Arbejdsgivernes Årsberetning 2017-2018 by Magasinet "Industri & Teknik"

Ã&#x2026;RSBERETNING 2017-2018

Generalforsamling den 1.-2. juni 2018

ÅRET DER GIK

PRISER OG MEDALJER

ARBEJDSMARKED

UDDANNELSE

BYGGERI

INDUSTRI

BESLAGSMEDE

KOMMUNIKATION

FORSIKRING

DET REGIONALE ARBEJDE

Q-KONTROL

HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN OG HÅNDVÆRKERGARANTI

FAKTA OG NØGLETAL

ÅRET DER GIK

HOVEDBESTYRELSE Fleming Frederiksen (formand) Martin Frederiksen (næstformand) Hans Henrik Christiansen Anders Mortensen Brian B. Jensen Lars Knudsen Leif Frisk Lars Christian Nielsen Benny Johansen Lars Lynge Maach Christian Frandsen Torben Smidstrup Aslak Skjøth Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen ADM. DIREKTØR Mads Graves

Endnu et årshjul i Arbejdsgiverne er gået, og det er blevet tid til et tilbagekig.

Ved sidste års landsgeneralforsamling var det lokalafdeling Vestsjælland, der løb med pokalen for at have skaffet flest medlemmer til Arbejdsgiverne. Den nye persondataforordning er noget, som både vi og vores medlemmer har arbejdet med. Internt i huset har vi selvfølgelig gennemgået alle vores data og sørget for, at de er opbevaret korrekt. Derudover har vi løbende afholdt kurser for vores medlemmer, så de er godt klædt på, når forordningen træder i kraft.

Året har budt på flere tiltag, debatter og arrangementer, som har haft betydning ikke kun for vores medlemmer, men også for organisationen. Men uanset hvad vi deltager i af debatter, afholder af kurser og arrangementer, er på besøg rundt om i landet og alt det andet, så er vores fokus først og fremmest på at servicere vores medlemmer og give dem den hjælp, råd og vejledning, de efterspørger.

Vi ved, at vores medlemmer lægger særlig vægt på netværksdelen af at være medlem af Arbejdsgiverne. Vores CE-netværk kører med god opbakning fra både medlemmer og ikke-medlemmer, og lige nu arbejder vi på at starte et netværk op omkring produktionsoptimering.

Mange efterspørger heldigvis hjælp til at ansætte nye medarbejdere. Det er en tendens, som vi har set de sidste par år, og det tager vi som et klart tegn på, at finanskrisen efterhånden har forladt langt de fleste brancher.

Vi har også udvidet vores medlemskreds

Det efterlader jo desværre en række virksomheder med manglende arbejdskraft. En del af den problematik skal afhjælpes ved, at flere unge tager en erhvervsuddannelse. Det er både den langsigtede, men også den langsommelige plan, som ikke slår igennem i morgen. En lidt mere nu-og-her-løsning er opkvalificering af medarbejdere. Arbejdsgiverne arbejder kontinuerligt på at udbyde kurser, seminarer og andre tilbud, som vores medlemmer og deres medarbejdere kan bruge til at få opdateret deres viden. Vi indgår også gerne i et samarbejde, hvis det kan gavne vores medlemmer.

”

Vi har også udvidet vores medlemskreds. Arbejdsgiverne er allerede sekretariat for nogle mindre organisationer, hvor vi blandt andet håndterer regnskabet. I det forløbne år har vi åbnet op for flere versioner af såkaldte branchemedlemskaber hos os: Medlemskaber til mindre organisationer hvor de enten tilkøber juridisk og/eller branchefaglig bistand fra Arbejdsgiverne. En sådan aftale indgik Arbejdsgiverne med Skorstensfejerlauget i 2018. Det betyder, at Arbejdsgiverne fremover yder juridisk bistand til Skorstensfejerlauget – dog ikke direkte til deres medlemmer – og at vi blandt andet varetager laugets interesser ved faglige voldgifter, civile retssager og arbejdsretssager. Vi er glade for at kunne byde skorstensfejerne velkommen

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

hos os. Arbejdsgivernes nye strategi Siden maj 2017 har hovedbestyrelsen, lokalafdelingsformænd, regionsudvalg og medarbejdere arbejdet på at forme Arbejdsgivernes nye strategi. Alle har haft mulighed for at give deres besyv med. Den endelige strategi blev vedtaget af hovedbestyrelsen i marts 2018 – den har fået ordlyden: Arbejdsgiverne vil bidrage aktivt til at skabe målbar værdi og vækst i vores medlemsvirksomheder Strategien hviler på tre strategiske fokusområder: 1. De rigtige varer på hylderne 2. Den effektive organisation 3. Det strategiske salg Hvert fokusområde har tre taktiske indsatsområder, som skal munde ud i konkrete handlinger, der nu er ved at blive defineret.

Som et led i den nye strategi er der også blevet lagt en ny salgsstrategi. Det betyder, at der er blevet ansat en ekstern konsulent til at varetage opgaven med at finde flere medlemmer til Arbejdsgiverne. Samtidig drosles der ned på de personlige besøg som den første kontakt. Endelig stigning i søgning til erhvervsuddannelser I år oplevede vi endelig en stigning i antallet af elever, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse – 19,4% i 2018 i forhold til 18,5% sidste år. Tilbage i 2001 var søgningen på 31%, så de nye tal falder på et tørt sted.

”

Hos Arbejdsgiverne arbejder vi fortsat på at leve op til vores manifest om, at mindst 10% af de ansatte i vores medlemsvirksomheder i 2020 skal være lærlinge Hos Arbejdsgiverne arbejder vi fortsat på at leve op til vores manifest om, at mindst 10% af de ansatte i vores medlemsvirksomheder i 2020 skal være lærlinge. Det vil kræve, både at der er lærlinge til at besætte de pladser, der allerede er ude i virksomhederne, og at virksomhederne opretter flere praktikpladser. En øget søgning er et godt skridt på vejen og et godt signal at sende til både virksomhederne og de unge, der i de kommende år skal vælge en ungdomsuddannelse.

Med Arbejdsgivernes nye strategi skal organisationen have flere medlemmer med mere end seks ansatte, og målgruppen skal udvides. Efter den nye strategi skal Arbejdsgiverne blive tungere på medlemmer, der har mere end seks ansatte, ligesom vi skal arbejde på at udvide vores målgruppe – som det eksempelvis er tilfældet med samarbejdsaftalen med Skorstensfejerlauget. Vores medlemstilfredshed, kontingentsum, kendskab og image samt medarbejdertilfredshed skal op, mens medarbejderomsætning og sygefravær skal ned. Også lokalafdelingerne er nævnt i den nye strategi. Der lægges op til, at de skal spille en mere aktiv rolle i fastholdelse og hvervning af nye medlemmer; dog med et lidt anderledes udgangspunkt end i dag. Blandt andet med et større fokus på netværk. Lige nu er der gang i en proces med evaluering af Modernisering af lokalafdelinger, som dette blandt andet er en del af. Selve udformningen af den endelige involvering af lokalafdelingerne er ikke på plads endnu.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

For vi mangler desværre stadig både praktikpladser og lærlinge – nogle brancher er mere hårdt ramt end andre. Det er to problemstillinger, som bliver ved med at bide sig selv i halen, og som er en stor medvirkende faktor til, at der ikke uddannes nok faglærte i Danmark til at tage over efter den generation, der snart er på vej til pension. Der har været flere forskellige forslag blandt andet fra politisk side til, hvordan vi kan få gjort erhvervsuddannelserne attraktive. Senest med et forslag om at give de unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse, 50.000 kroner den dag, de står med svendebrevet. Eller forslaget om at flytte 10. klasserne over på erhvervsskolerne, så de unge på den måde får syn for sagen, inden de skal vælge retning efter folkeskolen. Vi hilser selvfølgelig alle tiltag velkomne, men det er også vigtigt, at vi tænker os om. Er penge den rigtige gulerod at vifte den unge foran næsen med? Eller er det bedre, at pengene går direkte til skolerne? Og hvad med de unge, som uden tvivl skal videre på gymnasiet – hvad gavn har de af at have deres gang på en erhvervsskole? Der skal gøres noget, men det skal ikke være en lappeløsning.

Derfor er det også en problematik, som skal løses fra flere forskellige sider – både ude i organisationerne, hos kommunerne, hos folkeskolerne, hos de unge selv og hos politikerne. Vi arbejder derfor med en række andre parter om at få skabt en større, positiv opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Hul igennem til Christiansborg

Hvor tilfredse er vores medlemmer? Det er et spørgsmål, som vi ofte har gisnet om. Det kan være svært at finde et endegyldigt svar, men vi har forsøgt at tage temperaturen, når vi har været på ambassadørbesøg eller haft telefonisk kontakt. Nu er der i stedet igangsat en medlemstilfredshedsundersøgelse, som skal gentages hvert år. Her ringer vi rundt til et udvalg af vores medlemmer og spørger ind til en række forskellige emner; blandt andet om de har været i kontakt med os i forbindelse med kurser, og om de oplever en frem- eller tilbagegang i deres branche. Her bliver de også bedt om på en skala fra 1 til 7 at angive deres tilfredshed med deres medlemskab af Arbejdsgiverne. Tallene fra tilfredshedsundersøgelsen bruges til at måle på punktet i strategien om, at 90% af vores medlemmer er tilfredse, og vi maksimalt må have 2% utilfredse medlemmer.

Adm. direktør Mads Graves (tv) var sammen med direktør for Welcon, Jens Pedersen (th), til møde med erhvervsminister Brian Mikkelsen om EU-tolden på kinesisk stål. I februar 2018 bragte Magasinet Arbejdsgiverne en artikel om, hvordan EU-told på kinesisk stål – men ikke på færdige produkter – truede en af vores medlemsvirksomheder, Welcon. Direktør Jens Pedersen var bekymret for fremtiden. Samme historie blev også bragt i Børsen og på TVSyd. Tolden er egentlig et forsøg på at hjælpe europæiske stålproducenter. Men med tolden har man også ramt virksomheder, der bruger stål til at fremstille produkter, fordi der ikke er lagt told på færdigproducerede stålprodukter. Det var og er en problematik, som kan true en række danske virksomheder og deres ansatte. For at komme endnu tættere på en løsning arrangerede Arbejdsgiverne et møde mellem administrerende direktør Mads Graves, direktør for Welcon Jens Pedersen og erhvervsminister Brian Mikkelsen. En velforberedt minister lyttede og reagerede på den trussel imod arbejdspladser, som vi kunne dokumentere. Ligesom han sagde ja til de tre forslag til konkrete handlinger, vi havde med. Dette er et eksempel på, hvordan vi arbejder for vores medlemmer. Selvfølgelig kan ikke alle sager tages op på ministerniveau, men mange kan bringes videre til råd eller styregrupper, hvor vi har indflydelse den vej igennem. Og så er historien også et godt eksempel på, hvordan vi bruger både vores egne og eksterne platforme til at komme så bredt ud som muligt.

Arbejdsgivernes Erhvervspanel I 2018 skiftede de fagpolitiske spor navn til Arbejdsgivernes Erhvervspanel. Det skete for at give et mere retvisende billede af, hvad panelets arbejde er og for at kunne rekruttere flere debattører. Spørgsmålene til erhvervspanelet er forankret i de respektive udvalg, som diskuterer relevante emner samt de svar, som kommer ind. Svarene kan blandt andet bruges til at underbygge en politik eller finde ud af, om den skal revideres. Eller til at finde ud af, hvor langt vores medlemmer eksempelvis er med den nye persondataforordning, eller om de har fået deres forskudsopgørelse fra praktikplads-AUB. Men spørgsmålene bruges også aktivt særligt i forhold til ekstern presse og Magasinet Arbejdsgiverne. Her bliver der sendt spørgsmål ud, der skal være med til at underbygge en artikel eller tal, der kan sendes videre til eksterne medier. Eksempelvis omkring historien med sene betalere, som blev bragt både i Magasinet Arbejdsgiverne og i Jyllands-Posten. Og til pressemeddelelsen om, at Arbejdsgiverne anbefaler, at Danmark skal være 100% CO2-neutral i 2050.

”

Spørgsmålene bruges også aktivt særligt i forhold til ekstern presse og magasinet Det nationale og internationale samarbejde Arbejdsgiverne har indledt et samarbejde med vores hollandske venskabsorganisation på industriområdet, Koninklijke Metaalunie, blandt andet med formålet om at kunne vidensdele på tværs af landene og lære af hinandens erfaringer. I april fik Arbejdsgiverne besøg af organisationen, som havde en delegation på seks medlemsvirksomheder

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

med til match-making, netværksmiddag og virksomhedsbesøg. Der bliver nu arbejdet på at få en delegation af Arbejdsgivernes medlemmer til Holland. Arbejdsgiverne er også aktiv i to internationale organisationer, som repræsenterer hver deres fagområde. Én eller to gange om året mødes medlemmerne i hver organisation for at drøfte fælles problemstillinger. De to organisationer arbejder begge for at fremme rammevilkår og muligheder for de respektive brancher, særligt i forhold til EU. Derudover fungerer organisationerne som fora, hvor der udveksles erfaringer og sammenligninger landene imellem. EMU – Den Europæiske Metalunion – er en sammenslutning af organisationer inden for metalindustrien i EU. Medlemslandene er Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn. De repræsenterer tilsammen 70.000 virksomheder. Arbejdsgiverne er også repræsenteret i GCP-Europe, som er en international sammenslutning af brancheorganisationer for vvs og ventilation. Organisationen er repræsenteret i 13 europæiske lande samt USA. Via SMVdanmark er Arbejdsgiverne repræsenteret i UEAPME, der er en europæisk paraplyorganisation for brancheorganisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder. UEAPME har omkring 80 medlemsorganisationer.

på både hos nuværende og potentielle medlemmer. I samarbejde med en række organisationer under SMVdanmark udbyder Arbejdsgiverne ejerlederuddannelsen, som blev udbudt første gang i 2016. Der starter et nyt hold op i september, og vi hører fra tidligere deltagere, at de har haft stort udbytte af kurset. I juli 2017 trådte de nye regler for el-installationer i kraft. Allerede dengang udbød Arbejdsgiverne en række kurser rundt om i landet, hvor deltagerne kunne blive opdateret på de nye regler, og hvad de betyder for deres arbejde. Igen i år kommer vi rundt i landet med kurser, og der bliver stadig udvist god interesse for deltagelse. Kurser om den nye persondataforordning har der også været god søgning til; særligt efterhånden som datoen for, at forordningen træder i kraft, nærmer sig. Vi kæmper fortsat for bedre vilkår Der er naturligvis sket mange andre ting i årets løb, end der kan listes op i denne årsberetning. Fælles for dem alle er, at de er en del af Arbejdsgivernes arbejde for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed hos vores medlemmer. De små og mellemstore virksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv. De er innovative, udviklingsparate og tager ansvar. Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige producerende virksomheder i Danmark.

Arbejdsgiverne har også haft en delegation afsted til Bruxelles. Her ses adm. direktør Mads Graves (th) og formand Fleming Frederiksen (midt) sammen med parlamentsmedlem Bendt Bendtsen. Derudover er Arbejdsgiverne selvfølgelig også repræsenteret i en lang række nationale organisationer, styregrupper og lignende, hvor vi kan gøre vores indflydelse gældende og arbejde for vores medlemmer. Efterspørgsel på kurser Man skal ikke være bange for at gentage en succes, og Arbejdsgiverne har i løbet af det seneste år gentaget en række kurser, som der har været stor efterspørgsel

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

PRISER OG MEDALJER

ARBEJDSGIVERNES ERHVERVSPRIS Modtageren af Arbejdsgivernes Erhvervspris 2017 var N.C. Nielsen – landets største leverandør af gaffeltrucks, terminaltraktorer, reachstackere og specialmaskiner.

ÅRETS GULDMEDALJE 2017 Da årets Guldmedalje blev uddelt på Arbejdsgivernes landsgeneralforsamling 2017, var det en glad Rasmus Vilhelmsen, der kom på scenen sammen med sin kæreste Jennie for at tage imod prisen.

Det var Per T. Nielsen, der modtog prisen. Til daglig driver han virksomheden sammen med sin bror Poul B. Nielsen. De har overtaget virksomheden efter deres far – Niels Christian Nielsen – som i 1946 åbnede en landsbysmedje på samme adresse i Balling, hvor virksomheden befinder sig i dag. Smedeforretningen blev efterhånden udvidet med landbrugsmaskiner, betonblandere og lifte til traktorer.

Med årets Guldmedalje sætter Arbejdsgiverne fokus på de unge lærlinge, som gør et ekstra godt indtryk ude på deres skole og hos deres mester – både fagligt og socialt.

I dag har N.C. Nielsen en årlig omsætning på cirka 675 millioner kroner og beskæftiger godt 225 medarbejdere. Den gode omsætning og overskuddet kommer virksomheden selv til gode, for pengene geninvesteres i virksomheden, så muligheder og udfordringer i markedet altid kan imødekommes. Blandt andet skal virksomheden være gearet til udviklingen af N.C. Nielsens egne lithium-batterier til el-trucks, ligesom de har udviklet en specialversion af en reachstacker med en løftekapacitet på 152 tons. Maskinens succes har ført til et unikt samarbejde med vindsektoren, hvor N.C. Nielsen har som mål at levere 5-10 af de fabriksnye reachstackere. Derudover har brødrene også øjnet en god forretningsmulighed i brugte maskiner til andre virksomheder, som måske ikke har behov for fabriksnye maskiner. Derfor råder N.C. Nielsen over Nordens største brugttruckcenter med cirka 800 maskiner, hvor det er muligt at finde en maskine, der matcher behovet.

Og det har netop Rasmus gjort. Årets Guldmedalje var nemlig ikke den første pris, Rasmus modtog i sin tid som lærling. I 2015 vandt han DM i Skills for vvs- og energispecialister, og året efter trænede han sammen med den elev, som skolen sendte til mesterskaberne det år – og som for øvrigt hev mesterskabet hjem til HANSENBERG for fjerde år i træk. Derudover har Rasmus modtaget HANSENBERG-medaljen i 2016, der gives til elever med excellente faglige egenskaber. Rasmus var i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS, hvor hans mester, Claus Sørensen, kun havde rosende ord tilovers for ham. Virksomheden oplevede oveni købet, at der kom efterspørgsel specifikt efter Rasmus, efter han vandt DM i Skills. Efter endt læretid var Rasmus et halvt år i Grønland som vvs-montør, hvor han arbejdede med reparation af anlæg og nybyg. Nu arbejder han hos Bravida på det nye supersygehus ved Herning.

Niels Christian Nielsen er citeret for at have sagt ”Viljen til at ville, giver evnen til at kunne” – og det er N.C. Nielsen i den grad et godt eksempel på. 8

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

ARBEJDSMARKED

UDVALGET Fleming Frederiksen (udvalgsformand) Martin Frederiksen Benny Johansen FRA SEKRETARIATET Anne Vibeke Gregersen

Arbejdsmarkedsudvalget varetager det arbejdsmarkedspolitiske område samt forhandler overenskomster med Arbejdsgivernes lønmodtagerorganisationer. Udvalget arbejder også med spørgsmålssæt til erhvervspanelets spor ”Arbejdsmarked” og behandler de input, der måtte komme fra lokalafdelingerne. Barselsfond.dk Der har tidligere været en bekymring for, at der var ved at ske en formueophobning hos Barsel.dk – senest med en stigning på små 200 kroner om året. Stigningen er en konsekvens af de udvidede muligheder for barsel, som blev forhandlet igennem ved de sidste overenskomstforhandlinger. Det vil føre til store træk på fondens formue, hvilket skal dækkes ind igen. Udvalget har haft kontakt med den ansvarlige for opkrævningerne hos Barsel.dk og er blevet bekræftet i, at der på trods af den større opkrævning ikke sker en formueophobning.

”

Udvalget har haft kontakt med den ansvarlige for opkrævningerne hos Barsel.dk

Den Danske Model Den Danske Model er vigtig for det danske arbejdsmarked. Den er en gensidig aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om retten til henholdsvis at lede og fordele arbejdet og til at organisere sig. Modellen bygger på frivillige aftaler, hvor løn- og arbejdsvilkår bliver aftalt via overenskomster frem for gennem lovgivning. Arbejdsgiverne har sammen med lønmodtagerorganisationerne et ønske om kontinuerligt at styrke Den Danske Model, fordi det fortsat skal være en styrke at være medlem af en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation. Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkelsen af Den Danske Model; herunder til dækning af omkostningerne med at overenskomstdække virksomheder. MÆRKESAGER • Vi skal have en ansvarlig lønpolitik. • G-dage og karensdage skal afskaffes. • Flexicurity-modellen er et fundament for det danske arbejdsmarked, og den skal fungere og bevares. • Vi går ind for trepartsforhandlinger – lovgiverne skal også tage ansvar. • Der skal være fokus på en aktiv beskæftigelsespolitik med en indbygget nødvendig fleksibilitet. • Der skal være en balance i fravær og arbejde i barselsreglerne, så arbejdskapaciteten er til stede.

Arbejdet med erhvervspanelet Arbejdsmarkedsudvalget har aktivt brugt erhvervspanelet til at tage temperaturen på forskellige forslag, som udvalget har haft oppe at vende. Blandt andet, om overenskomsterne skal være tilgængelige for Arbejdsgivernes medlemmer som en app til mobiltelefoner og tablets. Her svarede 50%, at det ikke vil være en fordel for dem at kunne se overenskomsterne på den måde. Derfor er arbejdet med en sådan app stillet i bero indtil videre. Derudover har der blandt andet været sendt spørgsmål ud omkring brugen af vikarer, hvordan overenskomsterne bruges ude i virksomhederne, og om der opleves et øget pres på lønningerne ved årets lønforhandlinger.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

UDDANNELSE

UDVALGET Torben Smidstrup (udvalgsformand) Christian Frandsen Bethina S. Hansen Lars Knudsen Jens Andersen FRA SEKRETARIATET Finn Kyed Lars Knudsen Uddannelsesudvalget arbejder for, at Arbejdsgivernes medlemmer har de bedst mulige betingelser for at uddanne dygtige unge til fremtidens behov for arbejdskraft, samt at der sker en fortsat udvikling og vedligeholdelse af kompetencer hos de allerede faglærte. Udvalget arbejder også med input til Arbejdsgivernes Erhvervspanel og behandler de input, der kommer derfra. Praktikplads-AUB Ét af de helt store emner for udvalget i år har været det nye praktikplads-AUB; en beregningsmetode til at sikre, at virksomhederne tager de lærlinge, som de har plads til. Hvert år i april vil virksomheden få tilsendt en forskudsopgørelse, der viser, om de har for få eller tilpas mange lærlinge. Hvis virksomheden har for få lærlinge, skal der betales et forhøjet AUB-bidrag. Udvalget støtter selve idéen med praktikplads-AUB: at give et økonomisk incitament til at oprette flere praktikpladser. Derfor har udvalget også fulgt udformningen af idéen nøje – men er ikke tilfreds med resultatet. Mest af alt fordi beregningsmetoden ikke er klar og svær at gennemskue. Udvalget tror heller ikke, at den nye ordning giver de mange flere praktikpladser, som er ønsket.

Martin Grambo Krongaard vandt DM i Skills 2018 for vvsenergispecialister. fra 42 konkurrencefag og 19 demonstrationsfag samlet for at dyste – og ikke mindst vise deres fag frem. Syv lærlinge repræsenterede medlemsvirksomheder fra Arbejdsgiverne. Martin Grambo Krongaard, i lære hos Fredslund VVS i Aabenraa, blev kåret som danmarksmester i konkurrencen for vvs-energispecialister. Derudover fik Tobias Herse, i lære hos Finn Olsen A/S i Havdrup, tildelt arbejdsmiljøprisen for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. I september 2017 blev Metalindustriens Lærlingepris uddelt i Den Sorte Diamant i København. Prisen gives til lærlinge inden for metalfaget, der har fået 12 i deres svendeprøve. Tre lærlinge fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder var med på scenen og modtog prisen.

”

Udvalget har besluttet at udskifte mærkesagen, da den er udmøntet i den nye erhvervsuddannelsesreform Grundtanken er god og en del af arbejdet med at få gjort erhvervsuddannelserne attraktive for alle unge. Udvalget følger derfor udviklingen med praktikplads-AUB, og hvordan det har indflydelse på medlemmerne.

I 2017 var tre lærlinge fra Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder blandt modtagerne af Metalindustriens Lærlingepris.

Hæder til lærlinge DM i Skills blev i år afholdt i Herning. Her var deltagere

Priser som disse er med til at understrege og anerkende det flotte arbejde, som lærlinge laver ude i deres

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

praktikvirksomheder og på skolerne. Ved at synliggøre resultaterne og dermed vise hvad en erhvervsuddannelse kan, er lærlingene med til at promovere erhvervsuddannelserne over for andre unge. AL Efteruddannelse Der bliver desværre stadig aflyst flere kurser i AL Efteruddannelses regi. Det skyldes i høj grad, at der er for få tilmeldinger til flere kurser. Det skyldes især travlhed i vores medlemsvirksomheder. Der bliver også aflyst kurser på grund af 40/60-reglen, hvor minimum 40% af deltagerne skal være lønmodtagere. Udvalget opfordrer til, at de virksomheder, som har ansatte, tager en medarbejder med, når de tager på et AL-kursus.

MÆRKESAGER • Erhvervsuddannelserne er attraktive – også for de bogligt stærke. Alle unge i folkeskolens afgangsklasser skal have information om alle erhvervsuddannelsesmuligheder. • Arbejdsmarkedsuddannelserne skal kunne opkvalificere faglærte til og med niveau som de korte videregående uddannelser, så medarbejderne får de spidskompetencer, virksomhederne efterspørger. • Der skal være flere praktikpladser i ordinære virksomheder. Praktikpladscentrene skal være en midlertidig løsning. Virksomhedspræmien skal genindføres og udbetales automatisk.

Politikker og mærkesager Udvalget har besluttet at udskifte mærkesagen ”Der skal stilles større teoretiske krav til nogle uddannelser end andre, og der skal derfor indføres differentierede adgangskrav til de forskellige erhvervsuddannelser”, da den er udmøntet i den nye erhvervsuddannelsesreform. I stedet har udvalget vedtaget en ny mærkesag: ”Arbejdsmarkedsuddannelserne skal kunne opkvalificere faglærte til og med niveau som de korte videregående uddannelser, så medarbejderne får de spidskompetencer, virksomhederne efterspørger”. Arbejdsgivernes Erhvervspanel Uddannelsesudvalget har hen over året arbejdet med spørgsmål til Arbejdsgivernes Erhvervspanel. Særligt omkring praktikplads-AUB, hvor udvalget har sendt to spørgsmålssæt afsted: ét før udsendelsen af forskudsopgørelse og ét efter. Undersøgelsen før forskudsopgørelsen viste, at 52% i mindre grad synes om ordningen. I den efterfølgende undersøgelse var det tal steget til 57%. Kun 36% havde selv lavet en forhåndsberegning af, om de kunne risikere at få en bøde for at have for få lærlinge. Da forskudsopgørelsen blev sendt ud, var resultatet, at langt de fleste enten skulle bevare status quo eller ligefrem skulle have tilbagebetalt bidrag. Kommentarerne til undersøgelsen viser også, at en medlemsvirksomhed oplever at have én lærling, men samtidig får tilbagebetalt bidrag. Det understreger blot udvalgets holdning om, at idéen er god, men udførelsen dårlig.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

BYGGERI

UDVALGET Leif Frisk (udvalgsformand) Anders Mortensen Hans Henrik Christiansen Jørn Sminge Allan Skarby Lars Møllerhøj FRA SEKRETARIATET Steen Hoeck Klausen Carsten Essler Helmer Jeff Jensen Egon Hansen Byggeriudvalget arbejder med politiske rammevilkår og interessevaretagelse for Arbejdsgivernes medlemmer i forhold til blandt andet byggelovgivning, autorisation, garantier, entrepriser og sociale klausuler. For at underbygge det arbejde har udvalget et tæt samspil med en lang række råd og arbejdsgrupper; blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energistyrelsen. Udvalget arbejder også med spørgsmål til erhvervspanelet for sporet Byggeri og behandler de input, der kommer ind. Arbejdsgivernes bygge- og energipolitik Byggeriudvalgets samlede politik sætter rammerne for Arbejdsgivernes politiske holdninger inden for eksempelvis kædeansvar i byggeriet, social dumping og offentlig sagsbehandling. Den er også et naturligt afsæt til spørgsmål og drøftelser i udvalget omkring erhvervspanelet.

”

I maj 2018 blev politikken udvidet med mærkesagen om at gøre Danmark CO2-neutral i 2050 I 2017 vedtog udvalget sammen med Industriudvalget en fælles energipolitik, som tager afsæt i den energipolitiske aftale, der blev indgået tilbage i marts 2012 i Folketinget. Begge udvalg støtter op om de to væsentlige målsætninger, som aftalen indeholder: øge andelen af vedvarende energi og sikre energieffektiviseringer i slutledet. I maj 2018 blev politikken udvidet med mærkesagen om at gøre Danmark CO2-neutral i 2050. Arbejdsgiverne og udvalgene forholder sig ikke til valget af teknologi, men set fra Arbejdsgivernes med-

lemmers side er det vigtigt, at aftalens rammevilkår og ordninger er langsigtede, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Nyt bygningsreglement i 2018 Bygningsreglementet 2015 udløber i juni 2018 og Bygningsreglementet 2018 træder i kraft. En vigtig ændring i det nye reglement er, at vejledningsteksterne slettes. I stedet bliver teksterne selvstændige vejledninger med forslag til standardløsninger. Arbejdsgiverne deltager i en lang række arbejdsgrupper, som skal lave disse vejledninger til BR18. Selvom det er ressourcekrævende, mener udvalget, at det er en god investering både for Arbejdsgiverne, men også for vores medlemmer.

”

Hos Arbejdsgiverne arbejder vi målrettet med at formidle konsekvensen af den nye lovgivning både til vores egne medlemmer og til potentielle medlemmer Ny lovgivning på el-området Den 1. juli 2017 trådte en ny lovgivning på el-området i kraft. I praksis betyder det, at autorisationskrævende el-installationer fremover skal udføres efter europæiske standarder i stedet for nationale bekendtgørelser. Hos Arbejdsgiverne arbejder vi målrettet med at formidle konsekvensen af den nye lovgivning både til vores egne medlemmer og til potentielle medlemmer. Det sker i form af et stort udbud af temamøder og kurser, som afholdes i hele landet i både 2017 og 2018. Konceptet med afholdelse af kurser har været udbudt med et attraktivt tilbud om medlemskab hos Arbejdsgiverne. I 2017 har det betydet, at 10% af den samlede medlemstilgang or året kom fra el-området. I forbindelse med implementeringen af den nye lovgivning er der stadig et udestående omkring en dansk særregel, i daglig tale kaldet 75%-reglen. Udfordringen er, hvorvidt reglen skal videreføres eller ej. Arbejdsgiverne arbejder for, at særreglen fjernes for nye el-installationer og kun bibeholdes i en tilrettet udgave til vedligeholdelse af eksisterende el-installationer. En fastholdelse af 75%-reglen kan få sikkerhedsmæssige konsekvenser i form af ildspåsættelse, og ydermere kan installationernes levetid forkortes.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

Arbejdsgruppe med VE-godkendelsesordningen VE-installatørordningen, VE-godkendelsesordningen, blev indført i 2013. En evaluering i 2016 viste, at ordningen ikke har været en succes, og kun få VE-installatører er tilmeldt. Det er besluttet, at ordningen ikke bliver obligatorisk, men der arbejdes på en fælles ordning med varmepumpeordningen og KSO-ordningen. Arbejdsgiverne indgår i en arbejdsgruppe under Energistyrelsen, hvor vi sammen med Tekniq forsøger at skabe en ordning, der er til gavn for både installatører og forbrugere. Energipolitisk Åbningsdebat 2017 I oktober var Arbejdsgiverne traditionen tro medarrangør af Energipolitisk Åbningsdebat, som altid finder sted i umiddelbar forlængelse af Folketingets åbning. Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister, og Anders Samuelsen, udenrigsminister, var blandt talerne i løbet af de to dage. Hovedoverskrifterne var blandt andet energipolitisk fremtid og viden om klima og energiløsninger. Arbejdsgivernes administrerende direktør, Mads Graves, holdt oplæg om de konkrete rammer for udbredelse af løsninger. Ekspertlisten Der har været et ønske om, at kunder på Håndværkergarantis hjemmeside kan søge håndværkere frem, som er dækket af garantiordningen. Derfor har udvalget arbejdet på at finde en løsning.

Det er nu muligt for kunder at søge håndværkere frem på hjemmesiden for Håndværkergaranti. Der er nu fundet en løsning, som er implementeret på hjemmesiden. Løsningen ligger hos en ekstern part. Udgifterne deles mellem de fire organisationer, der har stiftet Håndværkergaranti, men aftalen underskrives formelt af Arbejdsgiverne, da driften af hjemmesiden for Håndværkergaranti sker herfra.

tider på byggesager. Svarene i erhvervspanelet viste, at over 66% både var tilfredse med sagsbehandlingstiderne samt sagsbehandlingen generelt. Udvalget er derfor opmærksom på, at den tilfredshed ikke bliver nedadgående. Ligeledes blev en artikel i – hvad der dengang hed Bladet Arbejdsgiverne – fulgt op af et spørgsmålssæt om samme emne, hvor blandt andet 46% mente, at der skal gøres mere for at informere forbrugerne om risikoen for legionella. Samme spørgsmålssæt viste også, at 66% mente, at den primære årsag til legionella er for lange rørstrækninger med stillestående vand.

MÆRKESAGER Overordnede mærkesager • Bevarelse af BoligJob-ordningen eller etablering af en tilsvarende permanent ordning, der nedbringer sort arbejde og fremmer husejernes incitament til energirenoveringer. • Flere SMV-venlige offentlige udbud. • Kortere sagsbehandlingstider på byggesager. • Fair konkurrence fra forsynings- og forsikringsvirksomheder. • Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurrence, kvalitet, sikkerhed og høj faglighed. • Fagentrepriser frem for totalentrepriser. Mærkesager – vvs • Gennemsigtighed i leverandør- og forbrugerpriserne. • Fokus på håndhævelse af lovgivningen om autoriseret arbejde. • Godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand bør evalueres og moderniseres. En revision af ordningen skal så vidt muligt samordnes med lignende ordninger i andre EU-lande, men fortsat tilgodese, at Danmark opretholder noget af det reneste og sikreste drikkevand i EU. Mærkesager – el • Der skal arbejdes målrettet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til el-branchen. • Der skal fortsat stilles krav om et højt kompetenceniveau ved virksomheder, der opnår delautorisation på el-områder.

Arbejdsgivernes Erhvervspanel Byggeriudvalget arbejder aktivt med spørgsmål til erhvervspanelet. Der udsendes eksempelvis spørgsmål omkring udvalgets mærkesager. Svarene bruges herefter til at vurdere, om mærkesagerne skal revurderes. En mærkesag for udvalget er kortere sagsbehandlings-

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

INDUSTRI

UDVALGET Aslak Skjøth (udvalgsformand) Brian B. Jensen Claus Eskildsen Lasse Døssing Lars Lynge Maach Keld Pedersen FRA SEKRETARIATET Mikael Tipsmark Lise Daldorph Svend Bondo Edward Lorentzen

og klimaminister, indledte mødet og blev efterfulgt af Tommy G. Jespersen – nuværende bestyrelsesmedlem og tidligere direktør for KK Wind Solutions – der fortalte om ledelse i vækstprocessen. Lau Akstrup fra Akstrup Company gav sit besyv med om produktionsoptimering og faldgruber, mens Lasse Høgsfeldt fra Jyske Bank gav et indblik i fremtidens trends for industrien. Undervejs var det muligt for deltagerne at gå ud i et show room og besøge de forskellige udstillere, der deltog. Industritopmødet blev rundet af med et virksomhedsbesøg hos Welcon, hvor deltagerne fik indblik i, hvordan virksomheden drives – og naturligvis særligt, hvordan den gør brug af robotteknologi.

Industriudvalget arbejder med at motivere medlemsvirksomhederne til udvikling både internt i egen virksomhed og eksternt ud over landets grænser. Udvalget har også fokus på det administrative område, som går på tværs af brancherne. Derudover arbejder udvalget med spørgsmål til Arbejdsgivernes Erhvervspanel og sporet Industri samt behandler de input, der kommer ind den vej. Arbejdsgivernes Industritopmøde 2018 Arbejdsgivernes Industritopmøde 2018 bragte industri 4.0 ned i øjenhøjde. Knap 65 deltagere var klar til en dag med en række stærke oplægsholdere, som kunne give indsigt i alt lige fra integrationsprocessen, finansiering, og hvilken retning fremtidens teknologi tager. Masser af gode råd, der tog udgangspunkt i den praktiske håndtering af udfordringerne.

På Arbejdsgivernes Industritopmøde var det muligt både under oplæggene og i pauserne at tale med forskellige aktører inden for robotindustrien. Samarbejde med og besøg af Holland Tilbage i efteråret 2016 blev kimen lagt til et samarbejde mellem Arbejdsgiverne og vores hollandske søsterorganisation, Koninklijke Metaalunie. Det er planen, at samarbejdet blandt andet skal munde ud i en fælles holdning til CE-mærkning samt opbygning af netværk.

Blandt andre Tommy G. Jespersen fra KK Wind Solutions og Søren Peters fra Gain & Co. holdt oplæg ved Arbejdsgivernes Industritopmøde 2018.

Den 9.-10. april 2018 var Koninklijke Metaalunie på besøg hos Arbejdsgiverne i Odense. Organisationen havde en delegation på seks medlemsvirksomheder med til match-making, netværk og virksomhedsbesøg. Flere af vores medlemmer deltog i en reception, som den hollandske ambassadør havde indbudt til. Der bliver nu arbejdet videre på at få en delegation af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder med til Holland for at få gensidig inspiration og fastholde det gode samarbejde.

En video fra Lars Christian Lilleholt, energi-, forsynings-

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

CE-mærkning og -netværk Arbejdsgivernes tre CE-netværk er kommet godt i gang med det andet år, hvor optimering og udnyttelse af ressourcer er overskriften. Der er årligt møder i februar og august (med opsamlingsmøder maj/juni og december) for virksomheder/administratorer. Certificerende organer/auditorer holder møde marts og september. Netværket for beregnere og rådgivere/ sagsbehandlere har ad-hoc møder og deltager, hvor der er behov. De tre netværk holder også fællesmøder efter behov. Relevant indhold bliver dog altid delt mellem de tre netværk på de enkelte netværksmøder, så der hele tiden sker en erfaringsudveksling. Netværkenes fokus har blandt andet været at få et overblik over emnet ”beregnere”, hvilket har resulteret i, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (TBST) nu har nikket ”ja” til netværkets ønske om reducerede omkostninger på området. TBST har efterfølgende lavet et udkast til et forenklet piktogram. Derudover er audit, krav for svejsearbejde og materialecertifikater også områder, netværket arbejder med at klarlægge ensartetheden og opfattelsen af. Igen for at reducere omkostninger. Netværkenes arbejde har også affødt, at der nu arbejdes på en EN 1090 Light-udgave for certificering og CE-mærkning af simpelt bygningsstål – for eksempel mindre konstruktioner uden den store forarbejdning. Omkostningerne bliver derved lavere, samtidig med at systemet dog alene kan anvendes, hvor produkttyper og konsekvensklasser ikke er så omfattende, og hvor kun mester eller få ansatte arbejder med bygningsstålet.

Arbejdsgivernes Erhvervspanel Industriudvalget har løbende arbejdet med spørgsmål til erhvervspanelet. Særligt op til industritopmødet har industri-sporet været brugt til at få et indblik i medlemmernes viden om emnet. Her viste det sig for eksempel, at 65% kendte til begrebet, men kun 49% mente, det allerede havde eller ville få indflydelse på deres virksomhed. Det er også planen, at svarene fra panelet skal bruges til rapporten, Industri Agenda, som udsendes i 2018. MÆRKESAGER •

• • • • •

Nuværende og nye administrative regler og procedurer fra det offentlige skal give mening og værdi for virksomhederne – ellers skal de afskaffes. De danske virksomheder skal automatisere og effektivisere. Lovkrav om byggeri/byggekomponenter skal være gratis og på dansk – dette gælder også for de standarder, lovgivningen henviser til. Rådgiverne skal være i stand til at definere udførelsesklassen, og udbudsmateriale skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt. Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er omfattende. De bør kun udbygges yderligere, hvis der er et konkret behov. Tilskudsordninger fra det offentlige skal gå til operative tiltag, der skaber værdi og viden og som resulterer i vækst i de små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal de være administrativt håndtérbare og være mere langsigtede, end ordningerne er i dag.

CE-netværkene har derudover planer om at lave en kampagne, hvor ikke-certificerede virksomheder, slutbrugere og andre interessenter inviteres til et møde eller en introdag, hvor de får information om, hvad certificering indebærer på godt og ondt.

”

Der arbejdes lige nu på at opstarte et nyt netværk med fokus på produktionsoptimering Opstart af nyt netværk Der arbejdes lige nu på at opstarte et nyt netværk med fokus på produktionsoptimering. Netværkets formål skal være at dele viden og diskutere de problemstillinger, der er med at komme i gang med produktionsoptimeringer samt netværke om løsninger og fremtidens industri. Netværket blev præsenteret på Arbejdsgivernes Industritopmøde og skal iværksættes i løbet af 2018.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

BESLAGSMEDE

UDVALGET Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand) Brian B. Jensen Martin Rosendal Kjetil Nygaard Hansen FRA SEKRETARIATET Carsten Essler Helmer Steen Hoeck Klausen

Beslagsmedeudvalget i Arbejdsgiverne arbejder for at sikre gode vilkår i branchen; blandt andet ved at arbejde for at sikre lovkrav om uddannelse til beslagsmede samt sørge for, at beslagsmedeuddannelsen lever op til de krav, der er i branchen. Det har været et travlt år for Beslagsmedeudvalget. De dansk/nordiske mesterskaber, markedsføring, generalforsamling og det politiske arbejde har fyldt henover året. Antallet af beslagsmedemedlemmer er stabilt, og hele 70% af beslagsmedene gør brug af Arbejdsgivernes forsikringsaftale. I det forgangne år har det været muligt for beslagsmedene i Arbejdsgiverne at komme med ønsker til det arbejde, som udvalget udfører. Der er blevet sendt et spørgeskema ud, hvor ønsker og kommentarer kunne gives, ligesom det også var muligt at angive, hvad der lige nu er den største udfordring for branchen. Her var manglen på kvalificeret arbejdskraft og branchens ry og rygte de to største udfordringer. Beslagsmedene ønskede, at udvalget fremadrettet skulle arbejde med markedsføring af de registrerede beslagsmede.

De åbne dansk/nordiske mesterskaber for beslagsmede I år arrangerede Stævneudvalget igen mesterskaber i Herning – denne gang dansk/nordiske mesterskaber. Mesterskaberne fandt som altid sted sammen med messen Hest & Rytter i Messecenter Herning. Mesterskaberne var en stor succes – over 60.000 tilskuere lagde vejen forbi både mesterskaberne og messen. Forinden havde Stævneudvalget valgt at lave en række ændringer ved mesterskaberne. Blandt andet blev datoerne rykket, så mesterskaberne startede samme dag, som messen åbnede, og finalen fandt sted lørdag eftermiddag. Ligeledes blev det besluttet at ændre opbygningen af mesterskaberne, så der i stedet blev konkurreret i tre divisioner med hver tre klasser; efter de gældende regler for beslagsmedekonkurrencer, som også følges i andre lande.

Det blev Daniel Sahl, der vandt både det danske og nordiske mesterskab.

Mesterskaberne blev markedsført via en Facebook-begivenhed. Her blev der løbende lagt information ud til de over 300 personer, der havde vist interesse for begivenheden. I alt nåede begivenheden ud til 28.000 personer. Og i marts måned var siden for mesterskaberne på Arbejdsgivernes hjemmeside den anden mest læste side af alle. Der var deltagere fra syv lande med, da der i løbet af de tre dage skulle findes en vinder blandt beslagsmedene. Daniel Sahl løb med titlen både som dansk og nordisk mester, mens Per Ryberg blev bedste danske lærling.

I år var beslagsmedene tilbage i Herning til de åbne dansk/nordiske mesterskaber.

Stævneudvalget skal inden længe beslutte, hvordan mesterskaberne fremover skal afvikles. Beslagsmedeuddannelsen på HANSENBERG I 2016 var beslagsmedeuddannelsen i udbud sammen

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

med de øvrige erhvervsuddannelser. I den forbindelse blev uddannelsen flyttet fra KU SUND til HANSENBERG i Kolding. Beslagsmedeudvalgets formand, Jakob Algot, har sammen med Arbejdsgivernes uddannelseschef og det lokale uddannelsesudvalg på skolen fulgt opstarten af uddannelsen og vil blive ved med at følge skolen tæt. Der skal sikres en god dialog mellem beslagsmedemestrene og skolen, så uddannelsen bliver så god og fagligt stærk som muligt. Beslagsmedeudvalget har for nylig udpeget Henrik Berger fra Bergers Smedie til at sidde med i det lokale uddannelsesudvalg på skolen. I forbindelse med generalforsamlingen blev der desuden afholdt et temamøde på HANSENBERG. Markedsføringstiltag Sidste år blev der igangsat en kampagne for beslagsmede på de sociale medier. Den gav så god synlighed, at det er besluttet at gennemføre en lignende kampagne i foråret og efteråret 2018. Kampagnerne gennemføres på Facebook som medie, og det er målet at øge synligheden for hjemmesiden hovpleje.dk over for potentielle kunder og gøre opmærksom på, at der er beslagsmede, der har taget en uddannelse og dermed er registreret beslagsmed. Kampagnen for foråret 2018 er netop afsluttet. Som en del af kampagnen blev berider Rune Willum interviewet om fordelene ved at bruge en registreret beslagsmed, mens en grafik med oplysninger for fordelene ved en registreret beslagsmed var den anden del af kampagnen. Tilsammen er de to kampagner nået ud til lidt over 16.000 mennesker, og hovpleje.dk har firedoblet sin sidevisning – over 1.500 visninger blev det til bare i marts måned.

”

Tilsammen er de to kampagner nået ud til lidt over 16.000 mennesker

Beslagsmedenes generalforsamling I november 2017 blev beslagsmedenes årlige generalforsamling afholdt. Her var særligt Arbejdsgivernes forsikringsordning oppe at vende, og den har stadig god opbakning fra branchen. En forsikringsordning, som der sideløbende har været et tjek af for at sikre, at den giver de bedste vilkår for beslagsmede. På generalforsamlingen blev der også afholdt valg af skuemestre. Hermed havde medlemmerne mulighed for at vælge den skuemester, de mente var bedst kvalificeret. Jakob Algot blev valgt og er nu skuemester sammen med Henrik Sørensen.

MÆRKESAGER • Et lovkrav om, at alle personer, der udfører skoning og beskæring, er uddannede beslagsmede. • Et højt fagligt niveau på beslagsmedeuddannelsen og virksomhedernes læresteder. Det skal blandt andet ske ved • aktiv dialog med beslagsmedeskolen, • fokus på uddannelseskravene til lærestederne, • øget fokus på de faglige kvalifikationer for mestre, der uddanner lærlinge. • At styrke kendskabet til etisk kodeks for registrerede beslagsmede. • At øge hesteejernes kendskab til fordelene ved at bruge registrerede beslagsmede til at udføre skoning og beskæring. • At styrke samarbejdet mellem centrale aktører i og omkring beslagsmedeområdet i Danmark og Europa. • Styrke antallet af repræsentanter i Rådet for Hovpleje og Hestebeslag. • Styrke samarbejdet med andre centrale aktører i branchen. • Styrke relationerne til andre beslagsmedeorganisationer via European Federation of Farriers Associations (EFFA). • Øge fokus og forståelse for beslagsmedefaget inden for uddannelsesområdet. • Øge fokus og forståelse for beslagsmedefaget inden for Industriens Uddannelser.

Rådet for Hovpleje – nedlæggelse af ankenævn I forhold til ankenævnsordningen, er det rådet, der har ansvaret. Ankenævnet har ikke levet op til kravene for private ankenævn. Rådet har derfor ikke haft andre valg end at nedlægge ordningen og henvise til Forbrugerrådet. Den samme løsning som dyrlægerne har valgt. Rådet har haft en god dialog med Forbrugerrådet i forhold til at sikre, at det er eksperter, der tager sig af klagerne. I rådet er man enige om, at dette er den bedst mulige løsning.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

KOMMUNIKATION

RÅDET Fleming Frederiksen (formand for rådet) Martin Frederiksen Svend Aage Kusk Jørn Jørgensen FRA SEKRETARIATET Mads Graves Charlotte Thorsgaard Frandsen

Kommunikationsrådet skal lægge de overordnede linjer for den kommunikation, der udgår fra Arbejdsgiverne til medlemmer og andre eksterne parter. Magasinet Arbejdsgiverne Da den tidligere redaktør for Bladet Arbejdsgiverne, Jens Holme, gik på pension i starten af 2018, blev der indledt en proces med at modernisere bladet. I den forbindelse skiftede Bladet Arbejdsgiverne navn til Magasinet Arbejdsgiverne. Der har særligt været fokus på at få skabt flere indgange til artiklen for læseren med billedtekster, faktabokse og mere luft i layoutet. Resultatet er skabt i tæt samarbejde med magasinets faste grafiker. I samme omgang blev det besluttet at skifte trykkeri efter mange års samarbejde med Vestergaards Bogtrykkeri. Valget faldt på Rosendahls, som både vil varetage layout, tryk og salg af annoncer. Derudover arbejdes der fortsat på at få skabt en øget annonceomsætning.

logoer, som er designet specifikt til de forskellige brancher, Arbejdsgiverne repræsenterer. På den måde vil medlemmerne både kunne reklamere for Arbejdsgiverne og vise, hvilken branche de tilhører. Derfor er der igangsat en mindre undersøgelse, hvor de relevante udvalg bliver inddraget. Der vil både blive talt om eventuel designlinje samt det faktuelle behov for at få et sådant logo. Når undersøgelsen er færdig, vil rådet tage de forskellige input til overvejelse og beslutte, om der eventuelt skal arbejdes videre med branchelogoerne. Kommunikation og PR I forlængelse af Arbejdsgivernes nye strategi bliver kommunikation og PR-strategien for organisationen gennemgået. Det skal sikres, at den spiller sammen med den overordnede strategi, og den skal udmønte sig i nogle konkrete handlinger, der vedrører kommunikationen. Herunder hører de sociale medier. Der er kommet et øget fokus på LinkedIn for at få flere følgere og gøre Arbejdsgiverne endnu mere synlige på platformen. Linjen for Facebook er blevet ændret, så platformen nu ikke længere udelukkende bruges til at promovere erhvervsuddannelserne, men i stedet fokuserer på Arbejdsgivernes medlemmer og at give dem hurtige råd og viden, de kan bruge i hverdagen.

I 2018 skiftede Bladet Arbejdsgiverne navn til Magasinet Arbejdsgiverne. Branchelogoer Der har fra forskellige sider været udtrykt ønske om

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

FORSIKRING

sig allerede i dag af forsikringsaftalen. RÅDET Martin Frederiksen (formand for rådet) Claus Lund Nielsen Jan Michaelsen FRA SEKRETARIATET Christian H. M. Mikaelsen

Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en fordelagtig forsikringsaftale til sine medlemmer. På baggrund af kendskabet til medlemmerne og deres brancher imødekommer forsikringsaftalen de særlige behov, som lige præcis Arbejdsgivernes medlemmer har. Forsikringen har derfor en dækning, som ikke ses andre steder. I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet Willis Towers Watson arbejder Forsikringsrådet løbende på at optimere de forsikringer, som er indeholdt i forsikringsaftalen. Herunder nye forsikringstyper eller andre dækninger, som kan være relevante.

Undersøgelsesfuldmagt Benytter du dig ikke allerede af Arbejdsgivernes forsikringsaftale, er det altid muligt at få et uforpligtende tilbud. Det gøres nemt ved at underskrive en undersøgelsesfuldmagt. Med den giver du Willis Towers Watson lov til at undersøge dine nuværende forsikringer og holde dem op mod forsikringsaftalen. På den måde kan du nemt se, om der er penge at spare eller en bedre dækning at hente. I langt de flere tilfælde gør begge dele sig gældende. Undersøgelsesfuldmagten kan findes på Arbejdsgivernes hjemmeside under ”Medlemsservice” og ”Forsikring”.

”

Rådet er lige nu i gang med at undersøge muligheden og interessen for at tilkøbe private forsikringer Pr. 1. januar 2018 blev ét af forsikringsselskaberne skiftet ud, så ansvarsforsikringen ligger hos HDI, mens alle andre forsikringer ligger hos Købstædernes Forsikring. Det har blandt andet betydet en udvidelse af de i forvejen brede dækninger samt en markant præmienedsættelse. Rådet er lige nu i gang med at undersøge muligheden og interessen for at tilkøbe private forsikringer, hvis man er med i Arbejdsgivernes forsikringsaftale. Et eventuelt tilkøb vil gå uden om Willis Towers Watson og i stedet ske direkte til forsikringsselskabet. Et spørgeskema sendes ud til dem, der på nuværende tidspunkt har erhvervsforsikringerne gennem Arbejdsgiverne, og deres svar vil blive taget med i betragtning i det videre arbejde. Forsikringsrådet arbejder også med at udbrede kendskabet til forsikringsaftalen blandt Arbejdsgivernes medlemmer. Derfor blev der i efteråret 2017 ligesom det foregående år udsendt en mail til alle Arbejdsgivernes medlemmer med opdateringer på forsikringsområdet. Mere end 800 medlemsvirksomheder benytter

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

DET REGIONALE ARBEJDE

UDVALGET Brian B. Jensen (udvalgsformand) Leif Frisk Lars Christian Nielsen Benny johansen Lars Lynge Maach FRA SEKRETARIATET Steen Hoeck Klausen

Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Arbejdsgivernes overordnede regionspolitiske arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Grundlaget for arbejdet er, at Arbejdsgiverne skal være kendt og anerkendt blandt regionale erhvervsaktører med interesse for medlemsvirksomhederne. Udvalget arbejder også med spørgsmålssættene til erhvervspanelet omkring lokal politik samt behandler de input, der kommer fra lokalafdelingerne. Regionsmøder Der afholdes regionsmøder i de fem regioner i alt fire gange om året. Mødernes formål er at styrke relationen mellem Arbejdsgivernes hovedbestyrelse, lokalafdelingsformænd og -afdelinger. Samtidig er det også en mulighed for regionerne at drøfte, både hvad der sker på tværs af lokalafdelingerne, og hvad der sker inden for organisationen Arbejdsgiverne.

”

Én af udvalgets mærkesager blev en realitet i år På efterårets dialogmøder og forårets regionsmøder har temaet været Arbejdsgivernes nye strategi og handleplan. I efteråret fik regionsudvalgene lejlighed til at komme med deres input til det videre arbejde med strategien. I foråret blev den nye strategi præsenteret for dem, efter den netop var blevet vedtaget i hovedbestyrelsen. Administrerende direktør Mads Graves gennemgik strategien og de tre overordnede fokusområder, som deltagerne derefter kunne komme med bidrag til, hvordan de nærmere skal føres ud i livet. Sænket brotakst på Storebæltsbroen Én af udvalgets mærkesager blev en realitet i år; nemlig at få sænket brotaksten for at køre over Storebælts-

broen. Den høje brotakst har været en udfordring for infrastrukturen i Danmark og bevirkede, at landet blev ”skåret over”; særligt for erhvervsfolk med arbejde på begge sider af broen har det været tungt for pengepungen. Udvalget har længe ønsket, at Folketinget og de regionale politikere fik et bredere perspektiv på dansk infrastruktur, og at indtægterne fra Storebæltsbroen ikke skal finansiere en udbygning af vejnettet, men kun dække vedligeholdelse af broen. Og fra januar 2018 er det nu blevet billigere at køre over Storebæltsbroen; vel at mærke, hvis man har en Brobizz eller har registreret sin nummerplade. Fra den 1. januar 2018 er det blevet 15% billigere at køre over broen, men prisen vil få et yderligere dyk nedad i 2023, når udbygningen af den vestfynske motorvej er færdig. Den samlede prisnedsættelse vil blive 25%.

”

Derfor spurgte udvalget erhvervspanelet om deres syn på indførelse af vejskat i Danmark Arbejdsgiverne støtter indførelse af vejskat I 2009 besluttede Folketinget, at indtægterne fra Storebæltsbroen skal finansiere en lang række trafikanlæg (motorveje mv.) andre steder i landet. Det fælles regionsudvalg mener ikke, at Storebæltsbroen skal bruges til at finansiere andre trafikanlæg. Derfor spurgte udvalget i 2017 erhvervspanelet om deres syn på indførelse af vejskat i Danmark, som vil kunne bruges til at støtte infrastrukturen. 53% svarede, det var en god idé. Samtidig var lokalafdelingerne også positivt stemt over for forslaget. Derfor har det fælles regionsudvalg nu fået opbakning til, at Arbejdsgiverne støtter indførelse af vejskat i Danmark. Faglige aktiviteter Der er fortsat et stort udbud af aktiviteter. Særligt overenskomsterne og den nye persondataforordning har været i fokus med temamøder over hele landet. Succesen med informationsmøder på el-området om de nye el-installationsregler er også fortsat og har haft god opbakning de steder, hvor møderne er blevet afholdt. Arbejdet med erhvervspanelet Det fælles regionsudvalg har løbende drøftet emner,

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

som kan sendes ud til Arbejdsgivernes Erhvervspanel. Emnerne tager udgangspunkt i udvalgets mærkesager, men også i emner der er oppe i medierne og som kan have betydning for Arbejdsgivernes medlemmer. Da regeringen igangsatte anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser, svarede 44% for eksempel, at de synes, udflytningen af statslige arbejdspladser er en god idé. Eller som før nævnt omkring brotaksten over Storebæltsbroen synes 57%, at taksten skulle sættes ned, da udvalget sendte spørgsmål ud til erhvervspanelet omkring det emne. Derfor spurgte udvalget efterfølgende, om der var opbakning til at støtte en indførelse af vejskat, som kunne støtte udvidelse og vedligeholdelse af infrastrukturen, når disse penge ikke skulle tages fra Storebæltsbroen. Det mente 53% var en god idé.

MÆRKESAGER • Den kommunale erhvervspolitik og -service skal udformes, så den skaber optimale vilkår for at drive virksomhed i kommunen. • Kommunale udbud skal udformes, så de tilgodeser små og mellemstore virksomheders muligheder for at byde på opgaver. Det kan blandt andet ske ved øget brug af fagentrepriser på de kommunale udbud. • Rammevilkårene for at starte og drive en virksomhed skal være bedre – herunder adgang til finansiering i forhold til virksomheder og boliger. • Den fysiske infrastruktur skal være bedre, og brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så den udelukkende dækker løbende vedligeholdelse af broen. • God digital dækning i hele Danmark for både bredbånd og mobildækning. • Arbejdsgiverne støtter indførelse af en vejskat i Danmark, som skal understøtte udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen i landet. Sideløbende skal der ske en reducering af ejerafgiften på biler købt i Danmark.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

Q-KONTROL

BESTYRELSE Anders Mortensen Leif Frisk John Rasmussen DIREKTØR Lars Søgaard ANPARTSHAVER Mads Graves Q-kontrol ApS er et datterselskab under Arbejdsgiverne. Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen som kontrolinstans med ret til at godkende og overvåge de lovpligtige kvalitetsledelsessystemer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-installatører. Den 1. januar 2018 opkøbte Q-kontrol ApS kontrolinstansen Cerfidan og blev dermed den næststørste kontrolinstans i Danmark med godkendelser inden for blandet andet el, vvs, kloak, F-gas, Bedre Bolig, VE, sikringsområdet og brandsikringsanlæg. Med i købet fulgte også en ISO-9001-akkreditering fra DANAK. Derfor kan Q-kontrol nu tilbyde ISO-certificeringer i hele landet. Opkøbet er første skridt på vejen i ambitionen om at blive den mest attraktive kontrolinstans hvad angår både pris, service og kvalitet. Derudover tilbyder Q-kontrol køb af svejseprøvecertifikater til en fordelagtig pris.

2015

2016

2017

2.740

2.162

3.247

(1.962)

(2.445)

(2.302)

Afskrivninger

(364)

(86)

(8)

Driftsresultat

414

(369)

937

Bruttofortjeneste Personaleomkostninger

Finansielle indtægter

132

203

Finansielle omkostninger

(80)

(2)

Resultat før skat

408

(239)

1.138

(132)

(279)

276

(180)

859

Skat af årets resultat Årets resultat Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN OG HÅNDVÆRKERGARANTI

REPRÆSENTANT FRA ARBEJDSGIVERNE Mads Graves FAGDOMMERE FRA ARBEJDSGIVERNE Leif Frisk Claus Lund Nielsen

Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt ankenævn, som behandler klager fra forbrugere – blandt andet i forbindelse med Håndværkergaranti. Nævnet er oprettet af SMVdanmark på vegne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. Organisationerne er fælles om driften af nævnet. Forbrugerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er medstiftere, så begge sider af en eventuel konflikt er repræsenteret. Formålet med nævnet er at sikre en god, effektiv og billig sagsbehandling vedrørende klager over håndværksarbejde. I forhold til Arbejdsgivernes medlemmer behandler nævnet klager over vvs-, kloak- og bygningssmedearbejde hos private kunder.

afgøres ved en sekretariats- eller formandsafgørelse, de er blevet afvist på grund af forældelse, eller de var bevismæssigt uegnede til behandling i ankenævnet. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Håndværkets Ankenævn er seks måneder. Håndværkergaranti Håndværkergaranti er en garantiordning i samarbejde mellem Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og Kristelig Arbejdsgiverforening. I august 2017 blev det besluttet at hæve garantisummen fra 100.000 kroner til 150.000 kroner for at kunne konkurrere med lignende garantiordninger. Garantien dækker fejl og mangler, når medlemmer udfører arbejde hos private kunder. Håndværkets Ankenævn benyttes som uvildig instans, når sager under Håndværkergaranti skal afgøres. I 2017 var der fem garantisager med udbetalinger på i alt 141.472 kroner. Til forskel var der i 2016 fire garantisager med en totaludbetaling på i alt 232.663 kroner, mens der i 2015 var fem garantisager med udbetalinger på i alt 158.815 kroner.

”

I 2017 blev der i alt behandlet 34 sager via Håndværkets Ankenævn, som involverede Arbejdsgivernes medlemmer Nævnet består af en landsdommer som formand, en byretsdommer som næstformand, to repræsentanter fra forbrugersiden og to fagdommere. I sager, der vedrører arbejde udført af Arbejdsgivernes medlemmer, deltager to fagdommere, der er udpeget af Arbejdsgivernes hovedbestyrelse. Nøgletal I 2017 blev der i alt behandlet 34 sager via Håndværkets Ankenævn, som involverede Arbejdsgivernes medlemmer. Det er et fald på seks sager i forhold til 2016. Af de 34 sager fra 2017 blev der truffet afgørelser i 23 af dem. Forbrugeren fik medhold i 16 af sagerne, mens Arbejdsgivernes medlemmer blev frifundet i 7. De sager, som ikke er blevet forelagt nævnet, eller der ikke er truffet afgørelse i, skyldes enten, at de kunne

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

FAKTA OG NØGLETAL

Arbejdsgiverne er en branche- og arbejdsgiverorganisation. Vores medlemmer befinder sig inden for industri-, maskin-, smede- el- eller vvs-branchen. Vi tilbyder vores medlemmer en lang række serviceydelser, der alle direkte eller indirekte har det formål at bidrage til vækst i deres virksomhed. Det kan eksempelvis være juridisk og branchefaglig rådgivning, fagspecifikke kurser og konsulentrådgivning i forbindelse med økonomi, administration, eksport og lignende. Som arbejdsgiverorganisation sikrer vi også, at vores medlemmer er overenskomstdækket for langt størstedelen af deres medarbejdere. Derfor har vi indgået overenskomster med Dansk Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, HK/Privat, Teknisk Landsforbund og Lederne. Disse overenskomster blev senest genforhandlet i starten af år 2017, og de gælder alle for en treårig periode.

Lokalafdelinger Grundstenen i Arbejdsgiverne er lokalafdelingerne. Organisationen er opdelt i 16 lokalafdelinger, der med hver deres geografiske område dækker hele Danmark. Lokalafdelingerne er selvstændige foreninger med selvstændig økonomi og bestyrelse. Hver lokalafdeling udpeger en repræsentant til Arbejdsgivernes hovedbestyrelse og deltager på Arbejdsgivernes årlige landsgeneralforsamling – den højeste myndighed i organisationen Arbejdsgiverne – med det antal delegerede, som de er berettiget til alt efter antal medlemmer i lokalafdelingen. Nogle lokalafdelinger har valgt at have fuld administration, hvor særligt det økonomiske arbejde varetages af sekretariatet.

Arbejdsgiverne er den største medlemsorganisation i SMVdanmark. Derudover er vi repræsenteret i en række udvalg, råd, styregrupper og bestyrelser. Vi har tilknyttet en række brancheområder; hele grupper af virksomheder, der har deres egen forening, men som har valgt at købe sig til én eller flere ydelser hos Arbejdsgiverne – eksempelvis juridisk bistand. Slutteligt varetager vi også en sekretariatsfunktion over for andre, mindre organisationer.

Kontingentindtægter – netto Administrationsgodtgørelse, bonus og royalty Mødeudgifter Udgifter til faglige udvalg Faglige kontingenter og tilskud Lønninger, solgte timer m.v. inkl. bestyrelsesudgifter Årets resultat Egenkapital Egen beskæftigede pr. 31.12 Aktive medlemmer

2013

2014

2015

2016

2017

22.793

21.936

21.856

23.675

23.805

4.826

5.111

4.746

4.715

5.010

(1.529)

(1.359)

(1.122)

(1.240)

(1.065)

(741)

(853)

(674)

(606)

(570)

(3.787)

(3.664)

(3.703)

(3.666)

(3.702)

(15.362)

(16.251)

(14.944)

(16.705)

(15.914)

(36)

(1.198)

1.195

420

3.521

32.617

31.419

32.614

33.548

37.069

2.088

2.037

1.960

1.899

1.816

Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.

Arbejdsgivernes årsberetning 2017-2018

Arbejdsgivernes ĂĽrsberetning 2017-2018

ARBEJDSGIVERNE Magnoliavej 2-4 5250 Odense SV 6617 3333 info@arbejdsgiverne.dk www.arbejdsgiverne.dk