er inden for smedehåndværket, som absolut må betragtes som et af de oprindelige fag på linje med bl.a. tømrer og murer. Også det vil Mads Okking gerne råde bod på.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 43

Kim Schmidt, lokalforeningsformand i trekantområdet: »Vi har lært at samarbejde på tværs.«

Netværk vil løse mangel på arbejdskraft Samarbejde i trekantområdet om flere arbejdspladser og flere kvalificerede medarbejdere. Af Morten Ravn

I et nystartet netværk, DIMA, i trekantområdet er erhvervslivets parter gået sammen med skoler, jobcentre og brancheorganisationer om at skabe flere arbejdspladser og mere kvalificeret arbejdskraft med små og mellemstore virksomheder som målgruppe. »Det er et godt eksempel på, at man som lokalafdeling kan gøre en forskel. Vi skal præge vores område optimalt,« siger Kim Schmidt, ejer af virksomheden Mekalaika i Lunderskov, og formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling i trekantområdet. Han er medlem af hovedbestyrelsen for det nye samarbejde med det fulde navn Danish International Manufacturing Academy. DIMA blev etableret i sommeren 2015 som en forening bestående af ni uddannelsesinstitutioner, LO, DI, Arbejdsgiverne, en række produktionsvirksomheder samt job- og erhvervsservicecentre i Trekantområdets syv kommuner. I netværket mødes virk44 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

somheder i området med repræsentanter fra Vejle, Kolding, Fredericia, Billund, Vejen, Middelfart og Haderslev kommuner samt jobcentrene, erhvervsskoler, folkeskoler, Dansk Industri og Arbejdsgiverne. Den bredeste indsats Samarbejdet har tre målsætninger: At skabe flere arbejdspladser, tiltrække mere arbejdskraft og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. »Det er den bredeste indsats, vi nogensinde har set, hvor alle parter forsøger at løfte udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft,« siger Kim Schmidt. Netværk i opstartsfasen Indtil videre har parterne været ved at skabe sig et overblik over behovet og søsat to projekter: »Industriens Uge« og »Åbent Hus« på Syddansk Erhvervsskole i Vejle. Men der er meget mere på vej.

»Jeg tror, at DIMA på sigt bliver en enhed, der kan samle alle erhvervslivets parter i en indsats, der kan sikre kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Vi kan ikke bare sidde og beklage os, hvis vi ikke gør noget selv. Vi har alle muligheder for det,« siger Kim Schmidt. Generelt har DIMA også den sidegevinst, at parterne lærer hinanden bedre at kende. Her har Kim Schmidts virksomhed, Mekaleika, og jobcenteret i Vejen skabt en god forbindelse. Det har senest resulteret i, at jobcentreret har skaffet ham en lærling og skabt kontakt til to erfarne svende, som han nu har ansat. »Vi har lært at samarbejde på tværs af organisationer og er blevet bedre til at bruge hinanden. Alle deltagerne i netværket er begyndt at tænke anderledes. Vi så tidligere mere hinanden som individuelle enheder. Men nu løber alle efter den samme snor,« siger Kim Schmidt.

Foto: Vestas Wind Systems A/S

Ministre vil fordoble eksport af energiteknologi

Ny eksportstrategi satser på Tyskland, Storbritannien, USA og Indien. Af Jens Holme

På trods af præsident Donald Trumps udmeldinger om amerikansk tilbagetog i kampen mod den globale opvarmning satser regeringen på bl.a. USA i en ny eksportstrategi på energiområdet. Danmark har i dag en global førerposition inden for energiteknologier og løsninger og med den nye eksportstrategi er det regeringens ambition, at eksporten af energiteknologi skal fordobles inden 2030. Danmark som supermagt Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) siger: »Vi vil gøre Danmark til en eksport-

supermagt på energi. Det er vores vision, at eksporten af energiteknologi skal fordobles fra ca. 70 mia. kr. i

Det er regeringens ambition, at eksporten af danske energiløsninger og -teknologier skal fordobles. 2015 til mindst 140 mia. kr. i 2030. Det vil gavne klimaet, hjælpe andre lande med deres grønne omstilling, ska-

I forbindelse med strategien vil flere nye initiativer blive igangsat, ligesom en række eksisterende aktiviteter vil blive videreført og fokuseret: • Styrket bemanding til varetagelse af arbejdet med energiunionen i Bruxelles. • Eksportordning for Tyskland, Storbritannien og USA. • Vækstrådgiver på energiområdet i Indien. • Rådgivningsydelse fra Energistyrelsen via Udenrigsministeriet.

be danske arbejdspladser og bidrage til vækst, velstand og velfærd i Danmark.« Med eksportstrategien bliver der for første gang sat en strategisk ramme for eksportindsatserne på energiområdet. Strategien samler og giver et overblik over eksisterende eksportinitiativer under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet, og der bliver samtidig igangsat en række nye tiltag, så danske energivirksomheder kan få endnu bedre fodfæste ude i verden. Det drejer sig eksempelvis om en ny eksportordning rettet mod Tyskland, Storbritannien og USA.

• Projektudviklingsfacilitet målrettet offentlig infrastruktur under Danida Business Finance. • Forlængelse af støtten til State of Green. • Forlængelse af bilaterale energi- og klimasamarbejder med Kina, Mexico, Sydafrika, Vietnam og nyt samarbejde med Etiopien. • Fortsættelse af energieffektivitets hub’en i FN-byen i København. • Styrkelse af EUDP-forskningsprogrammet som led i Danmarks deltagelse i »Mission Innovation«.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 45

Stor stigning i eksporten til USA 5,7 pct. af den samlede danske import. De eneste lande, Salget til det amerikanske marked var stagnerende i besom Danmark i 2015 importerede mere fra, var Tyskland, gyndelsen af dette århundrede. Men siden 2010 er der sket Sverige, Storbritannien og Holland. en nærmest lodret stigning i eksporten over Atlanten. USA er en stor økonomi med mange samhandelspartTal fra analysefirmaet eStatistik viser, at siden 2010 er nere. Samhandlen mellem Danmark og USA udgør derfor eksporten fra de danske små og mellemstore virksomheikke så stor en andel af USA’s samlede samhandel, som det der til USA steget med 60 procent, skriver Finans.dk. er tilfældet for Danmark. Frem til 2010 lå eksporten blandt Danmarks mindre Ifølge tal for den amerikanske varehandel i 2015, er Danvirksomheder på omkring tre milliarder kroner årligt. mark USA’s 54. største eksportmarked, mens Danmark er Ganske stabilt. Indtil tallet begyndte at stige med to millipå en 34. plads på listen over de lande USA importerer arder op til fem milliarder kroner i 2015. mest fra. Noget af fremgangen kan forklaMens handlen med tjenester melres med valutakurser. At den amerilem Danmark og USA har været stakanske dollar blev styrket, og der så Navnlig den danske bil eller vigende i forhold til Dankunne hentes flere penge hjem i krovareeksport til USA er steget marks samlede udenrigshandel med ner, skriver Finans.dk. Men en del af markant de senere år. tjenester, så er særligt den danske vagrunden ligger også i, at flere danreeksport til USA steget over de seneske virksomheder har taget chancen ste år. og set længere væk end Tyskland og Der er ca. 52.000 beskæftigede knyttet til den danske Skandinavien. eksport til USA, primært indenfor brancherne industri Ifølge Eksportrådet er antallet af små og mellemstore og handel og transport. Søtransport med gods udgjorde virksomheder med eksport til USA steget knap en fjerde30 pct. af eksporten til USA i 2015, mens medicinske og del fra 2010 til 2015. Og det er en god nyhed. For som økofarmaceutiske produkter udgjorde 25 pct. Andre vigtige nomiprofessor Phillip Schröder fra Aarhus Universitet sieksportvarer til USA inkluderer dele til vindmøller, høger til Finans.dk, så kan øget SMV-eksport være starten reapparater, enzymer, og fødevarer. Det er ca. 2.750 danpå vedvarende eksport, som kan transformere SMV’er til ske eksportvirksomheder, som står bag vareeksporten til større virksomheder. USA. Tredjestørste marked Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer. AmeriAf en analyse fra Danmarks Statistik fremgår det, at USA kanske virksomheder har omkring 550 datterselskaber i er Danmarks tredjestørste eksportmarked efter Tyskland Danmark med omkring 39.000 ansatte, fremgår det af anaog Sverige. I 2015 udgjorde eksporten til USA 9,5 pct. af lysen fra Danmarks Statistik. den samlede danske eksport. Importen fra USA udgjorde

46 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Den amerikanske præsident, Donald Trump, giver både udfordringer og muligheder for danske virksomheder.

Trumps USA giver udfordringer Af advokaterne Morten Schou Kierulff og Jakob Hans Johansen, Kromann Reumert.

Donald J. Trump har både før og efter sin tiltrædelse som USA’s præsident givet udtryk for, at han vil udforme sin politik ud fra mantraet »America First«. Det kan derfor forventes, at den amerikanske regering vil forfølge en udpræget protektionistisk linje i international handelspolitik. Trumps udtalelser tyder på, at han ønsker at bevæge sig væk fra multilaterale handelsaftaler til bilaterale frihandelsaftaler. Det betyder stor usikkerhed om den planlagte frihandelsaftale mellem USA og EU, den såkaldte TTIP, der umiddelbart synes at være skrottet. Trumps reformer Præsidenten har desuden varslet, at der vil blive gennemført en større handels- og skattereform til fordel for amerikanske virksomheder og borgere, ligesom der vil blive foretaget stærkt øgede investeringer i amerikansk infrastruktur og militært forsvar. Det er endnu uvist, hvordan disse forslag skal finansieres, men der er fremlagt et konkret forslag om, at en nedsættelse af selskabsskatten fra 35 pct. til 20 pct. skal finansieres af en skat på 20 procent for importerede varer fra blandt andet EU. Den nye handels- og investeringspolitik rummer både store kommercielle muligheder og potentielle juridiske udfordringer for danske virksomheder, og udviklingen bør derfor følges nøje. Herudover har præsidenten anlagt en mere konfronterende tilgang i forhold til Iran. Selvom landet blev genåbnet for handel med europæiske virksomheder i januar 2016, så gælder de amerikanske sanktioner mod landet stadig direkte for amerikanske borgere. Dette kan medføre en række implikationer

for danske virksomheder, der driver samhandel med USA og/ eller har amerikanske ansatte eller bestyrelsesmedlemmer. Under stor mediebevågenhed indførte den amerikanske præsident også et midlertidigt 90-dages indrejseforbud mod statsborgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen. Det er nu i versioner underkendt af retten og uvist, hvad der videre sker. Spørgsmål til overvejelse Som arbejdsgiver bør du lige nu have opmærksomhed på om de forventede øgede investeringer i amerikansk infrastruktur og militært forsvar giver forretningsmæssige muligheder for din virksomhed. Omvendt om de amerikanske toldtariffer eller andre former for handelsbarrierer vil medføre negative implikationer for din virksomhed? Og som det tredje, om du bliver berørt af et eventuelt indrejseforbud til USA fra nogle af de nævnte syv lande eller fortsatte amerikanske sanktioner over for Iran. Ligesom på alle andre udenlandske markeder er det for de fleste virksomheder udfordrende at etablere sig på det amerikanske marked. Det kræver professionel rådgivning og indgående kendskab til markederne. Kromann Reumert har ageret på det amerikanske marked i adskillige år og har omfattende forretningsjuridisk forståelse for markedet, ligesom vi har et veletableret amerikansk netværk. Kromann Reumert er herudover medlem af non-profit organisationen, Danish-American Business Forum, der bl.a. fungerer som sparringspartner for danske virksomheder, der ønsker at etablere virksomhed i USA.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 47

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer

BRANCHE

og pressemeddelelser på mail: jho@arbejdsgiverne.dk

Blaaholm udvider efter markant vækst Efter et år med en markant vækst på over 70 procent planlægger Blaaholm A/S i Esbjerg igen at udvide produktionsarealet. Den samlede omsætning i 2016 rundede 90 mio. kr. Efter væsentlige investeringer i forretningsudvikling og kompetenceudvikling blev resultatet efter skat 2,8 mio. kr. »Resultatet efter skat er ikke prangende, men set i lyset af vores investeringer i forretningsudvikling og dygtiggørelse af medarbejderne er resultatet tilfredsstillende,« siger administrerende direktør Torben Blaaholm og fortsætter:

»Vi har i år en målsætning om en vækst på 20 procent, hvorfor vi forventer at runde de kr. 100 mio. Det betyder, at vi skal bygge til igen. For godt to siden havde vi vores seneste indvielse – en produktionshal og en kontorbygning. Vi bygger endnu en produktionshal, og i takt med at vi bliver en mere og mere videnstung virksomhed, udvider vi også kontorarealet. Vi skal bruge mere plads til blandt andet Engineering og kvalitetsafdelingen. Vi forventer, at vi kan indvie de nye faciliteter i løbet af september i år,« siger Torben Blaaholm.

Torben Blaaholm er i gang med at udvide sin virksomhed igen.

Generationsskifte I Hvide Sande Den 1. april overtog Carl Erik Kristensen jobbet som administrerende direktør for Hvide Sande Shipyard Steel Service efter sin far, Hans Peter Kristensen. Generationsskiftet har været undervejs i et årti, og i tre år har Carl Erik Kristensen og HP Kristensen været sammen om direktørjobbet. »Da jeg havde besluttet, om jeg ville være en del af det, blev der lagt en plan, og den har jeg fulgt. HP og Inge Line (Madsen, medejer og søster til HP Kristensen, red.) har haft erfaringerne med sig, fra da de tog over. De har været hovedarkitekter på planen, og det har været en meget vellykket proces,« siger Carl Erik Kristensen til Dagbladet Ringkøbing Skjern. Carl Erik Kristensen, 37 år, bliver fjerde generation i værftsbranchen og tredje generation på Hvide Sande Shipyard, der blev etableret af hans farfar og navnebror, Carl Erik Kristensen, i 1950. I dag har værftet ca. 125 medarbejdere. 48 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Carl Erik Kristensen har taget over efter sin far, Hans Peter Kristensen.

Hans Peter Kristensen siger til Dagbladet Ringkøbing Skjern, at det føles lidt mærkeligt at stoppe efter 30 år i et job, han godt kan lide. »Det er en milepæl. Men skal jeg være hudløst ærlig, er det lidt befriende, for ind imellem har der været lidt bøvl. Man skal kunne lide bøvl – tunge sten, der løftes af mange, som skal

ned i knæ for at løfte – i det job,« siger den 60-årige HP Kristensen. Han og hustruen, Birgitte, vil »sunde sig en periode«, som han udtrykker det. Derefter bliver han direktør i Hvide Sande Seasight, som er en afdeling under A/S Hvide Sande Shipyard, der bl.a. bygger husbåde og fritidsbåde.

Odense-firma fik ordre på 31 stationer til Aarhus Når aarhusianerne om få uger skal stå og vente på deres nye letbane-tog, så kommer de til at gøre det på en station, som er bygget hos Sanderum Smede- og Maskinværksted i udkanten af Odense. Den familieejede stålvirksomhed skal levere 31 stationer i en længde på 17 meter. Sanderum Smede- og Maskinværksted har været i gang med opgaven siden september sidste år. »Vi har lavet det helt fra bunden af. Der går 342 dele og 600 skruer til hver skærm, og vi har stået for produktionen fra stålpladerne kommer ind, til produkterne er samlet,« siger Peter Larsen, der er direktør hos Sanderum Smede- og Maskinværksted. Han driver virksomheden sammen med sine to brødre Christian og Jens. Trioen overtog virksomheden, som deres far købte i 1950, fra deres mor for fire år siden. Før ordren til letbanen tikkede ind i efteråret, havde virksomheden 15 ansatte – men i dag har man 30, fortæller Peter Larsen til Fyens Stiftstidende. Firmaet har gode erfaringer med at bygge lignende konstruktioner. Det står også bl.a. bag reklamesøjler med indbygget cykelpumpe, standere til

udlejningscykler og andet byinventar, som man bl.a. kan finde i Aarhus, Odense og Randers. »Vi lavede alle læskærmene til stoppestederne i Odense for seks år siden, men de sidste par år er der ikke sket meget i stålindustrien, så der har været lidt stille, men nu er vi virkelig sat under pres, hvor vi arbejder døgnet rundt i toholds-skift for at kunne levere to stationer om ugen til Aarhus,« siger Peter Larsen til Fyens Stiftstidende. De 31 stationer til letbanen i Aarhus er udviklet og designet i samarbejde med virksomhederne AFA JCDecaux og Holscher Design. AFA JCDecaux har Sanderum-virksomheden arbejdet

sammen med i 13-14 år, og det stiller store krav til samarbejdet at udvikle og designe stationer, som alle er forskellige, selv om det overordnede design er ens på alle stationer. Udover arbejdet på stationerne fik Larsen-familien også en af verdens største tog-virksomheder i kundebogen undervejs i forløbet, da Ansaldo, som er står bag de tekniske løsninger til letbanen i Aarhus, henvendte sig. De bad os lave 160 lyssignaler til letbanen, siger Peter Larsen. Nu håber han, at firmaet kan tage sine erfaringer fra Aarhus med til hjemmebanen i Odense, når også Danmarks tredjestørste by skal have letbane de kommende år.

Ny mand i spidsen for Simpson Strong-Tie Efter godt et år som skandinavisk salgsdirektør hos Simpson Strong-Tie har Kasper Bregendahl nu taget det samlede ansvar for Simpson StrongTie i Danmark. Han tiltrådte den 1. april som ny adm. direktør. »Jeg er stolt over at få muligheden for sammen med det stærke hold, vi har både i marken og på fabrikken, at løfte vores virksomhed til nye højder! Vi har et fantastisk stærkt brand, vi udvikler konstant nye produkter, og vi er allerede nu markedsledende på viden på vores felt – det skal fastholdes og udbygges yderligere i årene, der kom-

mer,« understreger den nye direktør. Kasper Bregendahl slår samtidig fast, at produktionen skal fastholdes og udvides i Danmark og Sverige. »Vi er lokale – det var vi da vi hed BMF og det er vi også i dag, hvor vi hedder Simpson Strong-Tie – DNA’et er det samme, men vi har fået helt andre muligheder og power, efter at vi er kommet ind i en stor familie, og det skal udnyttes til at sætte et endnu større aftryk i markedet,« siger Kasper Bregendahl. Simpson Strong-Tie med dansk hovedkvarter i Boulstrup ved Odder har

amerikanske ejere og er eksperter i bygningsbeslag og befæstigelser. Kasper Bregendahl har mangeårig erfaring i byggebranchen, med stillinger hos Ivarsson A/S, Velfac A/S og E.J. Badekabiner A/S.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 49

BAROMETER

Forbrugerne er i forårshumør Af Jens Holme

Forud for vvs-messen i Odense er der godt nyt for håndværksvirksomheder med mange privatkunder. Ifølge Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator ser forbrugerne nemlig generelt positivt på både familiens egen økonomi og Danmarks økonomiske situation.

Efter at være nået et lavpunkt i december er forbrugertillidsindikatoren steget et nøk fra 4,8 i februar til 6,2 i marts. Der er dog stadig et stykke op til en forbrugertillidsindikator på omkring de 10-15, som den var før finanskrisen i 2006 og 2007.

Forbrugertillidsindikatoren

Forbrugertillidsindikatoren 20 15 10 5 0 -5

-10 -15 -20

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

TEMA OM STÅL OG SVEJS Den næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne har tema om STÅL OG SVEJS. Vi går blandt tæt på aktuelle problemstillinger omkring CE-mærkning af bygningsstål og automatsvejsning. Desuden bringer Bladet en fyldig reportage fra VVS’17 i Odense og nyt fra forårets øvrige messebegivenheder. Bladet Arbejdsgiverne nr. 5 udkommer den 19. maj og har sidste frist for redaktionelt stof og annoncer den 1. maj. Det efterfølgende blad har fokus på INSTALLATØREN – vvs, el, ventilation og køl. Bladet Arbejdsgiverne nr. 6/2017 er i postkassen senest den 16. juni og har deadline den 29. maj. Bladet Arbejdsgiverne kan læses på nettet fra mandag morgen i udgivelsesugen.

Bladet

50 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

2017

Forbrugerne vurderer, at den økonomiske situation i både i familiernes økonomi og Danmarks økonomi er bedre, end den var for et år siden. Dog forventer forbrugerne, at den økonomiske situation vil være endnu bedre om et år. Samtidig forventer forbrugerne også, at arbejdsløsheden vil falde i løbet af det næste år. Trods alle de gode udsigter og forventninger skal man dog ikke forvente, at folk farer ud og investerer vildt i fx nye køkkener eller badeværelser. Selvom forbrugerne er positive over for familiens økonomiske situation, sidder de tungt på pengepungen. De vurderer således, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren er minus 5,6. Gennemsnittet for det seneste halve år er minus 6,5. Alligevel forventer flere økonomer, at der nok skal komme gang i forbruget. Navnlig på baggrund af, at frygten for arbejdsløshed er på retur.

LÆR DE NYE OVERENSKOMSTER AT KENDE Kender din virksomhed til indholdet i de overenskomster, som netop er blevet fornyet? Deltager du på dette kursus, kan du lette din hverdag og slippe for kostbare personalesager. Du inviteres til kursus om de ændringer, der er sket i overenskomsterne ved den seneste fornyelse samt nogle af de emner, der i dagligdagen optager mange medlemmer. Kurserne starter med en gennemgang af de nye bestemmelser i overenskomsterne. Herefter vil der være en gennemgang af nogle af de emner, vi ofte modtager spørgsmål om, for eksempel: • Sygdom • Ophør af ansættelsesforhold • Funktionærer Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra kl. 9.30-15.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra kl. 9.00. Underviserne er medarbejdere fra Arbejdsgivernes juridiske afdeling.

KURSERNE AFHOLDES Tirsdag den 25. april 2017 Arbejdsgiverne, Odense Onsdag den 3. maj 2017

Hotel Scandic, Aalborg

Torsdag den 4. maj 2017

Hotel Scandic, Silkeborg

Mandag den 8. maj 2017

Hotel Scandic, Ringsted

Onsdag den 10. maj 2017 Hotel Fredensborg, Rønne Onsdag den 17. maj 2017

Hotel Scandic, Kolding

Torsdag den 18. maj 2017 Kulturcenter Limfjorden, Skive

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

FORENINGSNYT

MidtVest fik nyt blod i bestyrelsen

Maren M. Rohde fik en kurv af formanden, Jens Peder Toft, da generalforsamlingen tog afsked mad kassereren efter årelang tro tjeneste.

Forud for generalforsamlingen hos Arbejdsgivernes lokalafdeling MidtVest på Østergaards Hotel i Herning var formanden, Jens Peder Toft, bekymret for, om det ville lykkes at få sammensat en ny bestyrelse. Det gik imidlertid rimelig smertefrit, idet Jan Terp, JT Rustfri i Holstebro, og Jesper Særkjær, Scan Trapper i Herning, stillede op og blev valgt. Til suppleanter valgtes Svend Pilgård, Svends VVS – Oliefyrsservice, Vinderup, og Kristian Vittrup, Vittrup Smede-& VVS i Ulfborg. Spørgsmålet om nok bestyrelsesmedlemmer var aktuelt, fordi tre medlemmer af lokalforeningsbestyrelsen havde bebudede at ville stoppe og et fjerde medlem var ophørt med sin virk-

somhed og var derfor udtrådt af bestyrelsen. Men nu blev sagen løst ved valget af de to nye bestyrelsesmedlemmer og ved at nedskære antallet af bestyrelsesmedlemmer fra syv til fem. Foruden de nyvalgte består bestyrelsen af Torben Smidstrup, Jean K. Kristensen, Ib Birk Poulsen og formanden, Jens Peder Toft, som blev genvalgt på generalforsamlingen. Han bebudede, at den nu påbegyndte to-årige periode bliver hans sidste som lokalforeningsformand. Farvel til kassereren Generalforsamlingen vedtog i øvrigt en kontingentstigning. Det er samtidig besluttet at benytte muligheden for, at flytte den praktiske varetagelse af for-

eningens økonomi og andre opgaver til hovedforeningen i Odense. Det betød et farvel på generalforsamlingen til foreningens mangeårige kasserer, Maren M. Rohde. Jens Peder Toft slog fast, at de ny rolle og rammer for lokalforeningernes virke, der blev vedtaget på landsgeneralforsamlingen i sommer, er en bydende nødvendighed. Det kniber nemlig med opbakningen til det lokale arbejde. »Vi har gennem tiden gjort alt for at tiltrække nye folk til vore arrangementer, men lige lidt har det hjulpet. Det er og bliver Tordenskjolds soldater, der kommer år efter år. Vi vil fortsætte så længe det er muligt, men vi må erkende, at det er op ad bakke,« sagde formanden.

Nye medlemmer hos Arbejdsgiverne Lokalafdeling Vestsjælland All Montage Ventilation IVS, Lars Sørensen, Borretoften 18, 4270 Høng. Stålkompagniet ApS, Jan Rasmussen, Industrivej 1, 4200 Slagelse. Lokalafdeling Randers Omegn RN Multimontage, Rasmus Nielsen, Kondrupvej 9, 8983 Gjerlev J.

52 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Lokalafdeling Skive, Viborg og Omegn A R J Technology A/S, René Thimm, Jegindøvej 18, 8800 Viborg. Lokalafdeling København Nynnes Beslagsmedie, Nynne Thøger Navntoft, Kirkegårdsvej 15, 2300 København S.

Lokalafdeling Himmerland VVS/ Blikkenslager Hans Leegaard, Vestergade 13, 9620 Aalestrup. Lokalafdeling Østjylland Eriksen Bulk Conveyor ApS, Uffe Eriksen, Bøgballevej 19, 8723 Løsning.

Mads Graves ny administrerende direktør for Arbejdsgiverne 45-årige Mads Graves Larsen tiltræder den 1. maj som administrerende direktør hos Arbejdsgiverne. Den nye chef og kommer fra et job som chefrådgiver i konsulenthuset Center for Ledelse København. Tidligere har han arbejdet som journalist, nyhedschef, kommunikationschef, samt leder i den kommunale sektor og i uddannelsesverdenen. Herudover har han startet en række egne virksomheder. Hos Arbejdsgiverne skal Mads Graves fortsætte og forstærke organisationens fokus på at forbedre medlemsvirksomhedernes vilkår i forhold til konkurrence, regler og krav, men også de konkrete – og attraktive – servicetilbud, Arbejdsgiverne tilbyder sine medlemsvirksomheder. »Med ansættelsen af Mads Graves får vi en direktør, der har stor og bred ledelseserfaring og en person,

der er vant til at fokusere på resultater og kundetilfredshed. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Mads og er sikker på, at vi har fået en direktør med den rette balance af udvikling og fokus på organisation og medlemmer,« siger Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne. Mads Graves begyndte i shippingbranchen hos A.P. Møller efter studentereksamen. Herefter fulgte jurastudier, forskellige job i forsikringsbranchen og i et lille vicevært- og rengøringsfirma, inden han i 2002 blev journalist fra Syddansk Universitet, hvor han også tog en mastergrad i ledelse i 2010. Fra 1996 arbejdede han på TV2 i Odense, inden han i 2000 blev ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han blandt andet arbejdede som reporter på Nyborg-, Odense- og samfundsredaktionen. Han nåede også at være nyhedschef på Radio 3 og www.fyens.

dk, inden han i efteråret 2006 tiltrådte stillingen som kommunikationschef i Odense Kommune. Tre år senere blev han først udnævnt til vækstchef og kort efter til Udviklingsdirektør i Odense Kommune. I forbindelse med etableringen af det fælleskommunale aktieselskab Udvikling Fyn A/S blev Mads Graves i 2011 administrerende direktør. Det job forlod han for at dyrke sin egen konsulentforretning, indtil han i efteråret 2014 blev ansat som chef for ledelse og organisation på University College Sjælland. Fra 1. januar i år har Mads Graves været ansat som chefrådgiver i konsulenthuset Center for Ledelse. Mads Graves Larsen bor i Odense og er gift med overlæge Stine Rosenkilde Larsen. Parret har tre døtre på 13, 16 og 19 år.

En kending vender hjem Ny branchekonsulent Lars Almind Knudsen er den 1. maj tilbage i Arbejdsgivernes sekretariat. Nu i en ny rolle som ny uddannelseskonsulent ved AL Efteruddannelse. Som sådan skal han stort set konstant på rundrejse til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder for bl.a. at motivere dem til at tage flere lærlinge. Stillingen har været ledig siden nytår, da Frank Erhardt Andersen gik på pension. Fra 2001 til 2015 var Lars Almind Knudsen ansat som uddannelseskonsulent direkte hos Arbejdsgiverne. Denne stilling blev imidlertid nedlagt i forbindelse med besparelser og omor-

ganisering i sekretariatet. Lars Almind Knudsen har siden den 1. februar 2015 været ansat som virksomhedskonsulent ved Odense Kommunes virksomhedsservice i beskæftigelses- og socialforvaltningen.

Jeff Jensen begyndte den 1. april hos Arbejdsgiverne som teknisk branchekonsulent på vvs-området. Den nye konsulent er 43 år og er udlært plade- og konstruktionssmed på Odense Stålskibsværft. Herefter uddannede han sig vvs- og energimontør fulgt op af flere års praktisk erfaring. I 2016 afsluttede Jeff Jensen uddannelsen til vvsinstallatør Den nye konsulent kom til Arbejdsgiverne fra et job som projektleder hos HJ Ventilation Service A/S i Odense. Jeff Jensen bor i Odense og har to børn. I fritiden er han træner og underviser i boksning hos Fitness DK.

I stillingen som branchekonsulent afløser han Michael Niemann Mortensen, som forlod Arbejdsgiverne med udgangen af februar til fordel for en stilling hos Pro-Pipe Support i nærheden af Varde.

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 53

Bladet

Leverandører partnere Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Automatik til varme og ventilation

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild 8300 Odder Tlf.: +45 86 62 63 64 Fax: +45 87 80 30 89 Web.: www.automatikcentret.dk …det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Beklædning

Tlf.72 17 07 18 Mail.: salg@jyf.dk www.jyf.dk Landsdækkende kundeservice Din totalleverandør af firmatøj Følg os på Facebook og LinkedIn

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:bctechnic@mail.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

54 | Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Kurser & uddannelse

Her er der plads til din annonce Pris pr. udgivelse • Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • Langhulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

KUN 395,Syddansk Erhvervsskole Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Laserskæring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Laserskæring 2000 x 6000 mm Stål 25 mm, rustfri 25 mm Aluminium 15 mm

+ moms

Overﬂadebehandling Fyns Galvanisering a/s Mosevænget 5 5550 Langeskov Tlf. 65 38 12 62 Fax 65 38 12 72 E-mail: mail@fynsgalvanisering.dk www.fynsgalvanisering.dk Varmforzinkning: – hjælpsomhed og grundighed! Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH). NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Højeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Fyn

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Pension

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Plasma- og ﬂammeskæring Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk Flammeskæring: 3000 x 12000mm Emnetykkelse max. 200 mm Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm Emnetykkelse max. stål 200 mm Rustfri 60 mm, aluminium 40 mm

Robotsvejsning Ollerup Maskinfabrik A/S Holbækvej 79 4200 Slagelse Tlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk 1. Anlæg, Emnevægt 750 kg Længde 4000 mm 2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg Længde 3600 mm

Rustfrit Chris Jensen Stenlille A/S Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Hj.side: www.chrisjensen.dk Rustfrit stål.

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Grædstrup Stål A/S Hamborgvej 6, 8740 Brædstrup Tlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03 www.graedstrupstaal.dk Pulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

VVS

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Svejseudsugning

Regnskab

Solid økonomisk

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Stålkonstruktioner

Plast- og certiﬁkatsvejsning

ns Galvanisering a/s

Vandskæring

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Optagelse – kontakt: Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar Stephansen Tlf. 22 61 63 88 · es@vestergaardsbogtrykkeri.dk

Bladet Arbejdsgiverne | 4/2017 | 55

GØR DINE KUNDER

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

TRYGGE

ISSN 1602-7213

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Magasinpost-MMP ID-nr 42386