DMJX' videnregnskab for 2022

Videnregnskab 2022

Videnregnskab 2022

Denne publikation er den første af sin slags, hvor Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) selvstændigt udgiver et videnregnskab efter institutionen udtrådte af organisationen Danske Professionshøjskoler ved årsskiftet 2022-2023.

Hidtil har DMJX hvert år udgivet et fælles videnregnskab sammen med de øvrige professionshøjskoler i sektoren, men efter udtrædelsen har højskolen nu mulighed for selvstændigt at præsentere årets videnregnskab. Denne mulighed er udmøntet i publikationen her, som præsenterer uddybende og forklarende baggrundsoplysninger og historier og cases til illustration af de resultater i form af tal og grafer, som regnskabet også indeholder.

God fornøjelse med læsningen af Videnregnskab 2022!

Hvorfor et videnregnskab?

I Lov om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole står der at: § 7. Højskolen skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse, udviklingsarbejde og videncenterfunktion og er forpligtet til at offentliggøre oplysninger om kvalitet og resultater og informere nærmere herom.

DMJX skal altså fortælle om kvalitet og resultater af arbejdet med ”udviklingsarbejde og videncenterfunktion”, hvor det sidste skal tolkes som det forskningsbaserede arbejde, der foregår på højskolen.

Herudover er præsentationen af regnskabet en oplagt mulighed for at fortælle de gode historier om, hvordan der året rundt skabes ny viden om DMJXs fagområder til gavn for vores uddannelser, fag og professioner, og for det nationale og internationale samfund som helhed.

Forsknings- og udviklingsaktivitet

FoU-aktiviteten

En måde at måle FoU-aktiviteten på DMJX er, at tælle, hvor mange af vores medarbejdere, der beskæftiger sig med FoU-projekter.

I figuren ved siden af vises nøgletal om antallet af medarbejdere, der er beskæftiget med forskningsog udviklingsaktiviteter på DMJX som defineret af Danmarks Statistik og under reglerne for Frascatimanualen.

Som det fremgår, er det årlige antal af FoU-aktive på DMJX over perioden fra 2016 til 2022 fra et lavere udgangspunkt nu stabilt centreret omkring 55, hvilket må betegnes som en virkelig stor andel af de docenter, lektorer og adjunkter, som alt overvejende udgør de aktivt deltagende. I 2022 udgjorde denne gruppe 73 medarbejdere, hvilket vil sige at 75 procent af disse deltager i institutionens FoU-aktiviteter.

Samlet antal FoU-aktive medarbejdere 2016-2022

Projekter på uddannelser

I alt 54 forskere og undervisere deltog i 64 FoUprojekter, som var i gang i 2022 – heraf 26 som blev igangsat i løbet af året.*

Heraf er 30 projekter primært knyttet til Journalistuddannelsen mens Kommunikationsuddannelsen og Visuel Kommunikation hver tegner sig for 16 projekter. MPL/TVM bidrog med 7 projekter og CUK med 2.

Af de i alt 54 FoU-aktive docenter, lektorer og adjunkter fulgte fordelingen af antal projekter nogenlunde samme mønster. Værd at bemærke er dog, at mens Kommunikationsuddannelsen havde 12 projektdeltagere i gang med deres 16 projekter, så havde VK’s 16 projekter kun 7 projektdeltagere.

*64 projekter bliver til 71 (30+16+16+7+2), hvilket hænger sammen med, at flere projekter har haft deltagere fra mere end et uddannelsesområde.

Antal projekter: 64 i alt

Antal medarbejdere fra afdelingerne, som deltager i ét eller flere projekter

Case: Podcast-rapport

Docent Aske Kammer og adjunkt Thomas

Spejlborg Sejersen gennemførte i årene 2020 til 2022 projektet ’Forretnings-modeller og fremtidsudsigter for det danske podcastmarked’, som blev støttet økonomisk af Allerfonden.

Resultaterne af projektet blev præsenteret i februar 2022.

Læs om rapportens konklusioner vedrørende forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcast-marked her.

FoU-aktive medarbejdere

For at sætte DMJXs andel af forskningsaktive medarbejdere i perspektiv kan det gøres ved at måle på, hvor mange FoU-aktive, der er på alle professionshøjskoler pr. 1000 studenterårsværk (STÅ). På den måde opnås et sammenligneligt resultat.

Som det fremgår af tallene for 2018-2022 ligger DMJXs tal generelt højere end de fleste af de øvrige UC’ere og over gennemsnittet.

DMJXs relativt færre medarbejdere giver dog nogle forholdsvis store udsving. Eksempelvis er det høje tal for 2020 påvirket af et enkelt meget stort forskningsprojekt, som omfattede mange undervisere. Det høje tal i 2022 skyldes eftervirkninger af pandemien samt et fald i antal studerende, som betød et noget lavere STÅ-beløb end de foregående år. Samlet antal FoU-aktive medarbejdere pr.

1.000 studenterårsværk (STÅ) fordelt på alle UC’er

Case: Ny digital fortællemodel

To forskeres samarbejde på tværs af uddannelser har skabt en ny digital fortællemodel med seks trin. Bag FoUprojektet står docent Steffen Moestrup fra journalistuddannelsen og Karsten Vestergaard, som er lektor i interaktivt design.

Sammen har de koblet de journalistiske

elementer med viden om, hvordan visuelle effekter og virkemidler fra blandt andet computerspil kan give liv til digitale fortællinger.

Læs mere om projektet og modellen her.

FoU-årsværk

En anden måde at anskue andelen af forskningsaktivitet er ved at måle på, hvor mange FoU-årsværk, der er på alle professionshøjskoler.

For DMJX’ vedkommende har dette tal ligget stabilt omkring 12 årsværk i perioden 2018-2022.

Ved at forholde tal for årsværk pr. 1000 studenterårsværk (STÅ) opnås et sammenligneligt resultat i forhold til den reelle indsats som sker – målt på tid.

Som det fremgår af tallene ligger DMJX generelt en smule lavere end de øvrige UC’ere, med en enkelt undtagelse, og et stykke under gennemsnittet.

Sammenholdt med det forrige tal for antal involverede medarbejdere kan det derfor se ud til, at DMJX’ FoUaktive gennemsnitligt bruger færre timer per projekt.

antal FoU-årsværk pr. 1.000 studenterårsværk (STÅ) fordelt på alle UC’er

Videnomsætning

Videnskabelige artikler

Som det fremgår er antallet af videnskabelige artikler på højeste internationale niveau fra DMJXs side særdeles beskedne i forhold til de øvrige UC’er. Det handler naturligvis om volumen i forhold til ansatte og antallet af forskeruddannede.

Samtidig skal det fremhæves, at antallet af artikler fra DMJX’ forskere på dette niveau har udvist en bemærkelsesværdig stigning i løbet af de seneste fire år – fra en enkelt artikel i 2019 til 10 af slagsen i 2022. Det vidner om en målrettet indsats som er lykkedes.

Antal videnskabelige artikler, der opfylder kravene for Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) publiceret i 2018-2022 fordelt på institutioner.

Hvis en publikation har forfattere fra mere end én professionshøjskole, indgår publikationen i tallene for begge professionshøjskoler, men tælles kun én gang under ”I alt”. Tallene ved ”I alt” er således ikke en sum af de ovenstående tal. Kilde: UC Viden.

Denne note gælder for tabellerne på side 13, 15, 17, 19 og 21

Case: Medarbejderskab

Docent Vibeke Thøis Madsen forsker

i spændingsfeltet mellem ledelse, organisation, intern kommunikation og forandringskommunikation.

I efteråret 2022 modtog hun den fornemme

”Outstanding Author Contribution”, Emerald Literati Awards 2022 for sin forskningsartikel

med titlen ”Communicative Leadership on Internal Social media. A way to employee engagament?”.

Vibeke Thøis Madsen fik prisen overrakt ved en Euprera-konference i Wien.

Læs om Vibeke Thøis Madsens forskning her.

Videnskabelige bidrag

For denne indikators vedkommende kan det konstateres, at DMJX leverer bidrag på et stabilt højt niveau – især når vores institutions størrelse i forhold til de øvrige tages i betragtning.

Samtidig kan det konstateres, at det stabile niveau går imod strømmen, som ellers viser en svagt nedadgående tendens.

Case: Video til folket

Hvordan arbejder man redaktionelt, når en central live-redaktion skal samarbejde med lokale reportere?

Det spørgsmål satte docent Steffen Moestrup samt lektorerne Inger K. Larsen og Helle

Lyster fra journalistuddannelsen sig for at undersøge i et samarbejdsprojekt med Jysk

Fynske Medier, som fulgte arbejdet fra foråret 2021 til slutningen af 2022.

Satsningen tog udgangspunkt i den nyetablerede live-video-redaktion på JFM

i Horsens, som skulle bistå de skrivende lokaljournalister på 14 dagblade.

Læs om resultaterne af projektet her.

Videnskabelige artikler uden ph.d.

Som det fremgår er antallet af videnskabelige artikler publiceret af medarbejdere uden ph.d. steget hos DMJX i løbet af de sidste fem år, men særligt i det sidste år – i øvrigt i lighed med udviklingen hos de fleste af de øvrige institutioner indenfor sektoren.

Baggrunden skal blandt andet findes i, at flere gennem deres lektoruddannelse har stiftet bekendtskab med videnskabelige metoder og tilhørende publiceringsmuligheder, hvilket har givet flere ønsket om at give sig i kast med at publicere på videnskabeligt niveau.

I øvrigt er det en klar tendens, at adjunkter eller lektorer udgiver deres videnskabelige artikler i samarbejde med én af DMJXs forskningsuddannede docenter. Antal videnskabelige artikler på BFI-niveau, der er

Case: Den professionelle relation

Det store auditorium på DMJX i Aarhus var fyldt til briste-punktet i oktober 2022, da Lektor Kresten Roland Johansen og adjunkt Jakob Dybro Johansen præsenterede resultaterne af forskningsprojektet ’Den professionelle relation mellem forsker og journalist’.

Konferensen, som i øvrigt fremover vil være en årligt tilbagevendende, blev holdt sammen med Aarhus Universitet og handlede om relationen mellem forskere og journalister –og hvad der begrænser og muliggør et bedre samarbejde.

Læs mere om konferencen og projektet her.

Artikler i faglige tidsskrifter

Efter en flot opadstigende kurve for antal artikler i fagligt anerkendte tidsskrifter er DMJXs bidrag i 2022 faldet tilbage til niveauet ved udgangspunktet for fem år siden.

Bag begrebet ”fagligt anerkendte tidsskrifter”

gemmer sig blandt andet DMJXs eget fagtidsskrift

MediaJournal, som et af de få faglige tidsskrifter med fokus på DMJXs fagligheder. I modsætning til de øvrige UC’ere medfører det begrænsede publiceringsmuligheder. På den baggrund er tallene for 2022 ikke alarmerende.

Som tidligere nævnt skal en del af forklaringen desuden findes i, at DMJXs medarbejdere uden

forskeruddannelse i højere grad er begyndt at publicere i andre former for publikationer med et højere niveau af anerkendelsesgrad.

Antal artikler i øvrige fagligt anerkendte tidsskrifter publiceret i 2018-2022 fordelt på institutioner

Case: Ligeværd i mediebranchen

DMJX gennemfører et forsknings- og innovationsprojekt med formålet at sikre større lighed og ligeværd i den nordiske mediebranche fra februar 2021 til oktober 2023.

Journalisterne Marion Hannerup og Gitte Rabøl, som i en årrække har været topledere i mediebranchen og erhvervslivet, er samarbejdspartnere i projektet.

Forskningsdelen af projektet tager docent Line Schmeltz og projektleder Anna Karina Kjeldsen fra DMJX sig af.

Læs mere om projektet og den afsluttende konference her.

Skriftlige konferencebidrag

Denne markør viser, hvordan Covid-19 pandemien stadig sætter sine spor i det videnskabelige miljø. Det at deltage fysisk i en konference er endnu ikke kommet op på niveau i forhold til 2019, hvor deltagerantal og –bidrag var på sit højeste for DMJXs vedkommende.

Samme tendens gælder for de øvrige institutioner i sektoren, som det fremgår.

Når det er sagt, kan det stadig konstateres, at de skriftlige konferencebidrag udgør en væsentlig del af den videnskabelige produktion for DMJXs vedkommende – især set i lyset af institutionens relativt beskedne antal FoU-aktive i forhold til sektoren generelt.

Antal skriftlige konferencebidrag i 2018-2022 fordelt

Viden til professionerne

Udgivne lærebøger

At udgive lærebøger til understøttelse af uddannelserne og professionerne generelt er en vigtig del af DMJXs virke. Set i det lys er det glædeligt, at der i 2022 udkom hele fire lærebøger:

Lektor Anne Mette Hartelius fra Visuel Kommunikation udgav bogen ”Visuel identitet”.

Lektor Dorte Schiøler fra Kommunikationsuddannelsen udgav bogen ”Problemløsende kampagner”.

Docent Steffen Moestrup, lektor Jesper Gaarskjær og

lektor Gitte Luk fra Journalistuddannelsen redigerede bogen ”Hvad laver jeg her?”, der også indeholdt bidrag fra lektor Søren Pagter.

Desuden udgav DMJX’ tidligere mediejurist Oluf Jørgensen sammen med Peter Lind Nielsen 5. oplag af bogen ”Mediejura”.

Antal lærebøger udgivet i 2018-2022 fordelt på

Bidrag til lærebøger

I forlængelse af den forrige opgørelse er det umiddelbart også imponerende med hele 7 bidrag til lærebøger efter en årrække stort set uden bidrag.

Alle bidragene er imidlertid til bogen ”Hvad laver jeg her?”, der som allerede beskrevet er redigeret af Steffen Moestrup, Jesper

og Gitte Luk samt indeholder et bidrag fra Søren Pagter.

bidrag til lærebøger udgivet i 2018-2022 fordelt

Case: Bæredygtig film og tv

DMJX har siden efteråret 2022 været i gang med at undersøge, hvordan film og tvbranchen tager imod nye retningslinjer for en bæredygtig film- og tv-produktion.

Lektorerne Peter Ø. Sørensen, Michael Abildgaard og Nikolaj Christensen er derfor i fuld gang med at undersøge en række spørgsmål i forbindelse med retningslinjerne.

Formålet er desuden at kunne klæde DMJX’ studerende på til at kunne indfri forventningerne om nye kompetencebehov i branchen. Resultatet af undersøgelsen forventes klar i slutningen af 2023.

Læs mere om undersøgelsen her.

Medieoptræden

DMJXs forskere og undervisere optræder flittigt i de danske medier. I 2022 var den absolut mest citerede forskningslektor Roger Buch med hele 488 forskellige optrædener i de danske medier. I Akademikerbladets opgørelse over de mest citerede eksperter i de danske medier indtager Roger en 18. plads. De øvrige i DMJX´ top omfatter på en sikker 2. plads docent Aske Kammer med 30 optrædener.

Herefter følger tre undervisere, Kresten Roland

Johansen, Thomas Sejersen og Jakob Dybro

Johansen inden prorektor Jens Grund melder sig på banen skarpt fulgt af lektor Lars Kabel, docent

Line Schmeltz og institutchef Henrik Berggren fra journalistuddannelsen mens top-10 afsluttes af tre undervisere fra Journalistuddannelsen.

I øvrigt er DMJX’ tidligere mediejurist Oluf Jørgensen med 58 optrædener stadig en fremtrædende kilde i medierne.

Kilde: UC Viden (som ikke omfatter 100 procent af danske medier i sit arkiv).

Finansiering

Finansiering af FoU

Finansieringen af forsknings- og udviklingsaktiviteterne stammer fra to kilder:

1. Et årligt beløb, som i daglig tale benævnes ”Frascatimidlerne”, idet der følger forpligtelser om at overholde OECD’s Frascati-manual med pengene. Beløbet fremgår hvert år af finansloven.

2. De eksterne midler, som det hvert år lykkes DMJXs medarbejdere at trække hjem til gennemførelse af FoU-projekter fra offentlige og private fonde og puljer.

Det samlede årlige beløb bruges på fire områder: Forskningsledelse og administration - løn til docenternes forskningstid - frikøb af undervisere til FoU-projekter – deltagelse i FoU-aktiviteter (konferencer, seminarer m.m.).

Til højre ses beløbene fra de sidste tre år. Værd at bemærke i den forbindelse er et markant øget beløb hentet fra eksterne bidragsydere i løbet af perioden.

Fra 440.000 kr. i 2020, til 1,2 mio. kr. i 2021 og 920.000 kr. i 2022.

Finansiering af FoU 2020-2022

De samlede beløb i perioden har været på 10,8 mio. i 2022, 11,8 mio. i 2021 og 11.6 mio. i 2022.

Tildelte frascatimidler Eksterne indtægter fra fonde mv. jvnr. Regnksab Total