Idékatalog: Bedre kønsbalance i undervisningen by Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Bedre kønsbalance i undervisning af journalister IDÉKATALOG TIL UNDERVISNING I OG MED KØNSBALANCE PÅ DE NORDISKE JOURNALISTUDDANNELSER

Et DMJX–projekt støttet af NIKK, Nordisk information för kunskap om kön, under Nordisk Ministerråd.

Introduktion Dette idékatalog samler en række konkrete ideer og best practice-eksempler på, hvordan du kan undervise kommende journalister i kønsbalance og repræsentation i nyhedsmedierne og deres indhold.

år studerende træder ind på journalistuddannelserne i Norden, er de ikke nødvendigvis opmærksomme på køns(u)balance i nyhedsmedierne. De studerende er heller ikke nødvendigvis bevidste om deres eget indbyggede blik på verden, og hvordan det blik har indflydelse på det journalistiske indhold, de en dag kommer til at producere. Den opmærksomhed og bevidsthed er noget de skal lære, og den læring er det helt oplagt, at de journalistiske uddannelser og undervisere giver dem som en del af deres uddannelse – hvem skulle ellers, kunne man spørge sig selv? Alle katalogets eksempler er indhentet via forskningsinterview med undervisere på en række nordiske uddannelsesinstitutioner. Underviserne har delt deres gode erfaringer og givet os konkrete eksempler på, hvordan de underviser i kønsrepræsentation. Dem deler vi nu med dig, så vi sammen kan inspirere hinanden som kolleger – og dermed

styrke fokus på kønsbalance og repræsentation i de nordiske uddannelsesmiljøer for journalistik og medier.

brystet sig af at være foregangslande, når det gælder ligestilling (Global Media Monitoring Project, 2020; Jørndrup, 2021).

Når journalister træder ind på nyhedsredaktionerne i Norden, så træder de ind i en verden, hvor udviklingen mod en bedre kønsbalance i det journalistiske indhold og på de journalistiske redaktioner er stagnerende (Jørndrup, 2021). Vi ser stadig langt flere mænd end kvinder optræde som kilder i nyhedsmedierne på tværs af Norden (Global Media Monitoring Project, 2020), og i nogle kildekategorier går det ligefrem tilbage. I mediebranchen er der heller ikke balance mellem kønnene – slet ikke, hvis vi ser på ledelsesniveauet (Danske Medier & DMJX, 2023; Rabøl & Hannerup, 2023). Udviklingen mod balanceret tilstedeværelse af kvinder og mænd i de nordiske nyhedsmedier er faktisk bremset så meget op, at andre lande uden for Norden begynder at overhale de nordiske lande, som ellers længe har

Samtidig er der i mediebranchen en række udtalte og uudtalte forklaringer på, hvorfor mediernes billede af verden er skævt. Der er ikke flere kvinder at interviewe, der er bare flest mandlige ledere og eksperter, kvinderne siger oftere nej til at medvirke end mænd, etc. Hvorvidt disse forklaringer er rigtige eller forkerte, vil vi i denne sammenhæng ikke gå videre ind i – men i stedet henvise til de svenske medie- og kønsforskere Maria Edström og Monika Djerf-Pierre, >>

>> som gennem solid forskning flere gange har påvist, at især tesen om at medierne blot spejler verden og dermed den skævhed, der findes her, ikke holder vand. De to forskere har, ligesom flere andre internationale forskere i og uden for Norden (se f.eks. Manilla, 2017; Kassova, 2020; Padovani et al, 2022), fastslået, at den ubalance, vi ser i mediernes repræsentation af kvinder og mænd, ikke alene kan forklares med den faktiske ubalance i den verden, de afspejler (Djerf-Pierre & Edström, 2020). Medierne er – for at sige det helt enkelt – skævere end virkelighedens verden. Så fremfor at tale om at medierne blot reproducerer ubalancen mellem kvinder og mænd, ja, så er der nok snarere tale om at medierne, som en måske noget konservativ branche, fastholder og skaber den.

Undervisning er central, når vi vil forandre den måde, kvinder og mænd repræsenteres i nyhedsmedierne. Der findes i dag en række glimrende tiltag, der har til formål at klæde etablerede journalister og medier på til at arbejde med kønsbalance og repræsentation, f.eks. Pluralisternes håndbog i repræsentationsarbejde (2021). Men hvis ikke uddannelserne behandler kønsbalance og repræsentation som en del af undervisningen af kommende journalister, så overlades de studerende til de ofte ubevidste normer og den etablerede praksis, som hersker i branchen og på redaktionerne. Dermed risikerer vi, at de overtager og reproducerer det relativt ubalancerede verdensbillede, som lader til at præge professionen i dag, og at udviklingen mod bedre kønsbalance i de nordiske nyhedsmedier kommer til at gå endnu langsommere – hvis ikke helt i stå.

Med uddannelse i køns(u)balance kan vi klæde fremtidens journalister på til at få øje på, reflektere over og håndtere deres egen og andres repræsentation af køn i det journalistiske indhold og i professionen som sådan – og det er netop det vi forsøger at gøre muligt her, med dette idékatalog over måder at undervise kommende journalister i bedre kønsrepræsentation. Vi håber, at du har lyst til at afprøve nogle af katalogets undervisningsideer og dermed bidrage til det overordnede mål for dette projekt: At skabe større kønsbalance i den nordiske medieindustri. Anna Karina Kjeldsen Line Schmeltz

Kilder • Jørndrup (2021). Ligestilling i nyhedsmedierne: DEN DANSKE DEL AF UNDERSØGELSEN: WHO MAKES THE NEWS? 2020. World Association for Christian Communication. https://whomakesthenews.org/wp-content/uploads/2021/08/LIGESTILLING-I-MEDIERNE-2020.pdf • Global Media Monitoring Project (GMMP), (2020). Who makes the News? – 6th Global Media Monitoring Project. https://whomakesthenews.org/gmmp-2020-final-reports/ • Danske Medier og DMJX (2023). Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen – Find rapporten her: https://issuu.com/dmjx/docs/k_nsbalance_og_mangfoldighed_i_mediebranchen_2023 • Djerf-Pierre & Edström (2020). Comparing Gender and Media Equality Across the Globe: A Cross-National Study of the Qualities, Causes, and Consequences of Gender Equality in and through the News Media. Nordicom. https://doi.org/10.48335/9789188855329 • Mannilla (2017). Women and men in the news: Report on gender representation in Nordic news content and the Nordic media industry. TemaNord. https://doi.org/10.6027/TN2017-527 • Kassova (2020). The Missing Perspectives of Women in News: A report on women’s under-representation in news media; on their continual marginalization in news coverage and on the under-reported issue of gender inequality. https://www.iwmf.org/wp-content/uploads/2020/11/ 2020.11.19-The-Missing-Perspectives-of-Women-in-News-FINAL-REPORT.pdf • Padovani, Belluati, Karadimitriou, Horz-Ishak & Baroni (2022). Gender inequalities in and through the media: Comparing gender inequalities in the media across countries. Nordicom. https://doi.org/10.48335/9789188855589-4 • Pluralisterne (2021). 5 TILGANGE TIL REPRÆSENTATIONSARBEJDE – En håndbog til journalister. https://pluralisterne.dk/wp-content/uploads/2021/10/PluralisternesHaandbogKILDER.pdf • Rabøl & Hannerup (2023). Bedre kønsbalance i mediebranchen. https://issuu.com/dmjx/docs/hvidbog_bedre_k_nsbalance_mediebranchen

Hvad kan du få ud af idékataloget? De følgende sider er et idékatalog, der indeholder en samling af konkrete eksempler på og ideer til undervisning i kønsrepræsentation i nyhedsmedierne med det formål at inspirere til mere og bedre undervisning i kønspræsentation på de nordiske journalistuddannelser.

Forskningsbaseret idékatalog Idékataloget giver et overblik over en række

som f.eks. diversitet i form af etnicitet, alder

aspekter af både journalistisk indhold og prak-

og sociokulturel baggrund.

sis, hvor kønsbalance kan adresseres i undervisning, sammen med bud på konkrete øvelser

Alle eksempler og ideer kommer fra nuværen-

og undervisningscases, som du kan anvende

de og tidligere undervisningsforløb og fra

direkte i dine fag.

undervisere fra en række nordiske uddannelsesinstitutioner, som vi har talt med som led

Vi har i dette idékatalog primært fokus på re-

i forsknings- og udviklings-projektet »Bedre

præsentation af køn, men de fleste eksempler

Kønsbalance i den Nordiske Medieindustri«.

og cases i kataloget kan bruges bredere, til at

Projektet er støttet af NIKK – et samarbejds-

undervise i repræsentation af andre grupper

organ for ligestilling under Nordisk Ministerråd.

Til hvem

Idekataloget er i første omgang rettet mod undervisere på journalistuddannelser og andre i undervisningssektoren, der vil undervise i, hvordan man skaber en mere balanceret kønsrepræsentation i nyhedsmedier og tilstødende brancher. Her har vi primært fokuseret på grunduddannelser eller eftervidereuddannelse inden for journalistik og medier, sekundært på mediehuse, der ønsker at adressere kønsbalance via efteruddannelse. >>

>> Endelig kan andre uddannelsesområder, hvor repræsentation spiller en rolle, såsom kommunikation og samfundsvidenskab, også finde inspiration til undervisning i repræsentation inden for deres professioner.

Hvordan

De forskellige bud på undervisning, som vi præsenterer her, er ikke tænkt som én samlet pakke, men som netop et idékatalog, hvor man kan vælge særlige emner eller undervisningsideer ud, som man kan lægge ind i sin eksisterende undervisning, f.eks. i fag hvor man arbejder med: kildehåndtering, journalistisk metode, etik, medier og samfund, strategi og forretning, og projekt-, praktik- og specialevejledning.

Hvem har bidraget

Idekataloget er udformet som et led i projektet »Bedre Kønsbalance i den Nordiske Medieindustri«, som er et tværnordisk forsknings- og udviklingsprojekt, hvor vi blandt andet har undersøgt, hvordan undervisere og forskere ved en række uddannelsesinstitutioner i Norden underviser i kønsbalance og repræsentation på deres respektive uddannelser. Vi vil derfor gerne takke undervisere og forskere fra OsloMet Universitet, Bifrost Universitet og Islands

Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som alle har bidraget med værdifulde input og erfaringer til idekataloget og generøst har delt deres egne undervisningserfaringer med os, så vi hermed kan videreformidle en perlerække af best practice-eksempler på undervisning i kønsbalance rettet mod kommende journalister. En del af idékatalogets undervisningsemner udspringer af en anden del af projektet »Bedre Kønsbalance i den Nordiske Medieindustri«, hvor vi, sammen med udvalgte etablerede medier, har udviklet et kortlægningsværktøj til mediehuse, der ønsker at undersøge deres egen kønsbalance i form af både repræsentation og præsentation af kilder i det journalistiske indhold. Læs mere her. For at undersøge hvordan analyseværktøjet kan omformes til undervisningsmateriale, har vi testet det på studerende på DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som har deltaget i en workshop, hvor de analyserede deres eget af skolens nyhedsindhold i form studenterskrevne og -drevne tidsskrift Illustreret Bunker. Vi vil derfor også gerne takke redaktionen på Illustreret Bunker for deres tid, en-gagement og gode input til, hvordan værktøjet kan bruges i undervisningsøjemed.

Idékatalogets form og logik

Idékataloget beskriver først kort baggrunden for, at vi har fundet det relevant at udforme og give konkrete bud på, hvordan man kan undervise i kønsbalance i nyhedsmedier. Her motiverer vi også den definition af kønsbalance og repræsentation i nyhedsmedier, som vi bruger som afsæt i projektet. Derefter følger otte undervisningsemner, som behandler køns(u)balance i nyhedsmedierne. I hvert undervisningsemne beskriver og motiverer vi indledningsvis emnet og giver et overordnet overblik over, hvordan der undervises i netop dette emne rundt om i Norden. Dernæst præsenterer vi konkrete og uddybede undervisnings-cases i relation til netop det emne. Casene er taget fra underviserne, som vi har talt med på de nordiske uddannelsesinstitutioner, og de er udvalgt, fordi vi har fundet dem særligt eksemplariske, anvendelige og inspirerende for andre undervisere. Til sidst oplister vi en række enkle forslag og gode råd til undervisningsøvelser, eksempler, og forslag til videre læsning i relation til det enkelte emne.

Baggrund – hvor bliver kønsbalancen af? Undervisning i kønsbalance og repræsentation behandles sporadisk i de journalistiske uddannelsesmiljøer i Norden. Den overlades til enkeltundervisere og til tilfældigheder.

åske spørger du dig selv, hvorfor vi finder det nødvendigt at sætte fokus på undervisning i kønsrepræsentation i journalistikken. Det gør vi blandt andet, fordi vi ved, at det kræver mere end én indsats af gøre noget ved den udprægede og vedholdende ubalance mellem kvinder og mænd, som stadig findes i de nordiske nyhedsmedier. Derfor har vi undersøgt, hvordan emnet kønsrepræsentation behandles på en række journalistiske uddannelser i Norden. Og det vi har fundet er, at selvom der er stor spredning i hvordan og hvor meget, der undervises i kønsrepræsentation, så er der samlet set behov for at sætte emnet på den undervisningsmæssige dagsorden. Det at undervise med kønsrepræsentation og ligeværd for øje kan naturligvis gøres på mange måder

og med varierende grad af fokus på emnet, men flere steder ser vi, at hvor kønsbalance og repræsentation for nogle år tilbage var et defineret og strukturelt funderet fokusområde, så er emnet trådt i baggrunden i dag, hvis det overhovedet behandles. Undervisningen i kønsbalance er i dag underprioriteret og individbåret, og vi har fundet meget få eksempler på selvstændige fag eller forløb, der behandler kønsbalance og repræsentation i nyhedsmedier blandt de uddannelsesinstitutioner vi har talt med. Samtidig er meget få af de eksempler, vi har fundet, strukturelt funderede, altså f.eks. beskrevet i uddannelsens studieordning eller indlejret i faglige mål i forbindelse med udprøvning. Det betyder, at det institutionelle uddannelsesmæssige

fokus på kønsrepræsentation er usynligt, »løst« eller ikke eksisterende. Det vi har mødt mest, er undervisere og uddannelsesinstitutioner, hvor kønsrepræsentation og ligeværd inddrages som eksempel eller case i undervisningen i noget andet, typisk kildebehandling, journalistisk praksis eller sprog, eller hvor kønsrepræsentation er kombineret med andre større emner, så som offentlighedsteori, objektivitetsbegrebet, relationen mellem medier, politik og magt. >>

>> Dermed kan vi konstatere, at kønsrepræsentation kan optræde i mange fag og sammenhænge i løbet af den journalistiske uddannelse, men tendensen blandt dem vi har talt med er, at emnet sjældent er et bærende element eller udgrænset og strukturelt funderet fokusområde. Kønsbalance og repræsentation »puttes i stedet ind« i andre fag – hvis det overhovedet behandles – og det betyder, at emnet alt for ofte er overladt til enkelte undervisere og til tilfældigheder. Hvad siger de studerende? Hos alle de uddannelser, vi har besøgt, fortæller undervisere til gengæld om studerende, der efterspørger mere fokus på kønsbalance og diversitet, studerende som af sig selv kritiserer fag og tilgange i undervisningen, når de oplever den som ensidig og ubalanceret, og studerende som selv definerer opgaveemner og problemstillinger, der handler om repræsentation. Enkelte steder er de studerende mindre opmærk-

somme på emnet, ført de har mødt det i deres undervisning, men det ændrer sig, når de introduceres til de faktuelle omstændigheder og status på repræsentation i nyhedsmedierne – og især når de udfordres til selv at reflektere over, hvordan de kan gøre noget for at skabe mere balance. Kun enkelte steder har vi mødt undervisere, som har oplevet modstand mod emnet blandt enkelte studerende. Vi definerer kønsbalance i nyhedsmedierne med afsæt i GEM-indekset; Gender Equality in News Media, som de svenske medie- og kønsforskere Monica Djerf-Pierre & Maria Edström (2020) har defineret. Djerf-Pierre og Edström tager et kvantitativt blik på repræsentation, og peger på at vi opnår lige og balanceret kønsrepræsentation i nyhedsmedier: • Når kvinder og mænd er ligeligt repræsenterede, dvs. lige meget tilstede i antal i nyhedsmedierne, som journalister og kilder, på billeder og anden visuel fremstilling og især på status-placeringer, såsom forsider og i hovedhistorier. • Når kvinder og mænd er ligeligt repræsenterede i de samfundsmæssige status-emner, som er politik, økonomi, business og samfund.

• Når kvinder og mænd er ligeligt repræsenterede i de – for nyhedsmedierne – vigtige roller, som er journalister, ekspert- og partskilder. Vi tilføjer desuden en kvalitativ dimension, som vi også mener bør behandles i undervisningen af kommende journalister, hvis vi skal skabe en fair og balanceret kønsrepræsentation. For der skal også være balance i den måde, kilder præsenteres, når de optræder i nyheder. Det får vi, når kvinder og mænd præsenteres ligeværdigt: • i den måde deres navne gengives • i de retoriske strategier, der anvendes, når de beskrives • i de titler og tituleringer, der knyttes til dem, når de præsenteres som kilder • via de citationsverber, som rammesætter de udtalelser, der bruges som citater. Hvis du vil vide mere om definitionerne, kan du læse videre her.

Kilder • Djerf-Pierre & Edström (2020). The GEM-Index: Constructing a unitary measure of gender equality in the news. I Djerf-Pierre & Edström (Eds.), Comparing gender and media equality across the globe: A cross-national study of the qualities, causes, and consequences of gender equality in and throughthe news media s. 59–98. Nordicom. https://doi.org/10.48335/9789188855329-2

To slags undervisning Overordnet kan man skelne mellem at undervise i og undervise med balanceret kønsrepræsentation: Undervisning med balanceret kønsrepræsentation indebærer, at man behandler balanceret kønsre-

Hvilke undervisningsemner kan du lade dig inspirere af? Her nedenfor finder du en oversigt over de otte undervisningsemner, som vi har fundet frem til igennem vores samtaler med nordiske undervisere – og som kan bidrage til en større bevidsthed om, og kompetencer til, at adressere kønsbalance blandt fremtidens journalister. Alle undervisningsemner har vi begrundet, udfoldet og givet konkrete eksempler på, sammen med korte how-to råd og forslag til, hvordan de kan tilføjes i din undervisning.

præsentation eksemplarisk, gennem planlægning og udvikling af egen undervisning, ved at tilstræbe balance i undervisningen og også på uddannelsesinstitutionens egne kommunikative platforme, for på den måde at stimulere og eksemplificere hvad en balanceret repræsentation er. Undervisning i balanceret kønsrepræsentation Undervisning i balanceret kønsrepræsentation vil sige, at man behandler balanceret tilstedeværelse af kvinder og mænd som et selvstændigt undervisningsemne, som de studerende opnår viden om, færdigheder i, og kompetencer til at håndtere både i deres fremtidige professionelle praksis og i deres refleksive syn på professionen. Vi har mødt begge dele og også samtidig – og netop kombinationen af de to tilgange synes at være den mest effektive måde at adressere kønsbalance i nyhedsmedierne i undervisningen.

Undervisning der skaber refleksion

Undervisning der skubber til balancen

1. UNDERVISNING MED KØNSREPRÆSENTATION

5. HVAD JOURNALISTIKKENS GRUNDPRINCIPPER BETYDER FOR KØNSBALANCE

2. AT BLIVE SIG SELV BEVIDST 3. STRATEGIER TIL AT KOMME UD OVER SIT EGET VERDENSBILLEDE 4. REFLEKSION OVER OPLEVELSER MED PROFESSION OG PRAKSIS.

6. BALANCERET KØNSREPRÆSENTATION I TILSTEDEVÆRELSEN AF KVINDER OG MÆND I DET JOURNALISTISKE INDHOLD 7. BALANCERET KØNSREPRÆSENTATION I DE ROLLER KVINDER OG MÆND SPILLER I NYHEDSMEDIERNE 8. BALANCERET »KØNS-PRÆSENTATION« I MÅDEN KVINDER OG MÆND BESKRIVES KVALITATIVT I DET JOURNALISTISKE INDHOLD

UNDERVISNING MED 1 KØNSREPRÆSENTATION

t undervise med kønsrepræsentation betyder, at du som underviser behandler din egen undervisning som et sted, hvor repræsentation også foregår. Her ser du altså på din egen undervisning med repræsentationsbriller, og forsøger at sikre balanceret og ligeværdig repræsentation af kvinder og mænd i undervisningens forskellige elementer.

mandlige undervisere på ét semester? Er det kun mandlige undervisere, der underviser i politik, magt og demokrati, mens kvindelige undervisere varetager undervisning i sprog og grammatik, og møder de studerende undervisere af begge køn i både vejledende og ledende roller?

uformelle, platforme og hvilke roller hhv. kvinder og mænd spiller i kommunikationen. Er der f.eks. en overvægt af billeder af mandlige undervisere, der underviser kvindelige studerende? Eller er det mest kvindelige studerende, der fortæller om studiets sociale liv?

• at tilstræbe et balanceret curriculum, hvor både kvinder og mænd er repræsenteret ligeligt og fair i såvel antal som form i den litteratur, de studerende præsenteres for i løbet af deres studie.

• at sikre balanceret inddragelse af omverden og profession, i form af hvilke oplægsholdere og rollemodeller, der inviteres ind i undervisningen. Er de oplægsholdere, der inviteres ind i undervisning både kvinder og mænd? Er de rollemodeller som de studerende præsenteres for tilstrækkeligt forskellige til, at alle studerende kan spejle sig i dem, eller inviterer man altid den stereotype succesfulde journalist?

Helt tæt på den enkelte underviser betyder undervisning med kønsrepræsentation og balance, at du er opmærksom på balancen i din egen undervisning. Hvad det kan handle om, beskriver vi nedenfor.

• at skabe balance og forskellighed i de undervisere som de studerende møder i regi af undervisningen og studiet, og modvirke uhensigtsmæssige ubalancer i hvem der underviser i hvad. Møder de studerende f.eks. udelukkende

• at sikre balance i uddannelsens kommunikation til de studerende, så den er fri for misrepræsentation i form af f.eks. kønnet sprog, uligevægt i billeder, hvem der får lov at ytre deres mening på uddannelsens formelle, og måske også mere

På fag, eller uddannelsesniveau handler undervisning med kønsrepræsentation f.eks. om:

Case: Studerende analyserer uddannelsens kommunikation >> Vi har set nogle eksempler på undervisning med kønsrepræsentation, men primært på underviserniveau, alle båret af enkeltstående undervisere, eller drevet af kritik fra de studerende, som f.eks. på Universitetet i Reykjavik, Island hvor et hold studerende for år tilbage klagede til universitets rektorat over et meget skævt curriculum i et bestemt fag. De studerendes kritik førte til, at rektoratet involverede de selvsamme studerende i at opbygge et nyt curriculum, med fokus på en bredere repræsentation både hvad angår forfatternes køn og udgivelsernes alder – og ved samme lejlighed blev repræsentation tilføjet som emne i faget. Også på DMJX har studerende foranlediget en revision af pensum på nogle fag, her på baggrund af stereotype og forældede kønsrepræsentationer i det oprindelige pensum.

En underviser beder sine studerende analysere markedsføring og hjemmeside for den uddannelse som de pågældende studerende hører til. Opgaven, de studerende specifikt stilles, er at undersøge køns(u)balance i deres uddannelses kommunikation til omverdenen, og underviseren stiller følgende spørgsmål i opgaven: • • • •

Hvem er fremtrædende i kommunikationen, og hvem er fraværende? Hvem er der billeder af i kommunikationen – og er der mønstre i det visuelle udtryk? Hvad siger sproget om, hvem der er i fokus for uddannelsens kommunikation? Hvem henvender kommunikationen sig til, med primært fokus på køn, sekundært på etnicitet og alder?

De studerende får dernæst til opgave at fremlægge resultaterne af deres analyser, sammen med deres anbefalinger til ændringer for uddannelsesledelsen – med fokus på at give anbefalinger til en mere balanceret repræsentation. Dermed får uddannelsen hvert år en opdateret feedback på egen kommunikation – og et eftersyn af egen kønsrepræsentation. Øvelsen bidrager til, at de studerende bliver øvet i at opdage kønsubalance, og de oplever samtidig, at deres arbejde bliver taget alvorligt, og at de kan påvirke uddannelsens fremadrettede kommunikation.

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Gennemse dit pensum: Overvej, om du har den rette balance mellem kvindelige og mandlige forfattere set i lyset af fagets emner og læringsmål. • Gennemse dine eksempler og cases: Overvej, om du kan bruge dine eksempler og cases til at skabe mere balance mellem kønnene i din undervisning. • Tjek dit sprog: Vær opmærksom på, at du ikke viderefører kønsstereotyper i dit sprog, som f.eks. flittige piger, modige unge mænd, mande sig op etc.

• Bred dialogen ud: Sørg for, at alle kommer til orde, så det ikke er de samme studerende, der tager ordet i plenumdebatter, ved f.eks. at udpege forskellige talspersoner for gruppediskussioner og aktivt invitere mere tilbageholdende studerende ind i dialogen. • Tjek din egen bias: Vær opmærksom på din egen bias i din omgang med studerende, så du ikke f.eks. opfatter kvindelige studerende som mere følsomme, eller mandlige som mere hårdføre eller modige.

• Involver dine studerende: – Lad dine studerende levere eksempler på emner i undervisningen, fremfor at du selv gør det. På den måde inviterer du til andre vinkler og dermed potentielt mere balance. – Lad dine studerende efterse dine eksempler, dit pensum eller andre undervisningsele menter, med henblik på at få øje på og kom me med forslag til at modvirke ubalancer. • Sørg for at udfordre kønnede opfattelser: Forsøg at udfordre dine studerendes kønnede opfattelser, når du møder dem.

AT BLIVE SIG SELV 2 BEVIDST

ndervisning i kønsrepræsentation indeholder en grundlæggende udfordring, der handler om at gøre dine studerende bevidste om, at alle mennesker ser på verden ud fra et indbygget verdensbillede, det man kunne kalde bias – også journalister. Og dernæst at vise dem, hvordan det verdensbillede påvirker journalistikken. Vi har i vores undersøgelse oplevet, at netop dette emne kan skabe en del debat og ligefrem opfattes som kontroversielt blandt nogle undervisere, mens andre slet ikke kan forestille sig en journalistisk uddannelse, der ikke arbejder med afsæt i netop journalistens eget indbyggede verdensbillede. Udfordringen opstår, fordi erkendelsen af bias eller indbyggede verdensbilleder på individniveau, tilsyneladende kolliderer med den grundlæggende norm, der eksisterer i den journalistiske profession, som fordrer, at emner behandles objektivt og interessefrit. Idealet om objektiv, interessefri journalistik er et stærkt fælles referencepunkt på tværs

af de journalistiske miljøer både inden og uden for uddannelserne. Men spørgsmålet er, hvordan man forstår konsekvenserne af et sådant ideal, og hvilken betydning det får for den måde, man som underviser går til emnet.

ster, som er sig selv og deres eget verdensbillede bevidst, for dermed at kunne søge at sætte sig ud over det verdensbillede, sætte det i spil – eller bruge det med et formål – alt sammen med et ideal om at bedrive fair og balanceret journalistik.

De undervisere, som vi har talt med, peger samstemmende på, at det først og fremmest er afgørende at stimulere de studerende til at opdage og erkende deres eget verdensbillede. Med den erkendelse følger en opdagelse af, at de har et indlejret verdensbillede, og altså dermed ikke kan være objektive, men i nogle tilfælde undervises der også med henblik på at udforske præcis, hvad det individuelle verdensbillede er og betyder hos den enkelte studerende.

Vi har fundet en række eksempler på, hvordan du kan gøre dine studerende bevidste om deres eget verdensbillede og bias. Nogle fokuserer på at undersøge de studerendes selvopfattelse og idealbillede af journalistikken som profession, og andre har en mere eksperimentel fremkaldende karakter, hvor du arbejder med at afsløre de studerendes egen indlejrede bias for dem.

Fælles for de undervisere, vi har talt med, er samtidig en kritisk stillingtagen til idealet om at være objektiv, hvor flere påpeger, at objektivitet måske nok er en norm, men at den er en smule forfejlet. Målet må i stedet være netop at uddanne journali-

Case: Hvem er fremtidens journalister?

Case: Kønstesten – hvordan ser vi køn?

Tidligt i de studerendes uddannelsesforløb, beder en underviser sine studerende om individuelt at beskrive sig selv, deres baggrund, erfaringer, holdninger og værdier etc. Dernæst skal holdet af studerende undersøge, hvordan de er ens og forskellige internt på holdet.

En underviser beder sine studerende læse et par historier, hvor alle oplysninger om kønnet på kilderne og journalisten bag historierne er fjernet. Historierne indeholder både ekspert-, parts- og erfaringskilder, og historierne berører stofområder, som typisk er kønnede, såsom erhvervsstof og livsstilsstof, eller sport og sundhed, og måske også en historie som traditionelt er mindre stereotypisk kønnet – f.eks. politik.

Øvelsen viser som regel, at de studerende er relativt homogene som gruppe, og de studerende opdager, at trods små individuelle nuancer, såsom eksempelvis hvilket land de har rejst i, eller hvilken konkret musikfestival de besøger, så er de meget ens – for at blive i eksemplet, så har de alle rejst, og de besøger alle musikfestivaler. Erkendelsen af at være en meget homogen gruppe, sammenfattes ved at underviseren beder holdet opsummere øvelsen med en tegning af den »typiske« journalist, som en tværsum af holdets individer. Her bliver det som regel tydeligt for de studerende, at på trods af de små nuancer, som de først opfattede som noget, der gør dem hver især helt særlige, så er de faktisk næsten ens, når man ser på dem som hold – fra samme sociale, etniske og religiøse baggrund, samme indkomstniveau, samme erfaringer, værdier og holdninger etc.

Dernæst får de studerende til opgave individuelt at give deres bud på, hvilket køn de forskellige kilder og journalisten bag historien mon har i historierne. Når de studerende har løst opgaven og givet deres bud, reflekterer de over følgende spørgsmål: • Hvad var det for elementer i teksten og i billederne der gjorde, at du gættede på det køn, du gjorde, hos kilderne? • Hvad betød det for dig, hvilken rolle kilderne spiller i historien, ift. hvilket køn du gættede på? • Hvordan spiller stofområdet ind på, hvilket køn du tror journalisten har? • Hvilke andre årsager var der til at du gættede på det køn, du gjorde, for både journalisten og kilderne?

Afslutningsvis reflekterer de studerende over, hvad denne homogenitet betyder for den journalistik, de kan bedrive, når man ser på dem som repræsentative for fremtidens journalister.

Til slut samles de studerende i plenum og indgår i en fælles diskussion, der drejer sig om at få konkretiseret de indlejrede læsninger af køn, som de netop har opdaget, at de bærer rundt på, uden måske at være opmærksomme på dem.

På den måde bidrager øvelsen til at de studerende får øje på, at de som gruppe – og dermed som fremtidig profession – har udfordringer ift. at repræsentere alle slags mennesker i verden, når de bedriver journalistik.

På den måde bidrager øvelsen til at de studerende får set sig selv se verden, samtidig med at de får lejlighed til at se kritisk på de journalistiske historier og den måde, forskellige mennesker spiller bestemte roller her.

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Tydeliggør stereotyper: For at støtte dine studerende i at få øje på egne og samfundsmæssige kønsstereotyper og -bias, kan du manipulere stereotypisk kommunikation eller historier, sådan at de præsenteres for historier, der ofte viser kvinder og mænd i stereotypiske roller, hvor du har byttet om på rollerne. Det kan være, at du laver en case, hvor en kvindelig iværksætter optræder som partskilde og fortæller om sin vilde vækstrejse, og hvordan hun har tilsidesat alle sociale og relationelle behov for at nå toppen, kun har sovet tre timer hver nat i to år og fejret sine bedrifter med at købe store biler og ejendomme – og måske også har taget hårde, strategiske beslutninger om at købe medstiftere ud af virksomheden og dermed sagt farvel til nære relationer. Eller det kan være en historie om børnefamilier, der ønsker sig mere tid til børnene, hvor du lader en mand optræde som forælder og fortæller om de små hverdagssituationer, hvor han ikke synes, han slår til i sin omsorg for børnene, viser ham skifte blebørnene, vaske tøj og tage

til fællesarrangementer i børnehaven, mens en kvindelig ekspert i politik og samfund udtaler, at den slags prioriteringer vil skade samfundets økonomiske vækst. Diskuter derefter med dine studerende, hvorfor vi ofte ser kvinder og mænd optræde i disse stereotype roller, hvilke konsekvenser det har for modtagerne af journalistikken, for medierne og for samfundet. • Fang dine studerendes stereotyper: Du kan også lave små eksperimenter i undervisningen, og bruge reaktionen fra de studerende til en fælles reflektion over deres egne indlejrede kønsstereotyper. Måske kan du fremkalde dine studerendes indlejrede verdensbillede ved at præsentere dem for mindre eksempler på omvendte stereotyper, uden at gøre opmærksom på dem. F.eks. kan du vise dem historier, som du selv opbygger, der beskriver fodboldlandsholdenes anførere – både for kvinde- og herrelandshold. Men lade kvindelandsholdet og holdets anfører

fylde mest, få flest rosende tillægsord, have flest billeder og komme først i historien. Eller beskrive en mandlig erhvervsprofils udseende, selvom det ikke er relevant for historien. På den måde kan du ofte fremprovokere og gøre de studerende opmærksomme på deres egen bias, fordi de ikke ville reagere på samme historie, når rollerne er kønnet omvendt. I en variant af øvelsen kan du lade den ene halvdel af holdet møde eksemplerne ovenfor, og den anden halvdel det modsatte eksempel, for på den måde at undersøge, hvor indlejrede kønsforskellene er hos dine studerende. >>

>> • Tegn en »rigtig« journalist: Bed dine studerende tegne eller beskrive »en rigtig journalist« og brug deres tegninger som afsæt for en fælles refleksion over deres selvforståelse og individuelle professionsidealer. • Vejled udfordrende: Når du vejleder studerende, i f.eks. vinkling og konceptualisering af historier, så kan du udfordre deres vinkler, med afsæt i spørgsmål som gør dem opmærksomme på, hvordan deres egen verdensopfattelse styrer, hvordan de vinkler, eller hvilke historier de finder relevante.

Forslag til læsning for dig eller dine studerende • Ash, Durante, Grebenshchikova & Schwarz (2015). Visual Representation and Stereotypes in News Media. http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.3934858 • Andreassen (2015). Køn I danske tv-medier og danske medieinstitutioner. Nordicom. https://forskning.ruc.dk/files/56294347/nordicom_information_37_2015_2_pp._5_17.pdf • Andrich, Bachl & Domahidi (2023). Goodbye, Gender Stereotypes? Trait Attributions to Politicians in 11 Years of NewsCoverage. Journalism & Mass Communication Quarterly. https://doi.org/10.1177/10776990221142248 • De Bruin (2000). Gender, organization, and professional identities in journalism – Marjan de Bruin, 2000 (sagepub.com)https:// doi.org/10.1177/146488490000100205 • Djerf-Pierre (2007). The Gender of Journalism. The Structure and Logic of the Field in the Twentieth Century. Nordicom Review. https://www.nordicom.gu.se/sites/default/files/kapitel-pdf/248_248_djerf-pierre1.pdf • Vandenberghe (2019). Representation of Women in the News: Balancing between Career and Family Life. Media and Communication. https://doi.org/10.17645/mac.v7i1.1627 • Niemi & Pitkänen (2017). Gendered use of experts in the media: Analysis of the gender gap in Finnish news journalism. PublicUnderst Sci. https://doi.org/10.1177/0963662515621470 • Ross, Boyle, Carter & Ging (2018). Women, Men and News: It’s life, Jim, but not as we know it†: Journalism Studies: Vol 19, No 6 (tandfonline.com)

STRATEGIER TIL AT KOMME UD 3 OVER SIT EGET VERDENSBILLEDE

år først dine studerende har opdaget og erkendt deres personlige, indlejrede verdensbillede og den bias det bærer med sig, har du skabt grundlaget for at du kan præsentere dem for og øve dem i forskellige strategier til at arbejde med bevidst afsæt i den erkendelse. Der er forskellige måder at reagere på erkendelsen af egen bias, som grupperer sig i to overordnede tilgange, og dermed også to grupper af formål som du kan undervise dine studerende i: • Man kan arbejde med at sætte sig ud over eller gøre sig fri af sit eget verdensbillede. • Man kan arbejde med at bruge sit eget afsæt og verdensbillede aktivt og positivt. Vi har fundet eksempler på begge dele, og fælles for dem er, at de ikke opfatter det indlejrede verdensbillede som et problem, men en præmis. Når du vil undervise dine studerende i at sætte sig ud over deres eget verdensbillede, kan du få dem til at invitere andre synspunkter ind i deres journalistiske proces, via f.eks. andre studerende, andre læsere eller ved at bede dem formidle til

målgrupper, der ligger meget langt fra dem selv. Denne form for åbning mod andre synspunkter kan placeres både i de indledende faser, hvor dine studerende afsøger mulige emner og historier, når de arbejder med deres vinkling, eller mod slutningen, når de formulerer den endelige historie i ord og billeder. Det væsentlige er, at de alternative synspunkter, som inviteres ind, faktisk udfordrer de studerendes – altså at de er tilstrækkeligt forskellige fra dem. Derfor er det knapt så relevant at bede studerende give hinanden feedback her – fordi de ligner hinanden for meget. Når du vil undervise dine studerende i at bruge deres eget verdensbillede aktivt og positivt, kan du f.eks. arbejde med at tydeliggøre for dem, hvordan deres egne personlige interesser og interessebårne indsigter i og erfaringer med bestemte emner og stofområder kan åbne for dybere forståelse for emner. Dermed kan der laves en mere indsigtsfuld vinkling, konceptualisering af historier eller opdyrkning af kilder – det der på sigt kunne være en indgang til f.eks. fagjournalistikken eller ansættelse i bestemte fagredaktioner. Ofte er de etablerede journalister, der f.eks. dækker sportsområdet, selv dybt interesserede i sport, ligesom studerende ofte

søger mod f.eks. praktikopgaver, der er inden for stofområder, som de allerede har en personlig interesse i eller erfaringer med, og det understøtter denne tilgang. Men selvfølgelig med en bevidsthed om at det ikke er det samme, som at man kun skal skrive om emner eller stofområder, man kender til eller holder af – eller vice versa. Som du nok kan regne ud, er de to tilgange, som vi har fundet i vores samtaler med undervisere måske især virkningsfulde i samspil. Ikke nødvendigvis hver gang og i alle opgaver som de studerende stilles i løbet af uddannelsen, men i en kombination over tid og f.eks. genaktiveret i vejledning af de studerende i forbindelse med større opgaver. De kan også fungere som et perspektiv, du kan tilbyde dem, når de kommer i kontakt med deres professionelle aftagermiljø – de journalistiske redaktioner.

Case: Læserpanelet – Hvem rager det her? Når de studerende undervises i at finde frem til det, der i den journalistiske profession ofte omtales – i bestemt ental – som »den gode historie«, så arbejder et par undervisere med at udfordre de studerendes opfattelse af, hvad den er, og af om det valg nu også er så entydigt. Det gør underviserne under arbejdstitlen: »Hvem rager det her?!?«, ved at bede de studerende fremlægge ideen til deres historie for et læserpanel. Panelet består af mennesker så langt fra de studerendes daglige hverdag som muligt, f.eks. fra helt andre samfundslag, andre områder i landet eller med andre politiske overbevisninger. De studerende får til opgave at præsentere deres ide til en historie for panelet, med det formål at undersøge om panelet finder historien lige så interessant, som de studerende selv gør. • Hvis panelet også synes, de studerende har fundet en god historie, skal de bruge panelets feedback til at begrunde, hvordan den er interessant for netop dem, med afsæt i en undersøgelse af, hvem deltagerne i panelet er. • Hvis panelet ikke finder historien interessant, har de studerende to muligheder: At finde en anden panelgruppe af virkelige mennesker, som vil finde historien interessant, eller at finde en anden historie, eller vinkel på historien. På den måde tvinges de studerende til at begrunde valget af historie og sidenhen vinkling med afsæt i virkelige mennesker og deres hverdag og verdensbillede. En opgave som kan synes enkel, men som ofte ikke er det for de studerende, fordi den viser dem meget konkret, hvor meget deres eget verdensbillede styrer, hvad de oplever som interessant, relevant og gode historier – og altså hvor langt det kan ligge fra andre menneskers verdensbillede.

Case: At gøre sig bevidst om sin egen default-indstilling En underviser inddrager sig selv og sine egne tidligere erfaringer som journalist, som en måde, via eksemplets kraft, at gøre de studerende opmærksomme på, at journalister og også undervisere, ligesom alle andre mennesker, har en personlig indgangsvinkel til verden – det underviseren kalder en »default-indstilling«. Den måde, underviseren demonstrerer dette i sin undervisning, foregår ved, at hun formidler en specifik situation til de studerende, hvor hun selv var ansat ved et større dagblad, og blev involveret i en række historier om en kendt mandlig forfatter, som udgav en bog, der affødte en del debat, grundet bogens – for nogen – kontroversielle indhold. De retrospektive refleksioner, som underviseren deler med sine studerende, drejer sig om, hvordan hun i denne situation blev en del af en måde at behandle og arbejde med kilder, som gik ud over hendes personlige >>

Gode råd og ideer til din egen undervisning >> normer for, hvordan man bør behandle andre mennesker – og hvordan hun først efterfølgende blev opmærksom på dette. Eksemplet bruger hun i undervisningen som afsæt for en diskussion med de studerende om, hvordan man som professionelt individ påvirkes af professionens eller mediets normer og kultur, og af hvordan man må gøre sig dette bevidst for at kunne gøre noget andet. I diskussionen inviteres de studerende til at spejle sig i og udfordre underviserens oplevelser, med afsæt i deres egne individuelle praktikforløb. På den måde bruger underviseren sin egen individuelle case til at demonstrere, at hendes syn som underviser ikke er normativt, men blot udtryk for hendes »default-indstilling« og erfaringer – og samtidig inviterer hun andre »indstillinger« ind i undervisningen – her i form af de studerendes oplevelser og refleksioner. Undervisningssituationen åbner dermed for, at de studerende kan blive opmærksomme både på deres eget blik på verden, og på at handlinger og normer, som opleves som naturlige, neutrale eller givne, ikke nødvendigvis er det, men derimod er udtryk for ét verdensbillede ud af mange mulige.

• Undersøg betydningen af en indfaldsvinkel: Eksperimentér med at lade studerende som har hhv. ingen og stor indsigt i et emne udarbejde en historie om det. Dernæst skal de bytte og reflektere over, hvad deres forskellige indsigt og forståelse for emnet har betydet for den endelige historie. En version af dette, som sætter særligt fokus på køn, er at bede hhv. kvindelige og mandlige studerende om at behandle samme emne, for dermed at undersøge hvad – hvis noget – deres køn har betydet for resultatet. Emnet kan enten være »neutralt« eller tættere på det ene køn end det andet, f.eks. omhandle fødsler, fodboldkultur etc. Ligeledes kan du eksperimentere med at lade hhv. kvindelige og mandlige studerende give hinanden feedback på opgaver på kryds og tværs for dermed at afsøge sammen med dem, hvad læserens køn betyder for den måde historien læses. • Lav læser-arketyper: Opbyg et katalog af »læser-arketyper« som du og dine studerende kan referere til løbende i din undervisning i fag og emner som journalistisk praksis, vinkling, formidling etc. Læsertyperne skal fungere som personaer, som tydeliggør og personliggør forskellige verdensbilleder og positioner i samfundet, som ligger uden for de studerendes egen. Om muligt kan du inddrage rigtige mennesker som repræsentanter for læsertyperne i undervisningen, eller lade dine studerende selv finde frem til og nuancere og levendegøre dem. >>

>> • Skift modtagere: Lad dine studerende gentænke og genopbygge en historie, som de allerede har udarbejdet, men nu med en helt anden gruppe af modtagere eller et andet medie for øje. På den måde bliver det tydeligt for de studerende, hvilke underliggende antagelser af modtagere og relevans, de har arbejdet ud fra i første omgang. • Den implicitte modtager: Bed dine studerende analysere forskellige eksempler på historier fra medier, de kender, og lad dem give en karakteristik af, hvem der mon er målgruppen for de historier. • Stil skarpt på den underforståede modtager: Bed dine studerende læse en række eksempler på historier fra en række forskellige medier, de ikke får oplyst. Bed dem dernæst matche historierne med de medier, de tror historierne er fra – en form for historie-medie-bingo. Dermed bliver det klart for dine studerende, hvordan historier ikke bare er gode historier i bestemt ental, men er det for nogle bestemte modtagere og nogle bestemte afsendere. En fokuseret version af øvelsen er, at historierne, du vælger ud, alle omhandler samme emne eller hændelse.

• Et emne, mange historier: Bed dine studerende konceptualisere en historie med afsæt i samme emne eller hændelse til forskellige medier eller modtagere, for dermed at gøre dem bevidste om, at den gode historie altid er det med et bestemt medie og nogle bestemte modtagere for øje. • Hjælp de af dine studerende, som gerne vil dykke ned i emnet køn og repræsentation i nyhedsmedier på egen hånd: På PLURALISTERNE.DK kan du og dine studerende få hjælp til at finde relevante tekster om køn, diskrimination og repræsentation af minoriserede grupper og personer i medierne, alle tiltænkt journalister og journaliststuderende, der er interesserede i emnet – Pluralisterne kalder det et pensum. Pensummet spænder over mange genrer, fra akademiske artikler, brancherapporter, til video og lyd. Hver tekst er kort beskrevet, så det er nemt for både dig og dine studerende at orientere jer i de mange bidrag. Listen, som er udarbejdet af en tidligere journaliststuderende, findes her

REFLEKSION OVER OPLEVELSER 4 MED PROFESSION OG PRAKSIS

raktikophold er en fast og stor del af journalistuddannelserne i Norden. Her gør de studerende sig erfaringer med den profession og branche, de uddanner sig til, og de begynder selv at træde ind i hverdagen som praktiserende journalist. Som underviser har du en særlig oplagt mulighed for at bringe refleksioner over professionens normer og konkrete praktiserede køns(u) balancer i spil, i netop den undervisning der følger med praktikken, herunder i praktikvejledningen. Den journalistiske selvforståelse er stærk blandt journalister, og med den følger stærke normer og idealer for god og vellykket praksis på såvel branche- som individniveau. Journalister er kritiske, de har en særlig evne til at være objektive, og en forpligtigelse til at fremstille verden fair og nuanceret. Og så besidder journalister noget, der ofte fremstilles som en form for professionel mavefornemmelse for den gode historie. Sådan beskriver journalister sig selv og deres professionsidealer – og sådan undervises kommende journalister ofte også. Set udefra, kan kombinationen af objektivitet og mavefornemmelse dog forekomme lidt som en black boks – og i denne sammenhæng måske også

problematisk. For hvad gør i grunden journalister særligt i stand til at forholde sig objektive? Og hvad er en mavefornemmelse gjort af, hvis ikke bias og default-indstillinger? Og hvad er forklaringen mon på, at nyhedsmediernes repræsentation er skæv, når det handler om køn – også skævere, end den verden medierne behandler? Det er nogle af de refleksioner, som du som underviser kan inddrage i din undervisning – og som er særligt relevante, når dine studerende møder deres kommende profession og praksisfelt i deres praktikforløb. Overgangen mellem studie og profession er et betydningsfuldt møde, som for mange studerende ændrer deres opfattelse af mange ting, herunder deres egen rolle og muligheder i branchen, og af de idealer de har for deres kommende profession. Mødet mellem en idealistisk studerende og en branche med dybtliggende normer og stærk kultur er ofte der, hvor dine studerende oplever, at deres billede af, hvad der ideelt og teoretisk set er rigtigt, udfordres af hverdagen på en journalistisk redaktion. De studerende oplever, at objektivitet måske er mere et ideal end praktiseret virkelighed, og at redaktionernes vaner og kultur langt fra altid matcher det billede af journalistikken, som de har med

sig fra studiet. Det fortæller alle de undervisere, vi har talt med. Underviserne fortæller også samstemmende, at netop oplevelser fra praktikken som deres studerende bringer tilbage til uddannelsen, ofte indeholder erfaringer, hvor køn spiller en rolle i journalistikken, både i forhold til den studerendes eget køn og omgangen med kilder. Derfor er mødet mellem studie og profession en oplagt lejlighed til at hæve blikket sammen med dine studerende og reflektere over journalistikkens samfundsmæssige rolle og ansvar. Et ansvar, der blandt andet handler om, at alle i samfundet får ligeværdig mulighed for at deltage og spejle sig i de nyheder, de ser og læser, og også for at deltage i den offentlige samtale, som foregår igennem medierne. >>

Det er helt oplagt og nødvendigt, at du i din undervisning lader dine studerende reflektere over og diskutere, hvordan og i hvilken grad man som individuel journalist og samlet profession kan og bør bidrage til at gøre noget ved samfundets kønsmæssige ubalancer – og især ved de ubalancer som findes i nyhedsmedierne. Samtidig kan du også inddrage de nationale lovmæssige og strukturelle rammer omkring journalistikken, såsom Medieansvarsloven, regler for god presseskik, mediestøtte etc. som en ramme at diskutere professionens rolle og ansvar op imod – oplagt i samspil med den nationale lovgivning inden for ligestilling. Her der er meget store forskelle mellem de nordiske lande, og de forskelle kan du bruge som afsæt for en diskussion af forskellene mellem de nordiske landes mediemæssige kønsbalance. En særlig opmærksomhed, som det kan være relevant at du inddrager her, er opmærksomheden på kønsfordelingen i de medieorganisationer, som de studerende uddanner sig til. Hvordan står det til med kønsfordelingen på de forskellige organisatoriske niveauer i mediebranchen, hvordan klarer det enkelte land eller medie sig i forhold til andre – og hvad betyder det mon for den journalistik der produceres? Vi har fundet eksempler på undervisere, der inddrager overvejelser om kønsbalance og repræsentation som et af flere mulige refleksionspunkter i de studerendes praktikopgaver og specialer. Og også undervisere, der underviser deres studerende i journalistikkens samfundsmæssige rolle og samfundsansvar, ofte med referencer til den såkaldt konstruktive journalistik. Endelig er det klart, at i lande som f.eks. Island og Norge, hvor ligestilling har et stærkt politisk og lovmæssigt fokus, er der en yderligere driver for, at undervisningen af journalister behandler netop det ansvar.

Case: Når kønnet spiller en rolle En vejleder beskriver et vejledningsforløb hvor to studerende, en kvindelig og en mandlig, skriver speciale om, hvordan journalisters køn spiller ind på deres praksis. Specialeemnet opstår i forbindelse med, at de to studerende er i praktik på samme medie og oplever at blive behandlet meget forskelligt. Begge placeres på en sportsredaktion, men den mandlige praktikant indlemmes umiddelbart og uden yderligere udfordringer i redaktionens kultur og opgaver, mens den kvindelige studerende oplever, at journalisterne på redaktionen udfordrer hende både på hendes kendskab til og interesse for sport og især fodbold. De to specialestuderende præsenterer deres oplevelser for vejlederen, som peger dem i retning af autoetnografisk metode, og støtter dem i at bruge de personlige oplevelser som afsæt for specialet. Derfra undersøger de studerende, med en metodisk fundering, hvordan forskellene mellem deres oplevelser på mediet og redaktionen kan forbindes med deres køn, og sammenholder i specialet deres autoetnografiske observationer med teorier om selvsamme. Specialet og vejledningsprocessen er et eksempel på, hvordan du kan inddrage dine studerendes erfaringer med kønsbalance, eller mangel på samme, fra praktikken i de efterfølgende opgaveforløb og i din vejledning, og løfte dem fra en individuel refleksion eller ligefrem frustration til et konkret og fokuseret undersøgelsesforløb.

Case: Journalistikkens samfundsansvar?

kilde: sdu

En underviser lader sine studerende diskutere, hvilket ansvar medier har for samfundets positive udvikling – det der kunne kaldes samfundsansvar. Først introduceres de studerende til den gældende lovgivning på medieområdet, herunder ligestillingsloven og også for de gældende regler for god presseskik. Dette bruger underviseren som afsæt for, at de studerende selv formulerer, hvad medierne lovmæssigt og etisk er forpligtede til. Dernæst får de studerende præsenteret aktuelle undersøgelser om en udvalgt samfundsmæssig problemstilling, f.eks. #metoo, misinformation, krig, klimaudfordringer – eller manglende ligestilling. Underviseren lader nu de studerende arbejde med at identificere måder, hvorigennem journalistikken kan have indflydelse på de udpegede problemområder, fra at dække problemet til selv aktivt at gøre noget som medie. I forhold til ligestilling kunne det handle om at lave historier, der behandler manglende ligestilling, til selv at vinkle historier for at få flere kvinder i mediets indhold eller ansætte flere kvinder på mediet. Når holdet har samlet en bred vifte af konkrete bud på, hvordan man som enkeltjournalist eller medie kunne påvirke en konkret problemstilling, præsenterer underviseren holdet for begreber som aktivisme, konstruktiv journalistik og samfundsansvar – f.eks. med følgende model fra professor ved Syddansk Universitet, Peter Bro som ramme:

Herefter diskuterer de studerende ud fra spørgsmål som: • Hvilken rolle har medierne, når det handler om samfundsmæssige problemstillinger og udfordringer? • Hvor mener du, at journalistikken bør placere sig mellem den passive og aktive adressering af samfundsudfordringer? • Hvad er grænsen for, hvad medier kan og bør gøre, ift. at adressere samfundsmæssige problemstillinger? • Hvad er den lovmæssig hjemmel for – eller det modsatte – at medier og enkeltjournalister bruger deres virke til at adressere samfundsmæssige problemstillinger? • Hvordan mener du, medierne adskiller sig fra, eller ligner andre typer af organisationer, i forhold til, hvordan de bør tage samfundsansvar? • Hvad betyder det for din selvforståelse og forståelse af den rolle, du som individuel professionel kan og skal spille i samfundet, at det netop er journalist, du uddanner dig til?

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Hvorfor er mediernes billede af verden skævt? Tag afsæt i en præsentation af de seneste tal på kønsrepræsentation i nyhedsmedierne, og bed dine studerende diskutere, hvad der kan være årsager til den skævhed i mediernes repræsentation af kvinder og mænd – og hvad konsekvenserne kan være ved ubalancen. Du kan undervejs præsentere dem for nogle af de forklaringsrationaler som er behandlet i forskningen: – Spejltesen: Medierne er skæve, fordi den verden, de dækker, er skæv. – Kvinderne vil ikke stille op i lige så høj grad som mænd. – Kvinder er dårligere kilder end mænd /mænd er mere mediedrevne. – Kvinder risikerer mere ved at stille op til nyhedshistorier end mænd (i form af f.eks. chikane). – Samfundet har en indlejret bias, der gør, at mænd f.eks. bliver opfattet som mere ekspertagtige.

• Spiller køn en rolle?: Bed dine studerende forholde sig til, hvordan de bliver positioneret som praktikanter, når de bliver en del af en redaktion, og herunder hvilken rolle deres køn spiller i det. – Du kan med fordel undersøge det sammen med dem inden de kommer i praktik og så igen efter endt praktik. Spørg dem f.eks. ind til i hvilken grad de mener, deres køn påvirker deres egen praksis eller andres syn på deres praksis, inden de kommer i praktik. – Når de så er tilbage, så spørg dem igen, og bed dem reflektere over om de har en oplevelse af, at køn (deres og andres) har spillet en rolle under deres praktik, ift. hvilke opgaver man får, hvilke historier man skriver, hvilke kilder man har kontakt til, hvilket stofområde man dækker etc.

• Få styr på lovgivningen: Lad dine studerende analysere de lovmæssige og strukturelle rammer, som journalistikken er underlagt med repræsentation og samfundsansvar for øje. Hvor i lovgivningen – både den specifikt medierettede og den mere bredt gældende lovgivning – er der krav til mediernes arbejde med repræsentation, hvor ikke? – Som et led i øvelsen, kan du bede dine studerende overveje, hvordan og hvor man kunne sætte ind, hvis man ønsker at gøre noget ved mediernes ubalancerede kønsrepræsentation. Er det på lovgivningsniveau, er det på økonomisk niveau, f.eks. ved at der stilles krav med mediestøtten om at rapportere på kønsbalance eller lignende, eller skal det ske af frivillighedens vej? – Du kan også inddrage forskellen i f.eks. dansk og svensk lovgivning, og undersøge om den måske kan være en del af forklaringen på hvorfor landene klarer sig forskelligt i forhold til repræsentation af kvinder og mænd i medierne. >>

>> • Diskutér relationen mellem medierne og magten: Lad dine studerende arbejde med at afdække potentielle relationer mellem medier og magt/politisk elite. – Bed dine studerende analysere på et bredt udvalg af medier med henblik på at generere et billede af, hvem medierne lytter til, som det afspejler sig i mediernes udvalg af historier, emner og vinkler – og hvem der overses eller udelades. – Bed dem dernæst overveje, hvilken relation medier og journalister har og burde have til magten. Giv dem eventuelt nogle mulige kategorier eller metaforer for relationen at diskutere ud fra, såsom medier som »vagthund«, »skødehund«, »kamphund« etc.

• Spil refleksionsspil: Inddrag det svenske »Mediekompaniets«, online dilemmakortspil om samfundets og mediernes repræsentation som refleksionsværktøj i din undervisning. Spillet er udformet på baggrund af Mediekompaniets årlige undersøgelse af repræsentationen i de svenske medier, som udgives i en rapport med titlen Rätviseren (Rapporter – Mediekompaniet) Kortspillet præsenterer dine studerende for forskellige faktuelle indsigter om mediernes repræsentation fulgt af et refleksionsspørgsmål. F.eks.: Hvorfor er der ikke lige så mange kvinder som mænd i medierne? Mænd er konsekvent overrepræsenteret i nyhedsmedierne. I to tredjedele af tilfældene er det mænd, der er synlige og udtaler sig. På områder, der traditionelt domineres af kvinder, såsom sundhedspleje og uddannelse, er der ofte en dominans af kvinder, men mindre end det ville være berettiget i betragtning af virkeligheden. – Hvorfor er det sådan? Hvad kan der gøres ved det?

Du kan enten bruge spillet direkte her: The Fairness Workshop (rattvisaren.com) eller lade dig inspirere af formuleringerne og formulere lignende spørgsmål med afsæt i andre undersøgelser, afhængigt af hvilket land du befinder dig i, og om der er andre relevante undersøgelser tilgængelige. • Vejled med kønsbalance for øje: Når du vejleder studerende i forbindelse med deres praktik, kan du indarbejde et fokus på kønsbalance og repræsentation af kvinder og mænd i din vejledning, eller i eventuelle skriftlige afrapporteringer, hvor du oplagt kan lade repræsentation i indhold og organisation indgå som mulige refleksionspunkter.

Forslag til læsning for dig eller dine studerende • Bentsen (2019). En rigtig journalist – Hvad køn betyder for journalistikken og for det at være journalist i Danmark: En montage og et litterært autoetnografisk mulighedsmanifest for evnen til at forestille sig noget andet. Roskilde Universitet. https://forskning.ruc.dk/files/65933939/NY_afhandling_EN_RIGTIG_JOURNALIST.pdf • Danske Medier & DMJX (2023). Kønsbalance og mangfoldighed i mediebranchen. Læs rapporten her: https://issuu.com/dmjx/docs/k_nsbalance_og_mangfoldighed_i_mediebranchen_2023 • De Vuyst & Raeymaeckers (2019). Gender as a multi-layered issue in journalism: A multi-method approach to studying barriers sustaining gender inequality in Belgian newsrooms. European Journal of Women’s Studies. https://doi.org/10.1177/1350506817729856 • Djerf-Pierre (2020). Explaining gender equality in news content: Modernisation and a gendered media field. I Djerf-Pierre & Edström (Eds.), Comparing gender and media equality across the globe: A cross-national study of the qualities, causes, and consequences of gender equality in and through the news media, s. 147–189. Nordicom. https://doi.org/10.48335/9789188855329-4 • Mediebedrifterne (2023). Kvinnene inntar ledergruppene. https://www.mediebedriftene.no/artikler/2019/kvinnene-inntar-ledergruppene/ • North (2009). The gendered Newsroom – how journalists experience the changing world of Media. Hampton Press, Inc. • North (2016). The Gender of “soft” and “hard” news. Journalism Studies. DOI: 10.1080/1461670X.2014.987551 • Pressenævnet (n.d.). Vejledning om god presseskik. https://www.pressenaevnet.dk/god-presseskik/ • Retsinformation (2023). Medieansvarsloven. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/914 • Røsok-Dahl & Orgeret (2020). Sports Journalism, Interns and #MeToo – did anything change? Journalistica. https://doi.org/10.7146/journalistica.v14i1.123511 • Shor, van de Rijt and Fotouhi (2019). A Large-Scale Test of Gender Bias in the Media. Sociological Science. https://sociologicalscience.com/download/vol-6/september/SocSci_v6_526to550.pdf • Shor, van de Rijt, Miltsov, Kulkarni & Skiena (2015). A Paper Ceiling: Explaining the Persistent Underrepresentation of Women in Printed News. American Sociological Review. https://doi.org/10.1177/0003122415596999 • Sjøvaag & Pedersen (2019). Female Voices in the News: Structural Conditions of Gender Representations in Norwegian Newspapers. Journalism and Mass Communication Quarterly. https://doi.org/10.1177/1077699018789885 • Skovsgaard, Andersen, & Heiselberg (2022). Watchdog or lapdog? The demand for critical journalism during the corona crisis. Politica. https://doi.org/10.7146/politica.v54i4.134835 • Toft & Palmer (2019). Explaining the Gender Gap in News Avoidance: “News-Is-for-Men” Perceptions and the Burdens of Caretaking. Journalism Studies. http://dx.doi.org/10.1080/1461670X.2018.1528882

HVAD JOURNALISTIKKENS 5 GRUNDPRINCIPPER BETYDER FOR KØNSBALANCE

landt de journalistiske grundprincipper er nyhedskriterier og kildetypekategorier emner som stort set alle journalistuddannelser og dermed journaliststuderende møder i deres uddannelsesforløb – og det gælder nok også dine. Nyhedskriterierne og kildetypekategorierne har nærmest institutionaliseret status i både undervisningen og blandt journalister – de er et fælles sprog, hvis man er en del af branchen. Ofte handler undervisningen her om at præsentere dine studerende for principperne, begrunde hvorfor de er væsentlige, og hvordan de gør journalistikken god, og dernæst træne dine studerendes færdigheder i at anvende dem i deres egen praksis i en sådan grad, at de ultimativt automatiseres.

Men flere undervisere vi har talt med, peger på, at det er nødvendigt at se på netop disse grundprincipper med kønsbalance og repræsentation for øje. Spørgsmålet er, om den måde journalistikken opererer, og specifikt den måde journalister skoles i at opbygge historier på, har en indvirkning på, hvordan kvinder og mænd har adgang til, mulighed for og lyst til at optræde i nyhedsmedierne. Og det er et spørgsmål, som du kan stille dine studerende. For hvad betyder det for en potentiel kilde, at en historie gerne må indeholde en konflikt og kan det ligefrem afholde nogle fra at træde ind i nyhedsbilledet? Hvad afføder kravet om identifikation i forhold til, hvilken rolle kvinder spiller i nyhedsmedierne? Og hvordan hænger det sammen, at eksperter ofte

bruges til at forudsige fremtiden, og til at tillægge en historie væsentlighed og troværdighed og at hovedparten af de ekspertkilder, vi ser, er mænd? Vi har mødt en række undervisere som netop tager disse spørgsmål op i deres undervisning, og de fremhæver alle, at det er vigtigt, at de underviser i grundprincipperne, men også at de ser på dem med kritisk refleksiv distance sammen med deres studerende.

Case: Skævvrider nyhedskriterierne?

Case: Hvad »gør« kildekategorierne?

I forbindelse med introduktionen af nyhedskriterierne lader en underviser sine studerende se på nyhedskriterierne i et kønsperspektiv.

En underviser tager i sin undervisning i kildearbejde og kildevalg fat i de traditionelle og meget udbredte kategoriseringer af kilder, som de fleste uddannelser og praktiserende journalister har fået indarbejdet som et grundprincip i journalistisk praksis: Opdelingen i hhv. ekspertkilder, erfaringskilder og partskilder.

De studerende får til opgave at diskutere, hvad hvert af nyhedskriterierne og deres samlede betydning for den måde, historier opbygges, kan betyde, for hvem der har lyst og mulighed for at optræde i nyhederne, herunder: • Er der nogle grupper af samfundet, som vil have nemmere adgang til at blive hørt i nyhederne pga. kriteriet – og det modsatte – og hvorfor? • Er der nogle grupper af samfundet, som vil have mere lyst til at deltage i nyhedshistorier og det modsatte pga. kriteriet – og hvorfor? • Er der nogle historier og emner (og dermed samfundsgrupper) som bliver mere relevante og interessante for nyhedsjournalister end andre pga. kriteriet, og hvem er det? • Hvad betyder konflikt- og identifikationskriteriet for at hhv. kvinder og mænd optræder i nyhedshistorier – og især for de roller de indtager? Dernæst beder underviseren sine studerende om at se på nyhedskriterierne i et direkte repræsentationsperspektiv og stiller spørgsmålene: • Hvor i nyhedskriterierne finder vi argumentation for, at nyheder skal give et balanceret billede af kvinder og mænd i nyhederne? • Hvordan kan nyhedskriterierne forklare, at der er så stor ubalance i, hvor mange kvinder og mænd der optræder i nyhederne, og i hvilke roller de spiller? Underviseren får på den måde givet sine studerende en ekstra opmærksomhed på den måde, de bygger historier op, som rækker ud over, hvad der gør, at historien bliver effektiv – og inviterer de studerende til mere kritisk refleksion over journalistikkens etablerede praksis.

I forbindelse med den almindelige indføring i kildetyperne og deres funktion i historien beder underviseren sine studerende diskutere den måde, kilderne kategoriseres og beskrives i forhold til deres funktion i nyhedshistorien ud fra forskellige overvejelser: • Hvad betyder kildetypernes funktion for, hvem der typisk kan opfylde dem? • Er der et hierarki mellem kildetyperne, hvor nogle f.eks. er mere betydningsfulde og magtfulde end andre – og hvad betyder det, når vi samtidig ved, at kønnene ikke er jævnt fordelt i kildetyperne? • Er der nogle kildetyper, som er mere mandlige eller kvindelige og hvorfor/ikke? Underviserens pointe med øvelsen er primært, sammen med sine studerende, at udforske de meget fasttømrede fremgangsmåder, som journalistikken hviler på, og dermed undersøge om de kan være med til at forklare den ubalance, der er i kønnes tilstedeværelse i nyhedsmedierne.

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Se nærmere på nyhedskriteriet »konflikt«: Diskutér konfliktkriteriet med dine studerende og inddrag f.eks. eksempler på historier eller kilder, som har oplevet efterfølgende chikane, eller kilder som har fået særlig positiv opmærksomhed pga. deres optræden i en nyhedshistorie. Diskuter f.eks.: – Har historiens vinkling haft indflydelse på den måde, kilden efterfølgende er blevet behand let? Og hvordan kunne det have været gjort anderledes?

– Hvilken rolle spiller kilden i historiens konflikt, hvordan understøtter journalisten den rolle, i f.eks. sprog billeder og vinkling – og hvilken betydning kan det have fået for kildens oplevelser med chikane efter følgende? Diskuter derefter hvad konfliktkriteriet betyder i et kønsperspektiv, f.eks. ved at inddrage statistik på hvor meget negativ feedback, online-chikane, etc. kvinder modtager i forhold til mænd, når de optræder i medierne.

Forslag til læsning for dig eller dine studerende • På PLURALISTERNE.DK kan du og dine studerende få hjælp til at finde relevante tekster om køn, diskrimination og repræsentation af minoriserede grupper og personer imedierne, alle tiltænkt journalister og journaliststuderende, der er interesserede i emnet. Bidragende spænder over mange genrer, fra akademiske artikler, centrale rapporter på området til video og lyd. Hver tekst er kort beskrevet, så det er nemt for både dig og dinestuderende at orientere jer i de mange bidrag. Listen, som er udarbejdet af en tidligere journaliststuderende, findes her: https://pluralisterne.dk/pensum/

BALANCERET KØNSREPRÆSENTATION 6 I TILSTEDEVÆRELSEN AF KVINDER OG MÆND I DET JOURNALISTISKE INDHOLD

aktuel viden om kønsbalancen i journalistikken og særligt i det journalistiske indhold er det helt oplagt, at journaliststuderende præsenteres for som del af deres studie. Dine studerende bør vide, hvor mange kvinder og mænd der optræder som kilder i nyhederne, hvem der kommer på forsiden, og de kan også oplagt få kendskab til mønstrene i, hvem der optræder i det centrale nyhedsstof og hvem der optræder i tillæg, baggrund etc. Og så kan det også være relevant for dem at vide noget om, hvordan det enkelte land og medie klarer sig i forhold til andre, når det gælder balanceret repræsentation af kvinder og mænd. Samtidig kan det også give meget læring at lade dine studerende forholde sig til deres egen praksis og derved gøre dem opmærksomme på deres egen repræsentation, når de vælger, hvem der skal have

plads i deres produktioner. Hvordan fordeler kønnene sig i de opgaver de skriver, når de inddrager kilder, og hvad med den konkrete journalistik de selv udfører i studiesammenhæng – er der ligevægt mellem kønnene der? Der er selvfølgelig mange årsager til, at en kilde optræder i en nyhedshistorie, og mange gange er det ikke et resultat af et egentligt valg fra journalistens side. Skal en historie dække en ny ministers tiltrædelse, ja, så er kilden – og dermed kildens køn – givet. Men der er også mange situationer og historier, hvor journalistens valg af kilde er meget mere frit. Hvilken ekspertkilde kan sige noget om et givent emne? Hvem berøres af historiens hændelse etc.? Og alt efter hvor vidtgående det valg tænkes, så kan det handle om at udfordre det første valg af en konkret kilde til historien, til måske endda at

vinkle historien anderledes. Det er oplagt at lade dine studerende arbejde med netop det valg, og diskutere om det kan og skal tages med kønsbalance for øje. Endelig er det vigtigt at introducere dine studerende for de mønstre, vi kender til, i forhold til hvilke stofområder hhv. kvindelige og mandlige journalister typiske dækker. For hvad med dine studerende selv? Er der lignende mønstre i hvilke stofområder >>

>> de vælger at dække, eller hvilke de henvises til, når de f.eks. er i praktik? Følger de her det billede, vi ser i en række internationale undersøgelser, hvor mænd f.eks. stadig dominerer sports- og erhvervsjournalstikken, mens kvindelige journalister optræder mere i sundhedsstof og kulturjournalistikken?

• Fordelingen af kvinder og mænd der optræder i de »vigtige« nyhedsgenrer (nyheder, reportager). • Fordelingen af kvinder og mænd der optræder i de stofområder som har høj samfundsmæssig status: økonomi, politik, samfund og erhverv.

Når du vil undervise i konkret kvantitativ tilstedeværelse, kan du og dine studerende se på antallet af kilder og medvirkende, og det kan I gøre på individniveau (enkelt journalist/studerende), på redaktions-, medie- eller nationalt niveau.

For en yderligere udfoldelse af disse kategorier kan du se her.

Tilstedeværelse i det journalistiske indhold skal opgøres på mere end én måde, hvis du vil undersøge kønnenes repræsentation sammen med dine studerende. Som beskrevet i afsnittet »Baggrund« trækker vi her på GEM-indekset, og dermed er det oplagt, at du lader dine studerende måle på tilstedeværelsen af kvinder og mænd ift. følgende kategorier: • Fordelingen af kvinder og mænd der medvirker som kilder eller omtales i mediernes indhold overordnet set. • Fordeling af kvinder og mænd der optræder på forsiden, i hovedhistorien og på billeder. • Fordelingen af kvinder og mænd der optræder som journalister.

Og hvorfor er det overhovedet relevant at bede mine studerende om at kortlægge antallet af kvinder og mænd i nyhedsstof eller deres egne produktioner, spørger du måske? Det samme har en lang række af nyhedsredaktioner og mediehuse spurgt sig selv på tværs af Norden, og det korte svar er, fordi det skaber fokus og bevidsthed. Det lidt længere: Fordi tal og især akkumulerede tal på tværs af f.eks. enkelthistorier og –udgivelser afslører mønstre og skævvridninger, som den enkelte har svært ved at få øje på. Der skyder i disse år en række metoder og programmer op, der alle har til formål at understøtte netop en kvantitativ monitorering af enkeltmediers fordeling af kvinder og mænd, når det handler om tilstedeværelse. Nogle er helt analoge, hvor redaktioner tæller op på opslagstavler, andre er digitale, hvor man køber sig til online, real-time tjenester,

som kan monitorere mediets kønsrepræsentation, f.eks. svenske Prognosis og nordiske MediaCatch: AI features to understand media as humans do – MediaCatch. Dine studerende kommer formegentlig til at møde den slags undersøgelser og metoder i deres kommende professionelle liv, og derfor er det også oplagt, at de selv har prøvet kræfter med at udføre lignende kortlægninger. Vi har fundet en del eksempler på undervisere, der underviser i kildevalg og inddrager kønsrepræsentation heri. Nogle lader deres studerende analysere deres eget materiale, f.eks. opgaver. Andre præsenterer deres studerende for den nyeste forskning og fakta om kønsfordelingen i det journalistiske indhold. Fælles er, at tallene bruges som en form for wake-up-call for de studerende, en konfrontation med virkeligheden, som underviserne samstemmende fortæller giver en ganske stor effekt blandt de studerende, og baner vejen for en styrket bevidsthed om kønsbalance hos dem i deres resterende studietid.

Case: »Spejl!« En underviser har i en årrække brugt sine studerendes førsteårsopgaver til at undersøge deres umiddelbare kønsbalance, før de er blevet undervist i emnet – uden at fortælle dem om det inden. Underviseren har hvert år optalt kønsfordelingen i sine studerendes førsteårsopgaver. Opgaverne er rammesat som et stykke journalistisk produktion, og refleksion herover. Underviseren tæller ganske enkelt, hvor mange kvinder og mænd de studerende har inddraget som kilder i den del af deres opgaver, som er et journalistisk produkt, og samler optællingen på holdniveau. Den første undervisningsgang efter de studerende har afleveret deres opgaver, starter underviseren med at præsentere dem for resultaterne af den seneste Who Makes the News-undersøgelse af kønsbalancen i de professionelle nyhedsmedier. Det afføder som

regel en levende diskussion, og ofte også stor overraskelse og undren blandt de studerende, som sjældent har været opmærksomme på ubalancen, eller klar over hvor omfattende ubalancen er – også i de nordiske lande. Her sker det tit, at de studerende udtrykker deres manglende forståelse for den etablerede branche, og f.eks. mener, at det er fordi de er en flok gamle forstokkede mænd. Underviseren blander sig med vilje ganske lidt i denne diskussion – men faciliterer den blot. Dernæst præsenterer underviseren så resultatet af den »hemmelige« optælling af de studerendes egen kønsbalance, som i mange år også har været kønsmæssigt ubalanceret, i mændenes favør – også på hold, hvor der er en overvægt af kvindelige studerende. Dernæst bliver diskussionen mellem de studerende en anden, og underviseren har nu afsæt for at pege på ubevidst bias, nedarvede praksisrutiner, blik på verden etc.

Underviserens pointe med undervisningen og feedback-sessionen er at konfrontere de studerende med kønsubalance på en måde, hvor de også konfronteres med deres egen bias. Både ift. kønnene, men også ift. branchens praksis. Samtidig får underviseren lejlighed til at følge udviklingen på tætteste hold, og bruger også undersøgelsen som et fælles referencepunkt for de studerende, når repræsentation, kildebehandling, objektivitet etc. er på dagsordenen sidenhen i uddannelsen.

Case: At gå fra terræn til kort På mange journalistuddannelser står de studerende på tværs af hold og årgange for at udgive deres egen publikation, i form af en studenteravis, et månedsmagasin eller lignende. På nogle uddannelser er det en indlejret opgave for studerende undervejs i deres uddannelse at udforme en avis, et magasin eller lignende – altså selv at stå for produktionen af et medie med alt hvad det indbefatter. Vi har afprøvet et undervisningsforløb med fokus på at kortlægge egen kønsbalance på en redaktion på sådan et studenterdrevet medie, i form af studerende på Bacheloruddannelsen i Journalistik på DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Her hedder udgivelsen Illustreret Bunker og udkommer fire gange årligt. Sådan et studenterdrevet medie giver en rigtig god mulighed for at bringe kønsbalance og bevidsthed om det ind i de studerendes synsfelt – og endda i en ramme, hvor de har relativt uhin-

dret mulighed for at bringe den læring, de måtte tage med sig videre, og omsætte den direkte til praktisk handling. Vi inviterede redaktionen på Illustreret Bunker til at deltage i en workshop, hvor vi indledningsvist og ganske kort motiverede dagens emne – kønsrepræsentation – hvorefter vi faciliterede, at redaktionen analyserede og kortlagde deres egen produktion, i form af det seneste års fire udgivelser. Kortlægningen indeholdt følgende nedslagspunkter fordelt på lige så mange grupper: • Optælling af optrædende kvinder og mænd som kilder/medvirkende • Optælling af kvinder og mænd der citeres + citatformer (direkte/indirekte) • Optælling af kvinder og mænd på statusplaceringer: forsiden • Optælling af kvinder og mænd der er afbilledet • Optælling af kvinder og mænd der optræder i de forskellige stofområder

I workshoppen valgte vi at lade optællingen materialisere sig visuelt i rummet, idet vi bad de studerende markere hver optalt kilde med en farvet (rød = kvinder/blå = mænd) post-it på en planche: Selvom redaktionens optælling viste en større balance mellem kønnene, end hvad tilfældet er i den etablerede branche, så viste kortlægningen alligevel meget tydeligt for redaktionen, at der var ubalance mellem kvinder og mænd, og også hvor den var størst. Vi rundede workshoppen af med at lade redaktionen diskutere, hvad de havde fundet, og hvorfor det forholdt sig sådan. Så perspektiverede vi kortlægningen af Illustreret Bunker til både teori og undersøgelser fra branchen, for til slut at bede redaktionen diskutere, om og hvordan de ville reagere på dagens opdagelser i deres videre arbejde. >>

>> Workshoppen gav de studerende en større bevidsthed om kønsbalance, og resultaterne af kortlægningen kom også bag på redaktionen. Samtidig fik de studerende en præcis pejling på, hvor de helt konkret kunne sætte ind i deres eget medie for at gøre noget ved ubalancen. For os understregede workshoppen også, hvad det betyder, at man lader sine studerende forholde sig til fakta, og til deres egen konkrete praksis, fremfor til antagelser og andres opfattelser, når vi taler undervisning i kønsbalance. De studerende, som deltog, beskrev også, at netop det at se på hele mediet sammen, i stedet for at fokusere på sin egen afgrænsede historie og praksis var en stor øjenåbner for dem. Fordi vi bad dem se efter andre parametre, end dem de normalt er optagede af, når de producerer, fik de et andet blik på deres produktion og praksis. De bevægede sig så at sige fra et fokus på det nære individuelle terræn til det fælles overordnede kort.

Billeder fra workshoppen, DMJX, oktober 2023.

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Kortlæg kønnenes repræsentation: Lad dine studerende kortlægge egen eller andres medier eller historier. For støtte til hvordan og hvad de kan kortlægge, kan du bruge vores metode til kortlægning af kønsbalance i det journalistiske indhold. Metoden er udviklet sammen med og rettet mod etablerede medier, der ønsker at kortlægge deres indhold. Læs mere her. (Bedre kønsbalance i det journalistiske indhold).

Når de studerende har kortlagt deres egen eller andres indhold, kan du bede dem reflektere over, hvor de eventuelle ubalancer kommer fra og hvad, hvis noget man kan gøre for at forberede balancen: Er der ganske enkelt ubalance i verden, og hvis der er, hvad skal man så gøre? Hvis der ikke er, hvorfor opstår den så i mediernes gengivelse af verden?

• Undersøg, hvem der ignoreres: Bed dine studerende undersøge, hvem der typisk optræder i medierne i forhold til forskellige grupper i samfundet: F.eks. kvinder/mænd, etniske grupper, elite/ikke elite, magtfulde/magtesløse, politisk overbevisning etc. Formålet kan være flerstrenget: – Dine studerende kan få øje på, hvem der fremhæves og hvem der ignoreres. – De kan finde mønstre imellem forskellige mediers fokus. – De kan opdage, at nogle emner, der fylder meget i bestemte grupper, også ofte fylder meget i medierne, mens andre ikke gør. Undersøgelsen kan du bruge som afsæt for f.eks. en diskussion af mediernes repræsentationsansvar eller f.eks. nyhedskriterierne.

• Tjek dine studerendes kønsbalance: Brug dine studerendes opgaver til at optælle deres kønsbalance. I opgaver, der umiddelbart handler om andre emner, kan du lade din optælling af kilder ift. køn være et feedback-punkt, både på individuelt niveau og på holdniveau. Du kan også bede dine studerende vurdere hinandens opgaveløsninger ift. kønsbalancen, igen enten som et hovedfokus eller som et af flere andre vurderingskriterier. • Præsentér fakta: Præsentér dine studerende for kønsfordelingen ift. stofområder, f.eks. via seneste rapport fra Global Media Monitoring Project, Who Makes the News. I kan eventuelt supplere undersøgelsen med selv at se på udvalgte medier – eller på de studerendes egne produkter. Med afsæt i tallene, kan I diskutere: >>

>> – Hvorfor er der flere mænd i alle de samfunds mæssigt vigtige statusemner; politik, erhverv økonomi og samfund – og hvorfor er de områ der, hvor vi kommer nærmest balance i køn nenes tilstedeværelse, typisk livsstil, kultur og sundhed? – Hvad betyder skævheden i, hvem der optræ der i de forskellige stofområder for medierne, for læserne, for kvinder og mænd og for sam fundet? – Hvad er »løsningen«: At få flere kvinder ind i de centrale stofområder, eller at gøre de perifere stofområder, som traditionelt er placeret i udkanten af nyhederne, såsom livs stil kultur og sundhed, centrale – eller noget helt tredje?

Forslag til læsning for dig eller dine studerende • Asr, Mazraeh, Lopes, Gautam, Gonzales, & Rao (2021). The Gender Gap Tracker: Using Natural Language Processing to measure gender bias in media. PLoS ONE. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0245533 • Global Media Monitoring Project (GMMP) (2020). Who makes the News? – 6th Global Media Monitoring Project. https://whomakesthenews.org/gmmp-2020-final-reports/ • Kjeldsen, Rabøl, Schmeltz & Hannerup (2023). Bedre Kønsbalance i det journalistiske indhold – Metode til kortlægningaf repræsentation og præsentation af kilder. https://issuu.com/dmjx/docs/k_nsbalance_-_metode_til_kortl_gning_af_repr_senta • Rao & Taboada (2021). Gender Bias in the News: A scalable Topic Modelling and Visualization Framework. Frontiers in Artificial Intelligence. https://doi.org/10.3389/frai.2021.664737

BALANCERET KØNSREPRÆSENTATION 7 I DE ROLLER KVINDER OG MÆND SPILLER I NYHEDSMEDIERNE

ænd er eksperter, og kvinder er cases. Sådan har rollefordelingen i nyhedsmedierne set ud ganske længe, på tværs af internationale og nationale undersøgelser. Mænd dominerer stort set alle kildetyper, og særligt markant, de vigtige roller som ekspert- og partskilder. Kvinder fylder derimod kun mest i den repræsentationsmæssigt mindre væsentlige rolle som case, dvs. almindelige mennesker, der har oplevet noget, bliver udsat for en hændelse, eller bliver spurgt hvad de synes. Samme billede ser vi, når vi undersøger, hvilke roller kvinder og mænd indtager som journalister. Her er der også en tydelig tendens til, at de mandlige journalister fylder særligt meget i de »tunge« roller, som »anker« og nyhedsvært og i det centrale nyhedsstof, mens kvinderne fylder mere som medværter i de »lette« nyhedsgenrer. Derfor kan rollerne, som kvinder og mænd indtager i nyhedsbilledet, være et særligt opmærksomhedspunkt for dig, når du vil understøtte dine studerendes viden om, og mulighed for at påvirke kønsbalance i nyhedsmedierne. Det er ikke lige-

gyldigt, at der er flere mænd, som får rollen som ekspert. For det betyder for det første, at mediernes udlægning af hvad der er rigtigt og forkert, hvordan vi skal forstå hændelser, og hvad der kan være en rigtig vej at gå for os, primært har et mandligt perspektiv. Men det betyder også, at medierne er med til at fastholde og forstærke en stereotyp rolleopfattelse hos mediernes modtagere, hvor vores fælles samfundsmæssige rollemodel for, hvad en ekspert er, forbliver en mand. Og på samme måde er det heller ikke ligegyldigt, at kvinder henvises til rollen som dem, der reagerer på verdens hændelser. Nogle af de roller, som kilder kan tage, er sværere for journalister at ændre på, især partskilderne kan være givne. Men ekspertkilder er modsat en kildetype, hvor den enkelte journalist har større råderum til at modvirke ubalancen mellem kvinder og mænd. Men det kræver, at du klæder dine studerende på til at forstå og kunne manøvrere i den verden, eksperter typiske kommer fra. De skal kende forskel på tænketankseksperter og frie forskere. Og de er nødt til at kende videnshierarkiet i forskningsverdenen, så de kan bevæge sig mellem vidensniveauerne for at identificere den mest vidende forsker inden for

området, fremfor bare den strukturelt højest placerede, eller den mest synlige (professor), der altid optræder i medierne. Vi har mødt flere undervisere, der arbejder særligt med kønsbalance i relation til deres undervisning i kildevalg og kildebehandling. Her er der fokus på dilemmaer såsom bestræbelsen på at producere hurtige nyheder, og at komme først, i modsætning til behovet for at opdyrke de rigtige kilder. Der ligger også et betydeligt stykke arbejde i at klæde de studerende på til at udfordre de gængse, automatiserede eller nedarvede kildevalg, som de ofte bliver givet, enten direkte på de redaktioner de er i praktik hos, eller indirekte via afsmitning fra de etablerede medier. Her kan de komme til ubevidst at overtage branchens aktuelle fællesliste af »mest brugte eksperter«, og »hvem ringer man altid til, når det handler om x-y-z.«

Case: Hvem er kilderne, når I selv kan vælge? Vi har tidligere beskrevet en workshop vi har afholdt med studerende fra DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mere specifikt redaktionen på uddannelsens studenterdrevne udgivelse Illustreret Bunker. I samme workshop bad vi også de studerende kortlægge, hvilke kildetyper de anvendte og hvordan de forskellige kildetypekategorier fordelte sig på kvinder og mænd i publikationens seneste fire udgivelser. Opgaven bestod i, at de studerende skulle: • Definere de kildekategorier de anvender i deres medie. • Registrere hver eneste medvirkende kilde i den kildekategori, de passer i og samtidig registrere kildens køn og navn. Da de studerende var færdige med kortlægningen, viste der sig flere interessante mønstre i deres kortlægning, herunder at de brugte relativt få ekspertkilder sammenlignet med etablerede medier, men også at alle kildetyper, på nær erfaringskilderne, var domineret af mænd – og

desuden at der var mange gengangere blandt de medvirkende mandlige kilder. Kortlægningen gav anledning til en del refleksioner hos redaktionen, og de studerende var enige om, at deres kildevalg var både for snævert og kønnet – og måske bar præg af for hurtige og nemme løsninger. Den læring blev hurtigt omsat i en række redaktionelle dogmer om at søge bredere, »udfordre defaulten« og tage ansvar for at være ambitiøse i det kommende kildearbejde. Dogmer, som ikke blot blev udtalt ifm. med workshoppen, men som også blev publiceret i forbindelse med den følgende udgivelse af Illustreret Bunker. Dermed er workshoppen et eksempel på, hvordan en kortlægning kan skærpe de studerendes blik for mønstre og gentagende handlinger, som ellers forbliver uklare, ubevidste eller uopdagede, når den enkelte journalist befinder sig i den travle hverdag.

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Kortlæg kildetyperne: Bed dine studerende kortlægge fordelingen af kvinder og mænd i udvalgte mediers indhold eller i deres egne produktioner. For støtte til kortlægningen kan du se her. • Find ekspertkilder på tid: Giv dine studerende en halv time til individuelt at finde frem til den bedste ekspertkilde inden for et bestemt område. Saml derefter holdet og lad dem »sammenligne noter«. Stil dem f.eks. følgende spørgsmål: – Hvor stor spredning er der i de ekspertkilder, I har fundet: Har I fundet den samme eller mange forskellige kilder? – Hvorfor er spredningen, som den er? – Hvad siger jeres samlede bruttoliste jer? Har I fundet den bedste kilde – og hvad vil det i grunden sige (er det den, der svarede, den, der havde optrådt i medierne før, den I kendte eller …?) – Hvor mange af jer overvejede kildens køn, da I ledte?

– Hvis I skulle finde andre kilder end »the usual suspects«, hvad kunne I så have gjort? • Prøv at kønne kildertyperne: Bed dine studerende lave en karakteristik af den typiske ekspertkilde, erfaringskilde og partskilde som de dernæst samler i en form for persona, arketype og/eller visualisering. Bed dem dernæst overveje: – Hvis ikke I allerede har givet jeres arketype køn, så prøv at gøre det nu. – Er der nogle særlige træk i jeres arketypiske ekspert-, part.- og erfaringskilde, som handler om køn – og hvorfor er det mon sådan? Lad dem dernæst se på undersøgelser af kilderepræsentation – f.eks. seneste Who Makes the News, og bed dem overveje, hvordan deres arketyper taler sammen med undersøgelsen. Her kan du afprøve, hvorvidt dine studerendes kildeopfattelse er påvirket af,

ligner eller adskiller sig fra branchens, og om de også bærer rundt på en kildeopfattelse som indebærer køn. • Stil spørgsmål til dine studerendes kildevalg: I opgaver hvor dine studerende producerer nyhedsstof, er det oplagt, at du også stiller spørgsmål til deres kildevalg og særligt spørger ind til deres opmærksomhed på køn. Enten undervejs i din vejledning eller som efterfølgende refleksionsspørgsmål. • Lad dine studerende reflektere over kønsbalance ifm. kildevalg: I forbindelse med større skriftlige opgaver, f.eks. bachelor- eller praktikprojekter, eller mere teoretiske fag kan du tilføje refleksionsspørgsmål, der peger ind i kildevalg i et kønsperspektiv: F.eks. Redegør for teorier om x-y-z, og diskutér og giv eksempler på, hvordan journalister behandler og fremstiller kilder forskelligt – eller det modsatte.

Forslag til læsning for dig eller dine studerende • Sæt fokus på journalistens køn: Bed dine studerende undersøge en række mediers indhold med fokus på at se på, hvordan journalisternes køn hænger sammen med de stofområder, de dækker, og de funktioner de indtager. Spørgsmål til undersøgelsen kan f.eks. være at se på kønsfordelingen ift.: – Hvem der optræder som ankerperson/ skriver lederen? – Hvem der er kritisk, graverjournalist, hvem der interviewer? – Hvem der præsenterer de lette nyheder, hvem dækker de hårde? – Hvem rapporterer fra sporten, og hvem dækker kulturstoffet? – Hvem optræder som korrespondent og egen ekspert? Afslut undersøgelsen med at sammenfatte hele holdets fund og diskutere, hvad I har fundet og hvorfor.

• Undersøg, om kønnet spiller ind på journalistens performance: Bed dine studerende se to forskellige interviewsituationer fra TV-nyheder, en hvor en kvinde og en hvor en mand optræder som interviewer. Lad dem overveje: – Er der forskellige måder af interview på færde? – Betyder journalistens køn noget for historien, herunder kildens reaktion på journalisten? – Hvordan er journalisterne kropssprog, stemmeføring og mimik – og adskiller de sig fra hinanden? Afslut undervisningen med at diskutere med dine studerende, om de oplever, at journalistens køn spiller ind i de eksempler, de har set på og hvis/ikke- hvad det betyder for historiens kvalitet, modtagerens oplevelse, kildens reaktioner etc.

• Akademikerbladet (2022). Se listen: Danmarks 50 mest citerede eksperter i 2022. https://www.akademikerbladet.dk/ aktuelt/2023/februar/se-listen-danmarks-50-mest-citeredeeksperter-2022 • Global Media Monitoring Project (GMMP) (2020). Who makesthe News? – 6th Global Media Monitoring Project. https://whomakesthenews.org/gmmp-2020-final-reports/ • Greve-Poulsen, Larsen, Pedersen & Albæk (2021). No Gender Bias in Audience Perceptions of Male and Female Experts in the News: Equally Competent and Persuasive. I: The International Journal of Press/Politics. https://doi.org/10.1177/19401612211025499 • Howell & Singer (2017). Pushy or A Princess? Women Experts and British Broadcast News. Journalism Practice. http://dx.doi.org/10.1080/17512786.2016.1232173 • Kjeldsen, Rabøl, Schmeltz & Hannerup (2023). Bedre Kønsbalance i det journalistiske indhold – Metode tilkortlægning af repræsentation og præsentation af kilder. https://issuu.com/dmjx/docs/k_nsbalance_-_metode_til_kortl_ gning_af_repr_senta • Niemi & Pitkänen (2017). Gendered use of experts in the media: Analysis of the gender gap in Finnish news journalism. Public Understanding of Science. https://doi.org/10.1177/0963662515621470 • Ordway (2023). Five reasons news stories about research need source diversity. Journalist Resource.org. https://journalistsresource.org/race-and-gender/5-reasonsnews-stories-about-research-need-source-diversity/?utm_ medium=newsletter&utm_source=JR-newsletter

BALANCERET »KØNS-PRÆSENTATION« 8 I MÅDEN KVINDER OG MÆND BESKRIVES KVALITATIVT I DET JOURNALISTISKE INDHOLD

ønsbalance i nyhedsmediernes indhold handler ikke kun om, hvor mange kvinder og mænd der optræder i forskellige roller i nyhedsmedierne. Det handler i høj grad også om hvordan kvinder og mænd præsenteres, når de optræder: Hvilke sproglige og visuelle fremstillinger bruger journalisterne i den måde de rammesætter kvinder og mænd, og især hvad er forskellene heri? Ved at arbejde med både de direkte og indirekte beskrivelser af kvinder og mænd, som journalister laver, når de beskriver kilder, kan du styrke dine studerendes opmærksomhed på, og evne til selv at præsentere kvinder og mænd lige og fair. Her handler det om opmærksomhed på sproget og de visuelle fremstillinger man bruger, og dermed om at støtte dine studerende til at opdage, hvor stor betydning sproget – også billedsproget – har for den måde, vi opfatter verden og hinanden på. En journalist kan både forstørre og indsnævre en kildes manøvrerum, troværdighed og styrke igen-

nem de retoriske strategier, hun eller han vælger at benytte i præsentation af kilden. Journalisten kan markere meget tydeligt, hvordan vi skal se kilden, ved f.eks. at bruge øge-eller kaldenavne om kilden, åbenlyst beskrivende adjektiver i skildringer eller ved at bruge billeder af kilden, der f.eks. viser kilden i frøperspektiv. Men der er også en række mere subtile sproglige og visuelle måder, hvor journalistens valg kan få betydelig indvirkning på den måde læseren oplever kilden, f.eks. de citationsverber (siger, påpeger, understreger) som journalisten bruger til at markere kildens udtalelser med, eller de alternative benævnelser og tituleringer, (f.eks. ministeren, stortalentet, Ida) som journalisten bruger, når kilden benævnes i løbet af historien. Når du vil undervise i sprogets og billedernes betydning for præsentationen af kvinder og mænd i nyhedsmedier, kan du se på mange aspekter. Vi har udarbejdet en grundig gennemgang af de forskellige kvalitative elementer i sproget og de visuelle elementer, som journalister bruger til at præsentere

kilder med, som du og dine studerende kan trække på, når du gerne vil undervise i køns-præsentation i det journalistiske indhold. Du kan finde dem alle udfoldet her. Mange af de undervisere vi har mødt, har netop kønsbalance og repræsentation som emne, når de underviser i sprog og billeder i journalistikken. De lader deres studerende udforme diskursanalyser på journalistisk indhold, underviser i kønnet sprog og sprogets konstruerende egenskab.

Case: What’s gender got to do with it? Hvordan mænd og kvinder præsenteres En underviser giver sine studerende en række eksempler på beskrivelser af kilder fra skrevne nyhedshistorier – men fjerner navn og andre eksplicitte indikatorer på kildens køn. Dernæst stiller underviseren følgende spørgsmål til eksemplerne, som de studerende arbejder med at diskutere i grupper: • Er kilden, der introduceres her, en kvinde eller en mand – og hvad får jer til at sige det? • Hvad ville I ændre sprogligt, hvis kilden havde haft det modsatte køn? • Hvad tror I den sproglige rammesætning af kilden betyder, for den måde læseren opfatter kilden – for kildens troværdighed, vigtighed, styrke, interessanthed og køn – og for modtagerens mulighed for at identificere sig med kilden?

Forslag til læsning for dig eller dine studerende

Endeligt afslører underviseren de rigtige køn i de udvalgte eksempler for de studerende og bruger det til en afsluttende fælles diskussion af, hvordan køn påvirker det sprog, man bruger til at beskrive hinanden på og vice versa. Øvelsen bruger underviseren på den måde til at skærpe sine studerendes opmærksomhed på sprogets mulige kønnethed – og på hvordan de selv eller andre, bevidst eller ubevidst, afkoder sproglige rammesætninger.

Bedre Kønsbalance i det journalistiske indhold – Metode til kortlægning af repræsentation og præsentation af kilder, DMJX. https://issuu.com/dmjx/docs/k_nsbalance_-_ metode_til_kortl_gning_af_repr_senta • Nicoletti & Sarva (2021). When Women Make Headlines- a visual essay about the (mis)representation of women in the news. https://pudding.cool/2022/02/women-inheadlines/

Gode råd og ideer til din egen undervisning • Gruppér agens: Lav en øvelse, hvor du gør din studerende opmærksomme på citationsverbernes betydning for den måde, kilden bliver opfattet, dvs. verber som man bruger til at markere et citat med. Lad dem f.eks. lave en liste over alle de citationsverber de kan komme i tanke om. Bed dem dernæst om at gruppere og/eller rangere verberne efter forskellige principper, f.eks.: – Verber, der viser kildens type (erfaring, ekspertise, magt og neutral). – Verber, der styrker eller svækker kildens troværdighed, styrke, likeability, vigtighed, ærlighed, osv. – Verber, der er hhv. kvindelige og mandlige. Du kan også lade dine studerende læse en historie, eller uddrag heraf, hvor du har skjult, hvem kilden er – herunder hvilken funktion de har i historien – og dernæst lade dem gætte, ud fra citationsverberne, hvem kilderne er, særligt hvilken kildetype de optræder som.

• Undersøg aktive og passive billeder: Lad dine studerende undersøge, hvordan et givet medie gengiver kvindelige og mandlige kilder som afsæt for en overordnet diskussion af den visuelle præsentation af kvinder og mænd og eventuelle forskelle heri. De kan f.eks. undersøge: – Hvem gives der overhovedet et billede af, når de optræder i historien (kvinder eller mænd)? Hvem der er flest af og hvor de optræder de (forsiden eller andre steder). – Er der forskelle i de billeder, hhv. kvinder og mænd præsenteres med, i forhold til f.eks hvor aktive eller passive, de er på billedet, om de har øjenkontakt med beskueren, om de optræder i et miljø som er relevant for historien, om de portrætteres alene eller sammen med andre etc.? Afslut øvelsen med at diskutere, om kvinder og mænd portrætteres lige og fair, når mediet bruger et billede af dem ifm. en historie, om det er et problem, der hvor de ikke gør – og hvad det kan skyldes. Du kan også bede dine

studerende reflektere over, om der er bestemte billedtyper eller situationer, som vi forbinder mere med bestemte kildetyper, køn etc. • Afdæk retoriske strategier: Lad dine studerende undersøge, hvordan et givet medie, udvalgte historier eller måske de selv bruger de tre retoriske strategier etos, logos og patos, i den måde kilder beskrives. Læs her for en uddybende forklaring heraf. Undersøg f.eks.: – Er der nogle mønstre i, hvordan hhv. kvinder og mænd beskrives? – Er der nogle mønstre i, hvordan hhv. ekspertkilder og erfaringskilder beskrives? – Sammenlign f.eks. sportsstof med politisk stof og undersøg, om der er forskel på, hvordan de tre retoriske strategier bruges i de to stofområder? Diskutér til slut, hvordan forskellen kan forklares, med f.eks. kildetyper, nyhedskriterier etc. og hvad de siger om journalistens bevidste eller ubevidste syn på kilden.

• Kortlæg brugen af titler og tituleringer: Lad dine studerende analysere enten noget journalistisk indhold, de selv har produceret, eller et eller flere etablerede medies indhold. Analysen fokuserer på den måde, de optrædende kilder præsenteres i hhv. titler og tituleringer (uformelle titler, som stjerne, boss, talent, kvinde, tysker etc.): – De studerende kan notere alle de eksempler på titler og tituleringer, som de finder, i hhv. en liste for kvindelige kilder og mandlige kilder. Når listen er komplet, kan du bede dine studerende se på de forskellige titu leringer som hhv. kvindelige og mandlige kilder får, med henblik på at gruppere dem, f.eks. efter tituleringer, der markerer magt, ekspertise, vigtighed, køn, seksualitet, relation til andre etc. og/eller tituleringer der hhv. »taler kilden op« eller det modsatte. – De kan også notere, hvor mange titler og tituleringer hver enkelt kilde (og igen hhv. kvinde og mand) får per historie, de medvirker i.

Efterfølgende samler I de forskellige analyser og diskuterer resultatet: Hvem er det, der får flest titler og tituleringer, hvad betyder det for modtagerens opfattelse af kilden – og hvad skyldes det mon? Er der nogle kilder som tales mere op end andre, er der nogle typer af tituleringer som optræder hyppigere hos mænd end kvinder? • Se nærmere på, hvordan navne gengives: Lad dine studerende undersøge, hvordan kilder bliver navngivet i nyhedsstoffet hos etablerede medier. Hvem præsenteres med fulde navn, hvem kun med fornavn eller kun med efternavn – og hvad betyder det for den måde modtageren opfatter kilden? Du kan f.eks. stille dine studerende følgende opgave: – Lav en liste over alle de kilder, der optræder i jeres indholdsudvalg og registrer, hvordan deres navn skrives i historien i en af følgende kategorier: 1) fulde navn i hele historien, 2) nævnt nogle steder kun ved fornavn, 3) nævnt nogle steder kun ved efternavn,

4) nævnt nogle steder ved kæle-/øgenavn. – Undersøg, om der er nogle mønstre i hvem der optræder i hver af de tre kategorier: Er der flere kvinder/mænd i en af kategorierne? Er der flere kendte/ukendte mennesker i nogle af kategorierne? – Diskuter nu: Hvad betyder det, at journalisten kun bruger kildens efternavn/ fornavn for den måde, modtageren opfatter kildens troværdighed, vigtighed, magt, imødekommenhed eller for modtagerens mulighed for at identificere sig med kilden? – Du kan også give dine studerende en række eksempler på historier, overskrifter etc., hvor kilder kun er omtalt ved enten for- eller efternavn og dernæst bede dem overveje samme spørgsmål som ovenfor, og måske også hjælpe dem på vej med følgende indgangspørgsmål: Hvornår bruger man ellers typisk kun et andet menneskes fornavn eller efternavn, og hvad siger det om det syn på kilden som journalisten søger at videreformidle her?

Tak til OsloMet Universitet:

Islands Universitet:

■ ■ ■ ■

Elisabeth Eide Jørgen Alnæs Kristin Skare Orgeret Ragnhild Fjellro

Arnar Eggert Thoroddsen Arnar Gíslason Finnborg Salóme Steinþórsdóttir Valgerður Jóhannsdóttir

Bifrost Universitet:

Roskilde Universitet:

■ ■ ■ ■ ■ ■

■ ■

Andrea Guðmundsdóttir Guðbjörg Hildur Kolbeins Helga Guðrún Jónasdóttir Margrét Jónsdóttir Njarðvík Ólína Kjerúlf Þorvarðard Sigrún Lilja Einarsdóttir

Hanne Jørndrup Martine Bentsen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – DMJX: ■ ■

Mette Mørk Mette Stentoft