
2 minute read
Tilbage til grundlaget
from Stenlille BY 20
Filadelfias Museum giver dig baggrundsviden og historien om det tidlige Filadelfia, med mange interessante effekter, der danner grundlaget for det nuværende virke.

Advertisement
Frank Nielsen er den ene af de 5 frivillige, som har ansvaret for at drive Filadelfia Museet og tage imod gæsterne. Frank er egentlig uddannet Møbelsnedker, og har som sådan været ansat i mange år som værkstedsassistent på blandt andet sløjdværkstederne for beboerne, men er nu vært og rundviser på Filadelfias museum.
”Filadelfias museum startede I 1997 I forbindelse med vores 100års jubilæum, vi gik simpelthen i gang med at indsamle forskellige effekter, som var at finde rundt omkring i vores mange bygninger, på lofter i kældre, ja alle vegne. Det blev til en samlet udstilling og en fortælling om de behandlingsmetoder, der blev anvendt men også en fortælling om Filadelfias stifter Dr. Adolph Sell og koloniens udvikling,” fortæller Frank, der er god til at guide og kan fortælle mange interessante anekdoter.
Uddannede diakoner
Kirken på Filadelfia blev opført i 1904, Visby var den første præst og det blev grundlaget for en egentlig Diakonskole hvor der gennem tiderne blev uddannet mange hundrede Diakoner. Diakoner er særligt uddannet omsorgs og plejepersonale med en kirkelig uddannelse i diakoni, og er en meget væsentlig del af Fi ladelfias udvikling og historie, hvilket man kan få yderligere indblik i på det lille museum.
Historien og manden bag
I 1897 blev "Anstalten for Epileptiske, Tersløse" stiftet af landsbylægen Adolph Sell, men allerede få år efter kom stedet til at hedde Kolonien Philadalphia.
Dr. Sell skabte sit livsværk ud fra en vision om at skabe et hjemligt sted for mennesker med epilepsi og psykiske sygdomme. Adolph Sell, blev født i København i 1850 og begyndte sin lægegerning i 1876 ved Kalundborg. I 1877 købte han en eksisterende praksis i den del af Tersløse, der senere, ved jernbanens indførelse i 1901, kom til at hedde Dianalund. Sell var en dygtig læge og med inspiration fra anstalten Bethel ved Bielefeldt i Tyskland, skabte han et samfund, for mennesker, som led af epilepsi og psykiske sygdomme.
Ved Dr. Sells død i 1921 havde kolonien bredt sig over 150 tønder land med 550 patienter bosat i 30 bygninger. Kolonien var selvforsynende og havde eget landbrug, gartneri, slagteri og mejeri. Desuden en lang række værksteder. Den kristne holdning til kærlig pleje var grundlag for kolonien og siden for diakonien ved Filadelfia.
Efterfølgende kom organisationen til at hedde Kolo nien Filadelfia, men i 2007 blev navnet ændret til blot Filadelfia.
Dr. Sells grundlag er det evigt aktuelle og meget nutidige emne og samtidig titlen på en jubilæumsbog: ”Syge må plejes med kærlighed”.
Filadelfias Museum
Museet rummer altså Filadelfias mere end 125 års historie og har til huse i den gamle køkkenbygning Kolonivej 2, fra 1904. Det er en spændende tidsrejse at besøge museet. En rundtur i den smukke gamle bygning giver et helt enestående indblik i nogle af de mange fremskridt, der er sket på det medicinske område gennem det sidste århundrede. Besøg på museet kan kombineres med en guidet rundtur på Filadelfia. Området og de mange smukke bygninger rummer spændende historier om en tid, der stadig i dag sætter sit præg på Filadelfia.

Åbningstider: onsdage kl. 14 til 16. Grupper kun efter aftale. Besøg uden for åbningstiden: Ja, gerne kontakt museet på telefon 5827 1257 eller til Frank Nielsen tlf. 2465 5629.
Entré: Ved besøg udenfor åbningstid 20 kr. for voksne børn under 14 år har gratis adgang. Rundvisning på Filadelfia området koster 100 kr.
Vores lille museum i Dianalund rummer en stor og vigtig fortælling – så benyt dig af det.
THOMAS NEGRIJN & THE WHISTLEBLOWERS
