MAGASINET Nr. 6 · 30. maj 2018 109. årgang
Datatilsynet parat med gulerod og stok Stok og bøder til spekulanter. Rådgivning og dialog til de seriøse virksomheder. Det lover Datatilsynets direktør Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder. Læs stort interview med Cristina Gulisano om den nye dataforordning, gulerødder og stokke.
HJEMMESIDER: Skræmmende eller tiltrækkende? Din digitale facade kan give – eller skræmme – nye kunder
Dårlige web-billeder sender dårligt signal til dine kunder
Facebook er bedre end en hjemmeside, mener beslagsmeden. Han vil i direkte kundekontakt
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW
juni 4
8-15
FREMRAGENDE ELLER FORFÆRDELIGT – HVORDAN ER DIT WEBSITE?
flere varmepumper
22
CERTIFICERINGER GIVER KUNDER 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Vi slår til, hvis man lader hånt om datasikkerhed 6 Virksomhederne pressede af nye dataregler 7 Jura: Reklamationsret er ikke garanti 8 Dårlige hjemmesider koster kunder 10 Redaktionens smagsdommer 10 Her taler mester ud gennem skærmen 10 Mester: Vi vil give gratis kundehjælp på websitet 11 Stærk teknologi-hjemmeside til automationsvirksomhed 11 Direktør: Vores vindue ind i virksomheden 12 Beskidt mekaniker giver det rigtige indtryk 12 Mekanikeren: - Jeg får ros for hjemmesiden 13 Beslagsmed: Hellere Facebook end website 13 Din ekspert: Få nu styr på dit digitale visitkort 15 Visitkort-websitet, citat-elskeren og en ni-sproget eksportør 16 De korte nyheder 18 Skolerne vil gerne på besøg – vi mangler virksomheder 19 Virksomhedsbesøg rykker elever: Langt flere overvejer erhvervsuddannelserne 19 Din ekspert: Brug Teknologipagtens muligheder 20 Første dødsulykke med industrirobot 21 Robot-sikkerhed er en stor udfordring for SMV’er 22 Kunderne går efter certificering og kvalitetskontrol 24 Din ekspert: EN 1090 Light for bygningsstål og CE-mærkning 25 Arbejdsgiverne tilbage på Bornholm 26 Varmepumper er blevet hverdag i vvs-virksomhederne 27 Din ekspert: Salget af varmepumper stiger 28 Nyt fra virksomhederne 32 Foreningsnyt 34 Arbejdsgiverne i medierne 35 Goddag Susie – og farvel Christian 36 Velkommen hos Arbejdsgiverne 38 Leverandører & partnere 40 Ærlig talt!! Slap nu lidt af – kære kunder
STRATEGIEN ER PÅ PLADS – NU ER DET ACTION TIME Af Mads Graves, adm. direktør i Arbejdsgiverne og Fleming Frederik sen, formand i Arbejdsgiverne Så er det nu. I næsten et år har vi arbejdet med en ny strategi for Arbejdsgiverne. Mange er blevet hørt. Mange ting drøftet. Papir er skrevet. Nu er det tid til handling. Og det er alvor. Virkeligheden er, at Arbejdsgiverne står over for en række udfordringer. 17 konkrete handlinger skal udleve strategien og håndtere udfordringerne. To af tingene kan du læse om inde i magasinet: Modernisering 2.0. (om lokalafdelingerne) og arbejdet mod en ny kontingentmodel. Medlemmernes lyst til at engagere sig i foreningsarbejdet har ændret sig radikalt. Det betyder få deltagere til aktiviteter, generalforsamlinger og lokalafdelinger,
der sammenlægges. De samme medlemmer må igen og igen tage en tørn. Udfordringer, der kendes i mange andre foreninger i Danmark. Når vi kigger på kontingentmodellen, står det klart, at pris betyder mere og mere – også i forhold til medlemskab af en arbejdsgiverorganisation. Der er masser af idéer til, hvordan man løser tingene og også en strategi. Men nu skal der tages beslutninger. Også nogle der gør ondt. De indledende skridt er taget. Vi mener, vi har en stærk plan. Vi er klar. Er I? Fleming Frederiksen, formand og Mads Graves, adm. direktør
“
NU SKAL DER TAGES BESLUTNINGER. OGSÅ NOGLE DER GØR ONDT.
UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk
REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Eva Jørgensen emj@arbejdsgiverne.dk
ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
TRYK Rosendahls a/s
Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.
Forside Foto: Tycho Gregers
LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s
En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook
Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485. ISSN nr: 2246-7041
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3
VI SLÅR TIL, HVIS MAN LADER HÅNT OM DATASIKKERHED Datatilsynets direktør, Cristina Gulisano, sender sine folk på kontrol med dialog og rådgivning som vigtige værktøjer. Bøderne vil ramme de virksomheder, der ikke tager datareglerne seriøst. Læs det aktuel le interview med tilsynsdirektøren, der fik nye regler og bødestørrel ser at arbejde med den 25. maj. EU’s nye dataforordning og regler trådte i kraft i slutningen af maj. Risikerer smedemesteren, at kontrollen fra Datatilsynet tropper op på uvarslet kontrolbesøg kort efter med bødeblokken i baglommen? For det første varsler vi som udgangspunkt vores kontrolbesøg over for virksomheden. Det er jo vigtigt, at vi kommer til at tale med de rigtige personer i virksomheden. Vi fortæller også
på forhånd, hvad vi vil interessere os for under besøget. Vi kommer også for at få en dialog. I den forbindelse vil jeg gerne sige, at vi i årenes løb faktisk får meldinger fra virksomheder om, at de har fået et udbytte af at have os på besøg. De har fået fuld opmærksomhed på deres drift i forhold til personlige data, og det har hjulpet virksomheden. Og så spørger du til bøderne. Bødestørrelserne er der kommet rigtig meget
Hammeren falder i de virksomheder, hvor man ikke har arbejdet med datasikkerhed. Ellers er direktør Cristina Gulisano klar med rådgivning og dialog. 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
TEKST: JAN KRISTENSEN FOTO: TYCHO GREGERS
fokus på, fordi der lægges op til, at de skal stige markant med de nye regler. I dag får man typisk en bøde på 5.000 kr. for at overtræde reglerne. Én gang er der dog også givet en bøde på 25.000 kr. I fremtiden er der på EU-plan en forventning om, at bøderne får en ordentlig én på goddag’en. De skal meget højere op i nogle tilfælde, men som sagt har vi mange andre værktøjer i kassen end bøder.
Hvad er skærpende – og hvad er formildende? Det vil naturligvis blive anset som en skærpende omstændighed, hvis vi kommer ud hos en virksomhed, og man her intet har gjort i forhold til data på kunder og ansatte. Og endnu mere skærpende, hvis vi må konstatere, at virksomheden ligefrem har spekuleret i, at de regler er der ingen, der opdager, at jeg ikke overholder. Så skal hammeren virkelig falde!
hotellet, tandlægen. Men vi tager ikke bare de første ti virksomheder i telefonbogen. Vores tilsyn planlægges efter en risikobaseret overvejelse. Her tæller mængden af personfølsomme oplysninger samt antallet af berørte danskere, når vi skal ud på kontrolarbejdet. Vi er ikke sat i verden for at være en splint i skoen for flest mulige virksomheder. Vores mål er at øge sikkerheden omkring danskernes personlige data mest muligt.
Omvendt så vil vi da bestemt være mere positivt stemt, hvis vi kan se, at smedemesteren har arbejdet seriøst med disse ting. Det er derfor vigtigt at overveje og nedskrive, hvad man gør og hvorfor. Hvordan er man nået frem til, hvor længe det er nødvendigt at opbevare data? Er det regler i bogføringsloven, der for eksempel er grunden? Jeg vil anbefale de mindre virksomheder at arbejde løbende med emnet. Man bliver ikke færdig med persondatasikkerhed på en gang – heller ikke i en mindre smedevirksomhed.
VI ER IKKE SAT I VERDEN FOR AT VÆRE EN SPLINT I SKOEN FOR FLEST MULIGE VIRKSOMHEDER.
Skal man hyre advokater og revisorer for at være på den sikre side? Nej, det bør ikke være nødvendigt. Tænk dig om som håndværksmester. Det her handler i vidt omfang også om sund fornuft. Gør dig overvejelser og skriv dem ned. Kontakt din brancheorganisation for yderligere rådgivning og find flere informationer på vores kommende nye web site, som vi lige nu arbejder på, og som, vi har en ambition om, skal være langt mere brugervenlig. Hvis en virksomhed gør det, så ser jeg ikke de store grunde til at købe sig til ekstern hjælp også. Vi ser lidt en tendens til, at mange rådgivere gerne vil gøre det hele lidt mere kompliceret, end det reelt er.
Går Datatilsynet primært efter de små eller de store virksomheder først? Vi har fået udvidet kompetencer til at komme alle steder – smeden, bageren,
“
Er der overhovedet fordele for virksomheder i de nye regler? Det er der i høj grad. Jeg vil anbefale flere virksomheder at se indførelsen af de nye regler som en investering, der giver bedre drift. Hvis din virksomheds kundekartotek med personlige informationer pludselig en dag flyder rundt ude på nettet, så er det ikke god reklame. Det er et stort tab af omdømme. Og kunder
stemmer jo med fødderne og går andre steder hen. Hvis man får styr på sin datasikkerhed, så har man også mere styr på andre dele af virksomheden.
Er det så helt ubegrundet at putte dig og Datatilsynet i en slags bøddelrolle, hvor store bøder kan lukke virksomheder? Vi skal have hævet barren og øget sikkerheden omkring de mange personlige data, der ligger ude hos virksomhederne. Og vi vil slå ned der, hvor man lader hånt om reglerne. Men vi vil også rådgive og vejlede om reglerne – så vi taler altså både om stok og gulerod – og det overordnede formål er at øge beskyttelsen af danskernes personoplysninger.
Og hvis smedemesteren vil klage over sin tandlæges lemfældige omgang med hans personlige data? Så skriver han en mail eller et brev til os og forklarer, hvad han er utilfreds med i et ganske almindeligt sprog. Det koster ikke noget. Så undersøger vi klagen og ser, om der sker fejl, som tandlægen skal rette op på. Hvis der kommer flere klager over samme tandlæge, så skal vi måske forbi på et kontrolbesøg.
TRE GODE RÅD TIL SMEDEMESTEREN 1 Arbejd videre med persondatasikkerhed. Hold fokus. Søg fortsat rådgivning hos Datatilsynet eller din brancheorganisation.
2 Dokumenter dine overvejelser. Skriv det ned. Tænk over, at du også selv i forskellige sammenhænge er den, der bliver registreret oplysninger om.
3 Husk fordelene ved datasikkerhed. Reglerne er ikke bare en papirtiger. De kan vendes til fordel for virksomheden.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5
VIRKSOMHEDERNE PRESSEDE AF NYE DATAREGLER
Juridisk chef Anne Vibeke Gregersen, Arbejds giverne, har svaret på medlemsspørgsmål.
Frustration. Irritation. Og lidt stress. Datafor ordningen presser virksomhederne. Juridisk chef Anne Vibeke Gregersen, Arbejdsgiverne, svarer her på medlemsspørgsmål og kommentarer fra Erhvervspanelets seneste spørgerunde.
VI ER IKKE HELT KLAR ENDNU….
TEKST: JAN KRISTENSEN
?
Jeg synes, det er svært at vurdere, hvordan vi i virksomheden skal håndtere vores
ordrebehandling i forhold til forordningen.
?
Kurserne lød for mig som at skyde gråspurve med kanoner.
Men jeg har talt med mit revisionsfirma, som
På vores hjemmeside har vi beskrevet
har fortalt, hvad jeg skal være opmærksom
behandlingen af persondata i forhold til
på. Det kostede ikke noget. Nu afventer jeg
kunder. Der er to skabeloner. Den ene kan
bare et besøg for kontrol af min håndtering af
f.eks. være anvendelig over for ordre-
persondataforordningen.
behandlingen, idet den kan sættes på
Ja, det er bestemt ikke altid, at det er
virksomhedens hjemmeside, og der kan
nødvendigt at gå på kursus. Som en-
henvises til den på ordrebekræftelser og
keltmandsfirma er du heldigvis fri for at
fakturaer. Den anden skabelon er til brug
bekymre dig om persondata i forhold til
for markedsføring.
medarbejdere og kan derfor begrænse dig
?
til kundesituationen. På vores hjemmeVi er via Arbejdsgiverne i gang med et kursus i behandling efter persondataloven.
Som så meget andet så synes jeg, at dette monster sigter mod de forkerte i første omgang. Vi har masser af svejsepas og andet, som der burde have været taget fat på, inden
“
Jeg har som enkeltmandsfirma ikke været
JA, VI KAN GODT HÅNDTERE REGLERNE, MEN SYNES, DET ER LANGT UDE I SKOVEN DET HER. IGEN EN ADMINISTRATIV BYRDE AT LÆGGE PÅ DE ERHVERVSDRIVENDE :-(
på kursus, da jeg synes, prisen er for høj.
Kommentar fra Erhvervspanelet
vi efterfølgende skal opfylde loven. Vi fanges midt i noget, som er svært at håndtere korrekt. Det er fuld forståeligt, og vi er heller ikke glade for de kommende regler, hverken på vegne af medlemmer eller egne vegne i sekretariatet. Vi omfattes alle, blot man har en ansat eller en kunde. Men som så meget andet er det EU-bestemt – vi kan så vende os imod Justitsministeriet og Datatilsynet og bede om klare regler og vejledninger. Det har indtil nu knebet….
?
9 ud af 10 medlemsvirksom heder i Arbejdsgiverne har kendskab til den nye dataforordning. Men kun hver anden ved helt præcist, hvilke konsekvenser de nye regler vil få for deres virksomhed. Det viser spørgsmål til Erhvervspanelet i april. Kun hver fjerde føler sig sikker på at kunne håndtere data efter de nye regler fra den 25. maj, hvor reglerne er trådt i kraft. (Statistikken er baseret på 25 svar).
6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
side er det beskrevet, hvad der gælder, og der er skabeloner, du kan benytte. Du kan også altid ringe til os for hjælp – vi vil meget gerne hjælpe, hvor vi kan.
?
Jeg synes, at der seriøst mangler en håndbog fra Arbejdsgiverne vedr. dataforord-
ningen Der kan skrives rigtig meget om persondata, og det er der også allerede på vores hjemmeside. Måske for meget tekst. Men vi har også valgt at fokusere på to typer af persondata, nemlig i forhold til medarbejdere og i forhold til kunder. Disse to behandlingssituationer er beskrevet med typiske eksempler, og dertil er knyttet skabeloner. Det er forsøgt simplificeret, og bl.a. er der en guide med ”10 hurtige om persondata”.
JURA KATRINE BRUUN kbr@arbejdsgiverne.dk
REKLAMATIONSRET ER IKKE GARANTI Reklamationsret og garanti forveksles let. Det er derfor vigtigt, at man som forhandler er opmærksom på det forud for en handel. Reklamationsretten Reklamationsretten er lovbestemt og giver køber en rettighed over for sælger. I købeloven er der for løsørekøb en reklamationsfrist på to år fra leveringstidspunktet. Som forhandler skal man være opmærksom på, om man handler med en erhvervsdrivende eller forbruger. Købeloven skelner mellem handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb (som undlades her). Er der ved et forbrugerkøb konstateret en mangel inden for de første seks måneder efter købet, er der en formodning om, at manglen allerede eksisterede ved leveringen. Det betyder, at sælger her skal bevise, at manglen først er opstået, efter varen overgik til køberen. Det kan være svært at bevise. I resten af reklamationsperioden har køber bevisbyrden for, at manglen var til stede på tidspunktet for købet. Reklamationsfristen kan ikke fraviges til skade for forbrugeren. Ved handelskøb gælder ingen formodningsregel, og køberen har derfor bevisbyrden i hele reklamationsperioden. I handelskøb kan reklamationsfristen fraviges ved aftale eller kutyme. Bevises det, at varen havde en mangel på overdragelsestidspunktet, skal forhandleren løse problemet uden udgifter og unødigt besvær for køberen. Benytter køberen sin reklamationsret inden for to år, afbrydes fristen og herefter reguleres forholdet af forældelseslovens regler. Kravet er da undergivet en 3-årig forældelse, hvilket betyder, at en eventuel retssag til opfølgning skal anlægges inden tre år
efter. I øvrigt tabes retten til at reklamere, hvis der ikke er reklameret inden for de to år. Undtaget fra ovenstående regler er køb af byggematerialer, der reguleres efter forældelsesloven. Her indtræder forældelse tre år efter, man opdagede eller burde have opdaget manglen, dog senest efter ti år. Ved byggematerialer forstås materialer, der er bestemt til sædvanligvis at indgå i bygningskonstruktioner, f.eks. mursten og lægter. Produkter, der ikke hovedsageligt er bestemt til anvendelse ved byggeri som sten, grus og gulvtæpper, vil derfor høre under købelovens reklamationsret.
SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne. Vi sidder klar til at levere råd givning til dig som medlem. Ring direkte til eksperterne på 6617 3333. Mail: jura@arbejdsgiverne.dk
Garanti Garanti adskiller sig fra den lovbestemte reklamationsret ved at være frivillig for forhandleren. En garanti er dermed noget ekstra, som forhandleren kan vælge at tilbyde udover reklamationsretten, og køberen stilles derfor bedre, end købeloven bestemmer. Køberen kan dermed ikke forvente, at der følger en garanti med en vare. Garantien giver mulighed for at dække i situationer, der ikke ellers omfattes af reklamationsretten, f.eks. ”brudgaranti”, og kan desuden forlænges ud over de lovbestemte to år, f.eks. hvis der oplyses om ”5 års garanti”. Det er en fordel for køberen at få en garanti, da det med denne er forhandleren, der i hele garantiperioden har bevisbyrden for, at en fejl ikke er omfattet af garantien.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7
DÅRLIGE HJEMMESIDER KOSTER KUNDER Er din hjemmeside rettet mod dine kunders behov – eller opfylder den dine direktør-behov for at få din virksomhed til at se flot og fin ud? Bruger-logik er helt afgørende for, at et besøg på din hjemme side giver dig en ny kunde, siger eksperterne. Omtanke er vigtigere end store budgetter. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN
Vi beslutter os på et splitsekund, når det gælder hjemmesider.
teknisk tam-tam og uendelige muligheder.
Det har derfor kæmpe betydning, hvordan din virksomhed præsenterer sig på nettet. Uskarpe billeder, virksomheds-pral og uoverskuelig opbygning sender lynhurtigt din mulige kunde videre. Derfor er det afgørende, hvordan din virksomheds hjemmeside retter sig imod kunderne og deres behov.
Hos Linatech, en automationsvirksomhed i Kjellerup, er de stærkt bevidste om kundens rolle. - Vi ser vores hjemmeside som et vindue ind i virksomheden. Her kan kunden finde nogle af de informationer, som de har brug for. Andre spørgsmål må de stille direkte til os, forklarer direktør Martin Arberg.
Kundelogik eller virksomhedspræsentation? - Det er rigtig let at blive opslugt af virksomhedslogik og selvpromovering i stedet for brugerlogik, når man skal lave hjemmeside, forklarer lektor og ekspert i Digital Markedsføring ved Syddansk Universitet, Gry Høngsmark Knudsen. Hun opmuntrer til, at man i stedet for at lave en virksomhedspræsentation fokuserer på, hvad kunden leder efter på hjemmesiden. Det kan for eksempel betyde, at det kan være det rigtige valg at sætte kedelige oplysninger øverst på siden. Henriette Lungholt, ekstern lektor i kommunikation og indehaver af Lungholt Kommunikation fremhæver også kundevinklen: - Man får størst succes med sin hjemmeside, når man kan forestille sig kundens rejse på siden og ikke drukner den i
“
VI SER VORES HJEMMESIDE SOM ET VINDUE IND I VIRKSOMHEDEN. Direktør Martin Arberg
Vil ikke true nogen til at få en hjemmeside Det er også vigtigt at vide, hvad man vil med sin tilstedeværelse på nettet. En stikprøveundersøgelse blandt 100 medlemsvirksomheder hos Arbejdsgiverne viser, at omkring 40 pct. rent faktisk
ingen hjemmeside har! Det er typisk de mindste virksomheder i smede eller vvs-branchen med få eller ingen ansatte. Anders Qvist Nielsen, underviser i Digitalt Design på Syddansk Erhvervsskole, vil ikke pege fingre. - Hvis det kører for dem, hvorfor skal de så trues til at have en hjemmeside?, undrer han sig. For i nogle brancher og områder er mund-til-mund reklame rigeligt til, at ordrebogen holdes fuld. Anders Qvist Nielsen understreger bare, at man til gengæld mister kontrollen med, hvordan man fremstilles på nettet.
Fra 5.000 til over 50.000 kr Desuden er der stor forskel på behovene. En industrivirksomhed, som gerne vil være underleverandør for store virksomheder, har et andet behov på sin hjemmeside end håndværkeren, der skal direkte i kontakt med sine kunder. - Privatkunden er optaget af priser og ansigtet på dem, de skal handle med. Virksomheden er mere optaget af information om produkterne og processen, forklarer lektor Gry Høngsmark Knudsen. I det hele taget er det vanskeligt at skære alle hjemmesider over en kam. Arbejdsgivernes Erhvervspanel spænder derfor også vidt i deres vurdering
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW 8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
af hjemmesidens betydning for dem og deres virksomhed. Næsten hver fjerde mener ikke, at den har nogen særlig betydning, mens lige så mange mener, den er rigtig vigtig.
- Hjemmesider kan være direkte pinlige, hvis man selv har taget billederne. Man kan rigtig nemt købe sig til noget, der trækker siden op, konkluderer Gry Høngsmark Knudsen.
Også økonomisk er der stor forskel. Mens enkelte virksomheder i ekspertpanelet har givet over 50.000 kr. for hjemmesiden, og andre har lavet den selv, ligger de fleste mellem 5.000 og 20.000 kr. - Du kan godt få en fed hjemmeside uden super teknologi, og uden det bliver vildt dyrt. Men det er et håndværk at lave et solidt resultat. Godt håndværk koster noget – også når man laver hjemmesider, siger Anders Qvist Nielsen.
De flotte fotos fra en traktor-reparation er da også noget af det, som landbrugs-
Grill-billeder skræmmer kunden væk På det mere lavpraktiske plan er Gry Høngsmark Knudsen og Anders Qvist Nielsen enige om, at især billedvalg er afgørende for hjemmesidens udstråling. - Uskarpe og uprofessionelle billeder skræmmer kunder væk. Jeg plejer at sammenligne det med menu-billeder, der hænger i en landlig grillbar, fortæller Anders Qvist Nielsen
maskin-mekaniker Henrik Overgaard er mest glad for på sin velfungerende hjemmeside. - Jeg har fået meget ros for det fra kunderne, fortæller mekanikeren.
VI HAR SAMLET ALLE EKSPERTERNES BEDSTE RÅD: 1 Prioritér dit indhold efter, hvad dine kunder og potentielle kunder søger på din side.
2 Kig på andre sider og bliv inspireret, før du laver din egen. 3 Vær opmærksom på, hvor hurtigt din side loader – især hvis du bor i et udkantsområde.
4 Prioritér billedkvaliteten. Forskellen på en god og dårlig hjemmeside kan være billederne.
5 Du skal have mobiltilpasning på din side. Punktum. 6 Beslut dig for, hvordan du vil bruge sociale medier. Det kræver engagement at holde dem levende.
7 Sørg for, at tekst ovenpå billeder træder tydeligt frem. 8 Kontaktoplysningerne skal stå helt tydeligt. 9 Undgå selvros. Vær nøgtern i dine beskrivelser.
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9
REDAKTIONENS SMAGSDOMMER Redaktionen har udvalgt tre solide hjemmesider fra tre forskellige brancher og tre forskellige virksomhedsstørrelser. Dem har vi bedt hjemmesideekspert og underviser i Digitalt Design på Syddansk Erhvervsskole, Anders Qvist Nielsen, om at vurdere. Han har som vores udvalgte ”smagsdommer” fokuseret på, hvorfor websiderne fungerer – og hvad der kan forbedres. Underviser i Digitalt design på Syddansk Erhvervsskole, Anders Qvist Nielsen, er smagsdommer.
HER TALER MESTER UD GENNEM SKÆRMEN ML-VVS.DK: Hjemmesiden ud stråler både nærhed og ordent lighed, mener ekspert i digitale medier Anders Qvist Nielsen. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN
Forsiden på ml-vvs.dk viser et slideshow med billeder af blandt andet virksomheden. Her får hjemmesideekspert Anders Qvist Nielsen et godt førstehåndsindtryk af, at ML VVS i Smørum ikke er en alt for stor virksomhed. - Det giver mig oplevelsen af, at jeg får lov til at tale med ”ham selv”. Og det er der mange, der godt kan lide, fortæller han.
- Mørk baggrund kombineret med gul og hvid giver en smagfuld opsætning, forklarer Anders Qvist Nielsen. Desuden er hjemmesiden ligetil og overskuelig med en primær menu foroven, som er let at gå til. Kontaktoplysningerne er også nemme at finde, og det er vigtigt. Ifølge Anders Qvist Nielsen er det noget
af det første, som kunder leder efter på en hjemmeside. Til gengæld savner han virkelig én funktion. For umiddelbart tilpasser siden sig ikke til mobilskærmen. - Det skal et website simpelthen gøre i en tid, hvor vi bruger mobil hele tiden, siger Anders Qvist Nielsen.
Smagfuld Han fremhæver også hjemmesidens farveskala.
MESTER: VI VIL GIVE GRATIS KUNDEHJÆLP PÅ WEBSITET ML VVS har lige givet hjemmesiden en overhaling. De er glade for det pænere look, men glæder sig især til nemmere adgang til information for kunderne. De har glædet sig til den nye hjemmeside i ML VVS i Smørum. Derfor er det også en begejstret Thomas Lind, indehaver i virksomheden, som fortæller: - Alle her var irriterede over den gamle hjemmeside. De er glade for den nye side og glæder sig især til, at de sidste funktioner er på plads. For de har en drøm om at give mere til kunderne. - Vi vil give gratis hjælp og gratis information på hjemmesiden. For der er nogle ting, som kunderne selv kan fikse. Så kan de føle sig helt dygtige.
ML VVS i Smørum arbejder primært med naturgasfyr. Derfor har det også været vigtigt for dem at få deres omfattende serviceaftale online, så de kan henvise til hjemmesiden.
Kvalitet og ensartethed Sidst men ikke mindst handler fornyelsen af hjemmesiden også om kvalitet og ensartethed. - Tidligere havde vi røde biler, gule mapper og blåt arbejdstøj. Nu har alting en ensrettet linje med sort og gult, fortæller Thomas Lind.
Hjemmesiden er lavet af et bureau og har kostet lidt mere end 17.000 kr.
Hvem:
Mogens Lind og Sønner Aps – ML VVS Hvad: Vvs-arbejde – primært naturgas Hvor: Smørum, Sjælland Hvor store: Syv ansatte Hvor dyrt: 17.000 kr. hos hjemmesidebureau
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW 10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
STÆRK TEKNOLOGI-HJEMMESIDE TIL AUTOMATIONSVIRKSOMHED LINATECH.DK: Kvalitetsvideo og avanceret set-up på hjemme siden er et godt match for en teknologistærk maskinproducent som Linatech. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN
Det er de mere avancerede teknologier, som springer i øjnene. Det bemærker hjemmesideekspert Anders Qvist Nielsen, når han kigger på Linatech.dk. Automationsvirksomhedens hjemmeside er primært præget af en video af høj kvalitet, som kører på forsiden med teksten ”Udvikling, automation, fremstilling og service”. - Videoteknologien passer rigtig godt sammen med, at Linatech er et udviklingsfirma. At de kan mere på det område.
som det lille engelske sprog-flag i højre hjørne signalerer. - I det hele taget udstråler siden, at der er brugt penge, og det passer godt til virksomhedstypen. Der er ikke sparet på kvaliteten.
Pas på med tekst på levende billeder Han synes, at hjemmesiden giver et positivt indtryk af virksomheden, men han har også et par punkter, hvor han mener, at Linatech kunne vinde noget.
- Tekst ovenpå levende billeder er faktisk rigtig svært at læse. Jeg ledte efter information om: ”Hvad er det her for en virksomhed?” Det bliver kun besvaret på videoen, siger Anders Qvist Nielsen. Desuden opererer siden med to menuer en primær og en sekundær – og det betyder, at kunden bruger lidt mere tid på at navigere rundt på siden. Her vil Anders Qvist Nielsen anbefale forenkling. - At skabe overskuelig navigation ville hæve oplevelsen af siden meget.
I modsætning til en vvs-side er Linatechs hjemmeside rettet mod andre virksomhedskunder. Anders Qvist Nielsen fremhæver den internationale intention,
DIREKTØR: VORES VINDUE IND I VIRKSOMHEDEN Direktør i automationsvirksomheden Linatech, Martin Arberg, er meget bevidst om, at hjemmesiden ikke kan stå alene. Men han mener, at den giver et fint glimt af virksomheden.
- Videoen giver et live-perspektiv af virksomheden, siger Martin Arberg, direktør i innovations- og maskinvirksomheden Linatech. Han ser primært hjemmesiden, linatech. dk, som et vindue ind i virksomheden og med en livevideo på forsiden bliver det et vindue med levende billeder. - Jeg tror, at der af og til sidder nogle kunder, som ønsker at finde ud af, hvem vi er. Der kan hjemmesiden svare på nog-
le spørgsmål – og så kan de spørge mere ind bagefter, mener Martin Arberg. Han er glad for hjemmesiden, som blev designet i 2015 og opdateret i 2016 og 2017. Han har fokus på, at både tekst, video og billeder fortsat skal holdes opdateret, for at hjemmesiden bevarer sin aktualitet. Den har kostet tæt på 60.000 kr. sammenlagt.
Hvem: Hvad: Hvor: Hvor store: Hvor dyrt:
Linatech A/S Automation og service Kjellerup, Midtjylland 60 ansatte 60.000 kr.
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11
BESKIDT MEKANIKER GIVER DET RIGTIGE INDTRYK MASKINREP.DK: Billeder ude fra ”marken”, hvor mekanikeren er i gang, giver god mening på hjem meside for landbrugsmekaniker uden ansatte. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN
- Der står en mekaniker, der er møgbeskidt, han har lige været inde under traktoren. Det passer helt sikkert meget godt til dem, der skal bestille den her mekaniker. Han vil arbejde for betalingen. Det er det første, hjemmesideekspert Anders Qvist Nielsen hæfter sig ved på maskinrep.dk. Her har virksomheden af samme navn sin hjemmeside - og her er vi tæt på virkeligheden. Forsiden skiller sig primært ud med billeder af mekanikeren i funktion sammen med maskinerne. Det er et valg, som Anders Qvist Nielsen synes godt om. Desuden hæfter han sig ved selve navnet på siden, som også er ét af menupunkterne.
- Maskinrep er et sjovt ord. Alle kan forstå det. Det tager lige et øjeblik for mig at regne ud, men for dem, der arbejder med det, er det ikke noget problem.
Hjemmesiden skal fungere på mobilen
Samtidig hæfter Anders Qvist Nielsen sig ved et par ting, der kunne være bedre. - Det er tydeligvis en side, som primært fungerer som et visitkort - og det er rigtig fint. Men der er ikke nogen grund til at sætte menupunkter på, hvis man ikke vil bruge dem til noget, siger han.
For det tredje fremhæver han den lette tilgang til kontaktoplysninger, samt at siden fungerer på mobil. - Alle sider skal fungere på mobiltelefonen i dag, men da ikke mindst den side som kunden søger på, når han står ude i marken, og mejetærskeren er gået i stykker.
MEKANIKEREN: - JEG FÅR ROS FOR HJEMMESIDEN Henrik Overgaard er landbrugsmaskinmekaniker. Han lavede ny hjemmeside i efteråret – og det har været en kundesucces. - Min nye hjemmeside har med billederne fra mit arbejde et blikfang, som jeg har fået meget ros for. Og så er jeg også sluppet for alle dem, der vil ringe og sælge hjemmesider – så må den jo være god nok. Ordene kommer sammen med et grin fra Henrik Kramme Overgaard. Han er landbrugsmaskinmekaniker og ejer af enkeltmandsvirksomheden Maskinrep. I efteråret fik han lavet ny hjemmeside på maskinrep.dk.
- Jeg kan jo sagtens selv se, at den er blevet meget bedre, fortæller han. Hjemmesiden er lavet af en grafiker, som også tog de professionelle billeder, der pryder hans forside. Nu mangler han bare at få taget nye billeder under høsten, hvor han har meget af sit arbejde. Hjemmesiden har kostet ham i omegnen af 12.000 kr., men han synes, det er en god investering.
- I dagens Danmark har du brug for en hjemmeside. Målinger på min side viser, at jeg har flere besøgende, end man forventer med min virksomheds størrelse.
Hvem:
Maskinrep v. Henrik Kramme Hvad: Reparation af primært landbrugsmaskiner Hvor: Nørager, Nordjylland Hvor store: Enkeltmandsvirksomhed Hvor dyrt: 12.000 kr. hos grafiker
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW 12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
DIN EKSPERT
BESLAGSMED: HELLERE FACEBOOK END WEBSITE Martin Rosendal har som flere andre beslagsme de en profil på Facebook i stedet for en hjemme side. Han synes, det er mere dynamisk.
LISE DALDORPH Afdelingsleder, eksport og internationalisering T 6317 3368 E lda@arbejdsgiverne.dk
TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN
FÅ NU STYR PÅ DIT DIGITALE VISITKORT
Hvis du søger på Rosendal Beslag, så dukker der ingen hjemmeside op. Men derimod finder du en Facebookside. Det er et bevidst valg i en branche, hvor Martin Rosendal gerne indrømmer, at det ikke er svært at skaffe kunder nok. Det går godt i branchen. - Den manglende hjemmeside er ikke et likviditetsspørgsmål, siger han med et smil. Men Facebook kan noget, som en hjemmeside ikke kan. På en hjemmeside oplever Martin Rosendal, at kunderne bare orienterer sig én gang, før de vælger virksomhed. På Facebook bevarer han kontakten. - Jeg kan rigtig godt lide det løbende nyhedsfeed. Her kan jeg holde mine kunder opdateret og vise, at jeg er aktuel, siger Martin Rosendal. I praksis betyder det, at han blandt andet hver fredag ønsker sine knap 500 følgere god weekend. Det vil han gerne udvide til også at dele en brancherelevant nyhed med dem. - Jeg tror, at daglige opslag vil være for meget. Så ville jeg miste deres interesse. Udover at holde kontakt til sine nuværende kunder, skaffer han også nye på Facebook. - Det er et rigtig godt medie til at vise potentielle kunder, hvad jeg kan, siger Martin Rosendal.
Hvem: Rosendal Beslag Hvad: Beslagsmed Hvor: Ebeltoft, Østjylland Hvor store: Enkeltmandsvirksomhed Hvor dyrt: Gratis
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW
Hjemmesider er et vigtigt redskab for virksomheder, når vi snakker salg og marketing. Det har det egentlig altid været - og det er stadig ikke blevet umoderne, selvom vi bliver mere og mere fokuserede på de mere interaktive sociale medier. Hjemmesiderne er stadig der, hvor kunderne orienterer sig. Både når de skal udsøge produktet og tjekke leverandøren, men også når de skal vurdere det samlede indtryk af, hvor professionel du er.
produkttyper til kunder/kundetyper – og meget gerne med referencer. Derudover er det en styrke, at man hurtigt kan få overblik over, hvilke kontaktpersoner der er for forskellige områder – og gerne med et billede af vedkommende.
Og er du eksporterende virksomhed, er det især vigtigt, at hjemmesiden er oversat til hovedsprog som minimum – men ellers også gerne til dine kunders sprog.
Når det så er sagt, så er brugen af sociale medier bestemt også relevant og bør ses som en del af den samlede kommunikation for virksomheder. Aktiviteter på sociale medier kan have betydning for trafikken på din hjemmeside, og med intelligent brug af de forskellige digitale kanaler kan de ligefrem understøtte hinanden og give synergieffekt i din marketing.
Et hurtigt overblik En god hjemmeside er ikke en opremsning af, hvilke maskiner du har i produktionen. Det er heller ikke en redegørelse for, hvor alsidig og fleksibel du er. Det siger ikke specielt meget om din virksomhed.
Så alt i alt er din hjemmeside dit digitale visitkort. Langt de fleste virksomheder har godt styr på dette. Men der er også nogen, hvor en opdatering ville være på sin plads.
Fokus på sociale medier
Vi har erkendt, at det næsten er en hel videnskab for sig selv og afholder derfor et seminar på Sjælland om emnet den 7. juni.
En god hjemmeside er en side, hvor du får et hurtigt overblik over, hvad virksomheden kan, for eksempel ved hjælp af eksempler på WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13
GOLF
MOTORSPORT
JAGT
CYKLING
MOTORCYKEL
CYKLING Fredag den 24. august 2018
SPÆND HJELMEN OG PRØV KRÆFTER MED DEN JYSKE NATUR Så skal cykelkæden smøres, for nu er det igen blevet tid til Arbejdsgivernes cykelløb. Der bliver både rig mulighed for at teste formen af og have samvær med kollegaer i branchen. Du er som altid velkommen til at invitere kollegaer og samarbejdspartnere med. Fredag den 24. august 2018 klokken 13.00 ved Sydthy Kurbad. Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. august 2018. Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/18052 Priser Hvis du blot ønsker at deltage i selve cykelløbet, er arrangementet inkl. sandwich og energidrik gratis. Pris for deltagelse, to-retters menu inkl. drikkelse er 500,00 kroner pr. person eksklusiv moms. Udebliver du eller melder afbud senere end syv dage før arrangementet, betales den fulde pris. Du er dog velkommen til at give din plads til en kollega – i så fald skal du blot orientere os om ændringen.
Denne gang går turen til Nordvestjylland – nærmere bestemt Thy. Heder og skove, strand og klitter. National Park Thy vil med sine øde og varierede landskaber danne rammen om størstedelen af turene. I år kan du vælge enten at køre på racercykel eller mountainbike. I begge tilfælde er der to forskellige ruter, du kan cykle: Racercykel: 75 kilometer eller 100 kilometer Mountainbike: 35 kilometer eller 50 kilometer Der vil være mulighed for omklædning og bad ved Sydthy Kurbad – husk badetøj, for vi slutter løbet af med en tur i kurbad inden middagen. Program 13.00 Vi mødes ved Sydthy Kurbad, Idrætsvej 5, 7760 Hurup Thy, til sandwich og energidrik 13.30 Løbet starter 17.00 Løbet slutter, og vi er tilbage ved Sydthy Kurbad 18.30 Vi slutter dagen af med en hyggelig middag
Se også Arbejdsgivernes øvrige netværksarrangementeter på vores hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/netvaerk.
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW 14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
NETVÆRK FOR MEDLEMMER
ET VISITKORT-WEBSITE Hos Lourup VVS i Gørding kan man sætte lighedstegn mellem visitkort og website. Virksomheden har valgt en helt simpel løsning. Hele lourupvvs.dk består af et billede med de relevante kontaktoplysninger samt deres arbejdsområder. Selvom virksomheden er i gang med at udarbejde en mere almindelig hjemmeside, er det vigtigt for dem at holde det enkelt.
Hos Lourup VVS har de en ny hjemmeside på vej, men indtil da kan kunderne finde den info, de har brug for på visitkortet.
Gitte Hansen, bogholder og blæksprutte i virksomheden, forklarer: - Jeg gider ikke kigge igennem mange sider på en hjemmeside for at finde oplysninger – og det tror jeg heller ikke, andre gør. Hvis du googler firmaet, kommer vores side trods alt frem. Den skal være der, så man kan se, hvad vi laver, siger Gitte Hansen. Den nye hjemmeside bliver ikke meget større. Udover de nuværende informationer kommer den til at indeholde firmaets historie og billeder af de ansatte.
Ehcolo er rigtig stærk på eksport af maskiner, der pakker på paller. De forsøger at ramme mange af deres eksportmarkeder på modersmålet.
OTTE SPROG TIL VERDENSMARKEDET På ehcolo.dk springer det internationale udsyn i øjnene. 11 små flag oppe i højre hjørne viser sig at betyde, at hjemmesiden er oversat til hele otte sprog. Svensk, brasiliansk-portugisisk, spansk, polsk og russisk er nogle af de lidt mere usædvanlige på listen, der også indeholder engelsk og tysk. Ehcolo eksporterer anlæg, der pakker producerede varer på paller, til hele verden. De mange sprog giver både gevinster og udfordringer. - Det er helt klart en fordel, at vi også dukker op på kundens eget sprog, når de søger på nettet. Men samtidig kræver det også meget at holde en side opdateret på sprog, som vi slet ikke taler på hovedkontoret, forklarer direktør og grundlægger, Hans Andersen.
SMEDEN ELSKER CITATER ”Pris er det, du betaler. Værdi er det, du får.” Warren Buffet Sådan lyder ét af de mange citater, som fanger læseren ind på forsiden af designsmedien.dk. Citatsmeden hedder Kim Thomsen, og han blev inspireret af citater på en bil for mange år siden. Derfor har han forsøgt at samle citater, som viser hen til de værdier og den tankegang, som han driver sin virksomhed ud fra. - Jeg har fået meget positiv respons fra kunderne. De synes, det er sjovt. Nogle spørger, om der ikke er flere, forklarer Kim Thomsen, som også mest ser citaterne som et frisk pust på siden.
Udover professionelle oversættere har de blandt andet benyttet sig af deres agenter i de pågældende lande til at opdatere undersiderne.
WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW WWW #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15
DE KORTE NYHEDER INTET FORÅR I BYGGERIET Mens foråret endelig er kommet til Danmark, kniber det stadig med forårsfornemmelser i byggeriet, viser tal fra Danmarks Statistik. Dansk Byggeris cheføkonom peger på én hovedforklaring: frygten for ikke at kunne skaffe kvalificerede medarbejdere. Det er gået fremad for bygge- og anlægsvirksomhederne i fem år nu, men forventningerne til fremtiden er ikke fulgt med. Det viser Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer for april. Fra januar til april er indikatoren, der udtrykker de samlede forventninger til fremtiden, dykket fra et nettotal på 0 til -4. 23 procent af byggevirksomhederne i undersøgelsen blev begrænset i produktionen på grund af mangel på medarbejdere.
FORSKERE VIL HJÆLPE VIRKSOMHEDER MED PÅ SMART HOME VOGNEN Vaskemaskine, køleskab, lys og varme. I fremtidens Smart Home kan det hele styres fra din mobil. Det ændrer hele forsyningskæden, når vvs’eren eller elektrikerens underleverandør pludselig modtager data direkte fra kunden. Derfor vil forskere fra Aarhus Business School i et nyt udviklingsprojekt forsøge at hjælpe virksomheder til at tilpasse sig den nye værdikæde ved blandt andet at fokusere på sammenhængen mellem digitalisering og kunderelation. Industriens Fond har bevilget fem millioner til det nye projekt.
PÅ FERIE EFTER ERHVERVSREJSEN På verdensplan er mandag den foretrukne dag at rejse ud for erhvervsrejsende på både premium- og økonomi klasse. Ved erhvervsrejser tættere på weekenden føjer medarbejderne ofte lidt ferie til deres tur for på den måde at kombinere arbejde og fritid. Næsten tre ud af fire ansatte med mange erhvervsrejser tager således på mindst én kombineret erhvervs- og ferierejse om året, viser en ny undersøgelse fra Egencia. Rejseeksperterne anbefaler derfor virksomhederne at overveje at udvikle rejsepolitikker, som definerer ansvaret for udgifter og rejsendes sikkerhed under feriedelen af opholdet. 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
2.300.000 MILLIONER I TILSKUD Tilskud er lig overskud i dansk landbrug. Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
ROBOT-BORGMESTEREN Odense er ved at blive et dansk robot-mekka med landets største robotcluster. Derfor kommer byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, også glad og byder danske virksomheder velkommen til automationsdag hos virksomheden Egatech i Odense SV den 8. juni. To haller vil blive fyldt med robotter og automationsløsninger, hvor industri og leverandører kan mødes.
PAS PÅ UDGRAVNINGERNE
15 PCT. FLERE KONKURSER I BYGGERIET
Ny tragisk dødsulykke i forbindelse med udgravninger får Arbejdstilsynet til at påminde entreprenører om at overholde de arbejdsmiljøregler, der er for udgravning. De seneste 18 måneder er der sket tre dødsulykker, hvor personer er blevet begravet, fordi jorden omkring dem er styrtet sammen. Fælles for ulykkerne er, at de kunne være undgået, hvis de regler og retningslinjer, der er for gravearbejde, var blevet overholdt. ”Vi oplever på vores tilsyn, at der er en tendens til at undervurdere den fare, der kan være forbundet med gravearbejdet, siger Lene Teilberg, tilsynschef for byggeri og anlæg.
278 konkurser i årets første fire måneder giver en stigning på 15 pct. i forhold til sidste år. Bare i april var der 80 konkurser mod 60 sidste år. Det er overraskende tal i en tid, hvor store dele af byggeriet er udfordret af mangel på arbejdskraft. - Det vidner om, at der stadig er kamp om opgaverne, siger analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri.
SENIORER PÅ JOBJAGT I sidste udgave af magasinet kunne læserne møde en række folkepensionister, der slet ikke havde tid til gyngestol og otium – og arbejdede videre. ”Mexi” på 73 år var en af dem. På landsplan er der imidlertid også en række seniorer, der har lyst til det samme – men mangler et job. De har samlet sig i Senior Erhverv Danmark, og foreningen formidler gratis erfarne medarbejdere. 23 netværk dækker samlet Danmark. #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17
SKOLERNE VIL GERNE PÅ BESØG – VI MANGLER VIRKSOMHEDER Nanna Seidelin er direktør for Naturvidenskabernes Hus. Deres projekt Tektanken formidler kontakt mellem virksomheder og skoler – helt i Teknologipagtens ånd. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN FOTOS: NATURVIDENSKABERNES HUS
Danmark skal have 10.000 flere uddannede inden for teknologi i løbet af de næste 10 år. Sådan lyder den fine programerklæring for Teknologipagten, som blev lanceret i slutningen af april. I Teknologipagten forsøger regeringen at få folkeskolerne, virksomhederne og resten af uddannelserne til at danse sammen i en stor koreografi, men nogle af trinnene mangler stadig at blive opfundet. Tektanken har et godt bud på, hvordan de kunne se ud.
Forventningsafstemning Allerede før der var noget, der hed teknologipagten, var den fondsejede afdeling under Naturvidenskabernes Hus i gang. Blandt andet ved at arrangere virksomhedsbesøg, der fungerer både for skolerne og virksomhederne. 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
- Vi bygger bro. Mange lærere ved meget lidt om, hvad der foregår ude i virksomhederne, forklarer Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes hus. - Derfor skal der forventningsafstemmes. Samtidig skal virksomhedsbesøget også oversættes til læringsmål i skolen, for ellers er der ikke ressourcer til det i folkeskolen. Og virksomhedsejerne skal hjælpes til at servere det, som giver mening for eleverne. Det handler ikke om at forberede lange oplæg. Tværtimod.
En investering i fremtidens medarbejdere Skoleeleverne skal ud i produktionen og se, hvordan virkeligheden er - og de skal have mulighed for at stille spørgsmål. De skal helst selv lave noget, som kan komme med hjem. Den proces kan hurtigt virke uoverskuelig for små og mellemstore virksomheder, som ikke har en brandingafdeling. Derfor hjælper Tektanken med at
Tektanken arrangerer virksomhedsbesøg for folkeskoleklasser. Her kan eleverne se, hvad teknisk uddannede egentlig arbejder med.
TEKTANKEN: Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro er et non-profit fondsdrevet udviklings- og besøgscenter, som skal inspirere unge til en fremtid med teknologi
KLOGE HÆNDER: Virksomhedsbesøg hos teknologivirksomheder for folkeskoleklasser. Her kan eleverne blive klogere på faglærte og andre teknologisk uddannedes arbejdsvirkelighed. Virksomhederne kan skabe positiv opmærksomhed om sig selv og trække i den rigtige retning i forhold til fremtidens arbejdskraft. planlægge og skemalægge besøgene for de interesserede virksomheder. - Vi mangler virksomheder helt vildt. Skolerne vil faktisk rigtig gerne ud. Men vi skal have virksomhederne til at se det som en investering i fremtidens medarbejdere, siger Nanna Seidelin.
DIN EKSPERT VIRKSOMHEDSBESØG RYKKER ELEVER:
LANGT FLERE OVERVEJER ERHVERVSUDDANNELSERNE
T 6317 3370 E fky@arbejdsgiverne.dk
Hver fjerde folkeskoleelev rykker sig af et virksomhedsbesøg og får mere lyst til at tage en erhvervsuddannelse. Kristian Lindhard Pedersen og Jonas Poulsen skal være industriteknikere. Det fik de bekræftet under et besøg på Kilde Automation under Kloge Hænder. Her får folkeskolens ældste klasser mulighed for at komme på virksomhedsbesøg, hvor de ikke bare kigger på, men også får noget i hænderne.
Ny viden om erhvervsuddannelserne De er ikke de eneste skoleelever, som har fået stort udbytte af at være en del af Kloge Hænder. Omkring 700 elever deltog i årets besøgsdag i april, og lidt mere end 300 af dem har udfyldt et spørgeskema. - Det viser sig, at mere end halvdelen får ny viden om erhvervsuddannelser-
FINN KYED Uddannelseschef
ne gennem besøget, fortæller direktør i Tektanken, Nanna Seidelin. Desuden bliver 25 pct. af de unge ifølge evalueringen mere interesserede i at tage en erhvervsuddannelse. - Rollemodellerne, som de unge møder til Kloge Hænder, virker meget motiverende for dem, forklarer Nanna Seidelin.
EVA
Nanna Seidelin, direktør i naturviden skabernes hus.
Kristian Lindhard Pedersen og Jonas Poulsen var med til lanceringen af Teknologipagten – sammen med en af deres kommende læremester, Uffe Nørgaard Hansen fra KILDE automation. For dem ledte et virksomhedsbesøg under projekt Kloge Hænder til en aftale om læreplads som industritekniker.
BRUG TEKNOLOGI PAGTENS MULIGHEDER Sidst i april lancerede regeringen i samarbejde med virksomheder, organisationer og skoler deres storstilede projekt, Teknologipagten. Det er en pagt og ikke en pakke. Det betyder, at det ikke bare er et offentligt initiativ med en pose penge, men en samarbejdsplan. Med Teknologipagten ønsker regeringen i samarbejde med virksomheder, universiteter, folkeskoler og organisationer at få unge til at tage tekniske uddannelser både på universiteter og erhvervsskoler. Hvis vi ønsker at få en vækst på ”vores” erhvervsskoleuddannelser ud af pagten, er det vigtigt, at virksomhederne bidrager til et tæt samarbejde med folkeskolerne. Alle erfaringer viser, at interessen for teknologi og naturvidenskab stiger, når eleverne kan se, hvordan teorien kan anvendes i praksis. Folkeskoleeleverne skal finde nogle rollemodeller i erhvervslivet, så de naturligt søger hen mod de tekniske erhvervsuddannelser. Erfaringer fra Holland viser også, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, f.eks. ved at virksomheder stiller deres tekniske udstyr til rådighed i forbindelse med specifikke efteruddannelsesaktiviteter. Derfor må vi gribe den hånd, som Teknologipagten rækker os og tage ansvar for, at den ikke kun gavner universiteterne og de store højteknologiske virksomheder. #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19
FØRSTE DØDSULYKKE MED INDUSTRIROBOT For første gang har en industrirobot været involveret i en arbejdsulykke med dødelig udgang. En 27-årig fynbo døde af kvæstelser i brystkassen på plastfabrik. Sikkerhedsreglerne er gode nok, siger robotbranchen. AF: JAN KRISTENSEN
FARE VED ROBOTTER: Robotterne marcherer med stor succes ind i dansk industri, hvor de giver effektivitet, overtager nedslidende og ensformigt arbejde og er med til at sikre arbejdspladser. Over 5.000 industrirobotter er i arbejde i Danmark, men for første gang har et sammenstød i mellem medarbejder og industrirobot resulteret i en dødsulykke. Det skete sidst i april på plastfabrikken Borring Plast i Tommerup på Fyn. En 27-årig medarbejder var inde bag sikkerhedsafspærringen til en robotarm, der samlede to plastelementer på aftenholdet. Ifølge Fyns Politi blev medarbejderen ramt af robotarmen i et sving, der klemte ham fast op af et elskab. Derved blev brystkassen knust, og medarbejderen var død ved ambulancens ankomst. Politi og Arbejdstilsyn lukkede produktionen ned og foretog undersøgelser og analyser af ulykken og industrirobotten og dens sikkerhedssystem.
Ikke behov for nye regler Robot-branchen i Danmark har en fælles organisation med omkring 170 virksomheder som medlemmer – DIRA. Formanden Cornelius Olesen kalder ulykken tragisk. Han udtaler sig generelt og kender ikke til detaljerne i den fynske ulykke. - Jeg husker ikke andre arbejdsulykker med robotarme herhjemme, der har kostet menneskeliv. Lovgivning og regler for sikkerhed omkring industrirobotSamlet antal industrirobotter, som er højst 10 år gamle i Danmark, 2001-2016 5.000 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16
20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Selv de simpleste robotter kan være farlige: • Uventede bevægelser • Hurtige bevægelser Bevægelser kan udløse alvorlige skader: • Fastklemning • Gennemboring • Indtrækning Kilde: DIRA-brochure om robotsikkerhed
ter er høj og vel beskrevet. Således skal der opsættes sikkerhedssystemer der straks stopper en robotarm, hvis et menneske kommer inden for et velbeskrevet sikkerhedsområde. Det gælder også når f.eks. en dør åbnes. Jeg kan ikke kommentere på den konkrete ulykke, da jeg ikke kender robotten, sikkerhedssystemerne og instruktionerne omkring brugen, siger Cornelius Olesen. DIRA gør ikke noget aktivt i forbindelse med ulykken på plastfabrikken. Organisationen har et sikkerhedsudvalg og udgiver brochurer om sikkerhed ved industrirobotter fra installation over drift og vedligehold til bortskaffelse. Organisationen ser ikke et behov for at ændre reglementer inden for sikkerhed i industrien.
170 robotvirksomheder - Industrirobotter er store maskiner som man anvender med stor respekt, siger Cornelius Olesen. -Vi indskærper derfor løbende at virksomheder lever op til gældende lovgivning og regler, som netop er vedtaget og bør implementeres for at undgå tragiske ulykker som denne, siger Cornelius Olesen. Seneste: Borring Plast har fået tre strakspåbud. - De handler alle om at sikre, at arbejdet ved det pågældende robotanlæg udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at ingen opholder sig bag indhegningen under drift, skriver tilsynschef hos Arbejdstilsynet, Morten Vestergaard i en mail til Fyens Stiftstidende. Men selvom Arbejdstilsynet nu har afsluttet sin undersøgelse, er man ikke blevet klogere på, hvad der forårsagede ulykken.
Mennesker og robotter kommer i stor stil til at lave små serier sammen i de mindre virksomheder. Men det kræver hurtigere sikkerhedsrutiner. Foto: Teknologisk Institut
FAKTA:
ROBOT-SIKKERHED ER EN STOR UDFORDRING FOR SMV’ER Mindre og mellemstore virksomheder vil stå bag den nye bølge af robotter – cobots - mener Teknologisk Institut. De søger partnere blandt SMV’ere til et stort projekt, der skal gøre robot-sikkerhed nem mere for virksomheder. AF: JAN KRISTENSEN
Væksten i robotter sker netop nu i de mindre og mellemstore virksomheder. Det er med såkaldte cobots, der uden afskærmning kan arbejde side om side med medarbejdere. Det stiller store krav til sikkerhed. Teknologisk Institut har netop startet et stort projekt, der skal gøre det nemmere for SMV’erne i hele Europa at automatisere på den måde – og gøre det forsvarligt i forhold til arbejdsmiljø. - En cobot-arm kan være ganske harmløs og vil stoppe, når den kommer i kontakt med et menneske. Men når man monterer en griber, som kan klemme fingre, eller en sugekop, som håndterer et stykke glas eller en metalplade, så er situationen en helt anden. Så bliver cobotten langt farligere, og det er svært at håndtere for en mindre virksomhed at få sikkerheden på plads. Det kræver en helhedsløsning,
hvor der er tænkt på alle aspekter, siger Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut, der er faglig leder på projektet.
Hurtig installering Der er tale om et EU-finansieret projekt med Teknologisk Institut som projektleder på europæisk plan. - Med COVR-projektet vil virksomhederne få teknologier og værktøjer til at implementere sikre cobot-løsninger på kort tid, siger Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut og fortsætter med, at det vil være til stor gavn for de mange små og mellemstore virksomheder i Danmark, hvor cobots vil blive anvendt til produktion af små serier. Til projektet søges der derfor deltagende virksomheder – og det kan både være leverandører og aftagere – eller konsortier af virksomheder med samme udfordringer. Hvis ikke lovgivning og standarder på området bliver nemme at tilgå, forstå
Alle med en idé relateret til sikker kollaborativ robotteknologi er inviteret til at være med i projektet. De kan nemlig søge om en såkaldt ”Award” - enten alene eller i et konsortium. Til hver Award hører der en finansiering på op til €60.000 - knap 450.000 kroner - med. Første mulighed for at søge om en Award bliver i efteråret 2018. Mere om projektet på COVRs hjemmeside
og anvende, så ender de med at forhindre implementeringen af kollaborative robotter, cobots. Derfor er ét af projektets hovedformål således at levere en samlet, overskuelig ramme for sikkerhedsgodkendelse af kollaborative robotter, som er tilgængelig for alle.
Test af sikkerhed - Med så mange forskellige direktiver og standarder hersker der meget tvivl om, hvilke tests der er nødvendige for at kunne garantere sikkerheden af en kollaborativ robot. Vi er nødt til at ensrette godkendelsesmetoder – og i virkeligheden hele tilgangen til sikkerhed – på en mere effektiv måde, som er fyldestgørende for alle involverede i godkendelsesprocessen, siger Kurt Nielsen, centerchef for robotteknologi på Teknologisk Institut. #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21
KUNDERNE GÅR EFTER CERTIFICERING OG KVALITETSKONTROL Kami i Faaborg har investeret i kvalitetskontrol og certificeringer for at møde de kommende års krav fra kunder – og kundernes kunder. Udfordringen er at få betaling for den indsats. TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN
Certifikaterne springer direkte i øjnene på kunderne, når de læser på forsiden af www.kami.dk: ISO 9001 på kvalitet, EN 1090 på stål og diplom på Miljøredegørelse. Og signalet virker, viser samtalen, når nye kunder er igennem med en forespørgsel. - I telefonen starter nye kontakter ofte lige med, at kunden konstaterer, at vi i Kami har certificeringerne på plads. Derved er en samtale med en mulig ny kunde ganske enkelt startet på et højere niveau end ellers. Vi sender et signal om, at vi har styr på hele det grundlæg-
gende i butikken – og at vi derved er en interessant leverandør. Vi har gjort vores hjemmearbejde.
KAMI STÅL A/S
Det siger Nis Bjerring, partner i Kami og ansvarlig for salg og kvalitet i den sydfynske virksomhed, der ligger i industrikvarteret i udkanten af Faaborg. Kami er ordreproducerende i sort stål, højstyrkestål, rustfrit stål, og aluminium samt ingeniørarbejde. Sidstnævnte foregår via søsterselskabet Cotech ApS, der beskæftiger fire ingeniører på samme adresse.
Hjemsted: Faaborg KAMI er ordreproducerende i sort stål, højstyrkestål, rustfrit stål, og aluminium samt ingeniørarbejde Direktør: Claus Eskildsen Ejere: Peter Billum, Nis Bjerring, Claus Eskildsen, Ole Billum og Henrik Kragh Ansatte: 30 i Faaborg, 20 i Seattle, USA Hjemmeside: www.kami.dk
Certificering og dokumentation fra tegning til produktion – her taler Nis Bjerring med Jørn Ole Frederiksen om en opgave. 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Sikring af systematik Som underleverandør har virksomheden siden 2013 arbejdet på at certificere og dokumentere arbejdsgange, materialer og processer helt ned til den enkelte person og det enkelte element i processerne. CE-mærkning har selskabet oparbejdet så meget viden på, at det er blevet én af en række opgaver til kunder, der ikke selv har denne know how. - Vi bruger vores certificeringer og kvalitetskontrol til at sikre systematik i hele arbejdet. Velkendte kunder er nemme at tage opgaver ind fra. Ved nye kunder og forespørgsler får vi bedre sikret forventningsafstemning ved hjælp af vores kvalitetsledelsessystemer. Det sparer virkelig mange forklaringer. - Så kan vi i stedet koncentrere os om, hvilket kvalitetsniveau og eventuelle standarder kunden i sidst ende har behov for – og vil betale for. Regningen er nemlig en udfordring, siger Nis Bjerring.
“
DET ER UFATTELIG SVÆRT AT SENDE REGNINGEN VIDERE TIL DE FLESTE KUNDER. Nis Bjerring
Erfarne smede bliver bedre Klejnsmedene i virksomheden aflægger løbende svejsecertifikatprøve, og nogle gange har kravene til en certifikatsvejsning overrasket svendene. Selvom man har lang erfaring med svejsning, kan det godt tage længere tid end forventet at opnå et svejsecertifikat. Men det er det hele værd, og mange har efterfølgende måtte erkende, at de har tilegnet sig ny viden via certifikatet. - Og sådan er oplevelsen hele vejen igennem de processer, det kræver undervejs. Man bliver bedre som virksomhed og som medarbejder. Det er ufattelig svært at sende regningen videre til de fleste kunder – med mindre der er deciderede krav til fuld dokumentation fra eksempelvis vores kunders kunder.
- Men konsekvensen ved ikke at gå i retning af mere certificering og kvalitetskontrol skal den enkelte virksomhed gøre op med sig selv. Det er bare den vej, vi vurderer, verden går. Hvis man vil flytte sig fra rollen som landsbysmed til attraktiv underleverandør, så mener jeg, at man skal følge med, siger Nis Bjerring.
Kvalitetssikring for kunder I ingeniørafdelingen tilbyder virksomheden at hjælpe kunder, der ikke selv er inde i EN 1090. - Vi har faktisk opgaver, hvor vi laver produktionsdokumentationen klar til EN 1090. En del potentielle kunder ved nu, at der er krav til EN 1090, men de ved ikke nødvendigvis, hvad det kræver i forhold til dokumentationen. Her tilbyder vi så via vores ingeniørafdeling at kvalitetssikre tegningerne; så de lever op til standarderne, og kunden dermed kan få produceret det rigtige produkt. - Vores ingeniørafdeling er auditeret efter EN 1090 og kan derfor varetage beregninger og udarbejde den nødvendige dokumentation til produktionen. Vores ingeniørafdeling er en selvstændig virksomhed, så de kan sagtens udarbejde tegninger, uden at kunden behøver at få produceret ved Kami efterfølgende, siger Nis Bjerring.
KOM TIL NETVÆRK OM OPTIMERING Arbejdsgiverne arbejder for at optimere procedurer og processer hos medlemmerne. Specielt omkostningerne ved den meget omtalte certificering EN 1090 arbejder vi benhårdt på at vende - fra dyrt og besværligt til optimering og bedre udnyttelse. Ved at kombinere kvalitetskontrol, procedurer og certificering kan det lade sig gøre. Det er hovedemnet for CE-netværket EN 1090, der mødes flere gange om året. Se mere på arbejdsgiverne.dk
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23
DIN EKSPERT SVEND BONDO Industrikonsulent T 6317 3361 E sbo@arbejdsgiverne.dk
EN 1090 LIGHT FOR BYGNINGSSTÅL OG CE-MÆRKNING Arbejdsgiverne arbejder for et system, der vil lette CE-mærkning af det helt simple bygningsstål. Lancering af en light-version forventes i august. En mini-udgave bestående af de elementære dokumenter skal hjælpe til at lovliggøre simpelt bygningsstål. Simpelt forstået på den måde, at der f.eks. er tale om mindre konstruktioner uden den store forarbejdning. Altså, hvor produkttypen og konsekvensklasse ikke er så omfattende, og hvor mester eller få ansatte arbejder med bygningsstål.
“
ARBEJDSGIVERNES CE-NETVÆRK HAR DET MÅL, AT ALLE, DER PRODUCERER BÆRENDE BYGNINGSKONSTRUKTIONER, SKAL VÆRE CERTIFICEREDE. Ideen er udsprunget af CE-netværket, og mini-udgaven er således målrettet det lille værksted og producenter af simple produkter af EN 1090 stål. Hvis man tilmelder sig light-versionen, som dermed er begrænset, vil det være 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
markant billigere end de traditionelle systemer for certificering og CE-mærkning. Ambitionen er, at alle kan være med og i takt med, at CE-netværket arbejder på at optimere og udnytte ressourcer bedre, så øges behovet for en EN 1090 Light-certificering. Ganske enkelt for at tilpasse systemet til produktionen og ikke omvendt. Lanceringen af EN 1090 Light sker samtidig med en oplysningskampagne til slutbrugeren om, at det kan blive en dyr affære at købe bærende bygningsstål, der ikke er fremstillet af en certificeret producent. Tanken er, at medlemmer af CE-netværket kan gå ind på netværkets hjemmeside og udfylde nogle få simple formularer.
Medlemmer af CE-netværket, der har tilmeldt sig EN 1090 Light, vil samtidig kunne få en lokal rådgiver fra CE-netværket foreslået til at hjælpe med at implementere procedurerne. For at kunne sænke udgifterne for de medlemmer, der ikke er certificeret, og som vil anvende EN 1090 Lightsystemet, vil der udover en rådgiver også blive foreslået et certificerende organ fra CE-netværket. Omkostningerne til certificeringen bliver derved lavere, fordi medlemmet ikke får et omfattende system.
ELEMENTERNE I EN 1090 LIGHT Fælles for alle elementer er, at der er en letforståelig procedure for hvert element, så det står klart for enhver, hvordan systemet håndteres.
1 Modtagekontrol drejer sig om identifikation af projekt (ordre el.lign.) materialecertifikater og krav til sporbarhed for det færdige produkt.
personcertifikater samt koordination og slutkontrol.
3 Afvigelsesrapporter er registrering af mangler og omfang, rapportering og udbedring (korrigerende handling). Her er inddeling og summering nøglen til optimering.
4 Levering af dokumentation 2 Produktionsforberedelse indeholder produktionsforløb og -plan, godkendelser, WPS,
omhandler nødvendig dokumentation, CE-mærkning og ydeevnedeklaration (DoP).
ARBEJDSGIVERNE TILBAGE PÅ BORNHOLM Der bliver walk-and-talk om robotter med fagbevægelsen. Og der kommer en hel bornholmsk 8. klasse i teltet hos Arbejdsgiverne til en snak om uddannelse til Folkemødet på Bornholm.
TEKST: JAN KRISTENSEN
Arbejdsgiverne er i juni tilbage i centrum af Folkemødet i Allinge på Bornholm. I 2017 lå Folkemødet oven i generalforsamlingen. Men i år vil formand og direktør tale Arbejdsgivernes sag fra SMV-teltet tæt på Røgeriet i Allinge. - Det er vigtigt, at vi som organisation er til stede på Bornholm i disse juni-dage, hvor hele Christiansborg, alle landets interesseorganisationer og mange lobbyister på hele vores område er samlet i en lille dansk havneby. Der er et væld af formelle diskussioner og gode uformelle kontakter og snakke, som man ikke kan opleve resten af året, siger direktør Mads Graves.
8. klasse møder politikere Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Arbejdsgiverne bidrager som én af mere end 1.000 foreninger og virksomheder til de arrangementer, som er gratis for de mere end 100.000 deltagere midt i juni. I denne enorme mængde af tilbud er det vigtigt at prøve at skille sig ud.
“
DET ER VIGTIGT, AT VI SOM ORGANISATION ER TIL STEDE PÅ BORNHOLM I DISSE JUNI-DAGE.
Arbejdsgiverne er klar i Allinge, når 100.000 besøgende invaderer byen.
FOLKEMØDET 2018 14-17. juni i Allinge 100.000 besøgende Arbejdsgiverne: Plads F13 ved Allinge Røgeri Mød formand og direktør: Fredag eftermiddag sent i SMV-teltet Folkemøde-deltagere fra Arbejdsgiverne: Formand Fleming Frederiksen, direktør Mads Graves, redaktør Jan Kristensen www.folkemoedet.dk
Adm. direktør Mads Graves
Arbejdsgiverne har fredag formiddag inviteret en 8. klasse til teltet i centrum af Folkemødet til at møde en folketingspolitiker fra uddannelsesudvalget til en snak om at vælge uddannelse. De unges interesse for de faglærte fag vil blive afdækket både før og efter mødet for at vise, om de helt unge kan påvirkes af fakta og fortællinger fra det virkelige liv.
Walk and talk Walk-and-talk igennem folkemængden er et andet punkt på Arbejdsgivernes aktivitetsliste. Emnet er Industri 4.0, når
der skal diskuteres, om vi skal være nervøse eller stolte og glade, når robotterne kommer marcherende ind på de danske virksomheder de kommende år. Debattørerne bliver formand Fleming Frederiksen og Dansk Metals næstformand, René Nielsen, der vil vandre igennem Folkemødet fra SMV-teltet og til Dansk Metals telt under diskussionen – efter planen med et stort følge af interesserede.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25
VARMEPUMPER ER BLEVET HVERDAG I VVS-VIRKSOMHEDERNE Stigningen i salget af luft til vand-varmepumper mærkes i dagligdagen tydeligt ude hos installatørerne. Hos Nytofte.dk i Middelfart er det blevet hverdagsopgaver. TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN
LUFT TIL VAND
Hans Henrik Christiansen har netop givet tilbud på et større jordvarme/varmepum pe-projekt som erstatning for oliefyr. Jordslan gerne af denne type pløjes og nedlægges i en arbejdsgang. 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Varmepumper fra luft til vand erstatter typisk oliefyr, gasfyr eller pillefyr. Den benytter ejendommens centralvarmeanlæg. Hvor luft til luft puster varm luft ind i ejendommen, benytter luft til vand således alene det varme vand i opvarmning af lokalerne. Anlægget kræver både installation udendørs og indendørs. De fleste installationer ligger i prisniveauet 70.000 – 130.000 kroner.
DIN EKSPERT CARSTEN ESSLER HELMER Branchekonsulent, energi T 6317 3360 E ceh@arbejdsgiverne.dk
For et par år siden lagde svendene mærke til det hos Nytofte.dk i Middelfart, når der skulle laves et varmepumpeanlæg med luft til vand. Det var en lidt speciel opgave og anderledes end de normale daglige projekter. Men her i 2018 er varmepumper som sådan blevet en del af hverdagens opgaver.
er travlhed og stor efterspørgsel. Og så er der gode takter i forslaget til et energiforlig med nedsættelse af elvarmeafgiften i de kommende år. Dertil kommer yderligere fordele i det kommende bygningsreglement. Der er samlet set flere faktorer, der trækker i den rigtige retning for varmepumperne på det danske marked.
Stigningen i Danmark på 59 pct. i salget opgjort i den seneste statistik fra Energistyrelsen mærkes tydeligt i markedet på Fyn. - Tidligere var det lidt specielt at skulle ud og skifte til varmepumper. Nu er det en del af hverdagen at arbejde med varmepumper her hos os. Det fylder mere, end det har gjort før, og jeg har et indtryk af, at det vil fortsætte med at vokse. Lige nu er det måske op imod 10 procent af vores opgaver, siger Hans Henrik Christiansen fra Nytofte.dk.
Luft til luft er blæst væk
Elbiler og varmepumper Den fynske vvs-virksomhed har 14 ansatte heraf ni svende og to lærlinge. Indehaveren sammenligner markedet med bilmarkedet. - El-biler er jo også et marked, som vil komme til at vokse. Varmepumper er lidt ved at blive det nye sort. Kunderne har hørt om erfaringer fra venner og familie og kommer til os for at høre nærmere om deres muligheder. Og med flere penge blandt folk er der også flere, der er parate til at finde 70.000 til 130.000 til at investere i billig opvarmning i fremtiden, siger Hans Henrik Christiansen. I Varmepumpefabrikantforeningen er forventningen også, at de seneste stigninger i salget vil kunne fortsætte. Sekretariatschef Lars Abel: - Vi har ingen deciderede tal før næste statistik, men meldingerne fra branchen
I Middelfart er det ikke de små luft til luft-varmepumper, der fylder meget i ordrebogen. Det marked har en række virksomheder specialiseret sig i på landsplan til lave priser, så der er få af den type opgaver. Det er de større luft til vand-anlæg, som de fleste kunder er interesserede i at få etableret på Fyn. - Men lige nu er jeg faktisk ved at lave et tilbud til en ejendom på 2.500 kvadratmeter, der brænder 45.000 liter olie af til opvarmning i dag. De er interesserede i jordvarme, og det kan vi lave et særdeles fornuftigt regnestykke på for kunden. Tidligere skulle vi overbevise kunder om det fornuftige i en varmpepumpe-løsning. - Nu kommer de selv med disse tanker og har sat sig ind i teknikken. Jeg tror, at det marked vil vokse fortsat, siger Hans Henrik Christiansen.
SALGET AF VARMEPUMPER STIGER Tal fra Varmepumpefabrikantforeningens varmepumpestatistik for 2016 og 2017 viser, at salget af varmepumper stiger kraftigt. Specielt er det luft til vand-varmepumper, der stiger. I 2016 blev der solgt 3.965 stk., og i 2017 var salget steget til 6.289 - en stigning på 59 pct. Derudover er der stadig godt gang i salget af luft til luft-varmepumperne, der hovedsageligt benyttes i sommerhuse. Her steg salget fra 21.396 stk. i 2016 til 35.504 stk. i 2014 – en stigning på 66 pct. Begge teknologier er i kraftig fremgang, og det viser, at investeringsvilligheden er tilstede hos både bolig- og sommerhusejere. Det ser ud til, at varmepumpen er begyndt at blive tilvalgt blandt boligejere frem for andre teknologier som olie, gas eller biobrændsel. Dette skyldes nok, at en del nybyggeri implementerer varmepumper som varmekilde. Ved udskiftning af den gamle varmekilde tør boligejerne nu også vælge varmepumpeteknologien. Der har i en del år været skepsis omkring varmepumpen, idet der har været kommunikeret i ord og termer, som boligejerne ikke forstod. Det ser nu ud til, at det har ændret sig. Sammenholdt med, at regeringens energiudspil varsler om reduceret el-afgift, så tror jeg på, at den stigning, vi har set fra 2016 til 2017, vil fortsætte. Så går varmepumpen en fremtid i møde, hvor der vil blive solgt mange nye anlæg. #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27
NYT FRA
VIRKSOMHEDERNE
INDUSTRIENS EGEN SKADESTUE Avos i Kalundborg åbner for behandling både dag og nat, når indu strien er ramt af nedbrud eller skader midt i vigtige opgaver. Denne industriskadestue giver nye kunder – og meget, meget tilfredse kun der, når de undgår produktionstab. TEKST: JAN KRISTENSEN
Første kunde på IndustriensSkadestue var Stigsnæsværket i Skælskør. Nogle aksler til et kransystem var blevet ødelagt midt under losning af et skib. Men allerede samme aften var fagfolk fra Avos klar med nye aksler opmålt efter de gamle og fremstillet på en avanceret CNC-maskine af materialer fra eget lager.
Kunden kunne fortsætte arbejdet og undgå kostbar ventetid for skibet. Og det er dyrt, hvis et skib ikke kan sejle til tiden, et rensningsanlæg ikke kan komme af med spildevandet, eller et kraftværk ikke kan producere fjernvarme osv. - Med navnet IndustriensSkadestue sender vi det klare signal, at vi er klar 24 timer i døgnet syv dage om ugen, hvis
der sker skader, der kræver øjeblikkeligt indgreb set fra kundes side. Og så arbejder vi gerne til klokken 4 om morgenen med træk på alle virksomhedens kompetencer for at udbedre skaden, siger Anders Vølund, medejer af Avos i Kalundborg.
Døgnbemanding i skadestuen Skadestuen blev oprettet i 2017, fordi virksomheden oplevede flere eksisterende kunder, der havde behov for udrykning, når noget gik galt. Arbejdet er organiseret ved, at de to indehavere, Anders og Thomas Vølund, samt produktionschefen og planlæggeren på skift har vagten – og svarer på telefonen hele døgnet. Bemandingen hentes ud af den eksisterende stab på ca. 25 medarbejdere. - Indtil nu har vi kunnet løse de opgaver, vi har fået stillet – også selvom de har været vidt forskellige. På skadestuen
AVOS A/S – EN FORKORTELSE AF A. VØLUND OG SØN A/S
Et stort hul i en kritisk kloakledning fra et rensningsanlæg blev løst på under 24 timer fra henvendelse til færdigleveret løsning – inklusiv konstruktion og fremstilling i rustfrit stål. 28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Hjemsted: Kalundborg Stiftet: 1853 – familieejet i seks generationer. Ejes og drives i dag af brødrene Anders og Thomas Vølund. Virksomheden råder over to afdelinger med tilsammen 5000m2 i havnebyen Kalundborg på Vestsjælland. Certificeringer: ISO 9001, EN1090-1 EXC 4, ISO 3834 part 2 Medarbejdere: 25 Web: avos.dk
råder vi over en imponerende maskinpark med højt kvalificerede specialister inden for hver deres område, siger Anders Vølund. Og det er ikke kun ledelsen, der er begejstrerede for den nye aktivitet hos Avos. For medarbejderne er det også nye og spændende opgaver at blive kastet ud i. Og så oplever man som medarbejder en tilfredshed fra kundernes side, når opgaven er løst på skadestuen.
Udrykning giver nye kunder - Som medarbejder kan man i den grad se, at man gør en forskel, når en virksomhed kan komme videre efter vores indsats og arbejde. Vi kan jo både levere den ingeniørmæssige rådgivning og har specialister til mange områder, som er vigtige i skadestuen. Det giver en meget høj kundetilfredshed, som
medarbejderne oplever på første hånd, siger Anders Vølund. En god behandling på skadestuen har også givet nye kunder i den daglige produktion hos Avos, der har 5.000 kvadratmeter på to adresser i Kalundborg. En kunde ringede i åbningstiden og sagde, at han havde behov for skadestuen nu og her. Og da opgaven var løst klokken fire om natten, var der også åbnet for et kundeforhold i mere normale arbejdstider. - Det er ikke alene spændende fagligt at åbne en skadestue for industrien. Der er også god økonomi i at løse sådanne hasteopaver for kunder. Der kan være rigtig store besparelser at hente, fordi kunderne ofte oplever betydelige tab ved at stå stille selv i kort tid, siger Anders Vølund.
Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre
TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.
Bearbejdning af et stort Kanalhoved udført på AVOS´s store seks-aksede CNC-fræsecenter.
Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29
NYT FRA
VIRKSOMHEDERNE
J-COATING UDVIDER MED NATHOLD Pulverlakeringsvirksomheden J-coating i Aalestrup tager springet og vil køre nathold fra september for at optimere produktionen og øge kapaciteten TEKST: JAN KRISTENSEN
Nattetimerne bliver efter sommerferien inddraget til produktion i Aalestrup for at kunne servicere og levere til det stigende antal kunder, der skal have deres produkter færdigbehandlet med en pulverlakering. Det øger kapaciteten og udnytter energien bedre, fordi ovnen med tørring kan køre over to skift uden nedkøling. - Vi kan simpelthen ikke optimere mere i dag. Vi kører med forskudte pauser for medarbejderne, og så har vi bedt medarbejderne om at arbejde en del over. Det har de indtil nu gjort uden at brokke sig. Men nu er vi nødt til at tage et nyt skridt og udvide med et nathold, siger direktør Peter Frederiksen.
50 pct. flere medarbejdere J-coating A/S overtog i 2014 alle aktiviteter fra virksomheden Interlak og har i dag 11 medarbejdere. Et fuldt nathold vil kræve fem til seks medarbejdere mere, som nu skal rekrutteres. Direktøren forventer ikke at kunne få faglærte i en tid, hvor mange virksomheder kører med fuld tryk på produktionen. I stedet er planen at opkvalificere nye medarbejdere efter behov – og så
30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
lave sidemandsoplæring i den daglige produktion. - Jeg søger efter medarbejdere, der virkelig har lyst og mod på at arbejde med pulverlakering. Har en ansøger det, så skal vi nok stå for oplæringen. De nye kommer til at arbejde i par sammen med erfarne på begge hold. Og så samarbejder vi også med de tekniske skoler omkring kurser, når det er nødvendigt, siger Peter Frederiksen om den rekruttering, der skal sikre vækststrategien. Ejerkredsen udgøres i dag af administrerende direktør Peter Frederiksen samt bestyrelsesmedlemmerne Mogens Nørlem og Asbjørn Berge. Niels Jönsson har solgt sin ejerandel. Pulverlakeringsanlægget består af en 250 meter lang convoyer, som kan overfladebehandle emner af stål og aluminium i mange størrelser.
DIREKTØR BLIVER LØN MODTAGER Niels Jønsson har valgt at trække sig ud af ledelsen i pulverlake ringsvirksomheden J-coating A/S i Aalestrup. Ansvaret for produkti onen er givet videre til Flemming Kristiansen, som bestrider stillin gen som produktionschef. Tilbage i efteråret 2017 blev arbejdspresset for meget for produktionsdirektør Niels Jønsson, som måtte sygemelde sig med stress. Han tog derfor en beslutning om at træde ud af ledelsen for i stedet at indgå i produktionen som lønmodtager. Derudover solgte han sin ejerandel til ejerkredsen for at få fuldstændig rene linjer, når han skulle indgå i produktionen. – Efter jeg fratrådte som direktør, har jeg fået meget mere ro på. Jeg kan nu gå på arbejde og bagefter tage hjem til familien og holde fri uden bekymringer. Det har gjort en kæmpe forskel i mit liv, fortæller Niels Jønsson, som udtrykker glæde ved, at han med sin nye rolle stadig kan gøre brug af sine 16 års erfaring med pulverlakering.
Den 250 meter lange produktionslinje starter med ophæng ning. Efter tre timer er et element færdigt og kan pakkes.
Ny produktionschef Den 1. november 2017 ansatte J-coating A/S Flemming Kristiansen i stillingen som produktionschef. Med sine mange års erfaring med pulverlakering hos blandt andet Steel Coating og Midtjysk Pulverlakering har han bidraget til en positiv udvikling af J-coating. Eksempelvis har han brugt sine erfaringer med procesoptimering til at hente mange minutter om dagen ved blot at optimere de små processer i produktionen.
FAKTA: J-coating A/S, Aalestrup Aktitivtet: Pulverlakering Direktør: Peter Frederiksen Ejere: Peter Frederiksen, Mogens Nørlem og Asbjørn Berge Medarbejdere: 11 Web: www.j-coating.dk
Niels Jönsson (tv) er stoppet som produktionschef. Ny på den post er Flemming Kristiansen (th). I midten adm. direktør og medejer Peter Frederiksen. #6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31
FORENINGSNYT
HELBREDSTJEK AF LOKALAFDELINGERNE 300.000 kr. bevilget til at sætte skub i Moderniseringsplan 2.0 TEKST: JAN KRISTENSEN GRAFIK: RIKKE MARIE NIELSEN
Helbredstjekket gennemføres med blandt andet lokalafdelingernes bestyrelsesmedlemmer og medlemmerne i lokalafdelingerne. Og ”helbredsattesten” vil kunne udskrives i oktober i år.
I perioden maj til oktober 2018 gennemføres et helbredstjek af lokalafdelingerne i Arbejdsgiverne. Formålet med helbredtjekket er at kortlægge bestyrelsesmedlemmernes udfordringer i det lokale foreningsarbejde og afdække medlemsvirksomhedernes opbakning til lokaldelingernes arbejde.
NORD
NORDVESTJYLLAND
HIMMERLAND
Helbredstjekket er første skridt i det fortsatte arbejde med at modernisere lokalafdelingerne. - Nu er det vigtigt, at vi giver plads og tid til, at lokalafdelinger selv kommer med input og forslag til, hvordan man kan få revitaliseret
RANDERS OMEGN MIDTVEST
ØSTJYLLAND
VEST
1) Helbredstjek af lokalafdelingerne 2) Netværksopbygning og værdien af foreningslivet 3) Medlemshvervningen lokalt 4) Politisk indflydelse og lokal synlighed 5) Politikdannelse - beskrivelse af roller og ansvar
HOVEDSTADEN MIDT OG SYDSJÆLLAND FYN
STORSTRØMMEN SYD
32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Hovedbestyrelsen bevilgede midt i maj i alt 300.000 kr. til det samlede arbejde. Hele planen indeholder seks elementer:
VESTSJÆLLAND
TREKANTSOMRÅDET
SØNDERJYLLAND
Penge bevilget
Forarbejdet er lavet af Udvalget for Modernisering af Lokalafdelingerne. Til hovedbestyrelsesmødet medio maj forelå der en indstilling om, at der afsættes
MIDTJYLLAND
NORD OG VEST FOR VEJLE
hele grundlaget for vores foreningsstruktur. Jeg synes, at der med det oplæg, der er behandlet i hovedbestyrelsen og har været debatteret i regionerne, er skabt et rigtig godt udgangspunkt for endnu stærkere lokalafdelinger i Arbejdsgiverne, siger formand Fleming Frederiksen.
NYE KONTINGENTMODELLER UNDER UDVIKLING Hovedbestyrelsen har fået præsenteret seks vidt forskellige modeller for fremtidens opkrævning af kontingent. Regionsudvalg inviteres med i debatten i maj. TEKST: JAN KRISTENSEN
finansiering til at understøtte moderniseringsplanen finansielt: • 50.000 kr. til fælles udviklingsprojekter på tværs af lokalafdelingerne • 100.000 kr. til ekstern konsulentbistand ift. moderniseringsplanen • 150.000 kr. til lokale udviklingsprojekter i 2018-2019
Vi er nationale - I vores forenings lange historie har lokalafdelingerne altid været fundamentet. Det tror og håber jeg på, de kan være fortsat, men formentlig i en ny form. Det at være repræsenteret i en formel ramme som lokalafdeling gør, at vi med stor troværdighed kan sige, at vi ER en national arbejdsgiverorganisation, siger adm. direktør Mads Graves.
Hovedbestyrelsen fik i maj de første bud på, hvordan fremtidens kontingent kan blive opkrævet hos medlemsvirksomhederne. Seks vidt forskellige modeller er udarbejdet af sekretariatet. Modellerne blev præsenteret for HB-medlemmerne og debatteret igennem et par timer den 15. maj. Næste skridt i processen er en debat i de fem regionsudvalg, hvor direktør Mads Graves vil fremlægge de forskellige modeller for at hente inspiration og kommentarer på emnet ind til næste hovedbestyrelsesmøde, hvor emnet er på dagsordenen. - Vi har jo i strategien besluttet, at vi skal lave en ny model, der er attraktiv og enkel for virksomhederne. Den skal samtidig være mere attraktiv i forhold til konkurrenternes prisstruktur. Endelig skal den være driftsmæssig attraktiv for Arbejdsgiverne. - Det er ikke nogen nem opgave. Kontingentmodellerne og beregningsmodellerne er komplekse at sætte sig ind i og debattere, siger formand Fleming Frederiksen.
Det overordnede mål er en konkurrencedygtig model. Derfor arbejdes der i nogle af modellerne med et lavere grundkontingent. Lavere kontingent vil i de tilfælde betyde, at det indeholder færre grund ydelser. Filosofien er, at virksomhederne i stedet supplerer med forskellige branchetilkøb efter behov i disse modeller. - Nu har vi i hovedbestyrelsen haft den første gennemgang og drøftelse. Vi har hverken valgt til eller fra på dette tidspunkt blandt de seks modeller. Vi fortsætter debatten, når vi har indsamlet reaktioner fra møderne ude i regionerne, siger Fleming Frederiksen. Sekretariatet har vurderet, hvordan de seks forskellige modeller på forskellig vis kan besluttes endeligt, når hovedbestyrelsen træffer et valg og udpeger en foretrukket model: To modeller kræver beslutning på generalforsamlingen. Fire modeller kan vedtages af hovedbestyrelsen.
Arbejdsgivernes sekretariatet afsætter samtidig en pulje på 200 timer, som kan understøtte lokale udviklingsprojekter for afdelingerne i perioden 2018 og 2019. Moderniseringen af lokalafdelingerne startede oprindeligt tilbage i 2015.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33
i
“
“
Om teknologipagten: Når skoler og virksomheder kender hinanden bedre, bliver vejen fra et gymnasiefokuseret folkeskolesystem til de praktiskfaglige uddannelser kortere.
Folkepensionister udgør en voksende andel af de ansatte i vores virksomheder. Det er en positiv tendens. Administrerende direktør, Mads Graves, 11. maj
Torben Smidstrup, formand for Arbejdsgivernes Uddannelsesudvalg, 6. maj
installator.dk — FORUM FOR EL, VVS OG VENTILATION
“
Hele ideen er målrettet det lille værksted og producenter af simple produkter af EN 1090 stål. Hvis man tilmelder sig light-versionen skal det være billigere end den traditionelle certificering. Svend Bondo om ny CE-certificering Light, industrikonsulent hos Arbejdsgiverne, 30. spril
“
Det er simpelthen blevet så bureaukratisk at være virksomhed i Danmark, at det dræber virkelysten og overskuddet hos de selvstændige. Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne, 2. maj
34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
“
Om energiudspillet: Men det, vi skal sætte retningen efter, bliver ikke ambitiøst nok. Vores små og mellemstore virksomheder har brug for, at vi bevarer vores førerposition på energiområdet. Og ikke kun inden for grøn energi. Leif Frisk, formand for byggeriudvalget i Arbejdsgiverne, 26. april
GODDAG SUSIE – OG FARVEL CHRISTIAN Odense Sport og Event med forskellige salgs- og sponsoropgaver. - Nu trængte jeg til at prøve en anden branche. Jeg glæder mig til at blive en del af medlemsservicen hos Arbejdsgiverne, fortæller Susie Bebe Nielsen. Sammen med sin kæreste Martin og deres to piger bor Susie Bebe Nielsen i Ringe. Hun er 34 år og er også på det private plan optaget af at skabe og pleje relationer. - Det er derfor, denne type job passer så godt til mig, siger hun. Fra den 1. juni er Susie Bebe Nielsen ansat som ny salgskoordinator hos Arbejdsgiverne. Her skal hun være med til at sørge for, at nye medlemmer får en god introduktion, hjælpe med udarbejdelsen af salgs- og præsentationsmaterialer og flere andre salgsopgaver. Susie Bebe Nielsen er uddannet markedsføringsøkonom i 2006. Hun har erfaring fra reklamebureau og marketingafdelingen i en større dansk virksomhed. De seneste ti år har hun arbejdet i
Susie er aktiv i sin fritid og har tidligere dyrket håndbold, men en korsbåndsskade gør nu, at hendes foretrukne aktiviteter bl.a. er løb og fitness.
Den 1. juni tiltræder han en stilling som advokat hos arbejdsgiverforeningen GLS-A, Gartneri, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere, i Skejby ved Aarhus. Christian skal her yde juridisk rådgivning og bistand til medlemsvirksomhederne, primært inden for arbejds- og ansættelsesret. Derudover skal han føre sager i det fagretlige system, herunder ved Arbejdsretten og Faglig Voldgift, samt retssager ved de civile domstole. Endelig bliver der en opgave med at undervise medlemsvirksomhederne i relevante juridiske emner.
Christian Mikaelsen til landbruget Advokat Christian H. M. Mikaelsen, juridisk afdeling, har efter mere end 12 års ansættelse fået et nyt job og derfor valgt at fratræde sin stilling hos Arbejdsgiverne med sidste arbejdsdag den 31. maj 2018.
PRODUKTIONSNETVÆRKET
Få ny viden fra ligesindede om produktionsoptimering Nu har du mulighed for at tilmelde dig et produktionsnetværk, hvor du er blandt ligesindede. Netværket er et tillidsbaseret rum, hvor du kan få svar på de spørgsmål, du må have omkring produktionsoptimering. Områder for netværket vil være • • • • • •
Fabriks- og produktionsoptimering Automation Organisationsudvikling Supply chain Industri 4.0 LEAN
Er du interesseret? Så kontakt industrikonsulent Edward Lorentzen på elo@arbejdsgiverne.dk eller 6317 3387.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35
VELKOMMEN HOS
Virksomhed: MartinBlomVVS Selskabsform: ApS Hjemsted: Odense N Direktør/ejer: Martin Blom Madsen Hovedaktivitet: VVS- og blikkenslager Ansatte: 1 Hjemmeside: martinblomvvs.dk
Derfor er jeg blevet medlem: MartinBlomVVS blev medlem på grund af fordelene ved Q-kontrol.
RK ENGINEERING GROUP Virksomheds: RK Engineering Group Selskabsform: ApS Hjemsted: København Ø Direktør/ejer: Anne-Birgitte Ritz Hovedaktivitet: Rådgivende ingeniørvirksomhed Ansatte: 3 Hjemmeside: Har ikke oprettet endnu
Derfor er jeg blevet medlem: RK Engineering Group blev medlem, fordi firmaet ønsker overenskomst til deres montører. Firmaet ville prøve noget nyt og synes, Arbejdsgiverne lød som de rigtige for dem.
VAGN TANDERUP
EDELSKOV EL
Virksomhed: Vagn Tanderup Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: Skive Direktør/ejer: Vagn Tanderup Ansatte: 1 Hjemmeside: Ingen hjemmeside
Virksomhed: Edelskov El Selskabsform: ApS Hjemsted: Vordingborg Direktør/ejer: Dennis Edelskov Hovedaktivitet: El Ansatte: 6 Hjemmeside: Ingen hjemmeside, men Facebook
Derfor er jeg blevet medlem: Har tidligere været medlem af Arbejds-
Derfor er jeg blevet medlem:
giverne i en del år. Vagn Tanderup har
Dennis Edelskov er blevet anbefalet Ar-
tidligere siddet med i bestyrelsen. Da han
bejdsgiverne af sin vvs-montør, som sid-
trådte ud af bestyrelsen, valgte han at
der i bestyrelsen. Edelskov mener, at det
blive passivt medlem. Bestyrelsen efter-
vil gavne hans virksomhed at være med-
spurgte ham til opgaver, og Vagn Tande-
lem hos Arbejdsgiverne, og at juristerne
rup blev derfor aktivt medlem igen.
her kan tilbyde nødvendig rådgivning.
FIRMAET SKAL VOKSE I ET TEMPO, HVOR VI KAN VÆRE MED
BB VVS og Blik - En del af BB gruppen Virksomhed: BB VVS og Blik A/S Selskabsform: A/S Hjemsted: Hadsund Direktør/ejer: Kim Nielsen Hovedaktivitet: VVS- og blikkenslager Ansatte: 3 Hjemmeside: Ingen hjemmeside, men Facebook En tre måneder gammel blik- og vvs-virksomhed i Hadsund har allerede tre ansatte. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men når det er virkeligheden i BB VVS og Blik A/S, er det også, fordi virksomheden ikke er opstået helt fra bunden. Den er en kombination af en opkøbt vvs-virksomhed og Bjarne Brath Holding, hvis entreprenørvirksomhed manglede en vvs-afdeling. Deraf også navnet.
GIV LYKKE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem? Så giv Lykke et tip på lcl@arbejdsgiverne.dk
36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018
Kim Nielsen er daglig leder i BB VVS og Blik. - Bjarne Brath havde brug for en uddannet installatør. Det er jeg løsningen på, forklarer han. Så det nystartede firma kan godt få tiden til at gå. - Men vi opsøger også hele tiden arbejde, fortæller Kim Nielsen.
Medlem pga Q-kontrol Han er samtidig opmærksom på, at det helt nystartede firma ikke må drukne i succes. - Min teori er, at mange af dem, der knækker nakken, gør det, fordi de bliver store for hurtigt. Men det er jo bare en teori. I hvert fald vil vi gerne holde det i et tempo, hvor vi kan være med. BB VVS og Blik er blevet medlem i Arbejdsgiverne på grund af den gode aftale med Q-kontrol. Desuden kender de organisationen fra andre vvs’ere i området, blandt andet et medlem af hovedbestyrelsen. EVA
DIGITALT NETVÆRK 1 SIDE
DEN DIGITALE FORSTÅELSE I MARKETING Sæt din virksomhed i centrum for dine digitale marketingsaktiviteter Torsdag den 7. juni 2018 fra klokken 14.00-17.00 i Ringsted. Prisen for deltagelse er 1.000 kroner. Er du medlem af Arbejdsgiverne, får du 500 kroner i rabat. Læs mere på Arbejdsgivernes hjemmeside, www.arbejdsgiverne.dk/kalender/18058.
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37
MAGASINET
LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke
Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler
Arbejdsmiljørådgivning
& PARTNERE
Energioptimering
Hydraulik
REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering
Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk
Honing
Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.
Bolte og skruer
BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.
Bygningsautomatik
REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg
Lønservice
Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK
Overfladebehandling
• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.
Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480
Kurser & uddannelse
NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.
Pension
Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave. Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80
Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk
Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer
38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #6 - 2018
Plast- og certifikatsvejsning
Kvalitetsstyring
® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk
Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk
Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem
H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.
Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!
Regnskab
Transportanlæg
VVS
JTT Conveying A/S
Solid økonomisk
rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.
JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi
IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.
Vandskæring
Vi glæder os til at møde dig!
www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04
Revision
Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år.
Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring
Ventilation
Web: Deloitte.dk
Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk
Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk
Rustfrit
Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.
REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.
Svejseudsugning Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation
Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk
#6 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39
Magasinpost SMP ID-nr 42386
ÆRLIG TALT!!
Men jeg oplever også det stik modsatte: Jeg har en vandhane, der drypper! Mit toilet løber. Toilettet vil ikke skylle ordentlig ud. Min opvaskemaskine vil ikke tage vand ind. Jeg har ikke noget varmt vand. Kan i komme om til mig lige NU?? Mange kunders problemer er sjældent opstået pludselig. Godt nok er det ikke moderne mere at tage en spand vand og skylle ud i toilettet. Men det virker stadig. Sæt en skål under din dryppende hane og vand dine blomster med det. Kog noget vand og vask op i hånden, til vi kommer. Det er der ingen, der tager skade af.
Bethina Hansen Virksomhedsejer
Eva Maria Jørgensen Journalistpraktikant
For god ordens skyld skal lige siges, at de fleste kunder får afhjulpet deres problem samme dag, men sommetider er det svært at få puslespillet til at gå op. Vi er kun mennesker. Men vi danskere er ved at blive en befolkning med en utrolig dårlig tålmodighed. Desværre er det som regel de mennesker, som har mest tid, der brokker sig allermest. Dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Man skulle synes, de har bedst tid til at vente, men det forholder sig stik modsat. Sommetider kan jeg stå i køen i supermarkedet og krølle tæer, når der står en pensionist og galer: ”Kan vi få åbnet en kasse mere, der står mere end tre i køen”. Ta det nu roligt, hvad skal du nå! Husk - tålmodighed er en dyd.
Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef
Julie Sloth Grønholt Smedelærling
ISSN 1602-7213
Det betyder, at vores arbejdsdag er svær at tilrette lægge 100%. Morgenens plan er sjældent det, som helt er udført til aften. Nogle kunder må affinde sig med pludselig at komme bag i køen og få aflyst et besøg. Og de fleste kunder godt kan forstå denne situation.
Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33
Når vandet sprøjter ud af et frostsprunget rør, eller vand vælter ned fra loftet i et hus, så smider vi alt andet og rykker ud for at hjælpe kunderne.
GITTE SAABY 45 ÅR. 3 BØRN. UDDANNET VÆKSTHUSGARTNER/DRIFTSLEDER JOB: BOGHOLDER-INDKØB-PERSONALEPLEJE-OPRYDNING/RENGØRING HOS SØREN JESPERSEN VVS FRITID: FODBOLDTRÆNER, HAVE, NATUR, SVØMNING
AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV
SLAP NU LIDT AF – KÆRE KUNDER