2 minute read

Der hvor hvermand bor...

Sideveje betragtes ofte som anonyme. For her bor folk blot. Begivenheder finder sted på pladser og på store veje. Men er det nu også rigtigt?

Sideveje gemmer ofte på morsomme, nyttige og grumme historier, som kan være nyttige at få afdækket. Vi begynder her en artikelserie om sideveje i Dianalund med historier, der har betydning for også andre end dem, der lige bor på den pågældende vej. Vi begynde med Kildemosevej.

Advertisement

Kildemosevej

Fra Arilds tid gik en smal markvej Fra Karsholtevej ned til Kildemosegården, hvis stuehus nu har adressen Rugvænget 45. På et tidspunkt kom landarbejderhuset Ventemøllevej 31 til, ligesom husmandslodderne med de nuværende adresser Lundtoftevej 49 og 53 i henholdsvis 1910 og 1860. I 1882 blev Fattiggården bygget.

Men flere huse, var der ikke, og hverken Lundtoftevej eller Ventemøllevej eksisterede. Endnu i 1978 var kun stykket mellem Karsholtevej og Lundtoftevej en regulær vej. Resten var en smal grusvej.

Bredere veje

Da Lundtoftevej fra Karsholtevej til Kildemosevej blev anlagt i 1960, og området nord herfor blev udstykket til parcelhuse, mente sognerådet at Kildemosevej skulle gøres bredere og asfalteres. Kildemosevej mundede da ud mellem Karsholtevej 31 og 33. Afstanden mellem disse to huse var imidlertid for smal, så man ændrede vejens forløb til den nuværende, således som det ses på det vedlagte kort.

Husene på på vestsiden af dette stykke af Kildemosevej blev bygget mellem 1964 og 1967.

Byggemarked

I maj 1973 fortalte tømmerhandler Mogens Lindegren til Sjællands Tidende, at han ville lave et byggemarked ”ligesom dem man ser i Slagelse”. Købmænd handlede ikke længere med grovvarer og dermed var der blevet plads til at tømmerhandleren også kunne sælge søm, beslag samt andet til byggeri. Lindegren ville indrette byggemarkedet i sine lo­ kaler på Stationsvej overfor stationen, men allerede året efter ville han flytte det hele ud på noget af Fattiggårdens marker, nemlig de 17000 kvadratmeter han havde købt af Fattiggårdens ejer, Holger Jørgensen. Selv boede han på Lundtoftevej 59.

Lindegrens tømmerhandel gik strygende op igennem 70’erne, men i 1982 gik forretningen i betalingsstandsning, selvom den med nye ejere kørte videre indtil 1989. Nu som Dianalund Tømmerhandel. Lokalerne stod efter 89 tomme indtil Linds Truck overtog dem i 1995. I dag ligger The Organic Sheep her. Firmaet sælger islandske lammeskind. Overfor The Organic Sheep ligger Sjællands Tømrerentreprise. Det er et tømrerfirma, der har til huse i Dianalund kommunes gamle domicil for vejvæsenets folk og maskiner, opført 1978. Det afløste Fattiggården, der siden 1974, havde tilhørt kommunen, og som indtil da havde huset maskinerne og vejfolkene.

Fattiggården

Fattiggården, Kildemosevej 16 og 18, opførtes i 1882 for at kunne håndtere den stigende sociale nød, der fandtes i sidste halvdel af 1800­tallet. Fattiggården kunne rumme 40 personer ud over forstanderen og hans familie. 1937 afløste Alderdomshjemmet på Stationsvej Fattiggården, og denne blev derfor solgt til en familie, der drev den som en almindelig bondegård. 1974 solgte de daværende ejere gården til kommunen, der udstykkede jorden til parcelhusgrunde, der ligger ved vejene Agervænget og Rugvænget. De første huse opførtes 1979. Det år blev Kildemosevej ført igennem til Ventemøllevej, der lige var blevet færdig på stykket fra Sømosevej til Karsholtevej. Indtil de første år af

49 og 53.

1990’erne var Lundtoftevej den gennemgående vej, og kørte man på Kildemosevej, skulle man holde tilbage, når man passerede Lundtoftevej. I dag er det omvendt.

Karsholteparken blev opført 2005 og ligger der, hvor Karsholte Savværk havde til huse siden 1864 og måske endda før.

Her kan du læse mere:

Om Fattiggården: 9 gårde fra Dianalund, Niløse, Skellebjerg og Tersløse, bog udgivet 2023 af Lokalhistorisk Forening.

Om Karsholte: Jørgen Mogensen: Langs Landevej 255 (2007-udgaven) side 70ff

Vinderen af Kryds & Tværsen i Dianalund BY ­ Byens Blad nr. 29 blev denne gang Berit Fosgerau fra Dianalund. Præmien på 300 kr. er udbetalt direkte og kan derfor benyttes helt efter eget ønske.

This article is from: