Arbejdsgivernes Ă…rsberetning 2016-2017
Side 1
Arbejdsgivernes Ă…rsberetning 2016-2017
Side 2
NDHOLD
Året der gik ............................................................................................................................................................... 5 Priser og medaljer ................................................................................................................................................. 10 Arbejdsmarked ...................................................................................................................................................... 11 Uddannelse ............................................................................................................................................................ 13 Byggeri .................................................................................................................................................................... 15 Industri ................................................................................................................................................................... 19 Beslagsmede .......................................................................................................................................................... 22 Kommunikation ..................................................................................................................................................... 24 Forsikring ................................................................................................................................................................ 25 Det regionale arbejde ........................................................................................................................................... 26 Q-kontrol ................................................................................................................................................................ 28 Håndværkets Ankenævn og Håndværkergaranti ............................................................................................. 29 Fakta og nøgletal ................................................................................................................................................... 30 Ekstern repræsentation ....................................................................................................................................... 31
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Side 3
Arbejdsgivernes Ă…rsberetning 2016-2017
Side 4
RET DER GIK Hovedbestyrelse Fleming Frederiksen (formand) Martin Frederiksen (næstformand) Hans Henrik Christiansen Anders Mortensen Brian B. Jensen Lars Knudsen Leif Frisk Lars Christian Nielsen Benny Johansen Lars Lynge Maach Christian Frandsen Torben Smidstrup Aslak Skjøth Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Adm. direktør Mads Graves Kalenderen viser 2017, og der er allerede gået et helt år siden sidste årsberetning og landsgeneralforsamling i Arbejdsgiverne. I løbet af det sidste år er der sket flere nye tiltag hos Arbejdsgiverne. Vi har deltaget i politiske debatter, arrangeret kurser og seminarer, vi har haft fokus på vores mærkesager, besøgt medlemmer rundt i hele landet og meget mere, men først og fremmest har vi haft fokus på at servicere vores medlemmer bedst muligt, så vi kender deres daglige udfordringer og kan arbejde på at forenkle dem. Det store opsving har ladet vente på sig, men nu ser det ud til, at hjulene er begyndt at køre igen hos langt de fleste af vores medlemmer. Vi får stadig flere henvendelser omkring ansættelse af nye medarbejdere, og det er en udvikling, som vi håber, er kommet for at blive. Opsvinget betyder desværre også, at der er endnu mere fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft. Hos Arbejdsgiverne arbejder vi kontinuerligt på at udbyde kurser, seminarer og andre tilbud, hvor vores medlemmer kan opkvalificere deres medarbejdere. Men der skal
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
også tages fat ved problemets rod. Det er vigtigt, at erhvervsuddannelserne bliver gjort attraktive for de unge, så flest mulige vælger den erhvervsfaglige vej efter folkeskolen. Hos Arbejdsgiverne arbejder vi aktivt på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og få flere virksomheder til at oprette praktikpladser. Det gør vi både gennem egne initiativer samt ved at støtte op omkring tiltag fra andre sider. Derfor er Arbejdsgiverne eksempelvis også for nylig blevet samarbejdspartner på kampagnen ”Dit barns fremtid”. Men på trods af kampagner og reformer ligger ansøgertallet fortsat på et for lavt – men dog stabilt – niveau. 18,4% af ansøgerne til en ungdomsuddannelse havde i 2016 valgt at søge en erhvervsuddannelse, mens tallet i 2017 er steget ganske beskedent til 18,5%. Der er dog stadig lang vej til regeringens målsætning om, at 30% af en ungdomsårgang i år 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse. Men vi fortsætter naturligvis arbejdet både på egen hånd og i samarbejde med andre.
Side 5
Generelt indgår vi gerne i et samarbejde, hvis det drejer sig om et tiltag, som vores medlemmer kan få glæde og gavn af. Således har der i det forgangne år været flere større arrangementer, hvor Arbejdsgiverne har været samarbejdspartner. Blandt andet uddannelsesforløbet ”Projektledelse – bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt”, som er et akademifag, der er lavet i samarbejde med blandt andre Dania Erhverv og Incento. Forløbet er blevet udbudt i foråret 2017 og kører igen til efteråret. Og sammen med Hedensted Erhverv afholdt Arbejdsgiverne en bestyrelseskonference i foråret 2016, hvor der var særlig fokus på bestyrelser i ejerledede virksomheder.
ny direktør i Arbejdsgiverne efter nogle måneder med juridisk chef Anne Vibeke Gregersen som konstitueret direktør.
Overenskomsterne har igen været i fokus, da det i 2017 var tid til at forhandle nye aftaler med vores respektive overenskomstparter. Overordnet set er alle overenskomsterne kommet godt i hus. Overenskomsterne er vigtige, hvis vi skal vedligeholde et konkurrencedygtigt og fleksibelt arbejdsmarked, da der gennem overenskomsterne aftales håndtering af tvister og konflikter. Det er med til at give en hurtig og effektiv behandling af uenigheder, hvorfor brugen af strejker eller konflikter er begrænset i Danmark.
Arbejdsgivernes lokalafdelinger er grundstenen i organisationen, og deres selvstændighed skulle naturligvis bibeholdes i det endelige forslag. Siden er arbejdsgruppen fremkommet med et forslag til en moderniseringsplan, som blev vedtaget på landsgeneralforsamlingen i 2015. Og ved landsgeneralforsamlingen i 2016 blev den endelige model vedtaget med stort flertal. I den færdige model er indeholdt en beskrivelse af de fem fagpolitiske spor samt tre forskellige former for hjælp til administration fra huset, som lokalafdelingerne kan vælge imellem.
Modernisering af lokalafdelinger I starten af 2017 blev Modernisering af lokalafdelinger for alvor skudt i gang. Det har været et emne, som er blevet drøftet flittigt både ude i lokalafdelingerne, på formandsmøder og på landsgeneralforsamlinger. Arbejdet med moderniseringen har været i gang siden 2014, hvor det på landsgeneralforsamlingen blev besluttet, at en arbejdsgruppe skulle nedsættes og komme med et konkret forslag til, hvordan det videre arbejde kunne forløbe.
Arbejdet med de fem fagpolitiske spor gik også i gang umiddelbart efter årsskiftet. Udvalgene har budt ind med spørgsmål til deres respektive spor, hvorefter spørgsmålssæt er blevet sendt ud til talsmænd og debattører. Svarene kan findes på Arbejdsgivernes hjemmeside.
Mads Graves er ny direktør i Arbejdsgiverne.
2017 blev også året, hvor Arbejdsgiverne fik ny direktør. Efter fem år på posten – og ti år i alt hos Arbejdsgiverne – valgte Jani Lykke Methmann at søge nye udfordringer. Mads Graves, blandt andet tidligere kommunikationschef i Odense Kommune, selvstændig og chef for Ledelse og Organisation på professionshøjskolen University College Sjælland, er blevet ansat som
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Spørgsmålssættene og svarene skal være en aktiv del af lokalafdelingernes bestyrelsesmøder, hvor talsmændene for de respektive spor kan give en kort opsummering på, hvad der er blevet diskuteret i sporet. Herefter kan lokalafdelingen vælge ét eller flere fokusområder ud, som de diskuterer og bringer videre til behandling hos udvalgene. Det kan eksempelvis være forslag til opfølgende spørgsmål eller til en ny mærkesag.
Side 6
Energipolitisk Åbningsdebat 2016
sendte tre unge vvs-lærlinge og en faglærer til Nepal i tre uger. Her skulle de hjælpe med at genopbygge det jordskælvsramte land og give deres viden videre til lokale vvs-installatører.
Gyrstinge VVS A/S modtog Arbejdsgivernes Energipris 2016 ved årets Energipolitiske Åbningsdebat.
Arbejdsgiverne er hvert år medvært for Energipolitisk Åbningsdebat sammen med Foreningen Danske Kraftvarmeværker. Ved Energipolitisk Åbningsdebat 2016 deltog blandt andre skatteminister Karsten Lauritzen og daværende transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. Hvert andet år uddeles Arbejdsgivernes Energipris i forbindelse med åbningsdebatten, hvilket var tilfældet i 2016. Modtageren var Gyrstinge VVS A/S, og prisen blev uddelt af energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og Arbejdsgivernes daværende direktør, Jani Lykke Methmann. Gyrstinge VVS modtog prisen, fordi de arbejder proaktivt inden for området med grøn og vedvarende energi og har formået at skabe en sund installatørforretning med fokus på gode energiløsninger. I talerne ved overrækkelsen blev der også lagt vægt på, at Gyrstinge VVS er én af ”hverdagens små helte”, som Lars Christian Lilleholt udtrykte det, som tør være med på et marked, hvor der allerede findes store installatører. Lærlinge og uddannelse Det har været et spændende år at følge lærlinge hos medlemsvirksomheder i Arbejdsgiverne. I sommeren 2016 blev vvs-solidaritetsprojektet i Nepal sat i gang. Et samarbejde mellem Arbejdsgiverne, Blik- & Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og Ulandssekretariatet som
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Fra venstre: Frederik Pedersen, Malthe Lyth Jensen og Morten Baltzer – alle tre vvs-lærlinge – rejste i sommeren 2016 til Nepal sammen med faglærer Flemming Nielsen for at undervise nepalesiske blikkenslagere og hjælpe med at genopbygge landet efter adskillige jordskælv.
Turen gav de fire deltagere en oplevelse, som de kan tage med videre i deres arbejdsliv, men formålet var også at vise, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til. Dette og de øvrige aktiviteter på uddannelsesområdet udspringer af manifestet om 10% lærlinge hos Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Et manifest, som blev besluttet på landsgeneralforsamlingen 2015. Med manifestet blev det besluttet, at Arbejdsgiverne skal arbejde for, at der i år 2020 er mindst 10% lærlinge i medlemsvirksomhederne; altså at der oprettes flere praktikpladser i virksomhederne. Manifestet, og arbejdet der følger, skal naturligvis ses i en større sammenhæng. Nemlig den, at der mangler både praktikpladser og lærlinge i erhvervsuddannelserne – nogle er mere ramt end andre. Det er to problemstillinger, som bi-
Side 7
der hinanden i halen og som er en stor medvirkende faktor til, at der ikke uddannes nok faglærte i Danmark. Fortsætter udviklingen, kommer der inden længe til at være et stort hul efter de mange håndværkere, som i disse år går på pension. Et hul, som ikke umiddelbart kan fyldes. Problematikken skal løses fra forskellige vinkler, og én af disse er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. Derfor arbejder Arbejdsgiverne sammen med andre organisationer, skoler og kommuner om forskellige initiativer, som skal få de unge til i endnu højere grad at overveje erhvervsuddannelserne som en vej efter folkeskolen. Politikker og mærkesager Politikker og mærkesager sætter retningen for henholdsvis udvalgenes og Arbejdsgivernes arbejde hen over året. Samtidig er de med til at give andre et indblik i udvalgenes arbejde. Politikker og mærkesager kan ses samlet i Arbejdsgivernes Holdningskatalog. Alle udvalg har i løbet af året fået deres politikker og mærkesager på plads, så Holdningskataloget nu er fuldt opdateret. Politikkerne er udvalgenes samlede holdninger på de enkelte fagområder. Mærkesagerne er de konkrete sager, som udvalgene tillægger en særlig betydning i deres arbejde. Det er ved hjælp af politikker og mærkesager, at Arbejdsgiverne sætter sin dagsorden i den offentlige debat. Vi arbejder både med dem i eget navn og i samarbejde med Håndværksrådet i forhold til det erhvervspolitiske arbejde på Christiansborg og i de forskellige ministerier. De hjælper os med at holde en skarp linje i det politiske arbejde. Både dér, hvor vi formelt er til stede, men også i det arbejde der foregår bag kulissen sammen med andre organisationer. Desuden er det politikker og mærkesager, der sætter rammerne for, hvad vi går i pressen med, når vi taler vores medlemmers sag. Arbejdsgivernes Byggeriudvalg og Industriudvalg har i 2017 haft fokus på at udforme fælles
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
politiske holdninger og mærkesager på energiområdet. Der blev i starten af 2017 afholdt et fællesmøde mellem de to fagudvalg. Her var der blandt andet fokus på energiafgifterne og energispareordningen. Arbejdsgivernes energipolitik støtter den grønne omstilling både nationalt og internationalt og har et klart mål om, at rammevilkår og ordninger udformes klart og langsigtet. Virksomhederne skal kende morgendagens ramme for at drive forretning. Det nationale og internationale samarbejde Arbejdsgiverne ønsker at følge den løbende udvikling inden for vores brancher – både i Danmark og uden for landets grænser. En del af de danske standarder og lovgivning, som påvirker vores medlemsvirksomheder, udspringer fra EU-initiativer. Ved at følge udviklingen kan Arbejdsgiverne sikre, at vi varetager vores medlemmers interesser bedst muligt. I 2015 indledte Arbejdsgiverne et samarbejde med interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Samarbejdet giver Arbejdsgiverne mulighed for at få et øget fokus på det arbejde, som en del af vores medlemmer udfører for agroog fødevareindustrien. Samarbejdet førte også til, at Arbejdsgiverne blev en del af Landbrug & Fødevarers vækstpanel, som i slutningen af oktober 2016 afleverede deres slutrapport til daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen. Rapporten rummede en række anbefalinger til, hvordan der kan skabes vækst i branchen.
Daværende direktør, Jani Lykke Methmann, overrækker slutrapporten fra Landbrug & Fødevarers vækstpanel til daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen sammen med blandt andre Karen Hækkerup, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer. Side 8
Som noget nyt har Arbejdsgiverne fået en permanent observatørpost i Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Rådet fungerer som et uafhængigt og sagkyndigt råd inden for el- og gasteknisk sikkerhed og er forankret i Sikkerhedsstyrelsen. I forbindelse med ændringer af rådets virke i 2016 blev Arbejdsgiverne ikke en del af rådet, men har siden arbejdet målrettet på at få en plads. Dette arbejde er nu blevet honoreret med den permanente observatørpost, hvor Arbejdsgiverne deltager i rådets arbejde på lige fod med rådsmedlemmerne. Arbejdsgiverne er også aktiv i to internationale organisationer, som repræsenterer hver deres fagområde. Fælles for de to organisationer er, at de arbejder for at fremme rammevilkår og muligheder for de respektive brancher, særligt i forhold til EU. Derudover fungerer organisationerne som fora, hvor der udveksles erfaringer og sammenligninger landene imellem.
september måned 2016 havde EMU henlagt deres årlige generalforsamling til Arbejdsgiverne i Danmark. Det betød, at vi over tre dage var vært for direktører, formænd og embedsmænd fra de respektive organisationer fra hele Europa. Dagene stod særligt i robotindustriens tegn med besøg hos udvalgte virksomheder i Odense. Ligeledes er Arbejdsgiverne også repræsenteret i GCP-Europe, som er en international sammenslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation. Organisationen er repræsenteret i 23 europæiske lande samt Australien, Canada og USA. Via Håndværksrådet er Arbejdsgiverne repræsenteret i UEAPME, der er en europæisk paraplyorganisation for brancheorganisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder. UEAMPE har omkring 80 medlemsorganisationer. Derudover er vi naturligvis også repræsenteret i en række nationale organisationer, styregrupper og lignende, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende. Arbejdsgiverne er den største medlemsorganisation i Håndværksrådet.
EMU – Europäische Metal Union – holdt deres årlige generalforsamling hos Arbejdsgiverne. Dagene bød blandt andet på et besøg hos Blue Ocean Robotics.
EMU – Den Europæiske Metalunion – er en sammenslutning af organisationer inden for metalindustrien i EU. Medlemsorganisationerne kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn og repræsenterer tilsammen 70.000 virksomheder. I
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Vi kæmper for bedre vilkår Der er naturligvis sket mange andre ting i løbet af det sidste år, end der kan listes op i en årsberetning. Fælles for dem alle er, at de er en del af Arbejdsgivernes arbejde for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed hos vores medlemmer. De små og mellemstore virksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv. De er innovative, udviklingsparate og tager ansvar. Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.
Side 9
RISER OG MEDALJER
Arbejdsgivernes Erhvervspris Arbejdsgivernes Erhvervspris blev i 2016 uddelt til ECM Industries. Til at modtage prisen var Søren og Esben Jaedicke Christiansen, der til daglig – sammen med Karin Jaedicke Christiansen – udgør ledelsen i ECM Industries A/S.
Årets Guldmedalje Da årets Guldmedalje skulle uddeles i 2016, gik den til Rasmus Kristoffersen, som har stået i lære hos Gudme VVS & Blik ApS. Faktisk startede han som arbejdsdreng to måneder før læretiden.
ECM Industries blev grundlagt i 1977 af Karin og Erik Christiansen og kan derfor fejre 40 års jubilæum i år. I 2008 blev de to sønner en del af ledelsen. Hos ECM Industries er der efterhånden opbygget en solid egenkapital, så virksomheden i dag selv kan finansiere nye projekter. Virksomheden har 90 medarbejdere og otte lærlinge ansat.
Rasmus Kristoffersen afsluttede sin uddannelse som vvs-energispecialist med et flot 12-tal og nåede undervejs i sin uddannelse hele vejen til regionsmesterskaberne – det sidste skridt inden DM i Skills. Med sin faglærers ord så er Rasmus Kristoffersen en ”god repræsentant for sin uddannelse”.
Virksomheden har også fokus på det sociale ansvar. ECM Industries samarbejder blandt andet med kommunen og myndigheder, hvis et ungt menneske har brug for en hjælpende hånd til at komme på ret køl igen. Eller de giver skoleeleven, som ikke kan sidde stille en hel skoledag, mulighed for at komme ud på virksomheden i løbet af ugen. I efteråret 2016 underskrev virksomheden sin største kontrakt hidtil, hvor knapt 70.000 emner skulle produceres for kunden. Og de første par dage af det nye år startede med hele tre nye ordrer i ordrebogen.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Samme faglærer udtalte, at Rasmus Kristoffersen trak hele klassen op på et højt fagligt niveau, både teoretisk og praktisk, under sin uddannelse. Han havde et stort engagement og evnede at tilegne sig viden ved at stille opklarende spørgsmål eller søge svar i fagbøgerne. Efter endt læretid valgte Rasmus Kristoffersen at blive på sin gamle læreplads og arbejdede derfor et stykke tid som svend hos Gudme VVS & Blik ApS. I dag arbejder han i en ny virksomhed, som servicerer private kunder inden for vvs-installationer og servicearbejde.
Side 10
RBEJDSMARKED Udvalget Fleming Frederiksen (udvalgsformand) Martin Frederiksen Benny Johansen Fra sekretariatet Anne Vibeke Gregersen Mads Graves Arbejdsmarkedsudvalget varetager det arbejdsmarkedspolitiske område samt forhandler overenskomster med Arbejdsgivernes respektive lønmodtagerorganisationer. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til det fagpolitiske spor, Arbejdsmarked, og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne. Overenskomstforhandlinger 2017 Alle fire overenskomster, som Arbejdsgiverne har med de respektive overenskomstparter, skulle forhandles i foråret 2017. Det drejer sig om overenskomsterne med Dansk Metal, Blikog Rørarbejderforbundet og 3F samt Dansk ElForbund, HK/Privat og Teknisk Landsforbund.
Arbejdsgivernes formand, Fleming Frederiksen, sammen med Dansk Metals sekretariatssekretær, Keld Bækkelund, da overenskomsten med Dansk Metal er underskrevet.
Forberedelserne til forhandlingerne startede allerede i efteråret 2016, hvor udvalget drøftede aktuelle problemstillinger på overenskomstområdet. Samtidig var der et ønske fra udvalgets side om at inddrage Arbejdsgivernes medlemmer mere i forberedelserne end hidtil.
Som altid, når der er overenskomstforhandlinger, blev der i starten af det nye år sendt en mail ud til alle medlemmer, hvor der var mulighed for at komme med input til overenskomsterne. Derudover blev nogle af de større virksomheder besøgt med henblik på en mere uddybende snak om, hvordan overenskomsterne fungerede i hverdagen. Alle input og ønsker blev samlet og taget med i forhandlingerne. Resultatet blev, at der ved alle fire overenskomster blev indgået nye treårige aftaler. Det betyder, at de nye overenskomster gælder frem til år 2020. Særligt fleksibiliteten omkring medarbejdernes arbejdstid, aftaler omkring seniorfridage og mulighed for aftalt uddannelse betalt via AL Efteruddannelse er nogle af hovedpunkterne. Den Danske Model Overenskomsterne er en vigtig del af Den Danske Model – en gensidig aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om henholdsvis retten til at lede og fordele arbejdet og retten til at organisere sig. Modellen bygger på frivillige aftaler, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter via overenskomster frem for via lovgivning. Arbejdsgiverne har sammen med lønmodtagerorganisationerne et ønske om kontinuerligt at styrke Den Danske Model. Det skal vi, fordi det fortsat skal være en styrke for medarbejdere og virksomheder at være medlem af en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkelsen af Den Danske Model, herunder til dækning af omkostninger forbundet med at overenskomstdække virksomheder.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Side 11
MÆRKESAGER
Vi skal have en ansvarlig lønpolitik. G-dage og karensdage skal afskaffes. Flexicurity-modellen er et fundament for det danske arbejdsmarked, og den skal fungere og bevares.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Vi går ind for trepartsforhandlinger – lovgiverne skal også tage ansvar. Der skal være fokus på en aktiv beskæftigelsespolitik med en indbygget nødvendig fleksibilitet. I forhold til barselsreglerne skal der være en balance i fravær og arbejde, således at arbejdskapaciteten er til stede.
Side 12
DDANNELSE Udvalget Torben Smidstrup (udvalgsformand) Christian Frandsen Lars Knudsen Jens Andersen Bethina S. Hansen Fra sekretariatet Finn Kyed Lars Almind Knudsen Uddannelsesudvalget arbejder for, at Arbejdsgivernes medlemmer har de bedst mulige betingelser for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov for arbejdskraft, samt at der sker en fortsat udvikling og vedligeholdelse af kompetencer hos de allerede faglærte. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til det fagpolitiske spor, Uddannelse, og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne. Udbudsrunden 2016 I 2016 har alle erhvervsskoler budt ind med, hvilke erhvervsuddannelser de gerne vil udbyde fra 1. august 2017. I foråret og sommeren 2016 foretog Arbejdsgiverne sammen med Dansk Metal og Dansk Industri – organisationerne i Metalindustriens Uddannelsesudvalg – en undersøgelse omkring det kommende udbud. På baggrund af undersøgelsen kunne organisationerne komme med en velbegrundet indstilling til, hvilke erhvervsskoler der fremover skal udbyde hvilke erhvervsuddannelser. Derudover fik ledelsen på de fleste erhvervsskoler også besøg. Trepartsforhandlingerne I slutningen af august 2016 faldt trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter på plads. Aftalen indeholder blandt andet punktet ”Flere praktikpladser – flere faglærte”, som skal realiseres gennem en række initiativer på praktikpladsområdet.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Det drejer sig blandt andet om en skærpelse af virksomhedernes økonomiske incitament til at oprette flere praktikpladser. Der indføres et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, der belønner de virksomheder, der bidrager med at uddanne faglærte. Virksomheder, der ikke er med til at uddanne faglærte, bliver omvendt pålagt et større ansvar for den samlede finansiering i AUB. Vi synes, at en belønning til de virksomheder, der uddanner lærlinge, og en økonomisk bekostning til de, der ikke påtager sig et uddannelsesansvar, er en god idé. Dog virker beregningsmodellerne, som der lige nu er lagt op til, til at være komplicerede og vil ikke kunne give et retfærdigt udkast. Hyldest til lærlinge
Dennis Juul fra Vantinge VVS blev danmarksmester inden for sit fag, vvs-energispecialist, ved DM i Skills 2017. Han fik overrakt prisen af undervisningsminister Merete Riisager.
DM i Skills 2017 blev traditionen tro afholdt i januar måned. Ved mesterskaberne var der 40 forskellige konkurrencefag og 16 demonstrationsfag – og i alt deltog over 300 lærlinge fra
Side 13
hele landet; herunder to lærlinge fra medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne. Dennis Juul fra Vantinge VVS blev kåret som danmarksmester inden for sit fag; vvs-energispecialist. Den sidste fredag i september måned 2016 hyldede metalindustrien 25 af sine bedste lærlinge, da ML Prisen blev uddelt. Tre lærlinge fra tre af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var blandt modtagerne.
vet til en maskinmesterstuderende, der ønskede at tage et semester af sin uddannelse på University of Tasmania. Der blev efterfølgende bragt en historie om semesteret i Bladet Arbejdsgiverne. AL Efteruddannelse I første halvår 2016 var der god tilslutning til de faglige kurser under AL Efteruddannelse. Fra andet halvår 2016 er deltagerantallet desværre faldet, da kravet om minimum 40% lønmodtagere på et kursus nu fastholdes.
Priser som disse er med til at understrege det flotte arbejde, som mange lærlinge gør ude på deres praktikpladser og erhvervsskolerne. Ved at synliggøre resultaterne og vise, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til, er de unge gode ambassadører for erhvervsuddannelserne og er med til at påvirke, at flere unge vælger den faglærte vej.
Revideret uddannelsespolitik Uddannelsesudvalget reviderede sin uddannelsespolitik i december 2016. Der er blevet indført flere politiske mål blandt andet på efteruddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken blev efterfølgende sendt til undervisningsminister Merete Riisager, som kvitterede med et positivt svar særligt omkring Arbejdsgivernes manifest om 10% lærlinge.
Lærlinge har også mulighed for at søge Arbejdsgivernes Uddannelseslegat. Det blev i 2016 gi-
André Andersson, Michal Jaroslaw Owzarek og Gregorz Leonhard modtog alle Metalindustriens Lærlingepris 2016.
MÆRKESAGER
Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder. Der skal stilles større teoretiske krav til nogle uddannelse end andre, og der skal derfor indføres differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomhedspræmien skal genindføres og udbetales automatisk.
Side 14
YGGERI Udvalget Leif Frisk (udvalgsformand) Anders Mortensen Hans Henrik Christiansen Jørn Sminge Allan Skarby Lars Møllerhøj Fra sekretariatet Steen Hoeck Klausen Carsten Essler Helmer Jeff Jensen Byggeriudvalget arbejder med politiske rammevilkår og interessevaretagelse for Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder i forhold til blandt andet byggelovgivning, autorisation, garantier, entrepriser og sociale klausuler. For at underbygge dette arbejde har udvalget et tæt samspil med en lang række råd og arbejdsgrupper hos relevante myndigheder som blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til det fagpolitiske spor, Byggeri, og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne.
indgået en ny energispareaftale for 2016-2020. Dialogen med medlemmerne har vist, at ordningen anvendes i stor stil af både kunder og installatører; herunder også Arbejdsgivernes samarbejdsaftale med Energi Fyn. Byggeriudvalget har drøftet ordningen og mener, at der er behov for en række væsentlige tilpasninger. Det gælder blandt andet lettere indberetningsværktøjer og øget kontrol af ordningen. Forbrugerne og installatørerne skal have tillid til ordningen, og den må på ingen måde understøtte unfair konkurrence.
Arbejdsgivernes byggepolitik Byggeriudvalgets samlede politik sætter rammerne for Arbejdsgivernes politiske holdninger inden for eksempelvis kædeansvar i byggeriet, social dumping og offentlig sagsbehandling. Arbejdsgiverne har som noget nyt vedtaget at støtte aktivt op omkring brugen af lærlingeklausuler i forbindelse med offentlige udbud. Det er væsentligt, at lærlingekravene alene knytter sig til virksomheden og ikke et bestemt antal lærlinge i forhold til kontraktsummen.
Offentligt udbud Der er kommet øget fokus på offentlige udbud. Det skyldes blandt andet en række nye lovgivningstiltag, som har været i fokus i det forgangne år. Det gælder blandt andet arbejdet med den nye tilbudslov, som skal anvendes ved offentlige indkøb under EU-tærskelværdierne. Tilbudsloven stiller blandt andet krav om, at det offentlige i højere grad opdeler kontrakter i mindre bidder. Det understøtter Arbejdsgivernes mærkesag om, at udbud skal opdeles i mindre bidder, og der bør anvendes fagentrepriser.
Arbejdsgivernes byggepolitik har været et naturligt afsæt til spørgsmål og udvalgsdrøftelse omkring de fagpolitiske spor. Energispareordningen Energispareordningen er et centralt værktøj i omstillingen til et grønt Danmark. Arbejdsgiverne støtter den grundlæggende idé med energispareordningen og er glade for, at der er
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Offentlige bygherrer er dog langt fra i mål med brugen af fagentrepriser, og Arbejdsgiverne ser fortsat udfordringer med udformningen og kvaliteten af udbudsmaterialet, samt at mange mindre virksomheder ikke byder på udbuddene på grund af ressourceforbruget og udbudsstørrelsen. Arbejdsgiverne har i 2017 afholdt en
Side 15
række kursustilbud, som skal understøtte virksomhederne i deres professionelle arbejde med udbud.
har behov for at styrke til gavn for indtjeningen. Mere end 300 installatører har fået konkrete værktøjer og inspiration til hverdagen.
Kommunale håndværkerudbud I 2016 og 2017 er kommunernes interesse for at udbyde offentlige serviceopgaver i store klumper intensiveret. Blandt andet er Ballerup, Aabenraa, Fredericia og mange flere hoppet med på vognen. Det er en udvikling, Arbejdsgiverne følger med stor bevågenhed, da udbudsrammerne ofte ikke er tilstrækkeligt gennemarbejdet og ofte favoriserer meget store installatørforretninger. Det blev blandt andet dokumenteret i Arbejdsgivernes undersøgelse af håndværkerudbuddet i Odense Kommune, hvor utilfredsheden var markant blandt de lokale installatører – ikke mindst på grund af, at udbudsformen reelt gjorde det umuligt for mindre virksomheder at byde på udbuddet, og at det var muligt for én installatørforretning at vinde al el- og vvs-service på samtlige skoler, institutioner, plejehjem med mere i fire år.
InstallatørAgenda 2016/17
Arbejdsgivernes undersøgelse af håndværkerudbuddet i Odense Kommune nåede også pressen.
InstallatørAkademiet Arbejdsgiverne indførte i 2016 InstallatørAkademiet i samarbejde med en række centrale aktører i installatørbranchen. Akademiet blev iværksat med henblik på at understøtte installatørernes fokus på udvikling og indtjening. Det er blandt andet sket ved en række seminarer i hele landet, hvor deltagerne bliver inspireret til, hvordan de optimerer drift og indtjening. Et centralt tema har blandt andet været øget anvendelse af servicekontrakter i installatørbranchen – et område, som installatørerne generelt
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Brancherapporten InstallatørAgenda er blevet formidlet til over 1.800 aktører i vvs-branchen.
Arbejdsgiverne har i forlængelse af InstallatørAkademiet udarbejdet en samlet brancherapport, InstallatørAgenda 2016-2017. Rapporten beskriver de generelle udviklingstendenser i branchen og sætter fokus på vejen til øget indtjening. Brancherapporten er formidlet til over 1.800 aktører i branchen. Arbejdsgiverne har som noget nyt kunne tilbyde medlemsvirksomheder et gratis 360 graders indtjeningstjek. En unik mulighed for installatørvirksomhederne for at få sammenlignet deres indtjening og omkostningsstrukturer med andre virksomheder i branchen. Køleområdet Arbejdsgiverne har i dag en samarbejdsaftale med Dansk Køleforening. Byggeriudvalget har iværksat en proces, som skal evaluere samarbejdet. I den forbindelse er det desuden besluttet at afdække samarbejdsmuligheder med andre centrale aktører i branchen. Det omfatter blandt andet Teknologisk Institut og AKB. I forhold til varmepumpemarkedet arbejder Arbejdsgiverne aktivt for at styrke forbrugertilliden og kvalitetssikringen omkring varmepumper. Det betyder, at der arbejdes for, at der etableres en fælles ordning omkring VE-installatøren, varmepumpeordningen (VPO) samt Kvalitetssikringsordning for biobrændselsanlæg, solvarmeanlæg og solcelleanlæg (KSO).
Side 16
Fjernvarme Arbejdsgiverne har det sidste år haft øget fokus på fjernvarmeområdet. Det betyder et styrket samarbejde med Dansk Fjernvarme, flere kursustilbud samt en øget markedsføring af Arbejdsgivernes landsdækkende fjernvarmegaranti. Derudover har Arbejdsgiverne øget installatørernes fokus på Fjernvarmens Serviceordning, som er et unikt tilbud om et serviceeftersyn af kundens fjernvarmeanlæg. Godkendt til Drikkevand Godkendt til Drikkevand – GDV – er en frivillig gebyrfinansieret ordning, som indebærer, at byggevarer, der er i kontakt med drikkevand, kan testes, godkendes og mærkes, så byggevaren kan markedsføres og sælges i Danmark. Den tidligere ordning for byggevarer i kontakt med drikkevand, som trådte i kraft i 2013, var obligatorisk og gav anledning til årelange ventetider for at opnå godkendelse. Det var blandt andet baggrunden for, at ministeren ændrede reglerne i 2016. Den nye bekendtgørelse går i en retning, som Arbejdsgiverne længe har ønsket. Den smidiggør godkendelserne og giver blandt andet grønt lys for, at hollandske, tyske og svenske godkendelser nu også gælder i Danmark. De udenland-
ske certifikater for produkternes sundhedsmæssige egenskaber kan således anvendes som alternativ til den danske godkendelsesordning (GDV) for byggevarer i kontakt med drikkevand. Arbejdsgiverne er dog ikke tilfredse med, at dråbemærket nu er gjort frivilligt. Dermed er der taget større hensyn til producenterne end til forbrugernes sundhed. El-sikkerhedsloven El-sikkerhedsloven blev vedtaget den 16. april 2015. Efterfølgende har Sikkerhedsstyrelsen i tæt dialog med branchen og Arbejdsgiverne arbejdet med at udforme de seks bekendtgørelser, som skal implementere loven. De nye el-sikkerhedsregler er en markant ændring for el-branchen. Derfor har Arbejdsgiverne brugt ressourcer på at informere branchen om de nye regler. I efteråret 2016 blev der afholdt en række kursusaktiviteter om de nye regler, og i foråret 2017 er formidlingsindsatsen intensiveret yderligere. Det er blandt andet sket med ni informationsmøder afholdt sammen med Sikkerhedsstyrelsen. Informationsmøderne blev afholdt på lokale erhvervsskoler og fik tilslutning af over 1.000 deltagere. En tilslutning, som har styrket branchekendskabet til Arbejdsgiverne og dermed givet et øget antal medlemsvirksomheder på el-området.
MÆRKESAGER - BYGGERI
Bevarelse af BoligJob-ordningen eller etablering af en tilsvarende permanent ordning, der nedbringer sort arbejde og fremmer husejernes incitament til energirenoveringer. Flere SMV-venlige offentlige udbud. Kortere sagsbehandlingstider på byggesager.
Fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsvirksomheder. Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurrence, kvalitet, sikkerhed og høj faglighed. Fagentrepriser frem for totalentrepriser.
MÆRKESAGER - VVS
Gennemsigtighed i leverandør- og forbrugerpriser. Fokus på håndhævelse af lovgivningen om autoriseret arbejde.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand bør evalueres og moderniseres. En revision af ordningen skal så vidt muligt samordnes med lignende ordninger i andre EU-lande men fortsat tilgodese, at Danmark opretholder noget af det reneste og sikreste drikkevand i EU.
Side 17
MÆRKESAGER - EL
Der skal arbejdes målrettet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til el-branchen.
Der skal fortsat stilles krav om et højt kompetenceniveau ved virksomheder, der opnår delautorisation på el-området.
Tilpasning af afgiftssystemet, så genvinding af procesvarme bliver rentabelt. Fokus på finansiering og kompetenceudvikling i forhold til energiløsninger og jobskabelse i landområderne.
MÆRKESAGER - ENERGI
Gennemskuelighed i uddannelser og godkendelsesordninger på VE-området. Etablering af en permanent ordning, der fremmer incitament til energirenoveringer. Fokus på håndhævelse af lovgivning om autorisation og certificering på køleområdet.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Side 18
NDUSTRI Udvalget Aslak Skjøth (udvalgsformand) Brian B. Jensen Claus Eskildsen Lasse Døssing Lars Lynge Maach Fra sekretariatet Mikael Tipsmark Lise Daldorph Svend Bondo Henrik Nørskov Hamann Juel Industriudvalget arbejder med at motivere medlemsvirksomhederne til udvikling både internt i egen virksomhed og eksternt ud over landets grænser. Udvalget har fokus på det administrative område, som går på tværs af brancherne. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til det fagpolitiske spor, Industri, og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne.
Arbejdsgivernes Industritopmøde er forummets årsmøde og blev afholdt for første gang i januar 2017. Både medlemmer og relevante erhvervs- og embedsfolk var inviteret til mødet. På dagsordenen var Industri 4.0 og erhvervsstøtteordninger med oplæg fra blandt andre Peder Holk Nielsen, CEO hos Novozymes og Bjarke Nielsen, cluster manager hos RoboCluster.
Arbejdsgivernes Industritopmøde 2017 Arbejdsgivernes Industritopmøde udspringer af Industriforum+, som er et samarbejde mellem Arbejdsgiverne og Håndværksrådet på industriområdet. Det er Arbejdsgiverne alene, der udgør forummet og derfor kan sætte dagsordenen.
Bygningsstål CE-mærkning af bygningsstål har igen i år været på dagsordenen. Der er et klart behov i branchen for, at der findes fælles fodfæste omkring fortolkning af reglerne og dermed en indikator for, hvad en EN 1090-certificering indeholder og indebærer. Arbejdsgiverne igangsatte i vinteren 2016 tre CE-netværk; ét for virksomheder, ét for rådgivere og ét for certificeringsorganer. Netværkene er igangsat netop med det formål, at de involverede parter i CE-mærkning møder hinanden, lærer af hinandens erfaringer og dermed finder frem til en fælles forståelse af CE-mærkning.
Peder Holk Nielsen, CEO hos Novozymes, holdt oplæg på Arbejdsgivernes Industritopmøde.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
De første møder er afholdt i alle netværk. Fra virksomhedsnetværket var der et ønske om et forum, hvor den daglige dialog kan foregå. Derfor er der nu tilknyttet en LinkedIn-gruppe til netværket, ligesom der på Arbejdsgivernes hjemmeside er en optegnelse over aktiviteter i
Side 19
netværkene. I netværket for certificerende organer deltager over halvdelen af de certificerende organer i Danmark. Netværksmøderne fortsætter naturligvis hen over året, ligesom der stadig vil være fokus på CE-mærkning og de eventuelle problemstillinger, der knytter sig dertil.
I 2016 igangsatte Arbejdsgiverne de tre CE-netværk, som skal skabe en fælles forståelse for EN 1090-certificeringer.
Robotteknologi og Industri 4.0 Ligesom Industri 4.0 var på dagsordenen til Arbejdsgivernes Industritopmøde, har Industri 4.0 og robotteknologi været et centralt emne det sidste år. I foråret 2016 var Odense vært for den internationale konference Robobusiness Europe, hvor også Arbejdsgivernes medlemmer var inviteret. Derudover har en række vidensinstitutioner afholdt konferencer, udstyrsleverandører har afholdt informationsmøder, og Region Midtjylland har ligeledes afholdt orienteringsmøder og igangsat tiltag for at bringe industrien tættere på forskere. Robotter og automatisering vil også være et fokuspunkt resten af året. Samarbejde med Holland I efteråret 2016 afholdt EMU – Den Europæiske Metalunion – deres generalforsamling hos Arbejdsgiverne i Odense. Under generalforsamlingen var hollandske embedsmænd med på virksomhedsbesøg. Dette har resulteret i et samar-
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
bejde mellem Arbejdsgiverne og den tilsvarende hollandske brancheorganisation, hvor der blandt andet skal drøftes en fælles holdning til CE-mærkning, opbygningen af erhvervsuddannelserne skal give gensidig inspiration, og der arbejdes på match-making af virksomheder i de to lande. Eksport og internationalt I samarbejde med Eksportforeningen havde Arbejdsgiverne i efteråret et arrangement om incoterms, kontrakter og frihandelsaftaler. Efteråret bød også på en Tysklandsmesse, som blev afholdt i huset, hvor besøgende kunne få svar på alle spørgsmål omkring Tyskland i forbindelse med etablering af eller igangværende eksport. Messen var for alle interesserede virksomheder. Generelt har medlemmernes interesse for eksport været stigende. Også i forhold til mere eksotiske markeder, hvorfor ét af de markeder, Arbejdsgiverne fokuserer mere på fremover, er USA. På nuværende tidspunkt er der derfor ved at blive arrangeret et markedsbesøg til Chicago, som vil finde sted i november 2017. Yderligere fokusområder I løbet af året har der været afholdt en række arrangementer, der tager afsæt i, hvad Arbejdsgivernes medlemmer har af udfordringer i deres hverdag. Blandt andet temamødet ”Træk bukserne af din bank…” med fokus på lån og opsparing og ”Udvikling af din virksomhed” i samarbejde med Dansk Produktions Univers som omhandlede produktionsoptimering. Som optakt til Arbejdsgivernes Industritopmøde blev der udsendt spørgsmål omkring Industri 4.0 i det fagpolitiske spor. Svarene indgik derefter i oplæg på dagen. Industriudvalget har også arbejdet med at definere udvalgets politikker, så de nu indgår i det samlede Holdningskatalog.
Side 20
MÆRKESAGER
Nuværende og nye administrative regler og procedurer fra det offentlige skal give mening og værdi for virksomhederne – ellers skal de afskaffes. De danske virksomheder skal automatisere og effektivisere. Lovkrav om byggeri/byggekomponenter skal være gratis og på dansk – dette gælder også for de standarder, lovgivningen henviser til. Rådgiverne skal være i stand til at definere udførelsesklassen, og udbudsmaterialet skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er omfattende. De bør kun udbygges yderligere, hvis der er et konkret behov. Tilskudsordninger fra det offentlige skal gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden og som resulterer i vækst i de små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal de være administrativt håndtérbare og være mere langsigtede, end ordningerne er i dag.
Side 21
ESLAGSMEDE Udvalget Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand) Brian B. Jensen Peter Kristiansen Kjetil Nygaard Hansen Fra sekretariatet Carsten Essler Helmer Steen Hoeck Klausen Beslagsmedeudvalget arbejder for at sikre gode vilkår i beslagsmedebranchen blandt andet ved lovkrav om uddannelse til beslagsmede. Derudover arbejder udvalget for, at beslagsmedeuddannelsen lever op til branchens krav og er derfor med, når uddannelsen revideres. Lov om hestehold Lovforslaget til Lov om Hestehold blev tredjebehandlet i Folketinget i januar 2017. Allerede i juni 2016 sendte udvalget et høringssvar afsted sammen med Håndværksrådet og Dansk Metal. I høringssvaret blev der kvitteret for, at lovforslaget til Lov om Hestehold havde fokus på dyrevelfærd og regelforenkling. Desværre indeholdt lovforslaget ikke et lovkrav om uddannelse af beslagsmede, hvilket der blev gjort opmærksom på og argumenteret grundigt for vigtigheden af. Derudover blev der lagt et stort arbejde i, at udvalgsformanden kunne få foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget sammen med Håndværksrådet, hvor der også blev argumenteret for et lovkrav på uddannelsesområdet. Der var opbakning til lovkravet fra blandt andre Hestens Værn og de hestepraktiserende dyrlæger. Op til tredjebehandlingen blev der arrangeret en demonstration på pladsen foran Christiansborg, hvor beslagsmedene viste deres arbejde frem til forbipasserende og gjorde opmærksom på nødvendigheden af et lovkrav om uddannelse til beslagsmede. Ligeledes blev der også gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på sagen via de sociale medier, hvor især en kampagne på Facebook havde succes og nåede ud
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
til mange mennesker, som tilkendegav deres opbakning. Desværre blev lovkravet ikke en realitet, men det har stadig fuldt fokus i udvalget.
Forud for tredjebehandlingen af lovforslaget til Lov om Hestehold afholdt beslagsmedene demonstration foran Christiansborg.
Dansk/nordisk mesterskab for beslagsmede 2017 Stævneudvalget har gennem de sidste 25 år arrangeret mesterskaber for beslagsmede. Således også i 2016, hvor både det danske og europæiske mesterskab blev afholdt med stor succes. I 2017 skulle det nordiske og danske mesterskab have været afholdt. Der var dog et ønske fra de andre nordiske lande om også at være vært ved det nordiske mesterskab, hvilket Stævneudvalget valgte at følge. Da det ikke er økonomisk muligt kun at afholde et dansk mesterskab, valgte Stævneudvalget ikke at arrangere et mesterskab i 2017.
Side 22
Forberedelserne til det danske og nordiske mesterskab i 2018 er dog allerede i gang. Det er blevet besluttet at rykke dagene for mesterskaberne, så de nu starter om torsdagen og slutter med finale om lørdagen. Dansk/nordisk mesterskab afholdes i 2018 fra den 8.-10. marts.
Grundforløb 1 og hovedforløbet skal tages på Hansenberg. Til Grundforløb 2 er både Hansenberg, Roskilde Tekniske Skole og EUC Nordvest godkendt. Arbejdsgiverne er i løbende dialog med Hansenberg og deltager også i deres lokale uddannelsesudvalg.
Beslagsmedeuddannelsen udbydes nu af Hansenberg Sammen med de øvrige erhvervsuddannelser var også beslagsmedeuddannelsen i udbud i 2016. KU SUND havde på forhånd meddelt, at de ikke ønskede at byde ind på uddannelsen. Det betyder, at beslagsmedeuddannelsen fra den 1. august 2017 i stedet bliver udbudt på Hansenberg i Kolding. Valget er sket, da Undervisningsministeriet har vurderet, at der kun er behov for én udbyder af uddannelsen i landet, og at der skal sikres et geografisk dækkende udbud.
Markedsføringstiltag Der er igangsat et tiltag, der skal se nærmere på, hvordan markedsføring af registrerede beslagsmede kan forløbe. Målet er primært at nå ud til potentielle kunder og fortælle om vigtigheden af at benytte sig af en registreret – og uddannet – beslagsmed. Udvalget skal på deres næste møde tage stilling, hvordan tiltaget mere konkret skal udformes.
Derudover er det faglige indhold og uddannelsesmiljøet naturligvis også indgået som en del af vurderingen.
Beslagsmedenes generalforsamling Beslagsmedenes generalforsamling blev afholdt i december 2016. Der var god opbakning til dagen, hvor der blandt andet var fokus på emner som det internationale samarbejde med EFFA og håndtering af negative kommentarer på sociale medier som Facebook. Derudover deltog Hansenberg også på generalforsamlingen med et oplæg om tanker og visioner for beslagsmedeuddannelsen.
MÆRKESAGER
Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for personer, der udfører skoning og beskæring.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Etablering af mesterkurser for at vedligeholde det faglige niveau blandt andet i forbindelse med uddannelse af lærlinge.
Side 23
OMMUNIKATION Rådet Fleming Frederiksen (formand for rådet) Martin Frederiksen Jørgen Hansen Svend Aage Kusk Fra sekretariatet Mads Graves Charlotte Thorsgaard Frandsen Jesper Burgdorff Johansen Morten Ravn Jens Holme Maria Duerlund Bergholm
Kommunikationsrådet beskæftiger sig med den overordnede kommunikation, som udgår fra Arbejdsgiverne til medlemmerne og den øvrige omverden. Medlemsundersøgelsen 2016 I foråret 2016 blev der foretaget en undersøgelse blandt Arbejdsgivernes medlemmer omkring deres syn på kommunikationen fra Arbejdsgiverne. Kommunikationsrådet har i det seneste år arbejdet videre med undersøgelsen og set på, hvordan konklusionerne fra undersøgelsen enten kan føres ud i livet eller understøttes af den eksisterende kommunikation. Blandt andet har adfærd på de sociale medier, forskellige former for markedsføringsmateriale
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
og kommunikation omkring blandt andet kurser været på dagsordenen. Derudover arbejdes der fortsat på en overordnet plan for, hvordan Arbejdsgivernes kommunikationsplatforme skal tilrettelægges og kan samarbejde bedst muligt. Annoncering i Bladet Arbejdsgiverne Kommunikationsrådet arbejder med en plan for, hvordan der kan støttes mere op omkring salget af annoncer til Bladet Arbejdsgiverne. Online annoncering vinder stadig mere frem i forhold til trykt annoncering. Det er fortsat Vestergaards Bogtrykkeri, der skal stå for annoncesalget, men der er mulighed for at gøre annoncering endnu mere attraktiv og dermed øge indtjeningsgrundlaget med hjælp fra huset.
Side 24
ORSIKRING Rådet Martin Frederiksen (formand for rådet) Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen Fra sekretariatet Christian H. M. Mikaelsen Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en fordelagtig forsikringsaftale til sine medlemmer. På baggrund af Arbejdsgivernes indgående branchekendskab imødekommer aftalen de særlige forsikringsbehov, som vores medlemsvirksomheder har. Forsikringsaftalen har en dækning, som ikke ses andre steder. I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis Towers Watson arbejder Forsikringsrådet løbende på at optimere forsikringerne; herunder nye forsikringstyper eller andre dækninger, som kan være relevante. Rådet har ligeledes fokus på skadestatistikken og brancherne generelt. Forsikringsrådet arbejder også med at få udbredt kendskabet til forsikringsaftalen blandt Arbejdsgivernes medlemmer. Mere end 800 medlemsvirksomheder benytter sig allerede af aftalen. I efteråret 2016 udsendte Forsikringsrådet en mail til alle medlemsvirksomheder; én til de, der allerede benytter sig af aftalen, og én til dem, der endnu ikke gør det. Formålet med mailen var at gøre opmærksom på fordelene ved forsikringsaftalen samt at fortælle om nye fokusområder. For eksempel er der de seneste år set et stigende antal indbrud i eller hacking af virksom-
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
heders netbanker. Det er ikke altid, at indbruddet bliver opdaget med det samme, og så er pengene forsvundet i cyberspace. Derfor er det en god idé at forsikre sig mod hacking og indbrud i netbank, hvilket Arbejdsgivernes forsikringsaftale selvfølgelig giver mulighed for. I forbindelse med forsikringsaftalen skal det understreges, at Willis Towers Watson også er garant for den rigtige behandling af en virksomheds forsikringsskader. Undersøgelsesfuldmagt Som medlem af Arbejdsgiverne er det altid muligt at få et uforpligtende forsikringstilbud. Det gøres nemt ved at underskrive en såkaldt undersøgelsesfuldmagt. Med fuldmagten giver man Willis Towers Watson lov til at undersøge virksomhedens nuværende forsikringer og holde dem op imod Arbejdsgivernes forsikringsaftale. På den måde kan det let ses, om der er penge at spare eller en bedre dækning at hente ved at skifte til forsikringsaftalen. I langt de fleste tilfælde gør begge dele sig gældende. Undersøgelsesfuldmagten kan udleveres i sekretariatet eller findes på Arbejdsgivernes hjemmeside under ”Medlemsservice” og ”Forsikring”.
Side 25
ET REGIONALE ARBEJDE Det fælles regionsudvalg Brian B. Jensen (udvalgsformand) Lars Lynge Maach Lars Christian Nielsen Benny Johansen Leif Frisk Fra sekretariatet Steen Hoeck Klausen Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Arbejdsgivernes overordnede regionpolitiske arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Grundlaget for arbejdet er, at Arbejdsgiverne skal være kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktører med interesse for medlemsvirksomhederne. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til det fagpolitiske spor, Lokal Politik, og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne. De fem regioner Der afholdes årligt omkring fire møder i de fem regioner, hvor relationen mellem Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, formænd og bestyrelsesmedlemmer i lokalafdelingerne styrkes.
fagpolitiske spor og skabe grobund for gode politiske drøftelser lokalt og regionalt. Faglige aktiviteter Generelt har der været et højt regionalt aktivitetsniveau på efteruddannelse og kursustilbud. Det øgede branchefokus fra 2015 har medført, at kursustilbud markedsføres som brancheaktiviteter frem for regionsaktiviteter. Det har dog ikke ændret på, at der fortsat udbydes et højt antal aktiviteter og med stor geografisk spredning. Særligt InstallatørAkademiet og de nyligt afholdte informationsmøder på el-området har været med til at skabe synlighed.
I efteråret 2016 var der fokus på køb og salg af virksomheder samt industriområdets medlemstilbud. Senere på efteråret deltog både formand Fleming Frederiksen og daværende direktør Jani Lykke Methmann på regionsudvalgsmøderne – de såkaldte dialogmøder. Her var der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes politiske holdningskatalog, trepartsforhandlingerne, uddannelse samt Modernisering af lokalafdelinger.
Det erhvervspolitiske område På det erhvervspolitiske område har der blandt andet været fokus på virksomhedernes manglende adgang til finansiering, pakkeservices, administrative byrder og erhvervsstøtteordninger. Dialogen med medlemsvirksomheder og svarene fra de fagpolitiske spørgsmål bekræfter, at der fortsat er store finansieringsudfordringer. Arbejdsgiverne vil fortsætte det politiske pres for bedre finansieringsvilkår til virksomhederne via blandt andet Håndværksrådet og pressen.
I foråret 2017 havde regionsudvalgsmøderne igen fokus på Modernisering af lokalafdelinger. Herunder, hvordan de fagpolitiske spor skal virke i praksis samt samspillet til udformning af politiske holdninger og mærkesager. Der blev udleveret en guide til lokalafdelingerne, som kan understøtte arbejdet med de fagpolitiske spor i lokalafdelingsbestyrelserne. Målet er selvfølgelig at skabe en solid forståelse af de
I foråret 2017 blev der også sat fokus på medlemsvirksomhedernes erfaringer med erhvervsstøtteordninger. Spørgsmålene i de fagpolitiske spor og dialogen med medlemmerne viser, at erhvervsstøtteordningerne fortsat har svært ved nå helt ud til virksomhederne. Det er også grunden til, at Arbejdsgiverne er tilhænger af, at regeringen vil se erhvervsfremmeindsatsen efter i sømmene.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Side 26
Et anden fokusområde er den fysiske infrastruktur, som er altafgørende for erhvervsudvikling og bedre mobilitet på arbejdsmarkedet. Derfor har Arbejdsgiverne løbende sat fokus på taksterne for at køre over Storebæltsbroen. Arbejdsgiverne har ønsket, at Folketinget og de regionale politikere fik et bredere perspektiv på
dansk infrastruktur og har derfor foreslået, at der nedsættes en bro- og trafikkommission som skal sikre, at Storebæltsbroen reelt ikke finansierer udbygningen af landets infrastruktur i øst og vest.
MÆRKESAGER
Den kommunale erhvervspolitik og -service skal udformes, så den skaber optimale vilkår for at drive virksomhed i kommunen. Kommunale udbud skal udformes, så de tilgodeser små og mellemstore virksomheders muligheder for at byde på opgaver. Det kan blandt andet ske ved øget brug af fagentrepriser på de kommunale udbud.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Rammevilkårene for at starte og drive en virksomhed skal være bedre – herunder adgang til finansiering i forhold til virksomheder og boliger. Den fysiske infrastruktur skal være bedre, og brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så den udelukkende dækker løbende vedligeholdelse af broen. God digital dækning i hele Danmark for både bredbånd og mobildækning.
Side 27
ÅNDVÆRKETS ANKENÆVN Repræsentant fra Arbejdsgiverne Mads Graves Steen Hoeck Klausen Fagdommere fra Arbejdsgiverne Leif Frisk Claus Lund Nielsen Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere – blandt andet i forbindelse med Håndværkergaranti. Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på vegne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Organisationerne er fælles om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret. Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig behandling af sager vedrørende klager fra forbrugere over håndværksarbejde. I forhold til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder behandler nævnet klager over vvs-, kloakog bygningssmedearbejde hos private kunder. Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter fra forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der involverer vvs-, kloak- eller bygningssmedearbejde vedrørende medlemmer hos Arbejdsgiverne, deltager to fagdommere, der er udpeget af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse.
Håndværkergaranti Håndværkergaranti er et samarbejde etableret i oktober 2015 mellem de tre arbejdsgiverorganisationer Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgiverforening og Dansk Håndværk. I 2017 er samarbejdet udvidet til også at omfatte Danske Anlægsgartnere. Garantien dækker fejl og mangler op til 100.000 kroner, når medlemsvirksomheder hos én af de tre organisationer udfører arbejde hos private kunder. Håndværkets Ankenævn benyttes som uvildig instans, når sager under Håndværkergaranti skal afgøres. I 2015 var der fem garantisager til en totaludbetaling på 158.815 kroner, mens der i 2016 var fire garantisager til en totaludbetaling på 232.663 kroner. Nøgletal I 2016 havde Håndværkets Ankenævn 40 sager, som involverede Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Der blev truffet afgørelse i 38 sager. I 2015 blev 34 sager forelagt nævnet. I 2016 faldt dette tal til 22 sager. Ud af disse 22 sager fik forbrugeren medhold i ti af sagerne, mens Arbejdsgivernes medlemmer blev frifundet i syv af sagerne. De øvrige fem sager blev enten afvist eller er udsat. Sager, der ikke forelægges, skyldes blandt andet forældelse, genoptagelse, forlig, eller at de var bevismæssigt uegnede til behandling i ankenævnet.
Håndværkergaranti er et samarbejde Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgiverforening, Dansk Håndværk og Danske Anlægsgartnere.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Side 29
KSTERN REPRÆSENTATION For at kunne give vores medlemmer de bedste betingelser for at drive virksomhed er Arbejdsgiverne repræsenteret i en række eksterne organisationer, styregrupper, fonde med videre.
Alle inden for områder, som er centrale for vores medlemmer og vigtige for Arbejdsgivernes arbejde som brancheorganisation. I alt har Arbejdsgiverne 53 eksterne repræsentationer.
1. Branche Organisation BYGGERI Håndværkets Ankenævns forretningsudvalg Håndværkets Ankenævns nævnsmedlemmer
Håndværkets Ankenævns sagkyndige Syn- og skønsmænd
Brancheforeningen for Biogas Dansk Solvarmeforening INDUSTRI Stålcentrum Rådet for hovpleje og hestebeslag Center for bygninger
Automations Boost
Aktiviteter
Arbejdsgivernes repræsentant
Sikrer Håndværkets Ankenævns overordnede sekretariatsopgaver, herunder økonomi og drift. Behandler klager over Arbejdsgivernes udvalgte fagområder.
Mads Graves
Bistår sekretariatet (Håndværkets Ankenævn) under sagers forberedelse eller ved sagers behandling i nævnet. Optræder som syn- og skønsmænd i retssager, hvor Arbejdsgiverne, efter indstilling fra retten, udpeger syn- og skønsmænd. Suppleant til bestyrelsen (indgår dog i arbejdet). Medlem af bestyrelsen.
Claus Nielsen Leif Frisk Tom Johansen (1. suppleant) Leif Kjeldahl (2. suppleant) HVA har listen over Arbejdsgivernes repræsentanter Anne Vibeke Gregersen er kontaktperson i sekretariatet.
Carsten Essler Helmer Carsten Essler Helmer
Forening/netværk for virksomheder inden for procesudstyrsindustrien. Medlem af rådet.
Svend Bondo
Proaktiv markedsovervågningsindsats (EN 1090-1) – stål- og aluminiumskomponenter. Styrker innovation i SMV med automatiseringsbehov og skal finde ni nye generiske løsninger frem mod kommercialisering og salg.
Svend Bondo
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Tom Nørgaard
Mikael Tipsmark
Side 31
2. Rammevilkår Organisation HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet
Repræsentantskab
Bygge- og anlægsudvalget
Internationalt udvalg
Uddannelsesudvalg
Industriforum+
Sagkyndige til Østre og Vestre Landsret
Aktiviteter
Arbejdsgivernes repræsentant
Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er de bedste betingelser for at drive virksomhed. Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er de bedste betingelser for at drive virksomhed. Lægger den politiske linje for Håndværksrådets byggepolitik, herunder fokus på rammerne og de generelle forhold for medlemmerne. Aktiviteterne skal udvides til også at omfatte fokus på industriens vilkår og udfordringer i Danmark. Generelle uddannelsespolitiske problemstillinger, især på erhvervsuddannelsesområdet. At fremme og styrke de danske erhvervsuddannelser er et vigtigt arbejdsområde. Sætter fokus på metalindustrien og reagerer proaktivt, når vilkårene for branchen udfordres eller kunne forbedres til gavn for konkurrenceevnen. De sagkyndige indkaldes direkte fra Østre eller Vestre Landsret, når der er brug for dem.
Fleming Frederiksen
Fonden Håndværkets Hus Ejerforeningen af Håndværkets hus BRANCHEOPDELT - BYGGERI OR-ordningen Tværorganisatorisk udvalg, oprindeligt nedsat af Energistyrelsen. Teknologisk Institut har sekretariatsopgaven. OR-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk Institut har sekretariatsopgaven. FJR-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk Institut har sekretariatsopgaven. Byggefagenes Fælles GaByggefagenes Fælles Garantiselskabs forrantiselskab mål er udelukkende at sikre de deltagende virksomheder bedre vilkår og priser, end de enkeltvis selv kan opnå, når de skal stille arbejdsgarantier efter AB92. INBIOM (InnovationsnetMedlem af styregruppen. værket for Biomasse) RoboCluster Forening for robotter og automatisering. Dansk Materiale Netværk
Fokus på materiale i industrien – alu, rustfrit stål, plast. BRANCHEOPDELT - INDUSTRI Organisationsfølgegruppen for svejspas-ordningen P16 udvalg svejsestandarder og normer Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Hovedbestyrelsen
Benny Johansen (formand) Steen Hoeck Klausen Aslak Skjøth Lise Daldorph Torben Smidstrup Finn Kyed
Bo Ulsøe Svend Bondo Lise Daldorph Mikael Tipsmark Vvs-området: Erik Normand Nielsen Benny Johansen Smedeområdet: Bjarne Jacobsen Fleming Frederiksen Mads Graves
Leif Kjeldahl (næstformand)
Jim Stjerne Hansen (formand) Carsten Essler Helmer Anne Vibeke Gregersen
Carsten Essler Helmer Bestyrelsesmedlem/ Mikael Tipsmark Bestyrelsesmedlem Mikael Tipsmark Svend Bondo
Finn Kyed Side 32
UDDANNELSE Metalindustriens uddannelsesudvalg Udviklingsgruppen for smede- og svejseteknik Udviklingsgruppen for industri- og værktøjsteknik TVÆRGÅENDE Branchearbejdsmiljø Samarbejde med Blik & Rør, 3F og Dansk Metal Branchearbejdsmiljørådet for bygge og anlæg Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget under Det Kriminalpræventive Råd Revisornævnet under Erhvervsstyrelsen
Det faglige udvalg for jern og metalindustriens uddannelser. Underudvalg under det faglige udvalg. Underudvalg under det faglige udvalg.
Torben Smidstrup Finn Kyed Christian Frandsen Finn Kyed Lars Knudsen Finn Kyed Frederik Sauerberg Steen Hoeck Klausen
Post gennem Håndværksrådet.
Steen Hoeck Klausen
Forebyggelse af kriminalitet i erhvervslivet.
Christian H. M. Mikaelsen
Behandler klager over, at en statsautoriseret eller registreret revisor ved udøvelsen af sin virksomhed har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. REGIONALT ERHVERVSFREMME Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjælland er den instans i Region Sjælland, der har til opgave at skabe og udvikle rammerne for erhvervsudvikling i regionen. Væksthus Sjælland Organisation til erhvervsfremme med rådgivning i vækst, ledelse, eksport mv.
Anne Vibeke Gregersen Christian H. M. Mikaelsen
Jim Stjerne Hansen
Jim Stjerne Hansen (tilforordnet)
3. Virksomhed Organisation
Aktiviteter
VIRKSOMHEDENS INTERNE FORHOLD Fonden for arbejdsmiljø og Fondens formål er at besidde en bemiljø i industri, håndværk og stemmende aktiepost i Avidenz A/S. handel
NATIONALE UDVIKLINGSPROJEKTER Nordisk folkecenter for vedGennem forskning og udvikling skaber varende energi Folkecenteret innovation inden for vedvarende energiteknologier. Repræsentantskabet for Entreprenørskabsfonden/Young Enterprise
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Arbejdsgivernes repræsentant Henning Nielsen (formand) Jan Michaelsen Peter Lambæk Jørn Brink Nielsen Finn Kyed Anne Vibeke Gregersen Per Poulsen (med dispensation)
Finn Kyed
Side 33
4. Organisationsverdenen Organisation
Aktiviteter
Arbejdsgivernes repræsentant
Fremmer oplysning af faglig og almen karakter ved afholdelse af kurser og konferencer for arbejdsgivere og lønmodtagere.
Mads Graves
Bestyrelsen varetager aktiviteter under AL Efteruddannelse for medarbejdere under industri- og vvs-overenskomsten samt kompetenceudviklingskonto. Bestyrelsen varetager aktiviteter under AL Efteruddannelse for HK-området samt kompetenceudviklingskonto. Bestyrelsen varetager aktiviteter under AL Efteruddannelse for TL-området samt kompetenceudviklingskonto. Bestyrelsen varetager aktiviteter inden for el-overenskomsten.
Fleming Frederiksen (formand) Benny Johansen Torben Smidstrup Mads Graves Finn Kyed Fleming Frederiksen Mads Graves Finn Kyed
Bestyrelsen varetager aktiviteter under kompetenceudviklingskonto inden for el-overenskomsten. Bestyrelsen varetager fordeling af legatmidler.
Fleming Frederiksen Mads Graves Finn Kyed Fleming Frederiksen Torben Smidstrup Bethina S. Hansen
UEAPME
Paraplyorganisation, der varetager interesser for små og mellemstore håndværksvirksomheder i Europa.
Niels Techen (Håndværksrådet)
GCP Europe
International brancheorganisation for vvs-brancheorganisationer i Europa. International brancheorganisation for metal-brancheorganisationer i Europa.
Mads Graves/Steen Klausen, samt udvalgsformand, som typisk inddrages ved et årligt møde. Mads Graves samt formand/næstformand.
OVERENSKOMSTPARTER Fællesfonden af 1961
UDDANNELSE AL Efteruddannelse
AL Efteruddannelse - Arbejdsgiverne + HK Privat
AL Efteruddannelse – Arbejdsgiverne + Teknisk Landsforbund Arbejdsgivernes og Dansk El-Forbunds Oplysnings-, Uddannelses- og Samarbejdsfond Arbejdsgivernes og Dansk El-Forbund – Kompetenceudviklingsfond Bestyrelsen for Foreningen til uddeling af Arbejdsgivernes uddannelsesaktiviteter INTERNATIONALT
EMU
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Fleming Frederiksen Mads Graves Finn Kyed Fleming Frederiksen Mads Graves Finn Kyed
Side 34
5. Andet Organisation
Aktiviteter
NÆRE RELATIONER Q-kontrol Udfører trepartskontrol af virksomheder, der udfører autorisationskrævende arbejde.
Avidenz A/S
FONDE Tønder Energi- og miljøfond
Avidenz A/S er en landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed, der leverer professionel rådgivning og løsninger inden for arbejdsmiljø og miljø.
Fonden er almennyttig/velgørende og har blandt andet til formål at bidrage til bevarelsen og forbedringer af den danske natur og naturmiljø.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2016-2017
Arbejdsgivernes repræsentant Anders Mortensen (formand) John Rasmussen Leif Frisk Steen Klausen Mads Graves tegner anpartshaver/Arbejdsgiverne Henning Nielsen (formand) Jan Michaelsen Jørn Brink Nielsen Peter Lambæk Mads Graves Jim Stjerne Hansen (formand)
Side 35
ARBEJDSGIVERNE Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV Telefon: 6617 3333 Mail: info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk
Arbejdsgivernes Ă…rsberetning 2016-2017
Side 36