Magasinet Arbejdsgiverne nr. 5 by Magasinet "Industri & Teknik"

MAGASINET Nr. 5 · 9. maj 2018 109. årgang

Flere arbejder videre efter pensioneringen Folkepensionister knokler på og afbøder manglen på arbejdskraft hos flere virksomheder. Her er 73-årige Bjarne Sørensen i gang som fuldtidsansat på virksomheden Wila ved Silkeborg, der har fire folkepensionister ansat.

TEMA: EL & TEKNIK INSTALLATØR: Den første svend er den sværeste beslutning

REKRUTTERING: Firma ansætter kun svende, de selv har uddannet

AUTOMATION: Udvikling af automation skal også være effektivt

maj 4 6 7 8 10 13 15

TEMA: El & Teknik

Pensionister er blevet vigtig arbejdskraft Syv pensionister arbejder videre hos JPBC ”Mexi” åbner fabrikken kl 4.45 Sådan fastholder du seniorer De korte nyheder På de bonede gulve hos erhvervsministeren Topmøde: Inspiration til vækst og et smugkig ind i fremtiden 16 Ekspert: Noget nyt om 75% reglen?

SENIORER SÅDAN FASTHOLDER DU PENSIONISTERNE PÅ ARBEJDSPLADSEN

ER DEADLINE

NY DIREKTØR NY STRATEGI HOS BENNY JOHANSENS MASKINER 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

16 Væksten bygger på egne lærlinge 18 Min første svend 20 Bliv god til kundesamtalen – med Christine Feldthaus 21 El-messe med topfaglige oplæg 21 Det glade budskab til installatørerne 22 Opfinder-DNA skal også være effektivt 23 Ny direktør skal modernisere 24 Flere virksomheder laver digital kvalitetskontrol 25 Q-kontrol fordobler kundegrundlaget

26 Da autorisationen røg, forstod svendene, at det var alvor! 30 Nyt fra virksomhederne 32 Det lederkursus skulle jeg have haft for 30 år siden! 33 Lederuddannelse udvikler din virksomhed 35 Arbejdsgiverne i medierne 36 Glem kanelsnegle og agurker – tal EU op i stedet 38 Jura: Når aftalen ikke holder… 39 Foreningsnyt 40 Velkommen hos Arbejdsgiverne 40 Foreningsnyt 41 Ekspert: Skal der betales bidrag til praktikplads-AUB? 42 Leverandører & partnere 43 Kurser – forårets kursustilbud 2018 44 Ærlig talt!! Hunde, halvnøgne piger og seje lærlinge

EN BUKET SMV-ROSER TIL MINISTEREN De fleste ministre får mere kritik og ris end ros. Her er en buket roser til erhvervsministeren.

Det kan være op ad bakke at få opmærksomhed og ørenlyd i ministerierne, når sagen gælder vores mindre og mellemstore virksomheder. Det ved vi alt om i Arbejdsgiverne, der repræsenterer 2.000 danske virksomheder. Men når vi nu oplever, at opbakningen fra et ministerium kommer hurtigt, effektivt og med stor politisk vilje, så er det på tide også at uddele roser. Buketten går til erhvervsminister Brian Mikkelsen og hans ministerium for hans ubetingede opbakning til at hjælpe virksomheden Welcon. Virksomheden i Give risikerer at må afskedige en lang række af sine 350 medarbejdere på grund af en uhensigtsmæssig EU-straftold på kinesisk stål, der egentlig skulle beskytte europæiske arbejdspladser – i jernindustrien. Da vi henvendte os, prioriterede erhvervsministeren hurtigt tid til et møde med virksomhedens ejer og direktør. En velforberedt minister lyttede og reagerede på den trussel imod arbejdspladser, som direktør og indehaver Jens Pedersen kunne dokumentere. Ved at eksportere færdige kinesiske tårne til vindbranchen undgår kineserne EU’s straf-told og skævvrider konkurrencen fuldstændig for den

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk

REDAKTION Morten Ravn mra@arbejdsgiverne.dk Eva Jørgensen emj@arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside Foto, Jan Kristensen

LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

danske underleverandør. Vi havde tre ønsker med om konkret handling fra ministeren. Han sagde ja til det hele.

“

DET ER EN LIVSVIGTIG OPBAKNING TIL DEN UUNDVÆRLIGE UNDERSKOV AF UNDERLEVERANDØRER I DANSK ERHVERVSLIV OG ALLE VORES ARBEJDSPLADSER. Fleming Frederiksen

Tak fra de danske SMV-virksomheder, hr. minister. Det er en livsvigtig opbakning til den uundværlige underskov af underleverandører i dansk erhvervsliv – og alle vores arbejdspladser. Vi er stærke fortalere for EU, men til tider har vi behov for ministeriel assistance, når der opstår uforudsete konsekvenser i skovbunden. Nu glæder vi os til at se resultaterne. Fleming Frederiksen formand for Arbejdsgiverne

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485. ISSN nr: 2246-7041

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

PENSIONISTER ER BLEVET VIGTIG ARBEJDSKRAFT Bedre helbred får folkepensionister til at blive i jobbet. Det afbøder manglen på arbejdskraft. Den 73-årige Bjarne Sørensen er blot en af fire folkepensionister på virksomheden Wila.

TEKST + FOTO JAN KRISTENSEN

To jyske virksomheder og deres flittige folkepensionister er levende eksempler på en udvikling, hvor bedre og bedre helbred hos medarbejderne, lyst til at fortsætte på jobbet og mangel på faglært arbejdskraft i virksomhederne holder flere ældre i arbejde. - Det holder mig i gang og i live at komme på arbejde. Hvad skulle jeg ellers bruge dagen på, siger den 73-årige Bjarne Sørensen i dag otte år efter, at han kunne have sat sig derhjemme i gyngestolen. Hans chef, Lars Lauridsen fra Wila, er yderst tilfreds med sine fire folkepensionister. 4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

- Jeg har aldrig kunnet forstå, at en dåbsattest skal afgøre, om man skal holde op med at arbejde. Alt har en udløbsdato, men så længe en ansat klarer sig og leverer en god indsats, så er det ikke 5-10 pct. i effektivitet, der skal afgøre noget. De ældre er til gengæld langt mere stabile, siger Lars Lauridsen.

Stabile og fleksible Lars Lauridsens direktørkollega i virksomheden JPBC A/S værdsætter på samme måde sin gruppe af pensionister, der laver alt fra kvalitetskontrol til at køre lastbil og være fejedreng. Virksomheden har endda lavet en seniorafdeling i værk-

stedet. Her er der med et glimt i øjet opsat bornholmerur, en sofa til middagslur, hvilestol og gamle billeder på væggene med tre svejsere i senioralderen. - Mine ældre medarbejdere bliver her, fordi vi kan tilbyde en form for skånejob – opgaver, der passer til deres situation. Men det er jo opgaver, vi skal have løst. Og så er man 100 pct. sikker på, at de kommer som aftalt og altid er fleksible med mødetiderne. Det er stabil arbejdskraft. Vi kan ikke undvære dem, siger Henrik Høgh, imens han viser seniorafdelingen frem. Seniorerne er aflønnet på samme måde som andre ansatte. Og direktøren er klar

- Det skyldes ikke én faktor alene. Men vores helbred er bedre end nogensinde før ved pensionsalderen. Samtidig har arbejdet også skiftet karakter og er langt mindre fysisk i dag, selv hvis du arbejder i produktion eller som faglært, siger professoren. Mange bliver også på arbejdsmarkedet, fordi vi arbejder af mange andre årsager end at tjene penge. Vi holder af kollegerne og samværet på arbejdet. Vi realiserer os selv i jobbet. Vi har det sjovt i forhold til tidligere. Derfor er der mange, der helst ikke vil stoppe.

Produktivitet uden alder

73-årige Bjarne Sørensen er specialist i optræk på rør til levnedsmiddelindustrien. Her diskuterer han en detalje med chefen på Wila – Lars Lauridsen.

over, at der kan komme et tidspunkt, hvor man må snakke om det fortsatte samarbejde. - Men vi har også svære samtaler med 25-årige. Det er ikke anderledes, hvis det er en senior, siger Henrik Høgh.

Vi kan lide at arbejde På Aalborg Universitet forskes der i ældres stigende tilknytning til arbejdsmarkedet. En af dem er professor – og folkepensionist – Per H. Jensen. - Der har de seneste ti år været en voldsom vækst af ældre på arbejdsmarkedet. Flere og flere bliver i deres stillinger efter pensionsalderen.

- Når man kigger på pensionisternes værdi for virksomheden, så skal man ikke som sådan se produktiviteten som et problem. Forskningen viser, at der ikke er forskel i produktiviteten blandt ældre og yngre medarbejdere, om end der er forskelle på unge og ældre med hensyn til deres kompetencer: Yngre er fysisk stærkere og hurtigere til at lære nyt, medens ældre har det store faglige overblik, er stabile og loyale. Det gælder løbende om at matche jobbeskrivelsen med de ansattes kompetencer – uanset lønmodtagerens alder. Det er altså ikke alderen alene, der afgør produktiviteten, siger professor Per H. Jensen. Endelig er det vigtigt at have et mangfoldighedsperspektiv for øje. I amerikansk ledelseslitteratur hævdes, at mangfoldighed avler synergi, hvilket fremmer innovationer, der er godt for bundlinjen. Det er også et argument for at ansætte eller fastholde pensionister.

Ryger de ældre i krisetider? I fagforeningerne oplever de også udviklingen med medlemmer i pensionsalderen, der slet ikke har lyst til gyngestol og at sove længe hver morgen. - I Dansk Metal glæder vi os over, at så mange ældre arbejder videre og kan

bidrage til noget i virksomhederne. Jeg tror, at lederne i dag for alvor ser værdien af de ældres erfaring – og at det ikke alene handler om at erstatte manglende

“

DET HOLDER MIG I GANG OG I LIVE AT KOMME PÅ ARBEJDE. Bjarne Sørensen

arbejdskraft i disse tider. - Vi må se, om piben får en anden lyd, hvis vi får modgang igen. Her handlede det også tidligere om jargonen på værkstedgulvet, hvor de ældre af de yngre kolleger tidligere godt kunne få hentydninger til ”at fise hjem og gå på pension,” siger Torben Poulsen, arbejdsmarkedspolitisk chef.

Middagslur Professor Per H. Jensen lavede i 2008 en stor undersøgelse om virksomhedernes seniorpolitik. Efter ti års hastig udvikling er professoren faglig leder af en ny undersøgelse, ”SeniorArbejdsLiv”, der er finansieret af Trygfonden og med DA, LO og andre på sidelinjen. Resultaterne foreligger om et halvt år. Uden for universitetets mure har det tidligere glædet Aage Møller at kunne få 15 minutter på øjet på den røde sofa i værkstedet hos Wila efter frokost. Men nu er han gået på halv tid og arbejder tre dage om ugen. Så kan den gamle smed nå hjem til middagsluren derhjemme.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

SYV PENSIONISTER ARBEJDER VIDERE HOS JPBC Fleksible og individuelle aftaler fastholder en række pensionister som vigtig arbejdskraft på midtjysk smede- og industrivirksomhed. Direktøren har endda indkøbt sovesofa og bornholmerur til seniorafdelingen.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Den ene folkepensionist har ansvaret for kvalitet. En anden er fejedreng med ansvar for orden og renlighed. To deler jobbet som lastbilchauffør for virksomheden. Endelig deler tre folkepensionister godt og vel et fuldtidsjob som smede. Syv ud af omkring 50 ansatte på Jydsk Pladebearbejdnings Center A/S kunne med ro i sindet sidde hjemme og rocke i rullestolen. Men de er fortsat en del af arbejdsmarkedet - og en vigtig del af arbejdsstyrken hos smede- og industrivirksomheden i Rødkærsbro ved Viborg. En af dem er Aage Møller på 66 år, der faktisk sidste sommer var gået på endelig pension – og havde sagt farvel til kollegerne igennem 17 år. Men smeden

fortrød og fik straks af direktør Henrik Høgh lov til at vende tilbage til værkstedet og arbejdslivet. Nu arbejder smeden tre formiddage om ugen og går hjem til middag. Det bliver til 30 timer hver 14. dag for Aage. - Jeg kunne ikke undvære kollegerne, stemningen og drillerierne. Vi kan jo nok sige noget sjovt til hinanden i løbet af en dag. Min kone har sagt til direktøren, at de bare skal sende mig hjem, når de ikke kan holde ud at se på mig mere, siger Aage Møller og griner. I et område af Jylland med udpræget mangel på arbejdskraft er det en fordel at kunne fastholde erfarne faglærte medarbejdere, selvom de kunne gå på efterløn eller pension. Men fabrikant Henrik Høgh ser derudover en række andre fordele ved seniorerne.

Aage Møller fortrød at være gået på pension sidste sommer – nu arbejder han tre formiddage om ugen. 6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

- Vores seniorer løser jo en række opgaver, der skal løses her i virksomheden. De er fleksible og kommer gerne på netop de dage, hvor vi har behovet for deres hjælp. Onsdag eller torsdag betyder ikke det store for dem. Og så har de på trods af alderen stort set aldrig en sygedag. - Dertil kommer, at de tilsammen har en kæmpe erfaring, som vi fastholder i virksomheden. Og lønnen har vi også fastholdt. Der bliver ikke gjort forskel, siger Henrik Høgh. Der bliver dog gjort forskel på virksomhedens ansatte: Smede-seniorerne har rent faktisk fået deres egen afdeling i enden af en af hallerne i den 8.000 kvadratmeter store virksomhed. Her er der tikkende bornholmerur og broderede billeder af hjorte på væggene. Og i det ene hjørne står en godt slidt sofa og lænestol. Der er kærlige drillerier i luften

Tre smede og folkepensionister arbejder i seniorafdelingen.

fra chefens side, som har købt indboet til seniorerne. Aage har været trofast bruger af sofaen. - Jeg har mange gange pænt sat sikkerhedsskoene og taget mig 15 minutters søvn efter frokosten på den sofa. Og de andre kan bare arbejde, imens jeg ligger der. Jeg sover uden problemer her på værkstedet, siger Aage Møller. Med sine nye arbejdstider tre formiddage om ugen har Aage overladt sofaen til en 70-årig kollega, der normalt kommer og kører lastbil for virksomheden. På den opgave er det en stor fordel at have en pensionist tilknyttet. - Vi kunne ikke lønne en fastansat på opgaven med at køre lastbil. To pensionister giver en fleksibel løsning, hvor vi kan køre rundt med vores egne varer efter behov eksempelvis til overfladebehandling.

“

JEG HAR MANGE GANGE PÆNT SAT SIKKERHEDSSKOENE OG TAGET MIG 15 MINUTTERS SØVN EFTER FROKOSTEN PÅ DEN SOFA. - Til sommer kommer en pensioneret folkeskolelærer ind på jobbet. Den pensionist, der stopper, har selv fundet ham til os, siger Henrik Høgh.

gang med fuld digitalisering og dokumentering af produktionen. Det, indrømmer Aage gerne, er en udfordring. - Vi beeper ordrenumre og programnumre ind på arbejdssedler på alt, hvad vi laver af huller, gevind og andet arbejde. Det fungerer måske ikke helt endnu. Men vi skal nok lære det, selvom vi er pensionister, siger Aage Møller. Den uddannede landbrugs- og bygningssmed startede for 17 år siden i virksomheden. Dengang var der 13-14 mand. I dag er der over 50 ansatte. Aage behøver ikke et vækkeur. Han vågner hver morgen klokken 4.45 og er klar. - Jeg kan bare godt lide at arbejde. Derfor bliver jeg ved.

Pensionisterne får dog ikke lov til at leve i deres egen boble. Virksomheden er i

Aage Møller er i stand til at sove 15 minutter – uanset larmen på værkstedet!

Direktør Henrik Høgh har både købt bornholmerur og sofa til seniorhjørnet. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

Bjarne Sørensen med øgenavnet ”Mexi” er koncentreret i arbejdet med at lave optræk

”MEXI” ÅBNER FABRIKKEN KL 4.45 73-årig smed fik en fleksibel arbejdsuge ved pensionsalderen for otte år siden. Men han har siden arbejdet fuld tid hver dag på Wila, hvor direktøren ser værdier i at fastholde seniorerne.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

Hver morgen klokken 4.45 drejer den 73-årige smed Bjarne Sørensen hovednøglen til virksomheden Wila ved Silkeborg. Den erfarne smed slår alarmen fra og gør klar til en ny arbejdsdag i produktionen som den første af 60 medarbejdere på Wila. Her er han specialist i at lave et specielt optræk på rør til levnedsmiddelindustrien, som er en af virksomhedens store kundegrupper. Wila har eksisteret i 20 år. Bjarne Sørensen med øgenavnet ”Mexi” har været med i de 18 år, selvom han for 13 år siden kunne være gået på efterløn - og for otte år siden blev folkepensionist. - Vi har her på virksomheden fire folkepensionister i arbejde, og de spiller vigtige roller for mig. Der var en overgang med højere ledighed, hvor de ældre blev sorteret fra. Det har jeg aldrig forstået. Seniorerne har måske ikke samme tempo, men til gengæld både erfaring og rutine, som er vigtig. Og så er de stabile. - Ofte ser jeg de unge løbe fortravlet rundt – uden at få det store resultat ud af 8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

det, siger direktør og indehaver på Wila, Lars Lauridsen.

Folkepensionist på fuld tid Bjarne Sørensen fik sit øgenavn ”Mexi” på papirfabrikken i Silkeborg som ung, da han kom sommerbrun og langhåret tilbage fra en sommerferie – og ifølge kollegerne nærmest lignede en mexicaner. Det var også her på byens kendte fabrik, at Bjarne Sørensen mødte sin nuværende direktør første gang – Lars Lauridsen var dengang lærling på fabrikken. - Jo jeg har hentet en del bajere til ”Mexi” og hans kolleger dengang i starten af 80’erne, siger Lars Lauridsen og smiler til Bjarne Sørensen ved tankerne om datidens arbejdsmiljø. Bjarne Sørensen har sit eget lille hjørne i produktionen – tæt på kaffemaskinen. Da han fik beskeden om, at han kunne gå på folkepension, fik han en aftale om en fleksibel arbejdsuge, hvor han kunne komme efter behov. Smeden har været her fuld tid hver eneste dag siden. - Det holder mig i gang og i live at komme på arbejde. Hvad skulle jeg ellers bruge dagen på? Sidde og kigge ud af

“

DET HOLDER MIG I GANG OG I LIVE AT KOMME PÅ ARBEJDE. HVAD SKULLE JEG ELLERS BRUGE DAGEN PÅ? SIDDE OG KIGGE UD AF VINDUET DERHJEMME? vinduet derhjemme? Så ville der nok gå for meget øl i hverdagen. Min kone døde for 10 år siden, og her kommer jeg ud til kolleger, som kan give hinanden lidt røg og drillerier, siger Bjarne Sørensen.

Dåbsattesten ligegyldig Når der er besøg og rundvisninger på Wila, så plejer direktøren med et glimt i øjet at sige til gæsterne, at ”her er min ældste maskine,” når de når frem til Bjarne Sørensen.

SÅDAN FASTHOLDER DU SENIORER Fleksible arbejdstider og anerkendelse er nøglen til at fastholde vigtige seniorer på din virksomhed – mener professor og fag foreningsmand

TEKST: JAN KRISTENSEN

- Mine fire pensionister på virksomheden er 73, 72, 67 og 65 år. Tre er på kontor – og Mexi er i produktionen. Så længe de kan udfylde et job, så er dåbsattesten lige meget for mig. Det er et plus for virksomheden – og det er et plus for deres hverdag og trivsel. Plus og plus giver et godt samarbejde, siger Lars Lauridsen, imens Mexi nikker og viser direktøren et optræk på et rør, han lige har bearbejdet.

Udløbsdatoen Pensionisterne har hver deres individuelle aftaler. En arbejder eksempelvis tre dage om ugen, efter han mindst 10 gange har meddelt, at NU planlægger han at stoppe helt… - For mange af os giver arbejdet jo en vigtig del af indholdet i livet. Hvorfor skal en dato stoppe det forhold? Så længe en aftale skaber værdi, så kan mine medarbejdere blive – og derved selv bestemme udløbsdatoen, siger Lars Lauridsen.

Hvis man gerne vil holde på sine medarbejdere efter pensioneringen, så er det en god ide at være opsøgende. Kontakt medarbejderen i god tid inden efterløns- eller pensionsalderen og gør det klart, at virksomheden gerne vil tilbyde at fortsætte samarbejdet. Anerkendelsen er vigtig. De ældre skal føle sig ønsket og uundværlige, så bliver langt flere. - Min forskning viser, at de ældre vælger at gå på pension, hvis de ikke opfordres til at blive. De vil ikke risikere at blive ”fyret” som afslutning på deres arbejdsmarkedskarriere. Så man skal som arbejdsgiver være ude i god tid for at fastholde medarbejderne ved at anerkende deres indsats og foreslå dem at fortsætte, siger professor Per H. Jensen, Aalborg Universitet.

Det samme råd har Dansk Metal til virksomhederne. - I forhold til tidligere ser vi rigtig mange, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Men de skal føle sig værdsat, hvis de skal have lyst til at fortsætte. Få dem til at føle sig som skattede medarbejdere. Den anerkendelse er helt afgørende, hvis man skal droppe efterlønnen eller udskyde pensioneringen, siger Torben Poulsen, Dansk Metal. Fagforeningen peger også på et andet central emne: arbejdstiden. - Hvis en senior kan vælge kortere dage, færre arbejdsdage, længere ferier og andre fleksible løsninger, så giver det også flere lyst til at blive ved med at arbejde. Det er vores erfaring, siger Torben Poulsen. Ifølge professor Per H. Jensen sker det i stadig stigende grad. - I rigtig mange virksomheder har de ikke nedskrevet en fin seniorpolitik. Men de har rent faktisk en seniorpolitik, fordi de i praksis laver løsninger, der får folk til at blive i jobbet, siger professoren.

TRE GODE RÅD FRA DIREKTØREN: • Lav senior-aftalen i god tid. • Aftal både arbejdstid og op-

gaver. • Aftalen skal skabe værdi for

begge parter – både fagligt og menneskeligt. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER

73.400 DANSKE ENERGIARBEJDSPLADSER Nr.

Kommune

Andel

Ikast-Brande

25,6 pct.

Ringkøbing-Skjern

16,3 pct.

Sønderborg

15,5 pct.

Fredericia

12,1 pct.

Favrskov

10,0 pct.

Siemens Gamesas vindmølle-fabrikker i Brande sender Ikast-Brande op på en suveræn førsteplads, når det gælder antal beskæftigede inden for energisektoren i forhold til andre brancher i Danmark opgjort på kommuner. I 2016 beskæftigede energisektoren

under ét omkring 73.400 fuldtidsbeskæftigede personer. Det svarer til godt 3 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Det viser ny analyse fra Energistyrelsen.

PERSONDATAFORORDNINGEN

HAR DU STYR PÅ DINE MEDARBEJDERE?

• Hvad har I - og hvor? Opdel oplysningerne i de digitale og de fysiske. Hvis digital opbevaring er nok for jer, kan I helt undgå fysisk opbevaring.

§§

• Rens ud i oplysningerne. Opbevar ikke mere og i længere tid, end det er nødvendigt.

• De fysiske oplysninger skal være aﬂåst for uvedkommende - husk at fjerne oplysninger, når I ikke længere har behov for dem.

FAGLÆRTE FÆDRE TAGER MINDRE ORLOV Hvis du arbejder inden for metal fagene eller andre håndværksmæssige områder, er der stor sandsynlighed for, at du kun har holdt de obligatoriske 14-dages barsel med dine børn. Det er ikke fordi, fædrene ikke ønsker barsel. En Epinion-undersøgelse for LO viser, at næsten halvdelen af de faglærte mænd ønsker længere barsel. Men mangel på opbakning fra arbejdsgiveren, økonomi, og at lovgivningen kun giver ret til 14 dage, er de typiske forhindringer. 10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

• Saml de digitale oplysninger på hver enkelt medarbejder i særskilte digitale mapper og del oplysningerne i undermapper til hvert persondataemne. Begræns adgangen og slet efterhånden, som oplysningen ikke længere er relevant. • Lav et overblik over jeres digitale univers og lav adgangsbegrænsninger.

• Indhent samtykkeerklæringer til opbevaring af personoplysninger både for nuværende og fremtidige medarbejdere. • Udstreg CPR-nummeret i ansættelseskontrakter, både nuværende og fremtidige, og lav i stedet en særskilt erklæring om CPR-nummer til brug for løn og lignende. • Sender I certiﬁkater på jeres medarbejdere ud til kunder, så udstreg de ﬁre sidste cifre i CPR-nummeret.

• Har I outsourcet personoplysninger til lønbureauer eller andre, skal der laves en databehandleraftale. • Få nedskrevet politikker om persondata - hvad har I, hvorfor, hvorlænge og hvordan sikres sletning og vedligehold?

LÆS MERE PÅ ARBEJDSGIVERNES HJEMMESIDE, HVOR VI HAR UDDYBET PUNKTERNE.

NY VINDTUNNEL KAN HÅNDTERE TRE GANGE ORKANSTYRKE Orkanen Katrina, der i 2005 ramte New Orleans og lagde byen øde, havde en vindstyrke på 76 meter – mere end dobbelt orkanstyrke. I DTUs nye vindtunnel kan vindmøllevinger udsættes for vindstyrker på helt op til 105 meter. Den nye vindtunnel, som blev indviet af blandt andet Prins Joachim i april, sikrer, at dansk forskning kan få højkvalitetsmålinger, og at danske vindvirksomheder kan hente de absolut mest korrekte data ud for aerodynamik og den tilhørende støj til brug for design af deres egne møller. Vindtunnelen har kostet 85 millioner.

59 PCT FLERE VARMEPUMPER SOLGT Varmepumpe-markedet er i flot vækst. Der er solgt 59 pct. flere pumper samlet set i 2017 end året før. Luft-luft pumper steg endda med 66 pct., viser opgørelser fra Varmepumpe- fabrikantforeningen.

SALG FORDELT PÅ TYPER: Salg af luft-luft varmepumper i 2016: 21.396 Salg af luft-luft varmepumper i 2017: 35.504 Stigning: 66 pct.

Salg af luft-vand varmepumer i 2016: 3.965 Salg af luft-vand varmepumer i 2017: 6.289 Stigning: 59 pct.

Salg af væske-vand varmepumper/ jordvarme i 2016: Salg af væske-vand varmepumper/ jordvarme i 2017:

2.328 2.143

Fald: 8 pct. Kilde: Varmepumpefabrikantforeningen

DANMARK ER HØJDESPRINGER

I PATENTANSØGNINGER

Danske virksomheder søger flere patenter ved den Europæiske Patentmyndighed end nogensinde før. Med en vækst på 13,1% blev Danmark i 2017 det land i Europa, som søger tiendeflest patenter. Det er den højeste vækst i hele Europa. 2.114 ansøgninger og 1.076 danske godkendelser blev det til 2017.

AASUM SMEDIE LAVER CONTAINER TIL CHEMINOVA-JORD Forureningen efter Cheminova er landskendt. Men nu er Aasum Smedie i Odense underleverandør på et nyt forsøg på at rense jorden. Det skriver fyens.dk. Virksomheden Krügers kemiingeniører har i samarbejde med Aasum Smedie konstrueret en seks tons tung container, hvor jorden kan opvarmes under kontrollerede forhold. Det sker med det håb, at cirka en deciliter kviksølv kan sorteres fra de næsten 40 tons jord, som containeren skal rumme. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

GØR DINE KUNDER

TRYGGE

12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

PÅ DE BONEDE GULVE HOS ERHVERVSMINISTEREN Erhvervsministen lyttede til truslen imod 350 arbejdspladser – og tog straks initiativer, da direktør Jens Pedersen fra virksomheden Welcon i april fik foretræde i ministerkontoret på Slotsholmsgade. TEKST: JAN KRISTENSEN

Man kan godt mærke det i maven, når man sidder i forkontoret til erhvervsministeren og skal ind og drøfte sin egen virksomheds fremtid. Det er ikke nervøsitet, men nærmere spænding, selvom man som virksomhedsejer tidligere har haft ministre på besøg i virksomheden. Tankerne kører lidt rundt i hovedet: Vil ministeren lytte for alvor? Vil ministeren gå ind i sagen og stoppe den urimelige kinesiske konkurrence imod Welcons produktion af tårne til vindmøllebranchen?

30 minutter med ministeren Mødet startede ikke præcist. 10 minutters forsinkelse blev skyllet ned med sodavand i forkontoret. Direktør Mads Graves havde arrangeret mødet med ministeren og var med Jens Pedersen på

Christiansborg. De tog hjem med et godt resultat. - Det var en hel igennem positiv oplevelse at møde Brian Mikkelsen. Han og embedsmændene var særdeles velforberedte. De så det vigtige i, at regeringen hjælper små og mellemstore virksomheder som vores i sådan en sag ved at få den op på en EU-dagsorden, siger Jens Pedersen efter mødet midt i april.

En hånd til SMV’erne Ministeren stillede med erhvervsjuridisk direktør Andrew Hjuler Crichton ved sin side. Direktøren var særdeles forberedt på problemstillingen med den kinesiske straftold fra EU, som kineserne nu undgår ved at levere færdige produkter i stedet for stål til produktion i Europa. - Når begge parter er velforberedte til sådan et møde, så er en halv time nok til at præsentere, diskutere og konkludere på en sag. Straftolden er ikke en let sag at løfte i EU, men jeg oplevede en mini-

ster, der oprigtig ville gå ind i sagen og arbejde for SMV’erne herhjemme. Brian Mikkelsen var godt klar over, at de største i erhvervslivet bedre selv kan løfte sådan en sag ind på en EU-dagsorden, siger Jens Pedersen. Bekymringen for den statsstøttede kinesiske konkurrence og truslen imod de 350 arbejdspladser i Give er ikke bare forsvundet. Men 30 minutter på de bonede gulve i erhvervsministeriet har givet håb om en mere lige konkurrence i fremtiden.

ERHVERVSMINISTERIETS INITIATIVER EFTER WELCON-MØDET 1: Ministeriet undersøger mulighed for at få anti-dumping undersøgelse igangsat via EU-systemet/kommissionen mhp. at få pålagt en straftold på importerede vindmølletårne. 2: Der laves en undersøgelse af, hvad EU’s straftold på stål har betydet for danske og europæiske virksomheder. Reddede arbejdspladser i stålindustrien kan betyde mistede arbejdspladser downstream i metal- og maskinindustrien.

Et billede med Brian Mikkelsen og Mads Graves fik Jens Pedersen også med hjem fra erhvervsministeriet. Fotografen var direktør Andrew Hjuler Crichton.

3: Fritagelse for straftold. Kan stål, der importeres til brug i vindmølletårne, undtages for EU-straftold, hvis tårnene skal ud af EU igen? Der er tale om off-shore tårne, som opsættes uden for EU’s kontinentalsokkel. Undersøges på EU-niveau. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

Medlemmer af ARBEJDSGIVERNE får rabat hos Q-KONTROL APS

14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

info@qkontrol.dk

Tlf. 7023 3433

info@arbejdsgiverne.dk

Tlf. 6617 3333

Mange deltagere brugte også Industritopmødets muligheder for at tale med robot-virksomhederne. Her KuKa. Rundvisningen på Welcon af direktør Jens Pedersen blev en lærerig oplevelse for den udvalgte skare. 7,5 m brede vindmølletårne og kraner med imponerende kraft gjorde stort indtryk.

TOPMØDE:

INSPIRATION TIL VÆKST OG ET SMUGKIG IND I FREMTIDEN

TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

På Arbejdsgivernes Industritopmøde den 19. april fik deltagerne virkelighedsnær vækstrådgivning, praktisk robotvejledning og en tur op i rummet. - Hvis vi lukker i morgen, er der så nogen der ringer? Eller finder de bare en ny leverandør?

DET FIK VI MED HJEM:

Tommy G. Jespersen bestyrelsesmedlem og tidligere direktør for KK Wind Solutions var første mand på talerstolen til Arbejdsgivernes Industritopmøde i april. Han gav et præcist indblik i den omstillingsproces, som virksomheden var igennem for at blive den succes, som den er i dag. Det gav de godt 60 deltagere inspiration til forandring med hjem.

Inspiration til gode robotbeslutninger Søren Peters, partner i det uvildige konsulentfirma Gain og Co., mener, at uigennemskueligheden i udviklingen af robotløsninger gør det svært for små og mellemstore virksomheder at træffe de rigtige beslutninger. Men sammen med tre andre roboteksperter gav han deltagerne på Industritopmødet en lille forsmag på, hvad industrirobotter kan og ikke kan i produktionen i dag. - Det er mega svært at spørge om noget, hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, sagde Søren Peters.

Lynhurtig udvikling Gennem et tilbageblik på den lynhurtige teknologiske udvikling de sidste 15 år pegede Lasse Høgfeldt, kommunikationschef i Jyske Bank, fremad mod det, der er på vej: 3D-print for alle, kropsmonitorering og vidensrobotter. - Et rumperspektiv på virkeligheden, kaldte direktør Mads Graves Lasse Høgfeldts bud på, hvad fremtiden bringer.

Martin Andersen, adm. direktør, Lind Jensens Maskinfabrik - Vi blev inspireret af Tommy Jespersen i forhold til vores egen proces. Ligesom ham ønsker vi at komme tættere på kunderne og levere modulløsninger. - Det var også godt at blive udfordret til at blive klar til næste fase indenfor automation.

Esben Sørensen, salgschef, Chris Jensen, Stenlille A/S - Jeg er jo økonomimand, så jeg blev inspireret af nogle af mulighederne for finansiering. Ellers ser jeg det mere som en appetitvækker i forhold til robotteknologi.

Jørgen Lykke, salgschef, Inrotech - Jeg fandt ud af, at Industri 4.0 ikke bare er noget, man kan sætte to streger under. Det kan pege i flere retninger. Og så blev jeg inspireret af Tommy Jespersen i forhold til at integrere mere fra kundens virksomhed.

Dagens topmøde sluttede for de interesserede med en eksklusiv rundvisning på Welcon. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

VÆKSTEN BYGGER PÅ EGNE LÆRLINGE Nicolai Christensen og Peter Boysen ejer sammen Boysen El og Teknik. Her prioriterer de selv at bygge de medarbejdere op, som er forudsætningen for firmaets vækst. TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- Vi er lidt for flinke, siger Nicolai Christensen. - Men det arbejder vi på, slutter Peter Boysen sætningen med et grin. Nicolai Christensen og Peter Boysen er begge ejere af Boysen El og Teknik i Helsingør. Peter Boysen grundlagde firmaet for tre år siden, da han blev træt af bare at være et lille tandhjul i en stor byggerivirksomhed. Dengang var det bare ham og en lærling. Siden er det gået godt. Nicolai Christensen blev en del af firmaet, og for et år siden blev han medejer. - Nicolai og jeg har samme syn på virksomhed. Man skal behandle sine medarbejdere rigtig godt og hjælpe dem med at løse de problemer, der kan opstå. Og så skal de have den løn, de fortjener, forklarer Peter Boysen. 16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

Men det er ikke så mærkeligt, at de ser ens på det. For de er udlært i samme virksomhed. Den nu 28-årige Nicolai Christensen endda som lærling under den nu 36-årige Peter Boysen.

50% lærlinge I dag har de sammen fire ansatte under sig. En svend og tre lærlinge. Det er bestemt ikke tilfældigt, at deres lærlingeniveau ligger lysår over kravene i AUB. - Det er svært at få gode svende. Vores oplevelse er, at man kan få dem, som andre kan undvære. Det er lettere at lære en op fra bunden end at rette på dem, der allerede er udlært, fortæller Peter Boysen. To af de tre lærlinge er voksenlærlinge. Selvom de heller ikke ved noget om el på forhånd, oplever makkerparret, at de til

“

DET ER LETTERE AT LÆRE EN OP FRA BUNDEN END AT RETTE PÅ DEM, DER ALLEREDE ER UDLÆRT. Peter Boysen

gengæld har noget menneskelig forståelse og er klar til at tage ansvar. - Vi vil også godt have de yngre, hvis de bare har den rette indstilling, siger Peter Boysen.

TEMA: EL OG TEKNIK

og byggeri, så har Nicolai Christensen specialiseret sig i brand og sikring. De forestiller sig, at det er de to ben, som virksomheden skal stå på i fremtiden. Men for at virksomheden kan stå på noget som helst, skal den have et fundament. I Peter Boysen og Nicolai Christensens optik er en stor del af det fundament medarbejderne. - Jeg tror ikke, man kan vækste robust, hvis man ikke har det rigtige fundament, konstaterer Nicolai Christensen. Nicolai Christensen (tv) og Peter Boysen (th) drømmer om, at virksomheden bliver meget større. – Men vi skal vokse i et tempo, hvor alle kan følge med, slår Nicolai Christensen fast.

Nicolai Christensen og Peter Boysen er meget bevidste om, at de gerne vil uddanne deres lærlinge til at være selvstændige og ansvarlige svende. Derfor prioriterer de også, at alle bliver hørt, når de starter en ny sag op. Også selvom det på forhånd står klart for dem, hvordan sagen bedst kan håndteres. - Det er nemmere at træffe en beslutning, når man har været med i beslutningen og ved, hvorfor vi gør, som vi gør, forklarer Peter Boysen.

Vil være meget større De er også optaget af deres kundebehandling. Både ved at være ærlige og gøre det, de lover, men også ved at være til at tale med. - Vi ser jo nogen, som hele tiden bliver uvenner med deres samarbejdspartnere og kunder. Vi søger løsningen. Alle kan lave fejl, pointerer Peter Boysen. For de drømmer om at blive meget større. Selvom de helst vil have de to første lærlinge udlært, før de vokser mere på det sjællandske marked. - Vi ser det som et livstidsfirma, forklarer Nicolai Christensen.

Men selvom de selvfølgelig gerne vil blive rige, vil de også vokse, fordi de synes, det er sjovt. De kan lide fællesskabet i virksomheden, og så kan de lide, at de skaber noget. - Følelsen af, at ”det har vi lavet,” motiverer os, forklarer Peter. De to virksomhedsejere håber også, at vækst måske kan betyde, at de med tiden kan lægge lidt færre timer i virksomheden. - Vi joker tit med, at vi aldrig rigtig har fri. Nogen gange er vi bare hjemme, siger Nicolai Christensen med et grin.

FAKTA: Boysen El og Teknik blev grundlagt for snart tre år siden. I dag er de seks i alt – halvdelen er lærlinge. Virksomheden arbejder med el i byggeri og stærkstrøm, men udvikler sig også inden for brand og sikring. Ejerne er Peter Boysen og Nicolai Christensen.

Plads til forskellighed Samtidig prioriterer virksomheden, at lærlingene kan udvikle sig i den retning, som interesserer dem. Ham, der interesserer sig for videoovervågning, får lov til at beskæftige sig med det. Ham, der interesserer sig for ledelse, kommer med til byggemøder. For forskellighed er godt. Peter Boysen og Nicolai Christensen er også forskellige. Mens Peter Boysen har stor ekspertise inden for stærkstrøm #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

TEMA: EL OG TEKNIK

MIN FØRSTE SVEND Et år efter Henrik Paaske Jakobsen startede sit eget firma på Østfyn, er den første svend ansat. Men kun fordi økonomi, travlhed og den rigtige mand til jobbet faldt sammen. TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- Jeg skal ikke have ondt i maven over lån. Henrik Paaske Jakobsen er til den forsigtige side, når det kommer til økonomien i det nystartede firma Jako El. Den 37-årige, nyuddannede installatør havde sparet op til virksomhedsstarten – så han kunne komme i gang uden lån. Jako El blev registreret som virksomhed i Ørsted på Østfyn for snart halvandet år siden, men han har kun været rigtig i gang i et års tid. Alligevel har han kunnet ansætte sin første svend.

Klar til at tage springet? - Jeg kørte selv de første måneder, men fik hurtigt rigtig mange timer, forklarer Henrik Paaske Jakobsen. Den situation satte ham på valg. - Skulle jeg begynde at sige nej til opgaverne, eller var jeg klar til at tage springet og ansætte en til. For Henrik Paaske Jakobsen faldt tingene sammen, så beslutningen blev lidt lettere. Han fik endnu flere aftaler hjem, og samtidig blev hans gamle makker ledig. Økonomien i det virkede lovende. - Han havde ikke brug for læretimer, fortæller Henrik Paaske Jakobsen, som har været rigtig glad for beslutningen. Både fordi det er gået rigtig godt både med opgaver og økonomi for firmaet henover vinteren. Men også fordi det

- Jeg kender nogen, som synes, at to er en ulempe, men jeg mener, det er et spørgsmål om at få den rigtige mand, siger Henrik Paaske Jakobsen, som for nyligt ansatte sin første svend. 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

faktisk kan være lidt ensomt at starte ny virksomhed. - Jeg synes, det er rart at have nogen at dele det med. At man kan tage en kop kaffe mandag morgen. Ellers kan det være en ensom proces med selv at planlægge ordren – og bagefter selv køre ud, forklarer Henrik Paaske Jakobsen.

Stillingsopslag er ikke noget for mig Også de administrative opgaver, som fulgte med, har været til at håndtere. Ligesom ved de andre administrationsopgaver i firmaet har han brugt Google og ringet til en ven. Eller læst på Arbejdsgivernes hjemmeside. - Der er altid nogen, man kan ringe til, hvis man har brug for hjælp. Alligevel havde han ikke ansat, hvis det ikke havde været den rigtige medarbejder. - Helt ærligt, så er stillingsopslag ikke noget for mig, forklarer han.

“

JEG SYNES, DET ER RART AT HAVE NOGEN AT DELE DET MED. ELLERS KAN DET VÆRE EN ENSOM PROCES. Henrik Paaske Jakobsen

Han mener, at den store overgang fra en til to i firmaet kun er gået så godt, fordi de rigtige forudsætninger var der. Den nye svend skal ikke kontrolleres eller holdes i gang. Og Henrik Paaske Jakobsen oplever også, at hans tidligere makker selv er motiveret af, at det skal gå godt for Jako El. Ligesom Henrik er.

DIN EKSPERT EGON HANSEN Branchekonsulent, el T 6317 3365 E eha@arbejdsgiverne.dk

NOGET NYT OM 75% REGLEN?

Selvom Henrik Paaske Jakobsens firma er nyt, og de er gået fra en til to elektrikere, har de haft en travl vinter.

Drømmen giver arbejdsglæde Selvom han ikke skal begynde at regne på timelønnen, så har det været den helt rigtige beslutning for Henrik Paaske Jakobsen at starte selv. Som ansat kunne han være formand den ene dag og lejet ud den næste. Nu er han herre i eget hus, og motiveret af at få det til at lykkes. - Drømmen om at bygge noget op selv giver mig lyst til at møde ind mandag morgen til en ny uge med rigtig mange timer, forklarer han. For hvis alt går, som Henrik Paaske Jakobsen håber på, så er det her kun begyndelsen. Han forestiller sig, at han med tiden måske kan have fem eller seks ansatte. Så der bliver lidt mere kontorarbejde til ham selv. For faktisk er han også startet selv, fordi han har en smadret ankel, som ikke rigtig kan holde til at være fuldtidskørende elektriker resten af livet. Men det skal ikke gå hurtigere, end økonomien kan følge med. - Jeg ved ikke, om det er optimistisk, men jeg forestiller mig at ansætte den næste i løbet af efteråret, siger Henrik Paaske Jakobsen.

Det er efterhånden ved at være almindeligt kendt blandt el-installationsvirksomhederne, at reglerne på el-området befinder sig i en overgangsfase frem til 1. juli 2019. Vi skal sige farvel til Stærkstrømsbekendtgørelsen og goddag til standardserien HD 60364 som værktøj til udførelse af elektriske installationer. En ting spøger dog stadig i kulissen, nemlig hvorvidt 75% reglen skal videreføres i en eller anden form eller helt fjernes. Arbejdsgivernes holdning til det spørgsmål er helt klart, at 75% reglen ikke skal implementeres i reglerne for fremtidige nye installationer – simpelthen fordi brugen af 75% reglen resulterer i højere temperaturer i kablerne, end de er beregnet til. Det betyder kortere levetid og i yderste konsekvens risiko for brand. Denne

“

75% REGLEN SKAL IKKE IMPLEMENTERES I REGLERNE FOR FREMTIDIGE NYE INSTALLATIONER.

holdning deler Arbejdsgiverne i øvrigt med resten af udvalget under Dansk Standard S-564: Elektriske Installa-

tioner, på nær Tekniq som fortsat ønsker en dansk særregel, hvor man går på kompromis med kvalitet og sikkerhed. Hos Arbejdsgiverne gennemførte vi i 2017 en undersøgelse blandt 152 el-virksomheder, der viste, at kun en tredjedel fortsat ønsker den danske særregel bevaret. På opfordring fra Tekniq har Sikkerhedsstyrelsen indvilget i at lade konsekvenserne af særreglen belyse af Rambøll Management. Så det er i skrivende stund status på 75% reglen – vi venter, og tidspunktet for en afklaring står hen i det uvisse. Hvis vi i Danmark bevarer særreglen, kan kunder, der fremadrettet skal have udført ledningssystemer, få løsninger med forskellig levetid alt afhængig af, hvor de henvender sig. Henvender kunden sig til en dansk el-virksomhed, kan ledningssystemet udføres efter særreglen med en kortere levetid til følge. Henvender kunden sig derimod til en el-virksomhed i et af vores nabolande, hvor praksis er at udføre ledningssystemer efter de evidensbaserede metoder, så vil denne automatisk levere en installation med længere levetid. Ud fra et økonomisk perspektiv er der vel ingen kunder, der vil betale for en ny elinstallation med begrænset levetid og risiko for brandfare som konsekvens af en dansk særregel.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

BLIV GOD TIL KUNDESAMTALEN

– MED CHRISTINE FELDTHAUS Som elektriker og installatør ender du i mange forskellige hjem. Og med den forkerte tone kan både salg og samtale gå helt skævt. Mød Christine Feldthaus på el-messen. Christine Feldthaus, kendt fra tv-programmerne ”So F***king Special” og ”Kender du typen?”, gæster også El- og Teknikmessen. Til sit oplæg onsdag eftermiddag vil hun guide lytterne til at genkende de forskellige kundetyper, så både kommunikation og mersalg lykkes.

af en masse eksempler give de lyttende nogle humoristiske, brugbare og praktiske fiduser til at blive mere tydelig over for deres omverden.

I netværkets tidsalder er kommunikation vigtigere end nogensinde, og Christine vil på baggrund

EVA

Før oplægget vil hun gå rundt på messen i nogle timer og samle inspiration fra de besøgende og udstillerne.

Hvordan skelner elektrikeren og installatøren mellem forskellige kundetyper, så kommunikationen virker efter hensigten? På EL & TEKNIK 18 kan du onsdag eftermiddag høre Christine Feldthaus bud på svaret.

Arbejdsgiveren 184 x 128 mm

EL& TEKNIK 2018 Mødestedet for nye teknologier og faglighed

KOM TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 15. - 17. MAJ 2018 ODENSE CONGRESS CENTER www.elogteknikmessen.dk 20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

TEMA: EL OG TEKNIK

EL-MESSE MED TOPFAGLIGE OPLÆG Når EL & TEKNIK-messen begynder den 15. maj er det igen med tre fyldte haller. Der er relevant faglig undervisning, men først og fremmest er det nye produkter og relationerne, der trækker. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN

8000 besøgende, tre haller, 164 stande. Både forventninger og forudbestillinger matcher stort set tidligere års deltagelse på EL & TEKNIK-messen i Odense Congress Center. Den 15.-17. maj mødes udstillere med elektrikere og installatører på dette års messe. I løbet af de tre dage er der også et fuldt program af oplæg.

Aktualitet og faglighed - I år fokuserer vi meget på indlæg af høj aktualitet og faglighed, da vi fra sidste messe kan se, at det er det, de besøgende efterspørger, fortæller Helle Kristian-

Der er lidt færre udstillere, men lidt større stande på årets EL & TEKNIK-messe. Så der er ekstra god plads til at se på de nye produkter og løsninger.

sen fra Dansk Energi, projektkoordinator for messen. På programmet er blandt andet ”Fokus på krav til jordingsanlæg”, ”Kopiprodukter i elbranchen”, ”IOT og Smart Buildings” og meget, meget mere.

DET GLADE BUDSKAB TIL INSTALLATØRERNE Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen er en af årets undervisere på EL & TEKNIK-messen. Han har gode nyheder med om de nye elsikkerhedsregler. - Mennesker er generelt ikke så forandringsparate. Det gælder også elektrikere, siger Steen Søgaard. Han er el-inspektør fra Sikkerhedsstyrelsen og skal undervise om de nye elsikkerhedsregler på EL & TEKNIK-messen. I øjeblikket er branchen i en overgangsfasen mellem gamle regler og nye standarder. Og selvom Steen Søgaard oplever, at mange gør sig overvejelser omkring implementeringen på det teoretiske plan, har han stadig til gode at møde den virksomhed, som generelt er overgået til de nye standarder.

Med frihed følger ansvar Han forstår godt, at de tøver. Han forventer heller ikke, at mange virk-

somheder skifter, før det er endegyldigt nødvendigt næste sommer. For det kan virke trygt og sikkert i enhver situation at kunne slå op i regelbo-

Men Helle Kristiansen mener stadig, at det vigtigste er relationen: - Selvom verden bliver mere digital, er det vigtigt for mange at opnå den personlige relation. Her kan deltagerne på messen fysisk møde og tale med de personer, som de handler med til dagligt.

gen og vide, at man har sit på det tørre. Den mulighed giver de nye regler ikke på samme måde. - Vi går fra et bindende og omfattende regelværk til standarder. Det giver råderum i løsningsmulighederne. Men med frihed følger også ansvar, forklarer Steen Søgaard.

Fremtidssikrede regler Tre gange i løbet af messen skal han holde oplægget ”De nye elsikkerhedsregler”. Her vil han forsøge at give redskaber til, hvordan de nye regler kan forvaltes i praksis. - Fordelen ved de nye regler er, at de er fremtidssikrede, fordi de giver plads til, at virkeligheden kan udvikle sig undervejs, fortæller Steen Søgaard. Han forstår godt, at det er hele drejebogen for elektrikernes hverdag, der skal udskiftes. Men han mener, at de nye regler har potentiale. Især når forklaringen bag reglerne følger med. - Jeg kommer med det glade budskab, siger han med et smil.

EVA

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

OPFINDER-DNA SKAL OGSÅ VÆRE EFFEKTIVT Poul Johansen Maskiner A/S er innovative maskinbyggere. Men de skal også følge med en udvikling, der kalder på stor fleksibilitet og præcise projektberegninger. TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

Midt på Vestsjællands gamle havbund i Fårevejle rejser de gule bygninger sig. Det historiske vingesus fra en maskinopfinder kan næsten føles i de lyse fabrikshaller, hvor store og hemmelige maskiner komponent for komponent bliver klar til kendte danske og udenlandske producenter. - Vores kunder er en offentlig hemmelighed, men vi går ikke rundt og navngiver dem i medierne, siger salgschef i Poul

Johansen Maskiner, Alex Aarslew-Jensen, med et smil. Her i Fårevejle startede Poul Johansen sin maskinproduktion for snart 60 år siden med opfindersnilde og iværksætterlyst. Her fortsætter den i et miljø, hvor innovation stadig er i højsædet, selvom virksomheden for længst er professionaliseret. Den traditionsrige virksomhed Poul Johansen Maskiner A/S er kendt for kvalitet og stabilitet, men må som så mange andre gøre en indsats for at følge med tiden.

Større marked, men også højere krav Tiden byder nemlig på meget godt. Behovet for automation er voksende. Men kravene vokser samtidig. Både til lønsomhed og fleksibilitet. Den

Salgschef Alex Aarslew-Jensen (tv) og direktør Benny Smith (th) er enige om, at deres maskiner er populære hos teknikerne i de produktionsvirksomheder. Men der er brug for effektivisering for også at bevare interessen i indkøbsafdelingerne. 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

FAKTA: Poul Johansen Maskiner A/S Grundlagt i 1972 i Fårevejle 85 medarbejdere - fra elektrikere og industriteknikere til hardwaredesignere og ingeniører udover administrativt personale. Ejer: PJM Holding Aps samt Poul Johansen Fonden af 1992. Direktør: Benny Smith Virksomheden opbygger maskiner for en lang række internationalt kendte danske produktionsvirksomheder, men har i 2017 oplevet en ordrenedgang på standardprodukter, som har sat gang i en effektiviseringsproces.

stærke konkurrence har lagt pres på Poul Johansen Maskiner. Men de er klar til at tage kampen op. For stigende lønninger og voksende krav til arbejdsmiljø i Asien og Østeuropa øger behovet for automatisering af produktionen. - Efterhånden kan man forsvare at producere i Danmark. Så er det tættere på produktudviklingen, og måske man så har bedre styr på kvaliteten, siger Benny Smith, som fra februar er ny direktør hos Poul Johansen Maskiner. Der er også fokus på at mindske logistikomkostningerne. Det bringer fabrikkerne tættere på kunderne. Begge udviklinger er gode for danske virksomheder med hang til maskinbygning. Men konkurrencen bliver også større. De store spillere på markedet tager flere tilbud hjem, og deres indkøbsafdelinger har ikke altid tid til at vente på, at kvalitetsarbejde tjener sig hjem. Samtidig skal produktionen mange steder være hurtigere til at tilpasse kundens behov. Måske skal kunden endda selv

TEMA: EL OG TEKNIK

designe. Som de Nike-sko, man selv kan ændre farverne på. - Det stiller store krav. Både til producenten, men også til maskinbyggere som os. For høj fleksibilitet får tempo og stabilitet til at falde i produktionen, fortæller salgschef Alex Aarslew-Jensen.

Skal være skarpere

Hos Poul Johansen Maskiner har den voksende konkurrence været en udfordring. - Vi har haft for stor tillid til vores standardprodukter. Da efterspørgslen på dem faldt i 2017, blev det tydeligt, at vi ikke var skarpe nok i prissætning og tidsforbrug i vores projektforretning, forklarer direktør Benny Smith. Desuden kan det stærke opfinder-DNA i virksomheden ind i mellem betyde, at maskinerne kan mere, end de skal. Det vil kunderne ikke altid betale for. - Vores historie gør os til en virksomhed, som det tager tid at skifte retning på, forklarer Alex Aarslew-Jensen.

“

VI SKAL IKKE LAVE REVOLUTION. BARE NED I MASKINRUMMET OG DREJE PÅ DE RIGTIGE HÅNDTAG.

NY DIREKTØR SKAL MODERNISERE Benny Smith er ny direktør i Poul Johansen Maskiner. Han er ansat til at lave forandringsledelse med respekt for rødderne. Han er klar, men bevidst om, at det tager tid. TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- Den beskrivelse, jeg fik af opgaven i sommers, passer meget godt med virkeligheden, konstaterer den nye direktør i Poul Johansen Maskiner A/S, Benny Smith. Han har blot siddet to måneder i stolen, men er alligevel helt konkret og klar i spyttet, når han taler om udviklingsområderne i den snart 60 år gamle virksomhed. Bag sig har han en perlerække af job i danske import-, eksport- og produktions-virksomheder af high-tech produkter. Sidst hos Flexicon i Ringsted, hvor han også sad i chefstolen. Men tiden i et børsnoteret engelsk selskab – med den naturlige grad af topstyring, politikker, guidelines og rapportering, der følger med – gav ham lyst til at komme tættere på forretningen og flowet igen. - Jeg ville nok gerne have en tur mere, hvor jeg kan bruge erfaringerne fra den rejse, jeg har været på, forklarer Benny Smith.

Skaber hjemmebanefordel

Det er let at sige, at man vil effektivisere

Men de er ikke opgivende over for udfordringerne. For Poul Johansen Maskiner har gode komponenter til at bygge af og dygtige og innovative ansatte til at bygge med dem. De er bare bevidste om, at de skal blive bedre til at styre og prissætte deres projekter. - Vi skal ikke lave revolution. Bare ned i maskinrummet og dreje på de rigtige håndtag, slår Benny Smith fast.

Han har stor respekt for historien hos Poul Johansen Maskiner. Men han er også indstillet på at gøre sit til, at nødvendige forandringer bliver gennemført. - Det lyder så fint at sige, at man vil effektivisere og modernisere. Når man kommer helt tæt på, er detaljerne altid mere komplicerede, forklarer han.

En af vejene til flere projekter er at være udviklingsafdeling for nogle af de store virksomheder. Nogle af dem har effektiviseret deres egne innovationsværksteder væk. Det giver virksomheder som Poul Johansen Maskiner mulighed for at byde ind på forprojekter. Og de store virksomheder får deres automations-design prøvet af, før den endelige maskine kommer i udbud. - Vi kan påvirke udbudsmaterialet og måske opnå lidt hjemmebanefordele på den måde, fortæller Benny Smith. Uden for virksomheden titter de første spirer frem på de flade marker. Der er masser af virkelyst både ude og inde. - Det ser ud til, at trenden allerede er ved at vende, det tager bare lidt tid, før det slår igennem på alle niveauer, siger Benny Smith.

Han er meget optaget af at involvere medarbejderne i projektet. - Det skaber engagement, når der er plads til, at medarbejderne kan byde ind på, hvor skoen trykker.

Benny Smith kommer til Poul Johansen Maskiner med en bred erfaring fra branchen.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

FLERE VIRKSOMHEDER LAVER DIGITAL KVALITETSKONTROL Omkring hver femte virksomhed hos Q-kontrol er gået digitalt med kvalitetskontrollen. Den foregår på mobil eller tablet og giver nye muligheder for at optimere virksomhedsdriften TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Kvalitetskontrol med pen og papir er stadig helt dominerende hos kunderne hos Q-kontrol. Men udviklingen går hurtigt imod digitale løsninger, som svendene nemt og effektivt kan håndtere ude på opgaverne – eksempelvis en app på mobiltelefonen i lommen. - Men digitale løsninger er ikke en garanti for bedre kvalitet i kvalitetsstyringen. Jeg har set mangelfuld styring af digitale løsninger – og effektive kvalitetsstyringer på papir, hvor arbejdsrutiner og systematik er helt i top. - Men der er nye digitale muligheder, der kan give virksomhederne fordele i hele driften. Fotodokumentation før og efter en installation er eksempelvis nemt med en app og en mobiltelefon. Og så kan du lave et system, hvor slutkontrollen skal foretages, inden svenden kan lukke ordren. Det sikrer kontrollen, siger direktør Lars Søgaard fra Q-kontrol. Q-kontrol forventer en kraftig vækst fra de nuværende ca. 20 pct. med digitale løsninger de kommende år. I dag er det typisk virksomheder med tre til fire svende, der begynder at tage de digitale muligheder til sig. Er virksomheden mindre, kan udgiften umiddelbart virke stor i forhold til fordelene.

Kontrol hvert andet år Virksomheder med autorisation skal ifølge lovgivningen have kontrolbesøg minimum hvert andet år med fokus på sikkerhed og kvalitet af installationsarbejdet – herunder dokumentation af arbejdet. Kontrollen kan afdække forhold, der udløser anmærkninger eller 24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

afvigelser ved alvorligere mangler. I sidste ende kan myndighederne i form af Sikkerhedsstyrelsen inddrage autorisationen, hvis afvigelser ikke rettes op. Ved kontrolbesøg har auditorerne fra Q-kontrol bl.a fokus på følgende områder: • Kalibrering af prøve- og måleværktøjer • Arbejdsrapporter fra faktura til slutkontrol • Ledelsens evaluering • Dokumentation for virksomhedens tilsyn med de ansatte og det udførte arbejde. • Dokumentation for virksomhedens faglige ansvarlige

“

SE KONTROLLEN SOM EN FORDEL FOR DIN VIRKSOMHED. - Det er helt typisk, at vi inden for disse nævnte områder møder de store udfordringer, siger Lars Søgaard.

Hurra for kontrollen. Direktøren appellerer til, at flere ser kontrollen som en fordel frem for besværligt bureaukrati. - Installatørerne bør i virkeligheden se hele kontrolsystemet som en stor fordel

Q-KONTROL A/S Hjemsted: Odense Direktør: Lars Søgaard 4 auditorer 2 adm. medarbejdere Godkendelser: El, vvs, kloak, F-gas, Bedre Bolig, VE, sikringsområdet og brandsikringsanlæg samt ISO-9001 certificeringer Ejer: Arbejdsgiverne Web: qkontrol.dk

for dem selv, hvis der er stort fokus på kvalitet i virksomheden. Kvalitet sælger. - Og hvis en ejendom får en stor skade, så vil forsikringsselskabet med stor fornøjelse sende regningen videre. Installatøren kan i den forbindelse blive bedt om dokumentation for installationen, så det er vigtigt, at du sikrer dig selv. Kvalitetsstyring er en god investering på alle fronter, siger Lars Søgaard.

TEMA: EL OG TEKNIK

El-installatør Tim Aakær-Bøgely hos Relacom i Odense har besøg af direktør Lars Søgaard (th). Virksomheden har også ISO-kontrol via Q-kontrol, der kan dække dette område som en del af kvalitetskontrollen.

Q-KONTROL FORDOBLER KUNDEGRUNDLAGET Q-kontrol Aps og det tilkøbte selskab Cerfidan er nu sammenlagt. Det har skabt den næststørste af 10 danske kontrolinstanser. Efter opkøbet af konkurrenten Cerfidan i december 2018 har Q-kontrol mere end fordoblet antallet af kunder. Gruppen er næsten lige fordelt imellem el og vvs-virksomheder. Hovedkontoret ligger i Odense, men auditorerne kører ud fra adresser i hele landet. Ifølge direktør Lars Søgaard er det klare mål ved at samle de to virksomheder at blive den mest attraktive kontrolinstans på markedet. Det gælder selvfølgelig prissætningen, men service og kvalitet i arbejdet er der også høje ambitioner omkring.

Kvalitetskontrol flytter i mange virksomheder fra papir og mappe til mobilen.

De to virksomheders systemer og kulturer er ved at være kørt stabilt og effektivt sammen. Nu bliver næste milepæl at leve op til målsætningen og vokse støt. - I den forbindelse er vi naturligvis altid interesserede, hvis der er mulighed for nye opkøb, siger direktør Lars Søgaard.

JAK

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

DA AUTORISATIONEN RØG, FORSTOD SVENDENE, AT DET VAR ALVOR! Systematisk kvalitetssikring hver dag og på hver eneste opgave kan være en sej rutine at få indført i en virksomhed. Vvs’er Claus Nielsen mistede sin autorisation for fire år siden, før han og de fire svende fik en fælles forståelse – og en effektiv mobil løsning TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Mester vidste det godt. Svendene i vvs-virksomheden var samlet set ikke gode nok til at kontrollere og dokumentere kvaliteten, når de havde lavet et stykke arbejde. Men det hjalp hverken, at mester råbte højt eller skældte ud: Papirerne blev udfyldt mangelfuldt – eller slet ikke udfyldt.

Autorisationen inddraget Kvalitetskontrollen i Claus Nielsen Blik & VVS levede ganske enkelt ikke op til lovens krav – og så faldt hammeren.

kvalitetssikringssystem for virksomheden blev defineret, beskrevet og godkendt. I den forbindelse gik dokumentationen fra papir over i en digital version.

- Pludselig fik jeg min autorisation inddraget. Kvalitetssikringen var ikke dokumenteret. Jeg lod det bevidst komme så langt for at få dem til at se, at det ikke bare var mig, der råbte ulven kommer. - De skulle vide, at det her var alvor. Det var en alvorlig provokation at vælge, men det blev en effektiv øjenåbner, siger Claus Nielsen i dag fire år efter.

Lyt til svendene

Da virksomheden blev fjernet fra listen over autoriserede virksomheder i 2014, startede Claus Nielsen helt forfra. Et nyt

- Hvis svendene skal lave den rigtige kvalitetssikring, så er det vigtigt hele tiden at lytte til dem og deres erfaringer. Vi oplevede hurtigt, at det ikke var nemt at

Først arbejdede svendene på tablet. Senere blev det på mobilen.

Konsulent Johnny Bendsen har løbende lavet tilrettelser på Ordrestyring.dk for Claus Nielsen, så svendene kunne få deres ønsker til systemet opfyldt. 26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

“

HVIS SVENDENE SKAL LAVE DEN RIGTIGE KVALITETSSIKRING, SÅ ER DET VIGTIGT HELE TIDEN AT LYTTE TIL DEM OG DERES ERFARINGER. have en tablet med i værktøjskassen. Den fylder, samtidig med at man skal passe på ikke at ødelægge den. Så skiftede vi til mobilen i stedet, fortæller Claus Nielsen. Med den digitale dokumentation blev det muligt at skabe en ny kultur og forståelse af kvalitetssikring for en virksomhed. Samtidig blev flere funktioner samlet på mobilen. • Ordrestyring • Opgavebeskrivelse • Kvalitetssikring • Tidsregistrering • Materiale • Fakturering

- Johnny kender min virksomhed og svendene så godt, at de henvender sig direkte til ham med forslag, og får det tilpasset. Det er en af nøglerne til denne succes. Vi siger hele tiden selv, at kunderne skal tage en fagmand. Det har jeg også gjort her på ordrestyring, og nu frygter jeg ikke længere, at kontrollen kommer på besøg. Der er styr på det, og skulle der være noget, så kan det nemt rettes, siger Claus Nielsen. Johnny Bendsen laver de nødvendige ændringer i Ordrestyring.dk, som virksomheden i Slagelse benytter. - Det er afgørende, at både svende og virksomhed ser kvalitetskontrollen som en fordel og en sikkerhed i stedet for et problem. Eksempelvis er billedregistrering af en opgave før og efter udførelse en stærk dokumentation, der nemt og effektivt kan afgøre en klage fra en kunde, siger Johnny Bendsen, der er selvstændig konsulent.

- Hvis jeg skal være ærlig, så har jeg tidligere set dele af kvalitetssikring som unødvendigt bureaukrati. Men med samlingen af så mange funktioner på mobilen, så sparer vi meget tid og arbejde i administrationen. Alle de nødvendige opgaver kommer som perler på en snor i systemet. - Og det hele ligger i skyen, når jeg får brug for det, siger Claus Nielsen.

TRANSPORTSNEGLE Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.

Tag en fagmand En af nøglerne til succes hos svendene hos Claus Nielsen Blik & VVS har været at lytte og tilpasse systemet efter deres erfaringer. Her har Claus Nielsen samarbejdet med et kendt navn fra branchen – rådgiver Johnny Bendsen, som selv er uddannet vvs’er.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Fra print til mobil har været nøglen til succes hos den sjællandske vvs-virksomhed.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

VERIFIKATION

EFTERSYN, AFPRØVNING OG RAPPORTERING Bliv klogere på den nye Installationsbekendtgørelses krav til verifikation, der omhandler eftersyn, afprøvning og rapportering, før en elektrisk installation idriftsættes. Der tages afsæt i Installationsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Med kurset bliver du i stand til at sikre, at alle regler for idriftsættelse er overholdt – alt relevant skal efterses, og alt relevant skal afprøves med måleudstyr. Resultaterne skal dokumenteres og gemmes. Dagen bruges primært på afprøvning og praktisk brug af installationstester. Hvad skal efterses? Ifølge HD 60364-6 §6.4.2 er der 16 punkter, der skal efterses og dokumenteres. På kurset gennemgås indholdet af alle punkterne. Hvad skal afprøves? Ifølge HD 60364-6 §6.4.3 er der 10 punkter, der skal afprøves med installationstester og dokumenteres. På kurset gennemgås indholdet af alle punkterne. Der vil være opstillet testsimulatorer og øvelser, hvor den praktiske anvendelse af en installationstester i forhold til de 10 punkter kan afprøves. Du kan med fordel medbringe din egen installationstester. Alle kurser finder sted i 2018, og vi kommer rundt i hele landet. Tidspunkt for alle kursusdage er 8.30-16.00 31. maj

Herlev

27. september 8. november 18. december

Kolding Århus Herlev

Tilmelding og pris Ønsker du at deltage, så kontakt branchekonsulent for el, Egon Hansen, på telefon 6317 3365 eller mail eha@arbejdsgiverne.dk. Prisen for deltagelse er 2.395 kroner inklusiv forplejning og kursusmateriale. Er du medlem af Arbejdsgiverne, får du 500 kroner i rabat.

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

NYE REGLER FOR EL-INSTALLATIONER Det er vigtigt, at du holder dig opdateret om nye regler og lovgivning, der vedrører dit arbejde. Den 1. juli 2017 trådte de nye regler for el-installationer i kraft. Vi giver dig overblik og indsigt i de nye regler. Kurset henvender sig til dig, der arbejder med drift og udførelse af elektriske installationer inden for industrien, bygninger, ejendomme, boliger med mere. På dagen gennemgår vi blandt andet overgangen fra Stærkstrømsloven til El-sikkerhedsloven, opbygning og praktisk anvendelse af Standardserien DS/HD 60364 (SIK) og det nye Fællesregulativ.

28. august

Kolding

10. september

Århus

9. oktober

Herlev

24. oktober

Kolding

20. november

Århus

5. december

Herlev

Tidspunkt for alle kursusdage er 8.30-16.00. Ønsker du at deltage, så kontakt branchekonsulent for el, Egon Hansen, på telefon 6317 3365 eller mail eha@arbejdsgiverne.dk. Prisen for deltagelse er 2.395 kroner inklusiv forplejning og kursusmateriale. Du får rabat på prisen, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne. MELDER DU DIG IND I ARBEJDSGIVERNE, DELTAGER DU GRATIS PÅ KURSET.

Som medlem hos Arbejdsgiverne, er du en del af Håndværkergaranti - gør dine kunder tryggere.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

NYT FRA

VIRKSOMHEDERNE

EN LÆRLING VENDER HJEM SOM DIREKTØR 77-årige Chris Jensen træder et skridt tilbage og ansætter 42-årige Søren Vestergaard fra FLSmidth som ny direktør.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Det startede med en kop kaffe i januar. Det endte med en kontrakt og første dag i direktørstolen hos Chris Jensen A/S i Stenlille den 1. april til den dygtige klejnsmed, Søren Vestergaard. Han er lærlingen, der vender tilbage som direktør efter at have bygget cementfabrikker i 16 år som maskiningeniør hos FLSmidth A/S. - Chris Jensen er jo et menneske, der er særdeles vellidt blandt medarbejderne, der typisk har været mange år på virksomheden. Jeg er selv kommet forbi virksomheden løbende i alle de år, hvor jeg har arbejdet for FLSmidth rundt i hele verden. Og da Chris ringede og bød på kaffe, så havde jeg en ide om, hvad han ville, siger Søren Vestergaard. Den 77-årige Chris Jensen møder stadig trolig hver morgen klokken 7.30. Men 1. april overtog Søren Vestergaard posten som adm. direktør. Chris Jensens to døtre er med i ejerkredsen – og der er også aftalt en mulighed for, at Søren Vestergaard på et senere tidspunkt vil kunne indtræde i den kreds. - Jeg har i FlSmidth været leder for grupper af vore ingeniører i Indien. Derudover har jeg ofte rejst rundt og med min baggrund som uddannet klejnsmed været problemknuser, når projekter er endt i problemer rundt omkring i verden. - Nu bliver opgaven at udvikle virksomheden i Stenlille, men nu skal jeg først ind i hele driften, siger Søren Vestergaard.

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

Chris Jensen A/S er en anerkendt dansk smedevirksomhed med stor international erfaring og en masse know how, og man har specialiseret sig i svejsning og bearbejdning i rustfaste stålmaterialer. Virksomheden består af flere selskaber og beskæftiger i dag ca. 60 erfarne medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er rustfri smede, lagerfolk og specialarbejdere.

somhedens øverste ledelse holder til, og hovedparten af produktionen foregår. Virksomhedens afdeling i Slagelse (Vedbysønder) sorterer direkte under selskabet i Stenlille. Det er i Slagelse, at fremstilling af de fysisk største enheder finder sted.

Moderselskabet er hovedsædet, som er beliggende i Stenlille. Det er her, virk-

Klejnsmed-lærlingen er gået i lære som direktør. 42-årige Søren Vestergaard vender tilbage til Chris Jensen A/S fra FLSmidth og bliver ny adm. direktør – og efter planen senere medejer.

ECM INDUSTRIES UDVIDER MARKANT MED BYGNINGSOPKØB - Vi har manglet plads de seneste fem år. Søren Jaedicke Christiansen, som sammen med sin bror Esben Jaedicke Christiansen ejer ECM Industries, er derfor godt tilfreds med virksomhedens nyindkøb: 3.300 m2 ekstra i det nordlige Kolding kun 10 km fra Øster Starup, hvor ECM Industries allerede har 4.000 m2. De nye bygninger var tidligere ejet af Rool Danmark, som gik konkurs. ECM kan nyde godt af, at den tidligere ejer også var i metalindustrien.

Kraner og nemmere adgang til arbejdskraft - Der er masser af plads, kraner og kort afstand til motorvejen, og så har vi nok

lidt nemmere ved at skaffe arbejdskraft til Kolding. Der er flere, der ikke ved, at Øster Starup ligger kun 10 minutter fra Kolding Storcenter. For nogle kan det virke som om, at det ligger langt væk, siger Søren Jaedicke Christiansen. Virksomheden har købt ejendommen med overtagelse den 1. maj. Derefter skal bygningen renoveres, og omkring august rykker de første medarbejdere ind. I første omgang bliver montage- og udviklingsafdelingen placeret i de nye bygninger.

ECM Industries nye bygninger i Kolding var tidligere ejet af Rool Danmark.

plan vil han ikke afvise muligheden. - Inden for et år eller halvandet kan jeg godt forestille mig, at vi skal vokse med 10-15 mand, siger han.

EVA

Søren Jaedicke Christiansen forventer ikke umiddelbart at ansætte nye til den nye afdeling. Men på det lidt længere

NYT NETVÆRK FOR PRODUKTIONSVIRKSOMHEDER Arbejdsgiverne tilbyder nyt netværk for ejere, ledere og medarbejdere, der arbejder med optimering af produktion Overskriften er produktionsoptimering for det nye netværk, som Arbejdsgiverne nu har taget initiativ til. Netværkets formål er at dele viden, diskutere problemstillinger og udfordringer med optimeringer samt netværke om løsninger og fremtidens industri. - I et velfungerende netværk bliver vi hinandens sparringspartnere. Men det kræver, at vi har tilliden, og at den enkelt er villig til at bidrage til netværket. Det siger industrikonsulent Edward Lorentzen fra Arbejdsgiverne, der skal facilitere det nye netværk. Målet er 12-16 personer, der skal mødes fire gange årligt på skift ude i deltagernes virksomheder. - Målet er, at den enkelte deltager får konkrete værktøjer og viden igennem

netværket, som kan bruges umiddelbart til at optimere i egen virksomhed. Igennem netværket vil det også blive muligt at blive linket med specialister, der kan speede optimeringer op, siger Edward Loretzen.

JAK

NETVÆRKETS EMNER: • Fabriks- og produktionsopti• • • • •

mering Automation Organisationsudvikling Supply Chain Industri 4.0 Lean

Kontakt: Edward Lorentzen, elo@arbejdsgiverne.dk #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

”DET LEDERKURSUS SKULLE JEG HAVE HAFT FOR 30 ÅR SIDEN!” Arbejdsgiverne udbyder nu for fjerde gang ejerlederuddannelsen. Evalueringen viser, at ni ud af ti deltager oplever, at de har flyttet sig som ledere efter uddannelsen Man møder direktører og virksomhedsejere med varme og begejstring i stemmen, når man ringer tidligere deltagere på ejerlederuddannelsen op for at få en kommentar til udbyttet.

kursus burde alle nye selvstændige i virkeligheden starte med. Så havde man undgået mange fejltagelser igennem tiden, siger Leif Odgaard, der ejer virksomheden Tallykey i Struer.

I Struer ærgrer Leif Odgaard sig i den grad over, at det kursus ikke var opfundet for mange år siden. - Tænk sig, hvis jeg havde lært alt det for 30 år siden. Så havde min virksomhed været et helt andet sted i dag. Mange af os bliver jo selvstændige, fordi vi gerne vil bestemme selv. Men det giver altså ikke altid de bedste resultater. Dette

Virksomheden har etableret et advisory board samt en skarp eksportstrategi og går nu efter en fordobling af omsætningen. - Jeg har lært så meget, der har været direkte brugbart i min hverdag. En af styrkerne er også, at vi har været en blanding af malere, tømrere, smede og andre brancher, som har kunnet dele erfaringer.

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

TEKST: JAN KRISTENSEN

Leif Odgaard, Tallykey, ville gerne have haft kurset for mange år siden. Her ses han i produktionen i Struer.

LEDER UDDANNELSE UDVIKLER DIN VIRKSOMHED Den praktisk orienterede lederuddannelse rammer en stor målgruppe hos Arbejdsgiverne. Kurset kører nu for fjerde gang. TEKST: JAN KRISTENSEN

Et superfedt kursus, siger Mathilde Hald, der her ses på hug i midten af billedet. Gruppebillede fra det seneste ejerlederkursus.

Aldersmæssig er der også spredning, og det giver bare en mulighed for at bruge hinanden og dele viden, siger Leif Odgaard.

Ejere sammen på kursus Adm. direktør Lasse Døssing fra Frederiks Smede & VVS har også været ejerlederkurset igennem sammen med sin medejer Johnny Madsen. - For os har det været en måde at få synkroniseret vores virksomhed som en samlet virksomhed – i stedet for en opdeling i smed og vvs. Vi er halvpartsejere, og så er det vigtigt at få lavet fælles forretningsplaner, så vi ikke går rundt og driver to virksomheder under samme CVR-nummer. Den synkronisering var en stor gevinst for os ved at være på ejerlederkurset, siger Lasse Døssing.

her er de mange værktøjer inden for ledelse, som kan puttes i kassen undervejs.

Øjenåbner Mathilde Hald fra Flemming Sørensen VVS i Hinnerup med 35 ansatte er også stor fortaler for ejerlederkurset efter de fem moduler. - Det har været en meget stor øjenåbner for mig at lære mere om, hvad man skal lægge vægt på som leder i dagligdagen. Det er superfedt med et kursus, hvor vi hele tiden kombinerer teori med praksis. Vi kommer simpelthen ud og laver øvelser lige i forlængelse af undervisningen, siger Mathilde Hald.

I Arbejdsgiverne er der fokus på at udvikle tilbud, der gør det muligt at drive og udvikle virksomheden. Den praktisk orienterede ejerlederuddannelse har vist sig at ramme plet på dette behov. Med ejerlederen selv som omdrejningspunkt for alle praktiske øvelser udvikler deltagerne sig som ledere. - Det er vigtigt, at vi i disse forløb tager udgangspunkt direkte i den enkeltes hverdag og udfordringer. Med en sammenhængende uddannelse kan deltagerne fokusere på relationen mellem, hvad der foregår hjemme, og hvad der bliver drøftet i undervisningen, siger Steen Hoeck Klausen, branchechef i Arbejdsgiverne. Det kræver både mod og viden at udvikle en virksomhed. En evaluering af de tre kurser viser, at over 90 pct. af deltagerne oplever, at de har udviklet sig som ledere efter kurset. Den samme begejstring er der for undervisningsformen og undervisernes vidensniveau. - Deltagerne opnår en stor fortrolighed og får et stærkt netværk med i udbyttet. Det er også af stor værdi, siger branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne.

Hun lægger også vægt på, at de to undervisere formår at have humoren med i undervisningen – også selvom emnerne som sådan er alvorlige nok.

Virksomheden har besluttet sig for at sende flere medarbejdere på kurset for at styrke hele virksomheden. Et argument #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

EJERLEDERUDDANNELSEN Det kræver mod at udvikle din virksomhed

Udvikling i din virksomhed er afhængig af en ambitiøs og vedholdende ledelse. Du har brug for at have fundamentet i orden, når dagligdagens drift og udfordringer viser sig. Ejerlederuddannelsen er tilpasset dig og din virksomhed. Der er fokus på, hvordan din ledelse kan bruges til at øge arbejdsglæden og resultaterne i virksomheden. Der tages udgangspunkt i din virksomheds dagligdag og dine praktiske udfordringer. Uddannelsen er delt op i fem moduler: Modul 1

Personligt lederskab

Modul 2

Kommunikation og motivation

Modul 3

Forretningsledelse og forståelse

Modul 4

Projekt og forandringsledelse

Modul 5

Forretningsplan og gennemførelse af planerne

34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

Uddannelsen gennemføres i Middelfart. Hvert modul koster med overnatning 5.200 kroner ekskl. moms - inklusiv fuld forplejning og materialer (undtagen drikkevarer om aftenen). Du tilmelder dig på Arbejdsgivernes hjemmeside.

“

Derfor må vi i Arbejdsgiverne kvittere for, at regeringspartiet er kommet med et forslag, som faktisk kunne gå hen og flytte noget. Det, at 10. klasserne går i et erhvervsuddannelsesmiljø, vil uden tvivl have en afsmittende effekt på de unges efterfølgende valg af ungdomsuddannelse.

“

Når vi nu oplever, at opbakningen fra et ministerium kommer hurtigt, effektivt og med stor politisk vilje, så er det på tide også at uddele roser. Buketten går til erhvervsminister Brian Mikkelsen og hans ministerium for hans ubetingede opbakning til at hjælpe virksomheden Welcon. Mads Graves, 18. april.

Fleming Frederiksen, 3. april

“

Der bør snart laves en konkret vurdering af, hvad det koster for virksomheder og samfund, når politikerne ændrer de love og aftaler, som virksomhederne har planlagt deres fremtid efter. Bjarne Madsen, bestyrelsessuppleant i lokalafdeling Vestsjælland, 10. april.

“

Problemet med arbejdskraft er massivt. De fleste virksomheder inden for metalbranchen må ofte sige nej tak til ordrer, fordi de ikke har tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft.

“

Men lad os håbe, at det er det første tegn på, at udviklingen er ved at vende i retning af mere søgning til erhvervsuddannelserne. For det har Danmark hårdt brug for. Mads Graves, Direktør, 3. april.

Kim Schmidt, lokalafdelingsformand for trekantområdet, 5. april #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

GLEM KANELSNEGLE OG AGURKER – TAL EU OP I STEDET Formand Fleming Frederiksen og direktør Mads Graves var med AL Efteruddannelse på studiebesøg i Bruxelles i april for at møde nøglepersoner i EU. Formanden er her interviewet om besøget. TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Persondataforordningen fra EU kræver lige nu en større indsats ude i virksomhederne. Er der nyt på vej fra Bruxelles, der på samme måde vil få betydning for vores virksomheder det kommende år? Der er ikke tvivl om, at de nye persondataregler set over en længere periode er en af de EU-vedtagelser, der kommer til at betyde mest for den daglige drift hos mange af vores 2.000 medlemmer. Under tre dages møder blev vi ikke præsenteret for nye initiativer fra EU’s side, der vil få lige så stor effekt.

Efter flere dages møder med embedsmænd, lobbyister og parlamentarikere i Bruxelles er man så mere eller mindre EU-positiv? Som virksomhedsejere er vi vant til at reagere hurtigt og målrettet, når en kunde

kommer med en udfordring, eller hvis der sker nye udviklinger i markedet. Efter tre dages EU-møder har man set en række eksempler på, at alt inden for EU tager tid – meget mere tid, end man sådan lige kan forstå. Der skal findes et flertal på tværs af 27 nationaliteter og mange, mange interessenter. Fra Kommissionens initiativ, til der er fungerende love i de enkelte samfund, tager det år. Men det bliver med Brexit tydeligt, hvor store fordele der er med fælles regler på tværs af 27 lande. Det bliver en kæmpe opgave for det engelske samfund at stå udenfor efter 40 år i et europæisk samarbejde. Hverken personligt eller som formand for Arbejdsgiverne er jeg i tvivl om, at vi har store fordele ved at være med i EU. Med forståelsen vokser opbakningen.

Der var både formelle og uformelle møder i Bruxelles. Her får direktør og formand en hurtig snak med parlamentsmedlem Bendt Bendtsen i parken ved parlamentsbygningen. 36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

England er ude af EU i marts 2019. I Ungarn er der valgt en stærk EU-skeptiker som leder. Hvis du tænker frem imod parlamentsvalget næste år, så du så gerne de tillidsvalgte i Arbejdsgiverne spille en aktiv rolle for EU? Vi hørte på turen, at der er over 1.000 journalister til Roskilde Festivalen, 180 på Christiansborg, men kun fem danske journalister i EU. Derfor ender det ofte med historier om ”kanelsnegle og agurker.” Det skal vi være med til at imødegå. I Danmark er det jo alene Folkebevægelsen imod EU, der er direkte modstandere af vores medlemskab. Men derfor skal vi alle stå sammen om at tale EU op i stedet for ned, når der næste år er valg. Vi skal have lov at være kritiske, men vi skal også få fortalt, hvor afgørende EU er både for dig og mig som borger og for min virksomhed. Ingen troede jo på, at Brexit ville blive en realitet. Og vi har mødt både embedsmænd og politikere, der i deres stille sind håber på, at Brexit bliver rullet tilbage. Vi må alle være med til at sikre, at der er balance i EU-debatten i et valgår.

Et tillykke fra Fleming Frederiksen til Max Meyer, formanden for Blik & Rør, der fyldte 66 år på studieturen.

Er du bekymret for, at parlamentsvalget kan handle mere om for og imod EU end om indholdet i EU-samarbejdet? Ja lidt. Vi oplevede jo politikere på begge fløje i Parlamentet. En Margrethe Auken fra SF, der mente, at hun kunne tale EU med folket. Samtidig reagerede hun voldsomt på lidt kritiske spørgsmål fra vores gruppe om emnet. På samme måde mødte vi en skarp Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti, der jo går ind for EU. Men hans samlede retorik fremstår som om partiet er modstander. Og fakta fra vores delegations side prellede helt af på DF’eren. Det er faktisk lidt bekymrende oplevelser fra fløjene.

de krumme og lige agurker, som faktisk oprindeligt blev bragt i spil af GASA i Odense, der gerne ville kunne pakke flere agurker i en kasse. Hverken ligegyldige historier om agurker eller kanel i kanelsnegle skal have lov at dominere en så afgørende debat. Heldigvis ser vi efter Brexit og den enorme regning til det engelske samfund, at tilslutningen til det europæiske samarbejde stiger i Danmark.

de. Selvom vi har et tætpakket program fra morgen til aften på turen til Bruxelles, så bliver der tid til mange uformelle samtaler imellem deltagerne. Her kan man udveksle ideer, synspunkter og tanker, som gør, at vi i sidste ende forstår og kender hinanden bedre. Jeg oplever, at det baner vejen for at finde løsninger, når vi har behov for det.

På studieturen til Bruxelles i regi af AL Efteruddannelse deltager der repræsentanter for både Arbejdsgiverne og de tre samarbejdspartnere Dansk Metal, Blik & Rør og 3F.

Hvordan taler medlemmerne EU op i praksis?

Giver studieturen et mere uformelt udbytte ved siden af de EU-faglige emner?

Find eksempelvis nogle eksempler, hvor EU er vigtig for din virksomhed, så du kan gøre fordelene konkrete, når du taler med medarbejdere, kunder og andre samarbejdspartnere. Og glem så alt om

Det gør det helt sikkert. Der er ingen tvivl, at vi repræsenterer hver vores interesser, når vi til tider sidder med stridigheder imellem virksomheder og fagforeninger, der er gået helt i hårknu-

EU-parlamentariker Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti var særdeles EU-skeptisk i sin retorik.

Delegationen nyder udsigten fra Berlaymontbygningen i en pause i det tætte program. #5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

JURA FREDERIK SAUERBERG fsa@arbejdsgiverne.dk

NÅR AFTALEN IKKE HOLDER… Et ord er et ord. En aftale er en aftale. Men hvad kan dokumenteres, når man ikke længere er enige? I juridisk afdeling bliver vi tit mødt med spørgsmålet om, hvem der har ”ret” i forhold til fortolkning af et konkret aftaleforhold. Det er ikke altid et let spørgsmål at besvare. Vores svar vil derfor altid være: Hvad står der konkret i aftalegrundlaget? Aftalegrundlaget kan udgøres af eksempelvis en kontrakt, en mailkorrespondance, en optaget samtale eller lignende. Dansk ret bygger nemlig på en model om tilbud og accept, og at dette således udgør det som aftalegrundlaget. Afgørende for den juridiske vurdering i langt de fleste tvister er, hvad der må anses som aftalt parterne imellem. Med andre ord, hvad kan dokumenteres.

“

BÅDE TILBUDDET OG ACCEPTEN ER BINDENDE FOR DEN, DER AFGIVER DET. Både tilbuddet og accepten er bindende for den, der afgiver det. Når et tilbud accepteres, er der således indgået en bindende aftale. Er der forbehold eller andre ændringer i en accept, er der ikke længere tale om en accept, men et nyt tilbud, som den oprindelige tilbudsgiver så skal forholde sig til.

38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

Aftaleretten regulerer alene spørgsmålet om, hvornår en aftale er bindende for parterne og - i tvivlstilfælde, hvorledes indholdet af aftalen skal fortolkes. Ved fortolkning søges afklaret baggrund og formål med aftalen. Her ses på ordlyden og de dokumenter, der har dannet grundlag for aftalen, eksempelvis produktbeskrivelser eller parternes korrespondance vedrørende aftalen. Som regel er der en forudgående mailkorrespondance at kunne forholde sig til. Findes der stadig uklarheder, må man se på, hvem der har formuleret aftalen og så tolke uklarheden til gunst for den anden part. Dette benævnes ”koncipist reglen”. Aftaleloven indeholder desuden regler om fuldmagt. Det kan eksempelvis være en skriftlig fuldmagt. I mange tilfælde er det den såkaldte stillingsfuldmagt, der ligger til grund. Den går ud på, at en medarbejder kan binde virksomheden i det omfang, det er sædvanligt for stillingen. En sælger kan eksempelvis lave bindende aftaler vedr. levering af eksempelvis maskiner mm. Ønskes en vurdering eller en ”second opinion” af en konkret aftale/en sag, kan juridisk afdeling kontaktes.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne. Vi sidder klar til at levere råd givning til dig som medlem. Ring direkte til eksperterne på 6617 3333. Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

FORENINGSNYT

V MINDER OM HINANDEN Håbefulde hollandske virksomheder og deres erhvervsorganisation besøgte Danmark og Arbejdsgiverne. Vidensdeling, samarbejde og genkendelighed var gevinsten.

TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- Husk: I Danmark betyder klokken 10 faktisk klokken 10.00. Ikke cirka klokken 10, påpeger Søren Lester, som er politisk ansvarlig medarbejder på den hollandske ambassade i København. Der bliver grinet lidt. For den hollandske arbejdsgiverorganisation for metalvirksomheder, Koninklijke Metaalunie, og de hollandske virksomhedsledere ankom vist ikke helt på klokkeslættet til dagens program hos Arbejdsgiverne.

Alle: Stop op og lyt Heldigvis handler Søren Lesters oplæg om samarbejdet med danske virksomhe-

der. Han har endnu et råd med. Denne gang kan rådet bruges af alle, der ind imellem bliver revet med af begejstringen for eget produkt i samtalen med en potentiel ny køber eller samarbejdspartner. - Husk nu at stoppe op og lytte til modpartens behov og spørgsmål undervejs. Det giver det bedste fundament for videre samarbejde, forklarer Søren Lester. Han assisterer hollandske virksomheder i Danmark. Men han har erfaret, at i Danmark giver en ambassadeintroduktion ikke altid den goodwill, som den kan gøre på andre breddegrader. - Hvis jeg ringer til en dansk virksomhed for at skabe kontakten for den hollandske virksomhed, vil den danske virksomhedsejer hurtigt begynde at spørge ind til de tekniske specifikationer. Og når jeg ikke kan svare på dem, vil han ofte spørge: ”Hvorfor ringer de ikke bare selv?”, forklarer Søren Lester.

Et positivt indtryk

Danske virksomheder vil gerne have direkte kontakt med de hollandske, siger Søren Lester fra den hollandske ambassade.

En af de hollandske virksomheder, som har sendt en repræsentant med til dagens møde, er Schut Precisionparts. Mark Brinkman er salgs- og markedsføringsansvarlig. Han er i Danmark for at finde nye samarbejdspartnere. - Jeg havde hørt, at den danske kultur minder meget om den hollandske, og at

RoboCluster i Odense imponerede Mark Brinkman fra Schut Precisionparts.

det kan gøre samarbejdet lettere, forklarer han. Allerede et døgn efter ankomsten har han fået et positivt indtryk med sig. Et besøg hos RoboCluster var imponerende, oplevelsen af, at danske borgere får den hjælp og støtte fra staten, som de har brug for samt samarbejdet mellem virksomheder, skole og stat har begejstret ham. - Jeg får jo næsten lyst til, at mine to sønner på 14 og 16 skulle få de muligheder, som der er her.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

VELKOMMEN HOS

SKULLE BARE VÆRE TRE – NU ER DE SEKS - Vi skulle jo bare være to til tre ansatte. Men nu er vi seks, konstaterer Jonni Nielsen.

Væksten er årsag til medlemsskab Og det er stadig i underkanten i forhold til de mange opgaver, de får. Men arbejdskraft er ikke så let at skaffe. De er tre smede, en mekaniker, vvs’er og en ufaglært ansat. De har haft en smedeelev, men det kan være lidt udfordrende, når arbejdet primært består i montage fremfor svejsning. Derfor har Jonni Nielsen nu også taget kontakt til et vikarbureau.

Virksomhed: Midtjysk Maskinmontering Selskabsform: Aps Hjemsted: Varde Direktør/ejer: Jonni Nielsen Hovedaktivitet: Montering af møllerimaskiner Ansatte: 6 Hjemmeside: www.midtjyskmaskinmontering.dk

Kæderedler, snegle, siloer, rekorafen og andre møllerimaskiner. Midtjysk Maskinmontering i Varde monterer alle typer møllerimaskiner inden for korn eller foderstoffer. Begge typer opgave har sæsonudsving, men Midtjysk Maskinmontering fordeler sig nogenlunde jævnt imellem dem.

Midtjysk Maskinmontering er blevet medlem af Arbejdsgiverne, fordi de er vokset så meget. - Jeg vil gerne have nogen at støtte mig til, nu hvor vi bliver flere og flere folk, forklarer Jonni Nielsen. Han regner med at bruge brancheorganisationens rådgivning i forbindelse med overenskomster, ansættelse og fyring af medarbejdere. EVA

De har nok at gøre, men Jonni Nielsen klager ikke. Selvom det kan være udfordrende at få det hele til at gå op, når et enkelt projekt kan kræve mere end 600 arbejdstimer.

GIV LYKKE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem? Så giv Lykke et tip på lcl@arbejdsgiverne.dk

FORENINGSNYT

ERFAREN INDUSTRIKONSULENT OG FRISK JURIST TIL ARBEJDSGIVERNE Pr. første april kunne Arbejdsgiverne byde velkommen til to nye ansatte. Edward Lorentzen er ny industrikonsulent, og Katrine Bruun er ny jurist. 25 års erfaring i produktionsledelse Edward Lorenzen er 56 år og kommer med en bred og praktisk funderet faglighed. Oprindeligt er han uddannet værktøjsmager og maskinkonstruktør, men de sidste 25 år har han primært arbejdet med produktionsledelse i en række forskellige virksomheder. Både Thermo King Container Danmark, Carlsberg Denmark, KEN A/S i Broby og Haugaard Company A/S kan han skrive på cv’et.

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

DIN EKSPERT LARS ALMIND KNUDSEN Uddannelseskonsulent T 6317 3366 E lkn@arbejdsgiverne.dk

SKAL DER BETALES BIDRAG TIL PRAKTIKPLADS-AUB? Hvert år i april modtager alle virksomheder, der er omfattet af Praktikplads-AUB, et mål for, hvor mange elever de skal ansætte, inden året er gået. Virksomheder, der overstiger deres mål for elever, kan få bonus. De virksomheder, der ikke lever op til deres mål, skal betale et bidrag til Praktikplads-AUB. Det fremgår af skrivelsen, hvor stor bonus eller hvor meget der skal betales i bidrag, såfremt virksomheden ikke foretager ændringer i medarbejderstaben resten af året.

Der kan søges om nedsættelse, hvis stillingen har være opslået på www. praktikpladsen.dk, og der ikke har været ansøgere. Der gælder dog følgende regler: • Stillingen skal have været opslået på www.praktikpladsen.dk. • Stillingen skal have været opslået i minimum 90 sammenhængende dage. • Der kan først søges, når ansøgningsfristen er overskredet. • Der kan kun søges om nedsættelse én gang pr. stillingsopslag.

• Der kan højst gives nedsættelse svarende til det antal elever, der burde være ansat. Det betyder, at nedsættelsen ikke kan blive større end et evt. bidrag til Praktikplads-AUB. • Nedsættelsen bliver beregnet på baggrund af oplysninger fra www.praktikpladsen.dk. Praktikplads-AUB modtager automatisk oplysninger. Husk! Uanset, om virksomheden skal betale Praktikplads-AUB eller ej, er det er altid en god ide at synliggøre ledige praktikpladser på praktikpladsen.dk

Hos Arbejdsgiverne så han muligheden for at bruge den erfaring til at give mange forskellige virksomheder relevante input til produktionsoptimering, kvalitetsstyring, ledelse og organisationsstrategi. - Det er helt vildt interessant at komme ud og få lov til at give noget videre, slår han fast. Edward Lorentzen bor sammen med sin kæreste gennem mere end 25 år i Odense M.

Speciale i konkurs og formueret Katrine Bruun er 26 år og bor også i Odense med sin kæreste. Hun er nyuddannet jurist med speciale i konkurs og formueret. Hun har tidligere arbejdet for et inkassobureau og undervist på bygningskonstruktøruddannelsen i de forskellige aspekter af erhvervsjura. Katrine Bruun ser frem til at rådgive Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder i de mange forskellige juridiske problematikker, som virksomhederne kan stå i.

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Energioptimering

& PARTNERE

Honing

Kurser & uddannelse

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE. Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Plast- og certifikatsvejsning

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Regnskab

Kvalitetsstyring

Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

Lønservice

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

Vi glæder os til at møde dig!

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Revision

Overfladebehandling NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Deloitte rådgiver danske SME’er inden for alle aspekter af privat- og virksomhedsøkonomi. Gennem skarp 360 graders rådgivning opnår ejerledere tryghed og en sund forretning, der skaber værdi – år efter år. Web: Deloitte.dk

Rustfrit

Pension

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #5 - 2018

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

KURSER

FORÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

Ventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Transportanlæg

JTT Conveying A/S JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

VVS

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

BYGGERI/VVS

DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner i praksis NYHED

Passiv brandsikring, iflg. Bygningsreglementet og DBI NYHED

Indholdet i standarden DS/ EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner inkl. seneste opdateringer gennemgåes.

Tid og Sted:

24. maj, Brøndby Tilmeldingsfrist: 9. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Sikker adfærd, ergonomi/ løft og kemiske produkter NYHED Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholdsregler der kan træffes.

Tid og Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj

12. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 29. maj

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Du lærer i praksis, at udføre ’Dokumenteret brandsikring’. Kurset er bygget op omkring produktprogrammet FireFree fra Scandi Supply.

Tid og Sted:

7. juni, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. maj

Tid og Sted:

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

INDUSTRI/SMEDE

Sikker adfærd, ergonomi/ løft og kemiske produkter NYHED Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholdsregler, der kan træffes.

Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

Tid og Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

>>> Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion

Formålet er at efterse, om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn, og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid og Sted:

21. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 7. juni

#5 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Men I siger også noget. Når jeg interviewer en vestjysk mester, og han svarer i korte

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Eva Maria Jørgensen Journalistpraktikant

For jeg har jo mødt flere af de kvinder, som I respekterer. Chefens kone, som både er virksomhedsmor og underchef. Og de kvindelige kleinsmedelærlinge, som er de første kvinder på værkstedsgulvet. Ja, og så har I faktisk også respekteret mig. På trods af mine bump på vejen har I taget jer tid til at forklare jeres verden for mig journalistspiren. Det vil jeg godt takke for, når jeg nu alligevel har jer.

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Julie Sloth Grønholt Smedelærling

ISSN 1602-7213

De sidste to måneder har jeg kørt Danmark tyndt som journalist for dette magasin. Jeg har besøgt vvs’ere, smedemestre, industrivirksomheder og elektrikere. I er ”handlere”. Hos jer bliver man bedømt på det, man gør. Som når jeg bliver stående ude på parkeringspladsen, fordi jeg er bange for den tydeligvis ganske velopdragne virksomheds-hund. Eller når jeg bliver i tvivl: Skal jeg hilse på værkstedsfolket, når aftalen er med chefen, eller er det bare forstyrrende? Eller når jeg bliver genert, når jeg skal tage billeder af den pæne elektriker, fordi det med fotografering stadig er noget, jeg kun næsten kan. Så må jeg krydse min små fingre og håbe, at I giver mig en ekstra chance til at handle rigtigt. For ellers er jeg på tynd is.

sætninger. Men ellers kan mester nok snakke, når jeg har pakket notatblokken væk. Så fortæller I mig, at I ikke helt stoler på os ”snakkere”. Eller når I kigger på hinanden henover mit hoved, fordi jeg stiller dumme spørgsmål om maskiner. Så fortæller I mig, at I forventer, at jeg har helt styr på jeres verden. Og det har jeg ikke endnu. Eller når der hænger halvnøgne kalenderpiger på væggen i værkstedet. Så fortæller I mig, at kvinder skal være lækre og stilfærdige fritidsaktiviter. Også selvom det nok ikke er det, I egentlig mener.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Jeg er kommet på udebane. Som journalistpraktikant hos Arbejdsgiverne er jeg virkelig kommet på udebane. Ja, jeg har bedsteforældre, som har arbejdet med produktion, reparation og opfindelser, men jeg er en ”snakker”. Hvor jeg kommer fra, bliver man bedømt på det, man siger.

EVA MARIA JØRGENSEN 36 år, journalistpraktikant hos Arbejdsgiverne, bosat i Harlev, Østjylland. Syer børnetøj i sin fritid. To børn og gravid, gift med Karsten Jørgensen, socialpædagog.

AFSENDER: Magasinet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

HUNDE, HALVNØGNE PIGER OG SEJE LÆRLINGE