Magasinet Arbejdsgiverne nr. 3 by Magasinet "Industri & Teknik"

MAGASINET Nr. 3 · 21. marts 2018 109. årgang

FAKTURA

u n r e Det i v , g n 4. ga … r e k ryk

TEMA: KØL & VENTILATION Læs otte virksomheders tips til at rekruttere og fastholde

INDUSTRITOPMØDE: Få succes-direktørens råd om vækst

ÆRLIG TALT!! Ny bagside med kvinder og bid

marts 4 6 7 7 8 8 8 9 10 13 14

TEMA: Køl & Ventilation

INDUSTRITOPMØDE TOMMY G. JESPERSENS RÅD OM LEDELSE AF VÆKST

ÆRLIG TALT!! NY BAGSIDE MED MARKANTE KVINDER

SKORSTENSFEJERMESTRE MEDLEM HOS ARBEJDSGIVERNE 2 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

De store virksomheder bruger de små som kassekredit Hvad kan man gøre med loven i hånden? Vi er færdige med MT Højgaard! Hvad skylder Tryg egentlig håndværkere over hele landet? De bruger de små som bank Gå efter en konkret person Sådan har redaktionen arbejdet Nu betaler MT Højgaard og Codan De korte nyheder Skorstensfejermestre i samarbejde med Arbejdsgiverne Skive-virksomheder vil hjælpe de svageste i job Vækst kræver mod og fravalg

19 8 firmaers bud på at finde og fastholde dygtige medarbejdere 22 Ventilationsfejl på supersygehus ved Aarhus vækker diskussion 23 Kontrolaktion på energimærkning 24 Få ændringer i BR18 på ventilation 27 Hede ønsker til en ny energiaftale

28 Nyt testcenter for husstandsvindmøller åbner uden store danske kunder 29 Ingen danskere køber husstandsvindmøller 30 Business & branche 32 Kurser – forårets kursustilbud 2018 33 Arbejdsgiverne i medierne 34 Ild, sved og konkurrence ved ambolt 12 36 Kåring af beslagsmede - resultat 37 Persondata – deadline nærmer sig 38 En skarp gartner i VVS-verdenen 39 Vi går fra blad til magasin 40 Leverandører & partnere 42 Velkommen hos Arbejdsgiverne 44 Ærlig talt!! Lærlinge-bøder til mor og far…

BLIVER DU UDNYTTET SOM KASSEKREDIT? Sene betalere – det er i virkeligheden en alt for pæn betegnelse for den række af store danske virksomheder og koncerner, som i dette nummer af Magasinet Arbejdsgiverne bliver afsløret i at trække deres betalinger til leverandører. Vi har fra en række medlemmer fået eksempel på eksempel på koncerners dårlige betalingskultur. Få tør stå frem. De store skræmmer de små. Men fire leverandører har haft modet og lægger nu navn til eksempler, hvor de må rykke tre, fire eller endnu flere gange for at få betalt deres fakturaer for et stykke professionelt arbejde længe efter den betalingsfrist, der blev aftalt ved ordren. Underleverandørerne oplever at blive misbrugt som kassekredit. Dette er ikke en tudesang. Det er ALLE virksomheders opgave at skaffe sig så høje priser på egne produkter som muligt og samtidig have så lave omkostninger som muligt. Det giver en sund konkurrence og sikrer – i nogle tilfælde – også forbrugerne en bedre pris. Men når der nu er klare betalingsfrister, så virker det mærkeligt, at så mange – især store – virksomheder kan slippe afsted med at betale, som det passer dem. Det skyldes især en ting: Ingen underleverandør tør bruge loven og trække inkasso-kortet for at få pengene i kassen, når en betalingsaftale bliver brudt. Gør man det, så er samarbejdet slut. Det er slut med ordrerne fra den store til den lille.

Men i Arbejdsgiverne står vi helt bag vores medlemmer i kampen imod denne usunde kultur.

“

DE STORE SKRÆMMER DE SMÅ. MEN FIRE LEVERANDØRER HAR HAFT MODET OG LÆGGER NU NAVN TIL KRITIKKEN. Mads Graves

Kontakt redaktionen, hvis du tør stå frem med nye eksempler. To koncerner har allerede givet indrømmelser på grund af vores artikler. Vi vil tæt forfølge og afdække flere sider af den dårlige betalerkultur. Mads Graves Adm. direktør i Arbejdsgiverne

UDGIVER: Arbejdsgiverne Magnoliavej 2, 5250 Odense SV Tlf. 66173333 www.arbejdsgiverne.dk

ANNONCESALG Rosendahls Mediaservice Mediakonsulent Kasper Kristensen Tlf.: 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk

TRYK Rosendahls a/s LAYOUT: Rikke Marie Nielsen, Rosendahls a/s

En elektronisk udgave af dette magasin og tidligere udgaver kan læses på: www.magasinetarbejdsgiverne.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jan Kristensen Mobil: 21606929 jak@arbejdsgiverne.dk

Abonnement Kr. 480,00 ex. moms.

Forside Grafik, Rikke Nielsen

Følg Arbejdsgiverne på Linkedin og Facebook

Oplag, kontrolleret af Danske Medier: 2485. ISSN nr: 2246-7041 #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 3

DE STORE VIRKSOMHEDER BRUGER DE SMÅ SOM KASSEKREDIT Nogle af landets største virksomheder går flere måneder over betalingsfristen, når de handler med mindre underleverandører. Der er tale om store, anerkendte virksomheder, man normalt forbinder med en god forretningsmoral, ansvarlighed og orden i tingene.

TEKST OG FOTO: MORTEN RAVN

Det står rigtig skidt til med betalings-moralen i erhvervslivet. Flere af landets største virksomheder betaler deres underleverandører, når det passer dem. Ofte kommer betalingen flere måneder over betalingsfristen. Magasinet Arbejdsgiverne har talt med ti virksomheder, der oplever, at de helt store virksomheder ofte gør, som det passer dem. Konkrete betalingsbetingelser angivet i et tilbud eller på en ordrebekræftelse blæser de fuldstændig på. Og renter og rykkergebyr kan de mindre virksomheder også glemme. Fire virksomheder har valgt at stå frem og fortælle deres historie. Resten vil ikke have deres navn frem af frygt for at komme i unåde i branchen. Samlet tegner virksomhedernes beretninger et billede af, at det sommetider kan være særdeles svært for mindre virksomheder at få deres penge hos store, anerkendte danske virksomheder, hvor mange ellers forventer en god forretningsmoral, social ansvarlig og orden i tingene. Det drejer sig eksempelvis om MT Højgaard, Arla og forsikringsselskaberne Tryg og Codan. En af de virksomheder, der har valgt at stå frem med sin historie, er Retec Miljø ApS i Haderslev. En produktionsvirk4 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

somhed inden for maskiner og anlæg med 30 ansatte, der ofte foretager reparationer af store maskiner. Her oplevede de i 2016, at Codan ventede over to måneder med at betale en regning på 134.691 kr. I 2017 var det et tilgodehavende på 209.323 kroner, der gik tre uger over betalingsfristen.

“

DE BRUGER OS HÅNDVÆRKERE SOM BANK, UDEN, AT DET KOSTER DEM EN KRONE. Helle Munk. Sanderum VVS.

- Vi føler, at de bevidst forhaler sagen. Vi skal hele tiden rykke for, at der sker noget nyt i sagen. Hvis ikke vi gør noget, så sker der ikke noget, siger Karen Kjølhede fra Retec ApS.

Tryg trækker betalingen Rykkere kender Helle Munk fra Sanderum VVS i Odense alt til. Virksomheden, der har fire ansatte, laver meget arbejde

for private, hvor kundens forsikringsselskab skal betale. Hun oplever, at forsikringsselskaberne generelt trækker betalingen. Når de skal have penge fra Tryg, skal de rykke flere gange, før de får deres penge. Og når betalingen endelig kommer, er det to til fem måneder over tiden. - Det provokerer mig, når vi ved, at de har pengene. Og når jeg så samtidig læser, at de sidste år havde det største overskud nogensinde, hænger det ikke sammen. De bruger os håndværkere som bank, uden det koster dem en krone, siger Helle Munk. Hun beder sommetider kunden om at kontakte forsikringsselskabet og rykke for betalingen. Så kommer pengene som regel kort tid efter.

Bevidst spekulation En del af de virksomheder, som Magasinet Arbejdsgiverne har været i kontakt med, mener, at det er ren spekulation i likviditet fra de største danske virksomheders side. De bruger de mindre virksomheder til at polstre deres egen likviditet. Det er Mikael Tipsmark også overbevist om. Han er branchechef for industri i Arbejdsgiverne, og har arbejdet 19 år i den finansielle sektor, blandt andet som finansrådgiver. - Jeg er ikke i tvivl om, at det handler om, at de får en bedre likviditet. Det er en ren

FOR SEN BETALING ER ULOVLIG Karen M. Kjølhede er økonomiansvarlig i produktionsvirksomheden Retec Miljø ApS i Haderslev. Hun er efterhånden godt træt af at skulle rykke forsikringsselskaber som Codan for betaling. Foto: Morten Ravn

spekulation, hvor man bruger de mindre virksomheder som kassekredit, siger Mikael Tipsmark. - Mange af de store koncerner betaler i dag kun to procent i rente for deres likviditet. Hvis de mindre virksomheder virkelig konsekvent gik efter dem, ville strafrenten være meget højere end de to procent. Men det er nok de færreste, der tør protestere, siger Mikael Tipsmark.

Forskellige undskyldninger Ifølge de virksomheder, redaktionen har været i kontakt med, er der, ofte et mønster, der går igen. Virksomheden med penge til gode får at vide, at de ikke har sendt regningen på den rigtige måde, eller de skal bruge et bestemt program. Eller at den skal sendes i et bestemt filfor-

mat. Det kan også være en begrundelse, at der ikke er angivet et journalnummer på fakturaen. Endelig kan det også være en begrundelse, at kontaktpersonen ikke længere er i afdelingen eller bare ikke er at træffe. Det er dog altid et fællestræk, uanset hvilken begrundelse de store virk somheder kommer med, at det aldrig giver dem anledning til at kontakte den anden vej og gøre opmærksom på problemet, der forhindrer dem i at betale. Det er også et fællestræk, at selv efter at have fulgt anvisningerne kommer betalingen sjældent af den grund. Her går der som regel yderligere uger eller måneder.

Ifølge renteloven har det offentlige 30 dage til at få betalt din faktura. Det kan ikke fraviges. Imellem virksomheder kan man i henhold til renteloven aftale op til 30 dages betalingsfrister i standardvilkår. Ønsker man længere betalingsfrist end 30 dage, skal dette udtrykkeligt aftales. Det betyder i praksis, at vilkåret om en længere betalingsfrist end 30 dage skal fremhæves i aftalen. Kræves der længere betalingsfrister end 60 dage, skal dette – ud over at være udtrykkeligt aftalt mellem parterne – kunne begrundes særligt i hvert enkelte tilfælde. Sker det ikke, vil betalingsfristen blive anset for urimelig for dig som kreditor og dermed ulovlig. Længere betalingsfrister end 60 dage skal ifølge loven begrænses til absolutte undtagelsestilfælde.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 5

EKSPERT JURA

ANNE VIBEKE GREGERSEN Juridisk chef, advokat (H) T 6617 3333

HVAD KAN MAN GØRE MED LOVEN I HÅNDEN? Har du og din kunde ikke udtrykkeligt aftalt en betalingsfrist på mere end 30 dage, kan kunden afkræves betaling med et gebyr og morarenter efter 30 dage i henhold til renteloven. Det kan også ske, selv om længere kredittid fremgår af en standardaftale eller af kundens almindelige forretningsbetingelser. Har der ikke været nogen indsigelser, kan man derefter føre en inkassosag efter man har givet en frist på 10 dage til at betale. Har kunden indsigelser, må man i stedet føre en decideret retssag. Men selvom pengene derved kommer i kassen, er man også sikker på, at kundeforholdet er mistet. Det kan derfor i nogen tilfælde være dyrt at få ret. Det er altid en svær situation, når man ikke får betaling. Mit råd er derfor, at man sikrer sig altid at have formalia på plads, hvis det skulle komme til en inkassosag eller retssag. Det gør man ved at gøre tydeligt opmærksom på sine betalingsfrister allerede ved modtagelse af ordren og herefter følge op på manglende betaling skriftligt. Og så i øvrigt vælge at føre en inkassosag eller retssag som sidste udvej.

6 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Ole Zachariassen, der har Nr. Hostrup Maskinhandel i Sønderjylland, har også oplevet de mange forskellige forklaringer. Han blev kontaktet af MT Højgaard, der hurtigt skulle bruge en speciel generator, som han ikke havde på lager og som heller ikke var på lager i Danmark - og derfor måtte sendes med ekspres fra

“

VI FØLER, AT DE BEVIDST FORHALER SAGEN. VI SKAL HELE TIDEN RYKKE FOR, AT DER SKER NOGET NYT I SAGEN.

Svære konsekvenser En sjællandsk virksomhed med syv ansatte, der ønsker at være anonym, oplevede, hvordan en langsom betaler truede hele virksomhedens økonomi. Her blev de kontaktet af en af landets største virksomheder, der skulle have skiftet to kedler. Det skulle helst være så hurtigt som muligt, så de indkøbte de to nye kedler til en samlet værdi af 500.000 kr., da de regnede med, at betalingen ikke ville blive noget problem. Da arbejdet var udført, sendte firmaet en faktura, hvor der stod 14 dages netto, som er deres vanlige betingelser. Men pengene kom ikke. Derfor var de nødt til at gå i banken for at drøfte det store træk på kontoen. Banken var heldigvis velvillig. Betalingen kom efter tre måneder. Men virksomheden har valgt fremover at sige nej til større opgaver.

Karen M. Kjølhede, Retec Miljø ApS

Tyskland. Da betalingen ikke kom, kontaktede han dem og fik den meddelelse, at regningen var for stor. Fire måneder senere, efter han havde kontaktet dem mange gange mange, var forklaringen, at den fabriksnye generator ikke virkede. Det kunne en ekstern erfaren entreprenørmaskinemontør dog afvise. Ole Zachariassen opgav til sidst den sidste del af sit tilgodehavende. - Det er meget arrogant den måde, de tryner en lille mand som mig, siger Ole Zachariassen.

Reparation Drejning Ø 800 L=13.000 Honing Ø 600 L=12.400 Langhulsboring Udvikling af store specialcylindre

VI ER FÆRDIGE MED MT HØJGAARD! Ole Zachariassen har Nr. Hostrup Maskinhandel nær Aabenraa. Han havde lavet forskellige mindre opgaver for MT Højgaard i efteråret 2016, hvor betalingen kom nogenlunde til tiden. En dag skulle de hurtigt have leveret en speciel generator til en stor kran. Han havde den ikke på lager, og da den heller ikke var på lager andre steder i Danmark, skulle den derfor bestilles fra Tyskland, hvilket han gjorde dem opmærksom på. Da han kontaktede dem efter ikke at have modtaget betaling fik han at vide, at fakturaen ikke var sendt i det rigtige filformat. Da han efter yderligere rykkere nogle måneder senere kontaktede dem, var forklaringen, at prisen var for høj. De forlangte nu at se hans faktura på generatoren fra Tyskland. Det fik de. Det førte dog heller ikke til betaling. Fire en halv måned efter levering, mente de nu, at generatoren ikke virkede. Han betalte derfor for, at en erfaren entreprenørmaskinemontør tog ud og besigtigede den. Den eksterne montør konstaterede, at generatoren ikke fejlede noget, men at den havde lidt svært ved at trække, fordi de havde monteret en masse lys på den. Ole Zachariassen sendte herefter den eksterne montørs rapport til den projektansvarlige i MT Højgaard, men fik stadig ikke betaling. Nu var forklaringen, at han havde sendt den som et billede. Han skulle sende den som et scan. Det gjorde han så.

Ole Zachariassen siger nej til MT Højgaard næste gang, de ringer med en opgave.

Han har i dag fået noget af betalingen, men har stadig efter sit eget udsagn 2.603 kroner til gode mere end 15 måneder efter generatoren blev leveret. - Først laver man små opgaver for dem, hvor de betaler til tiden. Bagefter skal vi syltes. Næste gang MT Højgaard ringer, får de et nej, og så får de at vide hvorfor, siger han.

HVAD SKYLDER TRYG EGENTLIG HÅNDVÆRKERE OVER HELE LANDET? Helle Munk har sammen med sin mand virksomheden Sanderum VVS med fire ansatte. Hun oplever, at der er et generelt problem med forsikringsselskaber, og at det er blevet værre de to sidste år. Et af de selskaber, hun bruger meget tid på, er Tryg.

Hver gang de skal have penge fra Tryg, skal de sende flere rykkere, og der går typisk to-fem måneder, før de får betaling. Eksempelvis sendte firmaet en faktura den 31. marts 2016 til Tryg, hvor betalingen først kom over fem måneder senere den 7. september 2016 efter flere henvendelser. Herudover var der to fakturaer den 4. og 21. august 2017, hvor betalingen kom henholdsvis fem uger og halvanden måned senere. Endelig var der fakturaen den 29. september 2017, hvor betalingen kom to måneder senere. Hver gang bruger Helle Munk meget tid på at rykke for den manglende betaling.

Helle Munk i Sanderum VVS har ofte rykket forsikringsselskabet Tryg for betaling.

- Det provokerer mig, når jeg læser, at Tryg havde det største overskud nogensinde. Jeg ved ikke hvor mange rykkere, jeg har sendt til dem, siger Helle Munk. Hun mener, at det er en bevidst spekulation fra forsikringsselskabernes side. - Hvad skylder de egentlig håndværkere over hele landet?, spørger hun. #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 7

DE BRUGER DE SMÅ SOM BANK Anton Kronborg Andersen har den lille CNC-service-virksomhed AKA-Service i Over Jerstal nær Vojens. Han oplever, at hans almindelige kunder næsten altid betaler til tiden. Det gør hans store kunder derimod ikke.

- Jeg er irriteret over det. Skal jeg købe to liter mælk, skal jeg betale med det samme. Her kan jeg da heller ikke vente med at betale, siger Anton Andersen.

En af de store er Arla. Her er der gået over to måneder, før Anton Andersen har fået betaling for sit arbejde. - Det er en form for likviditet i deres pengekasse. Det ser flot ud. Men det er unfair, at de bruger de små virksomheder som bank, siger Anton Andersen. Anton Andersen har måttet rykke Arla mange gange, før betalingen er kommet. Nu har han valgt ikke at arbejde for mejerikoncernen mere.

Anton Kronborg Andersen fra AKA-Service i Over Jerstal nær Vojens tager ikke flere ordrer fra Arla.

GÅ EFTER EN KONKRET PERSON Retec Aps i Haderslev er en smedevirksomhed med 30 ansatte. Her oplevede de i 2016, at Codan ventede over to måneder, før de betalte et beløb på 134.691 kroner. I 2017 var det et beløb på 209.323 kroner, der gik tre uger over tiden. - Vi skal næsten altid i dialog med forsikringsselskabet, før vi får vores penge. Vi har ofte 100.000-200.000 kroner ude at hænge. Det, synes vi, er et rimelig stort beløb. Vi har jo allerede haft alle udgifterne, siger Karen M. Kjølhede, der er økonomiansvarlig i virksomheden. - Vi har afholdt udgifter til materialer og medarbejdere. Så dur det ikke, at betalingen kommer to måneder senere. Her bliver vi ofte kassekredit for forsikringsselskaberne, siger Karen M. Kjølhede. Retec Miljø ApS erfarer, at det hjælper at sætte en konkret person på. - Jeg er begyndt at spørge til et navn, og hvornår vi kan forvente et svar. Folk bryder sig ikke om at blive personligt fulgt op på, siger hun. Ved sager, hvor en kunde skal have

8 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

produceret et anlæg eller maskine, er der ikke noget problem med at få betaling. Her beder Retec ApS om, at de starter med at indbetale 30 procent forud af prisen, før de går i gang. Herefter yderligere 60 procent ved klarmelding og de sidste 10 procent ved idriftsættelse. Her har de aldrig problemer med at få deres penge.

SÅDAN HAR REDAKTIONEN ARBEJDET Redaktionen på Magasinet Arbejdsgiverne har gennemført interviews med 10 leverandører, der har oplevet problemer med betalingen fra de største i dansk erhvervsliv. Vi fik hul på sagen ved at spørge vores medlemsvirksomheder til problemet med sene betalere via vores nyhedsbrev. Problemets omfang viste sig at være markant og en stor udfordring for medlemmerne. Men det stod hurtig klart, at mange leverandører ikke turde nævne i en artikel, hvilke af de største virksomheder, det drejede sig om. Rigtig mange forklarer, at de simpelthen er bange for at komme i unåde i branchen. Fire virksomheder har valgt at stå frem. Derved er kritikken blevet synlig, og vi har fra redaktionens side kunne indhente kommentarer fra de navngivne virksomheder, som har fået forelagt sagerne. Har du en sag, som du vil stå frem med, så kontakt mig gerne.

Karen M. Kjølhede, økonomiansvarlig i Retec Miljø ApS, går direkte efter en navngiven person med sine rykkere.

MORTEN RAVN Journalist mra@arbejdsgiverne.dk

NU BETALER MT HØJGAARD OG CODAN Efter at Magasinet Arbejdsgiverne er gået ind i en række sager om sene betalere, har MT Højgaard erkendt, at de skylder Nr. Hostrup Maskinhandel penge. - Det er da egentlig fint. Men jeg vil vente med at glæde mig, til jeg kan se pengene på min konto. Jeg er stadig ærgerlig over, at det har skullet tage så lang tid,

Mads Houe, pressechef i Codan Hvorfor betaler I op til to måneder over betalingsfristen? - Vi kører med 30 dages betaling fra fakturadato. Men så kan der i perioder med spidsbelastning opstå en kommunikationsbrist. Når der opstår disse systemfejl, er det typisk, hvis vi får mange sager ind, hvor vi kan få svært ved at holde vores egne betalingsfrister. Andre gange er det fordi, at leverandørerne ikke har leveret fyldestgørende dokumentation. Men det er ikke noget, som nogen har noget ud af, for vi skal bruge en masse tid på at svare leverandører og vores leverandører bruger også tid på det. Men det er jo likviditet for jer, hvis I kan vente med at betale håndværkere over hele landet flere hundrede tusinde til nogle måneder senere. Er det noget, I spekulerer i? - Det er ikke noget, vi spekulerer i, og i så fald har kunden ret til renter efter gældende retningslinjer. Den konkrete virksomhed Retec Miljø ApS fortæller, at I konsekvent aldrig betaler rykkergebyr og renter. Så må de jo have penge til gode. Det tror jeg, at de bliver glade for at høre. Ja, så er der da et lyspunkt i historien.

Jimmy Laursen, afdelingschef i MT Højgaard. Hvorfor har Nr. Hostrup Maskinhandel ikke fået deres betaling? - Det er beklageligt, at sagen med Nr. Hostrup Maskinhandel er trukket ud. Vi har været for længe om at betale enkelte

og jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at de først siger, at de vil betale, efter at de er blevet kontaktet af en journalist fra Magasinet Arbejdsgiverne, siger Ole Zachariassen. Også forsikringsselskabet Codan erkender at skylde Retec Miljø Aps. Det drejer

af fakturaerne, og det må naturligvis ikke ske. Andre fakturaer er trukket ud, fordi de har været fremsendt som billeder, og der har vi afventet, at de blev fremsendt som betalingsdokumenter, da vi ikke kan betale regninger på baggrund af billeder. Vi er blevet gjort bekendt med, at Nr. Hostrup Maskinhandel har et tilgodehavende hos os på 2.603 kroner. Af det beløb betalte vi den sidste faktura på 1.019 kroner den 11. januar 2018. Det resterende beløb på 1.584 kroner, som ifølge virksomheden er påløbne renter og gebyrer, har vi ikke modtaget en faktura på, men kun et billede af et kontoudtog. Så snart vi modtager en faktura på det resterende beløb, betaler vi naturligvis dette.

sig om renter for de sene betalinger til Retec Miljø ApS. - Vi er glade for, at Codan har lyttet til vores kritik og nu vil rette op på sagen. Vi ser også frem til, at de fremover betaler til tiden, siger Karen M. Kjølhede, der er økonomiansvarlig i Retec Miljø ApS.

Har den pågældende virksomhed ikke nogle renter til gode hos Tryg? - I forhold til renter, så er det ikke aktuelt over for Sanderum VVS, da kontraktforholdet er indgået mellem vores kunde og Sanderum VVS. Vi kan kun blive pålagt renter over for for sen betaling til kunden, hvis det er os, som har entreret med håndværkeren. - Hvornår plejer I ellers at betale jeres underleverandører? I Tryg betaler vi normalt vores regninger til leverandører inden for 10-14 dage.

Artur Sweiton, senior manager i Arla finansafdeling Tanja Frederiksen, ekstern kommunikationschef i Tryg Hvorfor betaler I ikke Sanderum VVS til tiden? - I det konkrete tilfælde med Sanderum VVS er håndværkeren ikke en del af Trygs leverandørnetværk og dermed ikke en håndværker, Tryg har rekvireret, men derimod en af vores kunder. Det er altså en kontrakt, der er indgået mellem vores kunde og håndværkeren, og det er derfor kunden, der skal betale firmaet, hvorefter vi godtgør beløbet. I to af tilfældene har vi ikke modtaget regningerne i sagen, som håndværkeren måske har haft en forventning om. I et enkelt tilfælde kan vi se, at en regning er faldet i en ferieperiode, mens vi ved en af de andre regninger har begået en fejl og desværre er kommet til at udbetale til et forkert kontonummer. Det beklager vi selvfølgelig meget.

Hvorfor betaler I ikke til tiden? - I dette tilfælde har vi beklageligvis haft nogle udfordringer med at få leverandøren oprettet i vores system, og det har forsinket betalingen. Mere har vi ikke at tilføje, da det ligger næsten tre år tilbage i tiden, men vi beklager naturligvis, at betalingen var forsinket. Har den pågældende virksomhed ikke nogle renter til gode hos Arla? Hvis han mener at have noget til gode hos Arla, er han velkommen til at henvende sig direkte til os. Hvornår plejer I ellers at betale jeres underleverandører? - Som det fremgår af Arlas betalingspolitik, der er frit tilgængelig på Arlas hjemmeside, er Arla Foods’ standard betalingsbetingelser 60 dage.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 9

DE KORTE NYHEDER

LEDIG KAPACITET HOS SMV’ERE 75% af SMV’erne herhjemme har ledig kapacitet. Det konkluderer a-kassen DANA efter at have spurgt godt 1.000 medlemmer. ”Jeg synes, at det er noget af det mest opsigtsvækkende. Det burde få mange til at kigge i retning af de små og mellemstore virksomheder, når de beklager deres nød i forhold til mangel på arbejdskraft, siger salgschef Bendt Nolsøe, DANA.

10 ÅR BAGUD PÅ LÆRLINGE I 2009 var der i 61 danske kommuner 25 procent, der tog en erhvervsuddannelse. Men de seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i dag kun er 19 kommuner, hvor 25 procent vælger en erhvervsuddannelse. Vi er midt i en højkonjunktur 10 år bagud på lærlinge! 1. marts var der deadline for sommerens optagelse på ungdomsuddannelser.

VÆKSTFORUM SJÆLLAND Hovedbestyrelsesmedlem Claus Nielsen fra Arbejdsgiverne er valgt til bestyrelsen i Vækstforum Sjælland for de næste 4 år. Claus Nielsen overtager positionen fra Jim Stjerne Hansen, der sad på et mandat for SMVdanmark. Vækstforum Sjælland har 21 medlemmer.

SKANDERBORG-ODDER HAR LAVESTE METAL-LEDIGHED Ledigheden hos Dansk Metal bliver sværere og sværere at få øje på. I gennemsnit på landsplan er der med 2,4 procent ledige sat en bundrekord for ni år. I sommeren 2010 var der til sammenligning over 10 procent ledige i metalfagene, da finanskrisen buldrede. I Skanderborg-Odder sætter afdelingen absolut bundrekord med 1,1 procent arbejdsløse.

SIBIRISK MARTSKULDE

GAV VVS-TRAVLHED Sprungne vandrør, radiatorer uden effekt og håndvaske uden vand. Vvs’erne måtte starte marts ud med ekstra travlhed på grund af den lange hårde frostperiode. Et af de steder, hvor det gik helt galt, var på Jobcentret i Aalborg. Alle bygningens seks etager havde pludselig vandpytter. På facaden voksede isskulpturer frem. Medarbejderne måtte aflyse alle møder og tage hjem. Bygningsansvarlig, Jesper Toft Hansen, regnede med, at vandskaden skyldtes en sprunget varmeflade i ventilationen. 10 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

VINGER NEDSLIDT AF VINDEN Ørsted skal have repareret op mod 2.000 vindmøllevinger til havs, fordi forkanten på vingerne efter bare få år til havs er slidt ned. Det skriver Finans. Ørsteds havmøllepark ved Anholt stod færdig i 2013. Allerede nu er vingerne så slidte, at de skal på land og repareres. Selskabet har i alt 646 havvindmøller fra Siemens Gamesa, som potentielt kan være påvirket i forskelligt omfang. Siemens Gamesa vil ikke kommentere økonomien, men selskabets danske datterselskab har netop hensat 4,5 mia. kr. eller 16 procent af omsætningen til primært garantiforpligtelser. Hvor meget, der er sat til side til at reparere vinger, er uvist.

25.000

25.000 KR. SÅ MEGET MISTER SERIØSE LÆREPLADSVIRKSOMHEDER

Arbejdsgivernes virksomheder tager mange lærlinge. Især virksomheder med 10-19 ansatte har en høj andel af lærlinge. I gennemsnit har vore medlemmer 18 procent lærlinge pr. faglært. Dette ligger langt over den krævede praktikplads-AUB lærling pr. faglært på 2-3 procent. Paradoksalt nok kan seriøse virksomheder med mange lærlinge ikke få del i praktikbonussen på 25.000 kr. pr. lærling, hvis man i forvejen har mange lærlinge – og ikke har mulighed for at tage endnu flere. Undersøgelsen er lavet i forbindelse med SMVdanmarks konjunkturundersøgelse i 4. kvartal 2017. 82 af Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder har leveret oplysninger til undersøgelsen.

NY KAMPAGNE: TIL KAMP MOD UANMELDTE ARBEJDSSKADER

BLADSNEDKEREN BAG DET NYE DESIGN Dit medlemsblad har skiftet udseende. Bag det nye og moderne layout står en dygtig bladsnedker i Søborg – Rikke Nielsen fra Rosendahls. Sammen med redaktionen har Rikke Nielsen som grafisk designer arbejdet på at gøre det nemmere, hurtigere og lidt mere farverigt at finde inspiration, viden og nyttige nyheder i Magasinet Arbejdsgiverne. På billedet ses en række variationer af ledersiderne på væggen på redaktionen undervejs i processen.

Et lille vrid i foden. En klemt hånd. En rygskade. Indimellem går det stærkt ude på arbejdspladserne, og så kan anmeldelsen af arbejdsskaderne måske være noget af det, man ikke når. Eller også er man ikke klar over, hvor bagatelgrænsen går. Derfor lancerer Arbejdstilsynet sammen med flere andre kampagnen: ”Gør det nu”! Formand for Arbejdsmiljørådet Lisbeth Lollike siger: - Både arbejdsgivere og medarbejdere har en interesse i, at flere arbejdsulykker bliver anmeldt. Anmeldelserne er blandt andet en forudsætning for, at vi kan lave et godt forebyggende arbejde.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 11

ARBEJDSGIVERNES GENERALFORSAMLING 2018 Det skal hermed meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 1. juni og lørdag den 2. juni 2018 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 5000 Odense C DAGSORDEN (FORELØBIG) Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt. 5 Pkt. 6 Pkt. 7 Pkt. 8 Pkt. 9 Pkt. 10 Pkt. 11 Pkt. 12 Pkt. 13 Pkt. 14 Pkt. 15

Velkomstceremoni Generalforsamlingen åbner Valg af dirigent og stemmetæller Beretning for det forløbne år Udvalgsberetninger Orientering fra regionsformændene Orientering fra sekretariatet Valg af næstformand Valg af hovedbestyrelse Forelæggelse af årsrapport for 2017 Fastsættelse af diæter Indkomne forslag Valg af revisor og revisorsuppleant Valg af 1 medlem til Kommunikationsrådet Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være den 11. maj 2018.

12 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Mads Graves Adm. direktør

SKORSTENSFEJERMESTRE I SAMARBEJDE MED ARBEJDSGIVERNE 155 medlemmer af Skorstensfejerlauget kan i fremtiden trække på juridisk assistance hos Arbejdsgiverne.

TEKST: JAN KRISTENSEN

Brancheforeningen for skorstensfejermestre i Danmark har indgået en aftale med Arbejdsgiverne om juridisk assistance. Der er organiseret 155 virksomheder med 450 svende og 60 lærlinge i Skorstensfejerlauget. - Vi oplever flere og flere sager om fortolkninger af overenskomsten, som rejses af fagforeningerne. Det er forkert set med vore øjne, men det er fortolkninger, der kan blive ganske dyre for vore medlemmer. Det er en udvikling, som har gjort det aktuelt at samarbejde med Arbejdsgiverne omkring jura, siger oldermand Keld Lützhøft Jensen. Netop nu kører der voldgiftssager omkring kompensationer ved opsigelser samt løntillæg ved specialopgaver. Samarbejdet er indgået fra årsskiftet, og Arbejdsgivernes juridiske afdeling repræsenterer lauget i sagerne. Skorstensfejermestrene har tidligere været inde i overvejelser om samarbejde med Arbejdsgiverne. - På sigt kunne jeg godt forestille mig andre samarbejdsmuligheder imellem vore organisationer, men nu starter vi med et brancheforeningsmedlemsskab på jura. Vi har fået forelagt andre samarbejdspakker fra Arbejdsgiverne, som kan blive aktuelle senere, siger oldermand Keld Lützhøft Jensen, der selv er skorstensfejermester i Ringsted. Keld Lützhøft Jensen, Oldermand i Skorstensfejerlauget.

Nyt samarbejde sikrer skorstensfejermestrene juridiske assistance hos Arbejdsgiverne fra årsskiftet.

TRANSPORTSNEGLE Hos Arbejdsgiverne står direktør Mads Graves klar med åbne arme. - Vi byder skorstensfejermestrene velkommen her hos os. Vi har på en lang række områder indsigt og specialister til at rådgive selvstændige og virksomheder – også uden for vore medlemmers normale arbejdsområder. Det er til fordel både for vore brancheforeningsmedlemmer og for Arbejdsgiverne, når vi kan indgå denne type aftaler. Jeg tror, at dette samarbejde stille og roligt kan udvikle sig, siger Mads Graves.

Komplette snegletransportører, løse snegle og løse sneglevindingeri diametre fra Ø 50 Ø 2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varmefast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm. Jordbor i standard- og specialudførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 10 snegl@ap-maskinfabrik.dk · www.ap-maskinfabrik.dk

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 13

Virksomhedsledere til opstartsmødet af Code of Care i Skive i februar på Jørgen Jacobsens virksomhed Hydra-Comp. Jørgen Jacobsen selv står tredjesidst i midterste række.

SKIVE-VIRKSOMHEDER VIL HJÆLPE DE SVAGESTE I JOB Jørgen Jacobsen fra Hydra-Comp i Skive vil sammen med 21 virksom heder i kommunen hjælpe 75 unge på kanten af arbejdsmarkedet i job. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN

- Vi håber da, det ender med, at vi kan ansætte nogen. Jørgen Jacobsen fra Hydra-Comp i Skive er forsigtig optimistisk. Han har netop sammen med andre virksomheder i området engageret sig i at få flere af de unge på kanten af arbejdsmarkedet i småjob. Men Jørgen Jacobsen er bevidst om, at ordningen ikke automatisk skaffer arbejdskraft til hans virksomhed. Han ser også stor værdi i at få de unge skubbet i gang og sendt videre i systemet. På Hydra-Comp har Jørgen Jacobsen sammen med sine kompagnoner 30 ansatte, som producerer hydrauliske komponenter. Der står ikke folk i kø for at blive ansat. Men indtil videre har han fået dem, han skulle bruge - med held og tålmodighed, som han siger.

Nødt til at gøre en indsats Skive-projektet er en del af Code of Care, som netop opmuntrer virksomhedsejere til at tage ansvar for at få de unge med psykiske, sociale og helbredsmæssige ud14 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

fordringer ind på arbejdsmarkedet. Både for samfundet skyld, for arbejdskraftens skyld, men også fordi det tilfører mening til virksomheden. Jørgen Jacobsen ser projektet som en simpel nødvendighed for at kunne skaffe arbejdskraft. - Skal vi regne med at kunne få folk i fremtiden, er vi også nødt til selv at gøre en særlig indsats, slår han fast. Den indsats kan for eksempel begynde med et møde på kommunen, hvor virksomhedslederne informerer de unge om, at de skal møde til tiden og være parate til at yde en indsats. Ude på Hydra-Comp har Jørgen Jacobsen allieret sig med værkføreren og medarbejderne til at følge den unge tæt og blande sig, når det er nødvendigt. - Man skal bevæge sig effektivt her i huset, så folk kan se, at vi har noget at lave. Og så skal man være soigneret og ordentlig i tøjet. Det er ganske almindelige ting, men man kan ikke altid forvente, at de unge har lært det, forklarer Jørgen Jacobsen.

CODE OF CARE – SKIVE Medlemmer: 22 virksomheder i taskforcen, som skal engagere deres netværk. Målsætning: 75 jobåbninger i 2018. Fokus: De 450 under 29 år på uddannelseshjælp i Skive Kommune. Læs mere på www.codeofcare.dk.

Vil vise samfundssind Når det unge menneske møder ind, er der jobs på lageret og malerarbejde i produktion. Men også samling af simplere hydrauliske komponenter kan komme på tale. Aftalen er nemlig, at Jørgen Jacobsen lønner den unge med den overenskomstmæssige mindsteløn i det aftalte antal timer. Det betyder, at han også gerne vil have glæde af arbejdskraften. Udover den lønnede indsats kan den unge lægge ekstra timer i et ulønnet forløb, som har fokus på at opkvalificere fagligt og socialt. For Jørgen Jacobsen er der to argumenter for indsatsen. Udover at skaffe arbejdskraft til virksomheden, vil han nemlig gerne vise samfundssind. - Vi vil jo gerne forsøge at hjælpe dem, der kan hjælpes – også selvom det måske koster lidt. Planen er, at virksomhederne i Skive sammen skal engagere endnu flere, så de kan nå målet om skabe 75 jobåbninger i 2018.

Arbejdsgivernes

INDUSTRITOPMØDE - 4.0 I ØJENHØJDE

Torsdag den 19. april 2018 hos DAMRC, Sandagervej 10, 7400 Herning. 8.30

Flyv ind og netværk - morgenmad og kaffe

9.00

Velkomst v/energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt

9.15

Ledelse af vækstprocessen v/Tommy G. Jespersen, KK Wind Solutions

9.50

Pitch om fremtidens robotter v/KuKa, Fanuc, Motoman

10.15

Industri 4.0 i praksis v/Kim Poulsen, KP Automation

10.40

Muligheder for finansiering og finansiel struktur v/Mikael Tipsmark, Arbejdsgiverne

11.00

Netværk og show room - tapas og vin/vand

11.30

Produktionsoptimering og faldgruber v/Lau Akstrup Jensen, Akstrup Company

11.50

Robotter uden tilstandsrapport? v/Søren Peters, Gain & Co.

12.20

Fremtidens trends for industrien v/Lasse Høgsfeldt, Jyske Bank

12.50

Afslutning v/Mads Graves, adm. direktør hos Arbejdsgiverne

13.00

Netværk og show room

14.15

Virksomhedsrundvisning

UNDER OG MELLEM FOREDRAGENE KAN DU OGSÅ GÅ UD I VORES SHOW ROOM, HVOR DER ER FORSKELLIGE UDSTILLERE: • Robot: Kuka, Fanuc, Motoman • Automation: DMG Mori, Yamazaki Mazak • Rådgivere: KP Automation, Akstrup, Gain & Co. • Finansiering: Jyske Bank, Grenke Leasing, DAMRC Tilmeld dig på www.arbejdsgiverne.dk/kalender/18029 #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 15

VÆKST KRÆVER MOD OG FRAVALG Vælg fra. Fokusér. Automatisèr. Og brug verden. Tommy G. Jespersen fra KK Wind Solutions vil dele erfaringer fra en lang vækstperiode med publikum på Industritopmødet i april. Syv bestyrelsesposter fylder nu kalenderen hos Tommy G. Jespersen. Det er der blevet tid til, efter han i maj 2017 forlod direktørposten i succesvirksomheden KK Wind Solutions i forlængelse af et imponerende salg til investorselskabet Solix. Salget betegnes som et af pensionsselskabet PKA’s bedste igennem historien. Direktøren afhændede også sin aktiepost i selskabet. Det friere liv giver nu en

mulighed for at dele ud af erfaringerne fra en imponerende vækstperiode i den jyske virksomhed.

Sælg fra! - Et meget vigtigt råd er at fokusere virksomheden så langt som muligt. Min erfaring siger mig, at jo mere du investerer i et enkelt område – jo mere du satser på at blive den bedste, jo bedre bliver du.

TEKST + FOTO: JAN KRISTENSEN

- Vi satsede i KK Wind Solutions på at blive verdensmestre i det, vi var bedst til – kontrolsystemer til vindindustrien. Derfor besluttede vi os undervejs i væksten for at sælge sunde og gode forretningsområder fra, der ikke handlede om vind. Det er ikke en nem beslutning, når der er tale om forretningsforbindelser, som man har haft i mange år – og som har givet pæne fortjenester. Det kræver

Tommy G. Jespersen 8-doblede omsætningen som direktør i KK Wind Solutions. Nu er han gået fra direktør til bestyrelsesmedlem og har fået tid til at dyrke sin passion for biler.

16 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

mod, men jeg kan garantere for, at det flytter din omsætning at fokusere. Det er et strategisk valg, som bare skal tages, siger Tommy G. Jespersen. KK Wind Solutions solgte eksempelvis Elogic fra, som beskæftigede 150 danske medarbejdere med at lave eltavler til byggeindustrien.

Udflytning til Polen Et anden klippefast element i en vækstfilosofi bør ifølge Tommy G. Jespersen være et mål om at bruge verden – og

afsøge alle de muligheder, som din virksomhed kan nyde godt af i andre lande. - Hvis vi ikke havde foretaget et strategisk skifte med produktion i andre lande, så havde vi ikke skabt en virksomhed af den nuværende størrelse med 900 medarbejdere i flere lande. Den første oplagte mulighed for os i verden var en produktion i Polen til lavere omkostninger. - Men min erfaring er, at man skal gøre det rigtigt, når man flytter ud. Vi har valgt lokal ledelse. Vi har lagt afdelinger med udvikling og design ud til Polen. Der er yderst veluddannet arbejdskraft i mange lande, som også er med til at udvikle virksomheden, siger Tommy G. Jespersen, der tidligere har arbejdet på direktørniveau med produktion for både LEGO og B&O. Netop nu arbejder KK Wind Solutions på en produktion i Indien, der skal levere til de kommende asiatiske markeder, hvor der er stigende efterspørgsel på vind. KK Wind Solutions følger ikke bare kunderne. Igen placeres der udvikling lokalt ved produktionen i Indien og etableres lokal ledelse. - Da vi startede i Polen for mange år siden, lovede jeg medarbejderne, at det i sidste ende ikke ville koste job i Danmark. Vi er stadig 230 medarbejdere i Ikast, som vi var dengang.

Automation ude og hjemme Automation står ligeledes højt på listen over fokusområder, som den jyske direktør har arbejdet med. Og det har ikke alene været i Danmark, men også i et lavtlønsområde som Polen. - Det lyder måske ikke som den oplagte businesscase at arbejde med automation og robotter i et lavtlønsområde som Polen. Men dernede er der også ved at være mangel på uddannet arbejdskraft. Sammen med KP Automation har vi derfor arbejdet med kvalitet og er gået efter en state-of-the-art produktion. Det har givet højere kvalitet, mindre afhængighed af arbejdskraft og besparelser. - Det er nødvendigt i en vindbranche, hvor der har været krav om meget store

prisfald fra kundernes side. VI har valgt ikke at spille fornærmede på grund af kravene. Vi vil bare være de bedste og har kørt flere rul med det mål at bringe omkostningerne ned via automation. Vi er blevet ekstremt konkurrencedygtige – og det opnåede benefit ved at industrialisere deler vi nu med kunderne, siger ex-direktøren, der nu følger virksomhedens udvikling fra en post som bestyrelsesmedlem i holdingselskabet KK Group. Chlinton Arendahl Nielsen er i dag koncerndirektør i KK Group.

100-DOBLEDE INVESTERINGEN

Investoren PKA fik mere end 100-doblet værdien af sin investering, da kapitalselskabet Solix i 2016 købte KK Group. Tommy Gundelund Jespersen var koncerndirektør i KK Group fra 2004-2017, hvor virksomheden gik fra 200 til 900 medarbejdere og 8-doblede omsætningen til 1,6 milliarder kr. Han var derved manden og strategen bag væksten i selskabet, der laver styringssystemer til offshore vindmøller. 65 procent af alle møller offshore kører med styringssystemer fra Ikast-virksomheden. På Industritopmødet i Herning i april er Tommy Gundelund Jespersen hovedtaler med fokus på automation, vækst og processer. Den tidligere direktør er nu bestyrelsesmedlem i KK Group - og derudover direktør i sit personlige ApS, efter at han også afhændede sine egne aktier til Solix. Tommy G. Jespersen har en række bestyrelsesposter i erhvervslivet og er i dag også formand for Herning, Ikast/Brande Erhvervsråd.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 17

EKSPERT ANALYSEN

MIKAEL TIPSMARK Branchechef, industri T 6317 3390 E mti@arbejdsgiverne.dk Brug en halv dag i din travle kalender og kom til Herning til Industritopmødet den 19. april. Dagens tema er Industri 4.0. Indrømmet - det er et af tidens business-udtryk. Men jeg garanterer, at vi er helt nede i øjenhøjde, hvor du kan tage inspiration direkte med hjem i virksomheden. Ingen industrivirksomhed kan vende ryggen til optimering af produktionen og derved automation og robotter. Det er en nødvendighed. Men det kan være afgørende at møde andre beslutningstagere hos virksomheder, der står eller har stået i samme situation. Det er muligt på topmødet.

TOPMØDE MED INSPIRATION I ØJENHØJDE Ejere, direktører og produktionschefer vil kunne få værktøjer med hjem fra Herning, som kan bruges i arbejdet med at få overblik og håndfaste ideer til at kunne opnå gevinster. Deltagerne kommer til at se og opleve de sidste nye teknologier indenfor robotter og automation og se ind i fremtiden. Kombinationen af flere teknologier kan give mere end dobbeltgevinst. Men hvordan kommer min virksomhed med – og hvordan sikrer man via rådgivere det lovede udbytte af investeringen i produktionen? Det kommer der flere bud på. Og så er der lige det med finansierin-

gen.... kan min virksomhed i det hele taget få finansieret den fremtid, jeg står overfor. Er der lette penge at få? Vi lover også svar i øjenhøjde, når energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt åbner topmødet med en tale om optimering og digitalisering. Dagens hovedtaler fra erhvervslivet er direktøren bag KK Wind Solutions imponerende væksthistorie – Tommy G. Jespersen. Han har konkrete råd til dig baseret på mere end 10 års uafbrudt ledelse af vækst. Læs også interview et i dette magasin eller se video på Arbejdsgivernes LinkedIn profil. Vi ses til topmøde!

Arbejdsgiveren 184 x 128 mm

EL& TEKNIK 2018 Mødestedet for nye teknologier og faglighed

KOM TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 15. - 17. MAJ 2018 ODENSE CONGRESS CENTER www.elogteknikmessen.dk 18 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

TEMA: KØL OG VENTILATION

35 PÅ FÆLLES SKIFERIE: MATHILDE HALD, EJER AF FLEMMING SØRENSEN VVS, HINNERUP, ØSTJYLLAND - Vi bremser virksomheden ned nogle dage for at give medarbejderne mulighed for at tage på skiferie sammen. Personaleforeningen betaler størstedelen af rejsen. De skal være villige til at bruge feriedage på det. I år er 30-35 medarbejdere afsted. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken for, at det fastholder medarbejderne, men jeg synes, at det giver meget internt. - Desuden afholder vi i stedet for julefrokost hvert andet/ tredje år en weekendtur med påhæng. Det er godt for alle at få sat ansigt på ”dem derhjemme”.

TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN

8 FIRMAERS BUD PÅ AT FINDE OG FASTHOLDE DYGTIGE MEDARBEJDERE Mangler du også nye medarbejdere? Læs artiklen her om en række af dine kollegers ideer og måder at finde medarbejdere på – og fastholde dem. Fælles skiferier og frit valg af firmabil er blandt redskaberne. Fælles skiferie, fleksibel arbejdstid, frit valg af firmabil og fri adgang til direktørens kontor. Køle- og ventilationsbranchen er presset af succes. Der er så meget gang i den, at der mangler medarbejdere. Magasinet har ringet rundt til otte virksomheder for at indsamle ideer og inspiration til at rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere. Læs artiklen og bliv inspireret til det, der kan virke for din virksomhed. I ventilationsbranchen har virksomhederne mulighed for at omskole medarbejdere fra andre erhverv, hvis deres

hænder bare er rigtigt skruet på. Men selv denne brede arbejdskraft er der stor efterspørgsel på, fordi både vindmøllevirksomheder og anden produktion har brug for de samme hænder. Kølebranchen kan derimod primært bruge specialiseret arbejdskraft, og i visse regioner kan den kun findes ved at stjæle fra andre eller kigge mod udlandet. Her er lærlinge og voksenlærlinge til gengæld en oplagt mulighed. På de kommende sider kan du finde otte virksomheders samt en eksperts bud på, hvordan man finder arbejdskraft, og hvordan man holder på den, man har.

BRUGER JOBCENTER: SØS DAHLHUS, ADMINISTRATIONSLEDER HOS DEBER VENTILATION, FREDERICIA, TREKANTSOMRÅDET - Vi har et meget godt samarbejde med jobcenteret i kommunen. De kender os og ved, hvem vi skal have. De har allerede sorteret dem fra, som ikke vil og kan. Vi har ansat vores tre sidste medarbejdere gennem dem. - Vi fastholder ikke med høj løn, men med fleksibilitet og godt sammenhold. Jeg tror godt, folk kan lide at være her.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 19

VÆLG DIN FIRMABIL: MARTIN FREDERIKSEN, DIREKTØR I REGUVENT APS (VENTILATIONSFIRMA), SKANDERBORG, ØSTJYLLAND - Det er rigtig svært at rekruttere i øjeblikket. Vi brugte et rekrutteringsbureau, men det var ingen hurtig løsning. Det tog 2-3 måneder at finde både en projektleder og en servicetekniker. - Vi holder på medarbejderne ved at have et godt arbejdsmiljø med stor selvbestemmelse. Blandt andet har de selv indflydelse på valg af firmabil. Vi har ingen, som har været her kortere end otte år.

MEDARBEJDERNES NETVÆRK: DINA ROSENBERG, CHEF FOR PERSONALE OG MARKEDSFØRING HOS ROSENBERG VENTILATION, MILLINGE, SYDFYN - Vi forsøger at skaffe ny arbejdskraft gennem vores ansattes netværk. Vores sidst-tilkomne fandt vi hos en af vores grossister.

FLEKSIBEL ARBEJDSTID: TOMMY ENEVOLD, INDEHAVER AF AIRTJEK APS, ODDER, ØSTJYLLAND - Vi har opgivet at ansætte via almindelige kanaler. Vi kører med klistermærker på bilerne i et sidste håb om at skaffe arbejdskraft. - For at holde på medarbejderne er vi opmærksomme på, at der ikke må være langt fra bund til top i virksomheden. Medarbejderen behøver ikke arrangere et møde for at komme forbi direktørens kontor. Alle bliver hørt, men det er selvfølgelig ikke alting, der kan lade sig gøre. - Desuden har medarbejderne stort egetansvar for deres arbejdstid. Vi er ligeglade med, hvornår de møder ind, så længe de gør opgaven færdig samme dag, når det er muligt.

- Vi holder på vores medarbejdere ved at give dem meget ansvar og ejerskab. De får selv lov til at være med på byggemøder og kører projekterne helt i hus. Det giver en stor faglig stolthed. Vi har ingen, der stopper.

HØJ LØN: CARSTEN RALF, DIREKTØR I BUUS KØLE-SERVICE, NYKØBING MORS, NORDVESTJYLLAND - Det er umuligt at rekruttere, så vi ansætter lærlinge. Vi har en i øjeblikket og får snart en til. Vi sørger for, at de får lov til at lave noget af det rigtige arbejde og ikke bare er arbejdsdrenge. Derfor bliver vi også jævnligt kontaktet af unge, som søger en læreplads. - Vi holder blandt andet på folk ved at give den højeste løn i området. Der er ikke mange, som forlader os. Vi havde dog en ansat i sommers, som vi var glade for, men som flyttede til Norge for at tjene endnu mere. - Vi har lærlinge, som søger hos os hele tiden, fortæller Carsten Ralf, direktør i Buus Køle-Service. Men det er også den eneste type ansøgninger, de modtager.

20 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

TEMA: KØL OG VENTILATION

VOKSENLÆRLINGE: GUNNAR SØNDERGAARD, SALGSCHEF I MORSØ KØL OG FRYS APS, NYKØBING MORS, NORDVESTJYLLAND - De sidste tre gange, vi har manglet nogen i køleafdelingen, har vi bedt medarbejderne finde nogen i deres omgangskreds. Så har vi taget dem ind som voksenlærlinge. Det har fungeret rigtig godt. Vi får nogen, der går ind i arbejdet med fuld energi. Og vi får medarbejdere, som føler en større forpligtelse i forhold til de nyansatte, fordi de selv har været med til at anbefale dem. - Vi spørger medarbejderne, om de kender nogen, der er snilde på fingrene, fortæller Gunnar Søndergaard. Hos Morsø Køl og Frys forsøger de nemlig at dække deres behov for nye ansatte ved at tage voksenlærlinge.

SENIORORDNING: OLE HANSEN, DIREKTØR I VEL KØLETEKNIK APS, SLAGELSE, SJÆLLAND - Vi kan bruge al vores tid på at rekruttere, hvis vi vil. I stedet er vi kommet i gang med at tage flere kølemontør-lærlinge. Den nye uddannelsesplatform på Sjælland har hjulpet os. Vi bliver nødt til at tage lærlinge – ellers uddør vores branche. - Vi er meget optaget af at fastholde den viden og de ressourcer, som vi allerede har. Blandt andet arbejder vi hårdt på, at en af vores medarbejdere kan blive ansat på en seniorordning. For at vi kan garantere, at hans timeantal ligger under 30, må vi tage ham af vagtrotationen. Til gengæld kan han give sin viden videre til nye lærlinge.

FEM GODE RÅD FRA EKSPERTEN Jesper Fenn har fingeren på pulsen, når det gælder arbejdskraft til ventilations- og kølebranchen. Han er ansvarlig for Adeccos rekruttering af medarbejdere inden for byggeri, anlæg og teknik i hele Danmark. Her giver han sine bedste råd videre.

1 Høj løn er ikke nok. Sørg for at skabe en virksomhed, som medarbej2 3 4

derne ønsker at være en del af. Øg fleksibiliteten mest muligt for dine medarbejdere og giv dem medansvar. Acceptér, at du kan blive nødt til at lære folk op fra et lavere kompetence-niveau, end du er vant til. Måske får du brug for udenlandsk arbejdskraft. Sørg for at informere dine medarbejdere om dine overvejelser, så de ikke bliver utrygge. Og vær bevidst om, at det kræver en indsats at få ny arbejdskraft fra en anden kultur til at fungere i virksomheden. Tag lærlinge. Det er den langsigtede løsning.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 21

VENTILATIONSFEJL PÅ SUPERSYGEHUS VED AARHUS VÆKKER DISKUSSION Dårlig placering af ventilation på operationsstuer gav forsinkelse. Svært at forudse, mener projektdirektør. Ventilationsekspert undrer sig. TEKST: EVA MARIA JØRGENSEN FOTO: MICHAEL HARDER

- Operationsstuer er ikke et rutinebyggeri. Sådan har forklaringen siden december lydt fra Carsten Kronborg, projektdirektør for det nye supersygehus ved Aarhus. Han har flere gange skullet svare på, hvorfor deres ventilationsmodel ikke levede op til kravene i første omgang. Det har nemlig været en dyr omgang. De første fem måneder forsøgte man at justere på ventilationsanlægget for at få bedre målinger. Da dette ikke lykkedes, måtte alle operationsstuerne bygges om og indflytningen forsinkes cirka et halvt år.

Høje krav De 46 operationsstuer har da også høje krav. Standarden Ultra Ren kræver under ti bakterie-kim per kubikmeter, og at luften bliver udskiftet 20 gange på en time. For at leve op til de krav har man traditionelt brugt Laminar Air Flow (LAF), som er en stempelventilation, der placeres lige over operationslejet og som nærmest skubber bakterie-kim fra tøj og hud væk fra de kritiske områder. Men i 2011 udkom Sundhedsstyrelsen med en ny vurdering af teknologien på området, en MTV, hvor LAF mistede sin særstatus på området. Almindelig ventilation, Turbulent Air Flow (TAF), som er billigere, blev derfor en reel mulighed i de nye sygehusbyggerier. - Vi har valgt at bruge TAF på grund af Sundhedsstyrelsen, og fordi lægerne foretrækker det, siger Carsten Kronborg. Ekspert i ventilation og lektor på DTU, Jørn Toftum, er kritisk over for valget af TAF. Han mener ikke, at man har lige så godt styr på bakterierne.

Burde have testet tidligere Projektdirektør Carsten Kronborg (tv) og arbejdsmiljørepræsentant Mikkel Andresen på en af de 46 nyrenoverede hospitalsstuer. Ventilationen måtte bygges helt om, for at de blev rene nok til operationerne. 22 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Carsten Kronborg kan godt se, at det havde været lettere at bruge stempelventilation. Men han er nu glad for, at de stod fast, da de endelige testresultater efter ombygningen er gode. Han mener

også, at nogle af problemerne skyldtes, at der ikke var en enkelt leverandør, som stod med det samlede ansvar. - Men vi burde selvfølgelig have sikret, at designet på ventilationen fungerede, inden vi byggede over 40 stuer, indrømmer han. Han mener ikke, at andre sygehusbyggerier blot kan kopiere løsningen i Aarhus, fordi der er så mange faktorer, som spiller ind. Men han opfordrer dem til at teste deres løsning tidligt i forløbet.

Lugter af dårlig rådgivning Jørn Toftum fra DTU er skeptisk: - Jeg synes, det lugter lidt af dårlig rådgivning. Jeg mener godt, at man skulle kunne beregne sig frem til en løsning, der fungerer. Det er besynderligt. Men måske man har forsøgt at spare lidt i designet, og det er det, der har givet bagslag.

FAKTA HVAD VAR GALT: Rummet var ikke Ultra Rent – der var over 10 bakterie-kim per m3. Oprensningstiden for en luftforurening fra faktor 100 til 1 var for langsom – over 20 min. Løsningen: Dobbelttjekke forseglingen i alle huller og sprækker. Øge glansen på vægmalingen for mere robust rengøring. Flytte indblæsningen til en mere jævn fordeling over hele loftet – også over lejet. Flytte udsugningen til en symmetrisk placering inklusiv udsugning i gulvniveau. Resultat: Stabilt under ti bakterie-kim per m3. Oprensningstid fra 100 til 1 på cirka 15 minutter.

TEMA: KØL OG VENTILATION

KONTROLAKTION PÅ ENERGIMÆRKNING Uvarslede kontrolbesøg af energimærkningerne venter installatører af opvarmningsanlæg. Men rådgivning kommer før bødeblokken. TEKST: JAN KRISTENSEN

Installatørerne i Danmark har ikke haft styr på energimærkning for opvarmningsanlæg. 40% føler sig usikre på at forklare energimærkets indhold over for deres kunder. Under halvdelen viser energimærket ved tilbudsgivning. 83% af enkeltmandsvirksomhederne sender ikke et energimærke eller andre energirelaterede oplysninger ved tilbudsgivning. Det viste et markedstilsyn i 2016, som Energistyrelsen udførte i samarbejde med seks andre EU-lande. Med en oplysningskampagne i efteråret 2017 har styrelsen nu forsøgt at nå ud til 4.500 danske installatører med et budskab om, at energimærkningen af det samlede anlæg altid skal laves som en guide for kunderne før køb.

anlæg, forbrug og priser, inden man træffer sit valg, siger jurist Luisa Kristiansen fra Sekretariat for Ecodesign og Energimærkning af Produkter, som udfører kontrollen på vegne af Energistyrelsen.

Uvarslet kontrol

Guide før bøde

I 2018 kan en række installatører forvente et opkald om et besøg - eller et uvarslet kontrolbesøg, som skal afdække, om reglerne nu bliver fulgt bedre. - I dag er de enkelte dele i et anlæg energimærket. Men når man sætter en pumpe og en styring sammen, så skal denne nye enhed også energimærkes. Energiforbruget i det samlede anlæg skal være synligt for kunden, så man kan sammenligne

Der venter dog ikke en kontrollant med en bødeblok, hvis en installatør får kontrolbesøg og ikke har forstået alle reglerne fuldt ud. - Det er vores erfaring, at installatørerne gerne vil guides, så de kan leve op til reglerne. Og bøder er ikke en sanktion i dette system. Men vi kan opkræve udgifterne efter en kontrolsag hos installatøren, siger Luisa Kristiansen.

Interview af installatører i 2016 viste, at der var stor uvidenhed og problemer med komplekse vejledninger og tung lovtekst. Nu har Energistyrelsen lavet en kort vejledning, som beskriver: 1. Hvordan, hvem og hvornår energimærkning af opvarmningsanlæg skal anvendes. 2. Hvordan du overholder kravene til energimærkning og andre informationsoplysninger, når du afgiver et mundtligt eller skriftlige tilbud.

Ved konstaterede fejl guider sekretariatet installatøren til korrekt brug af energimærkningen. Hvis installatøren ikke retter fejlene, så tilsendes en underretning med krav om at rette fejlene. Næste skridt er et påbud fra Energistyrelsen. Det ultimative skridt er en politianmeldelse – og evt. en sag ved domstolene. Men det er sjældent. På seks år er der alene lavet otte politianmeldelser – og der laves omkring 300 kontroller om året fra sekretariatets side. Succeskriteriet for kampagnen på opvarmningsanlæg er at få fejlfrie energimærkninger. - Da EU for mange år siden startede med at energimærke køleskabe, var mange producenter skeptiske. I dag vil enhver kunde undersøge energimærkning inden køb. Den samme udvikling vil vi formentlig også se på et område som opvarmningsanlæg, siger AC-medarbejder, Jesper Ditlefsen, fra Energistyrelsen.

Vejledningen til installatører kan findes på ens.dk. #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 23

EKSPERT ANALYSEN

JEFF JENSEN Brancekonsulent, vvs T 6617 3333 E jje@arbejdsgiverne.dk

FÅ ÆNDRINGER I BR18 PÅ VENTILATION I BR18 er reglementet for ventilation både blevet kortere og delt op i flere kapitler for at gøre læsningen og brugen nemmere. BR18 indeholder ingen vejledninger og illustrationer, men alene krav. Der henvises dog i række bestemmelser til bygningsreglementets vejledninger. Samtidig er indholdet nu fordelt på 21 kapitler i forhold til 8 kapitler tidligere. Samlet set er ændringerne på ventilationsområdet begrænsede fra BR15 til BR18. Ventilationssystemer skal stadigvæk projekteres og udføres i overensstemmelse med: • DS 447 ventilation i bygninger. • DS 428 norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. • DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.

Omkring energi ved det specifikke elforbrug til lufttransport er der ingen ændringer i krav i forhold til BR15. Der vil først i 2020 blive stillet strengere krav. Dog er der i vejledningsteksten til BR18 beskrevet, at ventilationsanlæg, der kun betjener en enkelt bolig, har et skærpet krav til specifikt elforbrug (1000 J/m³) til lufttransport. Dette gælder også for anlæg, der betjener en enkelt boligenhed i en etagebolig. Hvis decentrale ventilationsanlæg i etageboliger er koblet sammen, for eksempel gennem et fælles aftræk, er det kravet til specifikt elforbrug til lufttransport for etageboliger (1.500 J/m³), der skal overholdes.

Varmegenvinding er der sket en lille ændring ved • Varmegenvinding for ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal opfylde kravene til varmegenvinding i EU-forordning nr. 1253/2014. Kravet i EU-forordningen svarer til 73%, hvilket er en stigning fra BR15 ”2016”, hvor kravet var 67% (står beskrevet i vejledningen om ventilation punkt 1.5), • For aggregater, der betjener en bolig, skal genvindingen være min 80%. Det samme som i BR15 - ikke noget nyt dér. Ovenstående er beskrevet under § 435 i BR18 og i vejledende tekst om ventilation.

Ovenstående er beskrevet under § 436 og § 438 i BR18 plus vejledningen om ventilation punkt 1.5.

Luftmængder Med draught rate på 20% fås følgende maksimale lufthastigheder ved normal turbulens (turbulensintensitet på 40 pct.) Lufttemperatur °C

Lufthastighed m/s

0,15

0,16

0,17

0,18

0,19

0,21

0,23

0,25

0,27

0,31

Ved luftmængderne er der ikke sket ændringer. Men i stedet for at vejlede omkring maks. lufthastigheder i opholdszonen henholder man sig til en draught rate på 20% illustreret i ovenstående. Ovenstående er beskrevet under § 425 i BR18.

24 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Funktionsafprøvning Der skal stadigvæk afleveres en funktionsafprøvning af ventilationsanlæg. Man har dog fjernet kravet til , at det skal påvises, at anlægget overholder kravene i DS 428, som der var beskrevet i BR15. Teksten lyder nu i BR18 således: ”Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af ventilationsanlægget før

ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal dokumentere, at ventilationsanlægget overholder bygningsreglementets krav til specifikt elforbrug til lufttransport af luftmængder, samt at eventuelt behovsstyring fungerer efter hensigten”. Ovenstående er beskrevet under § 450 i BR18.

Årets store konference i Nordjylland

Vækst og Ledelse 2018

TEMA: KØL OG VENTILATION

Brønderslev hallerne, Knudsgade 15, i Brønderslev den 12. april kl. 17.00 – 22.00 Med et spændende og underholdende program glæder vi os til at byde velkommen til endnu en erhvervskonference i Brønderslev. Med venlig hilsen

Mette Walsted Vestergaard kendt fra DR1 og en række store TV events, vil som aftenens konferencier guide os sikkert gennem programmet.

Nextwork og AM-Gruppen

Kl. 17.00 Før-konference oplæg se bagsiden 18.30 Mikael Klitgaard, Brønderslevs borgmester byder velkommen til konferencen 2018. BRØNDERSLEV

KO M M U N E

18.45 Kristian Jensen, finansminister

20.15 Jais Valeur, Group CEO Danish Crown

19.15 Christian Motzfeldt, direktør Vækstfonden

21.00 Chris MacDonald - Energi, overskud og

Offentlig ledelse som værdiskaber. Den politiske debat har i flere år fokuseret på størrelsen af det offentlige forbrug, men ikke på effekten heraf. Fremover vil der blive langt mere fokus på effekten og impact. Det kræver god ledelse at omstille den offentlige sektor til at fokusere på brugerne og værdiskabelse.

Hvordan skaber vi flere vækstvirksomheder i Nordjylland, og hvad kan vi lære af de eksisterende, regionale fyrtårne? Christian fortæller om, hvorfor et velfungerende kapitalmarked og brobygning mellem aktørerne på de finansielle markeder er essentielt for væksten og fornyelsen i små- og mellemstore virksomheder.

19.45 - 20.15 Pause

Danish Crowns produkter er efterspurgte i hele verden samtidig med, at virksomhedens grundlag er udfordret i Danmark. Hør Jais Valeur fortælle om, hvordan en af Danmarks allerstørste virksomheder arbejder med strategi og værdiskabelse i en uforudsigelig verden.

motivation Hør hvordan vi har det allerbedst – og oplever energi og mentalt overskud. Chris punkterer myten om, at det altid skal være ”lysten, der driver værket. ” I stedet deler han med humor og skøn selvironi sin motiverende strategi for, hvordan vi træner viljestyrken og skaber rutiner, der gør det hele lidt nemmere. Et foredrag, som får smil på læben og mod på et lidt sundere og mere energisk liv.

22.00 Tak for i aften

Deltagelse: Det er gratis at deltage i arrangementet. Af praktiske hensyn skal tilmeldingen ske på www.am-uddannelsen.dk/konferencer Tilmelding foregår efter først til mølle princippet inden 3. april 2018. Spørgsmål kan rettes til AM-Gruppen på 70 107 701. Hovedsponsor: Sølv sponsorer:

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 25

FÅ GENOPFRISKET HUKOMMELSEN

OVERENSKOMSTKURSER 2018 Er du helt skarp på overenskomsterne, og hvad de betyder for din virksomhed? Nu er det igen tid til at få genopfrisket overenskomsternes regler ved årets overenskomstkurser. På kurserne vil der være en gennemgang af følgende emner: 

Arbejdstidsregler



Ansættelse



Sygdom/orlov



Opsigelse



Ferie



Lærlinge



Den nye ferielov



Funktionærer

Derudover får I naturligvis også mulighed for at udveksle erfaringer om brugen af overenskomsterne ude i jeres virksomheder. Alle kurser afholdes som heldagskurser med fuld forplejning fra klokken 9.30-16.00. Der vil være morgenkaffe med brød fra klokken 9.00. Vi kommer rundt i hele landet, så det er også muligt at finde et kursus i nærheden af dig.

10. april 2018

SMVdanmark – Islands Brygge 26, 2300 København S

11. april 2018

Scandic Kolding – Kokholm 2, 6000 Kolding

19. april 2018

Scandic Silkeborg – Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg

26. april 2018

Arbejdsgiverne – Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV

2. maj 2018

Kulturcenter Limfjord – Skyttevej 12-14, 7800 Skive

8. maj 2018

Scandic Aalborg – Hadsundvej 200, 9200 Aalborg Ø

Du tilmelder dig via vores hjemmeside www.arbejdsgiverne.dk/kalender, hvor du finder de enkelte kurser. Prisen for deltagelse er 1.275 kroner ekskl. moms pr. deltager. Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før kursusstart, skal du betale det fulde beløb. Du er dog velkommen til at give din plads videre til en kollega, blot du giver os besked.

26 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

TEMA: KØL OG VENTILATION

EKSPERT ANALYSEN

CARSTEN ESSLER HELMER Branchekonsulent, energi T 6317 3360 E ceh@arbejdsgiverne.dk

HEDE ØNSKER TIL EN NY ENERGIAFTALE Inden for den nærmeste fremtid forventes det, at regeringen kommer med et udspil til en ny Energiaftale. Den skal afløse den brede politiske aftale fra 2012, som sigtede på en ambitiøs grøn omstilling, hvor der var fokus på at spare på energien i hele samfundet og skabe mere vedvarende energi. Aftalen fra 2012 skulle sikre flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Ydermere skulle aftalen sikre en reduktion på 12 % af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006 og 35 % vedvarende energi i 2020 og lige under 50 % vind i det danske elforbrug i 2020. På europæisk plan har EU-landene lagt sig fast på at nå et mål, hvor energiforbruget reduceres med 20 % i 2020. Nye tal fra Eurostat viser dog, at det går den forkerte vej. Energiforbruget i EU er stigende.

Konkurrenceevne Danmark har indtil nu været forrest i indsatsen med at nedbringe energiforbruget i bygninger og i industrien. Det er vigtigt for Danmark, at vi bibeholder den position i forhold til de andre EU-lande. Konkurrenceevnen for virksomhederne i Danmark skal ikke forringes på grund af høje energipriser og ineffektive installationer i bygningerne. Den nuværende energispareordning har i perioden været udsat for en del kritik. Dette bakkes op af en rapport udarbejdet af Rigsrevisionen, der påpeger, at ordningen har været for dyr. Energi-, forsynings- og klimami-

nisteriet har ikke har gjort nok for at sikre, at omkostninger blev holdt nede. Derudover har ministeriet ikke udført nok stikprøvekontroller af det udførte arbejde, ikke mindst efter at de udførte kontroller viste fejlrater på op til 43 %.

Tilskud tak!

Flere ben Arbejdsgiverne ser vigtigheden i, at Energiaftalen har flere ben at stå på. Udover energispareordningen skal der også være en ambitiøs udbygning af den vedvarende energi. Her skal rammerne for udbygning med forskellige vedvarende energiteknologier stilles ens. Tilskud skal gives til teknologien ikke til de udførende som i varmepumpesagen, hvor der gives milliontilskud til få udvalgte virksomheder.

Vi ved, at cirka 40 % af energien i Danmark bruges i bygningerne. Derfor er det essentielt, at der udarbejdes en ny energispareordning, der er transparent. Den må ikke give installatørerne ekstra arbejde og mere bureaukrati. Den skal samtidig stille de udførende mere lige i udregningsfasen eventuelt med flere standardværdier og præfab rikerede udregningsmodeller, 4 HEDE ØNSKER således at der ikke TIL POLITIKERNE kan fremkomme to vidt forskellige Langtidssikr e rammevilkå energibesparelr sesberegninger Styrkelse af på samme proenergispare aktiviteter jekt. hos Arbejdsgiverne tror på, at tilskud er en stor moti vationsfaktor for både private og erhverv for at gennemføre energibesparende tiltag.

erhverv, boliger og i kke mindst h os staten, regio ner og kommu ner

Udbyggelse a f vedvarende energi Forenkling a f regler om ud nyttelse af overskudsvar me

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 27

NYT TESTCENTER FOR HUSSTANDSVINDMØLLER ÅBNER UDEN STORE DANSKE KUNDER Efter syv års forarbejde åbner Teststationen for Husstandsvindmøller i Thy. Men ingen af de store danske producenter, Solid Wind Power eller Thy Wind Power, bliver kunder. TEKST: JAN KRISTENSEN

Thy er blevet det danske hjemsted for test af vindmøller. I Østerild testes offshore giganter helt op til 330 meters højde på Det Nationale Testcenter. Nu åbner der på en mark ved Hundborg i august et testcenter for møller i den helt anden ende af skalaen – husstandsvindmøller op til en maksimal højde på 25 meter. Testcenteret kommer til at bestå af ensartede fundamenter, hvor husstandsvindmøllerne kan opsættes til test. En kørevej med vendeplads sikrer nem opsætning og nedtagning. Kerneydelsen for testcenteret er målinger af møllernes holdbarhed, ydeevne, støj og udarbejdelse af effektkurver. Det danner grundlag for godkendelser af den enkelte mølle efter internationale standarder. - Midlerne blev bevilget helt tilbage i 2011 af den daværende miljøminister.

Siden har vi ført talrige forhandlinger med myndigheder, interessenter og lodsejere for at finde en placering og få en byggetilladelse. I august åbner vi endelig med de første tre testpladser på et landbrug vest for Hundborg med gode vindforhold. Det har været en lang vej, siger Jane Kruse, forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Folkecenteret skal stå for driften af testpladserne, der ligger ca. 30 km fra centeret i Ydby ved Hurup, Thy. Her var en etablering heller ikke muligt pga. natur og miljø. Der er givet en statslig bevil254 m ling på 7,3 millioner

BÅDE HAVMØLLE-GIGANTER OG DE HELT SMÅ HUSSTANDSVINDMØLLER BLIVER I FREMTIDEN TESTET I THY – PÅ HVER SIT TESTCENTER. SE STØRRELSESFORHOLDET I DENNE GRAFIK.

Maks 25 m Testcenter for husstandsvindmøller Hundborg, Thy 41,5 m Rundetårn

28 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

kroner til etablering af seks teststeder, men kun tre kan opføres i Hundborg pga. miljøreglerne. - Testpladserne vil være til rådighed for både danske og internationale producenter af møller eller komponenter til møllerne. Da man skal teste hen over marts og december for at dokumentere effekten, forventer jeg, testperioderne bliver omkring et år ad gangen.

Polyonerne på Storebæltsbroen

Maks 330 m Nationalt testcenter for store vindmøller Østerild, Thy

- De første kunder bliver en producent af en 3 kWh mølle samt universitetet i Lund, som vil teste vingetyper hos os. Når disse tests er i gang, forventer jeg, at vi fanger mange andre producenters opmærksomhed, siger Jane Kruse.

Der er blevet langt imellem købskontrakter til det danske marked hos Morten Bonde, THYmøllen.

To af de store danske navne inden for husstandsvindmøller bliver dog ikke kunder på testpladserne. - Hjemmemarkedet for husstandsvindmøller forsvandt stort set i 2017, og vi står ikke med produkter, der med fordel kan testes på de nye testpladser. Uden et hjemmemarked er der ikke baggrund for at lave nye udviklingsarbejder på THYmøllen. Vi tester i virkelighedens verden på over 450 kørende møller i Danmark. Vi kunne have brugt det testcenter i 2011, da det blev besluttet. Ikke i dag, siger salgschef Morten Bonde fra Thy Wind Power, der står bag THYmøllen.

“

DET ER BRANDÆRGERLIGT, AT DET TESTCENTER ER BLEVET SÅ FORSINKET. Carsten Lauridsen, Solid Wind Power

INGEN DANSKERE KØBER HUSSTANDSVINDMØLLER TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Det bliver heller ikke hos Solid Wind Power i Skjern, at Teststationen for husstandsvindmøller finder et kundeemne. - Det er brandærgerligt, at det testcenter er blevet så forsinket. For fem år siden kunne vi have brugt testpladserne. Nu skal vi bruge testpladser med en maksimal højde på det dobbelt – altså 50 meter. Vi har selv en enkelt plads ved virksomheden og planlægger også en test i England. Men vi kommer ikke til at bruge de nye testpladser i Thy, forudser direktør Carsten Lauridsen fra Solid Wind Power. Teststationen for husstandsvindmøller har analyseret sig frem til ca. 400 virksomheder på europæisk plan, som enten producerer møller eller er underleverandører af komponenter og udstyr. Testcenteret vil også indgå samarbejder med udviklingsmiljøer og universiteter eksempelvis Aalborg Universitet. Her kan de studerende bruge de opsamlede data til undervisningsbrug. - I sidste ende er målet med denne teststation, at kommende ejere af husstandsmøller får et bedre produkt, der i 20 år eller mere kan levere strøm og forsyne ejeren med grøn energi på bedste vis, siger Jane Kruse, forstander, Nordisk Center for Vedvarende Energi. Tre af de seks nye testpladser bliver i Hundborg. Placeringen af de næste tre pladser er endnu ikke fastlagt, men finansieret.

THYmøllen er gået fra ca. 145 opsatte møller i 2016 i Danmark til under 15 i 2017. Solid Wind Power er gået fra over 300 i 2016 til omkring 30 opsatte møller i Danmark i 2017. Udfasningen af støtten til husstandsvindmøller sætter alvorlige aftryk hos producenterne. - Vi kommer til at lande et sted imellem en og fem solgte møller på hjemmemarkedet her i 2018. Den første er endnu ikke solgt. Vi kigger i stedet ud over grænserne fra Norden til Afrika og er med i en række projekter, hvor THYmøllen er det oplagte valg, siger salgschef Morten Bonde fra virksomheden i Hurup. I hele Thy-området snurrer de små vindmøller flittigt ved mange ejendomme, når man kører igennem landskabet. De ældste fra THYmøllen blev opsat i 80’erne, og enkelte kører endnu. - I 2016 opsatte vi ca. 145 møller og beskæftigede med underleverandører vel omkring 30 personer med THYmøllen. Nu er vi nede på nogle få, som hovedsagelig servicerer vore mere end 450 husstandsvindmøller på hjemmemarkedet, siger Morten Bonde og slår lidt frustreret ud med armene. Kommende ejere af husstandsvindmøller skal først med i lodtrækningen om at få del i puljen på 1 MW – og derefter er afregningen på 1,36 kr en udfordring for økonomien i en husstandsvindmølle med en samlet pris på 4-500.000 kr. for en 10 kWh mølle. Der skal både en optimal placering og et stort årligt forbrug til en god økonomi i en ny husstandsvindmølle i 2018. #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 29

BUSINESS BRANCHE

ORDRE PÅ NY ÆRØ-FÆRGE PÅ VEJ TIL HVIDE SANDE SHIPYARD - Det er et væsentligt skridt i retning af en rigtig ordre. Carl Erik Kristensen, direktør i rederiet Hvide Sande Shipyard, er godt tilfreds med den hensigterklæring, som han har underskrevet sammen med Ærøexpressen. Han skal, hvis alt går efter planen, levere en hybridfærge til dem i forsommeren 2019. Med sin grønne profil passer den nye Ærø-færge perfekt som næste ordre hos Hvide Sande Shipyard. Normalt offentliggør man ikke hensigtserklæringer, men af hensyn til Ærø-

expressen, som er en sammenslutning af lokale investorer, har det været nødvendigt i dette tilfælde. En egentlig ordre kan først underskrives, når Hvide Sande Shipyard har fået forhåndsgodkendt de detaljerede beregninger og produktdetaljer hos Søfartsstyrelsen. - Projektet har en skarp deadline, så vi er straks gået i gang med beregningerne, fortæller Carl Erik Kristensen få dage efter offentliggørelsen. Han forventer, at stålarbejdet går i gang til sommer, hvis ordren kommer helt i hus.

Tre skibsværfter bød på Ærøexpressen. Vinderen af udbuddet blev denne hybridfærge fra Hvide Sande Shipyard.

- Vi har den fordel, at vi selv har en teknisk afdeling. Så da vi modtog de nye specifikationer den 23. december, kunne vi allerede gå i gang med projekteringen hen over juleferien.

EVA

VESTKYSTENS VVS KØBER SIG IND I MORSØ KØL/FRYS

HYDRA-COMP INVESTERER I HYDROPAC Levering, installation og indkøring af komplet hydraulisk løsning. Og dermed en styrkelse på det konkurrenceprægede hydraulikmarked. Det er, hvad de to handelspartnere Hydra-Comp i Skive og Hydropac i Kolding forventer at vinde på at formalisere deres samarbejde. Det sker ved, at Hydra-Comp bliver medejer og overtager en tredjedel af aktierne hos Hydropac. De to firmaer har allerede gennem længere tid drevet samhandel, idet Hydra-Comp er ekspert i hydraulik med en bred lagerføring i hydrauliske komponenter, mens Hydropac i Kolding primært har specialiseret sig i opbygning af pumpestationer.

Oprustning nødvendigt i branchen - Vi er stærke på hver vores felt. Der er selvfølgelig nogle steder, vi overlapper hinanden på produktsiden, men det ser vi ikke som en ulempe. Hverken for os eller kunderne, siger Jørgen Jacobsen. Han har udover investeringen i Hydropac selv fået nye medejere inden for det seneste halvår og ser oprustningen som en nødvendighed i en branche med hård konkurrence. De to virksomheder fortsætter som selvstændige enheder under eget navn.

EVA

30 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Fra årsskiftet har Vestkystens VVS købt halvdelen af aktierne i Morsø Køl/Frys & Energi ApS. Tilsammen vil de to selskaber dække tre adresser i Bedsted, Hanstholm og Nykøbing under samme logo med begge virksomhedsnavne. I alt bliver der 25 medarbejdere. - Tilsammen har vi autorisation og certificeringer på både VVS og køl og kan byde på flere opgaver. Samtidig får vi en størrelse, der gør det mere attraktivt at blive ansat som svend og lærling. Og tilsammen får vi også kræfter til at løfte blikket og kigge ud over den daglige drift, siger Gunnar Søndergaard, salgschef i Morsø Køl/Frys & Energi. Et tilfældigt møde ved en renoveringsopgave på en præstegård i november startede snakken imellem de to virksomheder. På en måned var aftalen på plads med indehaverne Torben Flye Jensen og Jesper Thousgaard fra Vestkystens VVS og indehaver Carsten Søndergaard fra Morsø Køl/Frys & Energi. Fordelene ved et tættere samarbejde var så oplagte, at en aftale hurtigt kunne komme på plads - Fra Vestkystens VVS kommer der to yngre medlemmer i branchen med ideer og energi. Stille og rolig vil vi nu kunne udnytte mulighederne i at arbejde tæt sammen, og vi er allerede i gang med det første fælles bud på en opgave, siger Gunnar Søndergaard. JAK

I november sidste år mødtes Torben Flye Jensen og Jesper Thousgaard fra Vestkystens VVS med Morsø Køl/Frys & Energi og lavede en aftale.

NY INVESTOR TIL SIKRINGSSELSKABER Søsterselskaberne KIBO Sikring A/S og Mobile Gate Security A/S har haft stor fremgang i 2017. Det bliver for ejerparret Lars Kramer og Morgen Olesen en anledning til at sælge 40% af aktierne til Executive Group. Det er et investeringspartnerskab, som lever af at udvikle og professionalisere mindre og mellemstore virksomheder. Som en del af professionaliseringen er Torben Bjerre-Madsen indtrådt som formand i selskabernes bestyrelse, hvor Knud Foldschack også har fået en plads. De er begge partnere i Executive Group. - Jeg er imponeret over den positive udvikling, der er skabt i KIBO Sikring igennem de senere år, siger Torben Bjerre-Madsen. Omsætningen hos selskaberne er da også vokset med imponerende 50% til 150 mio i 2017. I det næsten færdige regnskab ser det desuden ud til, at overskuddet er vokset med 25 %. Ud over at professionalisere arbejder selskaberne også på at blive klar til det internationale marked, som allerede har vist inte-

Morten Olesen (tv) og Lars Kramer (th) glæder sig over det nye partnerskab med Executive Group.

resse for den patentanmeldte Mobile Gate Security. Hvis en port er blevet påkørt og ikke kan låses, tilbyder dette firma nemlig en unik mobil løsning, så sikkerhedsniveauet kan opretholdes.

EVA

Kim Ryvard – ny ejer, men et velkendt ansigt i LS Stålmontage.

LÆRLINGEN BLIVER MESTER 39-årige Kim Ryvard har købt og overtaget LS Stålmontage i Albertslund, hvor han blev uddannet klejnsmed i 1999. Hverken virksomhedsnavnet eller forretningsområderne ændres med den ny ejer. - Min læremester Lasse Schøne lægger stadig navn til firmaet, og vi fortsætter med at satse på service, reparationer og vedligehold, siger Kim Ryvad efter overtagelsen. Det markante københavner-byggeri Amager Ressource Center er en af de større kunder hos LS Stålmontage, der er blevet hussmed på virksomheden. Netop nu svejser medarbejderne fra LS Stålmontage eksempelvis fundamenter til hele det liftsystem, der skal gøre dele af taget på bygningen til en udfordrende skibakke for københavnerne året rundt. Sneen bliver på taget erstattet af en slags børster med smøring, som skal gøre det ud

for sne. LS Stålmontage har for tiden fem medarbejdere gående på virksomheden. Sælger af LS Stålmontage er Kaare Vagner, som for fire år siden overtog fra stifteren Lasse Schøne. - Jeg har været daglig leder de seneste tre år, så overgangen til at blive ejer har ikke været så stor. Tanken om at købe virksomheden er kommet lidt hen ad vejen, så jeg var interesseret, da Kaare Vagner med sine 71 år gerne ville sælge og trappe lidt ned, siger Kim Ryvard. Kaare Vagner er dog stadig tilknyttet virksomheden i en konsulentrolle. LS Stålmontage beskæftiger omkring 10 mand heraf en enkelt lærling.

JAK

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 31

KURSER INDUSTRI/SMEDE Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af fastmonteret kran Spar penge og lær selv at udføre eftersyn af din(e) kran(er). Der afsluttes med en prøve, så du får et certifikat, der dokumenterer, at du er sagkyndig.

Tid og Sted: 24. april, Ringsted Tilmeldingsfrist: 10. april

Tid og Sted: 12. juni, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 29. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april

Maskindirektivet i praksis På kurset gennemgåes de grundlæggende principper i Maskindirektivet og kravene til CE-mærkning.

FORÅRETS KURSUSTILBUD 2018

AL EFTERUDDANNELSE

DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner i praksis NYHED

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler

Indholdet i standarden DS/EN 60204-1 Elektrisk udstyr på maskiner inkl. seneste opdateringer gennemgåes.

Lær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted:

7. juni, Ringsted Tilmeldingsfrist: 24. maj

25. april, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 11. april

Sikker adfærd, ergonomi/løft og kemiske produkter NYHED

Nye regler for vandinstallationer i BR18

Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholdsregler, der kan træffes.

Tid og Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj

Sagkyndig, kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion Formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. Du lærer bl.a. om lovgrundlag, regler for eftersyn, og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid og Sted: 21. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 7. juni

Tid og Sted: 7. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 23. april

Sikkerhedskrav til maskiner, nye og brugte Lær Arbejdstilsynets krav til indretning af industrimaskiner at kende samt kort gennemgang af regler og metoder til den lovpligtige ibrugtagningskontrol.

BYGGERI/VVS Varmepumper – den fleksible løsning Teoretisk viden om varmepumpe- og køleteknologi. Du bliver i stand til at forstå projektering, installation, drift og vedligehold af et køle-/varmepumpeanlæg.

>>> Tid og Sted:

16. maj, Odense Tilmeldingsfrist: 2. maj

32 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Tid & Sted:

NYHED

I BR18, der træder i kraft januar 2018, vil reglerne for vandsinstallationer være ændret. Kurset vil gennemgå, hvordan BR18 skal anvendes sammen med de forskellige normer og vejledninger.

Tid og Sted: 3. maj, Silkeborg Tilmeldingsfrist: 19. april

Passiv brandsikring, iflg. Bygningsreglementet og DBI NYHED Du lærer i praksis, at udføre ’Dokumenteret brandsikring’. Kurset er bygget op omkring produktprogrammet FireFree fra Scandi Supply.

Tid og Sted: 24. maj, Brøndby Tilmeldingsfrist: 9. maj

Sikker adfærd, ergonomi/løft og kemiske produkter NYHED Få viden om risici fra forskellige kemiske produkter-/processer, og hvilke forholds regler, der kan træffes.

Tid og Sted: 13. juni, Odense Tilmeldingsfrist: 25. maj

23. – 25. april, Hadsten Tilmeldingsfrist: 9. april Tilmelding via www.aleu.dk/kalender Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

i FyensStiftstidende dækker verden, dyrker Fyn

“

Vi kan ikke automatisere os ud af mangel på arbejdskraft. Sådan fungerer tingene ikke. Det er hos medarbejderne, at innovation og produktudvikling starter. Vi skal have løst problemet med, at de unge fravælger erhvervsskolerne.

“

Glid ikke med på nogens frygt dagsorden. Aktiedyk får næppe stor betydning for danske virksomheder. 22.02.2018

22.02.2018

Holstebro

Dagbladet

“

Tårnproducenten Welcon i Give føler sig truet af EU-told, der tillader salg af kinesiske vindmølletårne i EU. Minister drages ind i sagen af Arbejdsgiverne. 21.02.2018

“

Der er på mange måder grund til at kvittere for regeringens ambitionsniveau med deres strategi for digital vækst. Men den kræver rigtig mange interessenter, der tror på det.

“

AUB-beregneren skal sikre, at virksomhederne ansætter nogle flere lærlinge. Det er der bare ikke meget, der tyder på. Faktisk er der grund til at frygte, at den ikke vil betyde noget som helst. Det viser Arbejdsgivernes beregninger. 29.01.2018

19.02.2018 #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 33

ILD, SVED OG KONKURRENCE VED AMBOLT 12 TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

I beslagsmedenes 2. division dystede Nynne Navntoft Pedersen og Martin Rosendal mod hinanden i at smede hestesko i en hal i Messecenter Herning. Det handlede om at styrke sin faglighed, om at nyde fællesskabet - og om at vinde.

Deltagerne i beslagsmedenes konkurrence har selv valgt, hvilken division de er i. – Det er rart at slippe for finalerne i 1. division, mener Martin Rosendal, som konkurrerer i 2. division. 34 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Klink - klank - klonk. Slagene rammer på tværs af hinanden, som et klokkespil der er ude af takt. Kun den hvæsende ild i esserne kan konkurrere med lyden af jern mod jern, når 17 beslagsmede sætter hammer til hestesko på én gang. Vi er i Herning til mesterskab for beslagsmede. Her bliver det danske og nordiske mesterskab afgjort. Men torsdag morgens konkurrencer handler ikke om mesterskabstitler. De gemmes til 1. division. Her tester 2. og 3. division sig selv og hinanden, mens lærlingene dyster om at blive Danmarks bedste lærling. Ved ambolt 12 står Nynne Navntoft Pedersen. Hun er i 2. division. Selvom der kun er gået 10 minutter af

den næsten timelange konkurrence, pibler sveden allerede frem på panden. Beslagsmedsarbejde kræver både teknik og muskler. - Mine veninder går i træningscenter. Jeg smeder og rider, fortæller Nynne Navntoft Pedersen.

Konkurrencemennesker Hun er 23 og har sin egen beslagsmedje. Fra Amager kører hun ud til både Nordog Sydsjælland og skoer heste. I weekenderne træner hun til konkurrencerne. Hun er her for at vinde divisionen. Eller i hvert fald komme tæt på. - De lyver, dem der siger, at de kun gør det for hyggens skyld, griner hun.

- Alle her er konkurrencemennesker til fingerspidserne. Martin Rosendal fra Hadsten konkurrerer i samme division. Han er 27 år og har også eget firma. Hvis han havde fået trænet lidt mere, ville han gerne vinde. Men nu håber han på at lande i øverste tredjedel af gruppen. - Jeg skal nok give den gas. Men det vigtigste for mig er, at det hjælper mig til at holde standarden i mit daglige arbejde. Det giver en bedre materialeforståelse, og det kan jeg også bruge, når jeg arbejder med de ordinære sko, som skal tilpasses.

Ikke nærig med guldkorn

- Nogen siger, at det er ligegyldigt at tage til konkurrencer, når man bruger bearbejdede sko til hverdag. Men jeg siger, at man bliver bedre til at se linjerne i skoene af det, siger Nynne Navntoft Pedersen.

På Nynne Navntoft Pedersens ambolt er de flade jernstænger med hjælp fra ild og hammer begyndt at ligne en hestesko. Men der er stadig meget arbejde, før den er en perfekt kopi af den udleverede model. Og tiden går. Nynne elsker sammenholdet og ligeværdigheden blandt beslagsmedene. - Der er ingen her, der holder på deres guldkorn. Folk vil gerne dele deres viden. Men man kan ikke bruge det til noget, før man har trænet det, forklarer hun. Hun synes ligesom Martin Rosendal også, at konkurrencerne gør hende bedre til sit job. - Jeg får lettere ved at se linjerne i skoene, så jeg bedre kan beskære hestenes hove, forklarer hun.

Håber på dommeren Ude ved amboltene midt i hallen løber sveden af Nynne Navntoft Pedersen. 30 sekunder tilbage, råber halspeakeren. Hun tjekker skoene en sidste gang – ét af sømmene glider ikke løst nok i hullet på forskoen. Hun tager en hurtig beslutning, og mens speakeren tæller ned fra ti, udvider hun hullet en smule. Da tiden løber ud, er hullet stort nok, men en jernsplint på bagsiden gør skoen skæv. - Det er noget lort, slår hun fast og går ud for at få lidt frisk luft. Ti minutter senere ser hun mere positivt på det hele. Skoene var gode. Nu må hun bare håbe, at dommeren ikke dømmer den ene ude på grund af splinten. I hallen er hammerslag og ild blevet erstattet af snak og latter. Men lugten af varmt jern og lunheden fra esserne hænger stadig i luften. - 15 minutter til næste heat, runger det i højtalerne.

BESLAGSMEDS KONKURRENCE Til hverdag bruger beslagsmedene primært forproducerede hestesko, som de tilpasser hestens hove. Kun ved helt særlige behov og til konkurrencer smeder de selv skoene fra en flad jernstang. Til konkurrencerne får de på forhånd udleveret billeder af og mål på skoene, så de kan øve sig. På selve dagen får de desuden en enkelt overraskelses-sko.

I beslagsmedenes konkurrencer er ingen for fine til at hjælpe hinanden. Som makker i konkurrencen har Nynne Navntoft Pedersen regerende europamester Tom Williams. Han varmer jernet til hende og børster det. Og så får hun også gode råd. #3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 35

OVERRASKET DANSK VINDER AF NM OG DM Daniel Sahl var kun tilmeldt de danske og nordiske mesterskaber i beslagsmed i få dage. Alligevel tog han til sin egen overraskelse begge titler. TEKST OG FOTO: EVA MARIA JØRGENSEN

- Jeg vidste, det ville krible i fingrene, hvis jeg skulle stå her uden at være med. Beslagsmed Daniel Sahl fra Skive havde ikke meldt sig til DM og NM i beslagsmed i Herning i marts. Han havde haft for travlt med sin efteruddannelse til at træne. Men i sidste øjeblik skiftede han mening. Fem dage senere kunne han lade sig hylde som vinder af hele konkurrencen. - Det er lidt en overraskelse, fortæller han. Men så er overraskelsen heller ikke større. I 2013 vandt den unge mand DM for beslagsmedslærling, og han har vundet adskillige konkurrencer i udlandet. Ved DM for beslagsmede har han tidligere fået en 3. og en 6. plads. Daniel Sahl blev efter tre indledende runder og en finale kåret som både dansk og nordisk mester i beslagsmed i Herning.

seng, fortæller formanden for stævneudvalget, Peter Christiansen, som slet ikke er overrasket. Selv mener Daniel Sahl, at succesen stammer fra den efteruddannelse, han er i gang med. Den kræver nemlig mange timer ved ambolt og esse. Og så vil han heller ikke stå med æren alene. - Uden min mentor og hjælper, havde jeg ikke stået her i dag, siger Daniel Sahl og peger på Henrik Berger. Han er tidligere dansk mester, og han var Daniels læremester under uddannelsen. Desuden var han Daniels hjælper undervejs i konkurrencen. Til sommer er Daniel Sahl tilmeldt EM for beslagsmede.

Dedikeret vinder - Daniel Sahl er utrolig dedikeret. Han smeder sko fra han står op, til han går i

EN STOR FAGNØRD TAKKER AF Udvalgsformand Peter Christiansen siger tak for denne gang efter 20 år i stævneudvalget. - Næste år sidder jeg ude i mit sommerhus og slapper af. Peter Christiansen har taget sine sidste skridt som formand for stævneudvalget ved DM i beslagsmed. Han begyndte i udvalget i 1998 og har været formand siden 2006. Mange, mange timer er gået med forberedelserne. Nu skal der nye folk til. Men det er ikke passionen, der er brændt ud. - Jeg er en stor fagnørd. Det er fedt at lave et arrangement,

som giver deltagerne det bedst mulige setup, forklarer han. Selvom beslagsmedene ikke smeder fra bunden til hverdag, så er han overbevist om, at konkurrencerne nytter. - De højner det produkt, som vi får lavet. Udover Peter Christiansen stopper flere andre i udvalget også. Blandt andet den trofaste speaker Tom Nørgaard.

36 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Formand for stævneudvalget til DM for beslagsmede, Peter Christiansen, lader nu nye kræfter komme til.

ARBEJDSGIVERNE AFD. FYN

Generalforsamling lørdag den 28. april 2018 på Kursusstation Knudshoveds Privat Fyrvej1. 5800 Nyborg Generalforsamlingen begynder kl. 13.00. Om aftenen er der festmiddag og dans. Dagsorden for generalforsamlingen fremsendes på mail til medlemmer. På bestyrelsens vegne Otto Christensen. formand

JURA ANNE VIBEKE GREGERSEN avg@arbejdsgiverne.dk

PERSONDATA – DEADLINE NÆRMER SIG Vi nærmer os den 25. maj 2018, hvor den ny persondatabeskyttelseslov træder i kraft. Selv om Datatilsynet næppe stormer ud på tilsynsbesøg dagen efter, så skal kravene til beskyttelse tages alvorligt – ikke mindst på grund af bødestørrelserne. Dertil kommer, at man risikerer henvendelser fra privatpersoner, f.eks. tidligere ansatte. Hvad er persondata Persondata er nemlig rigtig meget og f.eks. oplysninger om medarbejdere, herunder medarbejdere hos kunder. Rene oplysninger om et A/S eller anden virksomhed i selskabsform er ikke omfattet af reglerne. Anderledes er det med et personligt ejet firma – her optræder et personnavn bag firmaet. Er man i stand til fuldstændig at anonymisere personoplysninger, falder disse anonymiserede oplysninger uden for regelsættet.

“

DET ER EN STOR OMGANG, MEN DER ER SOM BEKENDT IKKE NOGET, DER ER SKIDT, UDEN DET ER GODT FOR NOGET.

Det bliver mere enkelt med opdelingen af personoplysninger, der enten er almindelige eller følsomme oplysninger. Almindelige oplysninger er alt det, der ikke er følsomt. Følsomme oplysninger er opremset til race- og

etnisk baggrund, religion, politisk overbevisning, fagforeningsforhold, seksuelle oplysninger, genetiske data, biometriske data (f.eks. fingerspidsaftryk). Det er disse oplysninger og ikke mere. Brugen af cpr.nr. skal som hidtil behandles med særlig omhu og efter særregler, idet det også i dag kræver samtykke eller er bestemt ved lov.

Hvordan kommer man i gang? Vi har på Arbejdsgivernes hjemmeside udviklet hjælpeværktøjer og skabeloner, som gerne skulle hjælpe rigtig meget. Datatilsynet udsteder også løbende vejledninger, som er linket til vores hjemmeside. Der er også angivet typeeksempler på håndtering af persondata i forhold til medarbejdere og kunder.

SPØRGSMÅL OM JURA? Kontakt juridisk afdeling i Arbejdsgiverne. Vi sidder klar til at levere råd givning til dig som medlem. Ring direkte til eksperterne på 6617 3333. Mail: jura@arbejdsgiverne.dk

I forhold til kunder er persondata også en kundedatabase og besøgende på hjemmesiden. Det er den samme øvelse, I skal igennem. Det er alt sammen beskrevet nærmere på hjemmesiden, hvor der også er skabeloner til anvendelse over for kunder samt ved salg og markedsføring. Det er en stor omgang, men der er som bekendt ikke noget, der er skidt, uden det er godt for noget. Der er ingen tvivl om, at processen fører til oprydning og overblik. Det giver grundlag for mere smidige processer, det sparer tid og dermed penge. Lur mig, om det ikke også med tiden vil indgå som et konkurrenceparameter – er der

orden i processerne, er der også orden i leveringer, output og produktet. Følg løbende med på Arbejdsgivernes hjemmeside arbejdsgiverne.dk - og ring gerne for uddybende spørgsmål til juridisk afdeling. Vi er klar til at hjælpe.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 37

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Eva Maria Jørgensen Journalistpraktikant

De unge mennesker skal også vide, at de får en god løn i fire år – og kan uddanne sig videre. Faktisk er mange af lønningerne

højere end efter en boglige uddannelser. Endelig er jobsikkerhed en næsten 100%. Måske skulle vi overveje bøder til folkeskole og forældre i stedet for til os arbejdsgivere…

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Julie Sloth Grønholt Smedelærling

ISSN 1602-7213

Det er et stort problem, at de unge mennesker ikke har voksne at ”spejle” sig i. De unge har i dag ikke en far og en mor, der selv skifter dæk, lapper cyklen, ordner haven, reparerer plæneklippe ren og laver andet håndværk. Selv mad er der nogle familier, der ikke laver mere. De unge mennesker aner simpelthen ikke, hvad håndværk er. De er ikke vokset op med håndværk i hverdagen. I dag smider man plæneklipperen ud, hvis den ikke duer mere. Man

prøver ikke at udskiftet tændrøret. Cyklen bliver kørt til cykelhandle ren, og haven bliver ordnet af en gartner. Samtidig oplever jeg et andet problem, når vi hjemme har en flok unge mennesker på besøg. Hvis jeg spørger til erhvervsuddannelserne, så aner de simpelthen ingenting om den vej til en uddannelse . Der har ikke været fokus på den mulighed fra folkeskolen side. De unge har kun fået noget at vide om de fine gymnasiale uddannelser. Det skal der virkelig arbejdes med. Ellers hjælper alle andre indsatser ikke. Erhvervsuddannelser skal brandes meget bedre.

rne

Jeg er godt klar over, at der er mange store firmaer der ikke gider tage lærlinge. De synes, det er for besværligt – og de firmaer fortjener bøderne. Men jeg håber, der er andre tiltag i farvandet, og ikke kun bøder. Straf hjælper jo ikke noget, når der ikke er nogle unge mennesker, der vil have en erhvervsuddannelse. Hvis I spørger mig, så er der mange andre ting der skal til.

GITTE SAABY 45 ÅR. 3 BØRN. UDDANNET VÆKSTHUSGARTNER/DRIFTSL EDER

JOB: BOGHOLDER-INDKØB-P ERSONALEPLEJE-OPRYDNING /RENGØRING HOS SØREN JESPERSEN VVS FRITID: FODBOLDTRÆNER, HAVE, NATUR, SVØMNING

AFSENDER: Bladet Arbejdsgive

Gitte Saaby er den første af fire kvindelige skribenter, som vil skrive en personlig klumme om livet i vore brancher i magasinet. Klummen hedder Ærlig talt!!

LÆRLINGE-BØDER TIL MOR OG FAR… Her i Vestjylland skriger vi på udannet arbejdskraft, og vi søger lærlinge med lys og lygte. Men der kommer ingen. Vi har ellers lavet opslag på alle skoler i området. Derfor er det lidt ”grineren”, at vi nu kan få bøder, hvis vi ikke ansætter lærlinge. Kan de kloge hoveder fortælle os, hvor vi skal grave dem op?

Magasinpost SMP ID-nr 42386

| Magnoliavej 2 | 5250 Ændring vedr. Abonnemen Odense SV t – ring venligst 66 17 33 33

EN SKARP GARTNER I VVS-VERDENEN

ÆRLIG TALT!!

TEKST OG FOTO: JAN KRISTENSEN

Hun er gartner. Hun er gæv – og så er hun god for en skarp mening om den verden af svende, kunder og VVS-virksomheder, som hun har været en del af sammen med Søren Jespersen siden deres virksomhedsstart i Ringkøbing i 1999. - Hos Søren Jespersen – det er Gitte, har det de sidste 12 år lydt, når Gitte Saaby

tager telefonen i VVS-firmaet, hvor hun med baggrund i en lederuddannelse inden for gartnerfaget har taget sig af det administrative ansvar i en virksomhed med 12 ansatte heraf 2 lærlinge. Og netop lærlinge er årsagen til, at Gitte Saaby nu også kan skrive klummeskri-

bent på visitkortet. I hovedkontoret hos Arbejdsgiverne i Odense fik vi nemlig for nylig en lettere ophidset mail sendt fra kontoret på Hugborgvej i Ringkøbing. ”Her i Vestjylland skriger vi på uddannet arbejdskraft, og vi søger lærlinge med lys og lygte. Men der kommer ingen, selvom vi har lavet opslag på alle skoler i området. Derfor er det lidt ”grineren”, at man modtager en skrivelse i e-boks vedr. et nyt tiltag om, at man vil få bøder, hvis man ikke ansætter lærlinge. Kan de kloge hoveder fortælle os, hvor vi skal grave dem op,?” lød det bl.a. i mailen fra Gitte Saaby.

“

KAN DE KLOGE HOVEDER FORTÆLLE OS, HVOR VI SKAL GRAVE DEM OP? Gitte Saaby

Gitte Saaby – 45 år – bogholder, indkøber, personalechef – og nu også klummeskribent i dette magasin. 38 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Kære læser Et lille stik Samlet set var indholdet i mailen både til underholdning og eftertænksomhed, som en klumme gerne må være. Nu kan du, kære læser, nyde Gittes betragtninger om de manglende lærlinge på bagsiden af denne måneds magasin. Gitte stikker til både forældre og unge. Gitte og Søren har sammen tre børn – og to af dem kunne godt finde en fremtid i en af de over 100 erhvervsuddannelser – vurderer moderen. - Jeg har mine meninger og kan godt skrive et læserbrev i avisen, når de pludselig bygger store havvindmøller i et kystnært område herude og påstår, at det vil give masser af arbejdspladser. Og jeg siger også gerne min mening i et selskab. Nu skal jeg så prøve at skrive mine egne klummer. Det bliver anderledes, men jeg har nogle ideer, smiler Gitte Saaby. Så ringer telefonen igen med nye kundehenvendelser. Svendene er samtidig på vej ind i kaffestuen til et stykke wienerbrød før weekenden. To af dem er lærlinge i VVS og energi, så der er trods alt ingen bøder på vej til Ringkøbing lige nu.

VI GÅR FRA BLAD TIL MAGASIN Siden første udgave i 1910 har dette medlemsblad udviklet sig og skiftet udseende og navn flere gange. Nu er det sket igen. Vi er gået fra blad til magasin. Artiklerne er delt op i flere elementer. Fakta præsenteres i bokse. Citater fremhæves i teksten. Billederne er stærkere prioriteret. Og så satser vi i hvert nummer på en god journalistisk historie på forsiden og på de første sider af magasinet, hvor vi sætter fokus på et relevant emne. Det sker i denne udgave med afdækningen af en dårlige betalerkultur. Kort sagt har vi ændret Bladet Arbejdsgiverne til en mere moderne udgave inden for medlemskommunikation – og derfor kalder vi det nu Magasinet Arbejdsgiverne Bemærk eksempelvis præsentationen af samtlige ny-indmeldte medlemmer. Gå ombord i den lettere præsentation af jura-stoffet. Shop rundt i de seneste mediecitater med budskaber fra Arbejdsgiverne.

Eller nyd en ny bagside med damer – her har vi bare spændende kvinder fra Arbejdsgivernes verden til at skrive en klumme med kant om branchen. Skribenterne er eksempelvis en virksomhedsejer, en kvindelige smedelærling, en medejer i VVS-branchen og vores nye lærling på redaktionen. Trods de mange nye tiltag vil vi stadig bevæge os hele landet rundt for at finde de historier og møde de mennesker, der kan inspirere læserne til udvikling af virksomheden. Vi vil bringe relevante nyheder og samlet være et nyttigt værktøj i hverdagen. Og vi holder fast på et månedligt fagligt tema. God fornøjelse med læsningen. Og send gerne redaktøren ris og ros og forslag, som kan være med til at gøre magasinet endnu bedre.

JAN KRISTENSEN redaktør jak@arbejdsgiverne.dk

Studér de skarpe politiske holdninger fra formand eller direktøren på de smarte ledersider.

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 39

MAGASINET

LEVERANDØRER Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31 mail@thyholmolie.dk www.thyholmolie.dk Alt indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

& PARTNERE

Energioptimering

Hydraulik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Energipartner – tilskud til energioptimering

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør. Højgaardsvej 35, Thorning 8620 Kjellerup Telefon 2557 3442 www.kjellerup-hydraulik.dk

Honing

Tlf. 66 17 34 55 Email: info@avidenz.dk www.avidenz.dk – www.sosweb.dk Landsdækkende autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Specialister indenfor håndværk og industri. Følg os på Linkedin og Facebook.

Bolte og skruer

BC Technic ApS Brundevej 9 6230 Rødekro Tlf. 29 43 80 15. E-mail:info@bctechnic.dk www.bctechnic.dk Bolte, skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bygningsautomatik

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Få styr på energiforbruget til varme, ventilation & lys med et komplet CTS-anlæg

Lønservice

Lønkørsel med udgangspunkt i Arbejdsgivernes overenskomster! GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Overfladebehandling

• Rep. af store hydraulik cylindre. • Drejning Ø 800 (1280) L=13.000 • Honing Ø 32-600 L=12.400 • L anghulsboring. • Udvikling af store special cylindre. • Forhandling af højkvalitetspakninger fra HUNGER DFE.

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m. Vi finder den bedste løsning. www.taon.dk Info@taon.dk · Tlf. 24 488 480

Kurser & uddannelse

NG Nordvestjysk Galvanisering A/S CM Jernvare Odense Skivevej 170, Hvam, 7500 Holstebro Tlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44 Mail: nvg@nvg.dk Hjemmeside: www.nvg.dk Overfladebehandling, varmforzinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Pension

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfabrikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave. Hyton Haderslev ApS Ingeniør og maskinfabrik Kontakt: Casten Gram Ingeniør og medejer, M.IDA Mail mail@hyton.dk www.hyton.dk . Tlf. 74 52 42 80

Syddansk Erhvervsskole Risingvej 60 5000 Odense C Tlf. 7010 9900 E-mail: sde@sde.dk www.sde.dk

Hydraulik Hydra-Comp A/S Bjørnevej 30 7800 Skive Tlf. 96 69 40 80 www.hydra-comp.dk Lager/special cylindre, tip cylindre, pumper, motorer og ventiler. Reparation af alle cylinder typer

40 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Plast- og certifikatsvejsning

Kvalitetsstyring

® Hydra Grene A/S Bækgårdsvej 36, 6900 Skjern Tlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37 E-mail: hg-vest@hydra.dk Hjemmeside: www.hydra.dk

Pension for Selvstændige Smallegade 10, 2000 Frederiksberg Tlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44 e-mail: info@pfs.dk www.pensionforselvstaendige.dk

Q-kontrol ApS Magnoliavej 4, 5250 Odense SV Tlf. 70 23 34 33 www.qkontrol.dk E-mail: info@qkontrol.dk Vi godkender og overvåger virksomhedens kvalitetsledelsessystem

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense N Tlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15 E-mail: post@lumbysmeden.dk Certifikatsvejsning. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Leverandører & Partnere – vises også på Magasinet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Regnskab

Transportanlæg

VVS

JTT Conveying A/S

Solid økonomisk

rådgivning STEPTO leverer regnskaber og økonomisk rådgivning til din virksomhed. Så start her, hvis du vil have en stærk partner, der skaber vækst og økonomisk sikkerhed.

JTT Conveying A/S Industriparken 20 · 7182 Bredsten Tlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372 E-mail: info@jtt.dk Web: www.jtt.dk · Transportører / anlæg · Transportørkomponenter · Kopelevatorkomponenter · PVC/PU-bånd · Transmissionsbånd · Stål/plast-ruller · Teknisk gummi

IN-Therm AS Sofienlystvej 7, 8340 Malling Tlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95 E-mail: swep@swep.dk Hjemmeside: www.swep.dk Varmevekslere.

Vandskæring

Vi glæder os til at møde dig!

www.stepto.dk Juelstrupparken 10A · 9560 Støvring · 96 36 52 04

Rustfrit

Stenmaglevej 20, 4295 Stenlille Tlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58 E-mail: chrisjensen@chrisjensen.dk Web: www.chrisjensen.dk Specialopgaver i rustfrit stål.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/S Fabriksvej 9, 8500 Grenå Tlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 01 www.aalsrode.dk lb@aalsrode.dk · bb@aalsrode.dk CNC-styret Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skærehoveder for vand og abrasiv skæring NC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

Ventilation

Brødrene Dahl Park Allé 370 2605 Brøndby Tlf. 48 78 40 00 kundeservice@bd.dk www.bd.dk

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Svejseudsugning

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Alle former for svejseudsugning og procesventilation

REGUVENT A/S Oustedvej 4, 8660 Skanderborg Tlf. 75 66 17 77 www.reguvent.dk mail@reguvent.dk Komplette ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Solar Danmark A/S Industrivej Vest 43 DK-6600 Vejen Phone +45 76 52 70 00 www.solar.dk

Optagelse – kontakt: Rosendahls Mediaservice Kasper Kristensen Tlf. 7610 1144 kk@rosendahls.dk

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 41

VELKOMMEN HOS

Virksomhedsnavn: Envipa ApS Selskabsform: ApS Hjemsted: 6710 Esbjerg V Direktør/ejer: Kasper Poulsen Hovedaktivitet: Service og vedligehold af vindmøller Ansatte: 5 ansatte Hjemmeside: www.envipa.com

Derfor er jeg blevet medlem… VI OVERTOG EN SERVICEFORRETNING, SOM ALLEREDE VAR MEDLEM. AF HENSYN TIL MEDARBEJDERNES OVERENSKOMSTFORHOLD MÅTTE VI DERFOR OGSÅ BLIVE MEDLEMMER.

Virksomhedsnavn: Truust Smede & Vvs ApS Selskabsform: ApS Hjemsted: Truust, 8882 Fårvang Direktør/ejer: Jørgen Poulsen Hovedaktivitet: VVS- og blikkenslagerforretninger samt smedevirksomhed Ansatte: 5 Hjemmeside: Nej

Derfor er jeg blevet medlem… JEG HAR VÆRET MEDLEM I 20 ÅR, MEN HAR SKIFTET SELSKAB FRA REN SMEDEVIRKSOMHED TIL OGSÅ AT OMFATTE VVS. DERFOR HAR JEG GENOPRETTET MIG SOM MEDLEM.

Virksomhedsnavn: JB Industri Selskabsform: Hjemsted: 4990 Sakskøbing Direktør/ejer: Jesper Bo Doest Hovedaktivitet: Smedevirksomhed, industriservice og certifikatsvejsning Ansatte: 3 ansatte Hjemmeside: www.prounit.dk

Derfor er jeg blevet medlem… JEG ER BLEVET MEDLEM AF ARBEJDSGIVERNE, FORDI JEG HÅBER AT KUNNE VIDEREUDVIKLE KOMPETENCER OG NETVÆRK PÅ DENNE MÅDE.

Virksomhedsnavn: Prounit ApS Selskabsform: ApS Hjemsted: 8940 Randers SV Direktør/ejer: Michael Kristensen Hovedaktivitet: Produktion, salg og installation af maskiner og udstyr til hele fødevareindustrien Ansatte: 8 ansatte Hjemmeside: www.prounit.dk

Derfor er jeg blevet medlem…

Derfor er jeg blevet medlem… JEG MANGLER GENEREL SPARRING I FORHOLD TIL MEDARBEJDERNE. DET FORVENTER JEG AT FÅ SOM MEDLEM AF ARBEJDSGIVERNE.

Virksomhedsnavn: Hurup Gl. Smedie. v/Finn K. Damsgaard Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: 7760 Hurup Thy Direktør/ejer: Finn Kjærulff Damsgaard Hovedaktivitet: Korntransport og opbevaring af korn Ansatte: Ingen Hjemmeside: Ingen

JEG HAR FÅET DET ANBEFALET AF LARS

Derfor er jeg blevet medlem…

BERGER FRA ARBEJDSGIVERNES BESTY-

EFTER FLERE OPFORDRINGER HAR JEG

RELSE.

VALGT AT MELDE MIG IND.

GIV LYKKE ET TIP Har du et bud på en virksomhed, som kunne blive medlem? Så giv Lykke et tip på lcl@arbejdsgiverne.dk

42 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · #3 - 2018

Virksomhedsnavn: Smedefirmaet Raunkjær ApS Selskabsform: ApS Hjemsted: 4130 Viby Sjælland Direktør/ejer: Jacob Raunkjær Hovedaktivitet: Smedeentrepriser, rensningsanlæg, spildevand, bygningsstål Ansatte: 14 ansatte Hjemmeside: www.dinsmed.dk

VELKOMMEN HOS

OLSEN TEKNIK

BLIK & VARMESERVICE IVS

Virksomhedsnavn: Olsen Teknik Selskabsform: Enkeltmandsvirksomhed Hjemsted: 6230 Rødekro Direktør/ejer: Ivan Olsen Hovedaktivitet: El-installation Ansatte: Ingen Hjemmeside: Ingen

Virksomhedsnavn: Blik & Varmeservice IVS Selskabsform: Iværksætterselskab Hjemsted: 4592 Sejerø – men kører primært i Roskilde Direktør/ejer: Søren Nielsen Hovedaktivitet: VVS- og blikkenslagerforretninger Ansatte: 1 ansat Hjemmeside: Ingen

Virksomhedsnavn: Pro-Pipe VVS & Fjernvarme A/S Selskabsform: A/S Hjemsted: Varde Direktør/ejer: Jon Vørts Hovedaktivitet: VVS & Fjernvarme Ansatte: 5 Hjemmeside: www.pro-pipevvs.dk

Derfor er jeg blevet medlem…

JEG HAR MELDT MIG IND I ARBEJDSGI-

Derfor er jeg blevet medlem… JEG ER BLEVET MEDLEM FOR AT FÅ MULIGHED FOR AT DELTAGE I RELEVANTE KURSER, SÅ JEG LØBENDE ER OPDATERET OMKRING REGLEMENTER/LOVGIVNING.

Derfor er jeg blevet medlem…

JEG ER BLEVET MEDLEM PÅ GRUND AF

VERNE FOR AT OPNÅ OVERENSKOMST

MULIGHEDEN FOR KURSER OG PENSI-

OG DERMED FÅ MERE TILFREDSE MEDAR-

ONSORDNING SAMT SPARRING I FOR-

BEJDERE. DESUDEN VIL JEG GERNE HAVE

HOLD TIL SYGDOM OG MEDARBEJDERE.

JURIDISK BISTAND.

JH SERVICE OG MONTAGE A/S Gazellekåret køle- og varmetekniker John Haack, som er køletekniker og installatør, startede i 2010 firmaet som enkeltmandsvirksomhed. I 2012 kom endnu en ansat til. I dag har firmaet fem ansatte. Sidste år kunne firmaet fejre Børsens Gazellekåring. Medarbejderne har flere forskellige kompetencer, så JH Service og Montage arbejder både med køl og ventilation samt jordvarme og elinstallationer. Deres hovedforretning er ventilation med både køl og varme. Her er de især eksperter og serviceteknikere på NILAN. De har både private og det offentlige på kundelisten og kører over hele Danmark. JH Service og Montage har valgt at blive medlem af Arbejdsgiverne, fordi de har indgået overenskomst med de ansatte og ønsker at være sikret med et medlemskab. Desuden håber virksomheden på sparring i forhold til forskellige områder, som de ikke selv har tid og mulighed for at sætte sig ind i. Virksomhedsnavn: JH Service og Montage A/S Selskabsform: A/S Hjemsted: Silkeborg Direktør/ejer: John Haack Hovedaktivitet: Ventilation med køl og varme Ansatte: 5 Hjemmeside: www.Jhsm.dk

#3 - 2018 · MAGASINET ARBEJDSGIVERNE · 43

Magasinpost SMP ID-nr 42386

ÆRLIG TALT!!

Det er et stort problem, at de unge mennesker ikke har voksne at ”spejle” sig i. De unge har i dag ikke en far og en mor, der selv skifter dæk, lapper cyklen, ordner haven, reparerer plæneklipperen og laver andet håndværk. Selv mad er der nogle familier, der ikke laver mere. De unge mennesker aner simpelthen ikke, hvad håndværk er. De er ikke vokset op med håndværk i hverdagen. I dag smider man plæneklipperen ud, hvis den ikke duer mere. Man

Bethina Hansen Virksomhedsejer

Eva Maria Jørgensen Journalistpraktikant

Samtidig oplever jeg et andet problem, når vi hjemme har en flok unge mennesker på besøg. Hvis jeg spørger til erhvervsuddannelserne, så aner de simpelthen ingenting om den vej til en uddannelse. Der har ikke været fokus på den mulighed fra folkeskolens side. De unge har kun fået noget at vide om de fine gymnasiale uddannelser. Det skal der virkelig arbejdes med. Ellers hjælper alle andre indsatser ikke. Erhvervsuddannelser skal brandes meget bedre. De unge mennesker skal også vide, at de får en god løn i fire år – og kan uddanne sig videre. Faktisk er mange af lønningerne højere end efter en boglige uddannelse. Endelig er jobsikkerheden næsten 100%. Måske skulle vi overveje bøder til folkeskole og forældre i stedet for til os arbejdsgivere…

Gitte Saaby Bogholder, rengøring, HR- og indkøbschef

Julie Sloth Grønholt Smedelærling

ISSN 1602-7213

Jeg er godt klar over, at der er mange store firmaer, der ikke gider tage lærlinge. De synes, det er for besværligt – og de firmaer fortjener bøderne. Men jeg håber, der er andre tiltag i farvandet og ikke kun bøder. Straf hjælper jo ikke noget, når der ikke er nogle unge mennesker, der vil have en erhvervsuddannelse. Hvis I spørger mig, så er der mange andre ting, der skal til.

prøver ikke at udskiftet tændrøret. Cyklen bliver kørt til cykelhandleren, og haven bliver ordnet af en gartner.

Ændring vedr. Abonnement – ring venligst 66 17 33 33

Her i Vestjylland skriger vi på uddannet arbejdskraft, og vi søger lærlinge med lys og lygte. Men der kommer ingen. Vi har ellers lavet opslag på alle skoler i området. Derfor er det lidt ”grineren”, at vi nu kan få bøder, hvis vi ikke ansætter lærlinge. Kan de kloge hoveder fortælle os, hvor vi skal grave dem op?

GITTE SAABY 45 ÅR. 3 BØRN. UDDANNET VÆKSTHUSGARTNER/DRIFTSLEDER JOB: BOGHOLDER-INDKØB-PERSONALEPLEJE-OPRYDNING/RENGØRING HOS SØREN JESPERSEN VVS FRITID: FODBOLDTRÆNER, HAVE, NATUR, SVØMNING

AFSENDER: Bladet Arbejdsgiverne | Magnoliavej 2 | 5250 Odense SV

LÆRLINGE-BØDER TIL MOR OG FAR…