Ukrainske Volodymyr Velykyy har en femårig universitetsuddannelse bag sig, men tjener sine penge som arbejdsmand på en minkfarm på Jegindø i Danmark. Han er kommet til landet i håb om en bedre fremtid.
Vinduet i stuen står åbent på vid gab. Rullegardinet er trukket ned for at skærme for eftermiddagssolen, som står direkte ind på vinduet. Temperaturen har sneget sig op over 27 grader i en lille 50 kvadratmeters lejlighed på Kongevejen på Jegindø. Kollegaerne Volodymyr Velykyy og Vasiliy Nechitaylo sidder foran fjernsynet. Koncentreret følger de med i en nyhedsudsendelse fra en ukrainsk satellitkanal. De to mænd diskuterer ivrigt begivenhederne, der har fundet sted langt fra øen og minkfarmen. I køkkenet er Volodymyr Velykyys kone Tartiana ved at lægge sidste hånd på aftensmaden.
Fem år på universitetet 27-årige Volodymyr Velykyy er kandidat fra Ukraines Statsuniversitet for Landbrug og Økologi i Zhytomir. Her studerede han landbrug, management, marketing og økonomi. Egentlig drømte han om at blive historielærer, men opgav det til fordel for en uddannelse, der tilbød flere jobmuligheder og bedre løn.
36
”Jeg har studeret på universitet i fem år, men mit eksamensbevis er ikke noget værd i Danmark,” forklarer Volodymyr Velykyy. I dag arbejder han på en minkfarm på Limfjordsøen Jegindø.
Drømmen om Vesten Volodymyr Velykyy voksede op i den lille by Narodichi - godt 70 km fra Tjernobyl. I sommeren 1991 inviterede den tyske regering børn fra området til Tyskland på ferie. Dette var hans første møde med livet i vesten. ”Jeg så hvordan man kunne leve et bedre og mere stabilt liv,” fortæller han. Da Volodymyr Velykyy blev færdig på universitetet i sommeren 2002 blev han ansat som konsulent på et regionalt socialkontor. Men han havde ingen sikkerhed for sit job. ”Når en ny chef startede, havde han sine egne folk med,” Volodymyr Velykyy trækker på skuldrene: ”Der var ingen garantier.”
37