2 minute read

Angående IRMA

Vi hører i medierne, at IRMA skal lukke. IRMA er på mange måder et københavnerfænomen, så hvad betyder det for os? I nutiden ikke meget, men historisk har IRMA haft en stor betydning for udviklingen af vores egn.

Irma har haft større betydning for flere lokationer i vores eng, end man lige skullle tro.

Advertisement

Niløse

I Niløse lå Irmas store mejeri, Kongstedlund. Alle mælkeprodukter, der blev solgt i Irma­butikkerne, blev produceret her: mælk, ost, yoghurt smør osv. så meget blev der produceret, at der ikke var mælk nok på Sjælland. I en lille generation kørte “Fløde­Leif” ­ Leif Christensen ­ til Jylland med en tankvogn efter mælk på jyske mejerier. Tankvognen var 17 meter lang og i alt kørte Fløde­Leif over 6000 ture. Allerede i 1961 var der ansat 70 medarbejdere på Kongstedlund, og der blev produceret 60 tons smør om ugen. I 1974 fik medarbejderne eget friluftsbad. De havde samtidig gratis kaffe og arbejdstøj, mens 5 sommerhuse stod til deres rådighed uden beregning, samtidig fik de rabat på charterrejser. Irma ejede også Irmagården, Lindebo, overfor mejeriet. Den gård avlede grise, fodret med brød fra Irma­butikkerne, hvor sidste salgsdato var overskredet. Irma byggede endvidere mange huse i Niløse til medarbejderne.

I 1982 købte Brugsen Irma, der da gav et stort underskud hvert år. Underskuddet blev bare ved og ved, og i slutningen af 1980’erne var det på over 100 mio. kr. om året. Det gik ikke, så i 1989 lukkede Brugsen meje­ riet og solgte deres egne produkter i IRMA­butikkerne. Kongstedlund blev solgt til BASF Helth & Nutrition, der solgte den videre til Fortitech i 2002 og siden er det bare gået ned ad bakke med bygningerne.

Ruds Vedby

I 1953 købte Irma mejeriet i Ruds Vedby og omdannede i 1961 dette til en marmeladefabrik og en fabrik, der lavede Kikoman­sovs. Senere blev der også pakket krydderier her, men kun i få år. Bladet ”Alt for Damerne” kunne i 1961 berette, at “9 af byens fruer” arbejdede i fabrikken og lavede 25000 glas marmelade om ugen. Omkring 1980 lukkede fabrikkerne, og bygningerne stod tomme indtil de blev revet ned i 1988. Nu er grunden tom, og hedder Irmagrunden.

Vedde

I Vedde købte IRMA også mejeriet og oprettede her en produktion af kartoffelchips, samt etablerede et kartoffelpakkeri. Kartoflerne kom langvejs fra med Høng Tølløse Jernbanen. I 1977 erstattedes kartoflerne af sodavandsmaskiner. Irmas sodavand blev herefter produceret i det gamle mejeri et par år.

Irmabutik

Også en Irma­butik har der været. Den lå i Ruds Vedby, på Jernbanegade, men var en del af bygningsmassen, som Irma overtog, da den købte mejeriet, nemlig maskinfabrikken. Butikken åbnede i 1963 og var den første selvbetjeningsbutik på vor egn. Lokalet var ret smalt, og indeholdt kun to gange: man gik ind og man gik ud. Det var ikke plads til at vende og gå tilbage, hvis man havde glemt noget. Butikken holdt kun i kort tider, nogle siger få uger, andre siger 2 år. Men under alle omstændigheder er det nok den IRMA­butik, der har eksisteret i kortest tid. Den blev udkonkurreret af Erik Davidsens første supermarked, der åbnede samme dag som Irmabutikken. Erik Davidsen havde været købmand i Tågerup, men ville nu prøve kræfter med supermarkedsideen. Adressen

Det

var Rudsgade nr. 30. Så stor interesse var der for hans supermarked, at kommunen måtte lave en parkeringsplads ved Kirken, som stadig eksisterer, og der måtte laves datoparkering i Rudsgade. Efter 7 år byggede han et supermarked udenfor byen. Men det er en anden historie.

Så Irma­butikken måtte lukke, men Irmas andre aktiviteter på egnen fortsatte for fuld skrue i endnu mange år.

Vil du læse mere: Jørgen Mogensen: Langs Landevej 10 side 14 ff, og nr 13 side 16 ff

Jørgen Mogensen: Lokale Historier om Niløse sogn, side 53 ff

This article is from: