Bedre kønsbalance i det journalistiske indhold

METODE TIL KORTLÆGNING AF REPRÆSENTATION OG PRÆSENTATION AF KILDER

Et DMJX–projekt støttet af NIKK, Nordisk information för kunskap om kön, under Nordisk Ministerråd.

Introduktion

Metode til kortlægning af repræsentation og præsentation af kilder

Forskningsbaseret analyseværktøj

De følgende sider beskriver et analyseværktøj som kan være en hjælp til medier, der ønsker at få større bevidsthed om, hvordan kvinder og mænd prioriteres og præsenteres i deres journalistiske indhold

Metoden er udviklet og testet i samarbejde med udvalgte nordiske medier, som led i projektet ’Bedre Kønsbalance i den Nordiske Medieindustri’

Projektet er støttet af NIKK – et samarbejdsorgan for ligestilling under Nordisk Ministerråd.

Faktuel indsigt i egne vaner og egen praksis har vist sig at være en af de største drivere til forandring. En kortlægning af jeres journalistiske indhold kan derfor hjælpe med at afdække og dokumentere ulighed og eventuel ubevidst bias i, hvordan I omtaler, præsenterer og anvender kilder. Kortlægningen vil give jer et øjebliksbillede af jeres daglige og ofte ubevidste handlinger, vaner og normer, som vil give jeres redaktionelle ledelse og journalister et fælles udgangspunkt for at sætte mål, skabe forandring og indføre relevante nye rutiner.

DET UNIKKE VED DENNE METODE ER, at den kombinerer det kvantitative med det kvalitative. I får ikke alene et overblik over, hvor mange kvinder og mænd, der optræder i jeres indhold, men også indblik i, hvordan I præsenterer dem, og om der er særlige mønstre, i måden I fremstiller kvinder og mænd.

DET ER GRATIS OG ENKELT at bruge metoden. Det eneste det kræver er, at I sætter ressourcer af til at monitorere jeres medie i en kortere periode og følger op på resultaterne med jævne mellemrum.

At bruge ressourcer på at undersøge sig selv kan opleves som en barriere. Men vores erfaring er, at det er investeringen værd, for forandring kommer sjældent af sig selv. De medier, som har undersøgt sig selv, har fået både aha-oplevelser og nye indsigter – og sammen med det, et faktuelt grundlag for at sætte mål og skabe forandring.

VI HÅBER, I HAR LYST til at afprøve værktøjet og dermed bidrage til det overordnede mål for dette projekt: At skabe større kønsbalance i den nordiske medieindustri.

Anna Karina Kjeldsen

Gitte Rabøl

Line Schmeltz

Marion Hannerup

Bliv bevidst om jeres repræsentation og præsentation af kilder

Kvinder fylder stadig langt mindre end mænd som kilder i nyhederne, og det gælder stort set alle stofområder og kildetyper på tværs af de nordiske lande. Det er desuden påvist, at kvindelige kilder præsenteres anderledes end mandlige kilder på en lang række områder, f.eks. når det gælder taletid, vægtning og rammesætning.

Forskningsmæssigt står det klart, at forskellene i hvordan kvinder og mænd repræsenteres i nyhedsmedier ikke alene kan forklares med strukturelle uligheder, der ligger uden for medieverdenen. Ifølge blandt andre de svenske medieforskere Maria Edström og Monika Djerf-Pierre er ubalancen ofte større i medierne, end i den verden de dækker.

Det kortsigtede mål med vores værktøj er, at I bliver bevidste om de redaktionelle valg, I træffer hver dag, og at I dermed kan vælge at arbejde med nye mål på basis af konkret og systematisk indsigt i jeres egne vaner og praksis.

Det langsigtede mål er at skabe fundamentet for en mere mangfoldig og ligeværdig brug af kilder i den nordiske medieindustri.

Tal kan ikke stå alene

Selv om der optræder lige mange kvinder og mænd i jeres medie, er det ikke ensbetydende med, at kønnene bliver præsenteret ens. Forskningen viser, at hvis vi skal nå en lighed i fremstillingen af kønnene, så er der meget indsigt at hente ved også at se på, hvordan medier fremstiller og bruger kilderne.

Der findes allerede en række metoder til at måle og monitorere kildefordeling. Men dette er det første værktøj, der også tager de kvalitative elementer med. Det er gennem kombinationen af en kvantitativ og kvalitativ analyse, at eventuelle ubevidste mønstre bliver synlige, og at I får det mest nuancerede og præcise billede af jeres egen praksis.

Målgruppe

Værktøjet er primært tiltænkt trykte nyhedsmedier, der ønsker at få systematisk indblik i, hvordan de bruger og fremstiller deres kilder. Vi håber dog, at også andre medier kan lade sig inspirere og bruge dele af analysemetoden.

Ressourcer

Hvor lang tid kortlægningen tager afhænger af, hvor stor en stikprøve I vælger at arbejde med, og hvor mange af kortlægningens punkter, det er relevant for jer at gå i dybden med. I vores pilotprojekt har vi brugt studentermedhjælpere i form af journalist- og kommunikationsstuderende til registreringsarbejdet. Den efterfølgende analyse har vi selv stået for i samarbejde med mediet.

Er I Interesserede i at afprøve værktøjet, så tag kontakt til Anna Karina Kjeldsen, akkj@dmjx.dk, så kan I få en indledende indføring i værktøjet og adgang til excel-skabelonen.

Hvad kan I blive klogere på?

Her nedenfor finder I en oversigt over de tolv kvantitative og kvalitative kortlægningspunkter, som vi ved er relevante for en fair og balanceret kildebrug. Alle kortlægningspunkter har vi udfoldet i den guide som følger med:

KVANTITATIVT

Undersøg, hvordan I prioriterer kvinder og mænd

Her får I hjælp til ikke alene at tælle hvor mange mænd og kvinder, der optræder på tværs af indholdet, men også til at se nærmere på, i hvilke genrer og roller de optræder, og hvor meget de får lov til at fylde. I bliver klogere på:

1. ANTALLET af navngivne kilder

2. KØNNET på alle optrædende kilder

3. SHARE-OF-SPACE Antal og prioritering af fotos

4. SHARE-OF-VOICE Antal af citater og deres form

5. KONTEKST Genretyper kilderne medvirker i

6. STOFOMRÅDER kilderne medvirker i

7. KILDETYPER (ekspert, erfaring etc.)

KVALITATIVT

Undersøg, hvordan I præsenterer kvinder og mænd

Her får I hjælp til at undersøge jeres præsentation af kvindelige og mandlige kilder. Der er nemlig ofte forskel på hvordan kilderne optræder, hvordan de præsenteres, og hvor megen vægt de tillægges. I kan undersøge:

8. VISUEL FREMSTILLING af kvinder og mænd (afbildes kilden aktivt eller passivt?)

9. TITLER på kvinder og mænd

10. TITULERING af kvinder og mænd (uformel titel)

11. CITATMARKERING Om kilden siger, mener, forklarer eller føler

12. BESKRIVELSE Om kilden tales op, ned, omtales eller beskrives følelsesladet

Guide til kortlægning af jeres brug af kilder

For at klæde jer på til kortlægningen, har vi udformet denne guide, hvor I kan gennemgå og diskutere hvert af dens tolv punkter i fællesskab, og i forhold til netop jeres medie. På den måde får de, der skal foretage selve kortlægningen et afklaret og ensartet afsæt, inden arbejdet går i gang. I kan også bruge gennemgangen til at afgøre, hvilke, hvis ikke alle, af kortlægningspunkterne det giver mening for jeres medie at undersøge.

Sådan bruger I guiden

Ordforklaringer

Medie

Jeres samlede stikprøve af aviser, magasiner, m.m.

Kilder

De mennesker, der medvirker i jeres historier i et omfang, hvor de nævnes ved navn og enten omtales eller udtaler sig direkte eller indirekte.

Øvrige ordforklaringer følger undervejs i guiden.

Selvom I forbereder jer grundigt, vil der, som med alle undersøgelser hvor mennesker er involveret, være fejlkilder, men ved på forhånd at gennemgå kategorierne sammen, kan I minimere potentielle usikkerheder i jeres kortlægning. Desuden kan det også være en god ide at have denne guide ved hånden, imens I kortlægger jeres stikprøve, så I kan støtte jer op af forklaringerne heri undervejs.

Sådan går I frem

Hvert nyhedselement og -historie gennemgås og registreres fuldstændig og et ad gangen i forhold til alle de kortlægningskategorier I har udvalgt. Ved at bevæge jer kronologisk (fra forside til bagside, og fra mandag til søndag) igennem kortlægningen, sikrer I samtidig også det bedste overblik over arbejdet.

VÆLGER I EXCEL-SKABELONEN, som vi har udformet, registrerer I hver unik kilde i relation til alle de kortlægningspunkter, I finder væsentlige (kildetype, citatform, visuel fremstilling etc.), og på den måde kan I gå på tværs i jeres analyser af kortlægningen, og f.eks. se nærmere på ekspertkildernes tildeling af citat-former.

I KAN OGSÅ VÆLGE AT ARBEJDE UDEN EXCELSKABELONEN, især hvis I beslutter jer for kun at kortlægge ganske få udvalgte punkter. Her kan I så ikke kæde den unikke kilde sammen med kortlægningskategorierne og dermed ikke lave tværgående analyser.

ANTALLET AF NAVNGIVNE KILDER

Hvad

Registrering af alle navngivne kilder der optræder (totaloptælling).

Hvorfor

Første skridt i at danne jer et overblik over jeres brug af kilder er naturligvis at lave en simpel registrering af de kilder, der optræder i jeres indhold. Hermed får I en komplet liste over alle medvirkende. Ved at angive navn og dato for alle kilder der optræder, kan I efterfølgende gå tilbage for at finde forklaringer på tendenser i jeres analyse, f.eks. hvorfor en kilde optræder meget, hvorfor så mange mænd optræder så meget, som de gør, i et bestemt stofområde, på et bestemt tidspunkt etc.

Hvordan

For hver kilde der optræder med navns nævnelse, registrerer I: Navn, dato for medvirken og tildeler kilden en unik kilde-ID (som er fortløbende):

Kilde–ID #1

Navn Ida Marie Christensen

Dato 01.07.2023

UDDYBENDE FORKLARING Hver kilde angives med navn for hver unik optræden. Dvs. hvis den samme kilde optræder flere gange i stikprøven (men ikke i samme historie) registrerer I kilden på ny, for hver gang han/hun optræder i en ny historie.

HVIS I BRUGER EXCEL-SKABELONEN skal I angive alle kilder som I registrerer med et kilde-ID. På den måde kan I sidenhen trække alle data ud på den enkelte kilde, ligesom det muliggør flere af de forskellige præ-kodede krydsberegninger som ligger i Excel-skabelonen.

Husk at hver registrering for den samme kilde, hvor I tilføjer mere end én datacelle i en af kortlægningskategorierne (f.eks. citat-verber), skal tilføjes samme kilde-ID og navn i Excel-skabelonens første kolonner. Dvs. at når I skal anføre de konkrete citatmarkører i form af verber, og finder mere end et citat, skal I indsætte en ny celle for hvert verbum og disse skal kunne kædes tilbage til ’kilde-ID’, for at gøre det muligt at lave de krydsberegninger som er indkodet i Excel-arket.

KØNNET PÅ ALLE

OPTRÆDENDE KILDER

Hvad

Registrering af kønnet på optrædende kilder.

Hvorfor

Samtidig med at I registrerer den enkelte kilde ved navn, angiver I også kildens køn, for på den måde at få en totaloptælling på kønsfordelingen i jeres medie.

Hvordan

Hver navngiven kilde anføres i en af nedenstående kategorier:

Køn: Mand

Kvinde X

UDDYBENDE FORKLARING Ud over et samlet billede af kønsrepræsentationen i jeres medieindhold, kan I naturligvis vælge at registrere andre diversitets-faktorer, f.eks. etnisk herkomst eller alder, hvis I ønsker at undersøge jeres repræsentation ift. disse. Men her er vores fokus at kortlægge, hvordan I bruger og fremstiller henholdsvis kvinder og mænd som kilder i jeres nyhedsstof.

SHARE-OF-SPACE

Hvad

Registrering af kilders visuelle tilstedeværelse og prioritering.

Hvorfor

En lige behandling af kvinder og mænd i medieindholdet handler om mere end simpel tilstedeværelse. Når I afbilleder kilder, gør I dem særligt fremtrædende for modtageren af jeres medie. Billeder afkodes hurtigere end tekst, de forstærker dele af historien, og dermed er jeres visuelle prioritering af kilder særligt betydningsfuld for jeres repræsentation.

Den visuelle fremstilling markerer altså vigtighed. Samtidig er nogle placeringer vigtigere end andre, og derfor er det oplagt også at registrere, hvor de kilder, der afbilledes optræder; på forsiden eller i mediets øvrige stof.

Når I vil undersøge, hvem der er vigtige, centrale og »naturlige« aktører i jeres medie, og hvem der er mere uvæsentlige, perifere eller usædvanlige for mediet, er forholdet mellem forsiden og det øvrige medie et oplagt sted at se hen. Optræder en kilde på forsiden er det med til at fremstille kilden som særligt vigtig og som en særligt afgørende eller naturlig del af jeres medie-univers. Er der en overvægt af én type af kilder på jeres forsider (f.eks. mænd, private partskilder eller erfaringskilder), vil det typisk signalere, at netop de er særligt væsentlige og betydningsfulde i jeres gengivelse af verden.

Hvordan

Alle kilder, der afbilledes visuelt, registreres i en af nedenstående kategorier:

Visuel fremstilling: Forsidefoto X Foto i øvrigt medie

UDDYBENDE FORKLARING Hvis I analyserer på digitalt indhold, kan I eventuelt definere hovedhistorier i stedet for forside, eller anvende lignende differentieringer mellem jeres centrale placeringer, mellempositioner og mere perifere placeringer.

SHARE-OF-VOICE

Hvad

Registrering af hvilken citat-form kilder citeres med.

Hvorfor

Når I citerer kilder, kan I gøre det i to former: Enten gør I brug af et direkte citat, hvor kilden får lov til selv at udtrykke sig (i princippet uden jeres mellemkomst) eller I gør brug af et indirekte citat, hvor kilden træder et skridt tilbage og udtaler sig igennem jeres omskrivning af udtalelsen.

Hvorvidt I giver kilden enten et direkte eller indirekte citat siger noget om, hvor meget vægt kildens udtalelser får. Direkte citater kan betyde, at kilden træder mere frem i nyhedshistorien, fremstår mere levende og nærværende, end ved indirekte citat. Det indirekte citat svækker, generelt set, kildens fremtræden, på samme måde, som når en tolk oversætter for en person. Så forskelle her kan f.eks. hænge sammen med kildens vigtighed i historien,

idet mindre betydningsfulde kilder ofte optræder i mindre omfang (taletid), til sidst i historien og i indirekte citat.

I en kortlægning af jeres brug og præsentation af kilder, er det derfor ikke uvæsentligt, hvilken af de to citatformer I bruger, i alle fald ikke hvis det skulle vise sig, at der er ubalance i forhold til kønnene her.

Der kan selvfølgelig være eksempler på brug af citatformerne, hvor den omgivende tekst ændrer på denne generelle kategorisering af de to citatformer. Men det betyder ikke, at en kortlægning af hvilke citatformer hhv. kvinder og mænd får i jeres medieindhold, ikke kan vise en ulighed og dermed ulige præsentation af kønnene, som kan være værd at adressere.

Hvordan

Hver gang en navngiven kilde citeres, registrerer I én gang i en af de nedenstående kategorier. Citeres kilden ikke, registerets denne som »ikke citeret«:

Citattype: Direkte citat

Indirekte citat

Ikke citeret X

UDDYBENDE FORKLARING Denne registrering giver jer ikke bare et overblik over hvilke citatyper jeres kilder får. I laver samtidig en optælling af det antal citater som de respektive kilder får –altså af kildernes taletid eller share-of-voice, som man kunne kalde det. Her kan kvantitative forskelle også betyde, at der ikke er lighed, idet taletid er det samme som retten til at præge nyhedsstrømmen, samfundets dagsordner etc.

KONTEKST – GENRETYPER

Hvad

Registrering af hvilke genrer kilder optræder i.

Hvorfor

Nogle nyhedsgenrer er mere vigtige set både fra samfundets og fra jeres perspektiv som medie. Derfor er det relevant at undersøge, hvilke nyhedsgenrer, de kilder der optræder i jeres indhold, figurerer i. Typisk er nyhedsstof og reportager nyhedsgenrer, som vi opfatter som centrale, mens portrætter og anmeldelser i de fleste nyhedsmedier opfattes som mere perifere genrer, og dermed mindre væsentlige i et repræsentationsperspektiv.

Ved at optælle, hvordan hhv. mænd og kvinder fordeler sig som kilder i de forskellige genrekategorier, får I først og fremmest en status på, hvor der genremæssigt er hhv. størst og mindst ligestilling kønnene imellem. Men fordi nogle genrer, især nyheder og reportager, kan siges at være vigtigere end andre, når det handler om samfundets væsentlige og magtfulde funktioner, kan store forskelle her være særligt relevante at få øje på.

Vær opmærksom på at lige tilstedeværelse samlet set godt kan dække over skævheder, når I deler jeres centrale – og dermed vigtige – genrer op over for jeres perifere genrer. Med andre ord, kan det godt være, at I har lige mange kvindelige og mandlige kilder i jeres medie samlet set, men hvis hovedparten af de kvindelige kilder optræder i perifere genrer, som anmeldelser og portrætter, er der måske alligevel ikke tale om reelt ligeværd eller lige repræsentation.

Hvordan

Hver navngiven kilde registreres i den af de nedenstående nyhedsgenrer, de optræder i:

Nyhedsgenre: Nyheder

Baggrund/analyse X

Reportage/feature

Portræt/profil

Interview

Anmeldelse

Andet

UDDYBENDE FORKLARING Som nyhedsmedie grupperer I jeres stof i forskellige genrekategorier, og alt efter hvilket medie I udgiver, vil nogle genrer fylde mere og være mere vigtige i jeres medie end andre. Vi har foreslået en inddeling her, men måske er der brug for, at I justerer den, enten ved at tilføje nye/andre genrekategorier, eller ved at fjerne nogle, så listen af genrekategorier passer til jeres medie.

STOFOMRÅDER

Hvad

Registrering af hvilke stofområder kilder optræder i.

Hvorfor

Lige fremstilling handler også om, hvilke emner de kilder som I inddrager i jeres nyhedsstof, optræder indenfor. Nogle stofområder, især politik, samfund, økonomi og erhverv, er særligt vigtige, set i både et samfunds-, og nyhedsperspektiv. Nogle stofområder er særligt vigtige for jeres medie. Derfor er det relevant at få et overblik over, hvor jeres brug af kilder er mest eller mindst lige.

Ved at registrere hvilke stofområder de kilder, I har brugt, optræder i, får I først og fremmest en status på, hvilke stofområder, der er størst og mindst skævhed indenfor. Dermed kan I udpege de særlige stofområder, hvor der er brug for at skabe forandring.

Desuden er nogle stofområder mere centrale for nogle medier end andre, og nogle stofområder, især politik, samfund, økonomi og erhverv, bliver i en samfundsmæssig kontekst opfattet som vigtigere

end andre. Derfor vil skævheder her være mere betydningsfulde end i de mere perifere områder, når vi taler om lige repræsentation. Vi ved f.eks. fra talrige internationale og nationale studier, at kønsfordelingen inden for stofområderne politik, økonomi og business ofte er særligt ulige.

Hvordan

Hver navngiven kilde registrerer I, i den af de nedenstående stofområder, som de optræder i:

Stofområde: Samfund

Politik X

Økonomi

Erhverv

Sundhed

Kultur

Klima

Kendte

Livsstil

Diversitet

Krimi

UDDYBENDE FORKLARING De fleste nyhedsmedier grupperer deres stof i forskellige stofområder, og hos mange er opdelingen også afspejlet i forskellige redaktioner.

Alt efter hvilket medie I er, vil nogle stofområder fylde mere og være mere centrale end andre. Vi har foreslået en række mulige stofområder her, men måske har I brug for at justere dem ved enten at tilføje nye/andre stofområder, eller ved at fjerne nogle, så I får en liste af stofområder, der passer til jeres medie.

KILDETYPER

Hvad

Registrering af hvilke kildetyper kilder optræder som.

Hvorfor

I nyhedsmedier optræder kilder i forskellige roller. Traditionelt opdeler vi kilder i fire typer: Partskilder, videns-/ekspertkilder, erfaringskilder og kommentatorer.

Ved at registrere hvilke typer af kilder, kønnene optræder som, får I først og fremmest et overblik over, hvor der kildetypemæssigt er størst og mindst lighed imellem kønnene. Samtidig betragtes nogle typer af kilder i mange nyhedssammenhænge som vigtigere, eller tillægges mere autoritet end andre. Det gælder især videns- og ekspertkilder, og dermed vil ulighed her være mere afgørende for en målsætning om lige og fair fremstilling af kønnene, end i andre kildetyper.

Nogle kildetyper vil I kunne identificere som »givne«, altså kilder som giver sig selv ift. den konkrete nyhedshistorie – det gælder f.eks. ministeren, der udtaler sig om ny lovgivning på hans eller hendes område. Disse kilder kan det i nogle tilfælde være en ide at udelade, eller give deres egen optælling, fordi I umiddelbart har sværere ved at ændre på kønsfordelingen her, medmindre I vælger at se på hvordan I udvælger og vinkler historier. Andre kildetyper, f.eks. kommentatorer og eksperter, er der større mulighed for selv at udvælge, og dermed kan I nemmere arbejde med at skabe mere lighed her, hvis I finder stor ulighed.

Endelig afspejler jeres optælling ift. kildetyper typisk også, hvad jeres fokusområder er, og dermed vil der være kildetyper, som er mere centrale for jeres medie, og som det dermed er mere afgørende at se på, hvis I finder ulighed her.

Hvordan

Hver navngiven kilde registreres i den af de nedenstående kildetyper som han/hun optræder i:

Kildetype: Ekspertkilde

Partskilde

Erfaringskilde X Kommentator

Omtalt

UDDYBENDE FORKLARING Opdelingen i kildetyper dækker over, hvilken rolle kilden spiller i den enkelte nyhedshistorie, og dermed er det også oplagt, at nogle kilder kan optræde som flere forskellige

KILDETYPER

kildetyper, alt efter historiens vinkling, og hvilken funktion og interesse kilden har i historien. Derfor er optælling i netop denne kategori ikke helt entydig og kræver ofte lidt læsning og analytisk indblik.

Når I skal indplacere kilderne i de fire typer af kilder, kan I eventuelt gå frem efter følgende definitioner:

En partskilde har altid en interesse i, eller holdning til den sag som historien handler om – kilden er part i sagen. Nogle gange er interessen meget direkte, f.eks. når en direktør udtaler sig om en krise i virksomheden, andre gange er interessen mere subtil eller indirekte, f.eks. når en investeringsekspert fortæller om vigtigheden af en økonomisk vinkel på en sag. Partskilder kan desuden være enten offentlige eller private:

• Offentlige partskilder er typisk politikere, embedsfolk, sundhedsprofessionelle, præster og andre repræsentanter for det offentlige samfund, som har en part eller interesse i den sag historien handler om.

• Private partskilder er typisk repræsentanter for private virksomheder som har en part eller interesse i den sag historien behandler.

Ekspertkilder har en indgående og ofte specialiseret viden om historiens emne. Det kan være forskere, specialister eller praksiseksperter, som bidrager med troværdig og interessefri viden om eller perspektiv på historiens emne.

Erfaringskilder er typisk privatpersoner, som har oplevet det emne, som historien behandler, på egen krop. Erfaringskilden har altså personlig erfaring, men ikke interessefri viden, om emnet, og bidrager dermed med en personlig vinkel til historien.

Kommentatorer er typisk journalister eller andre med særlig tilknytning til – og nogle gange ekspertise inden for – et givent emne. De optræder ofte som direkte afsendere af klummer, debatindlæg eller kommenterer dagens centrale nyheder.

Omtalt bruger vi her om de kilder, der optræder ved navns nævnelse, men i så begrænset et omfang, at de ikke kan indplaceres entydigt i nogle af ovenstående kategorier. Her vil vi således også placere f.eks. en minister, der nævnes med: »ministeren har ikke ønsket at kommentere«, hvis ikke denne spiller en yderligere rolle i historien.

VISUEL FREMSTILLING

Hvad

Registrering af visuel fremstilling af kilder.

Hvorfor

Når I afbilleder kilder i jeres medie, betyder det noget for modtagerens oplevelse af kilden, hvordan I gør det. Personer, der afbilledes alene, fremstår typisk mere centrale og betydningsfulde, end personer i grupper. Personer, der ses i handling, aktive og som ser direkte ind i kameralinsen, fremstår generelt set mere vigtige, i kontrol over situationen og måske endda magtfulde, end personer der er passive, og som ser væk fra kameraet. Personer, der slet ikke afbilledes, fremstår i sagens natur mindre betydningsfulde.

Under alle omstændigheder er den visuelle fremstilling af kilder meget betydningsfuld for den opfattelse af kilden som jeres modtager får, og dermed er fremstilling yderst relevant at undersøge i en mere kvalitativ form, i samspil med at tælle om kilden afbilledes eller ej.

Hvordan

Hver navngiven kilde, som fremstilles visuelt, registreres i den af kategorierne, som passer bedst ift. deres fremtoning. Afbilledes kilden ikke, skal I ikke indtaste noget her:

Visuel fremstilling: Alene, aktiv Alene, passiv I gruppe, aktiv X I gruppe, passiv

UDDYBENDE FORKLARING Med denne kategori i kortlægningen befinder vi os i den kvalitative ende af analysemetoderne, og den kræver derfor lidt mere overvejelse og analytisk omtanke at registrere, end blot at tælle. Derfor kan I støtte jer op ad følgende uddybende eksempler:

Passiv definerer vi som, at kilden f.eks. enten sidder ned, er helt i ro, filmes mens han eller hun er i hvile, og ikke møder eller konfronterer beskuerens blik.

Aktiv definerer vi som, at personen er fotograferet eller filmet in action, måske i bevægelse fra et punkt til et andet, eller midt i en handling, eller ser direkte ind i kameralinsen (hvilket også er en handling).

Der er naturligvis en række tilfælde, hvor billederne giver sig selv og I ikke har mulighed for at påvirke dem, og der kan også være billeder, som er svære for jer entydigt at placere i vores foreslåede kategorier. De sidste heraf, foreslår vi, at I udelader fra undersøgelsen. Endelig kan der være grund til, at I selv definerer nye kategorier, som passer bedre til billeduniverset og brugen af billeder i jeres medie.

TITLER

Hvad

Registrering af titler som kilder tildeles.

Hvorfor

Når en kilde præsenteres i en nyhedshistorie, fortæller I som regel også kort, hvem kilden er, ofte igennem blandt andet kildens titler.

Det er relevant at se på, hvilke og hvor mange titler I giver kilderne, fordi titler, og især flere af dem, er med til at styrke kildens status og troværdighed. Præmissen her er, at jo flere titler den enkelte kilde får tildelt i nyhedshistorien, des mere vigtig, magtfuld, eller autoritativ vil kilden fremstå. Derfor vil ulighed her være med til at skabe en ulige oplevelse af kildernes væsentlighed hos modtageren.

Ved at tælle, hvor mange titler I har tilføjet ved hver kilde, fordelt på køn, får I et overblik over, om der er lighed ift. den præsentation og dermed den etos som kilderne får af jer, i kraft af titler. Ved også at

registrere de konkrete titler, får I samtidig mulighed for at analysere, hvilke titler I tildeler hvilke kilder og undersøge ulighed her.

Hvordan

For hver navngiven kilde registreres alle de titler kilden tildeles i artiklen individuelt, én titel per boks:

Titel: F.eks. Forsvarsminister Administrerende direktør

CEO

Fodboldspiller

UDDYBENDE FORKLARING Med titler menes de formelle og officielle stillingsbetegnelser, som kilden bærer. Med andre ord det, der står på kildens visitkort eller på døren til kildens nuværende arbejdsrum.

Det kunne typisk være; »administrerende direktør«, »CEO«, »Justitsminister«, »skuespiller«, »smed«, »frivillig« etc. Nogle gange bruger man flere titler undervejs i historien, så husk at se hele historien igennem. Titler som kilden tidligere har haft, som angives med »tidligere xxx« placerer vi under tituleringer (se kortlægningspunkt 10).

TITULERINGER

Registrering af tituleringer (uformelle titler) som kilder tildeles.

Hvorfor

Når en kilde introduceres i nyhedshistorien, bruger journalisten plads på at give kilden troværdighed og en ramme, der matcher eller understreger den rolle, som kilden spiller i historien. I nogle tilfælde sker det via tituleringer, som er uformelle betegnelser for kildens status, kompetencer og bedrifter.

Tituleringerne fungerer – på trods af at de ikke er formelle titler – ofte som en måde at give kilden yderligere styrke, og tituleringen rammesætter kilden på en særlig måde. Nogle gange kan tituleringer dog også være med til at svække kildens styrke og troværdighed, som når en kilde kaldes f.eks. »hvidvasksherif«, eller »mistænkt«, men det er svært at opstille entydige eksempler på dette, da det afhænger af historiens vinkling og modtagerens opfattelse af, hvad der er positivt og negativt.

Det er relevant at se på, hvordan I bruger tituleringer i jeres repræsentation af kilder, både for at

undersøge om der er ulighed i, hvor megen styrke I giver kilderne, men også for at se om der er mønstre i, hvilke typer af kilder der får hvilke typer af tituleringer. Ved at registrere alle tituleringer får I også et overblik over, om der er nogle typer af kilder, som får mere troværdighed og styrke end andre, her i form af særligt mange tituleringer.

Hvordan

For hver navngiven kilde registreres alle de konkrete tituleringer som I giver kilden, én titulering per boks/registrering:

Tituleringer: – Topboss

Stjernespiller

Mor

Tidligere minister

UDDYBENDE FORKLARING Eksempler på tituleringer kunne være beskrivende ord som; »erhvervsprofil«, »ekspert«, »serieiværksætter«, »topboss«, »investeringshaj«, »supertalent«, »drabsmand«, »Tv-værtinde«, men også mindre

formelle betegnelser som »mor«, »far«, »elskerinde« og »mand« anses som tituleringer.

Efter at I har registeret alle tituleringer kan I overveje at kategorisere dem i f.eks.:

• Etos-boostere så som »stjernespiller«, »topboss«, »talent«, »tidligere CEO«

• Relationsmarkører, så som »mor«, »søn«, »kone«

• Kønnede tituleringer, så som »værtinde«, »businessmand«, »kvindelig«

• Neutrale tituleringer, så som »tysker«, »talsperson«, »ejer«

På den måde kan I danne jer et overblik over, hvilke mønstre der er i jeres brug af tituleringer.

CITATMARKERING

Registrering af citationsverber der tilknyttes citater fra kilder.

Hvorfor

Når I citerer kilder i jeres indhold, gør I brug af en rammesætning for at markere citatet rent skriveteknisk. Rammesætningen er typisk det, vi kalder et citationsverbum, altså et udsagnsord, som f.eks. »siger«, »oplyser« og »konkluderer«.

Når I vil kortlægge, hvorvidt jeres fremstilling af kilder er både lige, men i særdeleshed også fair, er disse verber særligt interessante at se på. For med citationsverberne rammesætter I også kilden og dennes troværdighed, styrke og autoritet. I markerer også, om det, kilden siger, skal ses som et udtryk for viden om, erfaring med, eller bare en personlig holdning til emnet.

Ved at registrere alle de konkrete citationsverber som I bruger, har I mulighed for at undersøge, hvilken position, troværdighed og styrke, I giver jeres kilder, og om der er forskelle her.

Forskelle, som binder sig til kildetypen, vil være helt naturlige og uproblematiske, altså hvis en ekspert »vurderer« eller »forklarer« noget, så understre -

ger I netop ekspertens ekspertstatus. Eller hvis en erfaringskilde »husker« eller »mærker«, så understreger I naturligvis, at her er der tale om personlige erfaringer. En skævhed i, hvem der bliver rammesat med hvilke citationsverber, kan derfor også afspejle en skævhed i kildetyper, på den måde at hvis I generelt har flere mandlige eksperter i jeres indhold, så vil der forventeligt også være flere mandlige kilder (forhåbentligt de samme), som bliver citeret via ekspertrelaterede citationsverber. Det betyder selvfølgelig stadig, at læseren vil opleve en skævhed, som måske forstærkes yderligere af skævheden i citationsverberne, der dermed retorisk understreger skævheden i antal.

Hvis de verber I rammesætter citater fra hhv. mandlige og kvindelige kilder med, er yderligere ulige fordelt, hvis f.eks. mandlige kilder – på tværs af kildetyper – får markant flere ekspert- og magtrelaterede verber, vil det skabe en særligt ulige kildefremstilling.

Hvordan

Hvert citat fra en navngiven kilde registreres med det konkrete udsagnsord, som anvendes til at markere citatet, én registrering for hvert nyt citat. Citater uden markering registreres som »uden markering«

Citationsverbum: Siger

Udtaler

Konstaterer

Ifølge

Ingen markering

UDDYBENDE FORKLARING Nogle verber er neutrale og giver ikke kilden nogen særlig status ift. udtalelsen. Det er f.eks. citationsmarkørerne »siger« og »ifølge«. Men andre verber markerer troværdighed og ekspertise, som f.eks. »forklarer« og »vurderer«. Andre markerer magt som f.eks. »fastslår« og »fastholder«, atter andre markerer erfaring; »husker«, »føler« etc.

Hvis I dernæst udformer en kategorisering af de citationsverber, som I har anvendt, i f.eks. kategorierne neutral, ekspertise, erfaring, kan I undersøge, om der er grupper af kilder (mænd, kvinder, ekspert, erfaring etc.), som får tildelt bestemte kategorier af citatmarkører oftere end andre.

BESKRIVELSE

Registrering af retoriske strategier i fremstilling af kilden.

Hvorfor

Når kilder optræder i jeres nyhedshistorier, beskriver I dem ofte, direkte eller indirekte, i forhold til deres fremtoning, handlinger eller bedrifter. Beskrivelserne kan være del af en indledende præsentation af kilden, men de forekommer også løbende i historien i forbindelse med, at kilden får rum til at folde sig ud, eller I giver kilden liv og råderum. Disse beskrivelser er en helt central del af at kortlægge, om jeres brug af kilder er fair og lige. Og det er måske også her, vi særligt får fat i de eventuelle bias, bevidste som ubevidste, som kan være i jeres fremstilling af kilder, fordi disse beskrivelser ikke altid er nogle, I er opmærksomme på, og slet ikke set på tværs af jeres medieindhold.

Ved både at kortlægge jeres beskrivelser og sidenhen kategorisere dem, som vi foreslår nedenfor, får I et billede af de eventuelle mønstre, der kan være i den måde, I fremstiller kilder på. Er der kilder, som I giver mere etos end andre? Taler I nogle grupper af kilder mere op end andre? Og modsat; er der kilder, som I giver mindre råderum og autoritet end andre, eller som I knytter bestemte typer af beskrivelse mere til end andre?

Hvordan

Retorisk strategi: Etos – stortalent – Frederiksen (kun efternavn) – hele Danmarks …

– som den første i verden

– Ministerens svar er entydigt

– en erfaren debattør

Hver navngiven kilde registreres i den kategori som den konkrete beskrivelse passer under, og registreres med de konkrete beskrivelser (ord, sætningsled og små sammenhængende passager) af kilden (fremtoning, handling, kompetencer etc.). Én registrering per beskrivelse. >>

Negativ etos

– hævder kilden – nægter at udtale sig

tidligere kriminel

Logos – 20-årig – svensk

Patos – hans kone

– Julie (kun fornavn)

– mærker stadig hvordan … – hans blikk bliver fjernt

tilføjer med et smil – kvindelige leder

BESKRIVELSE >>

UDDYBENDE FORKLARING Her registrerer og kategoriserer I de af jeres sproglige beskrivelser af kilderne, som ligger ud over titler og tituleringer. Det kan både være selvstændige ord, men også sætninger eller små sammenhængende afsnit, som er betydende for, hvordan I fremstiller kilden. Beskrivelserne kan optræde i hele historien, idet de også indbefatter f.eks. beskrivelser af en konkret handling i historien, eller tilføjelser af regi-lignende karakter, der beriger modtagerens oplevelse af kildens fremtoning.

Beskrivelser kan f.eks. være: »tilføjer hun med et smil«, »eftergiver han tøvende«, »den kendte franske filosof«, »en af verdens største sangskrivere«. Det kan være beskrivelser, som er indirekte indlejrede i de oplysninger, I vælger at give modtageren om kilden: »20-årig«, »Danmarks eneste«, »sammen med hendes mand«. Det kan også være beskrivelser, der ligger i hvad I kalder kilden, når I vælger ikke at bruge kildens fulde navn, f.eks. »ministeren«, »Ellemann« og »Mette«. Og måske skal I også registrere tituleringer her, selvom de allerede er registeret under tituleringer, fordi det at I vælger at kalde kilden ved hhv. for- eller efternavn markerer hhv. nærhed og afstand mellem modtageren og kilden, eller fordi I bruger titulering eller titel særligt beskrivende, som når f.eks. titlen erstatter kildens navn i historien. Beskrivelserne sorterer I ud fra de klassiske appelformer etos, logos og patos:

Etos-opbyggende beskrivelser understreger, at kilden er troværdig, dygtig, vigtig og i nogle tilfælde magtfuld. Det er her, I taler kilden op. Som f.eks. »den erfarne analytiker«, »den gudsbenådet sanger«, »en inkarneret leder«, »konstaterer han tørt«, »uden tøven«, »en dreven debattør«. Etos-kategorien indbefatter også beskrivelser, der fremhæver kildens meritter, præstation eller position ift. det historien handler om: »Danmarks første«, »den yngste i sin gruppe«, »første til at nå målet om …« etc. Denne kategori indbefatter desuden, når I bruger kildens titel eller efternavn i stedet for fulde navn, fordi det markerer kildens autoritet og en form for magtdistance mellem kilden og modtageren.

Negativ etos er kategorien hvor I placerer beskrivelser der taler kilden ned. Det kan f.eks. være ved at svække styrken af deres udtalelser, som »hævder«, når I nævner træk ved kilden som opfattes som negative, f.eks. »puster på vej op ad trappen«, »ser usikkert ud i rummet«, »ønsker ikke at kommentere på«, eller når kilden kaldes ved øgenavne, som f.eks. »lille-Lars«, og »Mette-mor«.

Logos-beskrivelser er neutrale, faktuelle beskrivelser af kilden og dennes gøren og laden, f.eks. når I nøgternt beskriver kilden, som f.eks. »han er ny i branchen«, »var tidligere ansat som …«. Her placerer I også neutrale angivelser af. f.eks. alder og tilhørsfold: »fylder 80 år«, »Dansk Industris …«

Patos-stimulerende beskrivelser er følelsesbaserede og/eller har fokus på bløde værdier eller personlige træk, fysisk fremtoning og handlinger som f.eks.: »loyal«, »forfriskende«, »et fast holdepunkt«, »mens hun ser tankefuldt ud over fjorden«, »hendes krøllede hår og røde sko …«, »som han kommer cyklende mod os …«, »kvindelig iværksætter«. Her placerer I også de indirekte beskrivelser som I giver, når I kalder kilden alene ved fornavn, for her fjerner I noget af kildens autoritet og magtdistance, og gør i stedet relationen mellem kilden og modtageren nær, næsten intim. Endelig placerer I også beskrivelser, der fremhæver kildens relation til andre her, som f.eks. »hans kone«, »hendes datter«, »var gift med …« etc. For ved at angive relationer understreger I, at en del af kildens tilstedeværelse og vigtighed i historien også er, hvem kilden er relateret til.